Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 21:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisiko fra vandløb og søer. (Bemyndigelse til fastsættelse af regler om oversvømmelseskort, digital fremsendelse af oversvømmelseskort og risikostyringsplaner m.v.).

Af miljøministeren (Ida Auken).

(Fremsættelse 04.10.2012).

Jeg giver først ordet til Venstres ordfører, hr. Henrik Høegh.

Tak for det. Miljøministeren foreslår med L 21, at der skabes bedre viden om risiko for oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg, og miljøministeren får bemyndigelse til at fastsætte rammer for spildevandsforsyningsselskabernes pligt til at give kommunalbestyrelserne og ejere af fast ejendom viden om risiko for oversvømmelser som følge af kraftige regnskyl. Herudover kan ministeren fastsætte nogle bestemmelser om, at spildevandsforsyningsselskaberne for egen regning eller ved at hæve spildevandsafgifterne kan undlade at oprette de såkaldte oversvømmelseskort. Men tro mig, mange af de her omkostninger vil blive dækket gennem en stigning af spildevandsafgifterne.

Vi er sådan set indforståede med, at ministeren fremsætter et lovforslag, som tager hul på løsningerne af problemerne ved oversvømmelser. Det er et lovforslag, som gør det nemmere for kommunerne at planlægge den vigtige klimatilpasning, og i øvrigt et lovforslag, som også i en vis udstrækning gør det nemmere for ejere af fast ejendom at kunne forebygge oversvømmelser i deres ejendomme. Men som vi læser forslaget, og som det fremgår af en række høringssvar, skal ikke bare det kommende oversvømmelseskort, men sandsynligvis også de nye afgifter på den enkelte families eller virksomheds forbrug af drikkevand være det, der skal dække de kommende byrder ved klimatilpasninger i fremtiden, som vi alle ved kommer, og som er store. Vi taler derfor her om nogle udgifter, som nogle steder uden tvivl vil blive væsentligt større end blot at frembringe et oversvømmelseskort.

Vi kan derfor ikke støtte forslaget, før vi har en aftale om en anden model for opkrævning af spildevandsafgifter. Vi kan ikke støtte denne betalingsmodel, som kan blive meget belastende for en del arbejdsintensive virksomheder, herunder bl.a. fødevarevirksomheder.

Læser man spildevandsudvalgets rapport fra 2011, så dokumenterer den tydeligt, at store vandforbrugende virksomheder betaler uforholdsmæssigt store dele af spildevandsselskabernes udgifter. Derfor er det kritisabelt, at de mange store økonomiske konsekvenser, der er på vej ved lovforslaget, i stor stil påduttes disse virksomheder, fordi man har valgt at finansiere opgaven via den kendte model for spildevandstakster.

I stedet for at finansiere lovforslaget gennem en fast afgift pr. kubikmeter uanset forbrug så mener vi, at vi lige så godt allerede nu i forbindelse med det her forslag kan finde en mere retfærdig model for betalingen. Også her har spildevandsudvalget peget på en trappemodel. Ved den undgår vi, at en enkelt virksomhed kommer til at betale en meget stor andel. Der er vist eksempler på en virksomhed, som betaler i nærheden af 29 pct. af spildevandsomkostningerne ved et enkelt selskab.

Så vi er positive over for at tage fat på løsninger med oversvømmelser, men vi er stålsatte med hensyn til, at vi må have fundet en ny betalingsmodel. Det kan vi lige så godt gøre nu, inden vi implementerer det her lovforslag. Også her skal jeg meddele, at disse holdninger samtidig dækker Det Konservative Folkeparti.

Der er en kort bemærkning fra hr. Torben Hansen.

Tak, formand. Jeg må sige, at jeg undres lidt over Venstres ordfører. For på den ene side siger man, at det er o.k., at vi nu kommer i gang med det her – og det drejer sig jo sådan set bare om en kortlægning af de steder, hvor vi kan få store problemer med vand, efter den aftale, som regeringen lavede med kommunerne her i juni 2012. Men på den anden side er det, Venstre lægger op til nu, rent faktisk, at man vil flytte den regning, som nu deles efter forbrug, fra storforbrugerne og over til de ganske almindelige familier rundtomkring i de danske byer.

Er det virkelig det, som Venstre står her og siger, nemlig at man vil flytte regningen, som alle jo deles om nu efter forbrug, noget, som vel er relativt retfærdigt i forhold til kortlægningen af oversvømmelser, sådan at Jensen, Pedersen, Hansen og Sørensen kommer til at betale en større del af regningen, selv om det måske er dem, der bruger meget få kubikmeter i deres daglige drift i hjemmet? Er det sådan, man skal forstå det, Venstre vil?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at det er hr. Torben Hansen ubekendt, at vi i lang tid, faktisk i det sidste års tid, flere gange har talt i Miljøudvalget om de her omkostninger, at vi i lang tid har talt om, at disse store omkostninger kommer vi til at skulle finde en anden betalingsmodel for, og at Spildevandsudvalget netop har foreslået en trappemodel.

Vi er nødt til at se på, hvordan vi gør det her kostægte. Vi vil simpelt hen ikke være med til at vælte de her udgifter ud over virksomheder, noget, som klart vil betyde, at vi sender endnu flere arbejdspladser ud af det her land.

Man kan spørge sig selv: Var det retfærdigt, at der i en by, når en virksomhed lukkede, skete en stigning for alle andre forbrugere i omegnen af 20 pct.? Har det så hidtil været en kostægte og retfærdig model? Og vi kan spørge os selv: Er det disse virksomheder, der nu skal foretage klimatilpasninger? Eller er det en mere generel samfundsopgave? Og er det fair at pålægge de få virksomheder, de arbejdspladser, så store omkostninger for hele samfundets opgave med klimatilpasninger?

Det mener vi ikke. Og derfor vil vi gerne have taget fat på det allerede nu.

Hr. Torben Hansen.

Tak, formand. Jamen jeg synes, at Venstres ordfører blander pærer og æbler sammen, og det kan selvfølgelig være meget passende her om efteråret. Men kan Venstres ordfører ikke bekræfte, at det her lovforslag er om udarbejdelse af oversvømmelseskort? Det her drejer sig jo ikke om en total omlægning af den måde, som spildevandsafledningen finansieres på, det drejer sig om oversvømmelseskort, så man kan komme i gang med klimatilpasninger.

Det er jo ikke flere milliarder kroner, vi taler om, det er 30 mio. kr. fordelt over hele landet. Det er det, der sådan set ligger i det her lovforslag. Synes Venstres ordfører ikke, at det er lidt rigeligt at tage det, at man nu kommer i gang med at lave de her oversvømmelseskort, som gidsel i en sag om, hvordan man ellers kan finansiere spildevandsafledningen med takster – og her er der tale om flere milliarder kroner om året?

Synes Venstre ikke, at det er lidt voldsomt at tage det her, at vi nu kommer i gang med oversvømmelseskort, som gidsel i noget, som man vil have gennemført, og som slet ikke har noget med det her lovforslag at gøre?

Ordføreren.

Omvendt kan jeg spørge hr. Torben Hansen: Synes hr. Torben Hansen, at det er rimeligt, at vi med det her åbner en mulighed for, at netop de omtalte store klimatilpasningsomkostninger kan hentes ved samme betalingsmodel, hvorved betalingen af oversvømmelseskortene skal findes?

Der står direkte i bemærkningerne til lovforslaget, at det her gælder oversvømmelseskortene, men at det også gælder øvrige tiltag ifølge miljøbeskyttelseslovens §, hvis nummer jeg ikke kan huske lige nu – men det dækker jo, og det ser vi også i høringssvarene.

Man skaber her mulighed for, at når kommunerne har set på oversvømmelseskortene og er blevet enige om, hvilke tilpasninger der skal ske, kan disse aktiviteter foregå, og så kan de videreføres ved hjælp af den samme model, som vi nu fastlægger her i forbindelse med oversvømmelseskort.

Så af hensyn til princippet vil jeg gerne slå fast fra starten, at samfundets store klimaopgaver ikke alene skal løses ved den måde, vi opkræver drikkevandsafgifter på i dag. Det er vi nødt til at have slået fast nu, ellers kan det være svært at bremse senere.

Tak til Venstres ordfører. Så går vi til Socialdemokraternes ordfører, hr. Torben Hansen.

Vis vand vejen; vand volder vanskeligheder. Dette gamle håndværkerråd er heldigvis ved at komme til ære og værdighed igen. På grund af klimaforandringerne står Danmark over for nogle voldsomme udfordringer med voldsomme regnskyl, kaldet monsterregn, og vandet i København den 2. juli 2011 er sådan set et tydeligt eksempel på det. Efter nogle år, hvor klimatilpasning kun har været ad hoc-strategier uden egentlige mål, har den her regering både med regeringsgrundlaget og kommuneaftalen fra juni 2012 slået fast, at klimatilpasning skal op i et helt andet gear end hidtil. Med aftalen forpligter alle kommuner sig på at gennemføre risikokortlægning og udarbejde kommunale klimatilpasningsplaner. Det er meget væsentligt og også et skridt og initiativ, som kommunerne er rigtig godt i gang med. Det er med klimatilpasning som med rigtig mange andre ting, det er altid meget billigere og nemmere at forebygge end lige pludselig at stå i problemer til halsen. Endvidere indeholdt kommuneaftalen fra juni 2012 også, at der skal investeres ekstra 2½ mia. kr. i klimatilpasning på spildevandsområdet i 2013 – skridt, som Socialdemokraterne er meget tilfredse med.

Mange skridt er taget de seneste år, og flere bliver taget, bl.a. med en national handlingsplan for klimatilpasning. Med det her lovforslag sikres det, at kommunerne får mulighed for at bede spildevandsforsyningerne om at udarbejde og udlevere oversvømmelseskort og oplysninger til kommunerne vedrørende risiko for oversvømmelse som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg, og det skulle også gerne medføre, at ejere af tilsluttede ejendomme, spildevandsforsyninger og kommuner har bedre forudsætninger for at træffe de beslutninger, der skal træffes om forebyggende foranstaltninger. Miljøministeriet stiller også kort til rådighed vedrørende oversvømmelser for vandløb, havvand m.v.

Med det her forslag bliver der nu taget væsentlige skridt for at sikre, at klimatilpasningen i Danmark og kommunernes udarbejdelse af klimatilpasningsplaner til gavn for borgere og virksomheder holder et højt niveau. Det støtter Socialdemokraterne varmt.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så går vi til Dansk Folkepartis ordfører, der er hr. Morten Marinus.

Tak for det. Jeg skal endnu en gang gøre opmærksom på, at Dansk Folkepartis miljøordfører ikke kunne være til stede, og derfor læser jeg ordførerens tale op.

Dansk Folkeparti er ikke uenig i, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at undgå oversvømmelser. Det er derfor også vigtigt, at kommunerne tager denne opgave alvorligt. Men det, vi ikke kan lide ved den her lov, er, at det koster ekstra i administration at lave kort med informationer, som man egentlig allerede kender i dag. De fleste kommuner ved jo udmærket godt, hvor der er problemer med oversvømmelser. Og det er ret utroligt, at man ikke allerede har et tostrenget kloaksystem over hele landet og især i de byer, der har så voldsomme problemer med oversvømmelser såsom København og omegn, hvor vandet jo ikke kommer ordentligt væk.

Nu kan borgerne så se frem til en ekstra regning i alle kommuner for at lave kort og planer for at indberette til EU, men i Dansk Folkeparti mener vi faktisk, at pengene kunne være brugt bedre ved at lave en mere og bedre rørføring end til at skubbe papirer rundt mellem diverse institutioner. Dansk Folkeparti er også bekymret for forskellige tiltag, som vi ser fra regeringen, såsom reduceret vandløbsvedligeholdelse, så vi i fremtiden ser flere oversvømmelser af boliger og sommerhuse. Men alt i alt er det vigtigt, at kommunerne bliver bedre forpligtede over for borgerne i forhold til at løse de stigende vandproblemer, uanset hvor problemerne kommer fra.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det Det Radikale Venstres ordfører. Hr. Morten Hansen har ikke skriftligt bedt om en bemærkning, men jeg har ikke noget imod at give hr. Torben Hansen en kort bemærkning. Så må vi bede hr. Morten Marinus om at genindtage pladsen. Værsgo, hr. Morten Hansen ... undskyld, hr. Torben Hansen.

Tak. Nu er det jo normalt, når en ordfører læser noget op på vegne af en anden, at man så ikke stiller spørgsmål, men jeg synes jo også, at man, set i lyset af den tale, der var før, måske også så kan skrue lidt ned for retorikken. Nu kan jeg forstå, at Dansk Folkeparti mener, at det her forslag bliver lavet, fordi man skal indberette til EU. Jeg er helt på det rene med, at Dansk Folkeparti har et meget anstrengt forhold til EU. Det har vi ikke i Socialdemokratiet, men kan hr. Morten Marinus ikke bare bekræfte, at det her lovforslag bliver lavet, fordi vi skal have lavet nogle ordentlige oversvømmelseskort, sådan at kommunerne kan komme i gang med klimatilpasningsstrategi, og at det intet har at gøre med indberetning til EU?

Ordføreren.

Nu er det jo altid vanskeligt som medlem her at blive kastet ud i sager, som man end ikke i udvalg har arbejdet med. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg heller ikke har siddet i Miljøudvalget, men jo, jeg kan godt bekræfte, at det måske ikke var hensigtsmæssigt at have den sætning inde i ordførertalen. Men som sagt, hvis man vil have mig på glatis, skal man endelig spørge ind til alt, hvad der handler om miljølovgivning netop nu. Og så skal jeg selvfølgelig også kvittere for det, hr. Torben Hansen sagde, netop med at når man holder en tale på en anden ordførers vegne, som kan udtrykke, hvad skal man sige, meget, meget kritiske bemærkninger, så er det måske bedst, at ordføreren selv er til stede i salen. Det kunne så bare ikke være tilfældet i dag, men det noterer vi os, og det vil så indgå i vores arbejde fremover, så det ikke sker igen.

Tak. Jeg kan oplyse, at hr. Torben Hansens navn figurerede i talerkøen, men så kom han selv til at slette det igen, og derfor overså jeg, at han ville spørge.

Fru Lone Loklindt som ordfører for Det Radikale Venstre, værsgo.

Nogle gange kan man være lidt for hurtig og nogle gange lidt for langsom. I hvert fald har vi her en sag, som på mange måder haster.

Sommeren 2011 vil af mange blive husket som den sommer, hvor skybrud og oversvømmelser tog fart i Danmark. Hundredeårsregn er blevet til tiårsregn, og ingen er vist mere i tvivl om, at klimaet er forandret og kræver, at vi tilpasser os. Vi vil ikke bare have et beredskab til at afværge ulykker, nej, vi vil forebygge og forhindre vandet i at ødelægge ejendomme og andre værdier.

Kommunerne udarbejder klimatilpasningsplaner, virksomhederne prøver at ruste sig, og borgerne er også nødt til at tage forholdsregler. Derfor er der brug for at kende risikoprofilerne over lokalområder, ja, helt ned på den enkelte matrikel.

Formålet med lovforslag L 21 er primært at sikre, at der er tilstrækkelig viden om risikoen for oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg. Lovforslaget vil give miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte rammer for spildevandsforsyningernes pligt til at udarbejde og udlevere oversvømmelseskort og oplysninger til kommunalbestyrelserne vedrørende risiko for oversvømmelser. Hermed får ejere af ejendomme, der er tilsluttet en spildevandsforsyning, kommuner og forsyning selv bedre grundlag for at vælge at forebygge oversvømmelser.

Høringssvarene har givet anledning til mindre ændringer i lovteksten. De udgifter, som spildevandsforsyningsselskaberne skal afholde i den forbindelse, kan og skal afholdes over spildevandsbidraget. Det fremgår af Aftale om kommunernes økonomi for 2013, at den kommunale planlægning for klimatilpasning skal indarbejdes i Kommuneplan 2013 eller som et tillæg hertil.

Det Radikale Venstre kan tilslutte sig lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Så går jeg videre til hr. Eigil Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Det er selvfølgelig meget uheldigt, at det er gået sådan, at temperaturen på jordkloden er stigende, bl.a. på grund af større udslip af CO 2 , sådan at vi har fået nogle klimaforandringer, som indebærer, at vi også i Danmark nu står i den vanskelige situation, at der i højere grad bliver oversvømmelser. Når det nu har formet sig sådan, og det sætter så nogle store spørgsmålstegn ved vores måde at indrette vores samfund på, tror jeg, at alle er enige om, at det er hensigtsmæssigt, at der så bliver udarbejdet nogle kort, som viser, hvor risikoen for oversvømmelse er til stede. Så derfor er det jo et godt lovforslag.

Så bliver der fra Venstres side anført, at det er en belastning for virksomhederne, men som man kan læse i bemærkningerne til lovforslaget, fremgår det, at udgiften ved at lave de her oversvømmelseskort samlet set vurderes til at blive 29 mio. kr. for hele det danske samfund, og at ca. 11 mio. kr. af de 29 mio. kr. vil skulle pålignes virksomheder. Jeg må sige, at jeg ikke tror, at det, at et stort antal virksomheder i Danmark, som også bruger vand, skal betale 11 mio. kr. tilsammen, vil føre til, at der er arbejdspladser, der flytter ud af kongeriget. Det er simpelt hen så lille et beløb, at jeg ikke kan forestille mig, at der vil være et eneste firma, som vil flytte ud af Danmark på den baggrund. Dermed mener jeg, at man kan tilbagevise den argumentation, som Venstres ordfører er kommet ned.

Tak til SF's ordfører. Så går vi til Liberal Alliances ordfører, fru Laura Lindahl.

Da ordfører hr. Villum Christensen fortsat ikke har mulighed for at være i salen i dag, vil jeg fremføre følgende ordførertale:

Liberal Alliance anerkender til fulde det store behov for at klimasikre Danmark og dermed også nødvendigheden af at sikre de rette rammer i lovgivningen, herunder en øget viden om sandsynligheden for oversvømmelser på de enkelte ejendomme. Vi har således intet at indvende imod, at ministeren ved dette lovforslag får mulighed for at stille krav til forsyningsselskaberne om at tilvejebringe det nødvendige kortgrundlag. Disse selskaber ved jo bedre end nogen, hvor kapacitetsproblemerne i spildevandsanlæggene primært befinder sig.

Ifølge dem selv er det straks vanskeligere at sige noget om, præcis hvor regnen falder, og så kan vi godt frygte, at vi kommer ud i situationer, hvor vi skal operere med teoretiske oversvømmelser, altså noget, som ikke afspejler virkeligheden.

Grundlæggende finder vi, at man skal passe på med at fæstne alt for meget lid til klimamodeller, som rækker for mange år ud i fremtiden, også dem, der kommer fra FN. Det kan jo være svært nok at ramme rigtigt i en 5-døgns-prognose, og klimaet er ustyrligt og uforudsigeligt. Dette problem vil vi dog primært lade teknikerne om.

Spørgsmålet om finansieringen af indsatsen vil vi derimod meget gerne komme med synspunkter på, og vi må sige det meget klart: Vi kan ikke acceptere stigende afgifter til erhvervslivet. Her vil vi med sikkerhed se, at store vandforbrugende virksomheder som f.eks. slagterier og mejerier vil komme til at bøde alt for meget i forhold til, hvor meget de belaster samfundet. Socialdemokratiet vil jeg lige minde om, at det ikke er mange dage siden, vi hørte en statsminister konstatere, at virksomhederne ikke kunne tåle flere afgifter nu. Vi vil derfor arbejde hårdt for, at vi får en anden finansieringsmodel til den her indsats.

Afslutningsvis må vi bare sige, at vi ikke kan blive ved med at høre på, at regeringen bruger al sin vågne tid på at skaffe arbejdspladser, når den lovgivning, man så forsøger at få vedtaget, fører i stik modsatte retning.

Så ja til bedre information til lodsejerne om spildevandskapaciteten, men nej til nye afgifter til erhvervslivet. Vi ser klimaproblemerne som en samfundsopgave.

Der er en kort bemærkning fra hr. Torben Hansen.

Tak. Nu nævnte Liberal Alliances ordfører helt specifikt mit parti, og det er jeg da glad for – tak for det. Men kan Liberal Alliances ordfører ikke bekræfte, at det, vi sådan set drøfter her, er, at man samlet set i hele Danmark skal forsøge at få udarbejdet de her oversvømmelseskort til kommunerne – og man kunne nærmest høre på Liberal Alliance, at det her vil betyde, at fædrelandet og virksomhederne vil synke i havet under åget af nye afgifter – og at den samlede regning vil være i underkanten af 30 mio. kr., svarende til ca. 10 kr. pr. husstand? Er det noget, som Liberal Alliances ordfører mener vil få fædrelandet til at synke i havet og virksomhederne til at flygte? Det kunne nemlig næsten lyde sådan. Jeg tror ikke, det vil ske, men gør Liberal Alliances ordfører det?

Ordføreren.

Nej, men det her er for Liberal Alliance en principiel diskussion om, at man ikke kan blive ved med at pålægge erhvervslivet afgifter, og derfor vil vi meget gerne kigge på det her. Vi mener også, at det er relevant, men vi vil gerne drøfte finansieringsformen yderligere i udvalget.

Hr. Torben Hansen.

Tak. Kan Liberal Alliances ordfører så ikke bekræfte, at det, der rent faktisk kommer ud af det her, nemlig at vi forhåbentlig får forhindret oversvømmelser i de kommende år, rent faktisk vil betyde, at erhvervslivet vil spare mange penge, fordi man er fri for at skulle til at rydde op efter vandmasser, og fordi man forhåbentlig også er fri for at skulle til at stoppe produktionen og alle mulige andre ting?

Så for et beløb, der svarer til 10 kr. pr. husstand, går det her, når man kommer i gang med det, rent faktisk hen og bliver en økonomisk fordel både for borgerne og især også for virksomhederne – og vi er jo enige om, at det altid er meget billigere at forebygge end at helbrede – og ikke det modsatte, som Liberal Alliances ordfører står og siger.

Ordføreren.

Det ville være dejligt, hvis det var sådan, og jeg vil give bemærkningerne videre til ordføreren på området, og jeg skal sikre, at han kigger på det i udvalgsbehandlingerne.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det miljøministeren.

Mange tak. Det har endnu en gang været en speciel oplevelse, skal jeg måske sige, at overvære diskussionen om det her lovforslag, fordi debatten for gud ved hvilken gang er drejet over på symbolpolitik om afgifter for erhvervslivet i stedet for at handle om det, som vi skulle diskutere. Lad mig skære det ud i pap: Det, vi diskuterer i øjeblikket, er noget, som kommunerne har efterlyst i lang tid. Det handler om, at vi ved at lave den mest intelligente, mest målrettede planlægning, den billigste, den, hvor man i stedet for at blive ved med at udbygge rørene, hvilket er meget dyrt, kan begynde at lave ting på overfladen og gøre det der, hvor man ved risikoen er allerstørst, nu giver dem muligheden for at få de data, så de kan lave nogle ordentlige kort. Det er det, vi snakker om i dag. Det er en udgift på omkring 29 mio. kr., som så dækker hele Danmark. Til gengæld vil det at have de her kort betyde, at man kan lave en meget, meget bedre planlægning. Det vil betyde, at man kan være med til at sikre store samfundsværdier. Da det regnede voldsomt i København den 2. juli sidste år, så vi et hospital, som var meget tæt på at blive nødt til at slå fra, fordi der ikke var fuldstændig styr på beredskabet, fordi de her oversvømmelseskort ikke var på plads.

Er det virkelig værd at bruge det her til en diskussion om erhvervslivets afgifter? Er det ikke en lille smule useriøst, og skulle vi ikke snart begynde at være et Folketing, der er værdigt til den danske befolkning, og snakke om det, det faktisk handler om? Jeg kan godt forstå, at man gerne vil have en anden diskussion. Jeg kan godt forstå, man gerne vil diskutere den her regning, som Venstres ordfører siger kommer. Der er ingen, der kommer udenom, at der er en større regning, der forbinder sig til den store mængde ekstra nedbør. Det er da et første skridt, og så skal vi ikke starte på samme måde som i USA, hvor man benægter, at der kommer større regnbyger – så er vi da kommet så vidt. Vi kan også godt diskutere, hvem der skal betale den her regning, men der er jo ikke andre end os i det her land til at betale den, men det hører ikke hjemme under det her lovforslag. Så skal man ikke lade være med at tage lovforslaget som gidsel i den her diskussion? Jeg synes, det er uklædeligt, og jeg synes faktisk ikke, det klæder Folketinget at blive ved med at køre det her over i symbolpolitik i stedet for at diskutere det, det handler om.

Det handler om, at vi skal forberede os på et ændret klima med voldsommere regnbyger. Vi ved, at vi står over for nogle meget store infrastrukturinvesteringer, vi står over for nogle store investeringer for virksomheder, for borgere, der vil købe hus osv., og selvfølgelig skal de have de rigtige kort. Skal jeg virkelig høre, at Venstre og Konservative ikke vil stemme for at få den viden på bordet? Er det det, jeg skal være vidne til i dag? Hvad er det for en seriøsitet?

Nu er det sådan i forbindelse med det her lovforslag, at jeg bestemt forventer – fordi jeg hører en generel velvilje over for selve opgaven med det her kort – at man går seriøst ind i udvalgsarbejdet, og at man selvfølgelig også stemmer for, selv om der er noget andet, man gerne vil diskutere.

Så vil jeg sige, at det nu handler om at få mulighed for, at kommunerne kan bede spildevandsforsyningsselskaberne om at kortlægge sandsynligheden for oversvømmelse som følge af kapacitetsproblemer i deres spildevandsanlæg. Samtidig stiller de kort til rådighed for kommunerne, som vedrører oversvømmelser fra havvand, grundvand, regnvand og vandløb, ligesom vi giver oplysninger om ejendomsværdierne. På baggrund af kort for spildevandsforsyningerne og Miljøministeriets kort og oplysninger kan kommunerne så lave et kort nu, der giver et samlet overblik over, hvor der er sandsynlighed for at områder med store værdier bliver oversvømmet. På den måde får kommunalbestyrelsen et godt grundlag for at beslutte, hvordan den kommunale indsats for forebyggelse skal skrues sammen, og borgere og virksomheder får et bedre grundlag til at vurdere, om der er brug for en særlig indsats i forhold til deres ejendomme.

I forbindelse med den offentlige høring af lovforslaget er der generelt tilkendegivet opbakning til formålet med loven. I et af høringssvarene var der bekymring for, at lovforslaget skulle give kommunerne mulighed for at bede om oplysninger om alt, og det er selvfølgelig ikke meningen, at de skal kunne det. I lovforslaget er præciseret, at kommunerne alene har krav på oplysninger, der knytter sig til oversvømmelseskortlægningen, og økonomiske overslag over det at forebygge. Den samlede udgift for at få kortlagt risikoen for oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg er ca. 29 mio. kr., og det svarer til i gennemsnit 10 kr. pr. husstand. Det er klart, at prisen kan svinge noget, afhængig af lokale forhold, men overordnet synes jeg, det er en meget overkommelig pris for så vigtig en viden. Kortlægningen og den opfølgende kommunale klimatilpasning vil også skabe efterspørgsel efter klimatilpasningsløsninger og dermed faktisk være et grundlag for vækst i virksomheder, der kan levere de rigtige løsninger. I resten af verden står de sådan set med de samme problemer, så hvis Danmark kommer først på det her område, hvis vi får udviklet de mest intelligente løsninger – vi er verdensførende på modelleringer af oversvømmelser – og når vi kan blive ved med at skubbe til den her dagsorden, så er vi jo også med til at skabe vækst og beskæftigelse og nye arbejdspladser i Danmark.

Så alt i alt vil klimatilpasning være en vigtig del af den grønne omstilling og bidrage til jobskabelse.

Der er et kort spørgsmål fra hr. Henrik Høegh.

Nu kan man jo så oven på ministerens indlæg her debattere, hvem det er, der kravler højest op og forsøger at få en masse symbolpolitik afleveret samtidig. Vi siger sådan set stille og roligt, at det her lovforslag giver en åbning for, at de næste omkostninger også kan betales på samme læst som de 29 mio. kr. Jeg er helt enig i, at det er begrænset, hvilken effekt de 29 mio. kr. får. Jeg spørger bare først ministeren: Er det ikke rigtigt, at de 29 mio. kr. er den første del af omkostningerne, som er nødvendige og vigtige? Og er det ikke rigtigt, at i et år har der fra et spildevandsudvalg ligget en rapport om, hvordan vi kunne gennemføre en betaling af klimatilpasninger, og at der stadig væk ikke er kommet noget forslag fra ministeren på det område?

Ministeren.

Det her lovforslag handler ikke om finansieringsformen, lige meget hvad kommunerne laver fremadrettet, for de kommer til at lave mange ting. Det handler om, at de gør det på et oplyst grundlag, og det er det, vi vedtager og diskuterer her i Folketingssalen i dag. Så jeg synes, at debatten skal handle om det. Så kan vi tage diskussionen om en trappemodel eller et regnvandsbidrag der, hvor det hører til, og det skal nok komme. Det kan jeg love Venstres ordfører.

Tak. Hr. Henrik Høegh med endnu et spørgsmål, værsgo.

Når jeg læser bemærkningerne til lovforslaget, ser jeg, at der under pkt. 3.2.1. står, at man hidtil har kunnet kræve betaling for omkostninger til vand og spildevand. Det er fuldstændig korrekt. I pkt. 3.2.2. står der direkte, at man nu også kan kræve betaling for omkostninger i forbindelse med miljøbeskyttelseslovens § 32 a og for andre omkostninger forbundet med gennemførelsen af disse regler og krav. Det betyder, at vi med det her lovforslag åbner for – hvis ministeren ikke kommer med en ny betalingsmodel, hvis ministeren stadig overhører Spildevandsudvalgets rapport – at ministeren kan fortsætte med at få dækket udgifterne til klimatilpasninger med den betalingsmåde, der er nu. Er ministeren ikke enig i, at så vil der være nogle vandforbrugende virksomheder, som ikke nødvendigvis bidrager med hele andelen af klimaproblemerne, og som får urimelig store omkostninger?

Værsgo, ministeren.

Det er jo ganske rigtigt, som Venstres ordfører siger, at hvis vi fortsætter med de betalingsregler, vi har i dag, ja, så fortsætter betalingsreglerne, som de er i dag. Det, det her lovforslag ændrer, er, at nu er der den rigtige kortlægning, som kan ligge til grund for den forandring, der kan ske herfra. Så vil jeg sige, når vi skal til at diskutere, om man skal kunne finansiere nye tiltag, om man skal kunne finansiere f.eks. vandløb i byer eller i det åbne land, at jeg synes, det er yderst relevant at løse den problemstilling, som Venstres ordfører kommer med.

Men i dag diskuterer vi, om vi skal have de rigtige kort på banen, vi diskuterer, om Danmark som samfund har råd til en 29-millioner-kroners-investering for at få kortene på banen, så vi ikke laver store fejlinvesteringer, og så vi målretter det, vi skal gøre. Så synes jeg, vi skal holde os til den diskussion og sige selvfølgelig, selvfølgelig – for jeg har hørt alle ordførerne sige, at det vil de gerne være med til. Så jeg forventer selvfølgelig også her en konstruktiv tilgang til udvalgsarbejdet, og at man selvfølgelig stemmer for, og man ikke tager et lovforslag som gidsel, fordi man gerne vil have en anden diskussion.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere på talerlisten, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljøudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.