Tillægsbetænkning afgivet af
Skatteudvalget den 11. september 2012
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. august 2012 og var til 1.
behandling den 20. august 2012. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Udvalget afgav
betænkning den 6. september 2012. Lovforslaget var til 2.
behandling den 10. september 2012, hvorefter det blev henvist til
fornyet behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, RV,
EL, SF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det
foreligger efter 2. behandling.
Socialdemokratiets, Radikale Venstres og Socialistisk
Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker med stor
tilfredshed, at der er indgået en skattereformaftale, der
støttes af et bredt flertal i Folketinget.
Skattereformaftalen indeholder nogle væsentlige forslag,
som kan få dansk økonomi på fode igen. Reformen
bidrager både til en hurtigere genopretning efter krisen og
til at løse de langsigtede udfordringer for dansk
økonomi. Det sker bl.a. ved at sænke skatten på
arbejde markant med i alt godt 14 mia. kr. frem mod 2022.
Med skattereformaftalen skabes ny vækst og flere job, og
det sikres, at særlig lønmodtagere med lav- og
mellemindkomster får en gevinst. Samtidig bidrager alle til
finansieringen - også de velstillede. Der vil også
være betydelig indkomstfremgang for de ledige, der kommer i
arbejde i kraft af reformen - bl.a. som følge af
fremrykningen af private investeringer.
Skattereformen betyder også, at dem, som kun har lidt,
når de bliver folkepensionister, stilles bedre, mens dem, der
gennem arbejdslivet har fordel af lavere skat på arbejde, i
lidt højere grad selv finansierer deres
pensionisttilværelse. Den lavere skat på arbejde er i
høj grad målrettet dem, som har lav- og
mellemindkomster, samtidig med at beskæftigelsen og
væksten forøges i det danske samfund.
De foreslåede skattelettelser er væsentlige og
skal selvfølgelig finansieres. Det har krævet
svære prioriteringer. Men Socialdemokratiets, Radikale
Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer finder, at der med
aftalen er skabt en rimelig og socialt balanceret skattereform, der
indeholder de rette elementer til at sætte gang i den danske
økonomi igen.
Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
finder anledning til at knytte nogle bemærkninger til enkelte
af finansieringselementerne i skattereformen.
Ophævelsen af ligningslovens § 33 A er et
finansieringselement i skattereformen og har givet anledning til en
del debat. Socialdemokratiets, Radikale Venstres og Socialistisk
Folkepartis medlemmer finder, at det er vigtigere, at alle danskere
får en skattelettelse, frem for at man fastholder, at et
fåtal ikke betaler skat i Danmark og måske slet ikke
betaler skat. For de personer, der allerede er omfattet af
skattefritagelsen i ligningslovens § 33 A, gælder en
overgangsbestemmelse, som betyder, at ophævelsen først
får virkning for disse personer fra 2014. Det bemærkes
også, at udviklingen på området vil blive fulgt
tæt, og hvis det viser sig, at ophævelsen har meget
uhensigtsmæssige konsekvenser, må
spørgsmålet tages op igen.
I relation til den ændrede beskatning af
kapitalpensioner lægger Socialdemokratiet, Radikale Venstre
og Socialistisk Folkeparti vægt på, at et eventuelt
merprovenu fra den fremrykkede beskatning disponeres således,
at den finanspolitiske holdbarhed ikke forværres.
Indeksering af afgifterne er også med til at finansiere
skattereformens skattenedsættelser. Det forventes ikke, at
indekseringen øger tilskyndelsen til at grænsehandle.
Indekseringen betyder, at afgifterne ikke udhules over tid, men
bevarer deres værdi og dermed heller ikke efterlader en
finansieringsudfordring for fremtidens velfærd.
Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
bemærker endelig, at regeringen gerne havde set en
afskaffelse af fedt- og sukkerafgiften som en del af
skattereformen, men at der ikke er fundet finansiering til
det.
Et mindretal i udvalget (DF og LA)
indstiller lovforslaget til forkastelse.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget henviser til Dansk
Folkepartis politiske bemærkninger i betænkningen af 6.
september 2012 over lovforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske udtalelser i
tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
Ane Halsboe-Larsen (S) Benny
Engelbrecht (S) Jacob Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S)
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S)
Nadeem Farooq (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Camilla Hersom (RV)
Jonas Dahl (SF) Jesper Petersen (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix
(EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Gitte
Lillelund Bech (V) fmd. Martin
Geertsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Henrik Høegh (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads
Rørvig (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF)
Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen
(LA) nfmd. Brian Mikkelsen
(KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 44 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
| Radikale Venstre (RV) | 17 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
| Enhedslisten (EL) | 12 |
| Liberal Alliance (LA) | 9 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag
Oversigt over bilag vedrørende L 197 efter afgivelse af
betænkning
Bilagsnr. | Titel |
15 | Betænkning afgivet den 6. september
2012 |
16 | 1. udkast til
tillægsbetænkning |