L 128 B Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Ændring af sanktionssystemet for overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet m.v.).

Af: Justitsminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 23-05-2013

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 23. maj 2013

20121_l128b_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 23. maj 2013

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven

(Ændring af sanktionssystemet for overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet m.v.)

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1055 af 9. november 2012, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 565 af 18. juni 2012 og § 1 i lov nr. 1246 af 18. december 2012 og senest ved lov nr. 1389 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 118, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:

»Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af bestemmelserne om brugen af kontrolapparatet, diagramark og fartskriverkort som omfattet af 2. pkt. skal det indgå som en skærpende omstændighed, i hvilket omfang overtrædelsen er egnet til at forhindre effektiv kontrol med overholdelsen af bestemmelserne som nævnt i 2. pkt.«

2. I § 126, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »kørselsforløb,«: »samt at frakendelse kun sker ubetinget, hvis der er tale om forhold, der ikke er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 7, alene, idet der dog i særlig grove tilfælde kan ske ubetinget frakendelse, selv om forholdene alene er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 7,«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. september 2013.