Skriftlig fremsættelse (2. oktober
2012)
Finansministeren
(Bjarne Corydon)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til finanslov for finansåret
2013
(Lovforslag nr. L 1)
Lovforslaget er en uændret fremsættelse af det i
august fremsatte finanslovforslag (L 193). Lovforslaget blev 1.
behandlet den 6. september 2012.
Finanslovforslaget består af tekst og anmærkninger
i fire bind.
Anmærkningerne er specifikationer og bemærkninger
til de enkelte konti på de såkaldte ministerparagraffer
og fællesparagraffer (dvs. reserver, skatter, renter mv.).
Endvidere indgår en række oversigter, en kortfattet
beskrivelse af budget- og bevillingssystemet, en opslagsvejledning
samt ordforklaringer og stikordregister.
I tilknytning til finanslovforslaget er i august udgivet en
budgetoversigt, der indeholder en redegørelse for
finanslovforslagets udgiftspolitiske indhold. Endvidere er udgivet
en pjece med en beskrivelse af hovedindholdet i forslaget. Samtidig
er Økonomisk Redegørelse udgivet.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.