L 199 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven.

(Beskatning af aktionærlån, feltlåsning for selvstændigt erhvervsdrivende, bedre forskudsproces m.v.).

Af: Skatteminister Thor Möger Pedersen
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2011-12
Status: Delt

Betænkning

Afgivet: 06-09-2012

Afgivet: 06-09-2012

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 6. september 2012

20111_l199_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 6. september 2012

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget.


2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. august 2012 og var til 1. behandling den 20. august 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 2. juli 2012 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 307. Den 15. august 2012 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget henvendelser fra:


BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab,


CORIT Advisory P/S,


Danske Advokater,


Deloitte og


FSR - danske revisorer.


Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.


3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Udvalget indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.


Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at Venstre og Det Konservative Folkeparti er en del af skatteaftalen. Det skyldes, at Venstre og Det Konservative Folkeparti fik afgørende indrømmelser til aftalen i forhold til regeringens udspil til en skattereform. For Venstre og Det Konservative Folkeparti var det helt afgørende, at boligejerne skulle kunne fortsætte med den tryghed, som skattestoppet siden 2001 under VK-regeringen har betydet. For Venstre og Det Konservative Folkeparti var det helt afgørende, at der ikke blev foretaget et angreb på folkepensionens grundbeløb, som regeringen lagde op til i sit udspil. For Venstre og Det Konservative Folkeparti var det endvidere afgørende, at den foreslåede aldersdiskrimination, som regeringen lagde op til i sit udspil, blev fjernet. Endelig var det helt centralt, at skattereformen indeholder reelle skattelettelser for knap 8 mia. kr., jf. skatteministerens svar af 3. september 2012 på L 194 - spørgsmål 19.


Venstre og Det Konservative Folkeparti havde gerne set, at en endnu større del af skatteaftalen var blevet finansieret med midler uden for skattesystemet. Venstre og Det Konservative Folkeparti opnåede dog så store indrømmelser, at aftalen indeholder reelle skattelettelser for knap 8 mia. kr.


Venstre og Det Konservative Folkeparti finder, at det er helt afgørende, at det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor indførte VK-regeringen i sin tid beskæftigelsesfradraget, afskaffede mellemskatten og løftede hundredetusinder ud af topskatten.


Lempelserne med skatteaftalen ligger derfor i fin forlængelse af VK-regeringens tiltag på skatteområdet: højere gevinst ved at være i beskæftigelse i forhold til at være på passiv forsørgelse, og at færre skal betale den højeste marginalskat. Begge elementer gavner arbejdsudbuddet og giver en større tilskyndelse til både at være i beskæftigelse, uddanne sig og yde en ekstra indsats.


Fra begyndelsen af forløbet omkring skatteaftalen har Venstre og Det Konservative Folkeparti gjort det klart, at en række af de aftalte skattefinansieringsforslag bestemt ikke er uproblematiske. Desværre har regeringen ikke været indstillet på at forbedre skatteaftalen, bl.a. når det gælder skatteforholdene for udsendte danskere. Venstre og Det Konservative Folkeparti står naturligvis ved den indgåede aftale, men ærgrer sig over, at regeringen ikke har været villig til at lytte til den berettigede kritik.


Venstre og Det Konservative Folkeparti bemærker, at der i skatteaftalen alene er to bindinger på aftalepartierne.


For det første ligger boligejernes skatteforhold fast frem til 2020. Venstre og Det Konservative Folkeparti har siden 2001 stået vagt om trygheden for boligejerne. At aftalen indeholder, at også regeringen er bundet til denne målsætning de kommende år, er positivt og sikrer tryghed for den enkelte boligejer og boligmarkedet generelt.


For det andet betyder de ændrede skatteforhold for kapitalpensioner, herunder rabatten ved udbetaling i 2013, at der er betydelig usikkerhed om provenuet af denne del af skatteaftalen. For Venstre og Det Konservative Folkeparti har det været afgørende, at måtte provenuet blive større end regeringens vurderinger, vil merprovenuet ubeskåret gå til at nedbringe statens gæld. Uden denne binding ville der være en risiko for, at et ekstraprovenu ville blive anvendt som kortvarig finansiering, og dermed ville der mangle finansiering i fremtiden.


Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevins?tloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven (Beskatning af aktionærlån, fortryk og låsning af udvalgte indberetningspligter, bedre forskudsproces m.v.)« omfattende §§ 1 og 2, § 3, nr. 2-11, § 4, nr. 1-4, og § 5, stk. 1-6 og 8-10.


B. »Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og kildeskatteloven (Feltlåsning for selvstændigt erhvervsdrivende)« omfattende § 3, nr. 1, § 4, nr. 5, og § 5, stk. 1, 7, 9 og 10.


[Forslag om deling af forslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

2) Den under nr. 2 foreslåede § 16 E affattes således:

»§ 16 E. Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.«

[Lån m.v. til juridiske personer og lån m.v. til lovlig selvfinansiering undtages fra bestemmelsen, og bestemmelsen præciseres]

Til § 5

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

3) Stk. 5 affattes således:

»Stk. 5. § 1, nr. 2, har virkning for lån, der ydes, for sikkerheder, der stilles, og for midler, der stilles til rådighed fra og med den 14. august 2012.«

[Præcisering af bestemmelsens virkningstidspunkt]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

4) I stk. 9 udgår »af skattekontrollovens § 1 A, jf. lovens § 3, nr. 1,«.

[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 5

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

5) Stk. 1 affattes således:

»Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013.«

[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

6) Stk. 9 affattes således:

»Stk. 9. Ved opgørelsen af kommunernes slutskat og kirkeskat for indkomståret 2013 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af den ændring i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2013, der følger af ændringerne af skattekontrollovens § 1 A, jf. lovens § 3, nr. 1.«

[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

7) Stk. 10 affattes således:

»Stk. 10. Den beregnede korrektion af kommunens og kirkens slutskat efter stk. 9 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2013, der foreligger pr. 1. maj 2015.«

[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at dele lovforslaget i to lovforslag. Det ene lovforslag (A) vedrører det oprindeligt fremsatte lovforslag bortset fra de bestemmelser, som vedrører feltlåsning for selvstændigt erhvervsdrivende. Det andet lovforslag (B) ve?drører alene de bestemmelser i det oprindeligt fremsatte lovforslag, der angår feltlåsning for selvstændigt erhvervsdrivende. Om baggrunden for opdelingen henvises til spørgsmål 2 til lovforslaget.


Til nr. 2

Det foreslås for det første, at beskatning af aktionærlån ikke skal omfatte lån til juridiske personer.


Det fremsatte lovforslags formål er at fjerne incitamentet til at optage aktionærlån i stedet for at udbetale skattepligtig løn eller udbytte. Målgruppen for beskatningen er først og fremmest personer, der kan udnytte deres bestemmende indflydelse til at vælge, om løn eller udbytte skal udbetales i form af skattefri lån.


Beskatningen omfatter imidlertid ifølge det fremsatte lovforslag også lån til selskaber, hvis det låntagende selskab ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte fra det långivende selskab efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Beskatning sker også, hvis udbyttebeskatning ikke skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsaftale. Formålet med at lade selskaber være omfattet af beskatningen er at imødegå, at en hovedaktionær ikke får udbetalt lånet direkte fra sit selskab, men indskyder et mellemliggende selskab som formel låntager.


Det har vist sig, at beskatning af aktionærlån mellem koncernforbundne selskaber vil ramme bredere end tiltænkt. Det vil især besværliggøre intern finansiering i koncerner med datterselskaber i lande, som Danmark ikke har indgået dobbeltbeskatningsaftaler med, selvom långivningen udelukkende er forretningsmæssigt begrundet.


Derfor foreslås det, at beskatning af aktionærlån ikke skal omfatte lån til juridiske personer.


Det vil fortsat være muligt at ramme omgåelsestilfælde og beskatte lån til en personlig hovedaktionær, der indskyder ét eller flere selskaber mellem sig og det långivende selskab, idet beskatningen også omfatter lån, der indirekte ydes til en personlig aktionær med bestemmende indflydelse i selskabet.


Det foreslås for det andet, at lån til lovlig selvfinansiering undtages fra beskatning.


Det følger af selskabslovens § 206, stk. 2, at et selskab under visse betingelser direkte eller indirekte kan yde lån i forbindelse med tredjemands erhvervelse af aktier i selskabet eller i dets moderselskab. Denne undtagelse til reglen om forbud mod selvfinansiering i selskabsloven § 206, stk. 1, har bl.a. til formål at lette erhvervslivets muligheder for at generationsskifte en virksomhed, der drives i selskabsform.


Det fremsatte lovforslag bevirker imidlertid, at lån til selvfinansiering beskattes på lige fod med andre lån. Det foreslås derfor, at lån til lovlig selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2, undtages fra beskatning for at undgå at lægge forhindringer i vejen for erhvervslivets generationsskiftemuligheder.


Det ovenfor anførte gør sig tilsvarende gældende for sikkerhedsstillelser og for midler, der stilles til rådighed.


Det foreslås for det tredje at præcisere lovteksten.


Til nr. 3

Det præciseres, at virkningstidspunktet gælder både for lån, der ydes, for sikkerheder, der stilles, og for midler, der stilles til rådighed fra og med den 14. august 2012.


Til nr. 4-7

Forslagene er en konsekvens af forslaget om at dele lovforslaget.


Ane Halsboe-Larsen (S) Benny Engelbrecht (S) Jacob Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Camilla Hersom (RV) Jonas Dahl (SF) Jesper Petersen (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Gitte Lillelund Bech (V) fmd. Martin Geertsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Henrik Høegh (V) Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)44
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)16
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 199


Bilagsnr.
Titel
1
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
2
Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
3
Meddelelse om, at høringssvar og -notat om ny feltlåsningsbekendtgørelse er omdelt på alm. del - bilag 332
4
Henvendelse af 20/8-12 fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
5
Henvendelse af 24/8-12 fra CORIT Advisory P/S
6
1. udkast til betænkning
7
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 20/8-12 fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
8
Henvendelse af 28/8-2 fra Danske Advokater
9
Henvendelse af 28/8-12 fra Deloitte
10
Henvendelse af 29/8-12 fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
11
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 28/8-12 fra Danske Advokater
12
Henvendelse af 29/8-12 fra FSR - danske revisorer
13
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 28/8-12 fra Deloitte
14
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 24/8-12 fra CORIT Advisory P/S
15
Ændringsforslag, fra skatteministeren
16
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 29/8-12 fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
17
2. udkast til betænkning
18
Henvendelse af 31/8-12 fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
19
Supplerende ændringsforslag, fra skatteministeren
20
3. udkast til betænkning
21
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 29/8-12 fra FSR - danske revisorer
22
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 31/8-12 fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
23
Nyt tidspunkt for betænkningsafgivelse over lovforslaget


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 199


Spm.nr.
Titel
1
Spm. om at bekræfte, at lån mellem datterselskaber i koncernforhold ikke beskattes efter lovforslaget, da sådanne lån vil være omfattet af selskabsskattelovens § 31 D, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. , om ministeren vil stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, således at delen om feltlåsning af de selvstændigt erhvervsdrivendes selvangivelse udskilles til særskilt behandling i et selvstændigt lovforslag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå