Fremsat 14-11-2012
1. behandlet / henvist til udvalg 27-11-2012
Betænkning afgivet 12-12-2012
2. behandlet/direkte til 3. behandling 14-12-2012
3. behandlet, vedtaget 17-12-2012
Ministerområde:
Skatteministeriet
Med loven foretages en række ændringer, der skal forenkle, harmonisere og effektivisere skatte- og afgiftslove. Desuden indgår en ny model for at beregne renter i skatte- og afgiftslovene.
Lovens væsentligste elementer er disse:
– Årsopgørelsesordningen udvides, så borgere med mindre erhvervsmæssig virksomhed, f.eks. forældreudlejning, modtager en årsopgørelse direkte uden at skulle udfylde en egentlig selvangivelse.
– Der indføres nye grundlag for beregning af rentesatser.
– Der skal i alle tilfælde ske indberetning om udbytter af aktier m.v. til SKAT senest i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at foretage udlodningen, når der er tale om aktier m.v. i danske selskaber m.v.
– Man justerer de regler, der er indført med skattereformen, om konvertering af fradragsberettiget kapitalpension til ikkefradragsberettiget kapitalpension (aldersforsikring m.v.) mod en fremrykket afgift. De nævnte regler sikrer ikke i alle henseender, at der betales den afgift, som blev forudsat ved at indføre konverteringsmuligheden. Derfor foreslår man, at afgiftsgrundlaget udvides.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2013.
Vedtaget
72 stemmer for (S, DF, RV, SF og EL)
38 stemmer imod (V, LA og KF)
0 stemmer hverken for eller imod