Fremsat den 4. december 2012 af Martin
Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Marie Krarup (DF),
Christian Langballe (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en kritisk gennemgang af internationale
konventioner og aftaler, som begrænser Danmarks muligheder
for at føre en selvstændig udlændingepolitik
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende folketingssamling at
nedsætte en kommission, der kritisk skal gennemgå de
internationale konventioner og aftaler, som Danmark er forpligtet
til at følge, men som i mange tilfælde begrænser
Danmark i forhold til at føre en selvstændig politik
på udlændinge- og statsborgerretsområdet.
Kommissionen skal afslutningsvis afgive en betænkning med
anbefalinger til, hvilke muligheder Danmark har for at tage
forbehold over for de pågældende konventioner og
aftaler, og hvordan Danmark kan arbejde for en modernisering af
konventionerne.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Det er efter forslagsstillernes
opfattelse de senere år blevet mere og
mere tydeligt, at det i visse situationer er problematisk, at
Danmark er forpligtet af internationale konventioner og aftaler,
som ikke tager højde for nationalstaters
behov for i visse situationer at agere
suverænt. Efter forslagsstillernes opfattelse
gør dette sig for Danmarks vedkommende særlig
gældende på udlændingeområdet, hvor Danmark
er stærkt begrænset i forhold til at kunne udøve
en selvstændig politik på grund af vores
internationale forpligtelser. Konventioner såsom den
europæiske menneskerettighedskonvention og
flygtningekonventionen bliver anvendt uden skelen til den
konkrete situation og uden skelen til, om
konventionerne er tidssvarende i forhold til den
virkelighed, som bliver påvirket af konventionernes
indhold. Internationale konventioner og aftaler tillægges en
så stor værdi, at Danmark i visse situationer er
fuldstændig handlingslammet over for
konkrete problemstillinger.
Endvidere har der efter forslagsstillernes
opfattelse udviklet sig en politisk debatkultur, hvor det
at udtale kritik over for Danmarks internationale forpligtelser
tolkes som kritikernes tilkendegivelse af, at de ikke
ønsker, at Danmark skal deltage i internationalt
samarbejde. Det er efter forslagsstillernes opfattelse
dybt problematisk, at der ikke er rum for en saglig, men
også kritisk drøftelse af indholdet
af diverse konventioner og aftaler og deres relevans i dagens
Danmark.
Forslagsstillerne ønsker med dette
beslutningsforslag, at der nedsættes en kommission, som
kritisk skal gennemgå de konventioner og aftaler, som Danmark
er forpligtet til at følge. Hensigten er, at
der skabes et forum, hvor politikere, fagfolk fra de relevante
ministerier og eksperter kan drøfte Danmarks
internationale forpligtelser, og hvordan det sikres, at
Danmark i sidste ende selv bestemmer, hvordan dansk lovgivning
skal se ud, uden at internationale aftaler kan ændre på
dette.
Kommissionens sammensætning og formål
Forslagsstillerne ønsker, at
kommissionen skal sammensættes af et medlem udpeget fra hvert
af Folketingets partier og en repræsentant fra henholdsvis
Udenrigsministeriet og Justitsministeriet. Der skal
ligeledes sidde eksperter med speciale i international ret.
Kommissionens arbejde må maksimalt vare 2 år og
skal munde ud i en betænkning, hvoraf det klart
fremgår, dels hvordan Danmark kan tage forbehold
for dele af de internationale konventioner og aftaler,
som Danmark er en del af, dels hvordan Danmark kan arbejde for
en modernisering af de eksisterende konventioner og aftaler.
Kommissionen skal ligeledes i overensstemmelse med de politiske
hensigter bag dette beslutningsforslag vurdere
nødvendigheden af at henvise til internationale konventioner
og aftaler i dansk asyl- og udlændingelovgivning, herunder
udvisningsreglerne, da disse henvisninger i visse tilfælde
kan risikere at gøre konventionerne unødigt
forpligtende i stedet for blot at være vejledende for f.eks.
domstolene. Endvidere skal kommissionen undersøge,
hvordan det sikres, at de danske domstole i sager, hvor det er
nødvendigt og rimeligt, alene baserer deres
afgørelser på dansk ret og ikke lader international
ret tilsidesætte dansk ret og intentionerne bag den nationale
lovgivning. Den overordnede hensigt med kommissionens arbejde er
således at sikre, at Folketinget suverænt kan
lovgive om bl.a. reglerne for udvisning,
asyl, familiesammenføring, indfødsret osv.
uden at blive tvunget af det internationale samfund til at
ændre kurs.
Dette beslutningsforslag med
bemærkninger skal tjene som udgangspunktet for kommissionens
arbejde. Såfremt det er nødvendigt at udarbejde et
kommissorium til brug for kommissionens arbejde, skal dette ske ved
forhandling mellem Folketingets partier, dog således at
kommissoriet er på linje med dette beslutningsforslag og
tilhørende bemærkninger.
Forslagsstillerne er opmærksomme
på, at Justitsministeriet den 9. marts 2012 fremsendte et
notat indeholdende en gennemgang af Danmarks internationale
forpligtelser på udlændinge- og
statsborgerretsområdet til Folketinget, jf. UUI alm. del -
bilag 88 (folketingsåret 2011-12). Notatet er efter
forslagsstillernes opfattelse en faktuel gennemgang af
Danmarks internationale forpligtelser, og det indeholder
derfor ikke anbefalinger til, hvor Danmark kan sikre sin
suverænitet over for konventionerne. Notatet indeholder ej
heller anbefalinger til, hvordan Danmark kan forsøge at
påvirke en modernisering af konventionerne.
Konsekvenserne af Danmarks internationale forpligtelser
De negative konsekvenser af Danmarks
internationale forpligtelser er mange. En ifølge
forslagsstillerne dybt problematisk konsekvens er, at der i dag
lever en hel del udlændinge i Danmark, som har fået en
udvisningsdom, f.eks. på grund af adskillige tilfælde
af grov kriminalitet, men som alligevel får lov til at blive
her, med henvisning til at udvisningen af dem vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det kan f.eks.
være, hvis den udviste risikerer dødsstraf eller at
blive underkastet tortur, umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf, eller hvis den udviste står til at
blive udvist til lande, hvor han eller hun ikke er beskyttet mod
videresendelse til sit hjemland. Dertil kommer, at den kriminelles
tilknytning til Danmark og den kriminelles ret til familieliv
også vil spille ind i afgørelsen af, om vedkommende i
praksis kan udvises.
Det er naturligvis ikke forslagsstillernes
intention med dette beslutningsforslag, at Danmark i højere
grad skal udvise folk til tortur og dødsstraf. Men det er
dog forslagsstillernes holdning, at vi Danmark har ret til at sende
et klart signal til kriminelle udlændinge om, at vi ikke
ønsker deres tilstedeværelse i Danmark. En henvisning
til en kriminel persons ret til familieliv og vedkommendes ringe
tilknytning til sit hjemland bør ikke være nok til, at
vedkommende kan få lov til at blive i Danmark.
At Danmark begrænses stærkt af
sine internationale forpligtelser i forhold til at føre en
selvstændig politik på udlændingeområdet,
ses særlig tydeligt i de kendelser, som kommer fra
internationale domstole såsom Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol. Domstolen udvider konstant definitionen
af menneskerettighederne, og det indskrænker - fra dom til
dom - de nationale parlamenters indflydelse mere og mere. Et helt
konkret eksempel på, at Danmark har rettet ind efter
Menneskerettighedsdomstolen med voldsomme konsekvenser til
følge, så vi, da domstolen den 28. juni 2011 afsagde
dom i en sag, hvor Storbritannien ønskede at sende to
afviste asylansøgere tilbage til Somalia (dommen i sagen
Sufi og Elmi mod Storbritannien). Ved dommen fastslog Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at tilbagesendelse af
somaliske statsborgere til visse områder i Somalia som
udgangspunkt må anses for en krænkelse af
menneskerettighedskonventionens artikel 3 på grund af den
generelle sikkerhedssituation i Somalia. De danske
udlændingemyndigheder, Flygtningenævnet og
Udlændingestyrelsen, rettede straks ind efter dommen, og i
praksis har dette i 2012 betydet en eksplosion i antallet af
somaliere, der får asyl i Danmark. Dertil kommer den
selvforstærkende effekt, som er opstået i
kølvandet på den ændrede danske asylpraksis:
Når somaliere som hovedregel får asyl i Danmark, vil
mange flere somaliere end hidtil søge til Danmark. Selv om
somaliere er den gruppe udlændinge i Danmark, som er
sværest at få integreret i samfundet, er vi altså
på grund af hensynet til menneskerettighederne tvunget til at
tage imod et stort antal af dem. Dette er efter forslagsstillernes
mening dybt skadeligt for det danske samfund.
Et andet meget konkret eksempel på, at
Danmark har måttet føje sig for internationale
konventioner, har vi set på statsborgerskabssområdet.
Her er Danmark i henhold til FN's konvention af 1961 om
begrænsning af statsløshed forpligtet til at meddele
indfødsret til personer, der er statsløse og
født i Danmark, uanset at de ikke lever op til de krav, der
ellers stilles til personer, der ønsker dansk
statsborgerskab. Danmark er ovenikøbet forpligtet til at
give statsborgerskab til statsløse personer, selv i de
tilfælde, hvor Politiets Efterretningstjeneste har vurderet,
at de pågældende personer kan udgøre en fare for
rigets sikkerhed. Her er der altså tale om et tydeligt
eksempel på, at konventionen tillægges mere vægt
end grundlovens § 44, der ellers bestemmer, at det tilkommer
Folketinget at meddele indfødsret, da »Ingen
udlænding kan få indfødsret uden ved lov«.
Det er efter forslagsstillernes opfattelse yderst problematisk,
når internationale konventioner og aftaler som i dette
eksempel dikterer, hvordan Folketinget skal lovgive, og dermed
fratager Danmark sin suverænitet.
Danmark
fortsat et stærkt medlem af det internationale samfund
Forslagsstillerne ønsker at
understrege, at selv om visse partier, politikere,
debattører og foreninger uundgåeligt vil udlægge
dette beslutningsforslag som et forsøg på at bygge
mure omkring fædrelandet eller som et forsøg på
at melde Danmark ud af det internationale samfund, er det på
ingen måde formålet og intentionen med
beslutningsforslaget. Tværtimod ønsker
forslagsstillerne, at Danmark forbliver en stærk
international aktør, og at Danmark stiller sig i spidsen for
en moderniseringsproces, for så vidt angår indholdet og
rækkevidden af internationale aftaler og konventioner.
Danmark skal efter forslagsstillernes mening også fortsat
være en aktiv og respekteret aktør i
udviklingspolitikken og i udenrigspolitikken og fortsat arbejde for
at fremme grundlæggende rettigheder til f.eks. børn og
kvinder i udviklingslandene, ligesom Danmark skal fastholde sin
førerposition i forhold til at hjælpe flygtninge i
nærområdet.
Forslagsstillerne anerkender, at det er en
yderst vanskelig diskussion og et ømtåleligt emne,
ligesom forslagsstillerne anerkender, at det er afgørende,
at fremgangsmåden bliver så afbalanceret og nuanceret
som muligt, således at Danmark ikke med rimelighed kan
beskyldes for at svigte sit internationale ansvar.
Forslagsstillerne kunne sagtens pege på
konkrete konventioner og/eller bestemte artikler i konventionerne,
som Danmark efter forslagsstillernes opfattelse burde tage
forbehold for. Den fremgangsmåde er bevidst fravalgt. I
stedet har forslagsstillerne valgt at fremhæve en række
overordnede politiske ønsker. Det er efterfølgende op
til kommissionen at finde frem til de konkrete tiltag, der kan
løse ovennævnte problemstillinger.
Såfremt dette beslutningsforslag
vedtages, vil Danmark gå i gang med en proces, som på
sigt vil betyde, at vi genvinder selvstændigheden på
udlændinge- og statsborgerretsområdet. Hensynet til
Danmarks overordnede interesser vil igen få førsteret
frem for hensynet til internationale konventioner. Et sådant
stærkt dansk initiativ vil efter forslagsstillernes vurdering
møde stor forståelse, anerkendelse og opbakning i
mange af de lande, vi normalt sammenligner os med. Frustrationen
over f.eks. ikke at kunne udvise dybt kriminelle personer på
grund af hensynet til menneskerettighederne deles bl.a. af den
britiske regering, fordi Storbritannien ikke kan udvise den
kontroversielle imam Abu Qatada, der beskrives som Bin Ladens
højre hånd, og som mistænkes for at
planlægge terror. I relation til denne sag udtalte den
britiske justitsminister Chris Grayling i en tale til de britiske
parlamentsmedlemmer: »Jeg tror ikke, at de, der skabte de
menneskerettighedslove, vi lige nu lever under, ville have, at
mennesker, der har en åben hensigt om at skade dette land,
skulle kunne bruge menneskeretslovene til at modarbejde at blive
sendt hjem til deres oprindelseslande« (»Britisk
justitsminister vil ændre menneskeretslovene«,
Politiken den 14. november 2012).
Skriftlig fremsættelse
Martin Henriksen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
kritisk gennemgang af internationale konventioner og aftaler, som
begrænser Danmarks muligheder for at føre en
selvstændig udlændingepolitik.
(Beslutningsforslag nr. B 36)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.