Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 2. behandling af lovforslag nr. L 21:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer. (Bemyndigelse til fastsættelse af regler om oversvømmelseskort, digital fremsendelse af oversvømmelseskort og risikostyringsplaner m.v.).

Af miljøministeren (Ida Auken).

(Fremsættelse 04.10.2012. 1. behandling 26.10.2012. Betænkning 21.11.2012).

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Henrik Høegh som ordfører for Venstre.

Vi har i betænkningen til det har lovforslag skrevet, at vi nu er positive over for lovforslaget. Det har vi skrevet, fordi vi klart har fået det indtryk, at miljøministeren er lydhør over for de problemer, som virksomheder med stort vandforbrug lever med herhjemme, nemlig at der ikke er en trappemodel på spildevandstaksterne. Vi har nu både et spildevandsudvalg og vi har et vækstteam, som begge har udtalt, at af hensyn til de her virksomheders konkurrenceevne er det nødvendigt at indføre en trappemodel. Der er masser af eksempler på virksomheder, hvor det gør ondt, at vi ikke har en trappemodel på disse spildevandstakster.

Det er jo sådan i det her land, at uanset man som familie bruger 100 m³ eller 110 m 3 vand, betaler man samme kubikmeterpris som en virksomhed, som måske bruger mellem 10.000 m³ og 12.000 m³ vand. For nogle virksomheder er det sådan, at den manglende trappemodel betyder en ekstra omkostning på 4.000 kr. pr. arbejdsplads. NNF og slagterierne arbejder på at gøre disse virksomheder konkurrencedygtige. En virksomhed har den omkostning på 4.000 kr. Fødevareministeren har igangsat et arbejde for at gøre bl.a. slagterivirksomhederne i Danmark konkurrencedygtige for at sikre de arbejdspladser.

Hvis ministeren ville indføre en trappemodel, ville det her klare mellem 20 pct. og 25 pct. af den opgave, de har sat sig for at løse. Derfor er vi glade for, at ministeren har udtrykt lydhørhed over for det her forslag. Vi giver sådan set nu hermed ministeren en chance ved at være positive over for det her. Vi har en klar forventning om, at der kommer et forslag til en trappemodel, og derfor er vi denne gang positive. Men vi er nødt til at have en aftale om en trappemodel, inden vi går i gang med den store regning på 2,5 mia. kr. til klimatilpasninger, som kommer i løbet af 2013.

Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig? Hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Jeg ville nu foretrække, hvis det kunne blive en kort bemærkning. Jeg vil bare spørge hr. Henrik Høegh, om det ikke er rigtigt, at det, han lige har stået og talt for, er, at det skal være dyrere at være dansker, fordi erhvervslivet i hvert fald ikke skal betale for det her vand og for kloakafgiften. Hvem skal så betale for det? vil jeg spørge hr. Henrik Høegh. Er det ikke den almindelige danske forbruger, som hr. Henrik Høegh er ved at udskrive en regning til?

Hr. Henrik Høegh.

Det er rigtigt, at hvis man laver en trappemodel, vil spildevandstaksten for den enkelte forbruger i den enkelte kommune blive dyrere. I nogle kommunerne, måske i halvdelen af dem, vil den måske stige med 200-300 kr., og så er der 10-15 kommuner, hvor det vil stige med op i nærheden af 700-800 kr. om året. Det er rigtigt.

Men som borgere i f.eks. Hjørring har oplevet, steg deres spildevandstakster med 15 pct., da mejeriet lukkede. Jeg ville hellere have været borger i Hjørring og have beholdt arbejdspladserne og så have givet de ekstra 15 pct., for den stigning på 15 pct. ville under alle omstændigheder være kommet, da fødevarevirksomheden lukkede. Og det kunne jo være, at man i de kommuner, hvor man har en stor virksomhed, som betaler en stor del af omkostningerne, har billigere vand i dag. Jeg er helt sikker på, at de borgere hellere ville satse på at beholde deres arbejdspladser og så betale det samme som nabokommunen for deres vand.

Hr. Per Clausen.

Nu tror jeg, at vi alle sammen godt ved, hvor mange fødevarevirksomheder der lukkede, da hr. Henrik Høegh var fødevareminister. Det var ikke få. Dengang faldt beskæftigelsen i den sektor dramatisk. Men jeg vil bare spørge hr. Henrik Høegh: Er det ikke sådan, at Venstre er gået til valg på – og har tænkt sig at gøre det igen næste gang – at det ikke må blive dyrere at være dansker? Hr. Henrik Høegh står her og siger, at han vil arbejde for, at det bliver dyrere at være dansker. Altså: Hvad er sammenhængen i Venstres politik?

Hr. Henrik Høegh.

Jeg troede egentlig, hr. Per Clausen var enig med regeringen. Det handler om at skabe vækst, det handler om at skabe konkurrenceevne, og det handler om at fastholde arbejdspladser, og det er det her et vigtigt led i. Vi kan derfor sige, at det er sådan, at borgerne i Hjørring har fået den her ekstraregning. Jeg er også ret overbevist om, at de, der i deres kommune har en virksomhed, der er så stor, har nogle vandregninger, der i dag er billige. Det, som det handler om, er, at man er på niveau med de andre. Det er en fordel for alle i kommunen, at man bevarer sine arbejdspladser, og at man betaler nogenlunde det samme for vandet, som de gør i nabokommunen.

Ønsker flere at udtale sig? Nej. Så må det være hr. Per Clausen som ordfører.

Jeg synes jo bare, at hr. Henrik Høegh bør stå ved det, han siger, nemlig at når det handler om at varetage hr. Henrik Høghs vælgeres og baglands økonomiske interesser, er hr. Henrik Høegh villig til at udskrive ekstraregninger til borgerne i det her land; det er det, det handler om. Den megen snak om trappemodeller og om virksomheder, der lukker, osv., kan jo ikke dække over den kendsgerning, at hr. Henrik Høegh er villig til at stemme for forslag, som påfører danskerne ekstra udgifter, hvis bare han kan frede sine egne. Det er sådan set det, der er kernen i hr. Henrik Høeghs synspunkt.

Jeg kan så bare notere mig med en vis tilfredshed, at indtil nu har miljøministeren ikke givet noget løfte om at indføre nogen trapppemodel; miljøministeren har ikke afgivet noget løfte om, at hun vil påføre almindelige danskere en ekstraudgift, fordi hr. Henrik Høeghs særlige venner i landbruget skal friholdes.

Men det ændrer jo ikke ved den kendsgerning, at det, vi her ser, er, at Venstres politik ikke handler om, at det ikke må blive dyrere at være dansker. Det må det nemlig gerne. Hvis pengene kan bruges til at gøre det nemmere at drive landbrug og nemmere at drive fødevarevirksomhed i det her land, må det gerne blive dyrere at være dansker.

Så Venstre har jo hermed givet et soleklart eksempel på, at man overhovedet ikke kan regne med det, som Venstre siger. Det må gerne blive dyrere at være dansker, bare pengene går til de rigtige.

Vil hr. Henrik Høegh have en kort bemærkning her?

Jeg skal gøre det kort. Der er jo sådan set kun at sige, at Venstre er et rigtig bredt parti. Jeg tror, at det er lidt svært for hr. Per Clausen at sætte alle vælgere i klasse og sige, hvem der stemmer på hvem. Jeg glæder mig over, at det her arbejde faktisk er noget, som NNF støtter. Så kan vi jo debattere, hvor de vælgere hører hjemme. Mange af dem hører sikkert hjemme hos Venstre. Det er noget, som fødevareministeren arbejder med, det er noget, som der står i regeringens strategi, altså at man vil arbejde for arbejdspladser. Det her handler om at skabe konkurrenceevne i Danmark og fastholde flest mulige arbejdspladser i Danmark. Det er der et bredt ønske om i Danmark, også fra nogle partier, som måske ikke stemmer på Venstre – selv om det ret utænkeligt.

Hr. Per Clausen.

Tilbage står jo det bemærkelsesværdige og spændende i den her debat, at Venstre vil stemme for det her lovforslag, hvis de kan være sikre på, at det bliver dyrere at være dansker. Hvis almindelige forbrugere skal betale mere, siger hr. Henrik Høegh, så vil man godt stemme for. Det er den garanti, han vil have. Jeg synes, at man skal tænke over ude i Danmark, når man lytter til den her debat, at Venstre, når det kommer til stykket, er villig til at stemme for lovforslag, der gør det dyrere at være dansker, men de skal bare være sikre på, at det bliver dyrere for den almindelige forbruger, og at det ikke rammer Venstres kernevælgere.

Hr. Henrik Høegh for den sidste korte bemærkning.

Det ser ud, som om det her måske kunne have fortsat længe. Jeg synes, at det kunne være spændende, hvis man spurgte i Hjørring, hvor de har fået den her ekstraregning, og de har mistet deres arbejdspladser. Hvis de havde haft mulighed for at lave en trappemodel inden og det havde reddet deres arbejdspladser, tror jeg godt, jeg ved, hvad de havde valgt.

Hr. Per Clausen for det sidste svar.

Jeg tror da godt, at hvis man spørger de mennesker rundtomkring i landet, som har set deres arbejdspladser lukke, mens hr. Henrik Høegh var fødevareminister, mens de borgerlige partier havde regeringsmagten, ville de have foretrukket, at arbejdspladserne ikke lukkede. Men det er en underlig teoretisk diskussion. Kendsgerningen er jo, at de arbejdspladser er lukket under den tidligere regering og delvis på grund af den tidligere regerings politik, men det, der står tilbage, er, at Venstre fører sig frem som et parti, der siger, at det ikke må blive dyrere at være dansker, og så siger hr. Henrik Høegh i dag: Betingelsen for, at vi kan stemme for det her lovforslag, er, at det bliver dyrere at være dansker. Det er dog alligevel bemærkelsesværdigt.

Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Det er ikke tilfældet, så er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.