Social- og integrationsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

Lovforslaget blev fremsat den 14. august 2012 og var til 1. behandling den 20. august 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og social- og integrationsministeren sendte den 9. juli 2012 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 359. Den 14. august 2012 sendte social- og integrati?onsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk Handicap Forbund og Landsforeningen LEV.

Social- og integrationsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Udvalget har stillet 12 spørgsmål til social- og integrati?onsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et flertal i udvalget (S, V, RV, SF med undtagelse af Özlem Sara Cekic og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

For Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er det en mærkesag, at der er fokus på de svagest stillede grupper i det danske samfund. Dansk Folkeparti finder ikke, at der med skattereformen tages tilstrækkeligt hensyn til denne gruppe af medborgere og finder, at reformen generelt har en social ubalance, hvor der skabes større skel mellem de borgere, der er på arbejdsmarkedet, og de borgere, der er uden? for arbejdsmarkedet. Det vil nemlig være effekten af regeringens forslag, når der fremover reguleres med endnu mindre end satsreguleringsprocenten, der i forvejen er lavere end lønudviklingen.

Et positivt element i lovforslaget er, at ældrechecken foreslås forhøjet. Dette er noget, som Dansk Folkeparti gerne er med til at gennemføre og finde finansiering til. Derfor har vi under 1. behandling og ved at stille udvalgsspørgsmål, opfordret til, at lovforslaget deles i to lovforslag, sådan som regeringen også oprindeligt havde udformet forslagene, da de blev sendt i høring. Dette har ministeren ikke ønsket at imødekomme, hvilket er yderst beklageligt. Ældrechecken er indført på initiativ fra Dansk Folkeparti og har gennem årene været med til at bidrage til at forbedre en for modtagerne ofte økonomisk presset hverdag.

Dansk Folkeparti finder det kritisabelt, at lovforslaget er blevet hastet igennem, da indholdet af forslaget er noget, der vil påvirke mange danskere i fremtiden. Processen med at indgå skatteaftalen forløb over kort tid, hvilket også har afstedkommet, at der i de efterfølgende uger kom udmeldinger fra nogle aftaleparter om, at der er områder, der ønskes ændret. At et forslag sendes i høring i juli måned er uacceptabelt, hvilket også fremgår af nogle høringssvar. Dette stemmer ikke overens med de løfter, som regeringen kom med ved sin tiltrædelse, om, at høringer skulle foregå på ordentlig vis med hensyn til frister og tidspunkter, samt hvem der skulle høres. Dette har ikke været tilfældet med dette lovforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL og Özlem Sara Cekic (SF)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget stemmer imod lovforslaget. Ministeren har bekræftet, at ca. 900.000 pensionister, førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere og andre på overførselsindkomster kommer til at betale for, at folk, der er i beskæftigelse, kan få skattelettelser. Det sker ved at forringe reguleringen af overførselsindkomsterne med yderligere 5,1 pct. oven i den gældende satsregulering, der i sig selv betyder, at overførselsindkomsterne hvert eneste år sakker yderligere bagud i forhold til lønudviklingen. Det er eksempelvis blevet bekræftet, at det for en dagpengemodtager vil betyde et yderligere efterslæb i forhold til lønudviklingen på 13.000 kr. om året, når skattereformen er fuldt indfaset. Det er også bekræftet, at skattelettelserne især kommer de højtlønnede til gode. Det er asocialt, og det er i direkte strid med regeringens egen målsætning om at mindske ulighed og fattigdom. Det vil samtidig udhule dagpengenes værdi og på den måde bidrage til at undergrave a-kasse-forsikringen. Enhedslisten er enig med Rådet for Socialt Udsatte, der i deres høringssvar bl.a. skriver: »Forslaget medfører derfor en yderligere marginalisering af borgere på overførselsindkomster og skubber socialt udsatte og sårbare mennesker længere væk fra fællesskabet. Det gælder både i konkret leveniveau og med de signaler reformen sender«.

Et tredje mindretal i udvalget (LA) vil ved 3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at der med lovforslagets § 3, nr. 2, indsættes nyt stk. 6 og 7 i § 17 lov om fleksydelse, hvorefter stk. 6-8 bliver stk. 8-10.