Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 20. marts 2012
Forslag
til
Lov om ændring af lov om bæredygtige
biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra
transport og lov om fremme af vedvarende energi1)
(Tvungen iblanding af biobrændstoffer
i benzin og diesel, der sælges til landtransport til
slutbrugere, og udpegning af områder til statslige udbud af
arealer til havvindmøller)
§ 1
I lov om bæredygtige biobrændstoffer
og om reduktion af drivhusgasser fra transport, jf.
lovbekendtgørelse nr. 674 af 21. juni 2011, foretages
følgende ændringer:
1.
Lovens titel affattes
således:
»Lov om bæredygtige
biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra
transport (biobrændstofloven)«
2. I
§ 3, stk. 1, ændres
»stk. 2« til: »stk. 4«.
3. I
§ 3 indsættes efter stk. 1
som nye stykker:
»Stk. 2. Benzin,
der sælges til landtransport til slutbrugere, skal indeholde
mindst 1 pct. bæredygtigt biobrændstof, jf. § 4,
målt efter energiindhold, jf. dog stk. 3. Diesel, der
sælges til landtransport til slutbrugere, skal indeholde
mindst 1 pct. bæredygtigt biobrændstof, jf. § 4,
målt efter energiindhold. Alt brændstof, der
sælges til transport, dog ikke til landbrugs- og
skovbrugstraktorer og fartøjer til sejlads, og som
indeholder biobrændstoffer, anses som solgt til
landtransport.
Stk. 3. Benzin på
98 oktan eller derover er undtaget fra kravet i stk. 2, men
indgår i forpligtelsen efter stk. 1.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 4-8.
4. To
steder i § 3, stk. 2, der bliver
stk. 4, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og
2«.
5. I
§ 3, stk. 4, der bliver stk. 6,
ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.
6. I
§ 3, stk. 6, der bliver stk. 8,
ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.
7. I
§ 3 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Stk. 2
finder ikke anvendelse, hvis der foreligger
1) veldokumenteret
nedbrud i blandingsanlæg,
2) ekstrem kulde
eller
3) force
majeure.«
8. I
§ 5, stk. 1, ændres
»§ 3, stk. 5« til: »§ 3, stk.
7«.
9. I
§ 5, stk. 2, ændres
»§ 3, stk. 4« til: »§ 3, stk.
6«.
10. I
§ 8, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »§ 3, stk. 1«: »eller
2«.
11. I
§ 8, stk. 1, nr. 6, ændres
», eller« til: »,«.
12. I
§ 8, stk. 1, nr. 7, ændres
»stk. 1.« til: »stk. 1, eller«.
13. I
§ 8, stk. 1, indsættes som
nr. 8:
»8) i
erhvervsmæssigt øjemed forsætligt anvender
brændstof, der er købt i Danmark, og som ikke opfylder
kravene i § 3, stk. 2.«
§ 2
I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 22 indsættes efter stk. 2
som nye stykker:
»Stk. 3. Klima-,
energi- og bygningsministeren kan udpege områder, der
reserveres til statslige udbud af arealer til havvindmøller.
Områder, hvortil der allerede er meddelt tilladelse, kan ikke
udpeges.
Stk. 4. Når et
område udpeges efter stk. 3, eller når en udpegning
ophæves, skal beslutningen herom offentliggøres.
Stk. 5. Når
ministeren har udpeget et område efter stk. 3, kan der ikke
indgives ansøgninger uden for udbud, der helt eller delvis
omfatter det udpegede område.
Stk. 6. Klager over
afslag på ansøgning om tilladelse til
forundersøgelser, jf. stk. 7, begrundet i, at staten selv
har behov for at råde over et areal, er ikke til hinder for,
at området sendes i udbud inden klagesagens
afslutning.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 7-10.
2. I
§ 22, stk. 5, der bliver stk. 9,
ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2, 7 og
8«.
3. I
§ 22, stk. 6, der bliver stk. 10,
ændres »stk. 4« til: »stk. 8«.
4. I
§ 23, stk. 4, ændres
»§ 22, stk. 3« til: »§ 22, stk.
7«.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. april 2012.
Stk. 2. § 3, stk.
2, 2. pkt., i lov om bæredygtige biobrændstoffer og om
reduktion af drivhusgasser fra transport som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 3, har virkning fra den 1. januar 2013, for
så vidt angår diesel, der sælges til
jernbanedrift.
Stk. 3. I perioden fra
den 1. april 2012 til den 31. december 2012 er virksomheder, der
leverer dieselolie til jernbanedrift, undtaget fra forpligtelsen i
§ 3, stk. 1, i lov om bæredygtige biobrændstoffer
og om reduktion af drivhusgasser fra transport for den mængde
dieselolie, der leveres til jernbanedrift.
Officielle noter
1) Loven gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23.
april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder og om ændring og senere ophævelse af
direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side
16.