B 69 Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2012-13
Status: Forkastet

Betænkning

Afgivet: 07-05-2013

Afgivet: 07-05-2013

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 7. maj 2013

20121_b69_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 7. maj 2013

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. februar 2013 og var til 1. behandling den 23. april 2013. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og SIU) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres medlemmer af udvalget stiller sig naturligvis på offerets side, særlig når det handler om seksuelle overgreb på børn. Venstre er af den opfattelse, at en forældelsesfrist i forbindelse med pædofilisager er en nødvendighed, men mener samtidig, at den nuværende lovgivning ikke er tilstrækkelig.

Den nuværende forældelsesfrist, som indtræder ved det fyldte 18. år og gælder 10 år frem, mener Venstre ikke er tilstrækkelig, på trods af at justitsministeren med lovforslag nr. L 141 lægger op til at forlænge forældelsesfristen i visse sager, men kun med 3 år. Venstre ønsker ikke som forslagsstillerne helt at afskaffe forældelsesfristen, da Venstre anerkender, at muligheden for at løfte bevisbyrden forringes, som tiden går, og at en forældelsesfrist kan udgøre en motivation for at anmelde en gerningsmand inden fristens udløb. Omvendt er der i dag også efter vedtagelsen af lovforslag nr. L 141 mulighed for, at der kan opstå situationer, hvor en pædofil erkender seksuelle overgreb, men ikke kan idømmes en straf på grund af forældelsesreglerne, og en sådan situation finder Venstre uacceptabel. Venstre så helst, at justitsministeren indkaldte Folketingets partier til en forhandling om spørgsmålet, men da ministeren ikke har ønsket det, men i stedet har fremsat lovforslag nr. L 141 med en begrænset forlængelse af forældelsesfristerne, ser Venstre ikke anden mulighed end at støtte beslutningsforslaget.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget stiller sig altid på ofrenes side, idet Dansk Folkeparti mener, at vi som lovgivere bør støtte ofrene for kriminalitet og ikke de kriminelle. Derfor er det også af yderste vigtighed, at ofrene kan træde frem med en anmeldelse til politiet, når de er mentalt klar til det, og når de er fysisk gamle nok og modne nok til at gøre det. Det er en ekstremt alvorlig sag at blive udsat for seksuelt misbrug som barn. Derfor er det utilstedeligt, hvis vi beskytter de, der begår seksuelle overgreb mod børn, herunder pædofile, mod retsforfølgelse ved at sætte en frist for, hvornår anmeldelsen senest skal være indgivet. Der vil i sagens natur ikke altid være vidner til incestsager eller pædofiles krænkelser. Krænkelserne foregår oftest i det skjulte. Det er en vigtig samfundsopgave at beskytte børn mod misbrug og seksuel udnyttelse. Forslagsstillerne tager denne opgave meget alvorligt og ønsker en mere målrettet indsats mod pædofili. Seksuelle overgreb er så grove forbrydelser, og den omstændighed, at de begås mod børn eller unge, gør det rimeligt, at der ikke gælder en forældelsesfrist. Det er her, lovgiverne må træde i karakter og stille sig på ofrenes side i stedet for på de kriminelles.

Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Jesper Petersen (S) Julie Skovsby (S) Mogens Jensen (S) Mette Reissmann (S) Ole Hækkerup (S) Rasmus Prehn (S) Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia Stampe (RV) Camilla Hersom (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) fmd. Mette Boye (SF) Pernille Skipper (EL) Frank Aaen (EL) Henning Hyllested (EL) Doris Jakobsen (SIU) Kim Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Inger Støjberg (V) Karen Jespersen (V) Jan E. Jørgensen (V) Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Pia Adelsteen (DF) Kim Christiansen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Tom Behnke (KF) nfmd. 

Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)45
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 69

Bilagsnr.

Titel

1
Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
2
1. udkast til betænkning