Fremsat den 21. november 2011 af
ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag)
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven
(Ophævelse af regler for egenbetaling
for behandling med kunstig befrugtning, refertilisation og
sterilisation i det offentlige sundhedsvæsen samt
tolkebistand m.v.)
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
913 af 13. juli 2010, som ændret bl.a. ved lov nr. 1546 af
21. december 2010 og senest ved lov nr. 607 af 14. juni 2011,
foretages følgende ændringer:
1. § 50, stk. 2 og 3, ophæves.
2. I
§ 64, stk. 1,
ændres »stk. 4 og 5« til:
»stk. 4«
3. § 64, stk. 5,
ophæves.
4. I
§ 81, stk. 1,
ændres »stk. 2-5« til:
»stk. 2-4«.
5. § 81, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter
stk. 2-4.
6. § 146 a ophæves.
7. § 147, stk. 2,
ophæves.
8. I
§ 149, stk. 1,
udgår »§ 146 a, stk. 2,« to
steder.
9. I
§ 149 a, stk. 1,
udgår »§ 146 a, stk. 2,«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2012.
Stk. 2. For
personer, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er
i gang med en 1-årig periode, jf. § 146 a,
stk. 1, som affattet ved § 2, nr. 5, i lov nr. 1546
af den 21. december 2010, (»CTR-B periode«)
beregnes:
1) den egenbetaling
til tilskudsberettigede fertilitetslægemidler de
pågældende personer ville have haft, hvis deres CTR-B
periode havde fortsat til udløb, og
2) den maksimale
resterende egenbetaling til tilskudsberettigede lægemidler,
jf. sundhedslovens § 146 (»CTR-A«), som de
pågældende personer kan få i CTR-A, indtil det
tidspunkt, hvor deres CTR-B periode ville have udløbet, dog
maksimalt 7.299 kr.
Hvis de pågældende personer per
lovens ikrafttræden ikke har igangværende CTR-A
periode, udgør den maksimale resterende egenbetaling 3.655
kr.
Stk. 3. For
personer, hvor beløbet, der beregnes efter stk. 2, nr. 1, er
mindre end beløbet, der beregnes efter stk. 2, nr. 2,
justeres saldoen i deres per lovens ikrafttræden
igangværende CTR-A periode, således at saldoen kommer
til at svare til, at de pågældende personer får
en egenbetaling svarende til beløbet i stk. 2, nr. 1, dog
maksimalt til et beløb svarende til den resterende
egenbetaling i de pågældende personers
igangværende CTR-A periode. I forbindelse med justeringen
sker der ingen genberegning af tilskud eller generering af
udligningsbeløb.
Stk. 4. For
personer omfattet af stk. 3, der per lovens ikrafttræden ikke
har en igangværende CTR-A periode, posteres den justerede
saldo, jf. stk. 3, uden genberegning af tilskud og generering af
udligningsbeløb ved de pågældende personers
førstkommende køb af tilskudsberettigede
lægemidler, hvor en ny CTR-A periode påbegyndes. Hvis
en ny CTR-A periode ikke påbegyndes inden det tidspunkt, hvor
personens CTR-B periode ville have udløbet, justeres saldoen
ikke.
Stk. 5. For
personer omfattet af stk. 3, der har en CTR-A periode, der
udløber før CTR-B perioden ville have udløbet,
justeres de pågældende personers per lovens
ikrafttræden igangværende CTR-A periode, så denne
CTR-A periode får samme startdato som CTR-B perioden og samme
udløbsdato, som CTR-B perioden ville have haft.
Transaktioner foretaget fra starten af den oprindelige CTR-A
periode indtil CTR-A periodens nye starttidspunkt omposteres til
det nye starttidspunkt, uden genberegning af tilskud og generering
af udligningsbeløb.
Stk. 6. For personer,
der på tidspunktet for lovens ikrafttræden har et
negativt eller positivt udligningsbeløb registreret i CTR-B,
vil udligningsbeløbet blive overført til CTR-A til
regulering efter bestemmelsen i sundhedslovens § 149.
Stk. 7. Beregningen i
stk. 2 foretages per lovens ikrafttræden. Justeringer,
posteringer og overførsler i CTR, jf. stk. 3-6, sker senest
en uge efter lovens ikrafttræden med virkning fra lovens
ikrafttræden, jf. dog stk. 4 for så vidt
angår posteringer.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | | | Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning | 2. | Tolkebistand | | 2.1. | Gældende ret | | 2.2. | Overvejelser og lovforslag | 3. | Egenbetaling i forbindelse med kunstig
befrugtning, refertilisation og sterilisation i det offentlige
sundhedsvæsen | | 3.1. | Gældende ret | | 3.2. | Overvejelser og lovforslag | 4. | Egenbetaling for lægemidler til
fertilitetsbehandling | | 4.1. | Gældende ret | | 4.2. | Overvejelser og lovforslag | 5. | De økonomiske konsekvenser for det
offentlige | 6. | De administrative konsekvenser for det
offentlige | 7. | De økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 8. | De administrative konsekvenser for
borgerne | 9. | De miljømæssige
konsekvenser | 10. | Forholdet til EU-retten | 11. | Hørte myndigheder og
organisationer | 12. | Sammenfattende skema | | | |
|
1. Indledning
Regeringen ønsker et sundhedsvæsen
med lige adgang for alle. Det foreslås derfor, at
egenbetalingen for behandlingsforsøg med kunstig befrugtning
afskaffes samtidig med, at den øgede egenbetaling på
lægemidler, som anvendes til fertilitetsbehandling,
ophæves. Det foreslås desuden, at egenbetaling for
sterilisation og refertilisation ophæves.
Det er regeringens opfattelse, at der ikke i
sundhedsvæsenet skal etableres ordninger, der kan
medføre, at nogle borgere undlader at søge
lægehjælp i tide. Det foreslås derfor også
at afskaffe det gebyr for tolkebistand i sundhedsvæsenet, der
trådte i kraft den 1. juni 2011.
2. Tolkebistand
2.1. Gældende ret
Sundhedsvæsenet yder efter sundhedslovens
§ 50 vederlagsfri tolkebistand til patienter, der
på grund af sproget ikke kan kommunikere med alment
praktiserende læger, praktiserende speciallæger og
sundhedspersonalet på sygehusene. Det er den enkelte
læge, der afgør, om tolkebistand er nødvendig
for behandlingen.
Fra den 1. juni 2011 har regionerne opkrævet
et gebyr for tolkebistand fra personer, der har boet her i landet i
mere end 7 år, og fortsat har behov for tolkebistand på
grund af sproget. Der opkræves gebyr for hver behandling
på sygehus eller hos læge, hvor der benyttes tolk.
Ministeren for Sundhed og Forebyggelse er bemyndiget til at
fastsætte nærmere regler om beregning af
bopælsperioden, gebyrets størrelse og opkrævning
af gebyr herunder om, at nærmere bestemte personer ikke skal
betale gebyr, hvor særlige hensyn taler for det.
Med bekendtgørelse nr. 446 af 12. maj 2011
om tolkebistand efter sundhedsloven er der således fastsat
nærmere regler om beregning af bopælsperioden, gebyrets
størrelse og opkrævning af gebyr herunder om, at
nærmere bestemte personer ikke skal betale gebyr, hvor
særlige hensyn taler for det.
2.2. Overvejelser og
lovforslag
Patienters medinddragelse i og samtykke til
behandlingsbeslutninger er centrale elementer i alle ydelser
på sundhedsområdet. God og fortrolig kommunikation
mellem det sundhedsfaglige personale og patient er en
grundlæggende forudsætning for den behandling,
sundhedsvæsenet kan tilbyde den enkelte patient. Derfor yder
sundhedsvæsenet tolkebistand til personer, der ikke taler
dansk. Hensigten hermed er at sikre, at læge og patient
forstår hinanden til gavn for såvel behandling som
patientsikkerhed.
Den nødvendige, fortrolige og
grundlæggende kommunikation mellem læge og patient skal
man efter regeringens opfattelse ikke risikere at hindre ved at
lægge et gebyr på tolkebistand.
Derfor foreslås det, at reglen om, at
personer, der har boet her i landet i mere end 7 år, skal
betale gebyr for at modtage tolkebistand i forbindelse med
sygehusbehandling og konsultationer ved alment praktiserende
læger og praktiserende speciallæger, afskaffes.
Forslaget indebærer, at der ikke længere skal betales
gebyr for tolkebistand, der ydes i sundhedsvæsenet i
forbindelse med sygehusbehandling, konsultation hos alment
praktiserende læge og praktiserende speciallæge.
3. Egenbetaling i forbindelse
med kunstig befrugtning, refertilisation og sterilisation i det
offentlige sundhedsvæsen
3.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i lov om kunstig
befrugtning, jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september
2006 med senere ændringer, må det offentlige
sygehusvæsen kun yde behandling med kunstig befrugtning til
par, der ikke har fælles børn, eller enlige kvinder,
der ikke har børn, jf. lovens § 1 a,
stk. 1.
Såfremt et par eller en enlig kvinde har
fået et barn ved kunstig befrugtning og efter endt behandling
fortsat har nedfrosne æg, kan det offentlige
sygehusvæsen dog tilbyde oplægning af æg med
henblik på, at parret eller kvinden kan få flere
børn, jf. lovens § 1 a, stk. 2. Der tilbydes
ikke herudover behandling med kunstig befrugtning i det offentlige
sygehusvæsen med henblik på, at et par eller en enlig
kvinde kan få flere børn.
Ud over de i loven fastsatte regler om adgang til
behandling med kunstig befrugtning er der i regionerne praksis for,
at parret eller den enlige kvinde i forbindelse med
fertilitetsbehandling kan blive tilbudt op til tre behandlinger med
udtagne og befrugtede æg (IVF/ICSI-behandlinger). Det
bemærkes, at IVF står for In Vitro Fertilisation
(reagensglasbefrugtning), og ICSI står for Intra
Cytoplasmatisk Sperm Injektion (mikroinsemination).
Hos praktiserende speciallæger foretages der
også behandling med kunstig befrugtning (inseminationer) i et
vist omfang. I henhold til overenskomsten har alment praktiserende
læger, der praktiserer i henhold til sundhedslovens
§ 60, mulighed for at henvise til undersøgelse og
behandling hos praktiserende speciallæger og kan herunder
henvise til fertilitetsydelser hos praktiserende speciallæger
i gynækologi og obstetrik. Overenskomsten om
speciallægehjælp mellem Regionernes Lønnings- og
Takstnævn (RLTN) og Foreningen af Speciallæger (FAS)
fastsætter vilkårene for ydelser i
speciallægepraksis i medfør af sundhedslovens
§ 64.
I medfør af lov nr. 1546 af 21. december
2010 om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse
med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. samt
sundhedsloven og på baggrund af den tidligere regerings
genopretningspakke blev der pr. 1. januar 2011 indført
egenbetaling for bestemte behandlinger med kunstig befrugtning,
sterilisation og refertilisation i det offentlige
sygehusvæsen. På baggrund heraf og med hjemmel i
bekendtgørelse nr. 285 af 5. april 2011 om betaling for
bestemte behandlinger med kunstig befrugtning, refertilisation og
sterilisation i det offentlige sundhedsvæsen har
regionsrådene siden 1. januar 2011 opkrævet betaling
for:
•
Gennemførte behandlingsforsøg med insemination og for
gennemførte behandlingsforsøg med reagensglas (IVF
både med eller uden intra cytoplasmatisk sperm injektion,
hvor der behandles med et eller flere optøede, befrugtede
æg) på offentlige sygehuse.
•
Donorsæd, som anvendes på offentlige sygehuse i
forbindelse med gennemførte behandlingsforsøg med
insemination eller gennemførte behandlingsforsøg med
IVF med eller uden intra cytoplasmatisk sædcelle
injektion.
•
Sterilisation af personer, der er fyldt 25 år, og som kan
blive steriliseret uden tilladelse, på offentlige
sygehuse.
•
Refertilisation, som foretages på offentlige sygehuse.
Regionsrådene har desuden ikke siden 1.
januar 2011 ydet behandlingsforsøg med insemination og
behandlingsforsøg med IVF med eller uden intra
cytoplasmatisk sædcelle injektion samt refertilisation eller
sterilisation ved praktiserende speciallæge.
Egenbetalingen omfatter ikke
behandlingsforsøg med kunstig befrugtning, når der som
led i behandlingen foretages genetisk undersøgelse af et
befrugtet æg, hvor der er en kendt og væsentlig
øget risiko for, at barnet får en alvorlig arvelig
sygdom. Egenbetaling omfatter ej heller behandlingsforsøg
med kunstig befrugtning, når Sundhedsstyrelsen efter
udredning og sundhedsfaglig vurdering i konkrete tilfælde har
meddelt tilladelse til anvendelse af
præimplantationsdiagnostik ved kunstig befrugtning på
grund af tungtvejende hensyn til behandling af et barn med
livstruende sygdom i familien.
3.2. Overvejelser og
lovforslag
Det er regeringens opfattelse, at
sundhedsvæsenet skal være kendetegnet ved lige adgang
for alle. Det er desuden regeringens opfattelse, at egenbetaling
på det reproduktive område medfører social
ulighed og diskrimination i forhold til adgang til sundhedsydelser,
idet reglerne om egenbetaling har medført, at
mindrebemidlede stilles ringere i forhold til at modtage
behandling.
Regeringen ønsker at sikre, at ufrivilligt
barnløse ikke stilles dårligere i det offentlige
sundhedsvæsen end andre grupper. Derfor foreslås den
egenbetaling, som den tidligere regering indførte pr. 1.
januar 2011 for bestemte behandlinger med kunstig befrugtning,
sterilisation og refertilisation, fjernet.
4. Egenbetaling for
lægemidler til fertilitetsbehandling
4.1. Gældende ret
Reglerne om tilskud til lægemidler findes i
sundhedslovens afsnit X. Der ydes efter de gældende regler
tilskud til lægemidler, som af Lægemiddelstyrelsen er
meddelt generelt tilskud. Herudover ydes der generelt klausuleret
tilskud betinget af, at lægemidlet er ordineret på
recept til behandling af bestemte sygdomme eller persongrupper.
Uanset, at lægemidlet ikke er meddelt tilskud, kan
Lægemiddelstyrelsen i særlige tilfælde bestemme,
at der skal ydes tilskud til køb af et lægemiddel
(enkelttilskud). Kriterierne for bevilling af medicintilskud
fremgår af medicintilskudsbekendtgørelsen.
Tilskuddets størrelse beregnes med
udgangspunkt i borgerens samlede udgift til medicin med tilskud
opgjort i tilskudspriser, jf. sundhedslovens § 150, som
borgeren har købt inden for en periode på 1 år,
der regnes fra første indkøbsdato (tilskudsperiode).
En ny tilskudsperiode starter første gang borgeren
køber lægemidler med tilskud efter udløbet af
den foregående tilskudsperiode.
Sammenhængen mellem tilskuddets
størrelse og den samlede årlige udgift til
tilskudsberettigede lægemidler, før tilskuddet er
trukket fra, ses af nedenstående tabel 1, der anvender de fra
1. januar 2011 gældende beløbsgrænser:
| | | Tabel 1 | | | Samlet årlig
udgift pr. person til tilskudsberettigede lægemidler
før tilskud er trukket fra | Tilskud til personer over 18 år,
pct. | Tilskud til personer under 18 år,
pct. | 0-865 kr. | 0 | 60 | 865-1.410 kr. | 50 | 60 | 1.410-3.045 kr. | 75 | 75 | Over 3.045 kr. | 85 | 85 | | | | Grænse for
kronikertilskud (skal søges af lægen): | | | Voksne: Over 16.436 kr. (egenbetaling =
3.555 kr.) | 100 | | Børn og unge under 18 år: Over
20.260 kr. (egenbetaling= 3.555 kr.) | | 100 | | | |
|
Med virkning fra den 1. januar 2011
indførte den tidligere regering sammen med Dansk Folkeparti
øget egenbetaling på lægemidler, der ordineres
til fertilitetsbehandling. Med virkning fra køb foretaget
pr. 1. januar 2011 og fremefter opgøres tilskuddet til disse
lægemidler separat. Der gælder en årlig
egenbetalingsgrænse på 15.000 kr. (2011-niveau). Hvis
udgifterne til fertilitetsmedicin i løbet af et år fra
første køb overstiger 15.000 kr., får borgeren
- i den resterende del af året - 100 pct. tilskud til den del
af udgiften, som overstiger 15.000 kr.
Samtidig bortfaldt muligheden for at få en
bevilling af kronikertilskud til brug for køb af
lægemidler til fertilitetsbehandling.
Sammenhængen mellem tilskuddets
størrelse og den samlede årlige udgift til
tilskudsberettigede lægemidler ordineret til
fertilitetsbehandling, før tilskuddet er trukket fra, ses af
nedenstående tabel 2, der anvender de fra 1. januar 2011
gældende beløbsgrænser:
| | Tabel 2 | | Samlet årlig
udgift pr. person til tilskudsberettigede lægemidler, der
ordineres til fertilitetsbehandling, før tilskud er trukket
fra | Tilskud, pct. | 0-15.000 kr. | 0 | Over 15.000kr. | 100 | | |
|
Lægemiddelstyrelsens Centrale
Tilskudsregister (CTR) er et elektronisk register over de
oplysninger, der er nødvendige for, at apoteket kan beregne
korrekt tilskud til borgeren. Apotekerne har pligt at anvende
oplysningerne i CTR ved beregning af tilskud til borgeren
således, at korrekt tilskud bliver fratrukket i
ekspeditionsøjeblikket.
For at kunne håndtere beregning af korrekt
tilskud til fertilitetsmedicin efter de beløbsgrænser
og procentsatser, der blev indført den 1. januar 2011, blev
både CTR og Lægemiddelstyrelsens
lægemiddeloplysningssystem og apotekssystemerne ændret
med virkning fra den 1. januar 2011.
Med virkning fra den 1. januar 2011 har CTR ved
indberetning af køb af tilskudsberettigede lægemidler
til fertilitetsbehandling dannet en separat saldo (CTR-B) til
beregning af tilskud til disse lægemidler.
Indberetning af køb af andre tilskudsberettigede lægemidler og
beregning af tilskud efter de almindelige
beløbsgrænser og procentsatser sker i borgerens
oprindelige CTR-saldo (CTR-A).
4.2. Overvejelser og
lovforslag
Regeringens vil afskaffe den særlige,
øgede egenbetaling på lægemidler, der ordineres
til fertilitetsbehandling, og det foreslås derfor, at
reglerne om den øgede egenbetaling for lægemidler til
fertilitetsbehandling ophæves.
Samtidig foreslås det, at der med virkning
fra lovens ikrafttræden beregnes tilskud til
fertilitetslægemidler i henhold til den almindelige regel i
sundhedslovens § 146.
I forlængelse heraf foreslås det
endvidere, at det igen bliver muligt at få en bevilling af
kronikertilskud på baggrund af oplysninger om et stort,
varigt og veldokumenteret behov for lægemidler til
fertilitetsbehandling.
Det forudsættes, at
Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR),
Lægemiddelstyrelsens lægemiddeloplysningssystem (KAT)
og apotekernes IT-systemer ændres således, at der
genetableres den nødvendige systemunderstøttelse til
korrekt beregning af tilskud til borgeren i
ekspeditionsøjeblikket.
Den parallelle saldo (CTR-B) i CTR til
opgørelse og beregning af tilskuddet til
fertilitetslægemidler lukkes for indberetning af nye
transaktioner fra apotekerne med virkning fra denne lovs
ikrafttræden.
Samtidig foreslås det at fastsætte
overgangsregler med henblik på at undgå en eventuel
utilsigtet forøget egenbetaling for personer, der på
tidspunktet for lovens ikrafttræden, er i gang med en
1-årig periode i CTR-B. Reglerne skal sikre, at der ikke er
borgere, der som følge af denne lovændring bliver
stillet ringere end efter de gældende regler om tilskud til
lægemidler ordineret til fertilitetsbehandling. Der henvises
til bemærkningerne til nærværende lovforslags
§ 2. I forlængelse heraf vil
receptbekendtgørelsens regler om, at der af kassebonen fra
apoteket skal fremgå oplysninger om borgerens saldo i CTR-B,
slutdato for tilskudsperioden i CTR-B etc., blive ændret i
overensstemmelse hermed.
5. De økonomiske
konsekvenser for det offentlige
Forslaget § 1, nr. 1, om afskaffelse af
gebyr for tolkning i sundhedsvæsenet vil medføre
udgifter for 0,5 mio. kr. årligt. Det hidtidige gebyr for
tolkebistand var fastsat således, at det dækkede
regionernes udgifter til administration af ordningen.
Forslagets § 1, nr. 2-9, om
ophævelse af egenbetaling for behandling med kunstig
befrugtning, sterilisation og refertilisation samt ændring i
medicintilskud vil medføre udgifter for 213 mio. kr.
årligt.
Herudover medfører lovforslaget merudgifter
for staten til de nødvendige IT-mæssige tilpasninger i
Lægemiddelstyrelsens Lægemiddeloplysningssystem (KAT)
og Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR).
Dette forventes at medføre udviklingsomkostninger for i alt
975.000 kr. Forslaget medfører desuden merudgifter for
staten til af de nødvendige IT-mæssige tilpasninger i
apotekersystemerne. Apotekernes leverandører kompenseres med
700.000 kr. for udvikling af de IT-løsninger, som vurderes
at være nødvendige, for at opnå en smidig
løsning.
Lovforslaget kan medføre mindre merudgifter
til medicintilskud til borgere, der bliver omfattet af
lovforslagets overgangsregler.
Endelig er der merudgifter for staten i
forbindelse med oplysningsvirksomhed om regelændringerne til
borgere, læger og apotekere. Dette forventes at
medføre udgifter for ca. 0,5 mio. kr.
6. De administrative
konsekvenser for det offentlige
Forslagets § 1, nr. 1, betyder, at
regionerne ikke længere skal opkræve gebyr for
tolkebistand for personer, der har boet her i landet i mere end 7
år. Omfanget af tolkeydelser vil være
uændret.
Ophævelse af egenbetaling for behandling med
kunstig befrugtning, sterilisation og refertilisation forventes at
medføre en mindre lettelse for regionerne i forbindelse med
opkrævning af betaling.
7. De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
I det omfang lovforslaget resulterer i
ændret efterspørgsel på området vedr.
behandling med kunstig befrugtning, kan forslaget have
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. I det omfang
lovforslaget resulterer i en ændret efterspørgsel
efter medicin til fertilitetsbehandling, kan det have
økonomiske konsekvenser for
lægemiddelvirksomheder.
8. De administrative
konsekvenser for borgerne
Forslagets har ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
9. De miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Rådets direktiv 89/105/EØF af 21.
december 1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for
lægemidler til mennesker og disse lægemidlers
inddragelse under de nationale sygesikringsordninger
fastlægger regler for proceduren for et lægemiddels
inddragelse i de nationale sygesikringsordninger. Det fremgår
af direktivets artikel 11, 2. pkt., at medlemsstaterne straks skal
underrette Kommissionen om ændringer i reglerne
vedrørende lægemidlernes inddragelse under de
nationale sygesikringsordninger m.v. Regeringen har i
overensstemmelse hermed til hensigt at notificere Kommissionen om
de foreslåede ændringer. Det er regeringens opfattelse,
at den ændrede egenbetaling på lægemidler til
fertilitetsbehandling, der fastlægges med lovforslaget, er
forenelig med bestemmelserne i direktivet.
Forslaget indeholder derudover ingen EU-retlige
aspekter.
11. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget sendes i høring parallelt med
fremsættelsen af lovforslaget. Foruden
offentliggørelse på høringsportalen vil
nedenstående blive hørt:
3F, Amgros, Bedre Psykiatri - landsforeningen for
pårørende, Beredskabsstyrelsen, Børne- og
UngdomsPsykiatrisk Selskab, Børnerådet,
Børnesagens Fællesråd, Børns
vilkår, Center for Hjerneskade, Center for Små
Handicapgrupper, Center for sundhed og træning, Middelfart,
Center for sundhed og træning, Skælskør, Center
for sundhed og træning, Århus, Danmarks
Apotekerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk Erhverv, Dansk
Fertilitetsselskab, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk IT
- Råd for IT- og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor
Forening, Dansk Kvindesamfund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk
Psykolog Forening, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab
for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, Dansk
Tandlægeforening, Dansk Tandplejerforening, Danske
Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Danske
Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner,
Datatilsynet, Den Centrale Videnskabsetiske Komité, Det
Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd,
Epilepsihospitalet i Dianalund, Ergoterapeutforeningen,
Facebookgruppen "Behandling af barnløse SKAL være
gratis! ", Falck A/S, Farmakonomforeningen, FOA,
Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske Diætister,
Foreningen af Parallelimportører af lægemidler,
Foreningen af Radiografer i Danmark, Foreningen af
Speciallæger, Foreningen Forældre og Fødsel,
Foreningen Pårørende til Sindslidende,
Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands
Hjemmestyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Hospice Forum Danmark,
Industriforeningen for Generiske Lægemidler, Institut for
Menneskerettigheder, Institut for Muskelsvind,
Jordemoderforeningen, KL, Kræftens Bekæmpelse,
Kvinderådet, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere,
Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere,
Landsforeningen af Statsaut. Fodterapeuter, Landsforeningen for
Bedre Hørelse, Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske,
Biseksuelle og Transpersoner, Landsforeningen for Ufrivilligt
Barnløse, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og
selvskade, Landsforeningen SIND, Lægeforeningen,
Lægemiddelindustriforeningen, Lægemiddelstyrelsen,
Megros, Mødrehjælpen, OASIS, Organisationen af
Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen i Danmark,
Patientforsikringen, Patientombuddet, Pharmadanmark, Praktiserende
Lægers Organisation, PTU's RehabiliteringsCenter, RCT-
København, RCT-Jylland, Regionernes Lønnings- og
Takstnævn, Rehabiliteringscenter for Muskelsvind,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden
på Grønland, Rigsrevisionen, Sankt Lukas Hospice,
Sclerosecenter Haslev, Sclerosecenter Ry, Scleroseforeningen, Sct.
Maria Hospice, Sjældne Diagnoser, Statsforvaltningen
Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland, Statsforvaltningen
Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, Statsforvaltningen
Syddanmark, Sundhedsstyrelsen, Sygesikringen Danmark,
Tandlægernes Nye Landsforening, VaccinationsForum,
Vejlefjord, Yngre Læger, ÆldreForum,
Ældremobiliseringen, Ældresagen.
| | | 12. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | De økonomiske konsekvenser for det
offentlige | | Forslaget § 1, nr. 1, om
afskaffelse af gebyr for tolkning i sundhedsvæsenet vil
medføre udgifter for 0,5 mio. kr. årligt. Det
hidtidige gebyr for tolkebistand var fastsat således, at det
dækkede regionernes udgifter til administration af
ordningen. | | | | | | Forslagets § 1, nr. 2-9, om
ophævelse af egenbetaling for behandling med kunstig
befrugtning, sterilisation og refertilisation samt ændring i
medicintilskud vil medføre udgifter for 213 mio. kr. | | | | | | Herudover medfører lovforslaget
merudgifter for staten til de nødvendige IT-mæssige
tilpasninger i Lægemiddelstyrelsens
Lægemiddeloplysningssystem (KAT) og
Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR). Dette
forventes at medføre udviklingsomkostninger for i alt
975.000 kr. Forslaget medfører desuden merudgifter for
staten til de nødvendige IT-mæssige tilpasninger i
apotekersystemerne. Apotekernes leverandører kompenseres med
700.000 kr. for udvikling af de IT-løsninger, som vurderes
at være nødvendige, for at opnå en smidig
løsning. | | | | | | Lovforslaget kan medføre mindre
merudgifter til medicintilskud til borgere, der bliver omfattet af
lovforslagets overgangsregler. | | | | | | Endelig er der merudgifter for staten i
forbindelse med oplysningsvirksomhed om regelændringerne til
borgere, læger, apotekere. Dette forventes at medføre
udgifter for ca. 0,5 mio. kr. | De administrative konsekvenser for det
offentlige | Forslagets § 1, nr. 1, betyder,
at regionerne ikke længere skal opkræve gebyr for
tolkebistand for personer, der har boet her i landet i mere end 7
år. Omfanget af tolkeydelser vil være
uændret. | | | | | | Ophævelse af egenbetaling for
behandling med kunstig befrugtning, sterilisation og
refertilisation forventes at medføre en mindre lettelse for
regionerne i forbindelse med opkrævning af betaling. | | De økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | I det omfang lovforslaget resulterer i
ændret efterspørgsel på området vedr.
behandling med kunstig befrugtning, kan forslaget have
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. I det omfang
lovforslaget resulterer i en ændret efterspørgsel
efter medicin til fertilitetsbehandling, kan det have
økonomiske konsekvenser for
lægemiddelvirksomheder. | | De administrative konsekvenser for
borgerne | Forslagets har ingen administrative
konsekvenser for borgerne. | | De miljømæssige
konsekvenser | Forslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser. | | Forholdet til EU-retten | Rådets direktiv 89/105/EØF af
21. december 1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for
lægemidler til mennesker og disse lægemidlers
inddragelse under de nationale sygesikringsordninger
fastlægger regler for proceduren for et lægemiddels
inddragelse i de nationale sygesikringsordninger. Det fremgår
af direktivets artikel 11, 2. pkt., at medlemsstaterne straks skal
underrette Kommissionen om ændringer i reglerne
vedrørende lægemidlernes inddragelse under de
nationale sygesikringsordninger m.v. Regeringen har i
overensstemmelse hermed til hensigt at notificere Kommissionen om
de foreslåede ændringer. Det er regeringens opfattelse,
at den ændrede egenbetaling på lægemidler til
fertilitetsbehandling, der fastlægges med lovforslaget, er
forenelig med bestemmelserne i direktivet. | | | | | . | Forslaget indeholder derudover ingen
EU-retlige aspekter | | | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
§ 1
Til nr. 1
Sundhedslovens § 50, stk. 2 og 3,
ophæves.
Ændringen indebærer, at
regionsrådene ikke længere skal opkræve gebyr for
tolkebistand fra personer, der har boet her i landet i 7 år
eller derover, og som har behov for tolkebistand i forbindelse med
behandling hos alment praktiserende læger, praktiserende
speciallæger og på sygehus.
Det vil herefter være vederlagsfrit for
patienter, der efter sundhedsloven har ret til behandling hos
alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge
samt på sygehus at modtage tolkebistand, når
lægen skønner, at en tolk er nødvendig for
behandlingen.
Til nr. 2 og 3
Ændringerne af § 64, som
foreslåede i forslagets § 1, nr. 2 og 3,
ophæver hjemmelsgrundlaget for, at et regionsråd i
medfør af § 8 i bekendtgørelse nr. 285 af
5. april 2011 om betaling for bestemte behandlinger med kunstig
befrugtning, refertilisation og sterilisation i det offentlige
sundhedsvæsen ikke yder betaling for behandlingsforsøg
med insemination og behandlingsforsøg med in vitro
fertilisation med eller uden intra cytoplasmatisk sædcelle
injektion samt refertilisation eller sterilisation ved
praktiserende speciallæge.
De behandlinger (ydelsesnumre), som i forbindelse
med ikrafttræden af egenbetaling i speciallægeregi,
udgik af overenskomsten, vil således på ny blive
tilskudsberettigede.
Til nr. 4 og 5
De foreslåede ændringer af
§ 81 ophæver hjemmelsgrundlaget for
bekendtgørelse nr. 285 af 5. april 2011 om betaling for
bestemte behandlinger med kunstig befrugtning, refertilisation og
sterilisation i det offentlige sundhedsvæsen. Et
regionsråd vil som konsekvens heraf ikke have hjemmel til at
opkræve egenbetaling for behandlingsforsøg med kunstig
befrugtning, sterilisation eller refertilisation.
Det bemærkes, at afskaffelse af egenbetaling
i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning i det
offentlige sygehusvæsen ikke indebærer ændringer
vedrørende regionernes behandlingsniveau, d.v.s. tilbud om 3
gennemførte IVF-behandlinger (med friske æg) i
forbindelse med barnløshed.
Til nr. 6
Med den foreslåede ophævelse af § 146 a, vil tilskud til
lægemidler til fertilitetsbehandling fra lovens
ikrafttræden blive beregnet efter den almindelige regel om
beregning af tilskuddets størrelse i sundhedslovens
§ 146.
Alle borgerens køb af tilskudsberettigede
lægemidler indberettes herefter til en og samme saldo i CTR
(CTR-A) med henblik på kunne beregne og fratrække
tilskud i ekspeditionsøjeblikket.
Til nr. 7
Med den foreslåede ophævelse af § 147, stk. 2,
genindføres muligheden for at få en bevilling af
kronikertilskud på baggrund af oplysninger om et stort,
varigt og veldokumenteret behov for køb af lægemidler
til fertilitetsbehandling.
Bevilling af kronikertilskud, der udstedes
på baggrund af oplysninger om et stort, varigt og
veldokumenteret behov for fertilitetslægemidler,
tidsbegrænses i henhold til fast praksis til 2 år.
Bevillingerne udstedes med virkning fra
ansøgningstidspunktet, men hvis borgeren er i gang med en
tilskudsperiode i CTR-A, gælder bevillingen fra begyndelsen
af denne periode. Bevillingen udløber som udgangspunkt 2
år fra ansøgningstidspunktet, men hvis borgeren
på dette tidspunkt er i gang med en tilskudsperiode i CTR-A,
gælder bevillingen til udløbet af denne
tilskudsperiode.
Til nr. 8
Den foreslåede ændring af § 149, stk. 1, hvormed
henvisningen til § 146 a udgår, er en konsekvens
af, at § 146 a ophæves.
Til nr. 9
Den foreslåede ændring af § 149 a, hvormed henvisningen til
§ 146 a udgår, er en konsekvens af, at
§ 146 a ophæves.
§ 2
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. januar 2012. Loven finder fra denne dato anvendelse for
behandling med kunstig befrugtning, sterilisation og
refertilisation samt anvendelse for køb af lægemidler
foretaget efter lovens ikrafttræden. Det er tillige fra 1.
januar 2012, at regionsrådene ikke længere skal
opkræve gebyr for tolkebistand fra personer, der har boet her
i landet i 7 år eller derover, og som har behov for
tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment praktiserende
læger, praktiserende speciallæger og på
sygehus.
Med overgangsbestemmelserne i § 2,
stk. 2-7, om tilskud til medicin, fastsættes der regler
henblik på at undgå, at der er personer, der som
følge af det foreliggende forslag, bliver stillet ringere
end efter de gældende regler.
En utilsigtet øget egenbetaling kan
eksempelvis opstå i følgende situation:
En person har i perioden fra 1. juli 2011 til 31.
december 2011 købt lægemidler ordineret til
fertilitetsbehandling for mere end 15.000 kr. og har efter reglen i
den gældende § 146 a haft en egenbetaling på
15.000 kr. (i CTR-B). Personen har derfor en forventning om, at der
vil være 100 pct. i tilskud køb af tilskudsberettigede
fertilitetslægemidler frem til den 30. juni 2012.
Med denne lovs ikrafttræden den 1. januar
2012 lukkes CTR-B for indberetning af transaktioner fra apotekerne,
og beregningen af tilskud til fertilitetslægemidler sker
herefter som for alle andre tilskudsberettigede lægemidler i
CTR-A efter den almindelige regel i § 146. Alt efter hvor
meget personen i eksemplet har købt af andre
tilskudsberettigede lægemidler, kan vedkommende få en
egenbetaling til køb af fertilitetslægemidler frem til
den 30. juni 2012, som personen ikke havde forudsat efter de
gældende regler.
Med de forslåede overgangsbestemmelser i
§ 2, stk. 2-5, sikres det, at sådanne personer
ikke stilles ringere end efter de gældende regler.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 2,
stk. 2, beregnes for personer, der på tidspunktet for lovens
ikrafttræden er i gang med en 1-årig tilskudsperiode i
CTR-B, 1) den resterende egenbetaling til tilskudsberettigede
fertilitetslægemidler, de pågældende personer
ville have haft, hvis deres CTR-B periode havde fortsat til
udløb, og 2) den maksimale resterende egenbetaling til
tilskudsberettigede lægemidler, jf. sundhedslovens § 146
(CTR-A), som de pågældende personer kan få i den
samme periode, dog maksimalt 7.299 kr.
Med loftet på 7.299 kr. over den maksimale
egenbetaling i perioden er der taget udgangspunkt i, at personer,
der har et stort, varigt og veldokumenteret behov for køb af
tilskudsberettigede lægemidler, kan få en bevilling af
kronikertilskud efter lægens ansøgning herom. Med en
bevilling af kronikertilskud udgør den maksimale
egenbetaling til tilskudsberettigede lægemidler i CTR-A 3.655
kr. (2012-niveau) per tilskudsår. Personer, der er i gang med
et CTR-A tilskudsår på tidspunktet for lovens
ikrafttræden, kan således maksimalt få en
egenbetaling på 7.299 kr. i perioden, hvilket svarer til, at
de per lovens ikrafttræden har købt et
tilskudsberettiget lægemiddel til 1 kr. hvor til skal
lægges det gældende recepturgebyr, jf. § 14 i
bekendtgørelse nr. 1000 af den 19. oktober 2011 om beregning
af forbrugerpriser m.v. på lægemidler.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 2,
stk. 3, justeres saldoen i CTR-A, hvis den resterende egenbetaling
til fertilitetslægemidler, som de pågældende
personer ville have haft i resten af deres CTR-B periode, er mindre
end den maksimale egenbetaling de pågældende personer
kan få i samme periode i CTR-A, således at den
resterende egenbetaling i CTR-A perioden svarer til den
egenbetaling de pågældende personer ville have haft,
hvis deres CTR-B periode havde fortsat til udløb, dog
maksimalt til et beløb svarende til den resterende
egenbetaling i de pågældende personers
igangsværende CTR-A periode. I forbindelse med justeringen
sker der ingen genberegning af tilskud eller generering af
udligningsbeløb.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 2, stk. 4, vil den justerede saldo, jf.
stk. 3, for personer omfattet af stk. 3, der ikke har en
igangværende CTR-A periode, posteres uden genberegning af
tilskud og generering af udligningsbeløb ved de
pågældende personers førstkommende køb af
tilskudsberettigede lægemidler, hvor en ny CTR-A periode
påbegyndes. Hvis en ny CTR-A periode ikke påbegyndes
inden det tidspunkt, hvor personens CTR-B periode ville have
udløbet, bortfalder saldoen.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 2, stk. 5, justeres CTR-A perioden (for personer
omfattet af stk. 3), der udløber før CTR-B
perioden ville have udløbet, så CTR-A perioden
får samme startdato som CTR-B perioden og samme
udløbsdato, som CTR-B perioden ville have haft.
Transaktioner foretaget fra starten af den oprindelige CTR-A
periode indtil CTR-A periodens nye starttidspunkt omposteres til
det nye starttidspunkt, uden genberegning af tilskud og generering
af udligningsbeløb.
Med den foreslåede bestemmelse i § 2,
stk. 6, overføres eventuelle positive eller negative
udligningsbeløb (for lidt eller for meget betalt tilskud)
fra CTR-B til CTR-A i forbindelse med, at CTR-B lukkes for
indberetning af nye transaktioner. Regulering af
udligningsbeløb vil ske i medfør at sundhedslovens
§ 149. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at
egenbetaling til fertilitetsbehandling efter de gældende
regler er opkrævet korrekt.
Med bestemmelsen i § 2, stk. 7,
foreslås det, at beregningerne efter § 2, stk. 2,
foretages per lovens ikrafttræden, og at
Lægemiddelstyrelsen får op til en uge til at sikre, at
alle justeringer, posteringer og overførsler sker korrekt
med virkning fra lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 4 for
så vidt angår posteringer. Lægemiddelstyrelsen
vil informere om status på sit netsted og ved information til
relevante patientforeninger.
Ministeriet er opmærksomt på, at der
med overgangsreglerne kan være personer, der bliver stillet
mere fordelagtigt end de nødvendigvis kan have haft en
forventning om.
Situationen kan opstå således: En
person har i perioden fra 1. juli 2011 til 31. december 2011
købt tilskudsberettigede lægemidler ordineret til
fertilitetsbehandling for mere end 15.000 kr. og har i
medfør af reglen i den gældende § 146 a haft
en egenbetaling på 15.000,- kr. (i CTR-B). Denne person har
derfor en forventning om, at der vil være 100 pct. i tilskud
køb af tilskudsberettigede fertilitetslægemidler frem
til den 30. juni 2012. Personen har i perioden fra den 1. juni 2011
til den 31. december 2011 købt andre tilskudsberettigede
lægemidler for 150 kr. og derfor haft en egenbetaling
på 150 kr. (i CTR-A). Personen har en forventning om tilskud
til disse lægemidler beregnes efter de almindelige regler i
§ 146, hvor der fortsat vil være en
egenbetaling.
Med overgangsordningen samt en bevilling af
kronikertilskud vil denne person få 100 pct. i tilskud til
alle tilskudsberettigede lægemidler, herunder
ikke-fertilitetslægemidler uanset, at personen kun har haft
en egenbetaling på 150 kr. til
ikke-fertilitetslægemidler i sin igangværende CTR-A
periode, og dermed kan blive stillet mere fordelagtigt, end
personen nødvendigvis kunne forvente.
§ 3
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland. For
Færøernes vedkommendes kan loven - helt eller delvist
- sættes i kraft ved kongelig anordning med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger. For
Grønlands vedkommende er kompetencen til at fastsætte
regler på sundhedsområdet overgået til
selvstyrets myndigheder.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I sundhedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, senest
ændret ved lov nr. 607 af 14. juni 2011, foretages
følgende ændringer: | | | | § 50. Regionsrådet yder
vederlagsfri tolkebistand til personer, som har behov herfor i
forbindelse med behandling hos alment praktiserende læge og
praktiserende speciallæge samt sygehusbehandling efter
nærmere regler fastsat af indenrigs- og
sundhedsministeren. Stk. 2.
Regionerne opkræver gebyr for tolkebistand fra personer, der
har boet her i landet i mere end 7 år. Der opkræves
gebyr for hver behandling på sygehus eller hos læge,
hvor der benyttes tolk. Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler om beregning af bopælsperioden, gebyrets
størrelse og opkrævning af gebyr, herunder om, at
nærmere bestemte personer ikke skal betale gebyr, hvor
særlige hensyn taler for det. | | 1. § 50, stk. 2 og 3, ophæves. | | | | § 64. Regionsrådet yder
vederlagsfri behandling hos praktiserende speciallæge til
personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, når
behandlingen sker efter henvisning fra den valgte alment
praktiserende læge, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 2. Til
personer, der er omfattet af sikringsgruppe 2, yder
regionsrådet tilskud til behandling hos praktiserende
speciallæge med samme beløb, som afholdes for
tilsvarende lægehjælp til personer, der er omfattet af
sikringsgruppe 1. Stk. 3. Ved
behandling eller undersøgelse, der efter henvisning fra
alment praktiserende læge ydes af en speciallæge, inden
for hvis speciale der ikke findes en overenskomst med det
offentlige, yder regionsrådet tilskud til delvis
dækning af udgiften efter nærmere regler, der
fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren. Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler om henvisning til behandling efter stk. 1, herunder at
kravet om henvisning til behandling hos praktiserende
speciallæge kan fraviges i nærmere bestemt omfang.
Endvidere kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte
nærmere regler om, at en praktiserende speciallæge kan
henvise til behandling hos en anden praktiserende speciallæge
i nærmere bestemt omfang. | | 2. I § 64, stk. 1, ændres
»stk. 4 og 5« til: »stk. 4« | Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om, at
regionsrådet ikke yder behandling efter stk. 1 eller
tilskud efter stk. 2 og 3 til nærmere bestemte
behandlinger med kunstig befrugtning, refertilisation eller
sterilisation. | | 3. § 64, stk. 5,
ophæves. | | | | § 81. Sygehusbehandling efter
bestemmelserne i afsnit VI, VII og VIII er vederlagsfri for
patienten, jf. dog stk. 2-5. | | 4. I § 81, stk. 1, ændres
»stk. 2-5« til »stk.2-4«. | Stk. 2.
Regionsrådet opkræver betaling for bestemte
behandlinger med kunstig befrugtning og refertilisation samt
sterilisation af personer, der efter § 105, stk. 1,
kan blive steriliseret uden tilladelse. Indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler herom,
herunder om betalingens størrelse. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan desuden fastsætte regler om, at der
ikke skal opkræves betaling for nærmere bestemte
behandlinger. Stk. 3.
Regionsrådet kan opkræve betaling af patienten for
behandling efter § 80, stk. 2. Behandlingen kan dog
ydes vederlagsfrit, når regionsrådet under de
foreliggende omstændigheder skønner det
rimeligt. Stk. 4. Hvor
særlige forhold taler herfor, kan indenrigs- og
sundhedsministeren uanset reglerne i §§ 79 og 80,
fastsætte nærmere regler om, at regionsrådene
vederlagsfrit skal yde visse behandlinger, uanset hvor patienten
bor. Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler,
hvorefter der ydes personer, som midlertidigt opholder sig her i
landet, vederlagsfri behandling ved det regionale
sygehusvæsen. | | 5. § 81, stk. 2,
ophæves. Stk. 3-5 bliver herefter
stk. 2-4. | | | | § 146
a. Tilskuddet til lægemidler omfattet af
§ 144 eller § 145, der ordineres til
fertilitetsbehandling, afhænger af personens samlede udgift
hertil opgjort i tilskudspriser, jf. § 150, inden for en
periode på 1 år, der regnes fra første
indkøbsdato og beregnes i henhold til de i stk. 2
fastsatte beløbsgrænser og procentsatser. En ny
periode indledes, første gang patienten køber
lægemidler med tilskud til fertilitetsbehandling efter
udløbet af den foregående periode. Stk. 2. Der ydes
ikke tilskud til lægemidler til fertilitetsbehandling,
såfremt den samlede udgift udgør 15.000 kr. eller
derunder inden for en periode på 1 år. Overstiger den
samlede udgift inden for en periode på 1 år 15.000 kr.,
udgør tilskuddet 100 pct. af den del, som overstiger 15.000
kr. | | 6. § 146 a ophæves. | | | | § 147. Lægemiddelstyrelsen kan
bestemme, at for personer med et stort, varigt og fagligt
veldokumenteret behov for lægemidler kan tilskuddet til
køb af lægemidler med tilskud i henhold til
§§ 144, 145 og 158 a udgøre 100 pct. af den
del af den samlede egenbetaling opgjort i tilskudspriser, som
udgør mere end 3.270 kr. årligt
(kronikertilskud). | | | Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for lægemidler, der
ordineres til fertilitetsbehandling. | | 7. § 147, stk. 2,
ophæves. | | | | § 149. Er der ved køb af
lægemidler ydet et tilskud, som overstiger det, patienten
efter regler i § 146, stk. 2 og 3, § 146
a, stk. 2, og §§ 147 og 148 var berettiget til,
skal der reguleres herfor i forbindelse med patientens
førstkommende køb af lægemidler med tilskud i
henhold til §§ 144, 145 og 158 a. Reguleringen kan
dog i helt særlige tilfælde udskydes til det
næstfølgende køb af tilskudsberettigede
lægemidler. Er der ved køb af lægemidler ydet et
tilskud, som er mindre end det, patienten efter reglerne i
§ 146, stk. 2 og 3, § 146 a, stk. 2,
og §§ 147 og 148 var berettiget til, reguleres der
herfor i forbindelse med patientens førstkommende køb
af lægemidler med tilskud. Stk. 2. Ved
patientens død bortfalder regionsrådets krav på
regulering, mens krav mod regionsrådet skal fremsættes
senest 1 år efter patientens død. Oplysninger om
lægemiddelkøb, herunder oplysninger om
udligningsbeløb m.v., slettes fra Lægemiddelstyrelsens
Centrale Tilskudsregister, jf. § 156, 1 år efter
patientens død. | | 8. I § 149, stk. 1, udgår
»§ 146 a, stk. 2,« to steder. | | | | § 149
a. En gang årligt den 1. januar reguleres de
beløb, der er nævnt i § 146, stk. 2 og
3, § 146 a, stk. 2, og § 147, med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Stk. 2.
Beløbsgrænserne afrundes nedad til nærmeste hele
kronebeløb, der kan deles med fem. | | 9. I § 149 a, stk. 1, udgår
»§ 146 a, stk. 2,«. | | | | | | § 2 | | | | | | Loven træder i kraft den 1.
januar 2012 og finder anvendelse for køb af lægemidler
foretaget efter lovens ikrafttræden. | | | | | | Stk. 2. For
personer, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er
i gang med en 1-årig periode, jf. § 146 a,
stk. 1, som affattet ved § 2, nr. 5, i lov nr. 1546
af den 21. december 2010, (»CTR-B periode") beregnes: 1) den egenbetaling til tilskudsberettigede
fertilitetslægemidler de pågældende personer
ville have haft, hvis deres CTR-B periode havde fortsat til
udløb, og 2) den maksimale resterende egenbetaling
til tilskudsberettigede lægemidler, jf. sundhedslovens
§ 146 (»CTR-A«), som de
pågældende personer kan få i CTR-A, indtil det
tidspunkt, hvor deres CTR-B periode ville have udløbet, dog
maksimalt 7.299 kr. Hvis de pågældende personer
per lovens ikrafttræden ikke har igangværende CTR-A
periode, udgør den maksimale resterende egenbetaling 3.655
kr. Stk. 3. For
personer, hvor beløbet, der beregnes efter stk. 2, nr. 1, er
mindre end beløbet, der beregnes efter stk. 2, nr. 2,
justeres saldoen i deres per lovens ikrafttræden
igangværende CTR-A periode, således at saldoen kommer
til at svare til, at de pågældende personer får
en egenbetaling svarende til beløbet i stk. 2, nr. 1, dog
maksimalt til et beløb svarende til den resterende
egenbetaling i de pågældende personers
igangværende CTR-A periode. I forbindelse med justeringen
sker der ingen genberegning af tilskud eller generering af
udligningsbeløb. Stk. 4. For
personer omfattet af stk. 3, der per lovens ikrafttræden ikke
har en igangværende CTR-A periode, posteres den justerede
saldo, jf. stk. 3, uden genberegning af tilskud og generering af
udligningsbeløb ved de pågældende personers
førstkommende køb af tilskudsberettigede
lægemidler, hvor en ny CTR-A periode påbegyndes. Hvis
en ny CTR-A periode ikke påbegyndes inden det tidspunkt, hvor
personens CTR-B periode ville have udløbet, justeres saldoen
ikke. Stk. 5. For
personer omfattet af stk. 3, der har en CTR-A periode, der
udløber før CTR-B perioden ville have udløbet,
justeres de pågældende personers per lovens
ikrafttræden igangværende CTR-A periode, så denne
CTR-A periode får samme startdato som CTR-B perioden og samme
udløbsdato, som CTR-B perioden ville have haft.
Transaktioner foretaget fra starten af den oprindelige CTR-A
periode indtil CTR-A periodens nye starttidspunkt omposteres til
det nye starttidspunkt, uden genberegning af tilskud og generering
af udligningsbeløb. | | | Stk. 6. For personer,
der på tidspunktet for lovens ikrafttræden har et
negativt eller positivt udligningsbeløb registreret i CTR-B,
vil udligningsbeløbet blive overført til CTR-A til
regulering efter bestemmelsen i sundhedslovens § 149. Stk. 7. Beregningen i
stk. 2 foretages per lovens ikrafttræden. Justeringer,
posteringer og overførsler i CTR, jf. stk. 3-6, sker senest
en uge efter lovens ikrafttræden med virkning fra lovens
ikrafttræden, jf. dog stk. 4 for så vidt
angår posteringer. | | | | | | § 3 | | | | | | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger. | | | |
|