Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 67:

Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige andre love. (Udvidelse af årsopgørelsesordningen, indberetning af udbytter m.v.).

Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).

(Fremsættelse 14.11.2012).

Jeg skal som sædvanlig bede medlemmerne om at føre samtalerne ude i andre lokaler.

Så åbner vi forhandlingen. Hr. Torsten Schack Pedersen som Venstres ordfører.

Med det lovforslag, vi skal behandle, er der virkelig tale om et forslag, som jeg tror indeholder alt, hvad skufferne i Skatteministeriet måtte rumme af småjusteringer, præciseringer og ændringer af en lang række skattelove. I Venstre ser vi naturligvis altid positivt på, om der kan laves forenklinger for skatteborgerne, og det er der bestemt elementer af i dette lovforslag. Det er ganske fornuftigt, at regler bliver præciseret, klargjort og opdateret, så det er lettest for borgere og virksomheder og såmænd også for skattevæsenet at håndtere de regler og vilkår, der gælder. Det er der en række elementer i lovforslaget som ganske fornuftigt får præciseret og gjort klart, og det synes vi er positivt.

Men når man ser på et forslag med så mange forskellige elementer, kan man jo godt igen undres over regeringens luftige ord om god regeringsførelse, for det er nok ikke kommet bag på nogen i Skatteministeriet, at det skulle fremsættes. Det blev så til 19 dages høringsfrist for en stor del af forslaget og kun 8 dage for andre dele af det. Det er altså de luftige ords møde med realiteterne.

Jeg vil ikke gennemgå alle lovforslagets delelementer – dem er der næsten for mange af til, at det giver nogen mening – men blot sige, at for en række af dem ser det ganske fornuftigt ud, mens der for en stribe er grund til at være bekymret, og dem vil jeg så forholde mig til.

For det første foreslås det, at der indføres solidarisk hæftelse for opmagasinering af afgiftspligtige varer for virksomheder, der har fælles lagre. Der må vi sige, at fra Venstres side forstår vi godt, at høringssvarene giver det forslag krasse ord med på vejen.

For det andet giver lovforslaget SKAT længere svartider til borgerne i særlige tilfælde, og efter Venstres opfattelse burde det faktisk være det modsatte.

For det tredje ændres en række modeller for renteberegning i en række skattelove. Det kan sådan set isoleret set virke ganske tilforladeligt, men igen må vi fra Venstres side konstatere, at regeringen bruger enhver given lejlighed til at skærpe beskatningen af Danmark. Under dække af såkaldte forenklinger og præciseringer ender lovforslaget pudsigt nok med, at staten kommer til at opkræve en større skattebetaling end tidligere.

Så i Venstre vender vi os imod regeringens storslåede kreativitet. Jeg ved ikke, om skatteministeren har tænkt på regeringens nyeste flagskib i kampen for at vende tilbagegangen i dansk beskæftigelse, nemlig cirkusuddannelsen under Akademiet For Utæmmet Kreativitet, men i mine øjne er det altså en trist forestilling, at regeringen bruger enhver given lejlighed til at ramme danskerne og virksomhederne hårdere i skat. I en tid, hvor Danmark taber arbejdspladser, er der brug for det modsatte, nemlig lavere skatter og afgifter for erhvervslivet. Det burde være børnelærdom, men regeringen er åbenbart temmelig langsom i optrækket i forhold til den erkendelse.

Endelig indeholder forslaget en præcisering og justering af reglerne for beskatning af kapitalpensioner. Det er følgelovgivning fra sommerens skatteaftale mellem regeringen, Venstre og De Konservative. Grundtanken i forslaget er ganske fornuftig. Det er klart, at ufordelte reserver, som den enkelte pensionsopsparer har krav på, må medgå i beskatningen, hvis man vælger at få sin kapitalpension beskattet nu og her til en lavere sats, end hvis man venter til pensionstidspunktet. Så princippet er vi grundlæggende enige i, men der er dog alligevel rejst nogle bekymringer, som jeg håber vi kan få løst under udvalgsarbejdet.

Det drejer sig i særlig grad om høringssvaret fra PFA, for den konkrete model tager altså ikke højde for forskelligheden i forskellige pensionsselskabers konstruktion. Jeg er naturligvis enig i, at man ikke skal kunne få en rabat på beskatning af pensionsdepotet, uden at hele depotet regnes med, men uden at blive alt for teknisk vil jeg sige, at jeg som sagt håber, at vi kan finde en løsning på det problem, som PFA har rejst, under udvalgsarbejdet. Det vil vi i hvert fald være meget hjælpsomme med fra Venstres side, for vi har selvfølgelig en fælles interesse i, at elementer fra skatteaftalen kan støttes af alle partier bag aftalen, og teknikken må vi så få til at passe til virkeligheden. Det håber vi absolut kan lade sig gøre.

Samlet set indeholder lovforslaget som sagt noget fornuftigt, nogle præciseringer og justeringer, som er ganske fornuftige, men samtidig er der altså også problematiske forslag i det, og tilbage står, at regeringen ikke forpasser nogen lejlighed til at øge skatter og afgifter i Danmark. Og derfor kan vi fra Venstre side ikke støtte det foreliggende lovforslag.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Thomas Jensen som socialdemokratisk ordfører.

Tak, formand. Skatter og afgifter er de redskaber, vi bruger til at finansiere vores fælles velfærd. Skoler, sygehuse og ældrepleje er alt sammen finansieret af et fælles bidrag fra hårdtarbejdende danskere. Derfor skal det også være let for borgere og virksomheder at betale deres skat. Skattelovgivningen og de tilhørende administrative regler skal altså være så enkle og effektive som muligt. Det vil det her lovforslag bidrage til på en række forskellige områder af skattelovgivningen.

Som også Venstres ordfører anførte, er der en lang række forskellige tiltag i det her forslag, og der er hverken tid til eller mulighed for at gennemgå alle ændringerne her fra talerstolen i dag. Men de områder, der er af meget teknisk karakter, skal vi nok komme til bunds i i udvalgsarbejdet, så jeg vil knytte nogle kommentarer til de sådan mere overordnede ændringer.

I forhold til årsopgørelsesordningen udvider vi eksempelvis den, så de helt små erhvervsdrivende får tilsendt én årsopgørelse og dermed slipper for bøvlet med at udfylde en selvangivelse. Oplysningskortet afskaffes. Det er jo sådan, at oplysningskortet sendes sammen med årsopgørelsen til 1 million borgere i dag, men det er kun 20.000 borgere, der reelt benytter det. Derfor skal vi af med det overflødige bureaukrati.

Med hensyn til indberetning af udbytter af aktier stiller vi krav om, at indberetning af udbytter af aktier senest skal ske i måneden efter beslutningen om at foretage udlodning af aktier. Det vil modvirke uberettigede refusioner af udbytteskat med deraf følgende provenutab for fællesskabet.

Som det også blev nævnt af Venstres ordfører i forhold til kapitalpensionen, bliver fradragsretten for indbetalinger til kapitalpensioner som led i skattereformen jo afskaffet med virkning fra den 1. januar 2013. Samtidig er der mulighed for at overføre fradragsberettiget kapitalpension til kapitalpension uden fradragsret mod betaling af den afgift, som rettidige udbetalinger fra fradragsberettiget kapitalpension pålægges. Det sker, uden at pensionskunder får lavere pension eller skal betale mere eller mindre i afgift.

Der er imidlertid et lille hul i de nye regler, som skal træde i kraft fra 1. januar. Det er i reglerne for den afgiftsmæssige behandling af overførsler af kapitalpensioner, hvortil der er knyttet ufordelte midler. Med lovforslaget lukkes det her hul i regelsættet, som træder i kraft den 1. januar 2013.

I den forbindelse er det værd at bide mærke i, at Forsikring & Pension i deres høringssvar skriver, og jeg citerer:

På de givne præmisser er den fremlagte model acceptabel, også fordi den kan implementeres med færrest mulige omkostninger for kunderne i forhold til andre modeller, der har været foreslået. Citat slut.

Det er positivt med den her opbakning fra Forsikring & Pension.

Afsluttende vil jeg sige, at det her er et lovforslag, som sigter på at gøre skattelovgivningen enkel og effektiv, og det håber jeg da at der er flere partier der vil bakke op om her i dag. Socialdemokraterne støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Dennis Flydtkjær som ordfører for Dansk Folkeparti står parat.

Vi kan lige så godt gøre det hurtigt. Vi har en lang dag.

Her har vi et lovforslag, som har et ganske nobelt formål, nemlig at forenkle og effektivisere skattelovgivningen og gøre den mere gennemskuelig og at øge gennemsigtigheden for borgerne. Det er jo ganske godt, når man har lovforslag, som prøver at gå i den retning. Det burde måske altid være formålet, når man vedtager love. Så vi kan bestemt støtte formålet med det.

Når man kigger på de enkelte elementer i lovforslaget, kan man se, at en af en dem er at afskaffe oplysningskortet, som udsendes sammen med årsopgørelsen til borgere, som ønsker at modtage årsopgørelsen i papirform. Der synes vi at det som udgangspunkt ser ud til at være en fornuftig ændring. Når det i dag er sådan, at man udsender den til omkring 1 million borgere og der kun er 20.000 af dem, som gør brug af den, så kunne det godt være tegn på, at der er en vis effektiviseringsgevinst ved det. De borgere skal så fremover bruge TastSelv.

Jeg vil nævne en enkelt lille ting, vi måske kan få undersøgt i udvalgsarbejdet, og måske kan ministeren komme ind på det, når han senere kommer op på talerstolen. Det hænger sammen med hele den debat, vi har haft om digitaliseringen. Der kan jo være nogle borgere, som måske ikke kan bruge TastSelv, hvad enten det nu er en handicappet eller en, der er stærkt ordblind. Der kan også være andre hensyn, man må tage til andre mennesker, som måske har brug for nogle andre tilgange til at afgive deres skatteoplysninger. Det kan skatteministeren som sagt måske oplyse noget om senere, og ellers tager vi det under udvalgsarbejdet. Men det er i hvert fald en lille bekymring, jeg har, og noget, som jeg godt kunne tænke mig at få belyst, inden vi er færdige med det her lovforslag.

Ellers er der en ny model i lovforslaget til beregning af forskellige rentesatser, og det skyldes jo, at vi efter den 1. april 2013 ikke kan få oplysningerne til brug for at opgøre på den måde, vi gør det på i dag. Så derfor synes vi også, at det er ganske logisk, at man finder en ny model. Alt andet vil jo gøre, at man så ikke kan få det beregnet. Der er ikke så mange muligheder, vil jeg sige, men jeg synes, det er ganske fint.

Så er der det med en ændring af fremrykning af skat på kapitalpension, som var en del af skattereformen. Her kan det undre lidt, at man ikke har fanget de her ting, allerede da vi behandlede skattereformen tidligere på året. Jeg mener, at det var i august måned. Jeg ved ikke, om det er udtryk for sjusk – eller hvad jeg skal sige – men det er da i hvert fald underligt, at man, små 3 måneder efter at man har vedtaget lovforslaget om fremrykning af beskatning af kapitalpension, nu er nødt til at ændre på det igen. Der synes vi måske godt at man kunne have gjort hjemmearbejdet lidt bedre fra starten.

Så har jeg en lille anke i tråd med det, som Venstre siger, nemlig at man igen hiver penge op af borgernes lommer. Det sker godt nok i begrænset omfang, kan man sige, når det drejer sig om 30 mio. kr. i varig virkning. Når man tænker på, at der, så vidt jeg kan huske, er 15 ændringer i lovforslaget, er det da i hvert fald en forholdsvis beskeden sjat, men det er stadig væk nogle penge, der bliver trukket op af folks lommer.

Så vil jeg godt komme med en kritik af høringsfristerne generelt i forbindelse med de fem lovforslag, vi har til behandling i dag. På ingen af dem overholder man høringsfristerne, og jeg synes, det er meget beklageligt, for jeg synes jo, at det er rigtig godt med de høringssvar, vi får ind fra borgere eller virksomheder, i forhold til at kunne behandle lovforslagene rigtig godt og grundigt. Der ærgrer det mig rigtig meget, at man ikke lever op til sit eget regeringsgrundlag, når man nu i fem ud af fem forslag på skatteområdet i dag simpelt hen ser bort fra de høringsfrister, som er så væsentlige.

Afslutningsvis skal jeg sige, at vi som udgangspunkt er positive over for lovforslaget, men da der som sagt, som jeg husker det, er 15 forskellige ting i lovforslaget, hvoraf nogle kan være lidt teknisk kompliceret at sætte sig ind i allerede inden førstebehandlingen, så kan der være nogle ting, vi vil have undersøgt nærmere i udvalgsarbejdet. Men som udgangspunkt synes vi, at det ser fornuftigt ud.

Tak til ordføreren. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Tak. Lovforslaget indeholder en lang række ændringer, som først og fremmest har et forenklende og teknisk sigte. Således rummer forslaget et element om at få flere skattepligtige over på årsopgørelsesordningen i forlængelse af udviklingen væk fra selvangivelse og hen imod årsopgørelse for den enkeltes vedkommende. Det betyder mindre bureaukrati for en lang række borgere og aktører. Bare for at nævne et eksempel kan jeg nævne, at det får en positiv effekt for omtrent 100.000 mindre selvstændige erhvervsdrivende, som samtidig er lønmodtagere. Det er et lille, men vigtigt skridt i retning af at forbedre rammevilkårene for kombinatører her i Danmark.

Derudover betyder lovforslaget, at oplysningskortet bliver afskaffet. Endvidere rummer forslaget nye modeller for beregning af forskellige rentesatser, ligesom der sker en forhøjelse af bagatelgrænser i kildeskatteloven, og sådan kunne jeg blive ved.

Bare lige for at ridse overskrifterne op, kan jeg sige, at forslaget mest af alt rummer en lang række ajourføringer og tilpasninger, som er nødvendige i den løbende revision af skattepolitikken.

Radikale Venstre kan med disse bemærkninger støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Jonas Dahl som SF's ordfører.

Tak for ordet. Lovforslaget er både meget omfattende og indeholder også en lang række forskellige elementer. Det består jo primært, som flere ordførere også har været inde på, af tekniske og mere forenklende dele. Fælles for dem er jo, at det i sidste ende skaber lettelser for borgere og virksomheder, og det letter samtidig administrationsbyrden for SKAT.

Et af elementerne i lovforslaget er, at flere skattepligtige kommer over på årsopgørelsesordningen frem for at skulle udfylde en egentlig selvangivelse. Visse skattepligtige, bl.a. selvstændigt erhvervsdrivende, vil fremover direkte modtage en årsopgørelse. Det er klart, at det er en forenkling, som letter bureaukratiet, men som i sidste ende også sikrer, at vi får en mere effektiv ordning ud af det.

Endvidere foreslås der en ny model til fastsættelse af størrelsen på renter i skatte- og afgiftslovgivningen. I forslaget er der også et element, der lukker et alvorligt hul i skattelovgivningen, der vil gøre det muligt fra 1. januar delvist at konvertere en kapitalpension til udbetaling, som ellers er afgiftspligtig, til en helt skattefri udbetaling.

Så der er en lang række delforslag i det her, som for mig at se er vigtige opstramninger. Det har flere ordførere også allerede været inde på. Fra SF's side kan jeg da sige, at vi glæder os til et både konstruktivt og effektivt udvalgsarbejde, og vi støtter selvfølgelig lovforslaget fuldt ud.

Tak til ordføreren. Hr. Frank Aaen som Enhedslistens ordfører.

Som andre ordførere har været inde på, støtter vi også de forenklinger, der her er lagt op til. Vi er glade for, at man lukker et skattehul i forbindelse med afskaffelse af fradragsret for kapitalpensioner og ændring af tidligere ordninger. Vi synes også, det er fint, at reglerne om rentebetaling bliver harmoniseret og gjort klarere. Alt i alt støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Ole Birk Olesen som Liberal Alliances ordfører.

Lovforslaget rummer en række forenklinger, som er til gavn for alle parter. Det er jo positivt, og hvis det så bare var det, ville vi jo stemme for med stor glæde. Desværre rummer lovforslaget også en masse andet. Det er jo sådan en dårlig vane, regeringen har, at den blander æbler og pærer sammen, og så forventes vi at kunne lide begge dele, selv om man måske har lidt forskellig smag for tingene.

Lovforslaget rummer bl.a. en indberetning af udbytter på aktier, som vurderes at give større administrative byrder for virksomhederne. Et andet element er, at SKAT skal kunne skønne gavers værdi. Der kan vi næsten få en hel filosofisk diskussion ud af det, for hvis man nu har fået en gave, som er købt for 5.000 kr., men det faktisk ikke er en gave, man er rigtig glad for, har den så en værdi på 5.000 kr. for modtageren? Det har den jo sådan set ikke, men alligevel skal SKAT kunne skønne, at den er 5.000 kr. værd. Det kunne jo være en hadegave. Hadegaver har jo ikke den værdi for modtageren, som de har ved indkøbet. Det er jo det, der er meningen med dem, altså at man ikke skal kunne lide det, man får. Alligevel skal man altså betale fuld skat. Så er der øget afgift på kapitalpension. Det er også noget, som vi ikke er tilhængere af.

Alt i alt rundes det her op til, at det vil indbringe 40 mio. kr. mere til statskassen, end hvis lovforslaget ikke var kommet. Vi synes, at statskassen er stor nok i forvejen. Vi vil sådan set gerne gøre den lidt mindre, så borgerne kan slippe billigere. Så vi må lige afveje, om de positive forenklinger er gode nok, til at vi kan sluge resten, men det ser ikke godt ud, vil jeg sige.

Tak til ordføreren. Nej, der er en kort bemærkning fra hr. Jonas Dahl. Undskyld, så tager vi den.

Det var ordførerens bemærkning om gaver, som jeg egentlig bed lidt mærke i. Altså, jeg har fuld forståelse for, hvis man i Liberal Alliance får gaver i en størrelsesorden af 5.000 kr. Al ære og respekt for det; jeg håber da ikke, det er hadegaver.

Men ordføreren må vel anerkende, at selv når man får en gave til en værdi af 5.000 kr., nu brugte ordføreren selv dette eksempel, så kan det vel omsættes? Altså, det, der også er relevant her, er, om det kan omsættes. Så kan man jo så vælge, om man vil beholde gaven eller ej. Man kan også vælge – det er en mulighed, man altid har – at sige nej tak til en gave.

Ordføreren.

Jamen det er jo sjældent, at en gave, man har fået og pakket ud, kan omsættes til den samme værdi, som den er blevet købt til i butikken. Det kan være, at den gave, der er indkøbt for 5.000 kr. i butikken, kun kan sælges for 4.000 kr. i Den Blå Avis. Så er værdien for modtageren jo sådan set kun 4.000 kr. Derudover kommer det arbejde, som man har med at skulle sætte den til salg, betale for at indrykke en annonce; det gør jo værdien af gaven endnu mindre end 4.000 kr.

Så jeg synes, det her er meget betænkeligt, og i det hele taget burde vi jo afholde os fra at beskatte gaver så hårdt. Altså, tænk, at man ikke kan give hinanden en gave, uden at SKAT skal have sin andel. Det er da en frygtelig misundelse, som finder sted her.

Hr. Jonas Dahl? Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Det forslag, vi behandler her, er sådan et alt godt fra havet-forslag, hvor man har samlet nogle – i øvrigt ganske fornuftige – elementer i et forslag og krydret det med en ekstremt ringe tidsfrist, hvad angår høringssvar.

Det vil sige, at vi ikke rigtig har kunnet nå at komme virkelig i dybden med de mange elementer og konsekvenserne af de mange elementer. Det er usundt for lovgivningsprocessen, og det er også ærgerligt for regeringen, synes jeg, for der er mange gode elementer i det her forslag. Derfor ville det også være rart, at man fik det belyst fra både den ene og den anden side på en fornuftig måde.

De Konservative kan godt støtte de fleste af elementerne i regeringens forslag. Der er nogle enkelte elementer, som vi synes trækker i den forkerte retning. Hvorfor skal det eksempelvis være sådan, at det, når man ændrer renteberegningen – hvilket der kan være mange gode grunde til, som høringssvarene fra forskellige aktører for øvrigt også viser, og på den måde har de også været givtige, altså at det er relevant at ændre renteberegningen – tilfældigvis lige ender med, at staten fra 2015 får et merprovenu på 40 mio. kr.? Det er da interessant.

Det vil sige, at der er nogle, der kommer til at betale noget mere som følge af de ændringer, og at dem, der kommer til at betale, jo sandsynligvis er virksomhederne, som skal skabe nogle flere arbejdspladser og nogle flere job. Virksomhederne kommer i sidste ende til at betale nogle flere penge, fordi det bliver læsset videre over på dem.

Som udgangspunkt synes vi, at man skal have kigget på det. Så er der det element, som Venstres ordfører også var inde på. Der er kommet nogle replikker til os fra nogle af aktørerne ude i samfundet. Derfor synes jeg også, at det i forbindelse med f.eks. PFA ville være relevant med en lidt længere høringsfrist. Vi vil godt fra Det Konservative Folkepartis side tilkendegive, at vi meget gerne vil ind i en drøftelse med skatteministeren omkring det forhold, at det ser ud til, at 700.000 lønmodtagere uretmæssigt bliver beskattet hårdere, end hvis de havde deres pension i andre forsikringsselskaber, altså den formue, de har der.

Jeg er helt sikker på, at det på ingen som helst måde har været regeringens intention, og derfor synes jeg også, at det ville være rimeligt og rigtigt, hvis vi teknisk set kunne prøve at se på, om der kunne blive en bedre ligestilling mellem PFA og de andre forsikringsselskaber.

De kan selvfølgelig have alle mulige andre forskellige modeller, men her er der altså ét selskab, som bliver ramt, og som er ejet af parterne selv, altså af lønmodtagerne og arbejdsgiverne i fællesskab. Det område er selvfølgelig uhyre kompliceret – det tvivler jeg slet ikke på – men vi vil meget gerne ind i en teknisk drøftelse med skatteministeren om, hvordan man kan ligestille PFA med de andre selskaber, så de ikke bliver ramt unødigt hårdt og kommer til at slippe omkring 1,5 mia. kr. mere end de andre selskaber.

Med de ord vil jeg godt sige, at vi godt vil tage konstruktivt imod det. Vi er imod den del af det, som kommer til at koste borgerne og virksomhederne flere penge, og hvis man får fjernet de elementer, som koster flere penge, så vil vi se positivt på forslaget, men som det ser ud nu, kan vi ikke støtte forslaget.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Jeg kunne høre på hr. Brian Mikkelsen, at hr. Brian Mikkelsen antager, at det her vil komme til at koste virksomhederne penge. Altså at dansk erhvervsliv ville komme til at betale de her 30 mio. kr.

Jeg vil bare lige bede hr. Brian Mikkelsen om at bekræfte følgende: Efter at krisen satte ind i 2008, gennemførte VK-regeringen forårspakke 2.0, og i 2010 kom genopretningspakken, som samlet set har betydet, at det danske erhvervsliv betaler 40 mia. kr. mere i skatter og afgifter hvert år. Det har hr. Brian Mikkelsen stemt for. Kan hr. Brian Mikkelsen bekræfte det – ja eller nej?

Ordføreren.

Jamen vi lavede en skattereform, som sænkede skatten for danske lønmodtagere betragteligt. Hele princippet i den forrige skattereform, som VK-regeringen lagde frem og fik flertal for sammen med Dansk Folkeparti – altså ikke den skattereform, vi sidste år i juni måned indgik med regeringen – var, at det var en historisk sænkning af marginalskatten i Danmark og i det hele taget af skatten i Danmark for almindelige lønmodtagere. Og ja, den finansierede vi bl.a. med skatter og afgifter fra virksomhederne. Det var nødvendigt for at få det finansieret, så det står jeg selvfølgelig ved.

Hr. Thomas Jensen.

Jamen det er jo godt høre, at hr. Brian Mikkelsen står ved det. Det bliver spændende at høre, om Venstre også står ved det senere i dag, når vi skal debattere nogle af de andre lovforslag. For når man lytter til debatten om skattepolitik i Danmark, kan man godt få den opfattelse, at alle nye afgifter og skatter, der er indført de seneste år, er noget, den nye regering har stået for.

Der må jeg sige, at det klæder hr. Brian Mikkelsen at sige, som han gjorde, og jeg synes også, at det ville klæde andre borgerlige partier her i Folketingssalen på lignende måde at erkende, at man har været med til at vedtage forslag, der betyder, at dansk erhvervsliv betaler 40 mia. kr. mere i skatter og afgifter hvert år. Så hatten af for hr. Brian Mikkelsen her i dag.

Ordføreren.

Selvfølgelig er det her med at kunne skrue på de forskellige skatteknapper altid noget, der er en regerings eller et folketingsflertals prærogativ. Men den store forskel på, hvad det var, vi i VK-regeringen gjorde, og på, hvad det er, den nuværende regering desværre gør, er, at det for vores vedkommende var sådan, at vi, for hver gang vi hævede skatterne og afgifterne et sted, så også fik dem sænket et andet sted – for virksomhederne og for lønmodtagerne. De 6 mia. kr., som den nuværende regering har hævet skatter og afgifter med, har man blot brugt til at øge det offentlige forbrug. Det vil sige, at vi er blevet mindre konkurrencedygtige. Vi mister arbejdspladser, og det er blevet dyrere at være virksomhed, og det er blevet dyrere at være borger, uden at man har fået noget til gengæld. Man har blot fået et øget offentligt forbrug. Det gør Danmark svagere i konkurrencen, og det synes jeg da er ærgerligt.

Vi vil meget gerne snakke med regeringen om skattepolitikken og om de forskellige elementer i skattepolitikken og vil gerne være med til at løse nogle af de udfordringer, man har i Danmark i dag, men der er det altså ikke noget, der gøres, ved at man øger det offentlige forbrug, men ved at man gør det lettere at være virksomhed og man gør det billigere at være dansker.

Tak til ordføreren. Skatteministeren.

Jeg vil gerne sige tak for debatten og for de faldne bemærkninger. Det er jo, som det ganske rigtigt er blevet sagt, et forslag med mange komponenter i sig, hvor man laver nogle forenklinger og nogle ændringer af mere teknisk karakter. Jeg tror, det var hr. Ole Birk Olesen, der kritiserede denne regering for at have lavet den her form for lovforslag. Jeg vil sige, at det nu ikke er første gang i Folketingets historie, at der er kommet det, vi kan kalde et bunkebryllup ud af det, som det, vi ser her i dag, og vi kan altid diskutere berettigelsen af, at man har lovforslag, hvor det er sådan, at der er en lang, lang række forskellige delelementer, der sættes sammen, og hvor vi skal have balancen i forhold til det.

Jeg tror nu, at de fleste vil være enige i, at det, når der er tale om, at det er sådan nogle tekniske ændringsforslag, så ville være meget, meget besværligt, hvis vi her i Folketingssalen skulle behandle hvert enkelt for sig selv i et særskilt lovforslag, men at det, at man stykker noget sammen i ét lovforslag, også har en praktisk funktion. Men jeg er med på også fremover at diskutere betimeligheden i, at man stykker så meget sammen, som tilfældet er her. Der er tale om mange ting her, så jeg skal ikke gå ind i alle detaljerne i det.

Der er blevet rejst en række problemstillinger, som jeg har noteret ned, og som jeg går ud fra vi kan diskutere videre i udvalgsbehandlingen, herunder også den særlige situation, der er for PFA. Jeg vil derfor så bare nøjes med at sige, at vi kan tage den videre debat om de spørgsmål og uklarheder, der måtte være, i udvalget. Nogle af dem er teknisk set sådan lidt indviklede, og derfor synes jeg, det er mest rimeligt, at vi tager det i udvalgsbehandlingen. Så tak for ordet, og tak for debatten.

Tak til skatteministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.