L 2 Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd.

(Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning i bestyrelser m.v. for statslige institutioner og virksomheder m.v.).

Af: Minister for ligestilling og kirke Manu Sareen (RV)
Udvalg: Ligestillingsudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 03-10-2012
1. behandlet / henvist til udvalg 23-10-2012
Betænkning afgivet 28-11-2012
2. behandlet/direkte til 3. behandling 13-12-2012
3. behandlet, vedtaget 14-12-2012
Ministerområde:
Ministeriet for Ligestilling og Kirke
Resumé:
Loven har til formål at sikre en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd i statslige virksomheders bestyrelser m.v. Loven pålægger alle statslige institutioner og virksomheder at opstille måltal for antallet af det underrepræsenterede køn i deres bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer. Endvidere skal statslige institutioner og virksomheder med 50 eller flere medarbejdere udarbejde en politik for at øge antallet af det underrepræsenterede køn i deres øvrige ledelsesniveauer. Loven indebærer desuden en ophævelse af den nuværende mulighed for at gøre forskel på kvinder og mænd i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.
Afstemning:
Vedtaget 56 stemmer for forslaget (S, RV, SF, EL) 49 stemmer imod forslaget (V, DF, LA, KF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Sambehandlet med: