B 103 Forslag til folketingsbeslutning om ret til uddannelse for ledige på dagpenge.

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2012-13
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 05-04-2013

Fremsat: 05-04-2013

Fremsat den 5. april 2013 af Christian Juhl (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Finn Sørensen (EL)

20121_b103_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 5. april 2013 af Christian Juhl (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Finn Sørensen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om ret til uddannelse for ledige på dagpenge

Folketinget pålægger regeringen inden den 1. juli 2013 at gennemføre lovgivning, der sikrer, at alle ledige har ret til 1 års betalt uddannelse på dagpenge, inden for samme rammer som loven om forsørgelse og uddannelse (lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, jf. lov nr. 1374 af 23. december 2012).

Bemærkninger til forslaget

Forslaget skal sikre, at ledige får ret til 1 års uddannelse på arbejdsløshedsdagpenge, således at de kan opkvalificere sig eller omskoles.

Det er blevet et mantra i debatten om arbejdsløshed, at de ledige er for dårligt uddannede. Det er en sandhed med mange modifikationer, hvilket bl.a. ses af, at mange nyuddannede havner i ledighed.

Rigtigt er det derimod, at der aktuelt sker mange forskydninger i, hvilke uddannelser der efterspørges på arbejdsmarkedet. Vi står altså i en situation, der skriger på efteruddannelse. Derfor er det helt nødvendigt med en stærkere indsats for uddannelse af folk, der er blevet skubbet ud af arbejdsmarkedet under krisen.

Skriftlig fremsættelse

Christian Juhl (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ret til uddannelse for ledige på dagpenge.

(Beslutningsforslag nr. B 103)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.