Tillægsbetænkning afgivet af
Finansudvalget den 6. december 2012
1. Ændringsforslag
Der er stillet følgende ændringsforslag til
finanslovforslaget:
- Finansministeren
har stillet ændringsforslag nr. 1-456.
- Venstres, Dansk
Folkepartis, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
457-505.
Partiernes stillingtagen til ændringsforslagene vil
fremgå af afstemningerne ved 3. behandling.
2. Udvalgsarbejdet
Forslaget til finanslov for 2013 blev fremsat den 27. august
2012 som lovforslag nr. L 193 og var til 1. behandling den 6.
september 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Finansudvalget. Med udgangen af folketingsåret
2011-12 bortfaldt lovforslaget. Finanslovforslaget blev genfremsat
uændret af finansministeren som lovforslag nr. L 1 den 2.
oktober 2012. L 1 var til 1. behandling den 4. oktober 2012 og blev
herefter henvist til behandling i Finansudvalget. Udvalget afgav
betænkning den 25. oktober 2012. Lovforslaget var til 2.
behandling den 15. november 2012, hvorefter det blev henvist til
fornyet behandling i Finansudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
3. Instillinger
Et flertal i udvalget (udvalget
med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Et mindretal i udvalget (LA) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3.
behandling.
4. Politiske bemærkninger
Venstres medlemmer af udvalget skal udtale
følgende:
Det handler om
arbejdspladser
Dansk økonomi er udfordret. Konkurrenceevnen halter,
væksten er i bund, og arbejdspladserne forsvinder ud af
Danmark. Derfor er det helt afgørende, at vi sikrer bedre
rammevilkår for vores virksomheder, så vi kan skabe
rigtige arbejdspladser og holdbar vækst i Danmark. De
udfordringer tager regeringen slet ikke hånd om med
finansloven for 2013, som hverken bidrager til fornyet optimisme
eller tro på fremtiden i dansk økonomi. Samlet set
gør finanslovsaftalen med Enhedslisten hverken fra eller til
i forhold til at øge væksten i samfundet.
En fremstrakt hånd til
regeringen
Venstres finanslovudspil »Færre afgifter. Flere
arbejdspladser« var en fremstrakt hånd til regeringen.
Vi ønskede at samarbejde om en fortsættelse af
reformsporet med bl.a. en kontanthjælpsreform og en styrkelse
af dansk konkurrenceevne med en erhvervsskattepakke og en
grænsehandelspakke, der bl.a. omfattede en fortsættelse
af den succesfulde boligjobordning. Det ville give de danske
virksomheder en hårdt tiltrængt
håndsrækning i en tid med faldende beskæftigelse
og svag vækst.
Højere skatter giver ikke
arbejdspladser
Men igen i år har regeringen valgt at gå den
sædvanlige vej med skattestigninger og gaver til
kontanthjælpsmodtagere og flygtninge. Det er
uambitiøst, og slet ikke hvad dansk økonomi har brug
for. For det skaber ikke rigtige arbejdspladser, når
regeringen finansierer afskaffelsen af fedtafgiften og den
planlagte forhøjelse af sukkerafgiften med skattestigninger
på 2,4 mia. kr., når en beskæring af
erhvervsstøtten på 2 mia. kr. anvendes til
øgede offentlige udgifter, eller når regeringen fra
nytår nedlægger boligjobordningen.
Det skal kunne betale sig at
arbejde
Det skal altid kunne betale sig at arbejde frem for at
være på passiv forsørgelse. Det har været
god Venstrepolitik i mange år. Desværre har regeringens
politik med at afskaffe kontanthjælpsloft, 225-timersregel
m.v. gjort det mere attraktivt at modtage kontanthjælp frem
for at gå på arbejde. Venstre vil derfor
gennemføre en reform på kontanthjælps- og
aktiveringsområdet m.v., som skal indbringe godt 1,5 mia. kr.
i 2013 stigende til 3 mia. kr. frem mod 2020.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har følgende
bemærkninger til forslaget:
Regeringen fortsætter fejlslagen
økonomisk politik
Danmark er fortsat ramt af økonomisk krise. Ledigheden
har været stigende i 2012, og tendensen ser desværre ud
til at fortsætte i 2013. Væksten og konkurrenceevnen er
lige nu under et voldsomt pres. Virksomhederne er tilbageholdende
med at investere og ansætte. Regeringens storstilede
kickstart af dansk økonomi er stadig ikke slået
igennem. Meget af denne kickstart er fremrykning af eksempelvis
vejprojekter, som allerede var fremrykket, eller
energiinvesteringer, der skal betales med højere
energiafgifter. At kalde det en del af en kickstart, vidner noget
om regeringens omgang med det danske sprog.
Tankevækkende er det også, at regeringen med
Socialdemokraterne og SF har valgt at indføre nulvækst
i 2013, netop nulvæksten, som begge partier tordnede imod for
godt et år siden - og kaldte social massakre, som ville
forringe velfærden og ville resultere i store fyringsrunder i
den offentlige sektor. Det gennemfører regeringen så
nu!
Den samlede økonomiske politik, regeringen har lagt
frem med finansloven, trækker Danmark længere væk
fra de nødvendige løsninger. Vi anerkender, at
regeringen har taget initiativ til en række
beskæftigelsesfremmende elementer i finansloven, bl.a.
akutpakken, som har til hensigt at skaffe ledige i arbejde. Og det
er positivt, at regeringen lyttede til Dansk Folkepartis
ønske om at afskaffe fedtafgiften og forhøjelsen af
sukkerafgiften.
Men samtidig vælger regeringen at fjerne andre tiltag
på finansloven, som i høj grad kan bidrage til at
skabe vækst og arbejdspladser. Herudover undlader regeringen
at sikre de dagpengemodtagere tilstrækkeligt, som står
til at falde ud af dagpengesystemet fra nytår. I den
forbindelse har Dansk Folkeparti foreslået en midlertidig
forlængelse af dagpengeperioden.
Regeringen lever højt på, at Danmark ved
finanskrisens start i 2008 havde betalt sin nettogæld,
hvorfor der generelt er stor tillid til dansk økonomi. Det
ser vi bl.a. ved den store valutareserve, Danmark har trods
gentagne nedsættelser af renten (der nu er lavere end renten
i eurozonen). Hvorfor vælger regeringen så ikke at
satse mere på vækstinitiativer og på initiativer,
som for alvor hjælper de mange ledige i arbejde?
Et af omdrejningspunkterne for at få gang i
væksten i Danmark er, at danskerne føler tryghed om
familiens økonomi, så de tør sætte flere
ting i gang. Det sikrer regeringens finanslov desværre
ikke.
Eksempler på regeringens fejlslagne politik:
Skatte- og afgiftsstigninger
I 2012 hævede regeringen skatter og afgifter med flere
milliarder kroner. Og stigende skatter og afgifter kommer der
også i 2013. Mange vil opleve, at det bliver dyrere at
være borger og virksomhed her i landet!
Regeringen valgte at indgå en socialt skæv
skatteaftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti i sommeren
2012. Denne betyder bl.a. en regulering af en lang række
afgifter, så de følger prisudviklingen, og øget
skat på dieselbiler.
Øget brugerbetaling på
sundhedsområdet
Regeringen har i finansloven for 2013 overraskende besluttet
at indføre øget brugerbetaling på to
områder inden for sundhedsområdet: på
tandrensning og på høreapparater. I denne tid med
økonomisk krise er øget brugerbetaling på
sundhedsområdet ikke vejen frem.
Afskaffelse af
boligjobordningen
Regeringen har fjernet den fradragsordning, der i dag er
gældende for såvel husejere som lejere, en ordning, der
har skaffet beskæftigelse til tusindvis af
håndværkere og andre, der har udført arbejde i
folks hjem. Samtidig har ordningen været med til at fjerne
sort arbejde. Endelig har ordningen betydet, at pensionisterne har
kunnet have denne fradragsordning, når de har haft behov for
at købe hjælp, eller har kunnet gøre brug af
den tidligere hjemmeserviceordning.
Med regeringens forslag fjernes begge ordninger, hvilket
naturligvis er helt uacceptabelt, ikke mindst i en situation, hvor
væksten udebliver og beskæftigelsen er truet.
Nedrivningspuljen afskaffes
Regeringen ønsker ikke at videreføre den
såkaldte nedrivningspulje, der gør det muligt at
få faldefærdige rønner revet ned i
landdistrikterne, så områderne kan forskønnes og
bosætningen forøges, og så der kan komme gang i
væksten i landdistrikterne.
Afslutning
Dansk Folkeparti markerer vores modstand imod regeringens
politik primært ved at stemme imod de ændringsforslag,
som betyder, at den nuværende situation vil blive
forværret.
Men herudover stiller vi også nogle målrettede
forslag, som anviser en anden vej. Vi finder penge ved at give 0,7
pct. af BNI i udviklingsbistand, ved at skære i statens brug
af eksterne konsulenter og ved at normalisere
udlændingepolitikken - konkret ved at tilbageføre de
udlændingelempelser, som regeringen har gennemført i
løbet af det seneste år. Disse midler kan i stedet
bruges på at forlænge dagpengeperioden midlertidigt fra
nytår, videreføre boligjobordningen, indføre en
grænsehandelspakke, som mindsker grænsehandelen, give
flere midler til at bekæmpe østeuropæisk
løntrykkeri og skabe bedre vilkår på
socialområdet og sundhedsområdet samt forstærkede
muligheder for vores landdistrikter. Det er målrettede
forbedringer af vilkår her i landet, som vil kunne skabe lidt
større optimisme, end regeringen skaber med sin
økonomiske politik.
Liberal Alliances medlem af udvalget skal bemærke
følgende:
»Skatter har selvfølgelig en indvirkning på
konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår«.
Sådan sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt i september
2012 hos DI. Det er en vigtig erkendelse fra en socialdemokrat, og
en ny én. For blot et år siden var der valgkamp i
Danmark, hvor den daværende opposition anført af
Socialdemokraterne mente, at det danske skattetryk var helt
uproblematisk - vi skulle bare bruge nogle af de mange skatter
på udvikling af grøn teknologi og
velfærdsteknologi, som vi så kunne blive rige af at
sælge på de internationale markeder, sagde de. Så
ville det hele gå som smurt igen her i Danmark - til trods
for skatterne.
Men Liberal Alliance hilser bestemt de nye toner fra
statsministeren velkommen. Det er et godt grundlag for at slå
ind på en ny vej for Danmark, en vej, hvor der igen
gøres plads til vækst og jobskabelse i den private
sektor, og hvor den offentlige sektor, som i fem årtier har
fortrængt stadig flere private arbejdspladser, holder op med
at fortære så stor en del af samfundsøkonomien,
sådan at virksomhederne kan genvinde konkurrenceevne.
For 40 år siden var intet land i Nordvesteuropa bortset
fra Schweiz rigere end Danmark. I dag har vi i ifølge OECD
udsigt til at blive det fattigste land i Nordvesteuropa om blot 5
år, fordi de kommende års vækstudsigter for
Danmark er så ringe. Virksomhederne flytter ud af landet.
Mange arbejdspladser er allerede nedlagt her og måske i
stedet oprettet syd for grænsen, øst for
Øresund eller et andet sted i Europa eller i
Sydøstasien. I sidste kvartal af i år vil 7.500 flere
følge dem, skønner DI. Problemet er, at det er blevet
for dyrt at producere i Danmark. Skatterne på såvel
produktion som arbejdskraft er for høje. Det vil Liberal
Alliance gøre noget ved, men vi kan ikke gøre det
uden de andre partier i Folketinget. Dertil er vi - endnu - ikke
store nok.
Det handler om offentlige udgifter. Regeringen har nu erkendt,
at verdens højeste skatter er en hæmsko for
konkurrenceevnen. Blot én central erkendelse mere må
indfinde sig hos Folketingets partier - så kan vi komme
videre:
De høje skatter er et resultat af det høje
udgiftsniveau i det offentlige. Hvis vi vil have skatterne ned for
at sikre konkurrenceevnen, må regeringen og Folketinget holde
op med at bruge så mange penge i det offentlige. Et stort
flertal i Folketinget ønsker i de kommende år at
hæve det offentlige forbrug yderligere, med 0,8 pct. mere
hvert år sammenlignet med året forinden helt frem til
år 2020. På den måde vil det årlige
offentlige forbrug i 2020 være ca. 30 mia. kr. højere
end i dag svarende til, at man ansætter 60.000 flere i den
offentlige sektor.
Liberal Alliance vil med ændringsforslagene til
finansloven gøre det så klart som muligt, at
ønsket om yderligere pengeforbrug i det offentlige stiller
sig i vejen for, at de samme penge kan bruges til at lette
erhvervslivets og danskernes skatteomkostninger. Man må
prioritere.
Hver gang man f.eks. hæver det offentlige forbrug med
0,1 pct., bruger man lige så mange penge ekstra, som det
ville koste at fjerne fedtafgiften, den nye sukkerafgift og
NOx-afgiften og reducere PSO-afgiften osv. - helt ned til det
punkt, hvor man som Liberal Alliance skaber økonomisk
råderum til en konkurrenceevnepakke, der virkelig gør
en forskel, ved ikke at bruge 0,8 pct. mere om året i det
offentlige, men derimod ved at have offentlig nulvækst frem
mod 2020.
Man kunne sagtens forestille sig, at man havde negativ
vækst i det offentlige forbrug. I den situation vil man kunne
lette skatte- og afgiftsbyrden yderligere. Private virksomheder og
borgere har i årene efter 2008 gennemført
omkostningsreduktioner, der langt overstiger det. Det har
været nødvendigt. Nu er det nødvendigt, at den
offentlige sektor viser solidaritet med den private sektor ved
også at omkostningsreducere, så skattebyrden kan
gøres mindre. Vi deltager konstruktivt i forhandlinger med
alle partier, som vil det samme.
Fire nedslag i områder, der kan
forbedre Danmarks konkurrenceevne
Danmark hører til i den absolutte bund, hvad
angår konkurrencedygtige omkostninger og skatter i
OECD-landene, og kun i to lande er private virksomheder værre
stillet, hvad angår arbejdsomkostninger pr. time for
industriarbejdere. Herunder slås ned på fire
områder, hvor dansk konkurrenceevne kan forbedres,
således at Danmark igen kan blive et attraktivt land at
investere i for udenlandske virksomheder, samtidig med at dansk
erhvervslivs evne til at eksportere til udlandet bliver
styrket.
1. Selskabsskatten og topskatten
OECD peger på, at det mest effektive skattepolitiske
håndtag, når det drejer sig om at skabe vækst, er
selskabs?skatten. Med danske timelønninger, skatter og
afgifter blandt Europas absolut højeste kan det være
særlig vigtigt for Danmark at styrke danske virksomheders
konkurrenceevne ved at følge i vore svenske naboers fodspor
og sænke selskabsskatten. Sverige investerer således 16
mia. skr. i at sænke selskabs??skatten til 22 pct., imens den
danske selskabsskat fortsat befinder sig ca. 3,5 procentpoint
højere end gennemsnittet blandt øvrige små og
mellemstore økonomier. Også i Tyskland og
Storbritannien sænkes selskabsskatten. Storbritannien
nedbringer således gradvis selskabsskatten til 22 pct. i
2014, imens tyskerne har ambitioner om næsten at halvere
selskabsskattesatsen til kun 16 pct.
Skal arbejdsudbuddet øges for de mest produktive
danskere, og skal Danmark for alvor tiltrække dygtig
arbejdskraft og styrke danske virksomheders konkurrenceevne,
bør også topskatten reduceres. Den danske marginalskat
er fortsat iblandt de højeste i OECD, og selv med
regeringens nylige skattereform sætter den danske
topskattegrænse ind langt tidligere end i andre
europæiske lande. Det vil have en række positive
effekter at afskaffe topskatten: Folk vil arbejde mere og gå
senere på pension. Også incitamentet til at uddanne sig
vil forøges i et land, hvor gevinsten ved at tage en
videregående uddannelse er næstlavest sammenlignet med
de øvrige OECD-lande.
2. Energiafgifter
Danske virksomheder presses af alt for høje
energiafgifter. Danskerne betaler i dag Europas højeste
elpriser, og 56 pct. af elprisen udgøres af skatter og
afgifter. Til sammenligning kan svenskerne købe elektricitet
med afgifter, der kun udgør en tredjedel af vores. Danske
virksomheder og forbrugere kan se frem til fortsat
tårnhøje energiafgifter under regeringen (S, RV, SF)
med en ny forsyningssikkerhedsafgift, en femdobling af NOx-afgiften
samt højere PSO-afgifter. Når danske virksomheders
energiafgifter er dobbelt så høje som gennemsnittet af
de øvrige EU-landes, svækkes danske virksomheders evne
til at konkurrere i Europa markant.
3. Punktafgifter
Danmark opkræver den højeste momssats i Europa
kun overgået af Ungarn. Den høje momssats samt
særlig høje forbrugsafgifter på varer
såsom cigaretter, slik, chokolade, sodavand og alkohol kan
ikke bare være vanskelige at administrere for virksomheder,
men er derudover med til at øge grænsehandelen. For en
kasse øl må danske forbrugere eksempelvis betale
dobbelt så meget i moms og afgifter som i Tyskland, imens det
for vin er næste fire gange så meget, og afgifterne ser
kun ud til at stige i de kommende år. I regeringens
skattereform lægges der således op til, at afgifterne
på kaffe, glødepærer og te blandt andre
forbrugsafgifter stiger frem til 2020, hvilket årligt koster
forbrugere og virksomheder milliarder af kroner.
4. Turisme
Turister er en betydelig kilde til velstand og
beskæftigelse i Danmark og anslås at stå for en
årlig omsætning på 74 mia. kr. samt at skabe en
direkte og afledt beskæftigelse på over 100.000
arbejdspladser. Når det gælder turisme i Danmark, er de
særlig høje danske skatter og afgifter
afgørende, især at Danmark er blandt de lande i EU,
der opkræver den højeste momssats. Skal Danmark
være en attraktiv destination for turister, kræver det,
at hoteller, campingpladser og restauranter ikke er værre
stillet herhjemme end i andre europæiske lande. Danske
hoteller har f.eks. svært ved at konkurrere, når de
skal lægge 25 pct. moms oven i prisen, mens deres
konkurrenter i Sverige kan nøjes med 12 pct. moms og
nordmændene er nede på 8 pct. moms, og mens tyskerne
kun skal bede kunderne om at betale 7 pct. moms. Til trods for en
stigende global turisme er antallet af udenlandske overnatninger i
Danmark faldet med mere end 20 pct. over de seneste 20 år, og
det betyder, at Danmark går glip af en betydelig
indtægtskilde.
Hvad vil Liberal Alliance?
Liberal Alliance foreslår ved finansloven 2013 at
afskaffe topskatten og halvere selskabsskatten samt at afskaffe den
erhvervsskadelige NOx-afgift. NOx-afgiften foreslås afviklet
umiddelbart, mens afskaffelsen af topskatten og halveringen af
selskabsskatten foreslås afviklet i perioden 2013-2020.
Liberal Alliance vil finansiere disse tiltag ved offentlig
nulvækst frem mod 2020, hvilket tilvejebringer ca. 30.000
mio. kr. Nulvækst i det offentlige forbrug frem mod 2020 vil
således med Liberal Alliances forslag reducere skatte- og
afgiftsbyrden for borgere og erhvervsliv med knap 30.000 mio.
kr.
Derudover foreslår Liberal Alliance, at sukkerafgiften,
fedtafgiften, boafgiften, PSO-afgiften, afgifter fra finansloven
for 2012 og afgifter fra skatteaftalen, herunder den af regeringen
indførte udstationeringsskat (ligningslovens § 33 A),
afskaffes ved finansloven 2013. Ligeledes har Liberal Alliance i
finanslovsforslaget finansieret en afskaffelse af
forsyningssikkerhedsafgiften, der endnu ikke er vedtaget ved lov,
men som vil belaste danskerne med afgifter for op mod 3 mia. kr.
Samtidig foreslår Liberal Alliance, at moms på hotel-,
restaurations- og campingydelser nedsættes til 7 pct., og at
der indføres fuld momsafløftning for hotelydelser.
Endelig foreslås det, at grænsen for finansielle
aktiver ved succession forhøjes til 75 pct., og at
lønsumsafgiften for medier annulleres. Tiltagene finansieres
ved brugerbetaling i sundhedsvæsenet (2.600 mio. kr.), mindre
erhvervsstøtte (10.000 mio. kr.), besparelser på den
aktive beskæftigelsesindsats (3.000 mio. kr.), reduktion i
antallet af offentligt ansatte ved naturlig afgang (2.500 mio. kr.)
og øget udlicitering (1.875 mio. kr.) samt ved at mindske
statens køb af eksterne konsulenter (1.000 mio. kr.). Disse
få tiltag vil således samlet set bevirke, at skatte- og
afgiftsbyrden for borgere og erhvervsliv reduceres med over 20.000
mio. kr.
Det Konservative Folkepartis medlem af udvalget finder, at de
økonomiske udsigter for Danmark fortsat er dystre, og
regeringens finanslov for 2013 indeholder ikke de rigtige svar
på den udfordring, vi står over for. Flere vil miste
deres job, og den samlede ledighed vil stige. Det øger
behovet for bedre vilkår for virksomhederne, sådan at
vi kan få skabt flere job herhjemme. Derfor har Danmark brug
for, at det bliver nemmere og billigere at drive virksomhed,
så flere kan komme i beskæftigelse og blive
økonomisk uafhængige af det offentlige.
Det er bekymrende, at regeringen fører en politik, hvor
flere vil miste deres job det næste år. Vi skal
gøre alt for at skabe flere job. Det gør man ikke ved
at straffe virksomhederne, som regeringen har lagt op til.
Tværtimod er der brug for en række tiltag, der
forbedrer vilkårene for virksomhederne, så vi kan
få gang i Danmark igen og flere i beskæftigelse.
Helt konkret peger vi bl.a. på en udvidelse og
forbedring af boligjobordningen, som vil være til gavn for
både borgere og virksomheder, ligesom vi foreslår en
nedsættelse af afgifterne på øl og sodavand til
tysk niveau for at reducere grænsehandelen. Det vil
trække arbejdspladser tilbage til Danmark.
Den reklameafgift, som regeringen indfører, vil
ligeledes koste arbejdspladser. Derfor foreslår vi
også, at den annulleres.
Vi ønsker også at afskaffe arveafgiften.
Arveafgiften er beskatning af penge, der allerede er beskattet
én gang, hvilket ikke er rimeligt.
Vi vil også fortsætte presset på regeringen
for at gennemføre de nødvendige reformer, der vil
gøre det mere attraktivt at arbejde og uddanne sig. De
økonomiske udfordringer for Danmark er store. Derfor
må de nødvendige økonomiske reformer ikke
sættes på standby. Vi vil derfor fastholde regeringen
på reformsporet. Det gælder ikke mindst en kommende
kontanthjælpsreform, hvor målet må være, at
det altid skal kunne betale sig at arbejde eller uddanne sig.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
5. Ændringsforslag
Der henvises til siderne efter
udvalgssammensætningen.
John Dyrby Paulsen (S) Ole
Hækkerup (S) Rasmus Prehn (S) Sophie Hæstorp Andersen
(S) Thomas Jensen (S) Sofie Carsten Nielsen (RV) fmd. Jonas Dahl (SF) Frank Aaen (EL)
Stine Brix (EL) Peter Christensen (V) Claus Hjort Frederiksen (V)
Jacob Jensen (V) Kristian Jensen (V) Kristian Thulesen Dahl (DF)
nfmd. Mikkel Dencker (DF) Ole
Birk Olesen (LA) Mike Legarth (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 44 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Ændringsforslag
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 1
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
§ 7 - 3 | Opdateret tidsplan for lovforslaget |
§ 7 - 4 | Betænkning |
§ 7 - 5 | Regeringens ordinære
ændringsforslag, fra finansministeren |
§ 7 - 6 | Partiernes ændringsforslag og
bemærkninger af 29/11-12 |
| |