Betænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 11. januar 2012
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. november 2011 og var til 1.
behandling den 6. december 2011. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i
Beskæftigelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og
beskæftigelsesministeren sendte den 28. oktober 2011 dette
udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 17. Den 30. november
2011 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne
høringssvar, et notat herom og et ligestillingsnotat til
udvalget.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget
til vedtagelse uændret.
Venstres, Socialdemokraternes, Dansk Folkepartis, Radikale
Venstres, Socialistisk Folkepartis, Liberal Alliances og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at det er
afgørende at sikre ordentlige forhold for
sygedagpengemodtagerne. Derfor er det rimeligt og rigtigt, at den
kommunale indsats på sygedagpengeområdet følges
tæt, og at borgerne får en korrekt og rettidig
opfølgning i deres sygedagpengesager.
Det er samtidig afgørende, at der laves om på et
system, hvor kommunerne straffes unødigt eller i urimelig
grad, hvis reglerne om rettidighed kun overskrides i relativt
få tilfælde.
Derfor er der god fornuft i at videreføre den
nuværende suspension af bestemmelsen om, at der ikke kan ydes
statsrefusion på kommunale udgifter til sygedagpenge,
så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at
foretage korrekt og rettidig opfølgning. Kommunerne
får dermed mulighed for at demonstrere, om bestemmelsen om
økonomisk sanktionering ved manglende rettidighed er
overflødig eller påkrævet.
Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter
lovforslaget, men finder det afgørende, at
regeringspartierne snarest muligt fremsætter lovforslag om
ophævelse af varighedsbegrænsningen for sygedagpenge,
således at en sygemeldt ikke kan miste retten til
sygedagpenge, førend vedkommendes situation er afklaret,
dvs. at det er afklaret, om vedkommende er rask eller skal have en
anden offentlig ydelse som følge af nedsat arbejdsevne. Det
vil kræve en permanent ændring af refusionsreglerne,
således at kommunerne kompenseres for en eventuel merudgift
som følge heraf.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Ane Halsboe-Larsen (S) Bjarne
Laustsen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jan Johansen (S) Leif Lahn
Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Nadeem Farooq (RV) Andreas Steenberg (RV) Finn Sørensen (EL)
Eigil Andersen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Annette Vilhelmsen
(SF) Christian Juhl (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans
Andersen (V) Louise Schack Elholm (V) Claus Hjort Frederiksen (V)
Jacob Jensen (V) Peter Juel Jensen (V) Inger Støjberg (V)
Ulla Tørnæs (V) Fatma Øktem (V) Bent
Bøgsted (DF) nfmd. Jens
Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF) Pia
Adelsteen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Mai Henriksen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 44 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 45
Bilagsnr. | Titel |
1 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
2 | Høringssvar, høringsnotat og
ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | 1. udkast til betænkning |
5 | 2. udkast til betænkning |