Fremsat den 14. august 2012 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven

(Beskatning af aktionærlån, feltlåsning for selvstændigt erhvervsdrivende, bedre forskudsproces m.v.)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 593 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.:

»Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. 1. pkt. gælder ikke i det omfang, den påtagne forpligtelse er omfattet af § 16 E.«

2. Efter § 16 D indsættes:

»§ 16 E. Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, samt tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte stiller midler til rådighed for, yder lån til eller stiller sikkerhed for en fysisk eller juridisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse for lån m.v., der ydes m.v. som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, eller for sædvanlige lån fra pengeinstitutter. 1. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis udbytte fra det långivende til det låntagende selskab er skattefrit efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, eller beskatningen af udbytte vil skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, Færøerne eller Grønland.

Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån, der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte beløb ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.«

§ 2

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 19. august 2011, som ændret ved § 6 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, § 12 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, § 7 i lov nr. 433 af 16. maj 2012 og § 5 i lov nr. 557 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 21 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld til selskaber m.v., hvori den skattepligtige eller dennes nærtstående som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, direkte eller indirekte ejer eller på noget tidspunkt siden påtagelsen af gælden har ejet aktier, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på gevinst på gæld, hvor gælden tidligere har været til et selskab omfattet af 1. pkt., og hvor debitor var insolvent ved overdragelsen fra selskabet. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvor det långivende selskab er et pengeinstitut, og personen direkte og indirekte højst ejer eller har ejet 5 pct. af aktiekapitalen. 1. og 2. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af ligningslovens § 16 E.«

2. I § 24 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på gæld, der er omfattet af § 21, stk. 2.«

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, § 8 i lov nr. 118 af 7. februar 2012 og § 3 i lov nr. 557 af 18. juni 2012 og senest ved § 4 i lov nr. 593 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 1 A affattes således:

»§ 1 A. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne skattepligtige ikke kan ændre oplysninger om visse indkomster og fradrag, som indberetningspligtige efter denne lov har indberettet til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. I det omfang en oplysning omfattet af regler efter stk. 1 er urigtig og fører til en for lav skatteansættelse, finder §§ 13 eller 16 ikke anvendelse. Tilsvarende gælder, hvis en oplysning omfattet af regler efter stk. 1 ikke er indberettet til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 3. Ud over de tilfælde, som er nævnt i stk. 2, finder § 16 ikke anvendelse, hvis en for lav skatteansættelse skyldes en urigtig oplysning fra en indberetningspligtig efter denne lov.«

2. I § 7 A, stk. 2, nr. 1, udgår »og der efter merværdiafgiftsloven ikke skal svares merværdiafgift af beløbet«.

3. I § 7 A, stk. 2, nr. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Er den, der udbetaler eller godskriver beløbet, ikke staten, en region eller en kommune, gælder 1. pkt. dog kun, hvis der ikke efter momsloven skal betales moms af beløbet.«

4. § 7 A, stk. 2, nr. 8, affattes således:

»8) Tilskud og de udgifter, tilskuddet skal dække, når tilskuddet er ydet af staten, en region eller en kommune.«

5. I § 7 A indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Den, indberetningen vedrører, skal meddele den indberetningspligtige de oplysninger, som er nødvendige for, at den indberetningspligtige kan foretage indberetningen.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 4.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

6. I § 8 K, stk. 1, indsættes efter »§ 8 H,«:»§ 8 O,«.

7. I § 8 N ændres to steder »§§ 8 P-8 R« til: »§§ 8 O-8 R«.

8. Efter § 8 N indsættes:

»§ 8 O. Indberetningspligtige efter §§ 8 P eller 8 Q skal indberette til told- og skatteforvaltningen oplysninger om låntagerens identitet og de samlede renter samt reservefonds- og administrationsbidrag, der er omfattet af indberetningspligten efter §§ 8 P eller 8 Q, og som er tilskrevet eller opkrævet i kvartalet til told- og skatteforvaltningen. Dette gælder dog ikke for kalenderårets sidste kvartal.

Stk. 2. Indberetningen skal ske senest den sidste hverdag i måneden efter udløbet af kvartalet.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om de oplysninger, der er omfattet af indberetningen, og om fremgangsmåde m.v. for indberetningen. Når særlige forhold taler derfor, og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan skatteministeren fritage for eller lempe indberetningspligten.«

9. I § 8 R, stk. 1, indsættes efter »omfattet af«: »§ 8 O,«.

10. I § 8 R, stk. 3, ændres to steder »som nævnt i« til: »omfattet af § 8 O og«.

11. I § 9, stk. 1, og § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 8 L,«: »§ 8 O, stk. 1,«.

§ 4

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 590 af 18. juni 2012 og senest ved § 5 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 52 affattes således:

»§ 52. Hvor der ifølge foranstående bestemmelser skal tages hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstforhold og forventet skat efter ejendomsværdiskatteloven, fastsættes disse, for så vidt andet ikke følger af bestemmelserne i §§ 53 og 54, i overensstemmelse med de oplysninger om den skattepligtiges indkomstforhold, som følger af

1) årsopgørelsen for det andet indkomstår forud for det indkomstår, forskudsopgørelsen vedrører, og

2) ændringer af forskudsopgørelsen for indkomståret forud for det indkomstår, forskudsopgørelsen vedrører, og

3) løbende oplysninger fra indberetningspligtige efter skattekontrolloven for året forud for det indkomstår, forskudsopgørelsen vedrører, og

4) oplysninger fra indkomstregistret og andre registre, som told- og skatteforvaltningen modtager oplysninger fra, for året forud for det indkomstår, som forskudsopgørelsen vedrører.

Stk. 2. Oplysningerne i stk. 1, nr. 1-4, skal foreligge senest den 1. september i året forud for indkomståret for, at de kan indgå i grundlaget for fastsættelsen af forskudsskatten, jf. dog § 53, stk. 2. De seneste ændringer af oplysningerne lægges til grund. Oplysningerne omfattet af stk. 1, nr. 2, lægges dog til grund, uanset om der er senere ændringer af oplysninger omfattet af stk. 1, nr. 1, 3 eller 4.

Stk. 3. Må det antages, at den skattepligtige skal betale skat efter ejendomsværdiskatteloven, fastsættes denne under hensyn til den forventede ejendomsværdiskat.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om forskudsregistreringen efter stk. 1-3 samt fastsætte regler om, hvilke nærmere oplysninger som efter stk. 1, nr. 3 og 4, skal indgå i grundlaget for fastsættelsen af forskudsskatten, og om underretning af den skattepligtige om disse oplysninger.

Stk. 5. Er der ikke tidligere foretaget en skatteansættelse eller fastsat et grundlag for forskudsskatten for den skattepligtige, skal denne over for told- og skatteforvaltningen redegøre for sine forventede indkomstforhold m.v. Det beror på et skøn fra told- og skatteforvaltningen, i hvilket omfang oplysningerne i redegørelsen skal lægges til grund for fastsættelsen af forskudsskatten. Skatteministeren kan give nærmere regler om redegørelsens form og fastsætte en frist for dens indgivelse. Indgives redegørelsen ikke rettidigt, kan den søges fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af told- og skatteforvaltningen.«

2. § 53 affattes således:

»§ 53. Antager den skattepligtige, at vedkommendes indkomstforhold i indkomståret vil afvige væsentligt fra grundlaget for forskudsskatten som fastsat efter § 52, stk. 1-4, kan den skattepligtige anmode told- og skatteforvaltningen om, at grundlaget fastsættes under hensyn hertil. I det omfang told- og skatteforvaltningen finder den skattepligtiges oplysninger i anmodningen tilstrækkelig sandsynliggjort, lægges anmodningen til grund ved fastsættelsen af forskudsskatten.

Stk. 2. I øvrigt kan told- og skatteforvaltningen fastsætte grundlaget for forskudsskatten efter anslåede forventede indkomstforhold m.v., når forvaltningen efter foreliggende oplysninger finder nærliggende grund til at antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil afvige fra grundlaget efter § 52, stk. 1-4. Den skattepligtige underrettes samtidig med modtagelsen af forskudsopgørelsen om baggrunden for afvigelsen af grundlaget. Har den skattepligtige forinden modtaget underretning om forskudsskatten efter de regler, som skatteministeren kan fastsætte efter § 52, stk. 4, finder stk. 5 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. I løbet af den periode, hvori skattekortene, bikortene og skattebilletterne skal benyttes, kan den skattepligtige under de betingelser, som er nævnt i stk. 1, anmode told- og skatteforvaltningen om at få grundlaget for forskudsskatten ændret med virkning for den fremtidige skattebetaling. I løbet af den nævnte periode kan told- og skatteforvaltningen tilsvarende under de betingelser, som er nævnt i stk. 2, ændre grundlaget for forskudsskatten efter § 52 eller stk. 2, hvis ændringen overstiger en fastsat grænse, jf. stk. 4.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om, at ændring efter stk. 3, 2. pkt., kan ske, hvis ændringen overstiger visse grænser.

Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen skal underrette den skattepligtige om en påtænkt ændring af grundlaget for forskudsskatten samt om baggrunden herfor. Den skattepligtige skal samtidig underrettes om, at ændringen vil blive gennemført som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet udtalelse imod ændringen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være mindre end 15 dage regnet fra dateringen af underretningen. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, gennemføres ændringen som varslet uden yderligere underretning.

Stk. 6. Til brug ved afgørelser efter stk. 2 og stk. 3 kan told- og skatteforvaltningen afkræve den skattepligtige en redegørelse efter tilsvarende regler som anført i § 52, stk. 5.«

3. I § 54 ændres »§ 52, stk. 1,« til: »§ 52, stk. 1-3,«.

4. § 54 A ophæves.

5. § 75 affattes således:

»§ 75. På samme måde som anført i § 74 straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) modtager A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst uden, at der er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag,

2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelse efter § 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 6, § 49 B, stk. 3, § 51, § 52, stk. 5, eller § 53 eller i forbindelse med en af de i disse bestemmelser nævnte ansøgninger eller anmodninger fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

3) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved beregning af passivposter efter § 33 D eller i forbindelse med en sådan beregning fortier oplysninger af betydning for denne eller

4) undlader at afgive oplysninger om de i § 86, stk. 5 og 6, nævnte forhold eller afgiver urigtige og vildledende oplysninger om de i § 86, stk. 5 og 6, nævnte forhold.«

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 3, nr. 2-5, træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 3, nr. 6-11.

Stk. 4. § 1, nr. 1, har virkning for betalingsforpligtelser, der påtages fra og med den 14. august 2012.

Stk. 5. § 1, nr. 2, har virkning for lån, der ydes fra og med den 14. august 2012.

Stk. 6. § 2 har virkning for gæld, der påtages fra og med den 14. august 2012.

Stk. 7. § 3, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2013.

Stk. 8. Forslag til ændring af forskudsopgørelsen, som told- og skatteforvaltningen agter at gennemføre, jf. kildeskattelovens § 53, stk. 2, og stk. 3, 2. pkt., således som bestemmelserne er affattet ved lovens § 4, nr. 2, og en eventuelt senere gennemført ændring af opgørelsen udsendes i årene 2013 og 2014 digitalt til de skattepligtige, som for det seneste indkomstår har valgt at modtage årsopgørelsen m.v. digitalt. Det gælder dog ikke, hvis den skattepligtige senest 7 dage før udsendelsesdatoen har meddelt SKAT, at henvendelser fra SKAT ønskes modtaget i papirudgave.

Stk. 9. Ved opgørelsen af kommunernes slutskat og kirkeskat for indkomståret 2012 og 2013 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2012 og 2013, der følger af ændringerne af ligningslovens § 2, stk. 5, jf. lovens § 1, nr. 1, af ligningslovens § 16 E, jf. lovens § 1, nr. 2, af kursgevinstlovens § 21, stk. 2, jf. lovens § 2, af skattekontrollovens § 1 A, jf. lovens § 3, nr. 1, af kildeskattelovens § 52, jf. lovens § 4, nr. 1, af kildeskattelovens § 53, jf. lovens § 4, nr. 2, og af kildeskattelovens § 54, jf. lovens § 4, nr. 3.

Stk. 10. Den beregnede korrektion af kommunens og kirkens slutskat efter stk. 9 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2012, der foreligger pr. 1. maj 2014, og de oplysninger vedrørende indkomståret 2013, der foreligger pr. 1. maj 2015.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti har den 22. juni 2012 indgået aftale om en skattereform, der skaber ny vækst og flere job, og som sikrer, at man får mere ud af at arbejde. De samlede effekter af skattereformen fremgår af forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse, personskatteloven m.v. (Skattereformen - forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster m.v.).

Dette lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører følgende aftalepunkt:

»Strammere regler for kontrol (øget efterrettelighed)

Analyser foretaget af SKAT viser, at der ved en række initiativer er potentiale for større efterrettelighed - især for virksomheders overholdelse af skatte- og afgiftsreglerne. Parterne er enige om at gennemføre følgende initiativer:

? Retvisende skøn for opgørelse af lønsumsafgift i den finansielle sektor. Indførelse af særlige retningslinjer for udøvelse af skøn med udgangspunkt i principperne for delvis momsfradragsret tilrettet med eksempelvis bruttorenteprincip, udeholdelse af kursreguleringer m.v. Der skabes mulighed for krav om rentabilitetsberegninger for hver del af den finansielle virksomhed og revisorerklæring til underbyggelse af skønnet, og for pålæg om udarbejdelse af timeregnskab i særlige tilfælde.

? Beskatning af aktionærlån. Der indføres beskatning ved optagelse af ulovlige aktionærlån, idet aktionærlånene dermed skattemæssigt sidestilles med løn eller udbytte.

? Digital indberetning af kapitalindkomst. Etablering af digitale indberetningskanaler for mindre indberettere af kapitalindkomst.

? Yderligere feltlåsning på årsopgørelsen. Der låses yderligere 5 felter på årsopgørelsen vedr. honorarer m.v., uddelinger fra fonde og foreninger m.v., bidrag og præmie til privattegnet ratepension og ophørende livrente, udlodninger fra investeringsselskab, -forening, hvor der en indeholdt udbytteskat, og renteudgifter af studielån fra Moderniseringsstyrelsen.

? Udvidet tredjepartsindberetning af finansielle produkter m.v. Udvidelse af indberetningspligten til flere finansielle produkter. Den nærmere afgrænsning udvikles i samarbejde med branchen.

? Feltlåsning i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende. Der gennemføres feltlåsning over for selvstændigt erhvervsdrivende i samme omfang som over for borgere, og selvstændigt erhvervsdrivendes selvangivelse opdeles i en privat og en erhvervsmæssig del.

? Fortryk og låsning af udvalgte indberetningspligter. Skattepligtige udbetalinger fra offentlige myndigheder indberettes i større omfang og feltlåses senere.

? Indsats mod erhvervsdrivendes fradrag for private udgifter. Der indføres skærpede krav til dokumentation for erhvervsmæssige udgifter, skærpet indsats for adskillelse og indberetning af private i forhold til erhvervsmæssige udgifter og bankkonti m.v., indberetning af brug af revisor eller revisorbistand, mulighed for revisorpålæg til udarbejdelse af regnskab på virksomhedens regning og øget brug af ordensbøder.

? Forenkling og modernisering af fraflytterbeskatning. Der gennemføres administrativt en række effektiviseringer og forenklinger til korrekt beskatning ved automatisk dannelse af årsopgørelse for fraflyttere og med automatisk opsætning af dato for skattepligtsophør, hvilket giver SKAT bedre mulighed for kontrol med skatteforhold m.v.

? Forbedret forskudsproces. Der indføres anvendelse af mere tidsaktuelle indkomstdata til den ordinære for­skuds­opgørelse, løbende ajourføring af skattekort ved data fra tredjeparter om borgernes indkomster og fradrag, herunder etablering af løbende indberetningsordning vedr. renteoplysninger. Ordningen udvikles i samarbejde med den finansielle sektor.

Parterne er enige om, at initiativerne iværksættes fra og med 2013 til og med 2015 i takt med nødvendig modning og udvikling af den tekniske understøttelse.«

Et led i aftalen er den aftale, som regeringen indgik den 4. juni 2012 sammen med Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om at øge og fremrykke erhvervsinvesteringer med henblik på at øge vækst, produktivitet og beskæftigelse særligt i 2012 og 2013 (»Investeringsvinduet«). I den forbindelse blev følgende aftalt:

»Regeringen, Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at finansiere de forbedrede afskrivningsregler gennem bedre håndhævelse af skattereglerne. På borgerdelen har SKAT låst en række felter på årsopgørelsen, således at borgerne ikke kan ændre i de fortrykte oplysninger. Det er felter, hvor kvaliteten af indberetninger fra 3. part er meget høj. På disse områder har SKAT også indberetninger for selvstændige erhvervsdrivende, og det aftales derfor at udnytte denne information til feltlåsning også for de erhvervsdrivende. For at muliggøre feltlåsningen opdeles de selvstændige erhvervsdrivendes selvangivelse i en privat del og en erhvervsmæssig del.«

Dette lovforslag udmønter ovennævnte initiativer. Det bemærkes dog, at initiativerne, der er omhandlet i punkterne »Retvisende skøn for opgørelse af lønsumsafgift i den finansielle sektor«, »Digital indberetning af kapitalindkomst«, »Yderligere feltlåsning på årsopgørelsen« og »Forenkling og modernisering af fraflytterbeskatning« kan gennemføres administrativt og dermed ikke kræver lovændring.

Endvidere bemærkes, at initiativerne »Udvidet tredje­parts­indberetning af finansielle produkter m.v.« og »Indsats mod erhvervsdrivendes fradrag for private udgifter« kræver yderligere modning, og at initiativerne derfor ikke er indeholdt i nærværende lovforslag. Sigtet er at få modnet initiativerne, så de nødvendige lovforslag kan fremsættes senest i anden halvdel af Folketingsåret 2012-13.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er at sikre, at borgere (lønmodtagere, pensionister, studerende m.fl.) og virksomheder i højere grad betaler den skat, de skal og derved bidrage som et element til finansieringen af den skattereform, som lovforslaget er en del af. Det vil ske gennem forslag om strammere regler om kontrol og indberetning.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at SKAT for nylig har gennemført en compliance-undersøgelse af, i hvilket omfang borgere og virksomheder selvangiver korrekt. Undersøgelsen baserer sig på en gennemgang vedrørende indkomståret 2008 af et større antal tilfældigt udvalgte skattepligtige. Årsopgørelserne for ca. 94 pct. af borgerne giver ikke anledning til korrektioner fra SKATs side. Derimod viser undersøgelsen, at ca. 52 pct. af virksomhederne begår fejl, og ca. 10 pct. af virksomhederne ligefrem snyder ved selvangivelsen.

På borgerområdet viser erfaringerne, at der er en klar tendens til, at de områder, hvor fejlprocenten er størst, er de områder, hvor graden af SKATs information fra tredjepart er mindst. Indberetninger fra 3. part - direkte fra kilden til indtægter og fradrag - har således stor betydning for, om der begås fejl eller snydes ved selvangivelsen.

De elementer af lovforslaget, som indebærer flere indberetninger til SKAT med mulighed for feltlåsning - også på virksomhedsområdet - skal ses i sammenhæng med ovennævnte compliance-undersøgelse.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Beskatning af aktionærlån

Lovforslaget har til formål at fjerne de eksisterende skattemæssige incitamenter til at optage aktionærlån som skattefrit alternativ til at hæve løn eller udbytte i selskabet. SKATs compliance-undersøgelser og indsatsprojekter har vist, at optagelse af ulovlige aktionærlån ofte anvendes til finansiering af privatforbrug. De ulovlige aktionærlån træder reelt i stedet for løn eller udbytte, fordi det ikke har været hensigten at tilbagebetale lånene. Det foreslås derfor, at aktionærlån skal beskattes allerede ved optagelsen af lånet, således at der ikke opnås en skattemæssig fordel ved at omdøbe sådanne hævninger, der reelt er løn eller udbytte, til lån.

Lovforslaget omfatter alene aktionærer m.v. med en kvalificeret tilknytning til selskabet. Lovforslaget er således begrænset til aktionærer m.v., der har bestemmende indflydelse i selskabet, eller hvor der mellem selskabet og aktionæren er koncernforbindelse eller en anden nær relation omfattet af ligningslovens § 2. Derved omfatter lovforslaget ikke alle ulovlige aktionærlån, idet det selskabsretlige forbud mod aktionærlån ikke er begrænset til aktionærer med en kvalificeret tilknytning til selskabet. Omvendt omfatter lovforslaget også aktionærlån, der ikke er omfattet af et selskabsretligt forbud, idet lovforslaget ikke skelner mellem aktionærlån fra danske selskaber og aktionærlån fra udenlandske selskaber, hvor aktionærlån i en række lande er lovlige.

Det foreslås endvidere at rette op på nogle uhensigtsmæssigheder, der opstår i forbindelse med lån, der ydes i forbindelse med transaktioner mellem et selskab og dets aktionærer. Det foreslås, at aktionærer beskattes ved bortfald af gæld til selskabet f.eks. som følge af aktionærens insolvens. Endelig foreslås det præciseret, at påtagelse af en betalingsforpligtelse, der skal ophæve udbyttebeskatning m.v. i forbindelse med en armslængderegulering efter ligningslovens § 2, kun kan ophæve udbyttebeskatningen, hvis den påtagne betalingsforpligtelse i sig selv er på armslængdevilkår, dvs. at den har en reel økonomisk værdi og betales inden rimelig tid.

3.1.2. Beskatning af aktionærlån

3.1.2.1. Gældende ret

Ifølge selskabslovens § 210 er det forbudt for aktie- og anpartsselskaber at yde lån m.v. til selskabets aktionærer og ledelsesmedlemmer.

Lån mellem selskab og aktionær opstår typisk på én af følgende tre måder:

A. Aktionæren hæver egentlige pengelån i sit selskab.

B. Aktionæren hæver løbende penge i sit selskab til dækning af private udgifter.

C. Aktionæren handler med sit selskab. Der kan være tale om køb fra selskabet ved udstedelse af fordring, gældsbrev m.v.

Den skattemæssige behandling af lån fra et selskab til dets aktionærer sker efter samme regler, uanset om der er tale om et lovligt eller ulovligt aktionærlån. Det vil bl.a. sige, at lånet skal forrentes med markedsrenten. I visse tilfælde skal lånet efter praksis forrentes med selskabslovens forhøjede rente for ulovlige aktionærlån.

Er den aftalte rente lavere end markedsrenten, skal differencen mellem markedsrenten og den faktisk betalte rente som hovedregel indkomstbeskattes hos det långivende selskab. Beskatning af selskabet kan undlades, hvis aktionæren er ansat i selskabet, og det samlede vederlag (inkl. differencen i forrentningen) kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen.

Hvis rentefordelen anses for yderligere løn til aktionæren, skal den personlige indkomst forhøjes med beløbet, samtidig med at der indrømmes et tilsvarende fradrag i kapitalindkomsten.

Hvis rentefordelen ikke anses for yderligere løn, men i stedet anses for maskeret udbytte, skal aktieindkomsten forhøjes med beløbet, samtidig med at der indrømmes et tilsvarende fradrag i kapitalindkomsten.

Det vil sige, at i de tilfælde, hvor aktionæren er ansat, og rentefordelen behandles som yderligere løn, sker der ingen regulering af selskabets indkomst. Nettobeskatningen hos aktionæren vil være forskellen mellem beskatningen af rentefordelen som løn og skatteværdien af et tilsvarende fradrag i kapitalindkomsten. Hvis rentefordelen beskattes som udbytte, skal selskabets indkomst forhøjes med dette beløb, og beskatningen hos aktionæren vil være forskellen mellem beskatningen af rentefordelen som aktieindkomst og skatteværdien af et tilsvarende fradrag i kapitalindkomsten.

De skattemæssige konsekvenser af optagelse af aktionærlån er således begrænset til mindre justeringer i de tilfælde, hvor markedsrenten ikke er opfyldt. Der sker dog ifølge praksis beskatning af aktionærlån på udbetalingstidspunktet, hvis det allerede på dette tidspunkt står klart, at aktionæren ikke vil være i stand til at tilbagebetale lånet som følge af insolvens. Insolvensbedømmelsen er imidlertid vanskelig at håndtere, fordi den kræver, at SKAT skal foretage en dybtgående undersøgelse af aktionærens samlede økonomi, hvor det nødvendige materiale kan være svært at fremskaffe.

Er aktionæren solvent på lånetidspunktet, kan der ikke ske beskatning af lånebeløbet, uanset at aktionæren bliver insolvent på et senere tidspunkt, og dette medfører, at lånet ikke tilbagebetales.

I praksis viser dette sig f.eks. i forbindelse med tvangsopløsning af selskabet. En tvangsopløsning af selskabet kan være resultatet af et økonomisk sammenbrud hos både aktionæren og selskabet. Hovedaktionæren vil i disse situationer være insolvent, hvorved fordringen i praksis afskrives som uerholdelig. Lånet beskattes ikke, og tvangsopløsningen af selskabet kan tilmed medføre et fradragsberettiget aktietab hos aktionæren.

SKATs compliance-undersøgelser og løbende indsatsprojekter har vist, at selskabslovens forbud mod aktionærlån i vidt omfang ikke efterleves. Ifølge SKATs beregninger skønnes der i 2010 at være udestående ulovlige aktionærlån på ca. 4 mia. kr.

SKATs skøn over omfanget af ulovlige aktionærlån bestyrkes yderligere af en undersøgelse foretaget af FSR - danske revisorer i 2011. Denne undersøgelse viser, at der i 2010 var over 15.000 ulovlige aktionærlån, hvilket er en fordobling i forhold til 2006. Det vil kræve betydelige ressourcer at håndhæve det selskabsretlige forbud mod aktionærlån over for et så stort antal ulovlige aktionærlån. Disse omstændigheder bevirker, at det for de fleste har været næsten risikofrit at optage ulovlige aktionærlån.

Aktionærlån kan således anvendes som maskeret løn eller udbytte, og et medvirkende incitament hertil må antages at være, at det som følge af manglende skattemæssige konsekvenser udgør en økonomisk fordel at hæve løn og udbytte i form af skattefri lån.

3.1.2.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at aktionærlån beskattes på udbetalingstidspunktet for dermed at fjerne de skattemæssige fordele ved at omdøbe løn og udbytter til lån. Aktionærlånet skal ved indkomstopgørelsen behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. En hævning uden tilbagebetalingspligt vil alt efter de konkrete omstændigheder være skattepligtig som løn, udbytte eller tilskud m.v. Dette medfører, at beskatningen skal ske efter de eksisterende regler for den type indkomst, der i den konkrete situation vil være tale om.

Hvis et aktionærlån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der foreligger en hævning uden tilbagebetalingspligt. Ved anvendelsen af skattelovgivningen vil der ikke være tale om en fordring henholdsvis gæld.

For at undgå dobbeltbeskatning ved en eventuel tilbagebetaling af lånet til selskabet foreslås det, at det tilbagebetalte beløb ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. En tilbagebetaling vil dog ikke ophæve beskatningen af låntager.

Det foreslås, at der generelt skal ske beskatning, hvis en aktionær med bestemmende indflydelse i selskabet ydes et lån. Det er således ikke afgørende for beskatningen, om der er tale om et ulovligt aktionærlån. F.eks. er lån ulovlige efter selskabsloven, uanset om låntager har bestemmende indflydelse over selskabet eller ej, ligesom lån til ledelsesmedlemmer er ulovlige efter selskabsloven, men ikke nødvendigvis skattepligtige efter den forslåede § 16 E.

Tilsvarende findes der en række lande, hvor aktionærlån ikke er ulovlige. Det bør ikke være afgørende, om lånet er ydet af et dansk eller et udenlandsk selskab.

Det foreslås, at beskatning skal ske i de situationer, hvor der ydes lån, stilles sikkerhed eller på anden måde stilles midler til rådighed for personer, der har bestemmende indflydelse over selskaber og andre juridiske personer. Den skattepligtige personkreds er afgrænset til dem, der har den i ligningslovens § 2 beskrevne interesseforbindelse med det långivende selskab. Herved sikres, at der sker beskatning i de situationer, hvor aktionæren har mulighed for at vælge, om selskabet skal yde et lån i stedet for udbetaling af løn eller udbytte. Der skal dog ikke ske beskatning i de tilfælde, hvor lånet udgør en sædvanlig forretningsmæssig situation f.eks. via almindelige reguleringer af mellemregningskonti.

Det forslås endvidere, at beskatningen også skal ske, hvor låntager er et selskab eller en anden juridisk person, medmindre udbytte fra det långivende til det låntagende selskab m.v. er skattefrit datterselskabsudbytte, eller beskatningen af udbyttet vil skulle nedsættes eller frafaldes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Derved omfattes også tilfælde, hvor aktionæren har modtaget lånet via et selskab indskudt mellem aktionæren og det långivende selskab. I tilfælde, hvor ikke det indskudte selskab men aktionæren må anses for at være beneficial owner i forhold til det långivende selskab, vil lånet dog kunne anses for at være gået direkte til aktionæren, og beskatning efter forslaget vil da alene skulle ske hos aktionæren og ikke hos det indskudte selskab.

3.1.3. Betalingskorrektion

3.1.3.1. Gældende ret

Ifølge ligningslovens § 2, stk. 1, skal visse interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for deres transaktioner, der svarer til de priser og vilkår, som uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner (armslængdeprincippet). Bestemmelsen gælder bl.a. for transaktioner mellem en hovedaktionær og det af hovedaktionæren kontrollerede selskab. Ligningslovens § 2 gælder for alle interne aftaler og samhandelsforhold. Som eksempler kan nævnes levering af tjenesteydelser, låneforhold, overførsel af aktiver, immaterielle aktiver, der stilles til rådighed m.v.

Hvis der foretages transaktioner, der ikke er på markedsvilkår, jf. armslængdeprincippet, vil der ske en overførsel af værdier fra et skattesubjekt m.v. til et andet. Ved en personlig hovedaktionærs køb af et aktiv fra selskabet til underpris vil der være tale om en udlodning til hovedaktionæren af et beløb svarende til forskellen mellem markedsværdien og den aftalte lavere pris.

Beskatningen af denne udlodning kan hovedaktionæren undgå ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med markedsværdien. Hovedaktionærer er omfattet af den almindelige adgang til betalingskorrektion i ligningslovens § 2, stk. 5, så aktionæren kan undgå beskatning af udlodningen ved at påtage sig en betalingsforpligtelse overfor selskabet på det omhandlede beløb.

Såfremt den skattepligtige ønsker at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i ligningslovens § 2, stk. 1, anvendte priser og vilkår, skal denne forpligtelse påtages i tilknytning til gennemførelsen af korrektionen. Det vil sige på det tidspunkt, hvor den ændrede ansættelse første gang foretages. En påklage af korrektionen udskyder ikke tidspunktet for påtagelsen af betalingsforpligtelsen.

Det er frivilligt for hovedaktionæren, om vedkommende vil betale beløbet til selskabet straks ved den første ansættelsesændring eller afvente resultatet af et klageforløb, før der betalingskorrigeres over for selskabet. Betalingsforpligtelsen har virkning fra det oprindelige transaktionstidspunkt, hvorfor der eksempelvis også skal beregnes rente fra dette tidspunkt.

Den omstændighed, at loven anvender udtrykket »at forpligte sig til betaling« og ikke »at betale« kan i situationer, hvor den skattepligtige ganske vist forpligter sig, men aldrig betaler, skabe en vis usikkerhed om, hvorvidt der dermed er foretaget en betalingskorrektion, så en eventuel manglende betaling alene skal behandles efter kursgevinstlovens regler, eller om påtagelsen af betalingsforpligtelsen uden betaling ikke kan anses for en betalingskorrektion.

3.1.3.2. Forslagets indhold

Det forhold, at en insolvent aktionær efter gældende praksis bliver beskattet ved optagelse af lån i selskabet, bør betyde, at en insolvent hovedaktionær ikke kan ophæve beskatningen af det faktisk modtagne maskerede udbytte ved at påtage sig en betalingsforpligtelse over for selskabet, hvis betalingsforpligtelsen som følge af insolvens reelt er værdiløs for selskabet. Det samme kan anføres om den situation, hvor der påtages en betalingsforpligtelse, som der ikke er nogen reel vilje til at gennemføre.

Det ville ikke være i overensstemmelse med formålet bag bestemmelsen, hvis der var mulighed for at ophæve udbyttebeskatningen ved påtagelse af en betalingsforpligtelse, selv om der aldrig betales, og selv om det allerede ved påtagelsen af forpligtelsen står klart, at udlodningen med stor sandsynlighed ikke vil blive tilbagebetalt til selskabet.

Det foreslås at præcisere i ligningslovens § 2, stk. 5, at de nærmere vilkår for effektueringen af betalingsforpligtelsen i sig selv skal være på markedsvilkår, herunder at beløbet skal betales i rimelig tid efter, at der er truffet endelig afgørelse om skatteansættelsen svarende til, hvad uafhængige parter ville have aftalt under tilsvarende omstændigheder.

Med præciseringen fjernes risikoen for, at beskatning af maskeret udlodning søges ophævet ved påtagelse af en proforma betalingsforpligtelse med henblik på at trække penge ud af selskabet som alternativ til løn eller udbytte.

Påtagelse af en betalingsforpligtelse i henhold til ligningslovens § 2, stk. 5, skal kun ophæve udbyttebeskatningen, hvis betalingsforpligtelsen har samme værdi som den udlodningsbeskatning, som forpligtelsen skal ophæve.

Det foreslås derfor præciseret, at vilkårene for den påtagne betalingsforpligtelse i sig selv skal være på sædvanlige markedsvilkår.

Påtagelse af en betalingsforpligtelse er udtryk for en gæld til selskabet. En sådan betalingsforpligtelse kan i sig selv udgøre et aktionærlån, der skal beskattes på det tidspunkt, hvor det opstår. Denne del af forslaget er derfor kun relevant for betalingsforpligtelser, der ikke skal beskattes efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E.

Der foreligger ikke et aktionærlån, der skal beskattes efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, hvis betalingsforpligtelsen er påtaget i forbindelse med samhandel mellem aktionæren og selskabet inden for selskabets sædvanlige forretningsområde. Her skal betalingsforpligtelsen stadig skattemæssigt anerkendes som lån, hvis underprisen ligger inden for den normale skønsusikkerhed, og betalingsforpligtelsen som foreslået er indgået på sædvanlige markedsvilkår.

3.1.4. Beskatning ved bortfald af gæld

3.1.4.1. Gældende ret

Ifølge kursgevinstlovens § 21 skal personers gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v.

En insolvent debitor er dermed skattefri af sin fordel ved en gældseftergivelse, idet fordringen pga. insolvensen er uden værdi for kreditor på eftergivelsestidspunktet, og der dermed selv ved en fuldstændig eftergivelse af gælden ikke sker nedskrivning til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for eftergivelsen.

Dette gælder også, hvor der er tale om en nødlidende eller insolvent personaktionærs gæld til sit selskab. I tilfælde, hvor en aktionær er insolvent, vil vedkommendes selskaber ofte også være insolvente. Hvis et selskab opløses ved konkurs eller tvangsopløsning, opgives selskabets eventuelle krav mod en insolvent aktionær oftest.

Konkursen eller tvangsopløsningen medfører, at selskabet opløses, uden at aktionæren får et provenu udbetalt. Opløsningen af selskabet behandles skattemæssigt som en afståelse af aktionærens aktier i selskabet til 0 kr. Aktionæren får derfor et fradragsberettiget tab på aktier. Aktionæren vil dermed have fået en skattefri gevinst på sin gæld til selskabet og et fradragsberettiget tab på sine aktier i selskabet. Selvom aktionæren på opløsningstidspunktet er insolvent og evt. ikke har indtægter, kan skatteværdien af tabet, der er tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, fremføres til modregning i skat i efterfølgende år herunder i skat af lønindkomst.

3.1.4.2. Forslagets indhold

Når en personaktionær og vedkommendes selskab går konkurs i tilfælde, hvor aktionæren har gæld til selskabet, er aktionæren efter gældende ret skattefri af gældseftergivelsen samtidig med, at aktionæren får et fradragsberettiget tab på sine aktier i selskabet. Det forekommer ikke rimeligt, når der henses til, at aktionærens manglende tilbagebetaling af sin gæld til selskabet netop medvirker til eller evt. er årsag til selskabets konkurs.

Det foreslås derfor for personer at beskatte en debitor af gevinst på gæld, når debitor tillige er aktionær i kreditorselskabet, uafhængigt af om gælden er værdiløs for kreditor på gældseftergivelsestidspunktet. Forslaget omfatter ikke juridiske personer, da den gældende skattefrihed for gevinst på gæld, der ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor, alene gælder for fysiske personer.

Den foreslåede beskatning skal også gælde gevinst på gæld, der tidligere har været gæld til et selskab, hvori debitor er eller har været aktionær. Reglen skal forhindre, at debitor bliver skattefri af gevinst på gæld, fordi den værdiløse gæld er overdraget inden selskabets konkurs.

En del gæld vil som følge af den foreslåede ligningslovens § 16 E fremover blive beskattet allerede ved udbetalingen af lånet. Sådanne gældsposter omfattes ikke af forslaget om beskatning ved eftergivelse.

3.2. Feltlåsning i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende

3.2.1. Ændring af skattekontrollovens § 1 A

3.2.1.1. Gældende ret

Efter skattekontrollovens § 1 A kan skatteministeren fastsætte regler om, at skattepligtige ikke kan ændre oplysninger om visse indkomster og fradrag, som indberetningspligtige efter skattekontrolloven har indberettet til SKAT. Skatteministeren kan endvidere efter bestemmelsens stk. 2 fastsætte nærmere regler om, hvordan den underretning til SKAT, der er nævnt i § 16 om indkomster og fradrag efter stk. 1, kan finde sted.

Ovennævnte bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 783 af 24. juni 2010 om begrænsning i borgernes adgang til at ændre visse oplysninger om indkomster og fradrag i årsopgørelsen samt om borgernes underretning af SKAT om en for lav skatteansættelse. Den gældende bekendtgørelse omfatter kun borgere, som alene modtager en årsopgørelse, og altså ikke skattepligtige, som først modtager en egentlig selvangivelse, herunder selvstændigt erhvervsdrivende.

Efter bekendtgørelsens § 1 kan en skattepligtig ikke ved anvendelse af TastSelv-internet på SKATs hjemmeside (www.skat.dk), TastSelv-telefonen (tlf.nr. 70 10 10 70) eller oplysningskortet, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 5 og 6, ændre oplysninger, som en indberetningspligtig har indberettet til SKAT eller har undladt at indberette om de indkomster og fradrag, som er nævnt i § 2.

Efter bekendtgørelsens § 2 er de indkomster og fradrag, som ikke umiddelbart kan ændres:

1) Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse m.v. før fradrag af AM-bidrag.

2) Hædersgaver.

3) Pensioner, dagpenge m.v. og stipendier fra Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte.

4) Bidrag og præmie til privattegnet kapitalpension (højst 46.000 kr.).

5) Tilbagebetalt kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.

6) Fagligt kontingent, bidrag til A-kasse, efterlønsordning og fleksydelse.

7) Gaver til almennyttige foreninger.

8) Donationer til forskning og gaver til kulturinstitutioner.

9) Lønindkomst, bestyrelseshonorar og personalegoder, der er A-indkomst, f.eks. fri bil og multimedier før fradrag af AM-bidrag.

For skattepligtige, som modtager en årsopgørelse uden at have selvangivet, er der i skattekontrollovens § 16 en særlig bestemmelse, der angår en sådan skattepligtigs ansvar for ikke at reagere på en for lav skatteansættelse. Efter bestemmelsen skal skattepligtige, der uden først at have selvangivet modtager en årsopgørelse, underrette SKAT inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen, hvis ansættelsen er for lav. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen. Overtrædes bestemmelsen forsætligt eller groft uagtsomt, er straffen bøde. Er overtrædelsen begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

For ikke at gøre borgere ansvarlige efter denne bestemmelse for urigtige oplysninger, som den indberetningspligtige har indberettet til SKAT, og som borgeren ikke umiddelbart kan ændre, er der som nævnt i § 1 A, stk. 2, givet skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvordan den underretning til SKAT, der er nævnt i § 16 om indkomster og fradrag efter stk. 1, kan finde sted. I ovennævnte bekendtgørelse er det i § 3 foreskrevet, at er en oplysning om en indberettet eller ikke-indberettet indkomst- eller fradragsart omfattet af § 2 forkert, og fører oplysningen til, at skatteansættelsen for den skattepligtige er for lav, anses den underretning, som den skattepligtige skal foretage til SKAT efter skattekontrollovens § 16, for foretaget, hvis den skattepligtige har prøvet at ændre i årsopgørelsen på TastSelv-internet. Det samme gælder, hvis den skattepligtige har prøvet at ændre oplysningen ved anvendelse af SKATs TastSelv-telefon.

Den skattepligtige kan således ikke selv rette disse oplysninger i årsopgørelsen, men må kontakte den indberetningspligtige for at få denne til at ændre tallet ved en ny indberetning til SKAT. Sker det, vil der blive dannet en ny årsopgørelse for den skattepligtige. Den skattepligtige kan også kontakte SKAT med henblik på at få tallet ændret.

SKAT har etableret en funktionalitet i TastSelv, der gør det muligt for den skattepligtige at sende en mail til den indberetningspligtige og gøre denne opmærksom på, at en indberetning er forkert eller ikke indberettet. Ca. 5.000 borgere har årligt benyttet sig af denne funktionalitet i 2011 og 2012.

Efter skattekontrollovens § 13 gælder, at den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af, om en person er undergivet skattepligt, eller til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning, straffes for skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. På samme måde straffes medvirken til skattesvig, jf. straffelovens § 23. Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen bøde.

Bestemmelsen hviler på, at skattepligtige, som modtager en egentlig selvangivelse, herunder selvstændigt erhvervsdrivende, har en aktiv selvangivelsespligt. De skal aktivt selvangive alle relevante oplysninger i selvangivelsen, herunder oplysninger fra tredjemand. I modsætning hertil kan de borgere, som modtager en årsopgørelse, undlade at foretage sig noget, hvis årsopgørelsen er korrekt.

I praksis rejses der ikke ansvarssager efter skattekontrollovens § 13, når en urigtig ansættelse alene hviler på en forkert indberetning fra en indberetningspligtig, og den urigtige indberetning ikke er åbenbar eller af en vis beløbsstørrelse.

Af Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 164 af 29. oktober 1999 om administrative bødefastsættelser ved overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13, 13 B, 13 C, 15, 16 og 18 fremgår det af pkt. H om nedsættelse af bøder, at »hvis differencen vedrører beløb, der automatisk og landsdækkende indberettes til skattemyndighederne, rejses ikke ansvarssag.« Cirkulæret er senere blevet ophævet og indarbejdet i Den Juridiske Vejledning. Det følger af denne vejlednings afsnit A. C. 3.2.1.2.7 i relation til skattekontrollovens § 16, at »da skatteyder ikke kan rette i »TastSelv« i rubrikkerne med en lang række fortrykte oplysninger fra tredjemand, betyder det i realiteten, at det straffrie område er udvidet til at omfatte alle disse oplysninger.«

Det betyder, at for de borgere, som direkte modtager en årsopgørelse, vil en for lav skatteansættelse, som skyldes en forkert indberetning, ikke føre til, at der rejses ansvarssag. Såfremt en borger har fortiet oplysninger om indtægter, der ikke bliver indberettede, f.eks. udenlandsk indkomst, vil vedkommende kunne straffes efter skattekontrollovens § 16, fordi skatteansættelsen i årsopgørelsen bliver for lav.

Skattekontrollovens § 16 har også fundet anvendelse i situationer, hvor der er tale om manglende indberetninger af udbetalt A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, hvori der ikke er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, hvis den skattepligtige vidste eller burde vide, at arbejdsgiveren ikke havde foretaget indeholdelse. Dette er tilfældet ved sort arbejde, men bestemmelsen er også anvendt i situationer, hvor der er indberettet A-indkomst, men ikke hele A-indkomsten. Det har typisk drejet sig om skattepligtige personalegoder eller bonusordninger, som ikke er indregnet i A-indkomsten.

3.2.1.2. Forslagets indhold

Forslaget går ud på i feltlåsningsbestemmelsen i skattekontrollovens § 1 A at gennemføre en mindre præcisering af stk. 1, ændre stk. 2 og indføre et nyt stk. 3.

Det foreslås, at der i bestemmelsens stk. 1 indsættes et »nærmere angivne« før skattepligtige, så der herved skabes adgang til i en bekendtgørelse at angive, hvilke grupper af skattepligtige feltlåsningsordningen omfatter.

Forslaget til et nyt stk. 2 går ud på at fastslå, at i det omfang en indberettet oplysning omfattet af regler efter stk. 1 er urigtig og fører til en for lav skatteansættelse, finder ansvarsbestemmelserne i §§ 13 og 16 ikke anvendelse. Tilsvarende gælder, hvis en oplysning omfattet af regler efter § 1 A, stk. 1, ikke er indberettet til SKAT.

Forslaget til et nyt stk. 3 går ud på at fastslå, at ud over de tilfælde, som er nævnt i stk. 2, finder § 16 ikke anvendelse, hvis en for lav skatteansættelse skyldes en urigtig oplysning fra en indberetningspligtig efter denne lov.

Den nye affattelse af § 1 A, stk. 2, betyder, at er en feltlåst oplysning urigtig eller ikke indberettet, vil en manglende korrektion af oplysningen for den skattepligtige være ansvarsfri i forhold til bestemmelserne i §§ 13 og 16. Skattekontrollovens § 13 angår ansvar for urigtige eller vildledende oplysninger, som fører til en forkert skatteansættelse, og § 16 angår pligten for den skattepligtige til at underrette SKAT om en for lav skatteansættelse.

Forslaget betyder, at den »klikordning«, som er beskrevet i feltlåsningsbekendtgørelsens § 3 med hjemmel i skattekontrollovens § 1 A, stk. 2, ophæves. Efter feltlåsningsbekendtgørelsens § 3 anses den underretning, som den skattepligtige skal foretage til SKAT efter skattekontrollovens § 16, for foretaget, hvis den skattepligtige har prøvet at ændre i årsopgørelsen på TastSelv-internet. Det samme gælder, hvis den skattepligtige har prøvet at ændre oplysningen ved anvendelse af SKATs TastSelv-telefon.

Med forslaget erstattes en lovbestemt reaktionspligt således af en lovbestemt ansvarsfritagelse efter skattekontrolloven, hvis en manglende reaktion fra borgeren angår indberettede oplysninger, som på grund af feltlåsning ikke umiddelbart kan ændres. Som det fremgår af afsnit 3.2.1.1, er der i forvejen tilbageholdenhed med at rejse ansvarssager i relation til skattekontrollovens § 13, når en for lav skatteansættelse beror på en urigtig tredjemandsoplysning, og denne ikke er åbenbart urigtig eller vedrører et større beløb.

I relation til § 16 rejses der i praksis ikke ansvarssager, når ansættelsen skyldes en forkert indberetning fra en automatisk og landsdækkende indberetningsordning, jf. afsnit 3.2.1.1. Udtrykket »automatisk og landsdækkende indberetninger« omfatter de indberetningsordninger, som er indeholdt i skattekontrollovens afsnit II. På den baggrund foreslås det af hensyn til borgernes retssikkerhed at kodificere praksis i det nye stk. 3 til § 1 A. Det nye stykke har betydning for de borgere, som modtager en årsopgørelse med en urigtig indberetning, som ikke er feltlåst. En manglende reaktion på en sådan forkert indberetning kan således ikke pådrage borgeren ansvar, jf. dog afsnit 3.2.2.2 nedenfor om forslaget til ændring af kildeskattelovens § 75, hvorefter der i visse situationer kan rejses ansvar.

Som det er beskrevet i afsnit 3.5.3, vil en række nye felter blive låst for borgerne for indkomståret 2012. Felterne vil også blive låst for selvstændigt erhvervsdrivende for indkomståret 2013.

Forslaget har umiddelbart betydning for de 470.000 selvstændigt erhvervsdrivende, som anvender kalenderåret som indkomstår. For de ca. 4.000 selvstændigt erhvervsdrivende samt ægtefæller, som anvender forskudt indkomstår, vil det på grund af, at indberettede oplysninger baserer sig på kalenderårsoplysninger, ikke umiddelbart være muligt at feltlåse for disse skattepligtige. SKAT vil imidlertid i de kommende år have fokus rettet mod efterretteligheden blandt selvstændigt erhvervsdrivende med forskudt indkomstår. Konstateres det, at den manglende mulighed for feltlåsning er årsag til mindre efterrettelighed blandt disse skattepligtige, kan det vise sig nødvendigt at ophæve regelsættet om forskudt indkomstår.

I øvrigt vil bestemmelsen gøre det muligt på et senere tidspunkt at udvide kredsen af skattepligtige, som kan omfattes af feltlåsningsordningen. Således vil det på sigt også være muligt at lade andre skattepligtige end selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager en egentlig selvangivelse, blive omfattet af ordningen. Det kan f.eks. være lønmodtagere med indkomst fra udlandet eller begrænset skattepligtige personer med mere komplicerede økonomiske forhold.

3.2.2. Ændring af kildeskattelovens § 75

3.2.2.1. Gældende ret

Efter kildeskattelovens § 75, nr. 1, straffes på samme måde som anført i § 74 den, der lader sig udbetale A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst vidende om, at der ikke i indkomsten er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag som påbudt. Det betyder, at der kræves forsæt hos lønmodtageren.

Efter kildeskattelovens § 74 straffes med bøde bl.a. den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed undlader at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. bestemmelsens nr. 1. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen ifølge bestemmelsens stk. 2 stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Foreligger der således en aftale om sort arbejde mellem arbejdsgiver og lønmodtager, og dette er baggrunden for en urigtig indberetning fra arbejdsgiveren, kan den lønmodtager, der modtager løn vidende om, at der ikke er indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, straffes efter kildeskattelovens § 75, nr. 1. Det strafbare gerningsindhold er fuldbyrdet, når lønmodtageren har modtaget A-indkomsten. Arbejdsgiveren kan straffes efter kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1, for den manglende indeholdelse, og denne bestemmelse fuldbyrdes hver gang, der udbetales A-indkomst uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Selv om der således er hjemmel i kildeskatteloven til at straffe lønmodtagere, der modtager A-indkomst vidende om, at der ikke er indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, så er det i praksis skattekontrollovens ansvarsbestemmelser, der bliver anvendt, idet en lønmodtager kan straffes for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, hvis lønmodtageren selvangiver andre oplysninger end den sorte indkomst og således »afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse«, eller efter skattekontrollovens § 16, hvis der ikke er selvangivet, og manglende oplysninger om A-indkomst fører til en for lav skatteansættelse. Kildeskattelovens § 75, nr. 1, har dog været anvendt i situationer, hvor der er tætte formelle relationer mellem arbejdsgiver og lønmodtager, f.eks. en hovedaktionær, som samtidig er direktør i firmaet.

Skattekontrollovens straffebestemmelser dækker alle skattepligtige, mens de nævnte straffebestemmelser i kildeskatteloven alene vedrører henholdsvis arbejdsgiver og lønmodtager.

3.2.2.2. Forslagets indhold

Forslaget har til formål at sikre, at det stadig er muligt at straffe den skattepligtige i en situation, hvor den indberetningspligtige enten har undladt at indberette eller foretaget mangelfuld indberetning, fordi der er udbetalt A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst uden indeholdelse af henholdsvis A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Ændringen af kildeskattelovens § 75, nr. 1, til også at omfatte grov uagtsomhed betyder, at bestemmelsen kan opbygges på samme måde som andre ansvarsbestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen ved at nævne tilregnelseskravene (forsæt eller grov uagtsomhed) i indledningen til bestemmelsen.

Ændringerne i nr. 2-4 indeholder konsekvensrettelser og enklere formuleringer uden, at der hermed er tilsigtet realitetsændringer.

For så vidt angår forslaget til en ændret affattelse af § 75, nr. 1, er sigtet hermed, at bestemmelsen også kommer til at omfatte den situation, hvor den skattepligtige modtager A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, når den skattepligtige burde vide, at der ikke var indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, og denne manglende viden kan tilregnes den skattepligtige som groft uagtsomt.

Efter forslaget vil både forsætlige og groft uagtsomme forhold således være omfattet, og bestemmelsen vil derfor ikke blot dække de situationer, hvor lønmodtageren efter aftale med arbejdsgiveren eller helt eller delvist har fået udbetalt A-indkomst, uden der er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, men også situationer, hvor der ikke kan påvises en direkte aftale, men hvor det burde have stået klart for lønmodtageren, at der skulle indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i den udbetalte indkomst. Har den skattepligtige alene udvist simpel uagtsomhed falder situationen dog uden for.

Kildeskattelovens § 75, nr. 1, vil således dække strafbare forhold vedrørende udbetalt A-indkomst, der tidligere er blevet henført til skattekontrollovens § 13 eller § 16.

Det foreslås yderligere, at sanktionsniveauet for overtrædelse af kildeskattelovens § 74, nr. 1, og § 75, nr. 1, følger det nuværende sanktionsniveau for overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13 og 16. Domspraksis har anvendt samme sanktionsniveau ved forsætlig overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, dvs. fængselsstraf og tillægsbøde på én gang unddragelsen, og der foreligger også få domme, hvor denne strafudmåling er anvendt ved overtrædelse af § 75, nr. 1.

3.3. Fortryk og låsning af udvalgte indberetningspligter

Når det offentlige udbetaler skattepligtige tilskud, honorarer m.v., bør det samtidig i videst mulig udstrækning sikres, at de pågældende beløb også kommer til beskatning. Det foreslås derfor at udvide offentlige myndigheders pligter til at indberette om tilskud og honorarer m.v. til SKAT.

De nye indberettede oplysninger kan i visse tilfælde bruges til at fortrykke oplysningerne på den skattepligtiges årsopgørelse. Dette kan i nogle tilfælde kombineres med, at det felt, beløbet fortrykkes i, låses, så den skattepligtige ikke kan ændre det fortrykte via TastSelv.

I andre tilfælde vil beløbene ikke kunne anvendes til fortryk, da de indgår i felter, hvor der også indgår andre væsentlige indtægter eller fradrag, som SKAT ikke får indberetninger om fra tredjemand. Men her kan den skattepligtiges opmærksomhed på oplysninger skærpes, gennem at oplysningen fremgår af skattemappen, en advis på årsopgørelsen, servicebrevet til selvangivelsen og/eller f.eks. i pop op-vinduer i selvangivelsen eller årsopgørelsen på TastSelv.

Det er endvidere tanken, at andre oplysninger, som allerede i dag indberettes af offentlige myndigheder, på samme måde som de nye indberettede oplysninger skal bruges mere effektivt i forhold til den skattepligtige.

3.3.1. Gældende ret

Skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om, at der er indberetningspligt vedrørende honorarer m.v. og vedrørende tilskud fra offentlige myndigheder.

Bemyndigelsen vedrørende honorarer m.v. omfatter honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, når beløbet er B-indkomst, og der efter momsloven ikke skal betales moms af beløbet. Herunder omfatter bemyndigelsen beløb, der er ydet som godtgørelse for udgifter, der er afholdt ved erhvervelsen af indkomsten. Desuden omfatter bemyndigelsen sådanne honorarer m.v., hvis modtageren ikke er skattepligtig til Danmark, og vederlaget ikke er erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Bemyndigelsen, for så vidt angår honorarer m.v., er udnyttet til at fastsætte regler om, at samtlige honorarer m.v. omfattet af bemyndigelsen er omfattet af indberetningspligten, med undtagelse af følgende:

? Vederlag for personbefordring.

? Vederlag for udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom.

? Vederlag, der ydes af en forening, for arbejde udført for foreningen som led i dennes skattefrie virksomhed, når det samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke overstiger 1.500 kr.

? Vederlag for sæddonation.

Indberetningspligten påhviler både det offentlige og private, der betaler sådanne honorarer. Bemyndigelsen er dog begrænset til at gælde for beløb, der er udbetalt som led i udbetalerens virksomhed. Honorarer udbetalt af personer, uden at det sker som led i den pågældendes virksomhed, er dermed ikke omfattet af indberetningspligten.

For så vidt angår tilskud, er bemyndigelsen udnyttet til at fastsætte regler om, at ministerier og de forvaltningsmyndigheder, der hører under ministerierne, skal indberette om ydede tilskud. Det gælder, uanset om modtageren skal beskattes af tilskuddet eller ej. Indberetning kan dog undlades om tilskud, der er formidlet af en forening, fond, institution eller lignende, og om tilskud, der er ydet til en forening.

Skatteministerens hjemmel giver mulighed for, at der også kan indføres indberetningspligt for kommunerne og regionerne vedrørende tilskud. Det er dog endnu ikke sket.

Indberetningerne af honorarer m.v. og tilskud skal ske månedligt til indkomstregisteret.

For så vidt angår de gældende regler vedrørende feltlåsning henvises til afsnit 3.2.1.1.

3.3.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås at udvide skatteministerens adgang til at fastsætte regler om indberetning af honorarer m.v. og tilskud i relation til offentlige myndigheder.

Det foreslås således at udvide hjemlen til at fastsætte regler om indberetning af honorarer m.v. Hensigten er at skabe hjemmel til at indføre indberetningspligt vedrørende salærer og godtgørelser, som staten (domstolene) udbetaler til beskikkede advokater efter retsplejeloven.

De nævnte oplysninger om salærer og godtgørelser til beskikkede advokater vil ikke i første række kunne bruges til fortryk og eventuel låsning af det pågældende felt. Dette skyldes, at sådanne salærer og godtgørelser indgår i et felt på selvangivelsen sammen med advokatens øvrige indtægter og fradrag for driftsomkostninger m.v. Den pågældende skattepligtige vil dog kunne mindes om de indberettede indtægter i skattemappen på SKATs hjemmeside, servicebrevet til selvangivelsen og/eller i pop op-vinduer i forbindelse med, at vedkommende selvangiver i TastSelv.

Det foreslås endvidere at udvide bemyndigelsen til at fastsætte regler om indberetningspligt vedrørende tilskud. Hensigten er at skabe hjemmel til at indføre indberetningspligt for kommunerne vedrørende den betaling til private dag­plejere, kommunerne giver tilskud til efter dagtilbudslovens § 80.

Det er hensigten, at de oplysninger om betalinger til dagplejere, der vil blive omfattet af den foreslåede udvidelse af indberetningspligten, skal bruges til fortryk på årsopgørelsen af dagplejerens indtægter ved dagpleje. Det er endvidere hensigten, at indberetningen om dagplejerens indtægt ved dagplejen skal bruges til at beregne dagplejerens standardfradrag, og at dette fortrykkes på dagplejerens årsopgørelse. Endelig er det hensigten, at såvel feltet med indtægten som feltet med standardfradraget låses, så dagplejeren ikke kan ændre oplysninger ved anvendelse af TastSelv.

Feltlåsningen kan ske i medfør af skattekontrollovens § 1 A og kræver en ændring af bekendtgørelse nr. 783 af 24. juni 2010 om begrænsning i borgernes adgang til at ændre visse oplysninger om indkomster og fradrag i årsopgørelsen samt om borgernes underretning af SKAT om en for lav skatteansættelse.

De foreslåede udvidelser af bemyndigelsen for skatteministeren til at fastsætte indberetningspligter vil også kunne anvendes til at fastsætte andre indberetningspligter for det offentlige vedrørende andre honorarer m.v. og tilskudsberettigede udgifter. Dette vil kunne ske ved ændring af bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Sådanne senere udvidelser af indberetningspligterne vil ske efter inddragelse af de myndigheder, der pålægges indberetningspligterne.

Desuden er det tanken, at SKAT også vil bruge oplysninger, som allerede i dag indberettes, mere effektivt i forhold til de skattepligtige. Dette vil enten kunne ske ved fortryk og eventuel feltlåsning eller ved at minde den skattepligtige om oplysningen i skattemappen, servicebrevet til selvangivelsen, adviser på årsopgørelsen og/eller pop op-vinduer i forbindelse med udfyldelse af selvangivelsen eller ændring af årsopgørelsen via TastSelv.

Det foreslås endvidere at fastsætte en pligt for den, indberetningen vedrører, til at meddele den indberetningspligtige de oplysninger, der er nødvendige for, at den indberetningspligtige kan indberette. Desuden foreslås det, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om denne oplysningspligt.

Bestemmelsen er indsat for at muliggøre den foreslåede indberetning vedrørende betalinger til dagplejere. Da denne betaling dels omfatter det kommunale tilskud, forældrene modtager, dels forældrenes egenbetaling, og kommunen ikke betaler direkte til dagplejeren, er det en forudsætning for, at kommunen kan indberette korrekt, at dagplejeren meddeler kommunen herom, hvis der sker ændringer vedrørende plejeforholdet eller betalingen.

3.4. Bedre forskudsproces

Forskudsskattesystemet - som det ser ud i dag - blev gennemført som led i indførelsen af kildeskatten i 1970. De grundlæggende regler er stort set ikke blevet ændret i tidens løb.

I dag kan det konstateres, at stadig flere personer har skatterestancer til det offentlige, som ikke kan inddrives hos borgerne. Forslaget har det overordnede formål at sikre en mere korrekt skatteafregning i løbet af forskudsåret, så størrelsen af restskatter og dermed skatterestancer nedbringes.

I et gennemsnitsår indbetaler borgerne restskat på ca. 7 mia. kr. i perioden efter udløbet af selvangivelsesfristen den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Herudover foretager borgerne frivillige indbetalinger på 5,5 mia. kr. årligt. Samlet set mangler forskudssystemet således at opkræve ca. 12,5 mia. kr. årligt gennem de almindelige, løbende betalingsprocedurer i forskudsåret f.eks. gennem arbejdsgiverens indeholdelse af A-skat og den skattepligtiges betaling af B-skatterater.

Navnlig det forhold, at forskudsopgørelsen i dag baserer sig på to år gamle indkomstdata, gør, at forskudsopgørelsen ikke i tilstrækkelig grad bliver tilpasset den skattepligtiges aktuelle økonomiske og skattemæssige situation. Ca. 2/3 af forskudsopgørelserne dannes i dag alene på baggrund af seneste årsopgørelse. Det taler for, at grundlaget for fastsættelsen af den ordinære forskudsopgørelse udvides med mere aktuelle data. Manglen på løbende oplysninger fra den finansielle sektor om rentejusteringer udgør også et væsentligt problem såvel ved dannelsen af den ordinære forskudsopgørelse som for en korrektion af forskudsskattegrundlaget i forskudsåret. Alene denne post medførte efterfølgende efterbetaling af personskat fra borgerne til SKAT på ca. 2 mia. kr. i 2010.

Hensynet til borgerne og til statens likviditet tilsiger, at grundlaget for fastsættelsen af den ordinære forskudsopgørelse udvides med mere aktuelle data, og at der etableres løbende indberetningsordninger - i første omgang kvartalsvise indberetninger i relation til renteudgifter - som automatisk kan generere forslag til forskudsopgørelser til borgeren.

3.4.1. Gældende ret

Ved kildeskattens indførelse blev der etableret et forskudsregistreringssystem, der skal sikre, at den indeholdte, foreløbige skat i det løbende indkomstår (forskudsåret) tilnærmelsesvis svarer til årets endelige skat. Det sker ved fastsættelsen af den ordinære forskudsopgørelse, som tilgår borgerne i perioden 1. november - 23. november i året før indkomståret, dvs. før det kalenderår, hvori skatten skal betales (forskudsåret). Ved forskudsregistreringen beregnes forskudsskatten, og skattekortet dannes. Det sker på baggrund af en automatisk skønsmæssig fremskrivning af borgernes indkomst- og fradragsforhold fra tidligere år.

Bestemmelserne i kildeskattelovens § 52 indeholder reg­ler­ne for fastsættelse af den ordinære forskudsskat. Det følger heraf, at den skattepligtiges forventede indkomstforhold og forventet skat efter ejendomsværdiskatteloven som udgangspunkt fastsættes i overensstemmelse med de oplysninger om den skattepligtiges indkomstforhold, som senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for den foreløbige skat.

Den ordinære forskudsberegning baserer sig grundlæggende på årsopgørelsen for indkomståret to år forud for det indkomstår, forskudsopgørelsen skal gælde for, og ændringer af forskudsopgørelsen for det år, hvor den nye forskudsopgørelse bliver dannet. Mere aktuelle indkomstoplysninger indgår dog i forskudsregistreringen på enkelte områder, så som pension, SU-udbetalinger m.v.

Eksempel: Forskudsopgørelsen for indkomståret 2012 blev udsendt den 3. november 2011. Opgørelsen baserede sig på den skattepligtiges seneste årsopgørelse, dvs. den årsopgørelse, som vedrører indkomståret 2010 og/ eller de ændringer af forskudsopgørelsen for 2011, som blev gennemført i slutningen af 2010 eller i løbet af indkomståret 2011 (senest den 1. september).

Både borgerne og SKAT har mulighed for at ændre grundlaget for forskudsopgørelsen. Efter kildeskattelovens § 53, stk. 1, kan den skattepligtige således begære, at et andet grundlag anvendes for fastsættelse af forskudsskatten end det, som følger af § 52. Det er en forudsætning herfor, at grundlaget i væsentlig grad afviger fra det ordinære forskudsgrundlag. Endvidere kan den skattepligtige i selve forskudsåret under samme betingelser få forskudsgrundlaget ændret, jf. kildeskattelovens § 53, stk. 3, 1. pkt.

Efter kildeskattelovens § 53, stk. 2, kan også SKAT anvende et andet grundlag for fastsættelse af forskudsskatten end det, som følger af § 52. Det kan ske, hvis SKAT finder nærliggende grund til at antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil afvige væsentligt fra den ordinære forskudsregistrering. Endvidere kan SKAT i selve forskudsåret under samme betingelser ændre forskudsopgørelsen. Gennemføres ændringen i medfør af kildeskattelovens § 53, stk. 2, kan SKAT for modtagere af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst fastsætte grundlaget under hensyn til de oplysninger, der fremgår af indkomstregisteret. I den situation er ændringen ikke betinget af, at grundlaget afviger væsentligt fra grundlaget opgjort efter § 52.

Som nævnt dannes forskudsopgørelsen for en borger ud fra oplysninger om den skattepligtiges indkomster og fradrag m.v. fra den seneste slutligning (årsopgørelse) eller oplysninger om indkomster og fradrag m.v. fra en ændret forskudsregistrering (forskudsopgørelse). Herudover følger det af de årlige forskudsregistreringsbekendtgørelser, jf. senest bekendtgørelse nr. 938 af 26. august 2011 om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2012, at forskudssystemet også modtager oplysninger om aktuelle

1) pensionsudbetalinger fra Pensionsregistret (§ 2),

2) stipendieudbetalinger på baggrund af oplysninger fra Uddannelsesstyrelsen (§ 3)

3) pensionsudbetalinger fra Moderniseringsstyrelsen (tjenestemandspensioner m.m.) (§ 4) og

4) ATP-udbetalinger fra ATP (§ 5)

Endvidere modtager systemet oplysninger om restskatter til indregning i forskudsskatten.

Stipendieudbetalinger fra Uddannelsesstyrelsen, restancer til indregning fra KOBRA-systemet (et system til kontering og opkrævning af personlige skatter) og supplerende oplysninger om restskat til indregning leveres til forskudssystemet i starten af oktober. Lige inden forskudsberegningen påbegyndes den 20. oktober, når alle kommune- og kirkeskatteprocenter er endeligt fastlagt og indberettet til kommuneregisteret (CKR), leveres supplerende oplysninger om pensionsudbetalinger fra både pensionssystemet og Moderniseringsstyrelsen.

Til forskudssystemet er endvidere tilknyttet et register (EVS), som beregner og registrerer ejendomsværdiskatten for personer med ejerboliger, der skal beskattes. Ejendomsværdiskatten opkræves via forskudssystemet på lige fod med øvrige indkomstskatter og indgår derfor i beregningen af forskudsskatten, jf. kildeskattelovens § 52, stk. 1. Forskudssystemet beregner også størrelsen af det indkomstafhængige nedslag, pensionister kan få i ejendomsværdiskatten.

Den skattepligtige informeres om grundlaget for forskudsskatten for det kommende år sammen med udsendelsen af årsopgørelsen, jf. kildeskattelovens § 54 A. Den skattepligtige underrettes herunder om, at forskudsopgørelsen kun vil være tilgængelig for den skattepligtige på SKATs hjemmeside, medmindre den skattepligtige anmoder om at få forskudsopgørelsen tilsendt. Efter bestemmelsens stk. 2 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indholdet af underretningen som nævnt ovenfor.

I bekendtgørelse nr. 1242 af 23. oktober 2007 om oplysninger på årsopgørelsen om forskudsopgørelsen for det kommende indkomstår er det nærmere fastlagt, hvilke informationer om den kommende forskudsopgørelse der skal gives i årsopgørelsen.

Den ordinære forskudsopgørelse foreligger som udgangspunkt kun i elektronisk udgave i den skattepligtiges skattemappe på SKATs hjemmeside. Den skattepligtige kan dog senest den 1. september i året før indkomståret anmode SKAT om at modtage forskudsopgørelsen i papirudgave. Det kan ske ved at anvende TastSelv-telefonen, ved henvendelse til det kommunale borgerservicecenter eller et af SKATs skattecentre eller ved anvendelse af den afkrydsningsslip til at rekvirere en papirudgave af næste års forskudsopgørelse, som blev udsendt sammen med forskudsopgørelsen for 2008 eller senere.

Mens 237.336 personer modtog forskudsopgørelsen for 2009 i papirudgave, ønskede kun 63.998 personer at modtage en papirudgave af forskudsopgørelsen for 2012. Der er tale om personer, som aktivt har tilvalgt at modtage forskudsopgørelsen på papir via slipordningen eller via TastSelv-telefonen. Der er dog heri set bort fra de ca. 250.000 skattepligtige med B-skatterater, som ikke er tilmeldt en elektronisk betalingsordning med pengeinstitutterne. Da betaling således ikke sker ved elektronisk overførsel mellem pengeinstitut og SKAT, modtager den skattepligtige giroindbetalingskort.

Den ordinære forskudsprocedure sker uden at ulejlige de skattepligtige med at afgive oplysninger. På baggrund af de ca. 4,7 mio. forskudsopgørelser, der dannes hvert år, ændres forskudsopgørelserne i alt ca. 2,8 mio. gange (2011). En stor del af ændringerne sker i månederne december, januar og februar. Langt de fleste ændringer sker på de skattepligtiges initiativ. Ca. 1,6 mio. af ændringerne gennemføres via TastSelv. Den resterende del fordeler sig på personlige, telefoniske og skriftlige henvendelser til SKAT.

Udover løbende justeringer af SU-modtageres forskudsopgørelser vil SKAT i dag typisk ændre forskudsopgørelser i forbindelse med kontrol med de skattepligtiges TastSelv-indberetninger og som opfølgning på afsluttede klagesager. For 2011 er forskudsopgørelserne ændret på SKATs initiativ ca. 400.000 gange. Langt hovedparten er ændringer af forskudsopgørelsen gennemført for SU-modtagere.

Efter de gældende regler indberettes renteudgifter en gang årligt. Indberetningsfristen er den 20. januar i året efter det kalenderår, indberetningen vedrører. Er denne dag en lørdag eller søndag, er fristen den første efterfølgende hverdag. Indberetningen foretages primært med henblik på brug ved årsopgørelsen.

3.4.2. Lovforslagets indhold

Med henblik på at sikre en mere korrekt forskudsregistrering og for at få præciseret de oplysninger, som kan indgå ved forskudsregistreringen, foreslås det at udbygge bestemmelsen i kildeskattelovens § 52, stk. 1, om fastsættelsen af den ordinære forskudsopgørelse. Samtidig foreslås visse sproglige moderniseringer.

Det foreslås, at det ordinære forskud - ud over som efter gældende ret at blive dannet på grundlag af årsopgørelsen to år forud for det indkomstår, forskudsopgørelsen vedrører, (nr. 1) og ændring af forskudsopgørelsen forud for indkomståret (nr. 2) - også kommer til at bygge på

? løbende oplysninger fra indberetningspligtige efter skattekontrolloven for året forud for indkomståret (nr. 3),

? oplysninger fra indkomstregistret og andre registre, som SKAT modtager oplysninger fra, for året forud for indkomståret (nr. 4).

Alle oplysninger, som indgår i forskudsopgørelsen, skal foreligge senest den 1. september i året før indkomståret.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger, som efter stk. 1, nr. 3 og 4, skal indgå i dannelsen af forskuddet samt om underretning af den skattepligtige om disse oplysninger. Der henvises herom til de særlige bemærkninger til lovforslagets § 4, nr. 1.

Desuden foreslås det, at det bliver muligt for SKAT at fastsætte grundlaget for forskudsskatten på et andet grundlag end grundlaget efter kildeskattelovens § 52 inden forskudsårets start. Det kan ske, hvis der er grundlag for at antage, at forskudsopgørelsen med de nye oplysninger lagt til grund bliver mere korrekt.

Det kan være oplysninger fra de kilder, som er nævnt i § 52, men det kan også være oplysninger, som kommer fra en nærmere undersøgelse af forskudsgrundlaget for personer, som gennemføres i særlige indsatsprojekter.

Det er efter forslaget ikke en betingelse for ændringen, at den medfører et væsentligt ændret forskudsgrundlag, idet også mindre ændringer kan gennemføres, inden de får virkning fra den 1. januar. Det bemærkes, at der efter gældende regler kan ske justering af forskudsgrundlaget på baggrund af oplysninger fra indkomstregistreret, uden at disse oplysninger fører til væsentlige ændringer af forskudsgrundlaget. Ønskes ændringen imidlertid gennemført efter, at den ordinære forskudsopgørelse er blevet gjort tilgængelig for den skattepligtige, er det dog en betingelse, at der sker partshøring af den skattepligtige efter forslaget til ny stk. 5 i kildeskattelovens § 53.

Som et led i bestræbelserne på at få den løbende forskudsskattebetaling til i højere grad at svare til den endelige skatteafregning ifølge årsopgørelsen foreslås det at etablere en ordning, hvorefter SKAT på grundlag af løbende indberetninger, heriblandt de foreslåede kvartalsvise indberetninger vedrørende renteudgifter, jf. forslaget nedenfor, automatisk genererer forslag til ændrede forskudsansættelser til borgerne. Denne ordning benævnes i det følgende »autoforskud«.

Tanken er, at systemet omkring autoforskuddet opbygges således, at det er i stand til at generere månedlige ændringer af forskudsopgørelsen, således at der til stadighed sker en opdatering af borgernes forskudsskat og en tilsvarende reduktion i efterbetalingen af personskat. Praktiske forhold kan dog gøre det hensigtsmæssigt i stedet at danne ændrede opgørelser én gang i kvartalet. Herved undgår man at ulejlige borgerne med hyppige opdateringer af forskudsskattegrundlaget. Om det er en hensigtsmæssig fremgangsmåde vil bero på karakteren af de oplysninger, som genererer autoforskuddet. Er der eksempelvis tale om væsentlige ændringer i indkomstoplysninger, f.eks. at en person er overgået fra at modtage overførselsindkomst til lønindkomst, kan det være hensigtsmæssigt at generere autoforskuddet den førstkommende måned. Hvis oplysningen derimod angår lønmodtagerens sygemelding i én måned, kan det være hensigtsmæssigt at udskyde dannelsen af et eventuelt ændret grundlag af forskudsskatten nogle måneder.

Inden de pågældende data indgår i forskudssystemet og genererer et autoforskud, sikres validiteten af oplysningerne i SKATs systemer. Det sker navnlig i kraft af en række digitale kontroller.

Det er en forudsætning for generering af autoforskuddet, at ændringen af forskudsgrundlaget overstiger visse grænser, som fastsættes af skatteministeren i en bekendtgørelse. Der henvises nærmere herom til de særlige bemærkninger til forslagets § 4, nr. 2.

Af eksisterende indberetningsordninger, som foreløbigt kan komme på tale at få ind under en autoforskudsordning, er data fra;

? indkomstregistret

? SVUR (data om salg af bolig m.v.)

? Uddannelsesstyrelsen

? SKATs SLUT-system (årsopgørelsesdata).

Sigtet er, at der herudover etableres løbende indberetningsordninger på områder, hvor ændringer typisk vil generere væsentlige ændringer af skattebetalingen.

I første række foreslås det, at der indføres kvartalsvise indberetninger til SKAT fra pengeinstitutter, realkreditinstitutter m.fl. vedrørende renteudgifter på lån og pantebreve i depot. Dog skal der ikke indberettes vedrørende årets sidste kvartal, da renterne fra denne periode vil være omfattet af de årlige indberetninger i januar efter de allerede eksisterende regler.

Indberetningspligten forslås at skulle omfatte de samme indberetningspligtige, som er indberetningspligtige vedrørende renteudgifter af lån og deponerede pantebreve efter skattekontrollovens §§ 8 P og 8 Q.

De kvartalsvise indberetninger skal sikre bedre for­skuds­opgørelser i relation til renteudgifter. Gennem kvartalsvise indberetninger kan ændringer i den skattepligtiges rentebetalinger opdages hurtigere end i dag, og forskudsopgørelsen kan dermed ændres, så der bliver bedre overensstemmelse mellem forskudsskatten og den endelige skat.

Ændringerne i rentebetalingerne kan enten skyldes ændringer i rentesats, hel eller delvis indfrielse af lån eller optagelse af nye lån. Om det ene eller det andet er tilfældet, vil SKAT ikke kunne se på grundlag af de kvartalsvise indberetninger. De kvartalsvise indberetninger vil dog kunne give SKAT mulighed for at reagere på ændringer i renterne, herunder ved udsendelse af en ny forskudsopgørelse.

Når der er valgt en kvartalsvis indberetning frem for f.eks. en månedlig indberetning, skyldes det et ønske om at begrænse de byrder, de indberetningspligtige pålægges.

Den skattepligtige vil blive underrettet om SKATs forslag til ændring af forskudsopgørelsen med en frist, som ikke uden den pågældendes samtykke kan være mindre end 15 dage. Den skattepligtige vil have mulighed for at ændre autoforskuddet via digital selvbetjening eller personlig ændringsanmodning m.v. Den skattepligtiges indsigelse eller ændring af autoforskuddet vil af SKAT blive taget som udtryk for, at den skattepligtige selv ønsker at styre forskudsskatten vedrørende det pågældende felt. SKAT vil derfor ikke senere i forskudsåret generere nye ændringer i forhold til det pågældende felt. Modtager SKAT en indberetning til feltet, som ville have medført en ændring af forskudsopgørelsen ved autoforskud, vil den skattepligtige i stedet blive adviseret om indberetningen med opfordring til evt. at korrigere forskudsopgørelsen på det pågældende punkt.

Det forventes, at kun et mindretal af de skattepligtige vil foretage en justering af en ændring af forskudsopgørelsen, som er gennemført i henhold til et autoforskud. Denne forventning bygger på erfaringerne fra de nuværende myndighedsinitierede forskudsændringer, omend der set i forhold til ordningen med autoforskud er tale om et mindre antal skattepligtige, som i dag berøres. Derudover vil SKAT gennemføre en målrettet og massiv informationskampagne i forbindelse med idriftsættelsen af autoforskud, således at der er almindeligt kendskab til de nye forskudsprocedurer, før de berører den enkelte skattepligtige.

Det foreslås endelig, at myndighedsinitierede ændringer af forskud kan udsendes digitalt til de skattepligtige, der har valgt at modtage årsopgørelsen m.v. digitalt. Der henvises herom til de særlige bemærkninger til overgangsbestemmelsen i forslagets § 5.

3.5. Administrative initiativer til øget efterrettelighed

3.5.1. Retvisende skøn for opgørelse af lønsumsafgift i den finansielle sektor

Finansiel virksomhed er momsfritaget, og disse virksomheder betaler i stedet lønsumsafgift. Flere finansielle virksomheder har også momspligtige aktiviteter i form af eksempelvis leasing.

Til brug for beregning af lønsumsafgiften skal disse finansielle virksomheder fordele lønsummen på virksomhedernes momsfritagne (og dermed lønsumsafgiftspligtige) aktiviteter og virksomhedernes øvrige aktiviteter, som typisk er moms­pligtige. Dette kan ske efter et skøn.

Som fordelingsnøgle til brug for skønnet anvender virksomhederne i praksis principperne for opgørelsen af den delvise momsfradragsret. Dette giver imidlertid kun i sjældne tilfælde et retvisende billede af, hvor stor en del af lønsummen, der relaterer sig til den lønsumsafgiftspligtige del af virksomheden.

For at imødegå denne skævvridning af skønnet vil der blive opstillet selvstændige retningslinjer for, hvordan skønnet skal udøves i lønsumsafgiftsmæssig forstand.

Ændringen skal bidrage til at sikre en mere korrekt opgørelse af grundlaget for lønsumsafgiften og dermed reducere skatteplanlægning og skattegab.

Desuden vil initiativet reducere den samlede skatteudgift i forhold til den finansielle sektors momsfritagelse.

Ændringen forventes at træde i kraft den 1. januar 2013.

3.5.2. Digital indberetning af kapitalindkomst

Til forskel fra eIndkomst sker indberetninger fra de mindre indberettere på eKapitals område fortsat i vidt omfang via traditionelle, fysiske medier. Forholdsvis mange data, som kommer ind via fysiske medier, bliver konteret forkert. Derudover er der data, der går tabt og derfor ikke indgår i skatteansættelsen med tab af skattekroner til følge. Der tages derfor initiativ til en modernisering af indberetningsløsningerne på eKapitals område.

3.5.3. Yderligere feltlåsning på årsopgørelsen

Med lov nr. 462 af 12. juni 2009 om en enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning blev der givet skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at skattepligtige ikke kan ændre oplysninger om visse indkomster og fradrag, som indberetningspligtige efter skattekontrolloven har indberettet til told- og skatteforvaltningen, jf. § 1 A i skattekontrolloven.

Baggrunden for denne feltlåsningsordning var, at en compliance-undersøgelse for indkomståret 2006 viste, at borgerne ofte - hovedsageligt på grund af fejl og misforståelser - retter forkert i forhold til ellers korrekt indberettede oplysninger fra de professionelle indberettere.

Bemyndigelsen til skatteministeren blev udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1093 af 20. november 2009 om begrænsning i borgernes adgang til at ændre visse oplysninger om indkomster i årsopgørelsen samt om borgernes underretning af SKAT om en for lav skatteansættelse. Med bekendtgørelsen låste man for indkomståret 2009 felterne jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse m.v. før fradrag af AM/SP-bidrag og hædersgaver. Bekendtgørelsen blev med virkning fra og med indkomståret 2010 erstattet og udvidet med en række nye felter bl.a. om lønindkomst, fagligt kontingent og gaver til almennyttige foreninger, jf. bekendtgørelse nr. 783 af 24. juni 2010 om begrænsning i borgernes adgang til at ændre visse oplysninger om indkomster og fradrag i årsopgørelsen samt om borgernes underretning af SKAT om en for lav skatteansættelse. I bekendtgørelserne blev det fastsat, at de indberettede oplysninger ikke af borgeren kan ændres ved anvendelse af TastSelv-internet på SKATs hjemmeside (www.skat.dk), TastSelv-telefonen (tlf.nr. 70 10 10 70) eller oplysningskortet.

På de felter, hvor der er gennemført feltlåsning, er kvaliteten af indberetningerne generelt set høj. Hvis en borger mener, at en indberetning er forkert, kan borgeren kontakte den indberetningspligtige - evt. ved at anvende mailfunktionen i borgerens skattemappe på SKATs hjemmeside - og gøre opmærksom på, at indberetningen er forkert. Sender den indberetningspligtige herefter en korrigeret indberetning til SKAT, dannes en ny årsopgørelse til borgeren. Borgeren kan også gøre SKAT opmærksom på fejlen, og SKAT vil herefter undersøge, om der er grundlag for at ændre borger­ens årsopgørelse.

Som nævnt i afsnit 2 om dette lovforslags formål og baggrund viser en compliance-undersøgelse for indkomståret 2008, at hele 99,6 pct. af det samlede retmæssige skatteprovenu for borgerne angives korrekt. For at nedbringe skattegabet yderligere på området foreslås det at låse yderligere 5 felter på årsopgørelsen. Det kan ske administrativt ved en ændring af ovennævnte bekendtgørelse. Det drejer sig om følgende rubrikker:

1) Rubrik 12: Honorarer, indkomst ved hushjælp og værdien af nogle personalegoder før fradrag af AM-bidrag.

2) Rubrik 17: Uddelinger fra foreninger og fonde m.v. Gruppelivsforsikring betalt af pensionskasse. Visse personalegoder.

3) Rubrik 21: Bidrag og præmie til privattegnet ratepension og ophørende alderspension (højst 50.000 kr.).

4) Rubrik 34: Udlodning fra investeringsselskab/-forening, hvor der er indeholdt udbytteskat.

5) Rubrik 43: Renteudgifter af studielån fra Moderniseringsstyrelsen.

Det bemærkes, at rubrik 12 i dag også omfatter oplysninger om honorarer, som de skattepligtige selv skal give. Disse honorarindkomster vil blive samlet i nyt »åbent« felt, som de skattepligtige kan selvangive i. Endvidere bemærkes, at »ophørende livrente« nu benævnes »ophørende alderspension«.

3.5.4. Forenkling og modernisering af fraflytterbeskatning

Stadig flere borgere rejser ind og ud af Danmark. Derfor er der behov for en effektivisering og forenkling på området, så fraflyttede borgere i højere grad automatisk kan blive beskattet korrekt. Indsatsprojekter i SKAT har vist, at udrejste personer med kortvarige ophold i Danmark i de fleste tilfælde skal ophøre med at være fuldt skattepligtige samtidig med flytningen til udlandet. Der tages derfor initiativ til, at dato for ophør af skattepligt opsættes automatisk for de fraflyttede borgere, som opfylder visse nærmere kriterier. Dato for ophør af skattepligt vil således automatisk fremgå af årsopgørelsen for de fraflyttede borgere, som opfylder disse kriterier. Forslaget medfører bl.a., at antallet af udbetalinger af grøn check på fejlbehæftet grundlag nedsættes betydeligt for årene efter flytningen til udlandet. Den grønne check blev indført ved lov nr. 472 af 12. juni 2009 om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Der er ikke tale om en egentlig check, men om et beløb, der indregnes i skatten.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1. Det samlede provenu

De samlede økonomiske konsekvenser af skattereformen er belyst i forslag til ændring af »Lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse, personskatteloven m.v. (Skattereformen - forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster m.v.). Der henvises også dertil for en belysning af de fordelingsmæssige konsekvenser af skattereformen.

De provenumæssige konsekvenser af de elementer i skattereformen, der er rettet mod større efterrettelighed og korrekt skattebetaling, herunder elementerne i nærværende lovforslag, er sammenfattet i tabel 4.1. Efter tabellen gives en uddybende provenuvurdering af de enkelte forslag.

Samlet skønnes initiativerne vedr. »strammere regler for kontrol (øget efterrettelighed)« i aftale om en skattereform af 22. juni 2012 at indebære et varigt årligt merprovenu på i alt 1.150 mio. kr. før tilbageløb og 835 mio. kr. efter tilbageløb.

Efter tilbageløb og adfærd skønnes initiativerne samlet set at bidrage med et varigt årligt merprovenu på i alt ca. 715 mio. kr. Det er her skønmæssigt anslået, at initiativerne i gennemsnit påvirker arbejdsudbud og opsparingsadfærd svarende omtrent til beskæftigelsesbidraget. De enkelte initiativer vil bl.a. have varierende virkning på skatteydernes adfærd afhængigt af, om de er rettet mod tilsigtede eller utilsigtede fejl ved selvangivelsen m.v., og i hvilket omfang fejl beror på misforståelser i forhold til de konkrete skatteregler.

Med nærværende lovforslag udmøntes initiativer med en samlet varig provenuvirkning på ca. 485 mio. kr. før tilbageløb og 365 mio. kr. efter tilbageløb, jf. afsnit 4.2-4.5. Endvidere udmøntes initiativer med en varig årlig provenuvirkning på 465 mio. kr. før tilbageløb og 315 mio. kr. efter tilbageløb administrativt, jf. afsnit 4.6. Endeligt udmøntes initiativerne »Udvidet tredjepartsindberetning af finansielle produkter m.v.« og »Indsats mod erhvervsdrivendes fradrag for private udgifter« med en samlet varig provenuvirkning på ca. 205 mio. kr. før tilbageløb efter yderligere modning, og initiativerne er derfor ikke indeholdt i nærværende lovforslag. Sigtet er at få modnet initiativerne, således at de nødvendige lovforslag kan fremsættes senest i anden halvdel af Folketingsåret 2012-2013.

For kommune- og kirkeskatten medfører forslaget et merprovenu på ca. 30 mio. kr. i 2012, ca. 170 mio. kr. i 2013, ca. 480 mio. kr. i 2014 og 400 mio. kr. årligt fra 2015.

Virkningerne på det kommunale skatteprovenu i de kommuner, der har valgt at selvbudgettere for 2013, vil blive neutraliseret, da provenuvirkningerne af tidsmæssige grunde ikke har kunnet indgå i opgørelsen af det statsgaranterede kommunale udskrivningsgrundlag for 2013, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 9 og 10.

Lovforslaget har ingen provenumæssige konsekvenser for regionerne.

For finansåret 2013 skønnes lovforslaget at medføre et merprovenu på ca. 640 mio. kr.

4.2. Beskatning af aktionærlån

Med lovforslaget indføres beskatning af visse aktionærlån. Hermed fjernes incitamentet til at optage aktionærlån uden hensigt om at betale lånet tilbage som et skattefrit alternativ til løn eller udbytter. Beskatningen sker på udbetalingstidspunktet og sker som beskatning af løn, udbytte, tilskud m.v. afhængigt af låntagers tilknytningsforhold til selskabet.

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere forslagets provenumæssige konsekvenser. FSR - danske revisorer har i en undersøgelse fra 2011 vurderet, at der i 2010 var over 15.000 ulovlige aktionærlån. Sammenholdt med erfaringerne fra SKATs compliance-undersøgelser kan det samlede omfang af udestående ulovlige aktionærlån skønsmæssigt anslås til omkring 4 mia. kr., mens det årlige optag af nye lån forsigtigt antages at udgøre 1 mia. kr. netto.

Med forslaget forventes hovedparten af det nuværende optag af ulovlige aktionærlån at blive konverteret til enten løn eller udbytter. Af forsigtighedshensyn kan der ikke påregnes fuld efterlevelse af de nye bestemmelser. Forslaget forventes derfor kun at øge skattebasen med godt 600 mio. kr., hvoraf ca. 400 mio. kr. er løn og ca. 200 mio. kr. er udbytter.

På denne baggrund forventes forslaget at medføre et umiddelbart merprovenu på godt 210 mio. kr. årligt i form af større indtægter fra beskatning af løn og udbytter. I tallet er der korrigeret for et lavere selskabsskatteprovenu som følge af selskabernes øgede fradrag for lønudgifter. I 2012 har forslaget kun virkning i årets sidste 4½ måned, hvorfor der kun forventes et umiddelbart merprovenu på ca. 80 mio. kr.

For finansåret 2012 og 2013 skønnes forslaget ligeledes at medføre et merprovenu på henholdsvis 80 mio. kr. og 210 mio. kr. før tilbageløb.

Det umiddelbare merprovenu modsvares i et vist omfang af lavere disponible indkomster hos de skattepligtige og dermed lavere indtægter fra moms, afgifter m.v. Dette tilbageløb forventes at udgøre ca. 25 pct., og det årlige merprovenu efter tilbageløb forventes således at blive på ca. 160 mio. kr. I 2012 forventes merprovenuet efter tilbageløb at udgøre ca. 60 mio. kr.

I forhold til kommunerne forventes forslaget at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 30 mio. kr. i 2012 og ca. 80 mio. kr. årligt fra 2013 før tilbageløb. Provenuvirkningen i 2012 består af et merprovenu på ca. 35 mio. kr. fra øgede udbetalinger af løn samt et provenutab som følge af lavere indtægter fra selskabsskat på ca. 5 mio. kr. Fra 2013 ventes det umiddelbare merprovenu fra beskatningen af den øgede udbetaling af løn isoleret at udgøre ca. 90 mio. kr. årligt, mens provenutabet som følge af lavere indtægter fra sel­skabs­skat forventes at medføre et provenutab på ca. 10 mio. kr.

Med hensyn til forslagets øvrige elementer vedrørende præcisering af reglerne om betalingskorrektion og bortfald af gæld forventes disse at medføre et begrænset merprovenu, som det dog ikke er muligt at kvantificere nærmere.

4.3. Feltlåsning i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende

Undersøgelser foretaget af SKAT viser, at borgeres regelefterlevelse er væsentligt bedre på de områder, hvor SKAT modtager hel eller delvis information fra tredjepart. Langt de fleste skatteydere modtager i dag en færdig årsopgørelse baseret på indberetninger fra tredjepart. Oplysningerne er på flere områder helt komplette og af så høj kvalitet, at man siden 2009 - for alle almindelige lønmodtagere m.v. - har kunnet foretage en egentlig låsning af en række felter på årsopgørelsen. På den måde undgås, at borgerne foretager ændringer i ellers korrekte oplysninger. Hermed undgås visse underdeklarationer, der ikke nødvendigvis bliver opdaget og rettet efterfølgende. Endvidere beregnes skatten rigtigt i første omgang, og der opnås en forenkling for såvel borgerne som SKAT.

I forlængelse heraf foreslås det, at der gennemføres tilsvarende feltlåsningsinitiativer for selvstændigt erhvervsdrivende. For at muliggøre feltlåsningen opdeles de selvstændigt erhvervsdrivendes selvangivelse i en privat del og en erhvervsmæssig del. For de felter, der foreslås låst, vil de selvstændigt erhvervsdrivende således ikke kunne ændre selvangivelsen via TastSelv, men kun via kontakt til indberetteren eller via SKAT. De fordele, der er opnået ved feltlåsning for almindelige lønmodtagere, udstrækkes således til også at omfatte selvstændigt erhvervsdrivende for de felter, hvor kvaliteten af indberetningerne er tilstrækkelig.

De af forslaget omfattede felter er beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 3.2. Et af de vigtigste felter forbundet med initiativet vedrører lønindkomst, som den selvstændigt erhvervsdrivende erhverver som lønmodtager på andre arbejdspladser end egen virksomhed. Denne lønindkomst bliver typisk indberettet af tredjepart.

Initiativet skønnes at indebære et varigt årligt merprovenu på i størrelsesordenen 100 mio. kr. fra og med 2013 før tilbageløb via moms og punktafgifter, og 75 mio. kr. årligt efter indregning af tilbageløb. Provenuskønnet er bl.a. baseret på tidligere erfaringer med feltlåsning og på SKATs compliance-undersøgelser.

Forslaget skønnes at indebære et merprovenu for kommunerne på 50 mio. kr. årligt fra 2013 som følge af en forøgelse af udskrivningsgrundlaget for de kommunale indkomstskatter.

4.4. Fortryk og låsning af udvalgte indberetningspligter

Forslaget indebærer en udvidelse af reglerne vedrørende indberetning af honorarer m.v., som offentlige myndigheder udbetaler kombineret med bedre brug af oplysninger, som allerede indberettes i dag.

Initiativet medfører dels, at visse skattepligtige gøres opmærksom på, at SKAT har modtaget oplysning om betalingerne, og dels medfører forslaget feltlåsning for udvalgte skattepligtige, der modtager honorarer og tilskud m.v. fra offentlige myndigheder.

Oplysninger om honorarer udbetalt til f.eks. beskikkede advokater vil kunne dukke op i et pop op-vindue i TastSelv, således at den pågældende skattepligtige bliver gjort opmærksom på, at SKAT har fået indberetning om honoraret. På den måde styrkes incitamentet til korrekt selvangivelse for den skattepligtiges vedkommende. Ud over pop op-vinduet vil den skattepligtige i skattemappen og i servicebrevet til selvangivelsen kunne gøres opmærksom på, at SKAT har fået oplysning om udbetalingen af honoraret. Herved øges tilskyndelsen til korrekt selvangivelse, hvormed selvangivelse af for lav indkomst, der ikke nødvendigvis bliver opdaget og rettet, undgås.

Derudover indebærer forslaget indberetningspligt for kommunerne i forhold til private dagplejere, hvor forældrene får tilskud fra kommunen. Oplysningerne om indkomsten vil blive brugt til beregning af den skattepligtiges standardfradrag, og dette vil blive fortrykt på årsopgørelsen. På basis af oplysningerne indberettet fra kommunen medfører initiativet låsning af den skattepligtiges indkomst- og fradragsfelt på selvangivelsen. For de felter, der foreslås låst, vil dagplejerne således ikke kunne ændre selvangivelsen via TastSelv, men kun via kontakt til indberetteren eller via SKAT.

Initiativet skønnes at indebære et varigt årligt merprovenu på i størrelsesordenen 75 mio. kr. fra og med 2014 før tilbageløb via moms og punktafgifter, og 55 mio. kr. årligt efter indregning af tilbageløb. Forslaget skønnes at indebære et merprovenu for kommunerne på 40 mio. kr. årligt fra 2014.

4.5. Bedre forskudsproces

De økonomiske konsekvenser af forslaget vil dels bestå af en vis fremrykning af skattebetalingen, dels i et egentligt merprovenu, i det omfang nedbringelsen af restskatterne resulterer i færre restancer og dermed i sidste ende reducerer statens afskrivninger på uerholdelige indkomstskatter.

Der foreligger kun begrænsede statistiske oplysninger, der kan danne grundlag for at skønne over, hvor store ændringer i restskatterne forslaget vil medføre. Der foreligger ikke statistiske oplysninger om sammenhængen mellem ændringer i restskatterne og ændringer i restancer samt i efterfølgende afskrivninger af uerholdelige skatter.

Med meget stor usikkerhed skønnes de foreslåede tiltag, når de er fuldt indfaset, at kunne nedbringe de årlige restskatter med i størrelsesordenen 2-3 mia. kr. Modsat vil etableringen af løbende indberetninger af renter fra realkredit- og pengeinstitutter tillige kunne resultere i reduktion af de overskydende skatter.

Nedbringelsen af restskatterne med i størrelsesordenen 2-3 mia. kr. skønnes med stor usikkerhed at kunne reducere indkomstskatterestancerne med op imod 0,5 mia. kr. årligt. Det er herved lagt til grund, at 20-25 pct. af restskatterne erfaringsmæssigt bliver til restancer.

På sigt vil de lavere restancer som nævnt resultere i færre afskrivninger på uerholdelige skatter. Ligeledes med stor usikkerhed skønnes den reduktion af afskrivningerne at kunne beløbe sig til i størrelsesordenen 0,1 mia. kr. årligt. Skønnet bygger på, at omkring 20-25 pct. af restancerne erfaringsmæssigt ikke kan inddrives og derfor må afskrives. Typisk sker afskrivningen af uerholdelige skatter op til fem år efter, kravene er opgivet.

Da indfasningen sker i takt med, at der sker en gradvis afskrivning af uerholdelige personskatterestancer, vil det fulde merprovenu fra reduktionen af afskrivningerne fremkomme i 2017, jf. tabel 4.2.

Merprovenuet på ca. 0,1 mia. kr. årligt vedrører staten. Forslaget har ingen provenumæssige konsekvenser for kommuner og regioner.

Som følge af fremrykningen af skattebetalingen, der følger af den større overensstemmelse mellem den løbende skatteopkrævning og den endelige skat, skønnes lovforslaget at medføre en likviditetsforbedring fra 2013.

4.6. Administrative initiativer til øget efterrettelighed

4.6.1. Retvisende skøn for opgørelse af lønsumsafgift i den finansielle sektor

På baggrund af en kendelse fra Landsskatteretten kan det skønnes, at et mere retvisende skøn for opgørelse af afgiftsgrundlaget for lønsumsafgiften i den finansielle sektor vil medføre et årligt umiddelbart provenu på i størrelsesordenen 225 mio. kr. i 2013-niveau. Den øgede betaling af lønsumsafgift vil imidlertid medføre, at overskuddet i de finansielle virksomheder reduceres, så der sker en reduktion i selskabs­skat, aktieindkomstskat og pensionsafkastskat m.v. Inklusiv dette tilbageløb skønnes provenuet årligt at udgøre omkring 135 mio. kr. i 2013-niveau. Finansårsvirkningen i 2013 skønnes at udgøre 170 mio. kr.

Forslaget skønnes at indebære et mindreprovenu på ca. 30 mio. kr. årligt fra 2013 som følge af lavere indtægter fra selskabsskat.

4.6.2. Digital indberetning af kapitalindkomst

Indberetning af kapitalindkomst sker hovedsagligt fra pengeinstitutterne, men også fra en lang række mindre indberettere.

Da der endnu ikke eksisterer en digital indberetningskanal, benyttes i dag en række forskelligartede indberetningsmetoder, hovedsagligt traditionelle medier så som blanketter, disketter m.v. Da en stor mængde data bliver videregivet til SKAT via fysiske medier, går en ikke uvæsentlig del tabt eller konteres forkert. Dette fører til tabt skatteprovenu. Initiativet om digital indberetning af kapitalindkomst indebærer oprettelse af et digitalt system til indberetning af kapitalindkomst, der herefter kan benyttes af især de mindre indberettere. Dette vil effektivisere administrationen og øge mængden af korrekte indberetninger.

Provenuet af forslaget skønnes at udgøre 200 mio. kr. før tilbageløb og 150 mio. kr. efter tilbageløb for indkomståret 2014 og 100 mio. kr. før tilbageløb og 75 mio. kr. efter tilbageløb for indkomståret 2015 og frem.

Initiativet skønnes at indebære et merprovenu på ca. 80 mio. kr. som følge af en forøgelse af udskrivningsgrundlaget for de kommunale indkomstskatter.

4.6.3. Yderligere feltlåsning på årsopgørelsen

Initiativet om yderligere feltlåsning indebærer låsning af fem felter på årsopgørelsen, som borgerne hidtil har kunnet foretage rettelser i. Generelt set viser SKATs compliance-undersøgelser, at kvaliteten af indberetningerne er høj på de felter, hvor der på nuværende tidspunkt er indført feltlåsning.

Låsning af de fem yderligere felter indebærer, at borgerne ikke kan få rettet i oplysningerne fra professionelle indberettere - der i dette tilfælde drejer sig om forsikrings- og pensionskasser, investeringsselskaber, styrelser m.v. - uden at rette henvendelse til enten indberetterne eller SKAT. Denne administrative stramning ventes at nedbringe skattegabet.

Initiativet skønnes at indebære et provenu på i størrelsesordenen 80 mio. kr. årligt før indregning af tilbageløb og ca. 60 mio. kr. efter indregning af tilbageløb.

Forslaget skønnes at indebære et merprovenu for kommunerne på ca. 40 mio. kr. årligt fra 2013 som følge af en for­øgelse af udskrivningsgrundlaget for de kommunale indkomstskatter.

4.6.4. Forenkling og modernisering af fraflytterbeskatning

Initiativet medfører en række administrative forenklinger og effektiviseringer så datoen for ophør af skattepligt for borgere, der fraflytter Danmark automatisk vil fremgå af årsopgørelsen. Forslaget betyder, at flere fraflyttede borgere automatisk vil modtage en årsopgørelse med ophør af skattepligt på dato for flytning til udlandet.

Da SKAT opnår mulighed for forbedret kontrol med skatteforhold, medfører den øgede grad af korrekt beskatning, at antallet af udbetalinger til fraflyttede borgere, der ikke er berettigede hertil, kan nedbringes. Provenuet af forslaget skønnes at udgøre ca. 60 mio. kr. før tilbageløb og ca. 45 mio. kr. efter tilbageløb.

Forslaget skønnes at indebære et merprovenu på ca. 30 mio. kr. årligt fra 2013 som følge af en forøgelse af udskrivningsgrundlaget for de kommunale indkomstskatter.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

5.1. De samlede administrative konsekvenser

De samlede engangsomkostninger skønnes til i alt 76,5 mio. kr., heraf vedrører 69,5 mio. kr. it-tilretninger, mens der afholdes 7,0 mio. kr. til en særlig informationskampagne vedrørende bedre forskudsproces.

Hertil kommer øgede årlige driftsudgifter på samlet 6,5 mio. kr.

Det vurderes, at der samlet ikke vil være nævneværdige årsværksmæssige konsekvenser af lovforslagets initiativer.

5.2. Beskatning af aktionærlån

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.

5.3. Feltlåsning i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende

Forslaget indebærer engangsomkostninger til it-tilretninger, som skønnes at beløbe sig til ca. 6,0 mio. kr., og løbende driftsudgifter på 0,5 mio. kr. årligt.

5.4. Fortryk og låsning af udvalgte indberetningspligter

Initiativet skønnes at medføre engangsomkostninger på 9,0 mio. kr. til it-tilretninger. Derudover vil initiativet medføre øgede driftsomkostninger på 0,6 mio. kr. årligt. Initiativet vil have virkning for indkomståret 2014 og frem.

5.5. Bedre forskudsproces

Forslaget forudsætter, at systemet for ændring af forskud (Ændringssystemet) skal hente oplysninger fra flere systemer, herunder eIndkomst og SLUT-systemet. Derudover skal der ske tilretninger i TastSelv-systemet, herunder Intelligent TastSelv. Ændringerne skønnes at medføre udviklingsomkostninger på samlet 33 mio. kr. til systemtilretninger.

Herudover er der årlige driftsomkostninger på ca. 2,8 mio. kr. samt årlige portoudgifter på ca. 1,0 mio. kr. til udsendelse af ændrede forskudsopgørelser på papir til ikke-digitale skattepligtige.

Endelig skønnes gennemførelse af lovforslaget at medføre engangsudgifter til en massiv informationskampagne, inkl. TV-spots, om den nye ordning på 7,0 mio. kr.

5.6. Administrative initiativer til øget efterrettelighed

5.6.1. Retvisende skøn for opgørelse af lønsumsafgift i den finansielle sektor

Forslagets endelige indhold i forhold til, hvilke retningslinjer der skal opstilles for udøvelsen af skønnet, vil først blive fastlagt efter en dialog med SKATs landsdækkende indsatsprojekt på området samt en dialog med den finansielle sektors brancheorganisation. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at foretage et skøn over de administrative konsekvenser for det offentlige.

5.6.2. Digital indberetning af kapitalindkomst

Initiativet skønnes at medføre engangsomkostninger på 15,0 mio. kr. til modernisering af indberetningsløsningerne på eKapital-området. Derudover vil initiativet medføre øgede driftsomkostninger på 1,1 mio. kr. årligt.

5.6.3. Yderligere feltlåsning på årsopgørelsen

Initiativet skønnes at medføre engangsomkostninger på 2,5 mio. kr. til it-tilretninger. Derudover vil initiativet medføre øgede driftsomkostninger på 0,2 mio. kr. årligt.

5.6.4. Forenkling og modernisering af fraflytterbeskatning

Initiativet skønnes at medføre engangsomkostninger på 4,0 mio. kr. til it-tilretninger. Derudover vil initiativet medføre øgede driftsomkostninger på 0,3 mio. kr. årligt.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

6.1. Beskatning af aktionærlån

Forslaget indebærer, at ulovlige aktionærlån beskattes som løn eller udbytter. Det vil øge skattebetalingerne hos de hovedaktionærer m.v., der i dag måtte udnytte ulovlige aktionærlån som skattefrit alternativ til løn og udbytter.

Desuden vil den øgede regelefterlevelse medføre, at hovedparten af det nuværende optag af ulovlige aktionærlån konverteres til løn eller udbytter. Herved undgås bl.a., at ulovlige aktionærlån fremstår som aktiver i selskabernes regnskaber til trods for, at de ikke forventes tilbagebetalt. Dette vil gøre de berørte selskabers regnskaber mere retvisende til gavn for bl.a. mindretalsaktionærer og øvrige investorer, der vil opleve, at risikoen ved deres investeringer bliver mindre.

Endelig sikrer forslaget, at virksomheder, der anvender ulovlige aktionærlån som alternativ til løn og udbytter, ikke opnår en konkurrencemæssig fordel i forhold til de selskaber, der følger reglerne.

6.2. Feltlåsning i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6.3. Fortryk og låsning af udvalgte indberetningspligter

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser har for erhvervslivet.

6.4. Bedre forskudsproces

Forslaget vil alt andet lige indebære, at der gennemføres en mere korrekt løbende skatteafregning i forskudsåret. Forslaget kan for nogle selvstændigt erhvervsdrivende betyde, at skattebetalingen fremrykkes med likviditetsmæssige konsekvenser til følge. Det er ikke muligt at skønne over størrelsen heraf.

6.5. Administrative initiativer til øget efterrettelighed

6.5.1. Retvisende skøn for opgørelse af lønsumsafgift i den finansielle sektor

Den øgede betaling af lønsumsafgift på omkring 225 mio. kr. årligt i den finansielle sektor vil medføre, at overskuddet vil blive reduceret tilsvarende.

6.5.2. Digital indberetning af kapitalindkomst

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6.5.3. Yderligere feltlåsning på årsopgørelsen

Initiativet har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6.5.4. Forenkling og modernisering af fraflytterbeskatning

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

7.1. Beskatning af aktionærlån

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7.2. Feltlåsning i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende

For erhvervsdrivende, som ønsker at selvangive større fradrag eller mindre indtægter i forhold til indberettede, låste oplysninger, betyder forslaget, at de skal en mere besværlig vej for at få de pågældende oplysninger ændret. Hvis ikke de kan få den indberetningspligtige til at korrigere oplysningerne ved en ny indberetning, må de henvende sig til SKAT enten via mail, brev, telefonisk eller ved personlig henvendelse med henblik på, at der ved skatteansættelsen bliver taget højde for det større fradrag eller den mindre indtægt. Omvendt vil man undgå den situation, hvor den erhvervsdrivende retter et korrekt beløb, som stammer fra en indberetningspligtig, og dermed det besvær, dette medfører for den skattepligtige, når SKAT ved en ansættelsesændring skal rette beløbet tilbage.

I forhold til de indberetningspligtige vil en udvidelse af feltlåsningsordningen alt andet lige føre til flere henvendelser fra skattepligtige til de indberetningspligtige med henblik på at få korrigeret selvangivelsesoplysninger, som de skattepligtige mener er forkerte. Da det imidlertid må forventes, at det kun er et relativt lille antal skattepligtige, som vil rette henvendelse til indberetningspligtige med henblik på at få korrigeret selvangivelsesoplysninger, skønnes udvidelsen af feltlåsningsordningen ikke at medføre større administrative konsekvenser for de indberetningspligtige. Det bemærkes, at kun ca. 5.000 personer i hvert af årene 2011 og 2012 har benyttet den funktionalitet i TastSelv, som gør det muligt for den skattepligtige at kontakte den indberetningspligtige og gøre opmærksom på, at en indberetning er fejlbehæftet eller manglende.

7.3. Fortryk og låsning af udvalgte indberetningspligter

I det omfang, der sker feltlåsning for erhvervsdrivende, som ønsker at selvangive mindre indtægter i forhold til indberettede oplysninger, betyder forslaget om låsning af visse felter, at de erhvervsdrivende skal en mere besværlig vej end i dag for at opnå dette. Hvis ikke de kan få den indberetningspligtige til at korrigere oplysningerne ved en ny indberetning, må de henvende sig til SKAT enten via mail, brev, telefonisk eller ved personlig henvendelse med henblik på, at der ved skatteansættelsen bliver taget højde for den mindre indtægt. Omvendt vil man med forslaget undgå den situation, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende selvangiver et forkert beløb og dermed det besvær, dette medfører for den pågældende, når SKAT ved en ansættelsesændring skal rette beløbet tilbage.

7.4. Bedre forskudsproces

Et mere korrekt forskud vil betyde, at selvstændigt erhvervsdrivende vil skulle anvende færre ressourcer på selv at sikre, at forskudsskatten tilnærmelsesvist kommer til at svare til den endelige skat for indkomståret, så den erhvervsdrivende dermed undgår at skulle betale restskat. Autofor­skud­det berører kun et begrænset antal oplysninger, og erhvervslivet vil næppe opleve det som et administrativ problem at skulle forholde sig til SKATs forslag til ændring af forskudsopgørelsen.

Forslaget skønnes dog at give arbejdsgivere og andre, der udbetaler A-indkomst, en vis merbyrde ved at skulle håndtere flere ændringer af skattekort.

I det omfang forslaget reducerer restancer, vil arbejdsgiverne i færre tilfælde have administrative omkostninger i forbindelse med at håndtere lønindeholdelse hos de ansatte.

Forslagets § 3, nr. 6-11, om løbende indberetninger af renteoplysninger fra den finansielle sektor skønnes at pålægge de berørte virksomheder administrative byrder. Dels vil byrderne have karakter af omstillingsbyrder i forbindelse med, at virksomhederne vil skulle opstille nye procedurer samt etablere it-systemer til at understøtte indberetningen, dels vil byrderne have karakter af løbende byrder i forbindelse med vedligeholdelse og drift af disse systemer.

7.5. Administrative initiativer til øget efterrettelighed

7.5.1. Retvisende skøn for opgørelse af lønsumsafgift i den finansielle sektor

Forslagets endelige indhold i forhold til, hvilke retningslinjer der skal opstilles for udøvelsen af skønnet, vil først blive fastlagt efter en dialog med SKATs landsdækkende indsatsprojekt på området samt en dialog med den finansielle sektors brancheorganisationer. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at foretage et skøn over de administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7.5.2. Digital indberetning af kapitalindkomst

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7.5.3. Yderligere feltlåsning på årsopgørelsen

Initiativet må antages at føre til flere henvendelser fra borgerne til de indberetningspligtige med henblik på at få korrigeret selvangivelsesoplysninger, som de skattepligtige mener er forkerte. Da det imidlertid må forventes, at det kun er et relativt lille antal borgere, som vil rette henvendelse til indberetningspligtige med henblik på at få korrigeret selvangivelsesoplysninger, skønnes initiativet ikke at medføre større administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det bemærkes, at den mailfunktion, som er gennemført i TastSelv, alene har ført til årligt ca. 5.000 henvendelser fra borgerne til de indberetningspligtige.

7.5.4. Forenkling og modernisering af fraflytterbeskatning

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

8.1. Beskatning af aktionærlån

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

8.2. Feltlåsning i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende

For ægtefæller, som er gift med en person, som modtager en selvangivelse og ønsker en feltlåst indberetning ændret, kan gennemførelse af den udvidede feltlåsningsordning betyde, at det varer længere tid, før den endelige skatteafregning er på plads.

Herudover har forslaget ingen administrativ betydning for borgerne.

8.3. Fortryk og låsning af udvalgte indberetningspligter

For borgere, som ønsker at selvangive mindre indtægter i forhold til indberettede oplysninger, betyder låsning af visse felter, at de skal en mere besværlig vej end i dag for at opnå dette. Hvis ikke de kan få den indberetningspligtige til at korrigere oplysningerne ved en ny indberetning, må de henvende sig til SKAT enten via mail, brev, telefonisk eller ved personlig henvendelse med henblik på, at der ved skatteansættelsen bliver taget højde for den mindre indtægt. Omvendt vil man med forslaget undgå den situation, hvor borgeren selvangiver et forkert beløb og dermed det besvær, dette medfører for borgeren, når SKAT ved en ansættelsesændring skal rette beløbet tilbage.

8.4. Bedre forskudsproces

Et mere korrekt forskud vil betyde, at borgerne vil skulle anvende færre ressourcer på selv at sikre, at forskudsskatten tilnærmelsesvist kommer til at svare til den endelige skat for indkomståret, så borgeren dermed undgår at skulle betale restskat. Autoforskuddet berører kun et begrænset antal oplysninger, og de skattepligtige vil næppe opleve det som et administrativt problem at skulle forholde sig til SKATs forslag til ændring af forskudsopgørelsen.

8.5. Administrative initiativer til øget efterrettelighed

8.5.1. Retvisende skøn for opgørelse af lønsumsafgift i den finansielle sektor

Forslaget vurderes ikke at ville medføre administrative konsekvenser for borgerne.

8.5.2. Digital indberetning af kapitalindkomst

Forslaget betyder, at flere borgere vil modtage en korrekt årsopgørelse med det samme uden behov for efterreguleringer.

8.5.3. Yderligere feltlåsning på årsopgørelsen

For borgere, som ønsker at selvangive større fradrag eller mindre indtægter i forhold til indberettede oplysninger, betyder forslaget om låsning af felter, at de skal en mere besværlig vej for at få oplysningerne ændret. Hvis ikke de kan få den indberetningspligtige til at korrigere oplysningerne ved en ny indberetning, må de henvende sig til SKAT enten via mail, brev, telefonisk eller ved personlig henvendelse med henblik på, at der ved skatteansættelsen bliver taget højde for det større fradrag eller den mindre indtægt. Omvendt vil man med forslaget undgå den situation, hvor borgeren retter et korrekt beløb, som stammer fra en indberetter, og dermed det besvær dette medfører for borgeren, når SKAT ved en ansættelsesændring skal rette beløbet tilbage.

8.5.4. Forenkling og modernisering af fraflytterbeskatning

Forslaget betyder, at flere fraflyttede borgere automatisk vil modtage en korrekt årsopgørelse med ophør af skattepligt på dato for flytning til udlandet.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

AC, Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Business Danmark, Børsmæglerforeningen, Cepos, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Told & Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske regioner, Datatilsynet, Den Danske Skatteborgerforening, DI, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen/Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, Finansforbundet, Finansrådet, Forsikring & Pension, FOA - Fag og Arbejde, Forvaltningshøjskolen, FSR - danske revisorer, FTF, HK, Horesta, Landbrug & Fødevarer, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, KL, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Retssikkerhedschefen, SRF- Skattefaglig Forening og Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås tydeliggjort, at den betalingsforpligtelse, som den skattepligtige i henhold til ligningslovens § 2, stk. 5, skal påtage sig for at undgå yderligere beskatning (sekundære justeringer), i sig selv skal indgås på markedsvilkår, hvis betalingsforpligtelsen skal kunne ophæve beskatningen af f.eks. maskeret udlodning hos hovedaktionæren. Forslaget skal f. eks. præcisere, at en hovedaktionær ikke kan købe et aktiv fra selskabet til underpris og efterfølgende ophæve beskatningen af maskeret udlodning ved at påtage sig en betalingsforpligtelse på et beløb svarende til underprisen, uanset at det på grund af hovedaktionærens økonomiske situation allerede da står klart, at betalingsforpligtelsen aldrig vil blive opfyldt. Hvis der er tvivl om aktionærens betalingsevne, vil udgangspunktet derfor være, at betalingsforpligtelsen kun kan anses for at være på markedsvilkår, hvis der er stillet betryggende sikkerhed for betalingen.

Der skal endvidere foreligge en aftale om afvikling af forpligtelsen. Føres beløbet på en mellemregningskonto, uden at der foreligger en afviklingsaftale, vil dette som udgangspunkt ikke opfylde betingelserne.

Hvis betalingsforpligtelsen er påtaget i forbindelse med salg af et aktiv til selskabet til overpris, skal det overskydende beløb tilbagebetales til selskabet inden for den periode, der i sammenlignelige situationer vil være gældende for tilbagebetaling af uberettigede udbetalinger mellem uafhængige parter. En tilbagebetaling i rimelig tid vil her være straks, dog således at en afviklingsperiode på 1-3 måneder normalt kan accepteres.

Hvis der er tale om køb af aktiver til underpris fra selskabet, vil udgangspunktet være, at indbetaling af det manglende beløb til selskabet kan udstrækkes over den periode, som uafhængige parter ville aftale ved overdragelse af aktiver af den pågældende art. Sker sådanne overdragelser normalt kun ved kontant betaling, skal betalingsforpligtelsen ligeledes som udgangspunkt afvikles kontant.

Det er dog som hidtil frivilligt for hovedaktionæren, om vedkommende vil betale beløbet til selskabet straks ved den første ansættelsesændring eller afvente resultatet af et klageforløb, før der betalingskorrigeres over for selskabet.

Det bemærkes, at påtagelse af en betalingsforpligtelse i sig selv kan være udtryk for et aktionærlån. Det samme beløb skal dog ikke beskattes to gange. I sådanne tilfælde bortfalder udbyttebeskatningen i forbindelse med påtagelse af betalingsforpligtelsen, dog ikke for så vidt angår den del af beløbet, der skal beskattes efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E.

Som et eksempel kan nævnes det tilfælde, hvor aktionæren køber en ejendom fra selskabet for en pris på 4 mio. kr. SKAT anser ejendommens værdi for at være 4,3 mio. kr. og beskatter aktionæren af forskellen på 0,3 mio. kr. Da en sådan forskel sædvanligvis må anses for at ligge inden for den normale skønsusikkerhed ved værdiansættelse af fast ejendom, vil påtagelse af en betalingsforpligtelse som udgangspunkt ikke blive anset for et aktionærlån, der skal beskattes efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, hvorfor udbyttebeskatningen ophæves. Det er dog en forudsætning, at der er tale om markedsvilkår. F.eks. må det som udgangspunkt forudsættes, at selskabet i overensstemmelse med almindelige markedsvilkår ved handel med fast ejendom får pant i ejendommen for det manglende beløb.

Sker overdragelsen ikke på sædvanlige markedsvilkår, vil den påtagne betalingsforpligtelse ikke være udtryk for en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Der vil derfor være tale om et aktionærlån, der skal beskattes efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E. Det kan være tilfældet, hvis der i det anførte eksempel ikke gives pant i ejendommen for betalingsforpligtelsen. Det vil også være tilfældet, hvis ejendommen bevidst er overdraget til en klar overpris. Her medfører forslaget, at udbyttebeskatningen i forbindelse med armslængdereguleringen ikke bortfalder, idet lånebeløbet i form af den påtagne betalingsforpligtelse beskattes efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, så nettoeffekten typisk vil være den samme.

Til nr. 2

Det foreslås at beskatte lån m.v. til aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det långivende selskab. Formålet hermed er at fjerne det skattemæssige incitament til at optage sådanne lån. Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E skal således imødegå, at aktionærlån anvendes som skattefrit alternativ til hævning af skattepligtigt udbytte eller løn.

Det foreslås, at låneforholdet i skattemæssig henseende behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Forslaget medfører, at aktionærlånet beskattes allerede på udbetalingstidspunktet.

Hvis en person i sin egenskab af aktionær med bestemmende indflydelse modtager et lån m.v. fra selskabet, skal der efter forslaget ske beskatning på samme måde, som hvis låntageren modtog en udbetaling fra selskabet uden tilbagebetalingspligt. En sådan udbetaling vil som udgangspunkt skulle beskattes som maskeret udlodning. Hvis aktionæren er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen, kan der dog i stedet ske beskatning som løn.

En låntager, som ikke selv har bestemmende indflydelse i selskabet, men er nærtstående - f.eks. ægtefælle - til en aktionær med bestemmende indflydelse, omfattes i kraft af henvisningen til ligningslovens § 2 også af forslaget. Hvis en sådan låntager hverken er aktionær eller ansat i selskabet, kan vedkommende ikke beskattes af maskeret udbytte eller løn. En hævning uden tilbagebetalingspligt til en sådan person kan efter praksis anses for at have passeret den nærtstående aktionær med bestemmende indflydelse. I en sådan situation vil der skulle ske beskatning hos aktionæren af udbytte eller løn. Mellem ægtefæller vil der ikke skulle ske yderligere beskatning, men i andre tilfælde vil det afhængigt af relationen mellem parterne kunne forekomme, at også låntageren bliver skattepligtig, som hvis låntageren havde modtaget et beløb uden tilbagebetalingspligt fra selskabet.

Spørgsmålet, om der er tale om løn eller udbytte, har udover beskatningen af låntager betydning for selskabets eventuelle fradragsret. Selskabet vil ikke have fradragsret for beløbet, hvis der er tale om udbytte, dvs. i tilfælde, hvor aktionæren ikke udfører arbejde for selskabet.

Er aktionæren ansat i selskabet, vil selskabet have fradrag for beløbet som en lønudgift, dvs. en driftsomkostning, hvis der er tale om vederlag for personligt arbejde, og det samlede vederlag inklusive lånet kan rummes inden for en rimelig aflønning til aktionæren for det udførte arbejde.

Spørgsmålet, om der foreligger løn eller udbytte, har endvidere betydning i tilfælde, hvor låntageren ikke er fuldt skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1. Hvis der er tale om løn, vil beløbet være omfattet af den begrænsede skattepligt, hvis betingelserne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, eller eventuelt kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 7, er opfyldt. Er der tale om udbytte, vil beløbet være omfattet af den begrænsede skattepligt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6.

Den omstændighed, at ydelse af et lån behandles som en hævning i selskabet uden tilbagebetalingspligt, medfører endvidere, at de gældende regler om indeholdelse af A-skat eller udbytteskat i beløbet og reglerne om indberetning til SKAT om udbetaling og vedtagelse af løn og udbytte m.v. finder anvendelse.

Hvis et lån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. Udover at lånebeløbet beskattes som en hævning, betyder det, at låntager ikke vil kunne fradrage sine eventuelle renteudgifter på lånet, ligesom eventuelle renteindtægter vil blive beskattet som et skattepligtigt tilskud hos selskabet.

Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebetaling af løn eller udbytte.

Der vil alt efter omstændighederne være adgang til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29. De skattemæssige virkninger af at optage et aktionærlån må som udgangspunkt forventes at være forudset på dispositionstidspunktet, hvis der er en klar og almindelig kendt lovregel herom. Der skal dog altid foretages en konkret vurdering af, om betingelserne for omgørelse er opfyldt.

Ligningslovens § 16 E har samtidig den konsekvens, at ligningslovens § 2 og bestemmelserne i kursgevinstloven om beskatning af gevinst og tab på fordringer og gæld heller ikke finder anvendelse, da der ikke skattemæssigt er tale om et lån. Der skal dermed ikke ske korrektion efter ligningslovens § 2, hvis et lån er omfattet af ligningslovens § 16 E, selv om lånet ikke er ydet på sædvanlige markedsvilkår. Endvidere kan nævnes, at reglen i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 7, om afdrag på henstandssaldoen opgjort ved fraflytning heller ikke omfatter lån, der beskattes efter ligningslovens § 16 E. For sådanne lån skal afdrag på henstandssaldoen opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5 eller 6, om udlodning af udbytte eller andre udlodninger og dispositioner, der påvirker aktiernes værdi i nedadgående retning.

Til § 16 E, stk. 1

Efter den foreslåede § 16 E, stk. 1, skal der ske beskatning i de tilfælde, hvor et selskab direkte eller indirekte stiller midler til rådighed for, yder lån til eller stiller sikkerhed for en fysisk eller juridisk person, der har den i ligningslovens § 2 nævnte forbindelse til selskabet.

Det gælder, uanset om lånet m.v. sker på markedsvilkår, og uanset om der stilles betryggende sikkerhed for lånet.

Beskatning efter den foreslåede § 16 E, stk. 1, omfatter således en del af de lån, der er i strid med selskabslovens § 210, stk. 1. Det gælder f.eks. lån til hovedaktionærer, mens f.eks. lån til mindretalsaktionærer og ledelsesmedlemmer ikke nødvendigvis vil være omfattet af den foreslåede § 16 E.

Bestemmelsen omfatter også lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær.

Lån kan f.eks. opstå ved, at selskabet overtager en for­dring mod en aktionær, køber et pantebrev udstedt af en aktionær eller låner til nærtstående personer, f.eks. ægtefæller eller børn.

Den foreslåede bestemmelse omfatter lån m.v., der er ydet af selskaber m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, dvs. indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber samt andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital.

Bestemmelsen omfatter også lån, der er ydet af udenlandske selskaber, som må anses for at svare til de selskaber, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2.

Beskatning finder kun sted i de tilfælde, hvor der mellem långiver og låntager er en forbindelse, der er omfattet af ligningslovens § 2. Dette er f.eks. tilfældet, hvor låntager alene, sammen med sine nærtstående eller sammen med andre aktionærer, med hvem låntager har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse, direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i det långivende selskab.

Beskatning sker, uanset om lånet ydes til en fysisk eller juridisk person. Dette skal bl.a. imødegå, at en hovedaktionær ikke får lånet direkte fra sit selskab, men indskyder et mellemliggende selskab som formel låntager.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på lån m.v., der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det vil f.eks. være lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår.

Bestemmelsen finder heller ikke anvendelse på sædvanlige lån fra pengeinstitutter. En aktionær med en bestemmende aktiepost i et pengeinstitut kan derfor optage et sædvanligt banklån i dette pengeinstitut.

Beskatning sker ikke i de tilfælde, hvor der er tale om lån mellem to selskaber, og hvor et evt. udbytte ville have været skattefrit efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Det samme gælder, hvis beskatningen af et evt. udbytte ville skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder/datterselskabsdirektivet, jf. direktiv 2011/96/EU eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor det långivende selskab er beliggende.

Til § 16 E, stk. 2

Lån, der er beskattet efter den foreslåede bestemmelse i § 16 E, anses som nævnt ikke for et lån i skattemæssig forstand. Tilbagebetaling af lån, der er beskattet efter den foreslåede bestemmelse i § 16 E, stk.1, skal derfor skattemæssigt behandles som et tilskud til selskabet, idet der ikke skattemæssigt anses at foreligge et lån. For at undgå dobbeltbeskatning foreslås det, at en eventuel tilbagebetaling ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Det foreslås for personer at beskatte en debitor af gevinst på gæld, når debitor eller debitors nærtstående tillige er aktionær i kreditorselskabet, uanset at gælden er værdiløs for kreditor på gældseftergivelsestidspunktet. Debitors nærtstående foreslås afgrænset til personkredsen nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2. Dvs. ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold. Forslaget gælder også, hvis de nævnte personer uden aktuelt at være aktionærer i kreditor har været det på noget tidspunkt siden debitors påtagelse af gælden.

Forslaget omfatter ikke juridiske personer, da den gældende skattefrihed for gevinst på gæld, der ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor, alene gælder for fysiske personer.

Den foreslåede beskatning skal også gælde gevinst på gæld, der tidligere har været gæld til et selskab, hvori debitor eller dennes nærtstående er eller har været aktionær. Dette skal dog kun gælde, hvis den skattepligtige var insolvent, da selskabet overdrog gælden. Reglen skal forhindre, at debitor bliver skattefri af gevinst på gæld, fordi den værdiløse gæld er overdraget inden selskabets konkurs.

Forslaget gælder ikke, hvis det långivende selskab er et pengeinstitut, og personen direkte og indirekte højst ejer eller har ejet 5 pct. af aktiekapitalen.

Det foreslås endvidere, at beskatning ved bortfald af gæld omfattet af kursgevinstlovens § 21, stk. 2, skal gælde, uanset om gælden bortfalder som følge af tvangsakkord, frivillig akkord eller gældssanering.

Til § 3

Til nr. 1

Efter skattekontrollovens § 1 A, stk. 1, kan skattemini­ster­en fastsætte regler om, at skattepligtige ikke kan ændre oplysninger om visse indkomster og fradrag, som indberetningspligtige efter denne lov har indberettet til SKAT.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om, hvordan den underretning til SKAT, der er nævnt i § 16, om indkomster og fradrag efter stk. 1 kan finde sted. Skattekontrollovens § 16 foreskriver en pligt for den skattepligtige til at underrette SKAT inden 4 uger fra modtagelsen af årsopgørelsen, hvis den skattepligtige konstaterer, at ansættelsen er for lav. I modsat fald kan den skattepligtige risikere at ifalde ansvar typisk i form af en bøde.

Forslaget til en ændret affattelse af bestemmelsen i § 1 A, stk. 1, går ud på at give skatteministeren adgang til i bekendtgørelsen om feltlåsning at angive, hvilke grupper af skattepligtige som er omfattet af feltlåsningsordningen. Det sker ved at indsætte udtrykket »nærmere angivne« før »skattepligtige«. Bemyndigelsen tænkes i første omgang udnyttet således, at skattepligtige, som alene modtager en årsopgørelse, og skattepligtige, som driver selvstændig virksomhed og anvender kalenderåret som indkomstår, omfattes af feltlåsningen. Senere vil det kunne komme på tale at udvide kredsen af skattepligtige under feltlåsningsordningen, jf. afsnit 3.2.1.2 i slutningen.

Desuden går forslaget ud på at ændre affattelsen af stk. 2 og indføje et nyt stk. 3 til bestemmelsen i § 1 A.

Forslaget til en ændret affattelse af stk. 2 går ud på generelt at gennemføre ansvarsfritagelsen i henhold til skattekontrollovens ansvarsbestemmelser for urigtige, indberettede oplysninger, som feltlåses, både for skattepligtige, som alene modtager en årsopgørelse, og for skattepligtige, som modtager en egentlig selvangivelse, herunder selvstændigt erhvervsdrivende. Tilsvarende gælder, såfremt ansættelsen bliver for lav som følge af en manglende indberetning fra en indberetningspligtig.

Der vil i medfør af bestemmelsen i skattekontrollovens § 1 A, stk. 1, blive fastsat regler om, hvilke felter de pågældende skattepligtige ikke kan ændre. Det drejer sig nærmere om en række af de felter, som i dag og fremover vil være låst for borgerne, jf. afsnit 3.5.3. I takt med, at kvaliteten af indberetningerne fra de indberetningspligtige højnes eller nye indberetningsordninger etableres, vil der kunne blive tale om at feltlåse yderligere oplysninger om indkomster og fradrag, som indberettes.

Bestemmelsen i det nye stk. 3 går ud på at kodificere den praksis, som er blevet udviklet på borgerområdet, dvs. for de skattepligtige, som alene modtager en årsopgørelse. Efter praksis er borgeren ansvarsfri efter skattekontrollovens § 16, hvis en urigtig indberetning fra en indberetningspligtig efter skattekontrollovens kapitel II fører til en for lav skatteansættelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at bemyndigelsen i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 1, til at fastsætte regler om indberetning af honorarer m.v. udvides i forhold til honorarer m.v. fra offentlige myndigheder. Det foreslås således, at skatteministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at staten, regionerne og kommunerne kan pålægges at indberette oplysninger om honorarer m.v., der er B-indkomst, uanset om de er momspligtige eller ej.

Teknisk gøres dette ved at ophæve den generelle begrænsning i skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte indberetningspligt vedrørende honorarer efter § 7 A, stk. 2, nr. 1, hvorefter bemyndigelsen ikke omfatter momspligtige honorarer. Det sker efter det foreslåede § 3, nr. 2. Samtidig indføres et nyt 3. pkt. i § 7 A, stk. 2, nr. 1, hvorefter begrænsningen i bemyndigelsen, for så vidt angår momspligtige honorarer, alene gælder, når beløbet ikke er godskrevet eller udbetalt af staten, en region eller en kommune. Dette sker ved det foreslåede § 3, nr. 3. Der henvises således til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 3

Det foreslås, at bemyndigelsen i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 1, til at fastsætte regler om indberetning af honorarer m.v. udvides, så bemyndigelsen kommer til at omfatte momspligtige honorarer, der udbetales af staten, regionerne eller kommunerne.

Den udvidede bemyndigelse er i første række tænkt udnyttet til at ændre bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, så staten (domstolene) pålægges indberetningspligt vedrørende salærer og godtgørelser, som staten udbetaler til beskikkede advokater efter retsplejeloven.

Indberetningen efter forslaget vil - som andre indberetninger i medfør af skattekontrollovens § 7 A - skulle ske månedligt til indkomstregisteret.

Den foreslåede udvidelse af indberetningspligten er af generel karakter. Det sikres dermed, at hvis det efterfølgende viser sig, at der er behov for det, vil ændringen efterfølgende også kunne bruges til at indføre indberetningspligt vedrørende andre momspligtige honorarer m.v. fra det offentlige end de nævnte salærer og godtgørelser til beskikkede advokater.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det foreslås, at der ud over, at der efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 8, kan fastsættes regler om indberetning af tilskud, skal kunne fastsættes regler om indberetning af de udgifter, tilskuddet skal dække.

Den udvidede bemyndigelse er i første række tænkt udnyttet til at ændre bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, så kommunerne pålægges indberetningspligt vedrørende de betalinger til privat dagpleje, kommunerne yder tilskud til efter dagtilbudslovens § 80. Indberetningen skal således ikke kun omfatte tilskuddet, men derimod den samlede betaling til dagplejeren omfattende det kommunale tilskud til forældrene og forældrenes egenbetaling.

Indberetningen efter forslaget vil - som andre indberetninger i medfør af skattekontrollovens § 7 A - skulle ske månedligt til indkomstregisteret.

Den foreslåede udvidelse af indberetningspligten er af generel karakter. Det sikres dermed, at hvis det efterfølgende viser sig, at der er behov herfor, vil ændringen efterfølgende også kunne bruges til at indføre indberetningspligt vedrørende andre tilskudsberettigede udgifter end de nævnte betalinger til dagplejere.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det foreslås at fastsætte en pligt for den, indberetningen vedrører, til at meddele den indberetningspligtige de oplysninger, der er nødvendige for, at den indberetningspligtige kan indberette. I tilknytning til dette foreslås det endvidere, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om denne oplysningspligt.

Den foreslåede bestemmelse skal muliggøre indberetningen vedrørende den udgift, som et tilskud skal dække, jf. således § 3, nr. 4. Med henblik på beregning af størrelsen af tilskuddet til private dagplejere skal kommunen have oplysninger om betalingens størrelse, og kommunen skal godkende pasningsaftalen. Den foreslåede regel sikrer, at dagplejeren har pligt til at fortælle kommunen om start- og sluttidspunktet for dagpleje og senere ændringer i betalingens størrelse med henblik på kommunens indberetning til SKAT om betalingerne.

At skatteministeren kan fastsættes nærmere regler for oplysningspligten vil kunne sikre, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå, hvilke pligter den pågældende har. Dette vil være en retssikkerhedsmæssig fordel for de pågældende. De nærmere regler herom vil kunne fastsættes ved ændring af bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, og de nærmere regler vil skulle udvikles i samarbejde med kommunerne. De oplysninger, det kan komme på tale at lade omfatte af oplysningspligten er oplysninger om start og ophør af de enkelte plejeforhold og om ændringer af betalingens størrelse for de enkelte plejeforhold, herunder med angivelse af tidspunktet for starten, ophøret eller ændringen, med angivelse af karakteren af ændringen og med angivelse af oplysninger til identifikation af det enkelte plejeforhold. Oplysninger til identifikation af de enkelte plejeforhold kan omfatte oplysninger om identiteten af de involverede personer.

Til nr. 6

Efter skattekontrollovens § 8 K, stk. 1, kan SKAT meddele de indberetningspligtige efter en række bestemmelser de oplysninger, som er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten. Herunder kan de pengeinstitutter, realkreditinstitutter m.fl., der er indberetningspligtige vedrørende lån og pantebreve i depot efter skattekontrollovens §§ 8 P og 8 Q, få oplysninger fra SKAT efter denne bestemmelse.

Det foreslås, at bestemmelsen udvides, så de pågældende pengeinstitutter m.fl. også kan få oplysninger fra SKAT, som er nødvendige for, at de kan opfylde indberetningspligten efter skattekontrollovens § 8 O, jf. lovforslagets § 3, nr. 8.

Til nr. 7

Efter skattekontrollovens § 8 N er kongehusets konti, lån og pantebreve undtaget fra at være omfattet af indberetningspligt. Endvidere kan skatteministeren fastsætte regler om, at diplomaters og diplomatiske repræsentationers konti, lån og pantebreve kan fritages for at være omfattet af indberetningspligt.

Det foreslås, at dette også skal gælde i relation til den foreslåede nye indberetningspligt efter skattekontrollovens § 8 O, jf. lovforslagets § 3, nr. 8.

Til nr. 8

Det foreslås, at der indføres kvartalsvise indberetninger til SKAT fra pengeinstitutter, realkreditinstitutter m.fl. vedrørende renteudgifter og reservefonds- og administrationsbidrag, der er tilskrevet eller opkrævet i kvartalet.

Indberetningen er et supplement til den årlige indberetning vedrørende lån efter skattekontrollovens § 8 P og pantebreve i depot efter skattekontrollovens § 8 Q. Men de kvartalsvise indberetninger vil ikke skulle indeholde alle de detaljer, indberetningerne efter §§ 8 P og 8 Q skal indeholde. Den kvartalsvise indberetning vil således alene skulle omfatte kvartalets renter og bidrag samt oplysning om identiteten af debitoren for de lån eller pantebreve, renterne og bidragene knytter sig til. For så vidt angår hvilke oplysninger om identiteten, indberetningerne skal indeholde, vil dette skulle indeholde oplysninger om navn, adresse, cpr-, cvr- eller SE-nr. De nærmere regler herom vil kunne præciseres i bekendtgørelsesform i medfør af det foreslåede § 8 O, stk. 3, i skattekontrolloven. Se om den påtænkte udmøntning af denne bestemmelse nedenfor.

Der skal efter forslaget ikke ske indberetning for årets 4. kvartal (oktober, november og december). Grunden til denne indskrænkning er, at renterne m.v. fra denne periode vil være omfattet af de årlige indberetninger i januar efter de allerede eksisterende regler. Der er dermed ikke behov for særskilte indberetninger for dette kvartal.

Indberetningspligten foreslås at skulle pålægges de samme, som er indberetningspligtige vedrørende renteudgifterne efter skattekontrollovens §§ 8 P og 8 Q. Det vil sige dels den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån mod forrentning, dels banker, sparekasser, andelskasser, finansieringsselskaber, vekselerere, bankierer, advokater og andre, der som led i deres erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning.

Indberetningen skal efter forslaget omfatte renter samt reservefonds- og administrationsbidrag, der er omfattet af indberetningspligten efter de nævnte bestemmelser. I relation til realkreditlån vil den kvartalsvise indberetning skulle omfatte kvartalets ordinære renter og bidrag samt oplysninger om identiteten af debitoren for de lån eller pantebreve, renterne og bidragene knytter sig til. Eksempelvis vil indberetningen om renter opstået i forbindelse med indfrielse af et realkreditlån eller morarenter således ikke skulle fremgå af den kvartalsvise underretning. Disse oplysninger vil derimod fortsat fremgå af den årlige indberetning.

Det foreslås, at fristen for indberetning sættes til den sidste hverdag i måneden efter udløbet af kvartalet. Det vil sige, at indberetningen vedrørende årets første kvartal skal gives senest sidste hverdag i april, indberetningen vedrørende årets andet kvartal skal gives senest sidste hverdag i juli, og indberetningen vedrørende årets tredje kvartal skal gives senest sidste hverdag i oktober.

Det foreslås endelig, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen. Det vil sige dels om afgrænsningen af de indberetningspligtige, dels om de oplysninger, der skal fremgå af indberetningen, dels om fremgangsmåden m.v.

Herunder er det tanken, at der skal fastsættes nærmere regler om, hvorledes låntageren skal identificeres. Disse regler vil skulle stemme overens med de nærmere regler om indberetningen af identiteten af låntageren, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven i relation til skattekontrollovens §§ 8 P og 8 Q. Efter disse regler skal oplysningerne om identiteten omfatte oplysninger om navn, adresse - ved udenlandsk adresse tillige hjemland - og cpr-nr. Har den pågældende ikke cpr-nr., men cvr-nr., oplyses cvr-nr. Har den pågældende hverken cpr- eller cvr-nr., oplyses SE-nr. Har den pågældende heller ikke SE-nr., oplyses i stedet fødselsdato.

De nærmere regler om indberetningernes indhold vil i øvrigt skulle udformes efter drøftelse med den finansielle sektor. Herunder vil der kunne fastsættes regler om, at den kvartalsvise indberetning vil kunne omfatte årets akkumulerede renter frem til udgangen af det kvartal, der indberettes om, frem for det enkelte kvartals renter.

Endvidere kan skatteministeren efter forslaget fritage for og lempe indberetningspligten, når særlige forhold taler for det, og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen. Efter bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven skal der ikke foretages indberetning om lån, hvor låntageren tilhører kongehuset eller fremmede staters diplomatiske repræsentationer eller diplomater. Dette skyldes, at disse ikke er skattepligtige til Danmark. Efter den nævnte bekendtgørelse er følgende lån ligeledes fritaget for indberetning efter skattekontrollovens § 8 P:

? Veksler

? Lån, hvoraf renten efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det vil sige renter af skatter og afgifter m.v.

? Udlån til de institutioner m.v. eller statsanerkendte arbejdsløshedskasser, der er skattefri efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3

? Udlån til pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber.

Også her er skattefritagelse eller hensynet til det besvær, der er forbundet med at foretage indberetningen sammenholdt med den nytte, SKAT kan have af indberetningerne, der har begrundet fritagelsen fra indberetningspligten. Det er tanken, at der skal gælde tilsvarende fritagelser for indberetningerne efter den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 8 O.

Der er tilsvarende hjemler for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om og at lempe for indberetningerne efter bestemmelserne i skattekontrollovens §§ 8 P og 8 Q. Hensigten med den foreslåede bemyndigelse er således, at der kan sikres en sammenhæng mellem den foreslåede pligt til kvartalsvise indberetninger og de eksisterende årlige indberetninger.

De oplysninger, der er omfattet af den foreslåede indberetningspligt, har karakter af oplysninger omfattet af persondatalovens § 6. Behandling af sådanne oplysninger vil kunne ske indenfor de rammer, der er fastsat i denne bestemmelse i persondataloven. Det forudsættes, at behandlingen af oplysningerne ligger inden for rammerne af persondatalovens § 6.

Til nr. 9 og 10

Efter skattekontrollovens § 8 R skal den, indberetningerne vedrører, give den indberetningspligtige efter skattekontrollovens §§ 8 P og 8 Q vedrørende lån og pantebreve i depot oplysninger om sin identitet, herunder cpr-nr. Det er endvidere en forudsætning for at oprette et lån eller et pantebrevsdepot, at de pågældende identifikationsoplysninger er givet.

Det foreslås, at tilsvarende regler skal gælde i relation til den foreslåede nye indberetningsregel i skattekontrollovens § 8 O, jf. lovforslagets § 3, nr. 8.

Til nr. 11

Efter skattekontrollovens § 9, stk. 1, træffer SKAT afgørelse om, hvorvidt en person eller et selskab m.v. er indberetningspligtigt efter en række opregnede bestemmelser i skattekontrolloven. Indberetningen vil endvidere efter bestemmelsen kunne blive forsøgt fremtvunget ved brug af tvangsbøder.

Endvidere fremgår det af skattekontrollovens § 14, stk. 2, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at opfylde visse nærmere opregnede pligter efter skattekontrolloven, kan straffes med bøde.

Det foreslås, at disse regler også kommer til at omfatte indberetningspligten efter den foreslåede nye § 8 O, stk. 1, i skattekontrolloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 8. Det svarer til, at de pågældende bestemmelser også i dag omfatter de årlige indberetninger vedrørende renteudgifter af lån og pantebreve i depot i skattekontrollovens §§ 8 P og 8 Q.

Til § 4

Til nr. 1

Den gældende bestemmelse i kildeskattelovens § 52, stk. 1, indeholder hovedreglen for fastsættelsen af den ordinære forskudsopgørelse. Det fremgår heraf, at når der ifølge en række foregående bestemmelser om opkrævning af indkomstskat m.v. skal tages hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstforhold og forventede skat efter ejendomsværdiskatteloven, fastsættes disse, for så vidt andet ikke følger af bestemmelserne i §§ 53 og 54, i overensstemmelse med de oplysninger om den skattepligtiges indkomstforhold, som senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse.

Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at må det antages, at den skattepligtige skal betale skat efter ejendomsværdiskatteloven, fastsættes denne under hensyn til den forventede ejendomsværdiskat. Endelig fremgår det, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Forslaget går ud på at ændre affattelsen af § 52, stk. 1, i kildeskatteloven med henblik på dels at præcisere de eksisterende kilder, som den ordinære forskudsopgørelse baserer sig på, dels at udvide kilderne til fastsættelsen af den ordinære forskudsopgørelse. Det sker ved at erstatte stk. 1 med 4 nye stykker. Den gældende § 52, stk. 2, videreføres herefter som stk. 5 med nogle få sproglige justeringer uden indholdsmæssig betydning.

Den ordinære forskudsopgørelse foreslås fortsat at hvile på den skattepligtiges indkomstforhold, som senest er lagt til grund ved skatteansættelsen. I praksis vil det i de fleste tilfælde sige den skattepligtiges årsopgørelse for det seneste afsluttede indkomstår forud for det år, hvori den ordinære forskudsopgørelse dannes, jf. nr. 1 i forslaget til ny affattelse af § 52, stk. 1.

Endvidere foreslås den ordinære forskudsopgørelse fortsat at hvile på den skattepligtiges indkomstforhold, som senest er lagt til grund ved forskudsopgørelsen. I praksis er det alene ændringer af forskudsopgørelsen for året før indkomståret, som lægges til grund. Det betyder, at alene oplysninger, som i forhold til den seneste årsopgørelse skønnes at være mere aktuelle, indgår i forskudsansættelsen. Det foreslås derfor, at den ordinære forskudsopgørelse fortsat kan basere sig på ændring af forskudsopgørelsen for året forud for indkomståret, jf. nr. 2 i forslaget til ny affattelse af § 52, stk. 1.

Grundlaget for den ordinære forskudsopgørelse foreslås herudover udvidet med løbende oplysninger fra indberetningspligtige efter skattekontrolloven for året forud for indkomståret, jf. nr. 3 i forslaget til ny affattelse af § 52, stk. 1. De løbende indberetninger tænkes automatisk at generere et såkaldt »autoforskud«, når visse betingelser er opfyldt, jf. nedenfor bemærkningerne til forslagets § 4, nr. 2.

Endvidere foreslås det i bestemmelsens nr. 4, at den ordinære forskudsopgørelse også kan basere sig på oplysninger fra indkomstregistret og andre registre, som SKAT modtager oplysninger fra, for året forud for indkomståret, f.eks. fra SVUR-registret om oplysninger om salg af bolig og oplysninger fra Uddannelsesstyrelsens register over modtagere af stipendier.

Efter det foreslåede § 52, stk. 2, skal oplysningerne under nr. 1-4 foreligge senest den 1. september i året forud for indkomståret for, at de kan indgå i forskudsopgørelsen, jf. dog § 53, stk. 2.

Forslaget til den nye affattelse af § 52 indeholder desuden en prioriteringsregel, hvori det fastslås, at det er de seneste ændringer af oplysningerne, som lægges til grund for forskudsopgørelsen. Oplysningerne omfattet af nr. 2, dvs. de seneste ændringer af forskudsopgørelsen for året forud for indkomståret, lægges dog til grund, uanset at der er senere ændringer af andre oplysninger, som efter det foreslåede stk. 1 kan indgå i grundlaget for forskudsopgørelsen. Foreligger der ændringer af forskudsopgørelsen for det pågældende felt, har de således forrang for de øvrige oplysninger, som tilgår forskudssystemet. Det sker i mangel af muligheden for at anse forskudsregistrerede oplysninger for mindre sandsynlige end den prognose, der kan opstilles på baggrund af en eksempelvis løbende indberetning. Har den skattepligtige ifølge årsopgørelsen for indkomståret 2011 således en indkomst på 50.000 kr., men har den skattepligtige ændret forskudsopgørelsen for indkomståret 2012 ved at nedsætte den pågældende indkomst til 25.000 kr., vil den sidstnævnte indkomstoplysning danne grundlag for forskudsopgørelsen for 2013.

Det fremgår endvidere af forslaget til affattelsen af § 52, stk. 3, at bestemmelsen om forskudsansættelse af ejendomsværdiskat videreføres. Dog er udtrykket »svare« erstattet af det mere nutidige »betale«. Må det således antages, at den skattepligtige skal betale skat efter ejendomsværdiskatteloven, fastsættes denne fortsat under hensyn til den forventede ejendomsværdiskat.

Endvidere videreføres i det foreslåede § 52, stk. 4, bestemmelsen om, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Det foreslås herudover, at skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilke nærmere oplysninger som efter stk. 1, nr. 3 og 4 skal indgå i grundlaget for dannelsen af den ordinære forskudsopgørelse samt om underretning af den skattepligtige om disse oplysninger.

I den forbindelse vil det blive fastsat, at oplysninger fra de indberetningsordninger, som tænkes gennemført som led i et forbedret forskud med løbende indberetninger, kan indgå i fastsættelsen af det ordinære forskud. Der henvises nærmere til beskrivelsen af forslaget til nye, løbende indberetningsordninger i afsnit 3.4.2.

For så vidt angår stk. 1, nr. 4, er det tanken, at bekendtgørelsen udtrykkeligt nævner oplysninger fra indkomstregistret og løbende indberetninger fra andre registre, som SKAT får oplysninger fra i dag, f.eks. fra Uddannelsesstyrelsens register over modtagere af SU-ydelser, fra Moderniseringsstyrelsens Pensionssystem og fra ATP´s udbetalingssystem.

I bekendtgørelsen vil det samtidig blive angivet, hvorledes den skattepligtige underrettes om de oplysninger, som er indgået i dannelsen af forskudsopgørelsen. Borgeren vil bl.a. kunne gøre sig bekendt med disse oplysninger i skattemappen på SKATs hjemmeside.

Endelig indeholder bestemmelsen en sproglig modernisering af udtrykket »foreløbig skattesvarelse«, som erstattes af udtrykket »forskudsskat«.

Til nr. 2

Forslaget går ud på at ændre affattelsen af § 53. Det sker ved at erstatte § 53, stk. 1-3, med 5 nye stykker. Det gældende stk. 4 videreføres herefter i et nyt stk. 6.

Det følger af den gældende bestemmelse i kildeskattelovens § 53, stk. 1, at antager den skattepligtige, at vedkommendes indkomstforhold i indkomståret vil afvige væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteansættelsen eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse, kan vedkommende begære, at grundlaget for den foreløbige skattesvarelse fastsættes under hensyn til vedkommendes oplysninger om de forventede indkomstforhold m.v. I det omfang SKAT finder den skattepligtiges oplysninger i begæringen tilstrækkeligt sandsynliggjort, lægges begæringen til grund ved fastsættelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse. Skatteministeren kan give nærmere regler om begæringens form og fastsætte en frist for dens indgivelse.

Forslaget til et nyt § 53, stk. 1, går ud på at justere bestemmelsen i overensstemmelse med den præcisering af grundlaget for forskudsopgørelsen, som er indeholdt i lovforslagets § 4, nr. 1. Endvidere indeholder forslaget en sproglig modernisering, idet udtrykket »begære« ændres til til »anmode« og udtrykket »foreløbig skattesvarelse« ændres til »forskudsskatten«. Endelig er der ikke fundet behov for at bemyndige skatteministeren til at give formelle regler for begæringens form og frist for dens indgivelse. Herudover er der tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse.

Efter den gældende bestemmelse i kildeskattelovens § 53, stk. 2, kan SKAT fastsætte grundlaget for den foreløbige skattesvarelse efter anslåede forventede indkomstforhold m.v., når forvaltningen efter foreliggende oplysninger finder nærliggende grund til at antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil afvige væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse. Efter bestemmelsen gælder endvidere, at for modtagere af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst kan SKAT fastsætte grundlaget for den foreløbige skattesvarelse under hensyn til de oplysninger, der fremgår af indkomstregisteret.

Bestemmelsen har betydning for de tilfælde, hvor der er behov for at lægge et andet grundlag for fastsættelsen af den ordinære forskudsopgørelse til grund end det grundlag, som er nævnt i § 52, stk. 1. Gennemføres en ændring af for­skuds­opgørelsen på baggrund af oplysninger fra indkomstregistreret, stiller bestemmelsen ikke betingelse om, at forskudsgrundlaget skal afvige væsentligt.

Forslaget til et nyt § 53, stk. 2, går ud på at justere bestemmelsen i overensstemmelse med den præcisering af grundlaget for forskudsopgørelsen, som er indeholdt i lovforslagets § 4, nr. 1.

Det foreslås desuden, at SKAT kan anvende et andet forskudsgrundlag end det, som er nævnt i § 52, selv om der ikke er tale om væsentlige ændringer af grundlaget. Det er ikke fundet, at der er afgørende hensyn til at opretholde udgangspunktet om væsentlighed som betingelse for ændring af forskudsgrundlaget, når forskudsåret endnu ikke er begyndt, og når de skattepligtige som udgangspunkt relativt nemt kan få ændret forskudsopgørelsen enten via TastSelv eller ved henvendelse til det kommunale borgerservicecenter eller et skattecenter.

Til gengæld fremgår det udtrykkeligt af forslaget til bestemmelsen, at den skattepligtige skal underrettes samtidig med modtagelsen af forskudsopgørelsen om baggrunden for afvigelsen i forhold til grundlaget opgjort efter § 52, og at den skattepligtige varsles om ændringen, hvis denne allerede forinden har modtaget underretning om forskudsskatten.

Efter den gældende bestemmelse i kildeskattelovens § 53, stk. 3, 1. pkt., gælder, at den skattepligtige i løbet af den periode, hvori skattekortene, bikortene og skattebilletterne skal benyttes, dvs. i selve forskudsåret, kan forlange grundlaget for den foreløbige skattesvarelse ændret med virkning for den fremtidige skattebetaling. Det forudsætter efter bestemmelsen, at de betingelser, som nævnt i stk. 1, er opfyldt.

Efter bestemmelsens 2. pkt. gælder, at i løbet af den nævnte periode kan SKAT under de betingelser, som er nævnt i stk. 2, på tilsvarende måde ændre grundlaget for den foreløbige skattesvarelse. De betingelser, som er nævnt i stk. 2, er betingelserne om, at grundlaget kan fraviges, hvis SKAT »efter foreliggende oplysninger finder nærliggende grund til at antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil afvige væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse.«

Forslaget til et nyt § 53, stk. 3, går ud på i bestemmelsens 1. pkt. at ændre udtrykket »forlange« til »anmode«, idet udtrykket i højere grad er i overensstemmelse med den faktiske mulighed, den skattepligtige har for ændring af sin forskudsopgørelse via TastSelv. I den forbindelse reserverer udtrykket »anmode« en mulighed for SKAT til ikke at imødekomme en ønsket ændring. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis en større nedsættelse af den skattepligtige indkomst ønskes gennemført af en skattepligtig, som er i restance med betaling af restskat, og SKAT ikke finder, at den skattepligtiges ønske reelt er begrundet i en ændret indkomstsituation.

Dernæst går forslaget ud på i 2. pkt. at forenkle bestemmelsen, så det hidtil gældende »væsentlighedskrav« erstattes af en mulighed for skatteministeren til efter stk. 4 i en bekendtgørelse at fastsætte betingelser om, at en ændring af forskudsgrundlaget skal overstige visse grænser, jf. nærmere nedenfor.

Forslaget henviser som en betingelse for gennemførelse af en forskudsændring i selve forskudsåret til, at det kun kan ske under de forudsætninger, som er nævnt i § 53, stk. 2, dvs., at forskudsskatten fastsættes efter forventede indkomstforhold m.v., når det er nærliggende at antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil afvige fra grundlaget for dannelse af forskudsopgørelsen.

Hovedområdet for anvendelsen af denne bestemmelse vil være situationer, hvor løbende indberetninger fra indberetningspligtige genererer de såkaldte autoforskud, jf. afsnit 3.4.2. Bestemmelsen kan dog også få betydning i andre situationer, hvor der er behov for at justere den skattepligtiges forskudsopgørelse, uden at det sker i anledning af en indberetning fra en indberetningspligtig. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor den årsopgørelse, som den skattepligtige har pligt til at forholde sig til i forskudsåret angående det seneste indkomstår, viser et sådant behov.

Fælles for ændringssituationerne er, at ændringerne skal overstige visse grænser efter regler fastsat af skatteministeren, jf. forslaget til nyt stk. 4 i § 53.

Bemyndigelsen tænkes i første omgang udnyttet således, at det i en bekendtgørelse udstedt af skatteministeren fastsættes, at en forudsætning for generering af autoforskuddet er, at den samlede skat ændres med mere end 5 pct. i forhold til den senest beregnede forskudsskat. Det gælder såvel i opadgående som i nedadgående retning. Hvis den samlede skat eksempelvis ifølge den ordinære forskudsopgørelse er 150.000 kr., kan ændringen gennemføres, hvis den nye beregnede skat er større end 157.565 kr. eller mindre end 142.500 kr.

Det vil endvidere i første omgang blive fastsat som en forudsætning for generering af autoforskuddet, at den samlede ændring mindst skal udgøre 5.000 kr., dvs., at der skal være en forskel på forskudsskatten ifølge den seneste forskudsopgørelse og den nye opgørelse på mindst 5.000 kr. Dog vil forskellen for personer, der er studerende (SU-modtagere) mindst skulle udgøre 1.000 kr. Tilsvarende grænse kan tænkes anvendt i forhold til pensionister.

Er beløbet under grænsen, kan den skattepligtige eventuelt selv ændre sin forskudsopgørelse på TastSelv.

Endelig er det tanken, at der i bekendtgørelsen i første omgang vil blive fastsat en øvre grænse svarende til grænsen for indregnet forskudsskat, som for indkomståret 2012 er på 18.300 kr. Det betyder, at en skatteyder altid vil få genereret et autoforskud, hvis ændringen i den nye beregnede skat er opadgående og udgør mere end 18.300 kr. i forhold til den tidligere beregnede forskudsskat.

Efterhånden som der indhentes erfaringer med brugen af ordningen, vil ovennævnte grænser kunne justeres ved ændring af den pågældende bekendtgørelse.

Grænserne, herunder i relation til forskellige grupper af skattepligtige, vil kunne ændres af skatteministeren, hvis erfaringerne tilsiger, at der er behov herfor.

Det foreslås herudover at indsætte et nyt stk. 5 i kildeskattelovens § 53.

En forskudsopgørelse har karakter af en forvaltningsafgørelse. En ændring af forskudsopgørelsen på skattemyndighedernes initiativ skal derfor opfylde forvaltningslovens hørings- og begrundelsesregler.

Behovet for en øget justering af borgernes forskudsopgørelser gør det - ligesom på skatteforvaltningslovens område - hensigtsmæssigt udtrykkeligt at give regler om begrundelse og for høringsproceduren ved forslag til ændret forskudsopgørelse.

Forslaget om et nyt stk. 5 i § 53 går derfor ud på, at SKAT skal underrette den skattepligtige om en påtænkt ændring af forskudsskatten samt baggrunden herfor. Den skattepligtige skal efter forslaget samtidig underrettes om, at ændringen vil blive gennemført som varslet, medmindre den pågældende over for SKAT fremkommer med en begrundet udtalelse imod ændringen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være mindre end 15 dage regnet fra dateringen af underretningen. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, gennemføres ændringen af forskudsopgørelsen som varslet uden yderligere underretning.

Da borgeren har mulighed for at ændre den ændrede forskudsskat ifølge et gennemført autoforskud ved en korrektion på TastSelv Forskud, vil høringsfristen have den betydning, at den angiver, fra hvilket tidspunkt et forslag til en ændret forskudsopgørelse kan få virkning, hvis den skattepligtige ikke gør indsigelse imod autoforskuddet.

Hvis den skattepligtige har indvendinger imod den varslede forskudsændring, igangsættes en nærmere manuel sagsbehandling af den skattepligtiges bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 54 kan skatteministeren med henblik på at opnå den bedst mulige overensstemmelse mellem slutskatterne og de foreløbige skattebeløb, bestemme, at der skal foretages en procentvis forhøjelse eller nedsættelse af indkomstgrundlaget m.v. efter § 52, stk. 1, for alle skattepligtige eller for grupper af skattepligtige.

Forslaget går ud på redaktionelt at ændre henvisningen fra »§ 52, stk. 1« til »§ 52, stk. 1-3«.

Til nr. 4

Efter kildeskattelovens § 54 A, stk. 1, gælder, at den skattepligtige - sammen med udsendelse af årsopgørelsen - informeres om grundlaget for forskudsskatten for det kommende år. Den skattepligtige underrettes herunder om, at forskudsopgørelsen kun vil være tilgængelig for den skattepligtige på SKAT hjemmeside, medmindre den skattepligtige anmoder om at få forskudsopgørelsen tilsendt. Efter bestemmelsens stk. 2 gælder, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af underretningen som nævnt i stk. 1. Disse regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1242 af 23. oktober 2007 om oplysninger på årsopgørelsen om for­skuds­opgørelsen for det kommende indkomstår.

Forslaget går ud at ophæve § 54 A. Forslaget skal ses i lyset af skatteforvaltningslovens § 35, som bemyndiger skatteministeren til på sit sagsområde at fastsætte regler om, at henvendelser til og fra SKAT skal være i elektronisk form (digital kommunikation), og regler om, at visse nærmere angivne sagsområder og grupper af fysiske og juridiske personer helt eller delvis skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation. Med hjemmel i denne bestemmelse vil der blive udstedt en bekendtgørelse, hvorefter den ordinære forskudsopgørelse som udgangspunkt fortsat alene vil være tilgængelig i skattemappen på SKATs hjemmeside. Samtidig vil det blive angivet, hvorledes de skattepligtige, som ønsker at modtage den ordinære forskudsopgørelse på papir, kan kontakte SKAT med henblik på at få forskudsopgørelsen tilsendt.

Til nr. 5

Det følger af kildeskattelovens § 75, at på samme måde som anført i § 74 straffes den, der

1) lader sig udbetale A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst vidende om, at der ikke i indkomsten er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag som påbudt,

2) forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelser efter § 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 6, § 49 B, stk. 3, § 51, § 52, stk. 2, eller § 53 eller i forbindelse med en af de i disse bestemmelser nævnte ansøgninger fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

3) forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved beregning af passivposter efter § 33 D eller i forbindelse med en sådan beregning fortier oplysninger af betydning for denne eller

4) undlader at efterkomme pligten til at afgive oplysning om de i § 86, stk. 5 og 6, nævnte forhold eller forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om de i § 86, stk. 5 og 6, nævnte forhold.

Forslaget går ud på at ændre affattelsen af kildeskattelovens § 75, så bestemmelsen opbygges på samme måde som andre ansvarsbestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen. Ud over bestemmelsen i nr. 1 er der med den nye affattelse ikke tilsigtet nogen ændring af anvendelsesområdet for bestemmelserne under de enkelte numre. Dog er henvisningen til i § 75, nr. 2, til § 52, stk. 2, ændret til § 52, stk. 5, som følge af den nye affattelse af § 52, jf. forslaget under § 4, nr. 1, hvor det gældende stk. 2 bliver stk. 5.

Forslaget til en ændret affattelse af kildeskattelovens § 75, nr. 1, har til hensigt at sikre, at alle situationer, hvor en skattepligtig modtager A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, uden at der er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, omfattes af ansvarsbestemmelsen, hvis personen ved eller burde vide, at der ikke var foretaget indeholdelse. Det er ikke alene den udbetalte A-indkomst, men også tildeling af skattepligtige personalegoder, der er omfattet.

Forslaget betyder, at kildeskattelovens § 75, nr. 1, fremover kan anvendes i de situationer, hvor skattekontrollovens § 13 om urigtig selvangivelse eller skattekontrollovens § 16 om passivitet i forhold til en for lav skatteansættelse tidligere er blevet anvendt som straffehjemmel over for den skattepligtige. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til afsnit 3.2.2.2.

Til § 5

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2 og 3.

I forhold til § 4, nr. 1-3, betyder ikrafttrædelsesbestemmelsen, at den ordinære forskudsopgørelse for forskudsåret 2013 fastsættes efter hidtil gældende regler i kildeskatteloven, men at det i selve forskudsåret 2013 og i 2014 vil være muligt at initiere autoforskud ved brug af registreringsdata fra den senest dannede årsopgørelse, jf. § 4, nr. 2. Ændringerne vil i så fald slå igennem fra foråret 2013. Det er tanken, at autoforskud fra og med forskud 2014 udbygges med stående registerdata fra bl.a. indkomstregistret (ændring i løn) og SVUR (køb og salg af bolig).

I forhold til § 4, nr. 4, vil der med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 35 i starten af 2013 blive fastsat, at den ordinære forskudsopgørelse fortsat som hovedregel alene vil være tilgængelig på SKATs hjemmeside. For 2015 er det sigtet at gøre al kommunikation mellem borger og myndighed digital. Det er i den forbindelse forventningen, at borgerne fra og med forskudsåret 2015 modtager al forskudsmateriale digitalt, herunder såvel den ordinære forskudsopgørelse som myndighedsinitierede forslag til ændringer af forskudsopgørelsen.

I forhold til § 4, nr. 5, finder ændringen af kildeskattelovens § 75, nr. 1, fuldt ud anvendelse på modtagelse efter den 1. januar 2013 af A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. For så vidt angår modtagelse før den 1. januar 2013 af A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, men hvor forholdet først pådømmes efter den 1. januar 2013, følger det af straffelovens § 3, stk. 1, at spørgsmålet om strafbarhed og straf skal afgøres efter den nye bestemmelse, dog at afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter den tidligere gældende § 75, nr. 1. I sådanne overgangstilfælde vil der derfor kun kunne straffes for forsætlig overtrædelse - men ikke for groft uagtsom overtrædelse - af kildeskattelovens § 75, nr. 1. I de tilfælde, hvor den skattepligtige har overtrådt skattekontrollovens § 13 eller § 16 vedrørende indkomstår til og med 2012, vil disse bestemmelser imidlertid også kunne anvendes efter den 1. januar 2013, jf. i øvrigt bemærkningerne nedenfor til stk. 7.

Til stk. 2

Det foreslås, at § 3, nr. 2-5, træder i kraft den 1. januar 2014. Indførelsen af de foreslåede nye indberetningspligter og feltlåsning forudsætter, at der udstedes bekendtgørelser herom. Det er tanken, at disse bekendtgørelsesændringer ligeledes skal have virkning for tilskudsberettigede udgifter og honorarer m.v., som oppebæres den 1. januar 2014 eller senere.

Ikrafttrædelsen den 1. januar 2014 vil sikre, at der er tid for såvel SKAT som de indberetningspligtige til at implementere de foreslåede nye indberetningspligter.

Til stk. 3

Det foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 3, nr. 6-11.

Forslaget kræver systemudvikling i såvel SKAT som hos de indberetningspligtige, og forslaget kan således sættes i kraft, når såvel de indberetningspligtige som SKAT er klar til at indberette henholdsvis modtage og bruge indberetninger til en forbedring af forskudsopgørelserne.

Til stk. 4-6

Det foreslås, at reglerne tillægges virkning fra og med fremsættelsesdatoen. Det skyldes, at den hidtidige praksis i mange tilfælde har medført, at aktionærerne ikke er blevet beskattet af deres aktionærlån, selv om lånet aldrig er blevet tilbagebetalt. Der er derfor nærliggende risiko for, at aktionærer i perioden fra fremsættelsesdagen og indtil et senere virkningstidspunkt i betydeligt omfang vil optage aktionærlån som alternativ til skattepligtige løn- eller udbytteudbetalinger. For at undgå den heraf følgende nærliggende risiko for tab af et ikke ubetydeligt beløb for statskassen, er det nødvendigt, at loven får virkning allerede fra lovforslagets fremsættelse.

Det foreslås derfor, at præciseringen af, at vilkårene i en påtaget betalingsforpligtelse til ophævelse af sekundære justeringer, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 (ligningslovens § 2, stk. 5) skal være på sædvanlige markedsvilkår, tillægges virkning for betalingsforpligtelser, der påtages fra og med den 14. august 2012.

Det foreslås endvidere, at reglerne om beskatning af lån, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 (ligningslovens § 16 E), tillægges virkning for lån, der optages fra og med den 14. august 2012. Efter den foreslåede ordning er det tidspunktet for lånets stiftelse eller gældens påtagelse, der er afgørende. Det er uden betydning, om den skattepligtige har forskudt indkomstår.

Det foreslås endelig, at reglerne om beskatning ved bortfald eller nedsættelse af gæld til selskaber tillægges virkning for gæld, der påtages fra og med den 14. august 2012, jf. lovforslagets § 2, nr. 1 (kursgevinstlovens § 21, stk. 2).

Til stk. 7

I forhold til § 3, nr. 1, er det planen, at skatteministeren udsteder en revideret bekendtgørelse om begrænsning i skattepligtiges adgang til at ændre visse oplysninger om indkomster og fradrag med virkning fra og med indkomståret 2013, så feltlåsningsordningen for dette indkomstår både kommer til at omfatte de skattepligtige, som alene modtager en årsopgørelse, og selvstændigt erhvervsdrivende, som skal udfylde en egentlig selvangivelse. Det gælder dog ikke skattepligtige med forskudt indkomstår, jf. bemærkningerne ovenfor i afsnit 3.2.

I forhold til forslaget til nyt stk. 3 i § 1 A betyder ikrafttrædelsesbestemmelsen, at kodificeringen af praksis om ansvarsfritagelse for urigtige indberettede oplysninger på borgerområdet også får virkning fra og med indkomståret 2013.

Da den ændrede affattelse af skattekontrollovens § 1 A har virkning fra og med indkomståret 2013, betyder det, at overtrædelser af skattekontrollovens § 13 og 16 vedrørende indkomstår til og med 2012, der vedrører mangler ved indberettede oplysninger om A-indkomst, også efter den 1. januar 2013 kan straffes efter disse bestemmelser.

Til stk. 8

Med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 35 vil skatteministeren udstede en bekendtgørelse, hvorefter forslag til ændring af forskudsopgørelsen, som SKAT agter at gennemføre i årene 2013 og 2014, og en eventuelt senere gennemført ændring af opgørelsen, sendes digitalt til de skattepligtige, som for det seneste indkomstår har valgt at modtage årsopgørelsen m.v. digitalt. Den skattepligtige underrettes i disse tilfælde ved en sms eller e-mail om, at forslaget til ændring af forskudsopgørelsen fremgår af den skattepligtiges skattemappe på SKATs hjemmeside. Det gælder dog ikke, hvis den skattepligtige senest 7 dage før udsendelsesdatoen har meddelt SKAT, at henvendelser fra SKAT ønskes modtaget i papirudgave.

Det bemærkes, at den skattepligtige ved sit valg om at være digital i forhold til årsopgørelsen m.v. samtidig skal afgive en kontaktadresse, dvs. et telefonnummer, hvortil SKAT kan sende en sms, eller en e-mailadresse, hvortil adviseringen om nyt i borgerens skattemappe kan sendes. Det følger af bekendtgørelse nr. 784 af 24. juni 2010 om digital kommunikation på Skatteministeriets område, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1311 af 15. december 2011, at en borger, som med retligt bindende virkning modtager meddelelser fra SKAT digitalt, skal oplyse sin e-mailadresse eller sit sms-nummer på TastSelv-Borger på www.skat.dk. Tilsvarende gælder opdatering af eventuelle ændringer af e-mailadressen eller sms-nummeret. Efter skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, anses en digital meddelelse for at være kommet frem, når den kan gøres tilgængelig for SKAT henholdsvis den skattepligtige eller indberetningspligtige. Det gælder således også, selv om eksempelvis den skattepligtige ikke har fået opdateret sine kontaktoplysninger. Hvis en borger har oplyst sin e-mailadresse eller sit sms-nummer, anses en meddelelse for at være kommet frem til borgeren, når SKAT på den oplyste e-mailadresse eller sms-nummer har underrettet borgeren om, at der er nyt i borgerens skattemappe, jf. bekendtgørelsens § 2.

Til stk. 9 og 10

De foreslåede bestemmelser indebærer, at de økonomiske virkninger af lovforslaget for indkomståret 2012 neutraliseres for kommunerne og folkekirken for så vidt angår de kommuner, der for 2012 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat. Det er i overensstemmelse med aftalen af 4. juni 2011 med KL om kommunernes økonomi for 2012. Det fremgår således af bloktilskudsaktstykket for 2012: »Skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2012 er korrigeret for Reformpakken 2020 og hviler derudover på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Ved efterfølgende ændringer heri med virkning for 2012-grundlaget neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.«

Kommunerne vedtog senest den 15. oktober 2011 deres budgetter for 2012. Til brug for kommunernes budgetlægning - herunder også fastsættelsen af kirkeskatteprocenterne for 2012 - har Økonomi- og Indenrigsministeriet ultimo juni 2011 udmeldt et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for kommuneskat og kirkeskat, jf. bestemmelserne herom i lov om kommunal indkomstskat. For 2012 har én kommune valgt at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget. For den kommune, der for 2012 har valgt at budgettere med sit eget skøn over udskrivningsgrundlaget, vil efterreguleringen af indkomstskatten for 2012, som opgøres i 2014 og afregnes i 2015, blive korrigeret efter denne bestemmelse.

Lovforslaget skønnes at medføre en stigning i udskrivningsgrundlaget på ca. 135 mio. kr. i 2012 i forhold til det udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunerne og folkekirken. Stigningen i udskrivningsgrundlaget i 2012 vedrører ændringen af beskatningen af aktionærlån.

Det er ikke muligt at opgøre lovforslagets økonomiske konsekvenser for de enkelte kommuner. Korrektionen af efterreguleringen foreslås derfor opgjort som den enkelte kommunes andel af den skønnede forøgelse på 135 mio. kr. af det kommunale udskrivningsgrundlag som følge af lovforslaget opgjort i forhold til kommunens andel af det samlede udskrivningsgrundlag for 2012 beregnet på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj 2014. Korrektionen for kirkeskat i den selvbudgetterende kommune beregnes på tilsvarende måde.

Tilsvarende foreslås, at de økonomiske virkninger af lovforslaget for indkomståret 2013 neutraliseres for kommunerne og folkekirken for så vidt angår kommuner, der for 2013 vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget. Det skyldes, at det tidsmæssigt ikke har været muligt at indarbejde konsekvenserne af lovforslaget i det statsgaranterede kommunale udskrivningsgrundlag for 2013.

For kommuner, der for 2013 vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget, vil efterreguleringen af indkomstskatten for 2013, som opgøres i 2015 og afregnes i 2016, blive korrigeret efter denne bestemmelse.

Lovforslaget skønnes at medføre en stigning i udskrivningsgrundlaget på ca. 545 mio. kr. i 2013 i forhold til det udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunerne og folkekirken. Stigningen i udskrivningsgrundlaget vedrører de foreslåede ændringer om beskatning af aktionærlån og feltlåsning i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende.

Det er ikke muligt at opgøre lovforslagets økonomiske konsekvenser for de enkelte kommuner. Korrektionen af efterreguleringen foreslås derfor opgjort som den enkelte kommunes andel af den skønnede forøgelse på ca. 545 mio. kr. i 2013 af det kommunale udskrivningsgrundlag opgjort i forhold til kommunens andel af det samlede udskrivningsgrundlag for kommuneskat beregnet på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj 2015. Korrektionen for kirkeskat i selvbudgetterende kommuner beregnes på tilsvarende måde.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov