Fremsat den 14. august 2012 af
skatteministeren (Thor Möger Pedersen)
Forslag
til
Lov om ændring af vurderingsloven og
skatteforvaltningsloven
(Afskaffelse af grundforbedringsfradrag og
ændring af regler om genoptagelse m.v.)
§ 1
I lov om vurdering af landets faste ejendomme,
jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1047 af 17. december 2002
og § 26 i lov nr. 515 af 7. juni 2006 og senest ved § 14
i lov nr. 433 af 16. maj 2012, foretages følgende
ændringer:
1. §§
17, 18, 21 og 21A
ophæves.
2. I
§ 33 indsættes som stk. 19:
»Stk. 19. Stk.
12-18 finder tilsvarende anvendelse ved berigtigelse af fejl i
forbindelse med genoptagelse af vurderinger, jf.
skatteforvaltningslovens § 33.«
§ 2
I skatteforvaltningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011, som
ændret ved § 9 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, foretages
følgende ændringer:
1. §
33 affattes således:
Ȥ
33. En klageberettiget, jf. § 38, stk. 1, som kan
godtgøre, at en vurdering er foretaget på et
fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende
registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold
eller lignende faktiske forhold, kan anmode told- og
skatteforvaltningen om genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde
år efter udløbet af det kalenderår, hvor den
fejlagtige vurdering første gang er foretaget. Den
klageberettigede skal samtidig over for told- og
skatteforvaltningen dokumentere, at vurdering er foretaget på
et fejlagtigt grundlag. Beløbsmæssige
vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan
ikke genoptages.
Stk. 2. Told- og
skatteforvaltningen kan genoptage en vurdering på samme
betingelser som nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 3. Told- og
skatteforvaltningen kan altid foretage en vurdering, hvis en
sådan ved en fejl ikke er foretaget.
Stk. 3. Told- og
skatteforvaltningen kan efter anmodning fra en klageberettiget, jf.
§ 38, stk. 1, eller af egen drift ekstraordinært
genoptage en vurdering efter udløbet af den frist, der er
nævnt i stk. 1, hvis det konstateres, at vurderingen er
foretaget på et fejlagtigt grundlag, jf. stk. 1, eller hvis
vurdering ved en fejl ikke er foretaget. Det er en betingelse for
genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil
resultere i en ændring af ejendomsværdi eller
grundværdi med mindst 15 pct. Beløbsmæssige
vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan
ikke genoptages.
Stk. 4. Told- og
skatteforvaltningen kan efter anmodning fra en klageberettiget, jf.
§ 38, stk. 1, eller af egen drift ekstraordinært
genoptage en vurdering uanset den frist, der er nævnt i stk.
1, hvis hidtidig praksis endeligt underkendes ved en dom eller ved
en kendelse fra Landsskatteretten, eller hvis en
praksisændring i andre tilfælde offentliggøres
af Skatteministeriet.
Stk. 5. Anmodning om
genoptagelse efter stk. 3 og 4 skal indgives til told- og
skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at den
klageberettigede, jf. § 38, stk. 1, har fået kendskab
til det forhold, der begrunder en genoptagelse. Anmodninger efter
stk. 4 kan dog altid indgives inden for den frist, der er
nævnt i stk. 1. Ved anmodning om genoptagelse efter stk. 3 og
4 skal den klageberettigede samtidig over for told- og
skatteforvaltningen dokumentere, at vurdering er foretaget på
et fejlagtigt grundlag.
Stk. 6. Genoptagelse
efter stk. 1 og 2 tillægges skattemæssig virkning fra
tidspunktet for den vurdering, som genoptagelsen
vedrører.
Stk. 7. Genoptagelse
efter stk. 3 tillægges skattemæssig virkning for
vurderinger foretaget efter det tidspunkt, hvor genoptagelse finder
sted, medmindre genoptagelse er til ugunst for ejeren, og ejeren
vidste eller burde have vidst, at den genoptagne vurdering er
foretaget på et fejlagtigt grundlag. I så fald
tillægges genoptagelsen skattemæssig virkning fra
tidspunktet for den vurdering, der er blevet genoptaget.
Stk. 8. Genoptagelse
efter stk. 4 tillægges skattemæssig virkning fra
tidspunktet for den vurdering, der har været udtaget til
prøvelse i den første sag, der resulterede i en
underkendelse af praksis, henholdsvis fra det tidspunkt, hvor
praksisændringen bliver gældende. I tilfælde,
hvor genoptagelse som følge af endelig underkendelse af
hidtidig praksis ved dom eller kendelse fra Landsskatteretten er
til ugunst for andre ejendomme end den, som dommen eller kendelsen
vedrører, tillægges genoptagelsen for sådanne
ejendommes vedkommende skattemæssig virkning for vurderinger
foretaget efter det tidspunkt, hvor genoptagelse finder
sted.«
2. I
§ 34 a, stk. 1, indsættes
efter »jf. §§ 31 og 32,«: »samt
fastsættelse af vurdering af fast ejendom, jf. §
33,«.
3. I
§ 34 a, stk. 2, indsættes
efter »jf. §§ 31 og 32,«: »eller om
ændring af en vurdering af fast ejendom, jf. §
33,«.
4. I
§ 34 a, stk. 4, indsættes
efter »jf. § 32, stk. 1«: », samt for
ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger, jf. §
33, stk. 3-5 samt stk. 7 og 8«.
5. § 38,
stk. 6, affattes således:
»Stk. 6.
Vurderingsankenævnet kan uanset klagens udformning genoptage
den påklagede vurdering i sin helhed.«
6. I
§ 38, stk. 8, ændres
»§ 33, stk. 2,« til: »§ 33, stk.
1,«.
7. I
§ 39, stk. 1, nr. 1, ændres
»§ 33, stk. 2,« til: »§ 33, stk.
1,«.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2013.
Stk. 2. Fradrag, som
før lovens ikrafttræden er givet i medfør af
afsnit D i vurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af
3. september 2002 som ændret senest ved § 14 i lov nr.
433 af 16. maj 2012, gives fortsat, så længe
betingelserne herfor er opfyldt. Fradraget gives i den til enhver
tid ansatte grundværdi og ansættes til samme
forholdsmæssige del af grundværdien, som fradraget har
pr. 1. januar 2013, men kan ikke overstige størrelsen pr.
nævnte dato. Har en ejendom flere forskellige
grundforbedringsfradrag, beregnes fradraget efter 2. pkt. for hver
del for sig. Ansættelsen af fradrag kan ikke senere
genoptages, jf. dog stk. 5.
Stk. 3. Hvis en ejendom
omfattet af stk. 2 udstykkes i flere ejendomme, fordeles fradraget
forholdsmæssigt mellem disse efter grundareal.
Sammenlægges en ejendom som nævnt i 1. pkt. helt eller
delvist med en anden ejendom, overføres fradraget
forholdsmæssigt til den nye sammenlagte ejendom.
Stk. 4. For ejendomme,
som på tidspunktet for lovens ikrafttræden opfylder
betingelserne for fradrag i grundværdi efter afsnit D i
vurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3.
september 2002 som ændret senest ved § 14 i lov nr. 433
af 16. maj 2012, uden at et sådant fradrag er givet, skal
anmodning om ansættelse af fradrag være modtaget af
told- og skatteforvaltningen senest den 1. maj 2013. Fradraget
gives i den til enhver tid ansatte grundværdi og
ansættes til samme forholdsmæssige del af
grundværdien, som fradraget har på det tidspunkt, hvor
det bliver givet. Fradraget kan dog ikke overstige
størrelsen på dette tidspunkt. Ansættelsen af
fradrag kan ikke senere genoptages. Told- og skatteforvaltningen
kan ikke foretage ansættelser af grundforbedringsfradrag i
tilfælde, hvor ejeren ikke selv har anmodet om fradraget.
Stk. 5. For ejendomme,
for hvilke det på tidspunktet for lovens ikrafttræden
ville være muligt at få genoptaget allerede ansatte
grundforbedringsfradrag efter skatteforvaltningslovens § 33,
stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011
som ændret ved § 9 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, kan
anmodning om genoptagelse af fradrag indgives til told- og
skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen skal have
modtaget anmodningen senest den 1. maj 2013. Ansættelse af
fradrag som fastsat efter genoptagelse efter 1. pkt. kan ikke
senere genoptages.
Stk. 6. Ejendommenes
ejer skal ved anmodninger efter stk. 4 og 5 vedlægge
dokumentation for de udgifter, som der ønskes fradrag for, i
form af skøde, købsaftale, lokalplan, luftfoto af
udstykningen eller storparcellen, byggeregnskab med underbilag for
de pågældende poster samt fakturaer eller anden
dokumentation for det udførte arbejde og udgiftens
størrelse. Ønskes der fradrag for
anlægsudgifter, skal der på luftfoto eller kortprint
være markeret de veje, stier eller andre
anlægsarbejder, der ønskes fradrag for, herunder skal
der foreligge kopi af originale ledningskort med markering af det
forsyningsanlæg eller hovedanlæg, der ønskes
fradrag for, når dette er aktuelt. Ønskes fradrag for
tilslutningsafgifter, skal der fremsendes takstblade,
vedtægter, fakturaer eller anden dokumentation, der
indeholder en beskrivelse af, hvilke grundforbedrende arbejder
tilslutningsafgiften indeholder for den pågældende
ejendom på byggemodningstidspunktet.
Stk. 7. Der gives kun
fradrag efter stk. 4-6 for faktisk dokumenterede udgifter. Er
anmodning om ansættelse af fradrag som nævnt i stk. 4
og 5 modtaget af told- og skatteforvaltningen før den 1.
januar 2013, og tilstrækkelig dokumentation pr. denne dato
ikke foreligger, skal dokumentation som nævnt i stk. 6
være modtaget af told- og skatteforvaltningen senest den 1.
maj 2013.
Stk. 8. For ejendomme,
for hvilke grundforbedring er påbegyndt den 1. januar 2013,
kan der fastsættes et fradrag i grundværdi efter afsnit
D i vurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3.
september 2002 som ændret senest ved § 14 i lov nr. 433
af 16. maj 2012. Fradraget gives i den periode, der er nævnt
i § 18, stk. 2, i vurderingsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002 som
ændret senest ved § 14 i lov nr. 433 af 16. maj 2012.
Det er en betingelse, at meddelelse om, at et
grundforbedringsarbejde som nævnt i 1. pkt. er
påbegyndt, er modtaget af told- og skatteforvaltningen senest
den 1. maj 2013, og at arbejdet udføres i det tempo, der er
sædvanligt for sådanne grundforbedringsarbejder.
Stk. 9. Anmodning om
fradrag som nævnt i stk. 8 skal være modtaget af told-
og skatteforvaltningen senest den 1. juli i året efter
første vurdering af den pågældende ejendom,
efter at grundforbedringen er fuldført, og senest den 1.
juli 2016. Fradraget gives i den til enhver tid ansatte
grundværdi og ansættes til samme forholdsmæssige
del af grundværdien, som fradraget har på det
tidspunkt, hvor det bliver givet. Fradraget kan dog ikke overstige
størrelsen på dette tidspunkt. Ansættelsen af
fradrag kan ikke senere genoptages. Bestemmelserne i stk. 6 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 10. Lovens §
2, nr. 1, finder ikke anvendelse på sager, hvor anmodning om
genoptagelse er modtaget af told- og skatteforvaltningen på
tidspunktet for lovens ikrafttræden, eller hvor told- og
skatteforvaltningen har besluttet at genoptage sagen inden lovens
ikrafttræden. For sådanne sager finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative
Folkeparti har den 22. juni 2012 indgået aftale om en
skattereform, der skaber ny vækst og flere job, og som
sikrer, at man får mere ud af at arbejde. De samlede effekter
af »Skattereformen« fremgår af forslag til lov om
ændring af ligningsloven, lov om en børne- og
ungeydelse, personskatteloven m.v. (Skattereformen -
forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og
topskattegrænsen, ekstra beskæftigelsesfradrag for
enlige forsørgere, aftrapning af børne- og
ungeydelsen for familier med høje indkomster m.v.).
Dette lovforslag udmønter den del af
aftalen, der vedrører følgende aftalepunkt:
»Afskaffelse af fradrag
for grundforbedringer
Parterne er enige om, at fradraget for
grundforbedringer ved udstykning af grunde afskaffes med virkning
fra 2013 for nye udstykninger. Fradraget for grundforbedringer
omfatter anlæg af veje, kloak og lignende
byggemodningsomkostninger. Allerede eksisterende fradrag
fortsætter til udløb, idet fradraget fra 2013 til
udløb ansættes til samme forholdsmæssige del af
grundværdien, som fradraget har pr. 1. januar 2013, dog
højst til det faktiske beløb på dette
tidspunkt.
Parterne er enige om følgende procedure for
genoptagelse af tidligere ansatte grundforbedringsfradrag:
? Der sættes
en sidste frist for genoptagelse den 1. maj 2013.
? De generelle
genoptagelsesregler på ejendomsvurderingsområdet
ændres, således at kun vurderinger foretaget på
et materielt fejlagtigt grundlag - og ikke
beløbsmæssige vurderingsskøn - vil kunne
genoptages. Klager over beløbsmæssige
vurderingsskøn kan ske inden for fristerne i det almindelige
klagesystem. Genoptagelsesfristen er 3 år og 7 måneder
efter den vurderingstermin, hvor vurdering på et materielt
fejlagtigt grundlag første gang har fundet sted.
? De eksisterende
procedurer, der involverer Skatterådet i forbindelse med
genoptagelser på vurderingsområdet, afskaffes. Hermed
kommer reglerne til at svare til, hvad der i øvrigt
gælder for genoptagelse på
skatteområdet.«
2. Lovforslagets formål
og baggrund
Formålet med lovforslaget er at afskaffe
reglerne om grundforbedringsfradrag og at forenkle reglerne om
genoptagelse af tidligere ejendomsvurderinger og derved bidrage som
et element til finansieringen af den skattereform, som lovforslaget
er en del af. Grundforbedringsfradraget foreslås afskaffet
med fremadrettet virkning. De grundforbedringsfradrag, der allerede
er givet, får lov til at fortsætte til udløb.
Lovforslaget indebærer forenklinger og administrative
besparelser på vurderingsområdet.
Baggrunden for forslaget om at afskaffe
grundforbedringsfradraget er for det første, at de
eksisterende regler er svære at forstå og vanskelige at
anvende. Det giver tvivl om reglerne, mange klagesager, mange
genoptagelsessager og heraf følgende lange
sagsbehandlingstider. Det er uhensigtsmæssigt for såvel
borgerne som for vurderingsmyndighederne. Hertil kommer, at
reglerne medfører et uforholdsmæssigt stort
ressourceforbrug hos SKAT og en stor budgetmæssig usikkerhed
for kommunerne, som baserer den kommunale ejendomsskat på
vurderingerne. Afskaffelsen af grundforbedringsfradraget er en
væsentlig forenkling af vurderingssystemet.
Bestemmelserne om grundforbedringsfradrag har
deres rod helt tilbage i begyndelsen af 1900-tallet, hvor de
rettede sig mod datidens landbosamfund. Det forhold, at en landmand
forbedrede sin ejendom ved eksempelvis at opdyrke hidtil uopdyrket
jord, skulle ikke føre til, at han blev beskattet af den
værdiforøgelse, der ville blive resultatet af et
sådant arbejde. Den bagvedliggende tankegang var
således, at det var den »rå« jord, man
ville beskatte.
I vore dage anvendes bestemmelserne stort set
udelukkende i forbindelse med byggemodningsarbejder i forbindelse
med udstykning af grunde.
De eksisterende regler om grundforbedringsfradrag
er som nævnt vanskelige at administrere for såvel
borgerne som for SKAT. Dette skyldes flere forhold. For det
første mangler der i lovgivningen en klar definition af,
hvad det er for nogle udgifter, som grundforbedringsfradraget kan
omfatte. Dernæst er det uklart, hvordan og hvornår de
pågældende udgifter skal kunne dokumenteres. Endelig
eksisterer der ikke andre tidsfrister for, hvornår en
anmodning om grundforbedringsfradrag skal være indgivet til
SKAT, end skatteforvaltningslovens regler om genoptagelse.
Hertil kommer, at gamle ansættelser kan
genoptages mange år tilbage i tiden, jf. gennemgangen af
gældende ret. Noget tilsvarende findes ikke på andre
områder inden for skattelovgivningen.
Disse faktorer bevirker tilsammen, at der
eksisterer en betydelig usikkerhed om grundforbedringsfradraget.
Ikke mindst har mangelen på egentlige tidsfrister bevirket,
at en lang række meget gamle sager om grundforbedringsfradrag
gennem de senere år er blevet genoptaget, hvilket har betydet
helt utilfredsstillende lange sagsbehandlingstider over for
borgerne og et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug for
SKAT.
Baggrunden for denne situation er ikke mindst en
lovændring, som blev gennemført i 2001 (lov nr. 483 af
7. juni 2001, L 183, 2000-01). Denne lovændring gik
primært ud på at ændre vurderingsorganisationen,
men ved samme lejlighed ophævede man de dagældende
bestemmelser i vurderingslovens §§ 19 og 20, som satte
nogle tidsmæssige grænser for, hvornår en ejer af
fast ejendom kunne anmode om fradrag for grundforbedringer. Med den
udformning, vurderingsloven i øvrigt havde, fandt man
dengang ikke, at der længere var behov for at opretholde
disse begrænsninger.
De ophævede lovbestemmelser havde
følgende ordlyd:
Ȥ 19.
Er der ikke givet fradrag for en grundforbedring ved den efter
forbedringens fuldførelse nærmest følgende
vurdering, har ejeren ikke krav på fradrag i
grundværdien for denne forbedring ved senere vurderinger.
§ 20.
Når der ikke er givet fradrag i grundværdien for
forbedringer til den ejer, der har foretaget forbedringerne, har en
senere ejer kun krav på fradrag for de pågældende
forbedringer, såfremt ejendommen ikke har været
vurderet i tiden mellem forbedringens foretagelse og
ejerskiftet.«
Antagelsen om, at der ikke længere var behov
for disse bestemmelser, holdt ikke stik. Med ophævelsen af de
nævnte regler er det nu SKAT, der skal fastsætte
fradrag for de udgifter, der er kendt. Grundejeren har herefter
mulighed for efter skatteforvaltningslovens regler at anmode om
genoptagelse, hvis der enten ikke er givet et
grundforbedringsfradrag - fordi de dagældende betingelser
ikke var opfyldt - eller hvis fradraget efter grundejerens
opfattelse ikke er fastsat korrekt.
Den praktiske konsekvens var, at det nu blev
muligt at få genoptaget sager om grundforbedringsfradrag for
udgifter afholdt op til 30 år tilbage i tiden for almindelige
udstykninger af grunde og helt op til 60 år, hvis
grundforbedringsarbejdet vedrører en skov.
Et kompliceret regelsæt og en uensartet
administration i den tidligere vurderingsorganisation bevirkede, at
der rundt omkring i landet kunne findes mange udstykninger, hvor
det var uklart, om grundforbedringsfradraget var fastsat korrekt.
Genoptagelse af gamle grundforbedringssager blev i de
følgende år sat i system i dele af
rådgiverbranchen, og resultatet var en meget stor
tilstrømning af genoptagelsessager hos SKAT.
Ikke alene er der tale om et meget stort antal
sager. Der er også tale om komplicerede sager, hvor SKAT
må gennemgå meget store mængder af op til 30
år gammel og i mange tilfælde uoverskuelig og
ufuldstændig dokumentation, som i praksis ikke blot
indeholder dokumentation for udgifter, som er relevante for
fastsættelsen af grundforbedringsfradraget. Udredningen af
sådanne sager er særdeles ressourcekrævende for
SKAT.
Det skal også anføres, at de
eksisterende forhold har gjort det vanskeligt for kommunerne at
opretholde den fornødne budgetmæssige sikkerhed for
så vidt angår de kommunale ejendomsskatter.
De foreslåede ændringer af skatteforvaltningsloven har for det
første til formål at forenkle sagsgangen i
genoptagelsessager. I øjeblikket er det nødvendigt at
forelægge en lang række helt oplagte sager for
Skatterådet, hvilket gør sagsbehandlingen
unødigt kompliceret. Dernæst er formålet bl.a.
at sikre, at forhold, der ligger mange år tilbage i tiden,
ikke længere kan gøres til genstand for
genoptagelse.
3. Gældende ret
Efter vurderingslovens
§§ 17-21 A kan der gives fradrag for udgifter til
grundforbedringer, når sådanne forbedringer må
antages at virke værdiforøgende ved ansættelsen
af grundværdien. Som nævnt under gennemgangen af
lovforslagets formål og baggrund er det den bagvedliggende
tanke, at det er den »rå« jord - den bare mark -
man ønsker at beskatte. I praksis gives
grundforbedringsfradraget stort set udelukkende i forbindelse med
byggemodningsarbejder.
Der findes ikke i den gældende lovgivning en
udtømmende beskrivelse af, hvad der kan omfattes af
grundforbedringsfradraget. Der skal dog som altovervejende
hovedregel være tale om arbejder af fysisk/materiel karakter,
der øger grundens handelsværdi.
Der har udmøntet sig en praksis på
området. Vejanlæg tages i betragtning, men kun udgiften
til det egentlige anlægsarbejde. Der gives ikke fradrag for
eksempelvis etablering af gadebelysning eller skiltning. Udgifter
til kloakering og til etablering af forsyningsnet (el, gas, vand,
fjernvarme) kan medføre fradrag. Der gives som udgangspunkt
ikke fradrag for udgifter, der udføres inde på ejerens
grund. Med andre ord gives der fradrag for eksempelvis kloak frem
til skellet, men ikke fra skellet og hen til huset.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at
grundforbedringsfradraget ikke nødvendigvis er lig med de
afholdte udgifter. Fradraget kan ikke overstige de afholdte
udgifter, men det kan heller ikke overstige den
værdiforøgelse, som grundforbedringen har
medført. Hvis den »rå« jord ville have
været vurderet til X kr., og den byggemodnede grund bliver
vurderet til X+25.000 kr., kan grundforbedringsfradraget
højst udgøre de 25.000 kr., uanset om de faktiske
udgifter har været højere.
Det er ligeledes vigtigt at holde sig for
øje, at grundforbedringsfradraget ikke nødvendigvis
er en konstant størrelse. Det afhænger af udviklingen
i ejendomsvurderingerne. Hvis grundværdien i eksemplet
ovenfor falder til X+15.000 kr., kan grundforbedringsfradraget kun
udgøre 15.000 kr. Stiger grundværdien senere til
X+40.000 kr., kan grundforbedringsfradraget stige op til de 40.000
kr., men det kan ikke overstige de faktisk afholdte udgifter.
Eksemplet er forenklet og tjener alene som
illustration af mekanismen. Forenklingen består i, at
»X« - værdien af den »rå« jord
- også forandrer sig over tid.
Grundforbedringsfradraget kan gives for
forbedringer, der er fuldført indtil for 30 år siden,
dog 60 år for skove. Derefter bortfalder fradraget. Det er
således nødvendigt for SKAT i 30 år (henholdsvis
60 år) at holde styr på, om grundforbedringsfradraget
for hver enkelt ejendom kan rummes inden for den til enhver tid
eksisterende vurdering, eller om fradraget fra vurdering til
vurdering skal justeres.
Vurderingslovens § 33,
stk. 12-18, indeholder regler om de såkaldte
»skattestopberegninger«. Udgangspunktet er, at
ejendomsbeskatningen (ejendomsværdiskat og kommunal
grundskyld) sker på et historisk grundlag.
Ejendomsværdibeskatningen sker på grundlag af
ejendomsværdierne i 2001 eller 2002, medmindre aktuel
vurdering er lavere, mens grundlaget for opkrævning af
kommunal grundskyld fastsættes inden for rammerne af det
såkaldte grundskatteloft.
Bestemmelserne i vurderingslovens § 33, stk.
12-18, går ud på, at der i forskellige nærmere
opregnede situationer skal foretages en ny
»skattestopberegning«. Dette er bl.a. tilfældet,
hvis der foretages en tilbygning, eller hvis en ejendoms
grundstørrelse ændres.
Hvis eksempelvis et hus på 100 m2 får foretaget en tilbygning
på 50 m2, skal SKAT foretage
en vurdering af huset på nu 150 m2 i det niveau, som huset i sin nye
udformning ville have været vurderet til i 2001 og 2002.
Tilsvarende skal SKAT ved ændring af grundstørrelse
foretage en vurdering af den ændrede grund i niveau for det
såkaldte basisår - det seneste år, hvor
afgiftspligtig grundværdi efter den kommunale
ejendomsskattelov og grundværdien ansat af SKAT var
sammenfaldende.
Skatteforvaltningsloven fastsætter for
vurderingsområdets vedkommende regler for
vurderingsankenævnenes virksomhed, dvs. klageregler, og
regler om genoptagelse af tidligere vurderinger, herunder regler af
proceduremæssig karakter.
Hvis ejeren af en ejendom er utilfreds med en
vurdering, kan han eller hun klage over vurderingen. Dette skal ske
senest den 30. juni i året efter vurderingsåret. Klagen
sendes til SKAT, som har mulighed for remonstration, dvs. at
imødekomme klageren. Hvis SKAT ikke kan imødekomme
klageren, videresendes klagen til vurderingsankenævnet, hvor
den behandles. Hvis vurderingsankenævnets afgørelse
går klageren imod, kan afgørelsen indbringes for
Landsskatteretten. Hvis Landsskatterettens afgørelse
går klageren imod, kan denne afgørelse indbringes for
domstolene.
Genoptagelse af en vurdering er i princippet noget
andet end påklage, om end sondringen i praksis ikke er skarp.
En vurdering kan genoptages, hvis ejeren kan fremlægge
oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en
ændring. Ved genoptagelse vil ejeren bl.a. kunne
påstå, at grundlaget for
vurderingen er forkert - eksempelvis at en ejendom efter ejerens
mening burde have været vurderet som landbrug og ikke som
beboelse.
Genoptagelse kan ske frem til den 1. maj i det
fjerde år efter vurderingsårets udløb.
2011-vurderingen af ejerboliger vil således efter de
gældende regler kunne genoptages helt frem til den 1. maj
2015. En vurdering foretaget som resultat af en genoptagelse kan
påklages efter de almindelige klageregler.
Selvom genoptagelse af en vurdering kun kan ske
frem til den 1. maj i det fjerde år efter
vurderingsårets udløb, vil langt ældre
ansættelser i praksis alligevel i mange tilfælde skulle
genoptages. Det sker dog kun med virkning fra den før
nævnte genoptagelsesfrist.
Dette kan illustreres med følgende
tænkte eksempel:
Ejeren af en ejendom anmoder i 2012 om
genoptagelse af sin vurdering fra 2009. Ejerens påstand er,
at grundforbedringsfradraget er beregnet forkert. Dette fradrag
blev eksempelvis beregnet i 1997. SKAT skal så genoptage
denne gamle vurdering for at konstatere, om fradraget i 1997 blev
beregnet korrekt. Når fradragets størrelse i 1997 er
blevet endeligt fastslået - efter behandling af eventuelle
klager til vurderingsankenævn og Landsskatteretten og i
sidste instans behandling ved domstolene - skal fradraget
indgå i grundlaget for 2009-vurderingen og følgende
vurderinger, indtil fradraget udløber.
Der findes i øjeblikket ikke faste regler
for, hvad det er for en dokumentation, der i et sådant
tilfælde skal fremlægges. Den gældende
vurderingslov taler alene om, at de fornødne oplysninger
skal foreligge (lovens § 17). Det er hermed i nogen grad op
til SKAT selv at tilvejebringe de oplysninger, der er
nødvendige. Dette følger af det såkaldte
officialprincip, hvorefter SKAT som offentlig myndighed skal
træffe sine afgørelser på et fuldt oplyst
grundlag.
Som nævnt indeholder skatteforvaltningsloven
også forskellige procedureregler
i forbindelse med genoptagelser. Reglerne går ud på, at
SKAT ikke på eget initiativ kan foretage genoptagelser ud
over den 1. juli i det andet år efter vurderingsåret.
Efter denne frist skal SKAT indstille til Skatterådet, at
genoptagelse finder sted, uanset hvad årsagen måtte
være.
Dette indebærer bl.a., at SKAT ikke af egen
drift kan genoptage lignende sager, hvis eksempelvis praksis
må ændres som følge af en retsafgørelse.
Hvis en dom i en vurderingssag går SKAT imod, kan SKAT
således ikke uden videre ændre ansættelserne for
andre ejendomme med tilsvarende forhold. I stedet må SKAT
indstille til Skatterådet, at disse tilsvarende vurderinger
genoptages, og først derefter kan genoptagelse finde
sted.
4. Lovforslaget
Det foreslås at afskaffe vurderingslovens
regler om grundforbedringsfradrag med fremadrettet virkning.
Afskaffelsen gælder ikke de fradrag, der allerede er givet.
Hvis en ejendom har et grundforbedringsfradrag på det
tidspunkt, hvor denne lov træder i kraft - dvs. den 1. januar
2013 - fortsætter dette fradrag, indtil det udløber.
Fradraget vil blive givet i den til enhver tid ansatte
grundværdi med et beløb, som forholdsmæssigt
svarer til fradragets størrelse pr. 1. januar 2013, dog
højst med det beløb, som fradraget har pr.
nævnte dato.
For grundejere, der efter de nugældende
regler vil have mulighed for at få ansættelsen af deres
grundforbedringsfradrag genoptaget på det tidspunkt, hvor
loven træder i kraft, foreslås der fastsat en
særlig frist for, hvornår anmodning om genoptagelse
skal være indgivet til SKAT. Endvidere fastsættes nogle
dokumentationskrav.
Ligeledes foreslås der en overgangsordning i
de tilfælde, hvor et grundforbedringsarbejde er i gang, men
ikke er afsluttet den 1. januar 2013. I sådanne
tilfælde vil der på forskellige betingelser fortsat
kunne gives grundforbedringsfradrag. Det foreslås samtidig,
at ansættelser af grundforbedringsfradrag ikke længere
skal kunne genoptages.
Det foreslås præciseret, at
berigtigelse af fejl i forbindelse med genoptagelser af vurderinger
skal have samme konsekvenser for skattestopberegningerne som
tilbygning og ændring af grundstørrelse m.v. Det
betyder, at der på samme måde som ved tilbygning m.v.
skal foretages en vurdering af, hvad ejendommen ville have
været ansat til i 2001 og 2002 inkl.
ændringen/berigtigelsen.
Ændringen af skatteforvaltningsloven går ud på
to ting. For det første foreslås det at forenkle de
eksisterende procedurer i forbindelse med genoptagelse af
ejendomsvurderinger, således at Skatterådets medvirken
ikke længere vil være nødvendig.
Dernæst foreslås det at ændre de
eksisterende regler for genoptagelse af ejendomsvurderinger,
således at en vurdering kan genoptages indtil den 1. maj det
fjerde år efter udløbet af det år, hvor
vurdering på et fejlagtigt grundlag første gang er
foretaget. Dette vil i praksis sige, at ejeren af en ejendom vil
have godt tre år til at få genoptaget den fejlagtige
vurdering. Der foreslås endvidere regler for såkaldt
ekstraordinær genoptagelse efter udløbet af den
almindelige genoptagelsesfrist.
5. Økonomiske
konsekvenser for det offentlige
De samlede økonomiske konsekvenser af
skattereformen er belyst i det samtidigt med dette fremsatte
forslag til lov om ændring af ligningsloven,
personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse
(Skattereformen). Der henvises også dertil for en belysning
af de fordelingsmæssige konsekvenser af skattereformen.
De foreslåede ændringer i
nærværende lovforslag skønnes i 2013 at
medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 30 mio. kr. I
2014 forventes merprovenuet at udgøre ca. 90 mio. kr., og
provenuet vil stige gradvist i de følgende 30 år i
takt med at flere årgange af udstykkede grunde ikke har
fradragsret for grundforbedringer.
Målt i umiddelbar varig virkning
udgør merprovenuet ca. 500 mio. kr. og ca. 380 mio. kr.
efter tilbageløb på moms og afgifter, jf.
nedenstående tabel. Forslaget vurderes kun at have
begrænsede virkninger på arbejdsudbuddet.
| Provenuvirkning af
afskaffelse af fradraget for grundforbedringer | Mio. kr. 2013 niveau | Varig virkning | Umiddelbar provenuvirkning | Finansårs virkning 2013 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | Provenuvirkning før
tilbageløb | 500 | 30 | 90 | 160 | 200 | 240 | 270 | 290 | 330 | 350 | 370 | 0 | Provenuvirkning efter
tilbageløb | 380 | 20 | 60 | 120 | 150 | 180 | 200 | 230 | 250 | 260 | 280 | 0 | Anm. : der er anvendt en
tilbageløbsprocent på 24,5 på moms og
afgifter | |
|
Hele merprovenuet tilfalder kommunerne.
Det skønnes, at langt de fleste
grundforbedringer vedrører boliger, og kun en beskeden del
erhverv. Beregningsteknisk er det forudsat, at 90 pct. er
boliger.
Provenuvirkningen af lovforslagets enkelte
elementer er uddybet i det følgende.
5.1 Vurderingsloven
De provenumæssige virkninger af de
foreslåede ændringer til vurderingsloven
vedrører dels værdien af nye grundforbedringer, dels
værdien af grundforbedringsfradrag, der er resultatet af en
genoptagelsessag.
Grundforbedringsfradraget udgør i
størrelsesordenen 26 mia. kr. årligt (2013-niveau),
hvilket omfatter fradraget for løbende grundforbedringer og
fradrag i forbindelse med genoptagelsessager. I perioden 2000-2010
har fradraget udgjort i størrelsesordenen 22 mia.kr.
årligt i gennemsnit (2013-niveau).
For de løbende grundforbedringer vil
merprovenuet de første år være beskedent, idet
de eksisterende fradrag fortsætter, indtil de udløber
efter de hidtidige regler. I 2013 skønnes et merprovenu
på ca. 20 mio. kr. efter tilbageløb. Provenuet vil dog
stige gradvist, og den varige virkning er i
størrelsesordenen 350 mio. kr. årligt efter
tilbageløb.
For de grundforbedringsfradrag, der efter
gældende regler opstår som følge af
genoptagelsessager, vil en afskaffelse ligeledes medføre et
merprovenu. Det er af datamæssige årsager kun med
betydelig usikkerhed muligt at skønne over omfanget heraf. I
2013 skønnes der ikke at være nogen
nævneværdig provenueffekt som følge af, at det
er muligt at fremsætte anmodning om genoptagelse frem til 1.
maj 2013. Under en række beregningstekniske antagelser
skønnes, at den fremadrettede effekt er et merprovenu
på ca. 20 mio. kr. i 2014 og 60 mio. kr. i 2015. Provenuet
vil stige gradvist i de efterfølgende år. Den varige
virkning er ca. 30 mio. kr. efter tilbageløb.
5.2 Skatteforvaltningsloven
De foreslåede forenklinger i
skatteforvaltningsloven skønnes ikke at have
nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
6. Administrative konsekvenser
for det offentlige
Lovforslaget medfører en besparelse
på ca. 1 årsværk hos SKAT i 2013 stigende til i
alt 14 årsværk i 2016 og følgende år.
Ændringerne medfører omkostninger til it-udvikling
på ca. 1 mio. kr. og omkostninger i størrelsesordenen
50.000 kr. til kommunikation.
7. Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes at medføre
øget grundskyld for erhvervene i størrelsesordenen 50
mio.kr. før fradrag i virksomhedsskat eller
selskabsskat.
8. Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
9. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
10. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter.
12. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Lovforslaget har været i høring hos
følgende myndigheder og organisationer: Advokatrådet,
AE-Rådet, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Den Danske
Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening,
Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen, FSR - danske
revisorer, Grundejernes Landsorganisation, Kommunernes
Landsforening, Landbrug og Fødevarer, Parcelhusejernes
Landsorganisation.
| | | 12. Sammenfattende skema | | | | Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget | | | | | Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Forslaget vil medføre et merprovenu
i størrelsesordenen 380 mio. kr. målt i varig virkning
(2013-niveau). I finansåret 2013 er der ingen
provenuvirkning. | Ingen | Administrative konsekvenser for det
offentlige | Administrative besparelser i
størrelsesordenen 1 årsværk i 2013 stigende til
14 årsværk i 2016 og følgende år. | Udgifter til it-udvikling på ca. 1
mio. kr. Udgifter i størrelsesordenen 50.000 kr. til
kommunikation. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Forslaget vil medføre øget
grundskyld på ca. 50 mio. kr. årligt før
skattefradrag. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at ophæve
vurderingslovens afsnit D, dvs. § 17, § 18, § 21 og
§ 21 A, om fradrag i grundværdien for grundforbedringer.
Med undtagelse af de tilfælde, der er omhandlet i
overgangsbestemmelserne i lovforslagets § 3, kan der herefter
ikke gives grundforbedringsfradrag.
Ophævelsen af bestemmelserne om
grundforbedringsfradrag vil gælde generelt og vil omfatte
alle fremtidige grundforbedringsarbejder, hvad enten sådanne
arbejder udføres i forbindelse med nyudstykninger af grunde
til bolig- eller erhvervsformål, eller om der er tale om
arbejder udført på allerede eksisterende ejendomme,
herunder på landbrugsejendomme og skovbrugsejendomme.
Der er i bemærkningerne til lovforslagets
§ 3 redegjort for den fremtidige behandling af de
grundforbedringsfradrag, der på tidspunktet for lovens
ikrafttræden er givet i medfør af den lovgivning, der
hidtil har været gældende.
Til nr. 2
Genoptagelse af tidligere vurderinger og
berigtigelse af faktuelle fejl, jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 2, rejser spørgsmålet om
korrektion af de såkaldte skattestopberegninger. Herved
forstås det forhold, at ejendomsværdiskatten beregnes
på grundlag af ejendomsvurderingerne i 2001/2002, og at
grundlaget for opkrævning af kommunal grundskyld tilsvarende
er fastsat i et historisk niveau (»basisår«) med
en reguleringsmekanisme, som fremgår af den kommunale
ejendomsskattelov.
Vurderingslovens § 33, stk. 12-18,
fastsætter regler for ansættelse af nye
skattestopniveauer i tilfælde, hvor der foretages
tilbygninger, hvor ejendommens grundstørrelse ændres
og i forskellige andre situationer. Det foreslås, at
berigtigelse af fejl i forbindelse med genoptagelse af en vurdering
efter skatteforvaltningslovens § 33 skal behandles på
samme måde i relation til de såkaldte
skattestopberegninger som tilbygninger, ændring af grundareal
m.v. Herved fjernes enhver tvivl om hjemmelsgrundlaget for at
foretage en ny skattestopberegning i sådanne
tilfælde.
Hvis som et eksempel
en ejendom som følge af en fejlagtig registrering af
boligareal i BBR er vurderet på grundlag af et boligareal
på 100 m2, mens det korrekte
areal er 150 m2, vil en
berigtigelse i forbindelse med genoptagelse af vurderingen
medføre, at der skal foretages en skattestopberegning
på grundlag af det korrekte areal på 150 m2, ganske som hvis der var bygget 50
m2 til en ejendom på 100
m2.
I begge tilfælde skal SKAT foretage en
vurdering af den pågældende ejendom, som den nu
forefindes, men det skal ske, som det ville være sket i 2001
og 2002, hvis ejendommen dengang havde eksisteret i den nu
foreliggende form. Vurderingerne i 2001/2002-niveau lægges
til grund for ejendomsværdibeskatningen.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås at nyaffatte
skatteforvaltningslovens § 33. Forslaget begrundes med, at de
eksisterende genoptagelsesregler har vist sig at være
udformet på en sådan måde, at genoptagelser kan
finde sted i et langt videre omfang, end det har været
tilsigtet med bestemmelsen.
Som det fremgår af gennemgangen af
gældende ret, kan en ejendomsvurdering i praksis genoptages
mange år tilbage i tiden. Dette er ikke mindst blevet
aktualiseret i forbindelse med de mange sager om genoptagelser af
grundforbedringsfradrag, der fulgte efter ophævelsen i 2001
af de dagældende §§ 19 og 20 i vurderingsloven, jf.
gennemgangen af lovforslagets formål og baggrund.
Reglerne om genoptagelse på
vurderingsområdet har paralleller til reglerne om
genoptagelse på andre områder inden for
skattelovgivningen. Det siger sig selv, at hvis der er sket fejl,
skal sådanne fejl kunne berigtiges, hvad enten det
måtte dreje sig om ansættelse af indkomstskat for et
bestemt indkomstår, eller det måtte dreje sig om en
ejendomsvurdering.
Der er dog den afgørende forskel på
en skatteansættelse for et bestemt indkomstår og en
ejendomsvurdering, at når skatteansættelsen for det
pågældende indkomstår er endeligt på plads,
trækkes der så at sige en streg i sandet, og et nyt
indkomstår begynder. Det er ikke muligt på
indkomstskatteområdet at få genoptaget forhold, der
ligger mange år tilbage i tiden. Dette er derimod i dag
muligt på vurderingsområdet.
Efter den gældende affattelse af
bestemmelsen kan en klageberettiget få genoptaget en
ejendomsvurdering ved senest den 1. maj i det fjerde år efter
vurderingsårets udløb at »…fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig
karakter, der kan begrunde ændringen.« Hvad det
er for oplysninger, der skal fremlægges, og som kan begrunde
en ændring, fremgår ikke af loven.
Som nævnt under gennemgangen af
gældende ret i lovforslagets almindelige bemærkninger
er sondringen mellem genoptagelse og påklage ikke skarp, og
realiteten er, at denne flydende grænse giver anledning til
genoptagelsessager, der egentlig burde have været behandlet
efter reglerne om påklage. Eller med andre ord: Praksis har
udviklet sig sådan, at genoptagelsesadgangen er blevet til en
ekstra klagemulighed. I stedet for en klagefrist på ¾
år fra vurderingsterminen har man i praksis fået en
klagefrist på 3 år og 7 måneder. Dette var ikke
hensigten med bestemmelsen.
En vurdering kan påklages indtil den 1. juli i
året efter vurderingsåret - dvs. ¾ år
efter vurderingsterminen (alle vurderinger foretages pr. 1.
oktober). Denne frist er rimelig, og den foreslås ikke
ændret. Derimod foreslås det at ændre det
forhold, at man gennem genoptagelsesreglerne reelt kan opnå
en klagefrist på 3 år og 7 måneder efter
vurderingsterminen i stedet for det ¾ år, som var
hensigten med loven.
Der er for ejendomsvurderingerne - i
modsætning til indkomstskatteansættelser - yderligere
det problem, at der efter ophævelsen i 2001 af bestemmelser,
der satte tidsmæssige grænser for anmodninger om
fradrag, som nævnt kan ske genoptagelse mange år
tilbage i tiden. Der er i praksis eksempler på, at forhold,
der ligger 20 år eller mere tilbage i tiden, søges
genoptaget.
Genoptagelse af forhold, der ligger mange år
tilbage i tiden, medfører dog ikke, at samtlige vurderinger
og skatteansættelser i den mellemliggende periode skal
genoptages. Men det betyder, at vurderingerne inden for den
almindelige genoptagelsesfrist skal ændres, men på
grundlag af de pågældende mange år gamle forhold.
Ændringerne får skattemæssig virkning inden for
den almindelige genoptagelsesfrist og derefter fremadrettet. I
særlige situationer, hvor der er tale om ekstraordinære
genoptagelser, kan de gamle forhold også få betydning
for tidligere vurderinger og skatteansættelser.
Imidlertid er genoptagelse af så gamle
forhold meget ressourcekrævende for SKAT.
Samtidig gælder det som omtalt under
gennemgangen af gældende ret i lovforslagets almindelige
bemærkninger, at SKAT ikke selvstændigt kan ændre
vurderinger efter udløbet af de almindelige frister -
såkaldt ekstraordinær genoptagelse - heller ikke selvom
SKAT selv måtte være blevet opmærksom på,
at der er sket fejl. I stedet skal spørgsmålet
forelægges Skatterådet, jf. skatteforvaltningslovens
§ 33, stk. 3. Efter samme bestemmelses stk. 4 kan
Skatterådet efter indstilling fra SKAT bemyndige SKAT til at
genoptage vurderingerne af andre ejendomme med samme forhold,
når Skatterådet har ændret en vurdering i
medfør af bestemmelserne i stk. 3.
Med andre ord: Hvis en ejendom har fået sin
vurdering ændret efter udløbet af de almindelige
frister, kan SKAT ikke af egen drift ændre vurderingen af
naboejendommen, selvom denne er magen til, og forholdene i
øvrigt er identiske. SKAT skal indstille til
Skatterådet, at dette sker - også i helt oplagte
tilfælde. Disse procedurer er både meget langsommelige
og meget ressourcekrævende.
På denne baggrund foreslås det, at der
foretages en væsentlig forenkling af reglerne for
genoptagelse af tidligere ejendomsvurderinger. Det foreslås,
at de procedurer, der involverer Skatterådet, helt afskaffes.
SKAT får mulighed for at foretage genoptagelser, og de
nærmere betingelser for genoptagelse foreslås angivet i
loven, herunder regler for, hvornår sådanne
genoptagelser skal have skattemæssig virkning.
Videre foreslås det, at ejere af ejendomme
fortsat skal have adgang til at søge fejlagtige vurderinger
genoptaget, men det skal efter lovforslaget være på et
mere præcist defineret grundlag, end tilfældet er i
dag.
Genoptagelsesreglerne skal være sådan
indrettet, at borgerne og myndighederne har samme mulighed for
genoptagelse. Hvis borgerne kan forlange en vurdering genoptaget,
skal myndighederne også kunne gøre det og vice
versa.
I dag er der mulighed for at forlange meget gamle
forhold genoptaget, omend det kun er med skattemæssig
virkning inden for den almindelige genoptagelsesfrist. Det betyder,
at genoptagelsesadgangen i dag praktiseres som en forlængelse
af klagefristen fra de tiltænkte ¾ år til ca.
3½ år fra vurderingsterminen. Dette har ikke
været hensigten med genoptagelsesbestemmelsen.
Det skal være muligt at genoptage
vurderinger foretaget på et faktisk fejlagtigt grundlag.
Dette foreslås gjort på den måde, at ejeren af en
ejendom - eller en anden klageberettiget - kan få genoptaget
en vurdering inden for den nugældende genoptagelsesfrist,
hvis ejeren eller den klageberettigede kan godtgøre, at
vurderingen er foretaget på et sådant faktisk
fejlagtigt grundlag. SKAT har samme mulighed inden for den samme
frist. Derudover foreslås der mulighed for
ekstraordinær genoptagelse af vurderinger i visse andre
situationer, jf. nedenfor.
Klager over andre forhold skal derimod behandles
inden for reglerne om påklage.
Forslaget til ny affattelse af
skatteforvaltningslovens § 33 har følgende indhold:
Stk. 1 handler om
ejerens generelle mulighed for at få vurderinger genoptaget.
I den følgende gennemgang af de foreslåede
bestemmelser skal der ved udtrykket »ejeren« ikke alene
forstås ejeren selv, men den kreds af klageberettigede, der
efter skatteforvaltningslovens § 38, stk. 1, kan indgive en
klage, dvs. ejeren af ejendommen og andre, der har en
væsentlig direkte retlig interesse i vurderingens
resultat.
Det foreslås, at genoptagelse kan finde
sted, når ejeren kan godtgøre, at vurderingen er
foretaget på et faktisk fejlagtigt grundlag, Lovforslaget
opregner forskellige eksempler på, hvad der kan være
tale om, nemlig fejlagtig eller manglende registrering af
ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende
faktiske forhold. Andre eksempler kunne være, at ejendommen
fejlagtigt er registreret som beliggende i byzone i stedet for i
landzone, eller at ejendommen er henført til et forkert
planområde.
Denne liste er ikke udtømmende og tjener
alene som eksempler. Det afgørende er, at der skal
være tale om en fejlagtig registrering af fysisk/materielle
forhold, og at denne fejlagtige registrering har givet sig udslag i
en fejlagtig vurdering.
Beløbsmæssige ansættelser
foretaget på et korrekt grundlag vil ikke kunne genoptages.
Heri ligger, at det skal være selve grundlaget for vurderingen, der ikke er
materielt korrekt. Det forhold, at ejendommens ejer ikke er enig
med SKAT om den beløbsmæssige vurdering af en bestemt
ejendom, skal ikke kunne gøres til genstand for
genoptagelse. Uenighed mellem ejendommens ejer og SKAT om den
beløbsmæssige vurdering skal afgøres efter de
gældende regler om påklage og inden for de
klagefrister, der gælder. Disse regler foreslås ikke
ændret.
Det er således konstaterede
fysisk/materielle fejl, der skal kunne gøres til genstand
for genoptagelse. Genoptagelsesfristen foreslås fastsat til
det samme som nu, nemlig den 1. maj i det fjerde år efter
udløbet af vurderingsåret. Samtidig foreslås der
fastsat en tidsmæssig bagkant.
Som tidligere omtalt er det i øjeblikket
muligt at få genoptaget forhold, der ligger mange år
tilbage i tiden - og vel at bemærke forhold, som dengang
udmærket kunne have været berigtiget. Det er hverken
hensigtsmæssigt eller nødvendigt, at meget gamle
forhold på vurderingsområdet på ejers
foranledning skal kunne genoptages - dette er heller ikke muligt
på andre områder - og derfor foreslås
bestemmelsen udformet sådan, at genoptagelse kan ske til og
med den 1. maj i det fjerde år efter
udløbet af det år, hvor den fejlagtige vurdering
første gang er foretaget.
Hvis en fejlagtig vurdering er foretaget
første gang pr. 1. oktober 2011, vil den således kunne
genoptages på ejerens foranledning frem til og med den 1. maj
2015. Vurderingerne pr. 1. oktober 2011 blev meddelt til ejerne i
begyndelsen af 2012, og ejerne af ejendomme, hvor der er sket fejl,
vil hermed have godt tre år til at søge sådanne
fejl berigtiget. En sådan berigtigelse vil have
skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor fejlen er
opstået - i eksemplet her for den beskatning, der finder sted
på grundlag af vurderingen foretaget pr. 1. oktober 2011, jf.
bemærkningerne til stk. 6.
Hver vurdering er en ny og selvstændig
vurdering, men i praksis vil en række data »gå i
arv« fra vurdering til vurdering, bl.a. oplysninger om areal
og planforhold. Hvis et bestemt fejlagtigt forhold ligger til grund
for vurderingen pr. 1. oktober 2009, og det samme fejlagtige
forhold ligger til grund for vurderingen pr. 1. oktober 2011, vil
fristen for genoptagelse løbe fra den 1. oktober 2009.
Ved »ejeren« - eller anden
klageberettigede - af en ejendom skal forstås den til enhver
tid værende ejer. Hvis en fejlagtig vurdering eksempelvis er
foretaget første gang pr. 1. oktober 2011, vil
genoptagelsesfristen fortsat være den 1. maj 2015, uanset om
ejendommen i mellemtiden har skiftet ejer. Genoptagelsesfristen vil
knytte sig til en bestemt vurdering af en bestemt ejendom på
et bestemt tidspunkt. Fristen vil ikke knytte sig til den person,
der på et givet tidspunkt ejer ejendommen.
Endelig foreslås det, at ejeren af
ejendommen samtidig med anmodning om genoptagelse over for SKAT
skal dokumentere, at vurderingen er foretaget på et
fejlagtigt grundlag. Der er ikke i lovteksten angivet, hvilken
dokumentation der skal foreligge. Dette lader sig ikke gøre
at opregne udtømmende, da der ikke på forhånd
kan opstilles en liste over mulige situationer, hvor bestemmelsen
vil skulle anvendes. Det afgørende er, at ejendommens ejer
skal kunne dokumentere, at vurderingen er foretaget på et
fejlagtigt grundlag.
SKAT kan efter stk. 2
genoptage vurderinger på samme betingelser som ovenfor
anført. SKAT vil altid kunne foretage en vurdering, hvis
vurdering ved en fejl ikke er foretaget.
Stk. 3 og stk. 4 omhandler de situationer, hvor en
vurdering kan genoptages ekstraordinært, dvs. efter
udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist.
Efter stk. 3 kan SKAT
genoptage en vurdering efter udløbet af den almindelige
genoptagelsesfrist, hvis det konstateres, at en vurdering er
foretaget på et fejlagtigt grundlag som defineret i stk. 1,
dvs. på grundlag af fejlagtig eller manglende registrering af
ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende
faktiske forhold, eller hvis vurdering ved en fejl slet ikke er
foretaget. SKAT kan foretage en sådan genoptagelse
såvel efter anmodning som af egen drift.
Det vil være en betingelse for genoptagelse,
at genoptagelsen vil resultere i en ændring af
ejendomsværdi eller grundværdi med mindst 15 pct. Dette
vil gælde begge veje, dvs. både når genoptagelse
er til gunst for ejeren, og når genoptagelse er til ugunst
for ejeren. En sådan grænse skønnes at
være nødvendig, da det ressourcemæssigt ville
være ude af proportion eventuelt at skulle foretage
bagatelagtige genoptagelser af gamle forhold uden væsentlig
økonomisk betydning for ejeren eller for det offentlige.
Som ved de ordinære genoptagelser vil det
også her gælde, at beløbsmæssige
vurderinger foretaget på et korrekt grundlag ikke vil kunne
genoptages.
Stk. 4 omhandler den
særlige situation, at hidtidig praksis er blevet underkendt.
Dette kan ske som følge af en dom eller en kendelse fra
Landskatteretten, og det kan også ske på den
måde, at Skatteministeriet melder en praksisændring ud.
I sådanne tilfælde er det efter lovforslaget uden
betydning, om praksis ændres før eller efter
udløbet af den almindelige genoptagelsesfrist for de enkelte
vurderinger. SKAT kan under alle omstændigheder
genoptage.
De vurderinger, der skal genoptages, hvis praksis
ændres som følge af dom eller landsskatteretskendelse,
er ikke alene den konkrete vurdering, der er blevet endeligt
underkendt i den pågældende sag, som har givet
anledning til ændring af praksis, men også vurderingen
af andre ejendomme med tilsvarende forhold. Efter de gældende
regler kan SKAT ikke genoptage vurderingen af sådanne andre
ejendomme uden Skatterådets godkendelse. Det foreslås,
at Skatterådets godkendelse ikke længere vil være
påkrævet.
Det sker meget sjældent, at praksis
ændres af andre årsager end underkendelse af hidtidig
praksis ved dom eller kendelse fra Landsskatteretten. Skulle
situationen opstå, er der i lovforslaget taget højde
for, at genoptagelse i et sådant tilfælde også
vil kunne finde sted.
Det er nødvendigt at fastsætte en
tidsfrist for indgivelse af anmodninger om ekstraordinær
genoptagelse fra borgerne, jf. stk. 5. Denne frist foreslås
som hovedregel fastsat til 6 måneder efter det tidspunkt,
hvor den pågældende har fået kendskab til de
forhold, der begrunder en genoptagelse. Hvis ejeren af en ejendom
bliver bekendt med, at en tidligere vurdering er foretaget på
et faktisk fejlagtigt grundlag som omhandlet i bestemmelsens stk.
1, kan han således inden for 6 måneder herefter anmode
SKAT om en ekstraordinær genoptagelse.
Hvis der er tale om en praksisændring som
følge af dom, kendelse fra Landsskatteretten eller udmelding
fra Skatteministeriet, jf. stk. 4, kan genoptagelse altid finde
sted inden for den ordinære genoptagelsesfrist. Borgeren kan
altid anmode om genoptagelse inden for den ordinære
genoptagelsesfrist, også selvom der er gået mere end 6
måneder, efter at han har fået kendskab til de forhold,
der begrunder genoptagelsen. Ved praksisændringer vil SKAT
så vidt muligt af egen drift udsøge de ejendomme, hvor
det er relevant at genoptage vurderingen, men der intet til hinder
for, at en borger selv retter henvendelse til SKAT og anmoder om
genoptagelse.
Efter udløbet af den ordinære
genoptagelsesfrist gælder den nævnte
6-månedersfrist. Som nævnt vil SKAT ved
praksisændringer så vidt muligt selv udsøge de
ejendomme, hvor det er relevant at genoptage vurderingen, og SKAT
vil endvidere offentliggøre en meddelelse om
praksisændringen og grundlaget herfor - eksempelvis en dom,
der er gået SKAT imod.
Det er ikke usædvanligt, at SKAT taber en
sag, uden at en sådan dom fører til en ændring
af praksis. Hvis en borger efter udløbet af den
ordinære genoptagelsesfrist bliver bekendt med, at en
sådan dom er afsagt, og den pågældende mener, at
dommen kan danne grundlag for genoptagelse af en vurdering, vil
borgeren inden for 6 måneder efter det tidspunkt, hvor han
bliver bekendt med dommen, kunne anmode SKAT om en genoptagelse af
vurderingen. SKAT vil kunne afslå dette, hvis SKAT ikke
mener, at der er grundlag for en genoptagelse, og en sådan
afgørelse vil så kunne påklages.
Det væsentlige at få fastslået
her er, at 6-månedersfristen i en sådan situation ikke
regnes fra tidspunktet for dommens afsigelse, men fra det
tidspunkt, hvor borgeren bliver bekendt med den.
Ejeren af ejendommen skal i alle tilfælde
over for SKAT dokumentere, at vurderingen er foretaget på et
faktisk fejlagtigt grundlag, således som det også er
tilfældet ved genoptagelser på ejers foranledning efter
stk. 1.
Næste spørgsmål er så,
hvornår en genoptagelse skal have skattemæssig
virkning. Det foreslås i stk. 6, at ordinære
genoptagelser efter stk. 1 og stk. 2 skal have virkning fra
tidspunktet for den vurdering, som er blevet genoptaget. De
korrigerede oplysninger vil herefter »gå i arv«
til fremtidige vurderinger.
Ved ekstraordinær genoptagelse (dvs.
genoptagelse efter udløbet af den ordinære
genoptagelsesfrist) bortset fra ekstraordinær genoptagelse
på grund af praksisændringer foreslås det i stk.
7, at genoptagelsen som hovedregel skal have fremadrettet
skattemæssig virkning - dvs. virkning for vurderinger
foretaget efter det tidspunkt, hvor genoptagelsen finder sted.
Dette skal være tilfældet, uanset om resultatet af
genoptagelsen er til gunst eller til ugunst for ejendommens
ejer.
Undtagelsen fra ovennævnte hovedregel er den
situation, hvor resultatet af genoptagelsen er til ugunst for
ejeren, og ejeren ikke har været i god tro. Hvis en fejl er
begået af en offentlig myndighed eller en privat aktør
- eksempelvis en tidligere ejer - vil spørgsmålet
være, om ejeren vidste eller burde have vidst, at der
forelå en fejl. Med andre ord om ejeren har været i god
tro. Hvis ejeren af en ejendom eksempelvis bygger 100 m2 til sit hus, og tilbygningen ved en
simpel tastefejl hos en offentlig myndighed kun bliver registreret
med 10 m2 - eller hvis ejeren helt
undlader at registrere tilbygningen - og ejendommen vurderes
derefter, må det formentlig stå klart, at ejeren ikke
kan være i god tro. Det skal dog understreges, at
spørgsmålet om god tro eller ej altid må bero
på en konkret bedømmelse.
Hvis det konstateres, at ejeren har været i
god tro, vil genoptagelse efter forslaget skulle have
skattemæssig virkning fremadrettet. De korrigerede
oplysninger vil indgå i grundlaget for kommende vurderinger
og i den beskatning, som de kommende vurderinger giver grundlag
for. Derimod vil ejeren i tilfælde af god tro ikke
bagudrettet blive beskattet på grundlag af den ændrede
vurdering.
Hvis der ikke foreligger god tro hos ejeren, vil
genoptagelsen blive tillagt skattemæssig virkning fra
tidspunktet for den vurdering, der er blevet genoptaget. Den
tidsmæssige bagkant vil i sådanne situationer
være de gældende forældelsesfrister.
Når der er tale om genoptagelse på
grund af underkendelse af hidtidig praksis som følge af dom
eller landsskatteretskendelse, skal genoptagelsen efter forslagets
stk. 8 have skattemæssig virkning fra tidspunktet for den
vurdering, der har været udtaget til prøvelse i den
første sag, der resulterede i en underkendelse af hidtidig
praksis. I andre tilfælde af praksisændringer skal
genoptagelser have skattemæssig virkning fremadrettet fra det
tidspunkt, hvor praksisændringen bliver gældende.
Der kan diskuteres, om genoptagelse som
følge af en praksisændring altid vil være til
gunst for borgerne, eller om der kan forekomme situationer, hvor
sådanne praksisændringer vil være til ugunst.
Umiddelbart må det forekomme som en
teoretisk betragtning, at genoptagelser på grundlag af en
praksisændring som her omhandlet skulle kunne være til
ugunst for borgerne. For det første vil en
praksisændring meldt ud af Skatteministeriet alene være
med fremadrettet virkning, jf. ovenfor. Sådanne udmeldinger
af praksisændringer forekommer i øvrigt meget
sjældent.
Dernæst vil praksisændringer på
grundlag af en dom eller en landsskatteretskendelse i sagens natur
være initieret af, at en borger eller en virksomhed har
klaget over en vurdering og har indbragt sagen for
Landsskatteretten eller for domstolene. Det kan vel ikke udelukkes,
at en ejer påklager en vurdering med påstand om at
få den forhøjet, og at både SKAT og
vurderingsankenævn afslår dette, hvorefter sagen
indbringes for Landsskatteretten og i sidste ende for domstolene.
En dom eller en landsskatteretskendelse, der går SKAT imod,
og som giver grundlag for ændring af hidtidig praksis, vil
nærmest definitorisk være til gunst for borgeren.
Det forekommer som sagt at være en teoretisk
betragtning, men for tilfældets skyld er der i stk. 8 indsat
en bestemmelse, hvorefter genoptagelse som følge af endelig
underkendelse af hidtidig praksis ved dom eller kendelse fra
Landsskatteretten alene tillægges fremadrettet virkning for
andre ejendomme end den, som kendelsen eller dommen
vedrører, hvis resultatet af genoptagelse er til ugunst for
sådanne andre ejendomme.
Til nr. 2-4
De foreslåede ændringer af
skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 1, 2 og 4, drejer sig om
forældelsesregler for de krav, der er afledt af genoptagelse
af en vurdering.
I øjeblikket gælder de almindelige
regler efter forældelsesloven, dvs. at afledte krav er
forældet allerede efter tre år. På skatte- og
afgiftsområdet opererer man med en regel om, at skatte- og
afgiftsansættelser foretaget eller varslet inden
udløbet af den almindelige forældelsesfrist tidligst
forældes efter et år, ligesom man på disse
områder opererer med en 10-års forældelsesfrist
for krav afledt af ekstraordinære ansættelser. Det
foreslås, at tilsvarende regler kommer til at gælde for
krav, som er afledt af genoptagelse af en vurdering.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i
skatteforvaltningslovens § 38, stk. 6, kan et
vurderingsankenævn uanset klagens formulering foretage
afledte ændringer.
Hvis ejeren af en ejendom eksempelvis klager over
sin grundværdiansættelse, vil
vurderingsankenævnet naturligvis skulle tage stilling til
denne klage. Men vurderingsankenævnet vil efter de
gældende regler i denne situation ikke kunne tage
ejendomsværdien op til overvejelse, så længe
ejeren ikke har klaget over denne.
Det foreslås at ændre denne
bestemmelse, således at vurderingsankenævnet uanset
klagens udformning vil kunne genoptage den påklagede
vurdering i sin helhed, så vurderingsankenævnet kan
genoptage såvel grundværdiansættelsen som den
samlede ejendomsværdiansættelse.
Til nr. 6-7
Der er tale om konsekvensrettelser af
henvisninger. De relevante bestemmelser findes i
skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, således som
bestemmelserne her foreslås affattet.
Til § 3
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. januar 2013.
Til stk. 2
Det foreslås, at de grundforbedringsfradrag,
som forud lovens ikrafttræden er givet i medfør af de
hidtil gældende regler, fortsat skal gives, så
længe betingelserne for fradraget fortsat er opfyldt.
Fradragene vil blive givet i den periode, der er tilbage indtil
udløb, og med et beløb forholdsmæssigt svarende
til fradragets faktiske størrelse på tidspunktet for
lovens ikrafttræden. Bestemmelsen vil blive administreret
på den måde, at forholdstallet - procentsatsen -
fastsættes med én decimal.
Fradraget vil dog ikke kunne være
større end det beløb, der er ansat pr. denne dato.
Dette vil gælde uanset udviklingen i grundværdierne, og
uanset det forhold, at de faktiske omkostninger ved
grundforbedringen vil kunne være højere.
Dette kan illustreres med et forenklet eksempel.
En ejendom har ved lovens ikrafttrædelse den 1. januar 2013
en grundværdi på 500.000 kr. og et
grundforbedringsfradrag på 50.000 kr. Hvis grundværdien
senere stiger til 600.000 kr., vil grundforbedringsfradraget
fortsat være 50.000 kr. Hvis grundværdien derimod
falder til 400.000 kr., falder grundforbedringsfradraget
tilsvarende til 40.000 kr. Stiger grundværdien senere, kan
fradraget igen stige op til de 50.000 kr.
Det kan sagtens forekomme, at en ejendom har flere
grundforbedringsfradrag, og at disse udløber på
forskellige tidspunkter. I så fald foretages beregningen som
ovenfor nævnt for hvert af de pågældende dele af
det samlede fradrag.
SKAT vil ved kommende vurderinger af ejendomme med
grundforbedringsfradrag således ikke længere skulle
tage stilling til grundforbedringsfradragets størrelse, jf.
gennemgangen af gældende ret under lovforslagets almindelige
bemærkninger. De ansættelser af
grundforbedringsfradrag, der gælder ved lovens
ikrafttrædelse den 1. januar 2013, vil ikke senere kunne
genoptages. Der foreslås dog fastsat en overgangsbestemmelse,
således at genoptagelse vil kunne finde sted frem til den 1.
maj 2013, jf. bemærkningerne til stk. 5.
Til stk. 3
Det foreslås, at hvis en ejendom med
grundforbedringsfradrag udstykkes i flere ejendomme, skal fradraget
fordeles forholdsmæssigt mellem de nye ejendomme efter
grundareal. Hvis en ejendom med grundforbedringsfradrag
sammenlægges med en anden ejendom, overføres fradraget
til den nye sammenlagte ejendom. Sammenlægges halvdelen af
grund A med grund B, følger halvdelen af grund A's
grundforbedringsfradrag med over til den nye og større grund
B.
Denne bestemmelse skønnes at være
nødvendig, da grundforbedringsfradraget fra og med 2013 vil
være af en fast størrelse i forhold til
grundværdien indtil udløb og ikke vil skulle
ansættes af SKAT i forbindelse med ejendomsvurderingerne.
Til stk. 4.
Stk. 4 er en overgangsregel af hensyn til de
grundejere, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden
den 1. januar 2013 efter de hidtil gældende regler vil have
mulighed for at få ansat et grundforbedringsfradrag, men hvor
dette endnu ikke er sket. Det foreslås, at sådanne
grundejere får en frist til den 1. maj 2013 til at
fremsætte anmodning om ansættelse af fradraget over for
SKAT. Anmodningen skal være modtaget hos SKAT senest den
nævnte dato. Grundforbedringsfradraget vil blive givet for
den mulige periode - dvs. 30 år, dog 60 år for
skove.
Fradraget vil skulle ansættes til det
beløb, som det efter de hidtil gældende regler ville
skulle ansættes til på det tidspunkt, hvor fradraget
bliver givet. Hvis forholdene for den pågældende
ejendom er sådan, at grundforbedringsfradraget vil blive
ansat til et beløb, der er lavere end de faktiske
omkostninger i forbindelse med grundforbedringsarbejdet - jf.
gennemgangen af gældende ret i lovforslagets almindelige
bemærkninger - er det dette lavere beløb, der vil
danne grundlag for beregningen af fradraget i de år, hvori
fradraget løber.
Fradraget vil i denne periode blive givet med et
beløb forholdsmæssigt svarende til fradragets
størrelse på det tidspunkt, hvor det gives, dog
højst med det beløb, der fastsættes på
dette tidspunkt, jf. bemærkningerne til stk. 2.
Ansættelsen vil kunne påklages efter de almindelige
klageregler, men den vil ikke senere kunne genoptages.
Grundejeren vil selv skulle anmode om at få
grundforbedringsfradraget. SKAT skal kun kunne foretage
ansættelser af grundforbedringsfradrag i de tilfælde,
hvor grundejeren anmoder om det. Der vil dog ikke være noget
til hinder for, at eksempelvis en grundejerforening indgiver
anmodning på samtlige grundejeres vegne.
Ved anmodning om grundforbedringsfradrag efter
stk. 4 vil der skulle opfyldes de dokumentationskrav, der er omtalt
i bemærkningerne til stk. 6.
Til stk. 5.
Stk. 5 er en overgangsregel af hensyn til de
grundejere, som ved lovens ikrafttrædelse den 1. januar 2013
efter de hidtil gældende regler ville have mulighed for at
få genoptaget ansættelsen af grundforbedringsfradrag,
som på dette tidspunkt allerede er givet. Der foreslås
fastsat en frist for sådanne grundejere til at anmode om
genoptagelse af deres ansættelse. Denne frist foreslås
fastsat til senest den 1. maj 2013, og fristen vil gælde
uanset bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2,
således som disse bestemmelser hidtil har været
affattet.
Efter den hidtidige affattelse af
skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, kan en
ejendomsvurdering - og herunder ansættelsen af
grundforbedringsfradrag - genoptages indtil den 1. maj i det fjerde
år efter vurderingsårets udløb, hvis der
fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der
kan begrunde ændringen. Affattelsen af den
pågældende bestemmelse foreslås ændret, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, men dette
er uden betydning for den overgangsbestemmelse, der her er
foreslået.
Som anført under gennemgangen af
lovforslagets formål og baggrund i lovforslagets almindelige
bemærkninger er genoptagelser af gamle
grundforbedringsfradrag blevet sat i system i dele af
rådgiverbranchen. Dette har betydet en meget stor tilgang af
meget gamle sager til SKAT med helt utilfredsstillende lange
sagsbehandlingstider over for borgerne og et uforholdsmæssigt
stort ressourceforbrug for SKAT til følge.
Regeringen finder det vigtigt, at der én
gang for alle ryddes op i dette sagskompleks. Derfor foreslås
det, at der i forbindelse med den fremadrettede afskaffelse af
grundforbedringsfradraget sættes en slutdato for,
hvornår allerede ansatte grundforbedringsfradrag skal kunne
genoptages.
Det skal for fuldstændighedens skyld
tilføjes, at resultatet af de genoptagelser, der måtte
ske på grundlag af denne overgangsbestemmelse, på samme
måde som resultatet af alle andre genoptagelser vil kunne
påklages efter de almindelige klageregler.
Til stk. 6
Det foreslås, at der ved anmodninger som
nævnt i stk. 4 og 5 skal opfyldes et dokumentationskrav. Som
tidligere omtalt indeholder den gældende lov kun en
formulering om, at de nødvendige oplysninger skal foreligge,
og dette er ikke tilstrækkeligt for en tilfredsstillende
sagsbehandling. Det foreslås derfor, at anmodninger modtaget
fra det tidspunkt, hvor loven træder i kraft, skal være
vedlagt dokumentation for de udgifter, som grundejeren
ønsker fradrag for.
Denne dokumentation er i lovbestemmelsen opregnet
således: Skøde, købsaftale, lokalplan, luftfoto
af udstykningen/storparcellen, byggeregnskab med underbilag for de
påklagede poster samt fakturaer eller anden dokumentation for
det udførte arbejde og udgiftens størrelse.
Ønskes der fradrag for anlægsudgifter, skal der
på luftfoto/kortprint være markeret de veje, stier
eller andre anlægsarbejder, der ønskes fradrag for,
herunder skal der foreligge kopi af originale ledningskort med
markering af det forsyningsanlæg/hovedanlæg, der
ønskes fradrag for, når dette er aktuelt.
Ønskes fradrag for tilslutningsafgifter, skal der fremsendes
takstblade, vedtægter, fakturaer eller anden dokumentation,
der indeholder en beskrivelse af, hvilke grundforbedrende arbejder
tilslutningsafgiften indeholder for den pågældende
ejendom på byggemodningstidspunktet.
Til stk. 7
Det foreslås fastsat, at der kun gives
fradrag efter stk. 4-6 for faktisk dokumenterede udgifter. Der kan
således ikke foretages opgørelser baseret på et
skøn eller på grundlag af ufuldstændig eller
måske endda helt manglende dokumentation.
I visse tilfælde fremsendes anmodninger om
genoptagelser af ansættelse af grundforbedringsfradrag efter
de gældende regler til SKAT med meget mangelfuld
dokumentation eller helt uden. Hvis en anmodning om
ansættelse af grundforbedringsfradrag er modtaget hos SKAT
før lovens ikrafttræden den 1. januar 2013, uden at
den fornødne dokumentation er til stede, skal dokumentation
som nævnt i stk. 6 være modtaget senest den 1. maj
2013. Sagerne vil herefter blive behandlet på det grundlag,
der den 1. maj 2013 var til stede.
Til stk. 8
Stk. 8 er endnu en overgangsregel, som tager
højde for den situation, at et grundforbedringsarbejde er
påbegyndt, men ikke er afsluttet på det tidspunkt, hvor
loven træder i kraft. Et grundforbedringsarbejde vil blive
anset for påbegyndt, når arbejdet rent fysisk er sat i
gang. Herved skal forstås, at de nødvendige grave- og
anlægsarbejder er påbegyndt, og at arbejdet
fortsætter i det tempo, som er almindeligt for
byggemodningsarbejder. Det er ikke tilstrækkeligt, at der
populært sagt graves et hul i jorden, hvorefter arbejdet
sættes i stå.
Til stk. 9
Det foreslås, at der i tilfælde som
nævnt i stk. 8 kan gives grundforbedringsfradrag efter de
hidtil gældende regler. Fradraget vil dog blive givet med et
beløb forholdsmæssigt svarende til fradragets
størrelse på det tidspunkt, hvor det gives, dog
højst med det beløb, der fastsættes på
dette tidspunkt, jf. bemærkningerne til stk. 2.
SKAT skal senest den 1. maj 2013 have modtaget
meddelelse om, at arbejdet er påbegyndt. Anmodningen skal
være modtaget af SKAT senest den 1. juli i året efter
første vurdering af den pågældende ejendom,
efter at grundforbedringen er fuldført, hvilket er den
almindelige klagefrist efter vurderingsloven. Anmodningen skal dog
senest være modtaget den 1. juli 2016.
Ejeren kan ikke senere forlange ansættelsen
genoptaget. Det foreslås, at de dokumentationskrav, der er
omtalt i bemærkningerne til stk. 6, tilsvarende skal
gælde ved anmodninger efter stk.8.
Til stk. 10
Det foreslås præciseret, at sager om
genoptagelse af ejendomsvurderinger, som SKAT har under behandling
på det tidspunkt, hvor loven træder i kraft, behandles
efter skatteforvaltningslovens § 33 i dennes hidtidige
affattelse. Sager anses for værende under behandling,
når de er modtaget hos SKAT.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt
med gældende lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om vurdering af landets faste ejendomme
(vurderingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3.
september 2002, som ændret bl.a. ved § 26 i lov nr. 515
af 7. juni 2006 og senest ved § 20 i lov nr. 525 af 12. juni
2009, foretages følgende ændring: | | | | §
17. Såfremt de
fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen
med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger
gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker
en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringerne
består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde. | | 1. § 17, § 18, § 21 og § 21A ophæves. | | | | §
18. Fradrag i
grundværdien for forbedringer må kun gives i det
omfang, hvori forbedringerne må antages at virke
værdiforøgende ved ansættelse af
grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren
anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget
arbejde. | | | Stk. 2. Fradrag må ikke gives for
forbedringer, som er fuldført længere tilbage end 30
år - for skov, der vurderes i henhold til § 15, stk.
1-3, dog 60 år - før vurderingen. | | | | | | §
21. Når
ejendommen er erhvervet fra staten, en region eller en kommune
på jordrentevilkår, må der ikke gives fradrag for
forbedringer foretaget før erhvervelsen, når
erhververen i kontrakten har fraskrevet sig retten til sådant
fradrag. | | | | | | §
21A. For
ejerlejligheder finder reglerne i § 16 A tilsvarende
anvendelse ved ansættelsen af fradrag i grundværdien
for forbedringer. | | | | | | §
33. - - - | | 1. I § 33 indsættes som stk. 19: | - - - Stk.12. Hvor der
på en ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens
§ 4, nr. 1-10, er foretaget en om- eller tilbygning, der ikke
er omfattet af 2001-vurderingen, foretages ved den almindelige
vurdering eller omvurderingen efter § 3 en ansættelse af
ejendomsværdien inkl. om- eller tilbygningen på samme
niveau som 2001-vurderingen. Desuden foretages en tilsvarende
ansættelse på samme niveau som 2002-vurderingen. Ejeren
modtager meddelelse om de to ansættelser. Ved om- eller
tilbygninger i 1. pkt. forstås en om- eller tilbygning, der
kræver byggetilladelse. | | »Stk. 19. Stk.
12-18 finder tilsvarende anvendelse ved berigtigelse af materielle
fejl i forbindelse med genoptagelse af vurderinger, jf.
skatteforvaltningslovens § 33.« | Stk. 13. Hvor der
på en ejendom foretages en nybygning, der ikke er omfattet af
2001-vurderingen, og således at ejendommen
efterfølgende omfattes af ejendomsværdiskattelovens
§ 4, nr. 1-10, foretages ved den almindelige vurdering eller
omvurderingen efter § 3 en ansættelse af
ejendomsværdien inkl. nybygningen, jf. stk. 1, 2. pkt.,
på samme niveau som 2001-vurderingen. Stk. 12, 2. og 3. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse. | | | Stk. 14. Hvor der
på en ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens
§ 4, nr. 1-10, er sket ændring af ejendommens areal, og
hvis denne ændring ikke er omfattet af 2001-vurderingen,
foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter
§ 3 en ansættelse af ejendomsværdien inkl. det
ændrede grundareal på samme niveau som
2001-vurderingen. Stk. 12, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse. | | | Stk. 15. Hvis en
ejendom, der er omfattet af ejendomsværdiskattelovens §
4, nr. 1-10, har ændret anvendelse eller planforhold og denne
ændrede anvendelse m.v. ikke er omfattet af 2001-vurderingen,
foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter
§ 3 en ansættelse af ejendomsværdien inkl.
fordelinger af denne efter den ændrede anvendelse m.v.
på samme niveau som 2001-vurderingen. Hvis ejeren af
ejendommen både før og efter den ændrede
anvendelse m.v. har beboet ejendommen, har denne ansættelse
dog først virkning fra og med året efter, at denne
ejer har overdraget ejendommen til en ny ejer. | | | Stk. 16. Hvor der
på en ejendom omfattet af pligten til at betale grundskyld,
jf. kapitel 1 i lov om beskatning til kommunerne af faste
ejendomme, er sket ændring af ejendommens areal og denne
ændring ikke er omfattet af den grundværdi, der danner
grundlag for fastsættelsen af beregningsgrundlaget for
grundskylden, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 2,
foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter
§ 3 en yderligere ansættelse af grundværdien.
Denne ansættelse omfatter grunden efter arealændringen
og foretages på det niveau, som gælder for vurderinger
det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for
forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf.
nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den
afgiftspligtige grundværdi. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse, hvis en ejerlejligheds fordelingstal
ændres. | | | Stk. 17. Hvis en
ejendom omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. reglerne
i kapitel 1 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme,
har ændret anvendelse eller planforhold, og denne
ændrede anvendelse m.v. ikke er omfattet af den
grundværdi, der danner grundlag for fastsættelsen af
beregningsgrundlaget for grundskylden, jf. nævnte lovs §
1, stk. 2, nr. 2, foretages ved den almindelige vurdering eller
omvurderingen efter § 3 en yderligere ansættelse af
grundværdien. Denne ansættelse omfatter grunden efter
den ændrede anvendelse m.v. og foretages på det niveau,
som gælder for vurderinger det seneste år, hvor
grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for
fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2,
nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi. | | | Stk. 18. Når en
ny ejendom bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf.
kapitel 1 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme,
foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter
§ 3 en yderligere ansættelse af grundværdien. Er
den nye ejendom udskilt fra en ejendom, der er omfattet af pligten
til at betale grundskyld (den udstykkede ejendom), omfatter denne
ansættelse grunden under hensyn til de for denne
gældende anvendelses- og planforhold og foretages på
det niveau, som gælder for vurderinger af den udstykkede
ejendom det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag
for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf.
nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den
afgiftspligtige grundværdi. Har den nye ejendom hidtil
været undtaget fra vurdering, jf. § 7, stk. 1, eller er
vurdering undladt, jf. § 7, stk. 2, omfatter denne
ansættelse grunden under hensyn til de for denne
gældende anvendelses- og planforhold og foretages på
det niveau, som gælder for vurderinger af omliggende
ejendomme af den pågældende art det seneste år,
hvor grundværdien for disse efter fradrag for forbedringer og
reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs
§ 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige
grundværdi. | | | | | | | | § 2 | | | | | | I skatteforvaltningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2012, foretages
følgende ændringer: | | | | | | 1. § 33, affattes således: | § 33.
Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som
nævnt i § 20, stk. 1, jf. stk. 4, om foretagelse eller
ændring af en vurdering af en fast ejendom senere end den 1.
juli i det andet kalenderår efter vurderingsårets
udløb. En ændring skal være gennemført
senest den 1. oktober samme år. Stk. 2. En
klageberettiget, jf. § 38, stk. 1, der ønsker at
få genoptaget en ejendomsvurdering, skal senest den 1. maj i
det fjerde år efter vurderingsårets udløb
fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der
kan begrunde ændringen. Stk. 3.
Skatterådet kan efter forelæggelse af told- og
skatteforvaltningen, jf. § 2, stk. 2, foretage eller
ændre en vurdering af en fast ejendom efter udløbet af
fristerne i stk. 1 og 2. Skatterådet kan bestemme, fra
hvilket tidspunkt ændringen skal følges ved
beregningen af indkomstskat, ejendomsværdiskat og kommunal
ejendomsskat. Stk. 4.
Skatterådet kan efter indstilling fra told- og
skatteforvaltningen i forbindelse med en ændring efter stk. 3
bemyndige told- og skatteforvaltningen til at genoptage
vurderingerne af andre ejendomme med samme forhold. Bestemmelsen i
stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Det er dog en
betingelse, at ejendommens ejer senest 3 måneder efter, at
Skatterådet har bemyndiget told- og skatteforvaltningen til
at genoptage vurderingen, er underrettet om, at vurderingen er
udtaget til genoptagelse. | | Ȥ
33. En klageberettiget, jf. § 38, stk. 1, som kan
godtgøre, at en vurdering er foretaget på et
fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende
registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold
eller lignende faktiske forhold, kan anmode told- og
skatteforvaltningen om genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde
år efter udløbet af det kalenderår, hvor den
fejlagtige vurdering første gang er foretaget. Den
klageberettigede skal samtidig over for told- og
skatteforvaltningen dokumentere, at vurdering er foretaget på
et fejlagtigt grundlag. Beløbsmæssige
vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan
ikke genoptages. Stk. 2. Told- og
skatteforvaltningen kan genoptage en vurdering på samme
betingelser som nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 3. Told- og
skatteforvaltningen kan altid foretage en vurdering, hvis en
sådan ved en fejl ikke er foretaget. Stk. 3. Told- og
skatteforvaltningen kan efter anmodning fra en klageberettiget, jf.
§ 38, stk. 1, eller af egen drift ekstraordinært
genoptage en vurdering efter udløbet af den frist, der er
nævnt i stk. 1, hvis det konstateres, at vurderingen er
foretaget på et fejlagtigt grundlag, jf. stk. 1, eller hvis
vurdering ved en fejl ikke er foretaget. Det er en betingelse for
genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil
resultere i en ændring af ejendomsværdi eller
grundværdi med mindst 15 pct. Beløbsmæssige
vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan
ikke genoptages. | | | Stk. 4. Told- og
skatteforvaltningen kan efter anmodning fra en klageberettiget, jf.
§ 38, stk. 1, eller af egen drift ekstraordinært
genoptage en vurdering uanset den frist, der er nævnt i stk.
1, hvis hidtidig praksis endeligt underkendes ved en dom eller ved
en kendelse fra Landsskatteretten, eller hvis en
praksisændring i andre tilfælde offentliggøres
af Skatteministeriet. | | | Stk. 5. Anmodning om
genoptagelse efter stk. 3 og 4 skal indgives til told- og
skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at den
klageberettigede, jf. § 38, stk. 1, har fået kendskab
til det forhold, der begrunder en genoptagelse. Anmodninger efter
stk. 4 kan dog altid indgives inden for den frist, der er
nævnt i stk. 1. Ved anmodning om genoptagelse efter stk. 3 og
4 skal den klageberettigede samtidig over for told- og
skatteforvaltningen dokumentere, at vurdering er foretaget på
et fejlagtigt grundlag. | | | Stk. 6. Genoptagelse
efter stk. 1 og 2 tillægges skattemæssig virkning fra
tidspunktet for den vurdering, som genoptagelsen
vedrører. | | | Stk. 7. Genoptagelse
efter stk. 3 tillægges skattemæssig virkning for
vurderinger foretaget efter det tidspunkt, hvor genoptagelse finder
sted, medmindre genoptagelse er til ugunst for ejeren, og ejeren
vidste eller burde have vidst, at den genoptagne vurdering er
foretaget på et fejlagtigt grundlag. I så fald
tillægges genoptagelsen skattemæssig virkning fra
tidspunktet for den vurdering, der er blevet genoptaget. | | | Stk. 8. Genoptagelse
efter stk. 4 tillægges skattemæssig virkning fra
tidspunktet for den vurdering, der har været udtaget til
prøvelse i den første sag, der resulterede i en
underkendelse af praksis, henholdsvis fra det tidspunkt, hvor
praksisændringen bliver gældende. I tilfælde,
hvor genoptagelse som følge af endelig underkendelse af
hidtidig praksis ved dom eller kendelse fra Landsskatteretten er
til ugunst for andre ejendomme end den, som dommen eller kendelsen
vedrører, tillægges genoptagelsen for sådanne
ejendommes vedkommende skattemæssig virkning for vurderinger
foretaget efter det tidspunkt, hvor genoptagelse finder
sted.« | | | | § 34 a.
Krav afledt af en ansættelse af indkomst- eller
ejendomsværdiskat, jf. §§ 26 og 27, og
fastsættelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse af
afgift, jf. §§ 31 og 32, forældes efter reglerne i
forældelsesloven, jf. dog stk. 2-4. | | 2. I § 34 a, stk. 1, indsættes efter
»jf. §§ 31 og 32,«: »samt
fastsættelse af vurdering af fast ejendom, jf. §
33,«. | Stk. 2. Er varsel om
ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, jf.
§§ 26 og 27, eller om fastsættelse af
afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, jf. §§
31 og 32, afsendt inden forældelsesfristens udløb,
eller er ansættelsen henholdsvis fastsættelsen
foretaget inden forældelsesfristens udløb,
indtræder forældelse af krav afledt af
ansættelsen henholdsvis fastsættelsen tidligst 1
år efter, at told- og skatteforvaltningen har givet
meddelelse om afgørelsen. Dette gælder, uanset om
kravet gøres gældende af told- og skatteforvaltningen
eller den skattepligtige. | | 3. I § 34 a, stk. 2, indsættes efter
»jf. §§ 31 og 32,«: »eller om
ændring af en vurdering af fast ejendom, jf. §
33,«. | Stk. 3. Fristen efter
forældelseslovens § 3, stk. 1, er 5 år for krav
afledt af en ansættelse vedrørende kontrollerede
transaktioner, jf. § 26, stk. 5, og for krav afledt af en
ansættelse vedrørende overdragelse af aktier, aktiver
og passiver som led i en aktieombytning, spaltning eller
tilførsel af aktiver, jf. § 26, stk. 8. | | | Stk. 4.
Forældelsesfristen er 10 år for krav afledt af en
ekstraordinær ansættelse af indkomst- eller
ejendomsværdiskat, jf. § 27, stk. 1, og
ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar eller
godtgørelse af afgift, jf. § 32, stk. 1. | | 4. I § 34 a, stk. 4, indsættes efter
»jf. § 32, stk. 1«: », samt for
ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger, jf. §
33, stk. 3-5 samt stk. 7 og 8«. | | | | § 38. - - - | | 5. § 38, stk. 6, affattes
således: | Stk. 6.
Vurderingsankenævnet kan uanset klagens formulering foretage
afledte ændringer. | | »Stk. 6.
Vurderingsankenævnet kan uanset klagens udformning genoptage
den påklagede vurdering i sin helhed.« | | | | Stk. 8. Ved klage over
afslag på en anmodning om genoptagelse efter § 33, stk.
2, kan vurderingsankenævnet vælge, hvis parterne er
enige deri og genoptagelse findes berettiget, at gennemføre
ændringen. | | 6. I § 38, stk. 8, ændres »§
33, stk. 2,« til: »§ 33, stk. 1,«. | | | | § 39.
Vurderingsankenævnet kan efter anmodning fra en part
genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af
vurderingsankenævnet, hvis der forelægges nævnet
oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen,
og det skønnes, at de nye oplysninger ville have
medført et væsentligt ændret udfald af
afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere. De nye
oplysninger skal forelægges nævnet inden for en af
følgende frister: | | | 1) Fristen efter § 33, stk. 2, for
fremsættelse af anmodning om genoptagelse. | | 7. I § 39, stk. 1, nr. 1, ændres
»§ 33, stk. 2,« til: »§ 33, stk.
1,«. |
|