L 134 Forslag til lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Kroatien.

Af: Europaminister Nicolai Wammen (S)
Udvalg: Europaudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 05-02-2013

Fremsat: 05-02-2013

Fremsat den 5. februar 2013 af europaministeren (Nicolai Wammen)

20121_l134_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 5. februar 2013 af europaministeren (Nicolai Wammen)

Forslag

til

Lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Kroatien

§ 1. Traktat af 9. december 2011 mellem Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (Den Europæiske Unions medlemsstater) og Republikken Kroatien om Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union kan ratificeres på Danmarks vegne.

§ 2. Bestemmelserne i den i § 1 nævnte traktat med tilhørende akt, bilag og protokol sættes i kraft i Danmark i det omfang, de efter EU-retten er umiddelbart anvendelige i Danmark.

§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 2 træder i kraft samtidig med, at den i § 1 nævnte traktat træder i kraft.

§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne.

Stk. 2. Loven gælder for Grønland kun i det omfang, som følger af traktatbestemmelserne ved Grønlands udtræden af EU.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.
Indledning
 
1.1.
Lovforslagets hovedindhold
 
1.2.
Baggrunden for lovforslaget
  
1.2.1.
Stabiliserings- og Associeringsaftalen
  
1.2.2.
EU's og Danmarks før-medlemsskabsstøtte
  
1.2.3.
Ansøgning om EU-medlemskab
  
1.2.4.
Forhandlinger om EU-medlemskab
2.
Tiltrædelseskompleksets opbygning og grundlæggende bestemmelser
 
2.1.
Tiltrædelsestraktaten
 
2.2.
Tiltrædelsesakten
 
2.3.
Bilag og protokol tilknyttet tiltrædelsesakten
 
2.4.
Slutakt
3.
Det retlige grundlag og de nærmere betingelser for tiltrædelsen
4.
Tiltrædelseskompleksets indhold
 
4.1.
Overvågning og beskyttelsesforanstaltninger
 
4.2.
Principperne
 
4.3.
Fri bevægelighed for varer (kapitel 1)
 
4.4.
Fri bevægelighed for arbejdskraften (kapitel 2)
 
4.5.
Etableringsret og frihed til at yde tjenester (kapitel 3)
 
4.6.
Frie kapitalbevægelser (kapitel 4)
 
4.7.
Offentlige indkøb (kapitel 5)
 
4.8.
Virksomhedslovgivning (kapitel 6)
 
4.9.
Intellektuel ejendomsret (kapitel 7)
 
4.10.
Konkurrencepolitik (kapitel 8)
 
4.11.
Finansielle tjenesteydelser (kapitel 9)
 
4.12.
Informationssamfund og medier (kapitel 10)
 
4.13.
Landbrug og udvikling af landdistrikter (kapitel 11)
 
4.14.
Fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedsspørgsmål (kapitel 12)
 
4.15.
Fiskeri (kapitel 13)
 
4.16.
Transport (kapitel 14)
 
4.17.
Energi (kapitel 15)
 
4.18.
Beskatning (kapitel 16)
 
4.19.
Økonomisk og monetær politik (kapitel 17)
 
4.20.
Statistik (kapitel 18)
 
4.21.
Socialpolitik og beskæftigelse (kapitel 19)
 
4.22.
Virksomheds- og industripolitik (kapitel 20)
 
4.23.
Transeuropæiske netværk (kapitel 21)
 
4.24.
Regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenter (kapitel 22)
 
4.25.
Retsvæsen og grundlæggende rettigheder (kapitel 23)
 
4.26.
Retfærdighed, frihed og sikkerhed (kapitel 24)
 
4.27.
Videnskab og forskning (kapitel 25)
 
4.28.
Uddannelse og kultur (kapitel 26)
 
4.29.
Miljø (kapitel 27)
 
4.30.
Forbruger-og sundhedsbeskyttelse (kapitel 28)
 
4.31.
Toldunionen (kapitel 29)
 
4.32.
Eksterne forbindelser (kapitel 30)
 
4.33.
Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik (kapitel 31)
 
4.34.
Finansiel kontrol (kapitel 32)
 
4.35.
Finansielle og budgetmæssige bestemmelser (kapitel 33)
 
4.36.
Institutioner (kapitel 34)
 
4.37.
Andre emner (kapitel 35)
5.
Lovforslagets juridiske konsekvenser for Danmark
6.
Danske europa- og sikkerhedspolitiske interesser
7.
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
8.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
9.
Miljømæssige konsekvenser
10.
Administrative konsekvenser for borgerne
11.
Forholdet til EU-retten
12.
Sammenfattende skema over lovforslagets konsekvenser for Danmark


1. Indledning

1.1 Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget vil gøre det muligt for Danmark at ratificere tiltrædelseskomplekset vedrørende Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union, jf. grundlovens § 19. Bestemmelserne i tiltrædelseskomplekset sættes i kraft i Danmark, i det omfang de efter EU-retten er umiddelbart anvendelige for Danmark.

Kroatiens tiltrædelse af EU sker i henhold til tiltrædelseskomplekset pr. 1. juli 2013, såfremt alle 27 EU-lande og Kroatien forinden har tilendebragt deres respektive ratifikationsprocedurer og rettidigt har deponeret ratifikationsinstrumenterne.

1.2. Baggrunden for lovforslaget

Kroatien indgav sin ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union den 21. februar 2003, og traktaten om Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union blev undertegnet den 9. december 2011 efter Kommissionens formelle udtalelse og Europa-Parlamentets samtykke.

Forud for Kroatiens medlemskab er gået et længere forhandlingsforløb og en gradvis tilnærmelse mellem EU og Kroatien, siden Kroatien blev internationalt anerkendt som en uafhængig og suveræn stat i 1991 - 92. Efter en kort periode med samarbejde om EU's PHARE-program og forhandlinger om en samarbejdsaftale, som blev afbrudt umiddelbart før den militære aktion "Storm" i 1995, blev forholdet mellem Kroatien og EU intensiveret ved udgangen af 1999 med påbegyndelsen af Stabiliserings- og Associationsprocessen (SAP). Det Europæiske Råd i Feira i juni 2000 udpegede alle landene på Det Vestlige Balkan som "potentielle kandidater" til EU-medlemskab, og Det Europæiske Råd i Thessaloniki i 2003 bekræftede, at det vestlige Balkans fremtid ligger indenfor EU.

EU-perspektivet udgør for de fleste lande på det vestlige Balkan en væsentlig drivkraft og inspiration for demokratiske og økonomiske reformer og på sigt en fredelig og konstruktiv sameksistens. Kroatiens tiltrædelse markerer en ny fase i udvidelsesprocessen og sender et klart budskab til andre kandidatlande om:

at EU leverer på sine forpligtelser, når betingelserne er mødt;

at kriterierne og betingelserne for tiltrædelse er krævende, og at deres implementering overvåges opmærksomt. Dette udgør imidlertid ikke en forhindring, men har som resultat, at kandidatlandet opnår en høj grad af parathed til gavn for såvel landet selv som EU ved tiltrædelsen;

at bilaterale uoverensstemmelser med naboer kan og bør løses gennem dialog og kompromiser i overensstemmelse med etablerede principper.



Vilkårene for EU-medlemskab blev fastslået på Det Europæiske Råds møde i København juni 1993 i form af de såkaldte Københavnskriterier. Kort opridset kan Københavnskriterierne opdeles i tre betingelser, som skal opfyldes, før end et land kan blive medlem af EU: 1) Det politiske kriterium. Landet skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal. 2) Det økonomiske kriterium. Landet skal have en fungerende markedsøkonomi samt kunne klare konkurrencepresset og markedskræfterne inden for EU. 3) Kriteriet for overtagelse af EU's samlede regelværk »acquis communautaire«. Landet må være i stand til at påtage sig de forpligtelser, der følger af et medlemskab, herunder være i stand til at tilslutte sig målet om en politisk, økonomisk og monetær union samt have den administrative kapacitet til effektivt at vedtage og anvende acquis'et.

1.2.1. Stabiliserings- og Associeringsaftalen

Forhandlingerne vedrørende Stabiliserings- og Associeringsaftalen (SAA) blev indledt i november 2000 på topmødet i Zagreb mellem stats-og regeringscheferne i Den Europæiske Unions medlemsstater og de lande, der deltager i Stabiliserings-og Associeringsprocessen (SAP), som tager sigte på at fremme integrationen mellem landene på det vestlige Balkan og på længere sigt skabe betingelserne for medlemskab af EU.

Den 29. november 2001 undertegnede Kroatien og Den Europæiske Union Stabiliserings- og Associeringsaftalen samt en interimsaftale beregnet til at regulere handel og handelsrelaterede aspekter, indtil Stabiliserings-og Associeringsaftalen trådte i kraft. Det kroatiske parlament ratificerede Stabiliserings- og Associeringsaftalen den 4. december 2001, mens Europa-Parlamentet, sammen med femten medlemsstater, havde gjort det samme i september 2004. Stabiliserings- og Associeringsaftalen trådte i kraft den 1. februar 2005, og den 26. april 2005 afholdes første møde i Stabiliserings- og Associeringsrådet.

Kroatiens deltagelse i Stabiliserings- og Associeringsprocessen har været et vigtigt redskab i bestræbelserne på at gøre landet parat til EU-medlemskab, og det har været en betingelse for kroatisk EU-medlemskab, at Kroatien levede op til betingelserne i Stabiliserings- og Associeringsprocessen, herunder

Kroatiens fulde samarbejde med Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende Det Tidligere Jugoslavien (ICTY);

Kroatiens forpligtelse til gode naborelationer og et stærkt bidrag fra Kroatien til udvikling af et tættere regionalt samarbejde i overensstemmelse med Thessaloniki Dagsordenen for Det Vestlige Balkan vedtaget i juni 2003;

Kroatiens forpligtelse til at løse en hvilken som helst grænsetvist i overensstemmelse med principperne for fredelig bilæggelse af tvister som formuleret i De Forenede Nationers charter;

opfyldelse af Kroatiens forpligtelser under Stabiliserings- og Associeringsaftalen samt implementering af Det Europæiske Partnerskab.



Den 6. juni 2012 afholdtes det 8. møde i Stabiliserings- og Associeringsrådet med Kroatien. På dette møde blev der fra EU's side sendt et budskab om, at udviklingen gik den rette vej i Kroatien, men at der fortsat var udeståender, som Kroatien under forhandlingerne havde forpligtet sig til at levere på. Monitoreringen af Kroatiens efterlevelse af disse forpligtelser blev tillagt stor vægt i Rådet. Betydningen af regionalt samarbejde og gode naborelationer blev ved samme lejlighed understreget.

1.2.2. EU's og Danmarks før-medlemsskabsstøtte

Med sigte på at forberede kandidatlande til EU-medlemskab definerede Det Europæiske Råd i Essen ved udgangen af 1994 en før-tiltrædelsesstrategi med fokus på tre hovedelementer: Implementering af Europa Aftalerne, PHARE programmet vedr. finansiel og teknisk bistand og en »struktureret dialog«, som bragte alle medlemslandene og kandidatlandene sammen med henblik på at diskutere spørgsmål af fælles interesse. Det Europæiske Råd traf på et møde i Luxembourg i slutningen af 1997 beslutning om en forstærket før-tiltrædelsesstrategi, som bl.a. omfattede tiltrædelsespartnerskaber og nationale programmer for indførelse af acquis'et samt før-tiltrædelsesbistand. Under det finansielle perspektiv 2000 - 2006 var før-medlemskabsstøtten opdelt i forskellige programmer for kandidatlande og potentielle kandidatlande. Endvidere fandtes et særligt program for Tyrkiet. For perioden 2007 - 2013 erstattes disse programmer af det nuværende støtteinstrument, det såkaldte Instrument for før-tiltrædelsesbistand (IPA), som tager sigte på at gøre før-tiltrædelsesbistanden mere strategisk, effektiv og målrettet, end det hidtil havde været tilfældet.

Bistanden omfatter fem komponenter: 1) overgangsstøtte og støtte til institutionsbygning; 2) grænseoverskridende samarbejde (mellem EU medlemslande og IPA-lande); 3) regional udvikling (transport, miljø, regional og økonomisk udvikling); 4) menneskelige ressourcer (styrkelse af den menneskelige kapital og bekæmpelse af eksklusion), og 5) udvikling af landbrugsområder.

IPA opdeler modtagerlandene i to kategorier: a) EU-kandidatlande (Kroatien, Island, Tyrkiet, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Montenegro og Serbien), som er berettigede til støtte fra samtlige af IPA's fem komponenter, og b) potentielle kandidatlande på det Vestlige Balkan (Albanien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo), som kun er berettigede til støtte fra de to første komponenter.

Kroatien har siden 2007 modtaget støtte fra samtlige af IPA's komponenter. I perioden 2007 - 2011 modtog Kroatien sammenlagt ca. 750 mio. euro i før-medlemskabsstøtte. I 2012 udgjorde støtten 156,2 mio. euro, og ved Kroatiens forventede tiltrædelse i juli 2013 forventes totalbeløbet at være knap 1 mia. euro. Volumenmæssigt er den største andel af støtten blevet anvendt til struktur- og landbrugsfondsforberedende indsatser, men omfattende støtte er også gået til opbygning af institutioner, bl.a. effektivisering af den offentlige forvaltning, vækstfremmende reformer samt tilpasning til EU's regelværk, herunder på miljøområdet. På det seneste er høj prioritet givet til indsatser for at styrke retsstaten og tiltag mod korruption og organiseret kriminalitet.

Danmark har fra 2005 til 2011 støttet et EU-forberedelsesprogram i Kroatien med 25,5 mio. kr. Målet har været at fremme en effektiv offentlig administration, der kan forvalte EU's regelsæt og de forpligtelser, som følger af et EU-medlemskab. Omkring 10.000 kroatiske embedsmænd har deltaget i aktiviteterne i forbindelse med programmet.

1.2.3. Ansøgning om EU-medlemskab

Den 18. december 2002 vedtog det kroatiske parlament en resolution om Kroatiens tiltrædelse af EU, og to måneder senere, den 21. februar 2003, indgav Kroatien sin ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union.

Rådet besluttede den 14. april 2003 at iværksætte proceduren i art. 49 i Traktaten om den Europæiske Union (TEU), hvori det hedder, at "Enhver europæisk stat, som respekterer værdierne i artikel 2 og forpligter sig til at fremme dem, kan ansøge om at blive medlem af Unionen. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter underrettes om denne ansøgning. Den ansøgende stat retter sin ansøgning til Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med et flertal blandt sine medlemmer. De kriterier for medlemskab, som Det Europæiske Råd er nået til enighed om, skal tages i betragtning. " I art. 2 hedder det, at "Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd. "

I april 2003 anmodede Det Europæiske Råd Kommissionen om at udarbejde en udtalelse om Kroatiens ansøgning. I forbindelse med denne første udtalelse vurderede Kommissionen, at Kroatien var godt på vej til at opfylde det politiske Københavnskriterium, selv om der fortsat var udfordringer mht. styrkelse af retssystemet, bekæmpelse af korruption, sikkerhed for minoriteters rettigheder samt samarbejde med Den Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende Det Tidligere Jugoslavien (ICTY). I overensstemmelse med denne positive vurdering meddelte Kommissionen den 20. april 2004 at stille sig positivt til Kroatiens ansøgning om EU-medlemskab og anbefalede at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Kroatien.

To måneder senere, på topmødet i Bruxelles den 18. juni 2004, meddelte Det Europæiske Råd Kroatien status som kandidatland, og i december 2004 besluttede Det Europæiske Råd at indlede forhandlinger med Kroatien den 17. marts 2005, forudsat at landet forinden samarbejdede fuldt ud med ICTY.

ICTY havde pålagt Kroatien at udlevere flere af dets statsborgere til retsforfølgelse ved domstolen. Spørgsmålet blev et vanskeligt indenrigspolitisk emne i Kroatien, og fra ICTY's side mente man ikke, at Kroatien viste tilstrækkelig samarbejdsvilje i bestræbelserne på at fange efterlyste krigsforbrydere. EU fastholdt, at det var en forudsætning for, at tiltrædelsesforhandlingerne kunne begynde, at Kroatien samarbejdede fuldt med ICTY, og da dette fortsat ikke var tilfældet, udskød EU forhandlingsstarten. Den 3. oktober 2005 fastslog chefanklageren ved ICTY, at Kroatien nu samarbejdede fuldt ud. Rådet konkluderede dermed, at landet opfyldte den sidste betingelse for at indlede tiltrædelsesforhandlinger. Forhandlingerne indledtes samme dag den 3. oktober 2005.

1.2.4. Forhandlinger om EU-medlemskab

Udgangspunktet for forhandlingerne har været, at Kroatien skal opfylde hele EU's regelsæt (acquis) fra første dag eller forhandle en overgangsforanstaltning. Tiltrædelsesforhandlingerne har været fokuseret på at fastlægge, hvor Kroatien ikke kunne overtage acquis'et fra første medlemsdag, og hvor der derfor var behov for overgangsforanstaltninger. Resultatet af optagelsesforhandlingerne afspejles i traktaten i form af overgangsordninger og tekniske tilpasninger til EU's regelværk.

I lyset af erfaringerne fra forhandlingerne med Bulgarien og Rumænien blev der foretaget visse justeringer i forhandlingsprocessen i form af mere fokus på retsstatsprincipper og retssikkerhed, strikte betingelser for åbning- og lukning af forhandlingskapitler samt en strammere overvågningsmekanisme efter forhandlingernes afslutning. Det indebærer, at Kommissionens overvågningsarbejde vil blive fortsat frem til Kroatiens tiltrædelse.

Forhandlingerne blev indledt med en screening-proces med sigte på at forklare acquis'et for de kroatiske myndigheder, at vurdere Kroatiens grad af beredskab til at åbne forhandlinger inden for specifikke kapitler samt opnå foreløbige indikationer om de spørgsmål, som mest sandsynligt ville komme op under forhandlingerne. Processen resulterede i screening-rapporter vedrørende de enkelte forhandlingskapitler, som bl.a. har dannet grundlag for anbefalinger om eventuelle forhåndskrav inden åbningen af de enkelte kapitler. Screening-rapporter og anbefalinger blev godkendt af samtlige EU-medlemsstater.

Herefter indledtes det andet skridt i processen, hvor Kroatien blev anmodet om at indlevere sin forhandlingsposition til det relevante kapitel, hvorefter Kommissionen sammenfattede et forslag til en fælles EU-position. Forslaget, som skulle godkendes af medlemslandene, indeholdt kravene til, at forhandlingskapitlet kunne lukkes.

Det sidste trin i forhandlingerne af et kapitel skete i forbindelse med de såkaldte tiltrædelseskonferencer, som har fundet sted ca. to gange om året og gennemførtes på ministerniveau. Det var ved disse lejligheder, at kapitler blev åbnet og lukket. Lukning af et kapitel blev alene anset for at være provisorisk, og den enighed, som blev opnået under forhandlingerne om et kapitel, kunne ikke anses for endelig, før end der var opnået enighed om alle kapitler. På Det Europæiske Råds møde den 23.-24. juni 2011 tilsluttede stats- og regeringscheferne sig, at optagelsesforhandlingerne med Kroatien blev afsluttet inden udgangen af juni 2011.

En uoverensstemmelse med Slovenien vedrørende grænsedragningen i Piranabugten udgjorde længe en hindring i Kroatiens tiltrædelsesproces. Således blokerede Slovenien fra december 2008 for optagelsesforhandlingerne med henvisning til, at Kroatien brugte kort i forhandlingerne med EU, som præjudicerede udfaldet af grænsetvisten. Efter internationalt pres meddelte Slovenien i september 2009, at det opgav sin modstand mod Kroatiens forhandlinger med EU, uden præjudice for en internationale mægling af grænsetvisten, som parterne indgik en aftale om i november 2009.

Der har været følgende milepæle i optagelsesforhandlingerne:

3. oktober 2005 - Forhandlingerne indledes.

20. oktober 2005 - Tiltrædelsesforhandlingernes screeningfase indledes.

12. juni 2006 - Første kapitel i tiltrædelsesforhandlingerne (videnskab og forskning) åbnes formelt og afsluttes foreløbigt på en tiltrædelseskonference på ministerplan.

18. oktober 2006 - Screeningen afsluttes, og tiltrædelsesforhandlingerne fortsættes.

12. februar 2008 - Rådet vedtager det nye tiltrædelsespartnerskab.

December 2009 - Arbejdet med at udforme den juridiske tekst påbegyndes.

30. juni 2010 - De sidste tre politikrelaterede forhandlingskapitler åbnes og to lukkes midlertidigt.

30. juni 2011 - Det sidste af de 35 forhandlingskapitler lukkes.

12. oktober 2011 - Kommissionen afgiver en positiv udtalelse vedrørende Kroatiens tiltrædelse af EU og vedtagelse af den sidste fremskridtsrapport.

1. december 2011 - Europa-Parlamentet giver sit samtykke til Kroatiens tiltrædelse.

5. december 2011 - Rådet vedtager beslutning om Kroatiens tiltrædelse.

9. december 2011 - Tiltrædelsestraktaten underskrives.

22. januar 2012 - Kroatisk folkeafstemning vedrørende EU-medlemskabet. 66 pct. af kroaterne, som deltog i afstemningen, stemte for EU-medlemskab.

9. marts 2012 - det kroatiske parlament vedtager enstemmigt medlemskabet.

Kroatien forventes at tiltræde EU den 1. juli 2013, såfremt landet selv og alle EU's medlemslande forinden har ratificeret tiltrædelsestraktaten.



2. Tiltrædelseskompleksets opbygning og grundlæggende bestemmelser

I dets opbygning svarer tiltrædelseskomplekset i al væsentlighed til tiltrædelseskomplekset fra tidligere udvidelser. Komplekset består af en kort traktat om Kroatiens tiltrædelse af EU, hvortil er knyttet en tiltrædelsesakt og en slutakt, der på basis af de nugældende traktater fastsætter det detaljerede grundlag herfor.

2.1. Tiltrædelsestraktaten

Tiltrædelsestraktaten består af fire artikler. Artikel 1 fastslår, at Kroatien bliver medlem af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, og at Kroatien bliver part i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab. Betingelserne for Kroatiens optagelsesvilkår og de af optagelsen nødvendiggjorte tilpasninger af de gældende traktater fremgår af en til traktaten knyttet akt (tiltrædelsesakten), som udgør en integrerende del af tiltrædelsestraktaten.

Artikel 2 præciserer, at medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser samt den myndighed og de beføjelser, der er tillagt Unionens institutioner, finder anvendelse på tiltrædelsestraktaten, som de fremgår af de traktater, som Kroatien bliver part i. Dette medfører bl.a., at EU-Domstolen har fortolkningskompetence, for så vidt angår bestemmelserne i tiltrædelseskomplekset.

Artikel 3 bestemmer, at traktaten ratificeres af parterne i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser, at ratifikationsinstrumenterne deponeres hos Den Italienske Republiks regering senest den 30. juni 2013, samt at traktaten træder i kraft den 1. juli 2013, såfremt alle ratifikationsinstrumenter er deponeret forud for denne dato. Endvidere opsummeres de foranstaltninger, som Unionens institutioner i henhold til tiltrædelsesakten kan vedtage inden Kroatiens tiltrædelse. Tiltagene omfatter bl.a. udarbejdelse af protokoller, som vil muliggøre Kroatiens tiltrædelse af de aftaler, der er indgået eller undertegnet af de nuværende medlemsstater og Unionen med et eller flere tredjelande eller med en international organisation. Det fastslås, at tiltrædelsesaktens art. 36 vedrørende Kommissionens overvågning af de tilsagn, som Kroatien har givet under tiltrædelsesforhandlingerne, finder anvendelse fra traktatens undertegnelse.

Art. 4 bestemmer, at alle de forskellige sproglige versioner af traktaten har samme gyldighed, og at de deponeres hos den italienske regering.

2.2. Tiltrædelsesakten

Tiltrædelsesakten udgør substansdelen af traktatkomplekset hvad angår Kroatiens tiltrædelse af de traktater, som EU bygger på. Her opregnes (1) principperne for Kroatiens optagelse; (2) tilpasning af traktaterne i lyset af Kroatiens tiltrædelse; (3) permanente bestemmelser, herunder tilpasning af institutionernes retsakter; (4) midlertidige bestemmelser, herunder overgangsforanstaltninger; og (5) bestemmelser om gennemførelse af akten, herunder vedrørende anvendelse af institutionernes retsakter.

2.3. Bilag og protokol tilknyttet tiltrædelsesakten

Til tiltrædelsesakten er føjet ni bilag, som vedrører (1) liste over konventioner og protokoller, som Kroatien tiltræder ved tiltrædelsen; (2) liste over bestemmelser i Schengenreglerne, således som disse er integreret i Den Europæiske Union, samt retsakter, der bygger på eller på anden måde vedrører disse, og som skal være bindende for og anvendes i Kroatien fra tiltrædelsestidsdatoen; (3) liste vedrørende tilpasning af institutionernes retsakter; (4) liste om andre permanente bestemmelser som omhandlet i tiltrædelsesaktens art. 16; (5) liste om overgangsforanstaltninger som omhandlet i tiltrædelsesaktens art. 18; (6) udvikling af landdistrikterne; (7) særlige tilsagn som Kroatien har givet under tiltrædelsesforhandlingerne (jf. art. 36, stk. 1, andet afsnit, i tiltrædelsesakten); (8) tilsagn som Kroatien har givet med hensyn til omstruktureringen af Kroatiens skibsbygningsindustri; og (9) tilsagn som Kroatien har givet med hensyn til omstrukturering af stålsektoren.

Protokollen vedrører visse ordninger om en eventuel engangsoverførsel til Kroatien af tildelte enheder udstedt under Kyotoprotokollen til FN's rammekonvention om klimaændringer samt den dertil knyttede kompensation.

2.4. Slutakt

Slutakten udgør en »sløjfe«, der binder hele traktatkomplekset sammen. Slutakten blev undertegnet sammen med traktaten den 9. december 2011 og opregner alle de tekster, der indgår i tiltrædelseskomplekset. Herudover er en række erklæringer taget til efterretning, som er tilknyttet slutakten som bilag (fælles erklæring fra de nuværende medlemsstater om den fulde anvendelse af bestemmelserne i Schengenreglerne; fælles erklæring fra Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Østrig om arbejdskraftens frie bevægelighed: Kroatien; fælles erklæring fra de nuværende medlemsstater og Kroatien om Den Europæiske Udviklingsfond; erklæring fra Kroatien om overgangsordningen for liberalisering af Kroatiens marked for landbrugsjord). Endvidere har de befuldmægtigede mærket sig brevvekslingen mellem Den Europæiske Union og Kroatien om en informations- og konsultationsprocedure for vedtagelse af visse afgørelser og andre foranstaltninger, der skal træffes i perioden forud for tiltrædelsen.

Tiltrædelsestraktaten, tiltrædelsesakten, inkl. bilag og protokol samt slutakt er optaget som bilag til lovforslaget.

3. Det retlige grundlag og de nærmere betingelser for tiltrædelsen

Det retlige grundlag for Kroatiens tiltrædelse bygger på samme principper som ved tidligere udvidelser, nemlig øjeblikkelig og fuld indpasning i institutionerne. I dette tilfælde betyder det, bortset fra de fastsatte tidsbegrænsede overgangsforanstaltninger, fuld accept af de grundlæggende traktater samt institutionernes retsakter, hvori der kun foretages tilpasninger, der er nødvendiggjort af tiltrædelsen. Dette betyder:

 at Kroatien fra tiltrædelsestidspunktet accepterer indholdet, principperne og de politiske målsætninger fra EU's oprindelige traktater, dvs. traktaten om Den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) samt Euratomtraktaten, den af traktaterne afledte ret og EU-Domstolens retspraksis, erklæringer og resolutioner vedtaget inden for EU's rammer og internationale aftaler samt aftaler indgået mellem medlemsstaterne indbyrdes vedrørende fællesskabsaktiviteter, samt

 at Kroatiens accept af disse rettigheder og pligter har givet anledning til tekniske tilpasninger og undtagelsesvis til midlertidige overgangsforanstaltninger, der blev fastlagt under tiltrædelsesforhandlingerne, men som på ingen måde har medført ændringer i fællesskabsreglerne.



Det er således en forudsætning for overgangsforanstaltningerne, at de er begrænset i tid og omfang, og at de så vidt muligt er ledsaget af en plan, som klart definerer trin for anvendelse af acquis'et. Endvidere må overgangsforanstaltningerne ikke medføre ændringer eller tilføjelser til EU's regelsæt og politikker, hindre deres funktion eller medføre afgørende skævheder i det indre marked og den frie konkurrence. Acquis'et er opdelt i 35 forhandlingskapitler, som hver dækker et specifikt politikområde.

Der er truffet aftale om overgangsarrangementer på 18 forhandlingskapitler, jf. afsnit 4.

4. Tiltrædelseskompleksets indhold

Nedenfor følger en gennemgang af tiltrædelseskompleksets indhold med udgangspunkt i traktatkompleksets overvågnings- og beskyttelsesforanstaltninger, principper samt indholdet af de enkelte forhandlingskapitler. Der er ved gennemgangen ikke tilstræbt en gennemgang af samtlige af tiltrædelseskompleksets bestemmeler, herunder spørgsmål som må anses for mindre betydningsfulde i en dansk sammenhæng. Tilsvarende er spørgsmål, som under forhandlingerne blev behandlet under forhandlingskapitlet vedrørende »andre emner« (kapitel 35), behandlet i en sammenhæng, hvor de naturligt hører hjemme. Bemærkninger fra Kommissionens seneste samlede overvågningsrapport fra efteråret 2012 er reflekteret i sammenhænge, hvor de skønnes særligt relevant.

4.1. Overvågning og beskyttelsesforanstaltninger

Kroatien vil i perioden frem mod optagelse skulle levere på sine forpligtelser til at fortsætte og konsolidere reformindsatsen. Med henblik herpå vil Kommissionen overvåge de kroatiske myndigheders reformarbejde frem til landets formelle tiltrædelse den 1. juli 2013, jf. traktatens art. 3, stk. 5 og aktens art. 36. Kravet er, at Kroatien i perioden frem mod formel optagelse opretholder indsatsen for reformer og sikrer, at der ikke sker tilbageskridt. Det er en indsats, som Kommissionen halvårligt rapporterer om til Rådet. Kommissionens overvågning sætter særlig fokus på de tilsagn, som Kroatien har givet på områderne retsvæsen og grundlæggende rettigheder, herunder fortsat reform af retsvæsenet og effektivitet, upartisk behandling af krigsforbrydelsessager og bekæmpelse af korruption. Desuden fokuserer Kommissionens overvågning i særlig grad på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvilket omfatter gennemførelse og håndhævelse af Unionens krav med hensyn til forvaltning af de ydre grænser, politisamarbejde, kampen mod organiseret kriminalitet samt civil- og strafferetligt samarbejde. Konkurrencepolitik er et andet prioriteret område, hvor fokus især er rettet mod omstruktureringen af den kroatiske skibsbygningsindustri og stålsektor. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, kan træffe alle relevante foranstaltninger, hvis der i løbet af overvågningsprocessen identificeres spørgsmål, som giver anledning til bekymring. Tiltrædelsesaktens art. 36 specificerer ikke hvilke foranstaltninger, der kan blive tale om. Foranstaltningerne opretholdes ikke længere end strengt nødvendigt og hæves under alle omstændigheder af Rådet efter samme procedure, når de relevante spørgsmål, der har givet anledning til bekymring, er blevet effektivt behandlet.

I Kommissionens samlede overvågningsrapport vedrørende Kroatiens parathed til EU-medlemskab fra efteråret 2012 fastslår Kommissionen, at Kroatien fortsat overholder det politiske Københavnskriterium. På alle områder dækket af det politiske kriterium (stabiliteten af de institutioner, som garanterer demokrati, retssikkerhed, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af minoriteter) er bestræbelserne fortsat, og resultaterne er ved at konkretisere sig. Men Kommissionen anfører, at der fortsat er udeståender, som vil skulle være løst før tiltrædelsesdatoen. Angående det økonomiske kriterium konstaterer Kommissionen, at Kroatien er en fungerende markedsøkonomi. Vedholdende implementering af nødvendige strukturelle reformer bør gøre det muligt for Kroatien at klare konkurrencepresset i EU på kort sigt. Angående kriteriet vedrørende overtagelse af EU's acquis konstaterer Kommissionen, at Kroatien fortsat gør fremskridt mht. at vedtage og implementere EU-lovgivning, og at Kroatien er ved at afslutte arbejdet med at overtage EU-acquis. Kommissionen understreger, at den vil fortsætte overvågningen af Kroatiens efterlevelse af de forpligtelser, som landet påtog sig under forhandlingerne. Kommissionen har identificeret et antal spørgsmål indenfor konkurrencepolitik, retsvæsen og grundlæggende rettigheder samt retfærdighed, frihed og sikkerhed, som kræver særlig opmærksomhed.

Tiltrædelsesakten indeholder tre beskyttelsesklausuler: En generel økonomisk beskyttelsesklausul, en specifik beskyttelsesklausul i relation til det indre marked samt en specifik beskyttelsesklausul i relation til retfærdighed, frihed og sikkerhed. I henhold til den generelle økonomiske beskyttelsesklausul (tiltrædelsesaktens art. 37) kan Kroatien, såfremt der inden tre år efter tiltrædelsen opstår tilfælde af alvorlige vanskeligheder, der vedvarende vil kunne ramme en økonomisk sektor, eller af vanskeligheder, der alvorligt vil kunne forringe den økonomiske situation i et bestemt område, ansøge om tilladelse til at anvende beskyttelsesforanstaltninger for at rette op på situationen og for at tilpasse den pågældende sektor til det indre markeds økonomi. Under tilsvarende omstændigheder kan en nuværende medlemsstat ansøge om tilladelse til at anvende beskyttelsesforanstaltninger over for Kroatien.

I henhold til beskyttelsesklausulen i relation til det indre marked (tiltrædelsesaktens art. 38) kan Kommissionen inden udgangen af en periode på op til tre år efter tiltrædelsen efter begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ træffe passende foranstaltninger, såfremt Kroatien undlader at opfylde tilsagn, der er givet under tiltrædelsesforhandlingerne, herunder tilsagn indenfor enhver sektorpolitik vedrørende økonomiske aktiviteter med grænseoverskridende virkninger, og forårsager dermed alvorlig skade for det indre markeds funktion eller skaber trussel mod Unionens finansielle interesser, eller en overhængende fare for en sådan skade eller trussel. Foranstaltningerne skal være proportionale, og der skal gives prioritet til foranstaltninger, som mindst muligt forstyrrer det indre markeds funktion.

I henhold til beskyttelsesklausulen vedrørende retfærdighed, frihed og sikkerhed (tiltrædelsesaktens art. 39), som omhandler implementeringen eller gennemførelsen af retsakter vedtaget af institutionerne i medfør af tredje del, afsnit V, i TEUF, f.eks. vedrørende civilretligt og strafferetligt samarbejde, samt af retsakter vedtaget af institutionerne inden Lissabontraktatens ikrafttræden i henhold til afsnit VI i TEU eller i henhold til tredje del, afsnit IV i EF-traktaten, kan Kommissionen inden udgangen af en periode på op til tre år efter tiltrædelsen efter begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ og efter høring af medlemsstaterne vedtage passende foranstaltninger. Disse foranstaltninger kan tage form af midlertidige suspension af anvendelsen af relevante bestemmelser og afgørelser i forbindelserne mellem Kroatien og en anden medlemsstat eller andre medlemsstater.

Såvel beskyttelsesklausulen vedrørende det indre marked som vedrørende retfærdighed, frihed og sikkerhed kan alene anvendes mod Kroatien. Endvidere kan de påberåbes selv før tiltrædelsen på grundlag af overvågningsresultater, og de vedtagne foranstaltninger træder i kraft på tiltrædelsesdagen, medmindre de fastsætter en senere dato.

Beskyttelsesforanstaltninger kan træffes under ovennævnte tre klausuler indtil udgangen af en treårig periode, men de kan forblive i kraft ud over denne periode. En beskyttelsesforanstaltning skal imidlertid ikke opretholdes længere end strengt nødvendigt og skal være proportional i omfang og varighed.

Foruden ovennævnte beskyttelsesklausuler findes en række specifikke beskyttelsesklausuler i EU-retten, f.eks. til at forhindre salg af usikre fødevarer, og andre procedurer, f.eks. om overtrædelse af EU's konkurrenceanliggender, som også vil kunne anvendes til at afhjælpe mangler i Kroatien. Disse får gyldighed for Kroatien fra og med tiltrædelsen. Mangler kan udløse konkrete sanktioner, f.eks. at Kommissionen ikke vil frigive midler fra EU-budgettet, hvis en ny medlemsstat ikke byder på de nødvendige garantier for forsvarlig anvendelse af EU-midlerne.

4.2. Principperne

Tiltrædelsesakten angiver det grundlæggende regelværk og principper, som Kroatien skal tilpasse sin lovgivning mv. til. Indledningsvis defineres "oprindelige traktater" (aktens art. 1), og det fastslås, at bestemmelserne i de oprindelige traktater og de retsakter, der er vedtaget af institutionerne før tiltrædelsen, er bindende for Kroatien fra tiltrædelsen på de vilkår, som er fastsat i traktaterne og tiltrædelsesakten (tiltrædelsesaktens art. 2).

Såfremt medlemsstaterne er nået til enighed om ændringer i de oprindelige traktater efter Kroatiens ratifikation af tiltrædelsestraktaten, og disse ændringer er ikke trådt i kraft på tiltrædelsesdatoen, ratificerer Kroatien disse ændringer i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige krav (tiltrædelsesaktens art. 2).

Angående de indbyrdes afgørelser, aftaler, erklæringer, resolutioner mv., som medlemslandene har indgået i tilknytning til EF- og EU-samarbejdet, gælder, at Kroatien tiltræder de afgørelser og aftaler, der er vedtaget af Det Europæiske Råd eller Rådet (tiltrædelsesaktens art. 3, stk. 1 og 2). Endvidere vil Kroatien skulle overholde de principper og retningslinjer, der fremgår af de erklæringer, resolutioner eller andre tilkendegivelser, som er vedtaget af Det Europæiske Råd eller Rådet, samt med hensyn til de, der vedrører Unionen og er vedtaget af medlemsstaterne efter fælles aftale. Kroatien overholder som følge heraf de principper og retningslinjer, der fremgår af disse erklæringer, resolutioner eller andre tilkendegivelser, og træffer de foranstaltninger, som måtte vise sig nødvendige for at sikre gennemførelsen heraf (tiltrædelsesaktens art. 3, stk. 3).

Kroatien tiltræder de i aktens bilag I anførte konventioner og protokoller (aktens art. 3, stk. 4). Rådet træffer i enstemmighed afgørelse vedrørende de tilpasninger, som konventionerne og protokollerne kræver (tiltrædelsesaktens art. 3, stk. 4). Kroatien forpligter sig til at indføre administrative og andre ordninger i lighed med dem, som er vedtaget af de nuværende medlemsstater eller Rådet i forbindelse med konventionerne og protokollerne, samt til at lette det praktiske samarbejde mellem medlemsstaternes institutioner og organisationer (aktens art. 3, stk. 6). Endelig kan Rådet supplere bilag I med overenskomster, aftaler og protokoller, som er undertegnet inden tiltrædelsesdatoen (tiltrædelsesaktens art. 3, stk. 7).

Bestemmelserne i »Schengenprotokollen« og de retsakter, der bygger derpå eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. bilag II til tiltrædelsesakten, samt alle andre sådanne retsakter, der vedtages før tiltrædelsesdatoen, er bindende for og finder anvendelse i Kroatien fra tiltrædelsesdatoen (tiltrædelsesaktens art. 4, stk. 1).

Schengen-regler, som ikke er omhandlet ovenfor, er bindende for Kroatien fra tiltrædelsesdatoen, men finder først anvendelse i Kroatien, når Rådet har truffet afgørelse herom, efter at det i overensstemmelse med de relevante Schengen-evalueringsprocedurer er blevet sikret, at de nødvendige betingelser for gennemførelse af alle de pågældende regler er opfyldt i Kroatien, herunder effektiv anvendelse af alle Schengenreglerne i henhold til de vedtagne fælles standarder og grundlæggende principper (tiltrædelsesaktens art. 4, stk. 2).

Det følger af disse bestemmelser, at Kroatien fuldt ud accepterer alle Schengen-reglerne. Anvendelse og gennemførelse af de bestemmelser i Schengen-reglerne, der hænger direkte sammen med ophævelsen af personkontrollen ved de indre grænser (såkaldt Schengen-kategori II) vil dog ikke ske fra tiltrædelsen, men vil skulle følge den særlige Schengenprocedure. I overensstemmelse hermed er det samlede Schengen-regelsæt opdelt i overensstemmelse med de to Schengen-kategorier og udgør dels de regler, Kroatien er forpligtet til at efterleve ved tiltrædelsen, dels de regler, der finder anvendelse for Kroatien, når der er truffet beslutning om ophævelse af personkontrollen ved de indre Schengen-grænser i forhold til Kroatien. Rådet træffer efter høring af Europa-Parlamentet afgørelse med enstemmighed blandt dem af dets medlemmer, der repræsenterer regeringerne i de medlemsstater, for hvilke de omhandlede bestemmelser allerede er blevet iværksat (tiltrædelsesaktens art. 4, stk. 2).

Kroatien deltager fra tiltrædelsesdatoen i Den Økonomiske og Monetære Union som medlemsstat med dispensation i henhold til TEUF's art. 139 (tiltrædelsesaktens art. 5).

Aftaler, der er indgået eller anvendes midlertidigt af Unionen med et eller flere tredjelande, med en internatonal organisation eller en statsborger fra et tredjeland, er bindende for Kroatien på de i de oprindelige traktater og de i tiltrædelsesakten fastsatte vilkår (aktens art. 6, stk. 1). Endvidere er Kroatien forpligtet til at tiltræde de aftaler, der er indgået eller undertegnet af de nuværende medlemsstater og Unionen med et eller flere tredjelande eller med en international organisation (tiltrædelsesaktens art. 6, stk. 2).

Medmindre andet er fastsat i de omhandlede aftaler, tiltræder Kroatien aftalerne ved indgåelse af en protokol mellem Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på medlemsstaternes vegne, og det eller de pågældende tredjelande eller den pågældende internationale organisation. Kommissionen eller den højtstående repræsentant, hvis aftalen udelukkende eller især vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, forhandler disse protokoller på medlemsstaternes vegne på grundlag af forhandlingsdirektiver, som Rådet har godkendt med enstemmighed, og i samråd med et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne (aktens art. 6, stk. 2). Ved tiltrædelsen af disse aftaler opnår Kroatien samme rettigheder og forpligtelser i henhold til aftalerne som de nuværende medlemsstater. Fra tiltrædelsesdatoen, og indtil de nødvendige protokoller er trådt i kraft, anvender Kroatien bestemmelserne i de aftaler, som er indgået eller anvendes midlertidigt inden tiltrædelsen, med undtagelse af aftalen indgået med Schweiz om fri bevægelighed for personer. Indtil protokollerne er trådt i kraft, træffer Fællesskabet sammen med medlemsstaterne de foranstaltninger, som måtte være nødvendige (tiltrædelsesaktens art. 6, stk. 3).

Herudover gælder,

at Kroatien tiltræder partnerskabsaftalen med gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 samt de to aftaler om ændring af denne aftale (tiltrædelsesaktens art. 6, stk. 4);

at Kroatien tiltræder aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (tiltrædelsesaktens art. 6, stk. 5);

at Kroatien fra tiltrædelsesdatoen anvender de bilaterale tekstilaftaler og - ordninger, som er indgået mellem Unionen og tredjelande. De kvantitative restriktioner, som Unionen anvender på import af tekstilvarer og beklædningsgenstande, tilpasses for at tage hensyn til Kroatiens tiltrædelse af Unionen (tiltrædelsesaktens art. 6, stk. 6);

at de kvantitative restriktioner, som Unionen anvender på import af stål og stålprodukter, tilpasses på grundlag af Kroatiens import i de senere år af stål og stålprodukter med oprindelse i de pågældende leverandørlande (tiltrædelsesaktens art. 6, stk. 7);

at fiskeriaftaler, som Kroatien har indgået med tredjelande, forvaltes af Unionen fra tiltrædelsesdatoen (tiltrædelsesaktens art. 6, stk. 7);

at Kroatien med virkning fra tiltrædelsesdatoen udtræder af alle frihandelsaftaler med tredjelande, herunder den centraleuropæiske frihandelsaftale (aktens art. 6, stk. 9);

at Kroatien tiltræder på de i akten fastsatte vilkår de interne aftaler, der er indgået af de nuværende medlemsstater med henblik på gennemførelse af de i aktens art. 6, stk. 2 og 4 omhandlede aftaler (tiltrædelsesaktens art. 6, stk. 10);

at Kroatien skal træffe passende foranstaltninger for at tilpasse sin stilling i forhold til de internationale organisationer og til de internationale aftaler, i hvilke Unionen eller andre medlemsstater er parter, til de rettigheder og forpligtelser, der følger af Kroatiens tiltrædelse af Unionen (tiltrædelsesaktens art. 6, stk. 11).



Tiltrædelsesaktens bestemmelser, medmindre andet er fastsat i denne, kan kun suspenderes, ændres eller ophæves efter reglerne i de oprindelige traktater om ændringer af disse. Tiltrædelsesakten kan derfor kun ændres ved gensidig overenskomst efter ratifikation af alle medlemsstater (tiltrædelsesaktens art. 7. stk. 1).

De af institutionernes retsakter, for hvilke der i tiltrædelsesakten fastsættes overgangsbestemmelser, bevarer deres juridiske status. Aktens tilpasningsbestemmelser for retsakter vedtaget af institutionerne har med andre ord samme juridiske status og underkastes de samme regler som de bestemmelser, de ændrer eller ophæver. Dette betyder, at ændringer af retsakter også efter tiltrædelsen den 1. juli 2013 kan foretages efter bestemmelserne for de pågældende retsakter selv, dvs. for en række retsakters vedkommende med kvalificeret eller almindeligt flertal (tiltrædelsesaktens art. 7, stk. 2).

Ved anvendelse af de oprindelige traktater og institutionernes retsakter gælder de i tiltrædelsesakten fastsatte undtagelsesbestemmelser som en overgangsforanstaltning (tiltrædelsesaktens art. 8).

4.3. Fri bevægelighed for varer (kapitel 1)

Generelt om kapitlet

Princippet om varernes frie bevægelse implicerer, at produkter skal kunne udveksles frit fra den ene del af Unionen til den anden. I et antal sektorer er dette generelle princip komplementeret af en harmoniseret rammelovgivning. Den harmoniserede europæiske produktlovgivning, som skal overføres, repræsenterer den største del af acquis'et under dette kapitel. Endvidere er tilstrækkelig administrativ kapacitet væsentlig for at notificere handelsrestriktioner og anvendelsen af horisontale og proceduremæssige tiltag inden for områder som standardisering, konformitetsbedømmelse, akkreditering og overvågning af markedet. De grundlæggende regler på området findes i TEUF's artikler 28 -37, og området er genstand for en omfattende sekundærlovgivning.

Forhandlingsresultatet

Kroatien har accepteret at overtage og implementere regelværket vedrørende varers fri bevægelse fra tiltrædelsesdagen. Der opnåedes enighed om følgende overgangsarrangement:

Der er etableret overgangsregler i forbindelse med tillempning af direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, som indebærer, at tilladelser til markedsføring af lægemidler udstedt af de kroatiske myndigheder inden tiltrædelsesdatoen forbliver gyldige, indtil de fornyes i overensstemmelse med gældende EU-ret, eller i fire år fra tiltrædelsesdatoen, alt efter hvilken dato, der kommer først (tiltrædelsesaktens bilag V, nr. 1).

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kapitlet ses ikke at have særlige konsekvenser for Danmark.

4.4. Fri bevægelighed for arbejdskraften (kapitel 2)

Generelt om kapitlet

Acquis'et under dette kapitel foreskriver, at EU-borgere fra en medlemsstat har ret til at arbejde i en anden medlemsstat. EU-migrantarbejdere skal behandles på samme måde som de nationale arbejdere med hensyn til arbejdsbetingelser samt sociale og skattemæssige forhold. Acquis'et indeholder også en mekanisme til at koordinere nationale sociale støtteforanstaltninger for forsikrede personer og deres familiemedlemmer, når de flytter til en anden medlemsstat.

De grundlæggende bestemmelser på dette område findes i TEUF's art. 45 - 48. Herudover findes en omfattende sekundærretslig regulering, bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område samt Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser.

Forhandlingsresultatet

I overensstemmelse med udvidelserne i 2004 og 2007 er der opnået enighed om følgende overgangsordninger vedrørende den frie bevægelighed for arbejdstagere fra Kroatien ind i de nuværende medlemslande (tiltrædelsesaktens bilag V, nr. 2):

en to-årig periode, hvorunder nationale tiltag eller foranstaltninger i henhold til bilaterale aftaler kan anvendes af de nuværende medlemslande i forhold til Kroatien (undtagelse fra art. 1 - 6 i forordning (EU) nr. 492/2011 ). Hvis et nuværende medlemsland ikke anvender sådanne nationale tiltag, vil borgere fra Kroatien have fuld adgang til arbejdsmarkedet i det pågældende medlemsland;

inden udløbet af en to-årig periode vil Rådet på grundlag af en rapport fra Kommissionen gennemføre en undersøgelse af, hvordan overgangsbestemmelserne har fungeret. Proceduren overlader beslutningen om at anvende acquis'et til de nuværende medlemslande. Kroatien kan anmode om, at der foretages en yderligere undersøgelse;

overgangsarrangementerne skal i princippet afsluttes efter fem år, men kan forlænges i yderligere to år i de nuværende medlemslande, hvor der forekommer alvorlige forstyrrelser af arbejdsmarkedet eller en trussel om sådanne forstyrrelser;

medlemslandene kan etablere overgangsforanstaltninger indtil afslutningen af det syvende år, såfremt en medlemsstat udsættes for eller forventer forstyrrelser på dens arbejdsmarked, som kan udgøre en alvorlig risiko for levestandarden eller beskæftigelsesniveauet i en bestemt region eller i et bestemt erhverv. Anmodning herom skal rettes til Kommissionen, som træffer afgørelse om dennes varighed og omfang.



En »standstill« klausul finder anvendelse, hvorved adgang til de nuværende medlemslandes arbejdsmarkeder ikke kan være mere restriktive, end hvad der var tilfældet på tidspunktet ved undertegnelse af tiltrædelsestraktaten. De nuværende medlemslande skal give præference til kroatiske statsborgere i forhold til ikke-EU arbejdskraft.

Østrig og Tyskland har ret til at anvende nationale tiltag med henblik på at modvirke alvorlige forstyrrelser eller trussel herom på arbejdsmarkederne i specifikke tjenesteydelsessektorer som følge af levering af tjenesteydelser over grænserne (overgangsbestemmelser til direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser).

I henhold til overgangsarrangementerne beskyttes rettighederne for de kroatiske statsborgere, som allerede residerer lovligt og arbejder i en nuværende medlemsstat. Kroatiske statsborgere, som lovligt arbejder i en nuværende medlemsstat ved tiltrædelsesdatoen, og som har haft adgang til dets arbejdsmarked under en uafbrudt periode på mindst tolv måneder, eller som efter tiltrædelsen har haft adgang til arbejdsmarkedet under en sammenhængende periode på mindst 12 måneder, skal være omfattet af den frie bevægelighed.

Familiemedlemmers ret til ansættelse er genstand for visse overgangsbestemmelser, som er konsistent med tidligere tiltrædelser (overgangsbestemmelser vedrørende art. 23 i direktiv nr. 2004/38/EF).

På basis af reciprocitet kan Kroatien anvende restriktioner svarende til de nationale tiltag, som anvendes af den respektive medlemsstat.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Overgangsarrangementerne giver Danmark og de øvrige EU-lande stor frihed til selv at bestemme, om EU's acquis om arbejdskraftens frie bevægelighed skal gælde i forhold til Kroatien i en overgangsperiode. I lyset heraf, og da Kroatien med kun 4,4 mio. indbyggere har begrænset udvandringspotentiale, er det regeringens vurdering, at der ikke er behov for at udnytte muligheden for at indføre overgangsforanstaltninger. Arbejdsmarkedets parter er blevet hørt herom og har ikke haft bemærkninger. Det bemærkes, at det vil være muligt at indføre overgangsforanstaltninger på et senere tidspunkt, hvis der er alvorlige forstyrrelser eller fare herfor i et geografisk område eller i et erhverv, jf. ovenfor.

4.5. Etableringsret og frihed til at yde tjenester (kapitel 3)

Generelt om kapitlet

Medlemslandene skal sikre, at EU statsborgeres og juridiske personers fri etableringsret samt friheden til at levere grænseoverskridende tjenesteydelser ikke vanskeliggøres af national lovgivning. Acquiset harmoniserer også reglerne for lovregulerede erhverv med sigte på at sikre gensidig anerkendelse af kvalifikationer og eksamensbeviser mellem medlemsstaterne. For visse lovregulerede erhverv skal et fælles minimum-uddannelsesforløb følges for, at indehaveren har de kvalifikationer, som medfører automatisk anerkendelse i en EU-medlemsstat. Hvad angår posttjenester, sigter acquis'et på at åbne postsektoren op for konkurrence på en gradvis og kontrolleret måde. Relevant EU acquis er indeholdt i TEUF's art. 49 og 56 samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EG af 12. september 2006 om tjenesteydelser i det indre marked.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og implementere acquis'et under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kapitlet ses ikke at have særlige konsekvenser for Danmark, eftersom Kroatien vil overtage og gennemføre hele acquis'et fra tiltrædelsesdatoen.

4.6. Frie kapitalbevægelser (kapitel 4)

Generelt om kapitlet

Medlemsstaterne skal, med visse undtagelser, fjerne alle restriktioner for kapitalbevægelser såvel inden for EU som mellem medlemsstaterne og tredjelande. Acquis'et omfatter også regler for grænseoverskridende betalinger samt udførelse af værdipapir-overførselsordrer. Direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme kræver, at banker og andre økonomiske aktører, især når de er beskæftiget med dyre produkter eller med store kontante transaktioner, identificerer kunder og indberetter om visse transaktioner. En grundlæggende forudsætning for bekæmpelse af økonomisk kriminalitet er oprettelse af ??en effektiv administrativ og håndhævelsesmæssig kapacitet, herunder samarbejde mellem tilsyn, retshåndhævelse og anklagemyndigheder. Kapitlet er reguleret i TEUF's art. 63 - 66. I henhold til TEUF's art. 63 er alle restriktioner for kapitalbevægelser og betalinger mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt.

Forhandlingsresultatet

Kroatien har accepteret at overtage og implementere kapitlets acquis fra tiltrædelsesdatoen med en overgangsbestemmelse vedrørende EU/EØS borgeres mulighed for at erhverve landbrugsjord i en syvårig periode fra tiltrædelsesdagen. Perioden kan forlænges med yderligere tre år. Forlængelsen kan begrænses til udvalgte og særligt berørte geografiske områder (tiltrædelsesaktens bilag V, nr. 3).

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Bortset fra ovennævnte overgangsbestemmelse vedrørende EU/EØS borgeres mulighed for at erhverve landbrugsjord, som må formodes hovedsagligt at berøre privatpersoner, ses kapitlet ses ikke at have særlige konsekvenser for Danmark.

4.7. Offentlige indkøb (kapitel 5)

Generelt om kapitlet

EU-retten om offentlige indkøb er baseret på de generelle EU-traktatprincipper omgennemsigtighed, ligebehandling og ikke-forskelsbehandling. Tre specifikke EU direktiver koordinerer de gældende fremgangsmåder ved de kontraktgivende myndigheders indkøb i den klassiske sektor (f.eks. offentlige myndigheder) samt indkøb foretaget af offentlige virksomheder og enheder inden for det forsvars-og sikkerhedsmæssige område. Desuden gælder der specifikke EU-direktiver, som fastsætter undersøgelsesprocedurer, herunder regler vedrørende uafhængige klageinstanser.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre kapitlets acquis fra tiltrædelsesdatoen.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kapitlet ses ikke at have særlige konsekvenser for Danmark, eftersom Kroatien vil overtage og gennemføre hele acquis'et fra tiltrædelsesdatoen.

4.8. Virksomhedslovgivning (kapitel 6)

Generelt om kapitlet

Acquis'et på det selskabsretlige område indeholder regler om stiftelse, registrering, sammenlægning og opdeling af virksomheder. For så vidt angår regnskabsaflæggelse, specificerer acquis'et regler for præsentationen af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, herunder forenklede regler for små og mellemstore virksomheder. Anvendelsen af internationale regnskabsstandarder er obligatorisk for visse entiteter. Desuden præciseres regler med hensyn til den lovformelige revisions godkendelse, professionelle integritet og uafhængighed.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre kapitlets acquis fra tiltrædelsesdatoen.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kapitlet ses ikke at have særlige konsekvenser for Danmark, eftersom Kroatien vil overtage og gennemføre hele acquis'et fra tiltrædelsesdatoen.

4.9. Intellektuel ejendomsret (kapitel 7)

Generelt om kapitlet

EU-retten vedrørende intellektuel ejendomsret specificerer harmoniserede regler for retlig beskyttelse af ophavsret og beslægtede rettigheder. Der gælder særlige bestemmelser vedrørende beskyttelse af databaser, edb-programmer, halvlederes topografi, satellit-tv og kabelretransmission. For så vidt angår industriel ejendomsret opstiller acquis'et harmoniserede regler for retlig beskyttelse af varemærker og design. Andre specifikke bestemmelser gælder for bioteknologiske opfindelser, lægemidler og plantebeskyttelsesmidler. Acquis'et omfatter også et EF-varemærke og EF-design. Endelig etablerer acquis'et harmoniserede regler for håndhævelsen af ??såvel ophavsret og beslægtede rettigheder som industrielle ejendomsrettigheder. Tilstrækkelige gennemførelsesmekanismer er påkrævet, især effektiv håndhævelseskapacitet.

Forhandlingsresultatet

Tilpasning af institutionernes retsakter er foretaget i forhold til Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker; Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1610/96 af 23. juli 1996 om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler; Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler; Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design.

Der er opnået enighed om følgende tilpasning af institutionernes retsakter (tiltrædelsesaktens bilag III, nr. 2):

EF-varemærker og design registreret i medlemsstater før tiltrædelsesdatoen skal udvides til Kroatiens territorium på tiltrædelsesdagen med sigte på at sikre samme retsvirkning overalt i Fællesskabet. Reguleringen indebærer også, at indehaveren af et nationalt varemærke i Kroatien ikke kan få et EF-varemærke, hvis beskyttelse udstrækkes til Kroatien, gjort ugyldigt pga. risiko for forveksling. Indehaveren af det nationale varemærke har dog i denne situation mulighed for at udvirke et forbud mod anvendelse af EF-varemærket i Kroatien. En tilsvarende ordning gælder for design registreret i medlemsstaterne (ændring af art. 165, stk. 1 i forordning (EF) nr. 207/2009 samt art. 110a, stk. 1 i forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001).

Supplerende beskyttelsescertifikater (SPC) for lægemidler og plantebeskyttelsesmidler vil kunne gøres gældende i forhold til ethvert lægemiddel eller plantebeskyttelsesmiddel, som på datoen for Kroatiens tiltrædelse er beskyttet af et gyldigt grundpatent, og for hvilket den første markedsføringstilladelse blev opnået efter den 1. januar 2003, forudsat at der indgives ansøgning om et certifikat inden seks måneder for datoen for Kroatiens tiltrædelse (tilføjelse af litra til art. 19a samt ændring af art. 20, stk. 2 i forordning (EF) nr. 1610/96 af 23. juli 1996; tilføjelse af litra til art. 20 samt ændring af art. 21, stk. 2 i forordning (EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009).



Kroatien har indvilget i at etablere en specifik mekanisme med sigte på at beskytte rettighederne opnået ved et patent eller SPC for et lægemiddel indleveret i en medlemsstat på et tidspunkt, hvor der ikke kunne opnås tilsvarende beskyttelse i Kroatien for det omhandlede middel (tiltrædelsesaktens bilag IV, nr. 1). Ifølge denne mekanisme vil indehaveren, eller dennes begunstigede, kunne støtte ret i de rettigheder, som følger af patentet eller SPC med sigte på at forhindre importen eller markedsføringen af dette produkt i en medlemsstat eller stater, hvor produkter nyder patent eller SPC beskyttelse, også selv om dette produkt blev markedsført for første gang i Kroatien af patentindehaveren eller med hans samtykke. I praksis beskytter denne mekanisme EU patentindehavere mod såkaldt »parallel import« af medicin fra Kroatien, såfremt prisen for det pågældende lægemiddel er lavere i Kroatien end i medlemsstaterne. En sådan specifik mekanisme blev også etableret i forbindelse med den femte udvidelse.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Det er vurderingen, at muligheden for i visse tilfælde at hindre parallelimport fra Kroatien af lægemidler samt muligheden for at få supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler og plantebeskyttelsesmidler er gunstig for berørte danske virksomheder. Der er i øvrigt ikke nogen forventning om negative konsekvenser for Danmark af overgangsordningerne på varemærke og design området.

4.10. Konkurrencepolitik (kapitel 8)

Generelt om kapitlet

Regelværket på konkurrenceområdet omfatter såvel anti-trustpolitik som kontrol af statsstøtteregler. Det indeholder regler og procedurer til at bekæmpe virksomheders konkurrencebegrænsende adfærd (restriktive aftaler mellem virksomheder og misbrug af dominerende stilling), at undersøge fusioner mellem virksomheder, samt at forhindre regeringerne i at yde statsstøtte, der forvrider konkurrencen i det indre marked. Generelt finder konkurrencereglerne direkte anvendelse i hele EU, og medlemsstaterne skal samarbejde fuldt ud med Kommissionen for at håndhæve dem. Relevante bestemmelser findes i TEUF's art. 37, art. 101-102, art. 106 - 108. Endvidere er der tale om en omfattende sekundærretslig lovgivning.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og implementere acquis'et under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen. I tiltrædelsesaktens bilag VIII og IX præciseres følgende:

Angående skibsbygningsindustrien skal restruktureringen og privatiseringen af fem navgivne kroatiske skibsværfter udføres i overensstemmelse med de betingelser, som der er opnået enighed om med EU. Kommissionen vil nøje overvåge gennemførelsen af omstruktureringsplanerne samt efterlevelsen af betingelserne vedrørende statsstøttens størrelse, selskabernes eget bidrag, kapacitetsnedskæringerne, produktionsbegrænsningen og foranstaltningerne til at sikre, at selskaberne atter bliver rentable. Kroatien skal i omstruktureringsperioden frem til 2020 aflægge halvårsrapporter til Kommissionen vedrørende de omhandlede selskabers restrukturering, samt rapportere én gang om året om årsproduktionen fra de samme selskaber. Ved tiltrædelsen skal Kommissionen beordre Kroatien til at inddrage den restruktureringsstøtte, der er udbetalt til værfterne siden 2006, og som ikke har respekteret de omhandlede betingelser.

Angående stålsektoren vil Kommissionen ved tiltrædelsen blive bemyndiget til at beordre Kroatien til at inddrage den statsstøtte, som er givet til CMC Sisak, hvis virksomheden ikke har tilbagebetalt den ved tiltrædelsesdatoen.

I tiltrædelsesaktens bilag IV, nr. 2 samt i tillægget til bilag IV præciseres de støtteordninger og individuel støtte, som er trådt i kraft i Kroatien inden tiltrædelsen, og som fortsat gælder efter denne dato, og som ved tiltrædelsen bliver anset for eksisterende støtte som defineret i art. 108, stk. 1, i TEUF.

Kommissionens overvågningsrapport

Kommissionen overvåger, at processen i forbindelse med værfts- og stålindustriens restrukturering og privatisering er forenelig med det fælles marked, hvorved man undgår, at virksomheder i de øvrige EU-lande, herunder Danmark, stilles i en ugunstig konkurrencesituation. I Kommissionens samlede overvågningsrapport vedrørende Kroatiens parathed til EU-medlemskab fra efteråret 2012 anføres, at de kroatiske myndigheder bør fortsætte bestræbelserne med henblik på undertegnelse af privatiseringskontrakten for skibsværftet Brodosplit samt snarest udarbejde nye privatiserings- og omstruktureringsarrangementer for skibsværfterne 3. Maj og Brodotrogir.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kapitlet ses ikke at have særlige konsekvenser for Danmark, eftersom Kroatien vil overtage og gennemføre hele acquis'et fra tiltrædelsesdatoen.

4.11. Finansielle tjenesteydelser (kapitel 9)

Generelt om kapitlet

EU-retten vedrørende finansielle tjenesteydelser indeholder regler for godkendelse, drift og tilsyn med finansielle institutioner inden for bank, forsikring, supplerende pensioner, investeringsservice og værdipapirmarkeder. Finansielle institutioner kan fungere på tværs af EU i overensstemmelse med »hjemlandskontrol«-princippet, enten ved oprettelse af filialer eller ved at levere tjenesteydelser på tværs af grænserne. Der findes en række direktiver og forordninger på området.

Den finansielle krise har siden efteråret 2008 fremmet et arbejde inden for EU med sigte på at forbedre regelværket for og tilsynet med de finansielle markeder. I løbet af de senere år er Kommissionen fremkommet med flere forslag med sigte på at skabe et mere robust regelværk på området, og der er opnået enighed om flere af disse forslag, samtidig med at yderligere forslag er blevet fremlagt.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre EU-retten, herunder også det nye regelværk, under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen, med undtagelse af følgende specifikke ordning:

I henhold til tiltrædelsesaktens bilag III, nr. 3 har EU tilsluttet sig den kroatiske anmodning om at fritage låneforeninger fra den fulde anvendelse af direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (tilpasning af direktivets art. 2). Det betyder, at EU ikke vil stille dis-proportionelle krav til kroatiske låneforeninger, der har en lang tradition i Kroatien for at yde bankforretninger til håndværkere og andre personer. De kroatiske myndigheder vil føre tilsyn med låneforeningerne på grundlag af specifik national lovgivning.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kapitlet ses ikke at have særlige konsekvenser for Danmark.

4.12. Informationssamfund og medier (kapitel 10)

Generelt om kapitelt

Acquis'et indeholder specifikke regler om elektronisk kommunikation, om informationssamfunds-tjenester samt audiovisuelle tjenester. Inden for elektronisk kommunikation sigter acquis'et på at fjerne hindringer for effektiv drift af det indre marked for teletjenester og netværk samt at fremme konkurrence og beskytte forbrugernes interesser i sektoren, herunder generel adgang til moderne tjenester. Med hensyn til audiovisuel politik stiller EU-retten krav om tilpasning af lovgivningen til direktivet om audiovisuelle medietjenester, der skaber vilkårene for den frie bevægelighed for fjernsynsudsendelser i EU. EU-retten sigter på at etablere transparente, forudsigelige og effektive retsregler for offentlig og privat transmission i overensstemmelse med europæiske standarder. Acquis'et kræver også kapacitet til at deltage i fællesskabsprogrammer såsom ICT komponenten af CIP (Konkurrenceevne og Innovationsprogram) eller Safer Internet Programmet, samt Media Plus og Media Uddannelsesprogrammerne på de audiovisuelle områder.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre EU-retten under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kapitlet ses ikke at have særlige konsekvenser for Danmark, eftersom Kroatien vil overtage og gennemføre hele acquis'et fra tiltrædelsesdatoen.

4.13. Landbrug og udvikling af landdistrikter (kapitel 11)

Generelt om kapitlet

Landbrugskapitlet dækker et stort antal bindende regler, hvoraf mange er direkteanvendelige. Korrekt anvendelse af disse regler samt effektiv håndhævelse og kontrolfra en effektiv offentlig administration er afgørende for en velfungerende fælleslandbrugspolitik (CAP). Administrationen af den fælles landbrugspolitik kræver oprettelse af forvaltnings-og kvalitetssystemer, såsom et udbetalingsorgan og det integrerede forvaltnings-og kontrolsystem (IFKS) samt kapacitet til at implementere tiltag med sigte på udvikling af landdistrikterne. Medlemsstaterne skal være i stand til at anvende EU-lovgivningen om direkte landbrugsstøtteordninger samt gennemføre fælles markedsordninger for forskellige landbrugsprodukter.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre EU-retten under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen. Der opnåedes enighed om følgende ordninger:

• Horisontale spørgsmål

Administration og kontrol

Kroatien har gennemført omfattende tiltag med sigte på at indføre et integreret forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) senest ved tiltrædelsesdatoen.

Mht. nationale støtteordninger skal Kroatien inden for en periode på fire måneder fra tiltrædelsesdatoen underrette Kommissionen om alle statslige støtteforanstaltninger, som har karakter af at være eksisterende støtte i en periode på tre år fra tiltrædelsesdatoen (aktens bilag IV, nr. 3, litra b).



Offentlig oplagring

De offentlige lagre, der på tiltrædelsesdatoen findes i Kroatien som følge af Kroatiens markedsstøttepolitik, overtages af Unionen til den værdi, som følger af Kommissionens forordning (EF) nr. 884/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår Den Europæiske Garantifond for Landbrugets (EGFL) finansiering af interventionsforanstaltninger i form af offentlig oplagring. For ethvert lager, som overstiger, hvad der må anses for at være et normalt overført lager, betaler Kroatien et beløb til Unionens almindelige budget (aktens bilag IV, nr. 3, litra a).



Direkte betalinger- Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003:

Den samlede nationale konvolut for direkte betalinger til Kroatien er EUR 373 millioner om året (eksklusiv national minerydningsreserve). Derudover, og i en periode på 10 år, vil Kroatien modtage op til EUR 9,6 millioner årligt i direkte betalinger til de-minerede landområder på betingelse af, at dette areal anvendes til landbrugsaktiviteter (tiltrædelsesaktens bilag III, nr. 4, litra m).

De direkte betalinger til Kroatien vil blive indfaset over en periode på ti år med start på 25 pct. af de direkte EU-betalinger i det første år efter tiltrædelsen, 30 pct. i det andet, 35 pct. i tredje og 40 pct. i fjerde år efter tiltrædelsen og derefter med stigninger på 10 pct. frem til det tiende år efter tiltrædelsen (tiltrædelsesaktens bilag III, nr. 4, litra t). Dette indebærer, at Kroatien tildeles en direkte støtte på EUR 93,25 millioner i 2013.

Minimumsniveauet for, at de begunstigede kan modtage direkte betalinger, er EUR 100.

Kroatien sikrer, at arealer, der var permanente græsarealer den 1. juli 2013, forbliver permanente græsarealer (tiltrædelsesaktens bilag III, nr. 4, litra b).

Godtgørelse af direkte betalinger, som ydes landbrugere for 2013, er betinget af, at Kroatien inden tiltrædelsen anvender de regler, der er identiske med reglerne for sådanne direkte betalinger (tiltrædelsesaktens bilag V, nr. 4, afsnit III).

Uanset kravet i art. 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 73/2009 om overholdelse af de lovbestemte lovkrav, der er omhandlet i bilag II i denne forordning, skal landbrugere i Kroatien, der modtager direkte betalinger, medtage de lovbestemte forvaltningskrav, der er fastsat i punkt A, B og C i bilag II, i anvendelsesområdet for krydsoverensstemmelse efter en nærmere bestemt tidsplan (tiltrædelsesaktens bilag V, nr. 4. I. 4, litra a og b).



Supplerende nationale direkte betalinger

I løbet af 2014, 2015 og 2016 kan Kroatien bruge op til 20 pct. af sine årlige landdistriktsmidler til at finansiere supplerende nationale direkte betalinger. Bidraget fra landdistriktsmidlerne må for en landbruger ikke overstige forskellen mellem: a) niveauet for direkte betalinger i Kroatien for det pågældende år, og b) 45 pct. af niveauet for direkte betalinger i EU (tiltrædelsesaktens bilag VI, litra D). Supplerende nationale direkte betalinger kan ydes i hele overgangsperioden, indtil direkte betalinger er fuldt indfaset i 2022. Beregningsmetoden for støtten er udformet således, at den rummer mulighed for at yde supplerende direkte betalinger inden for visse sektorer i hele overgangsperioden (tiltrædelsesaktens bilag III, nr. 4.4, litra u).



Koblede direkte betalinger

Efter tiltrædelsen vil Kroatien have mulighed for at yde koblede direkte betalinger til ammekøer (max. 105.270 hoveder) samt får og geder (max. 542.651 hoveder) (tiltrædelsesaktens bilag III, nr. 4, litra r).



• Den fælles markedsorganisation

Sukker- Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen):

Den nationale kroatiske sukkerproduktionskvote er på 192.877 tons. I løbet af tre år fra tiltrædelsen har Kroatien fået tildelt et årligt autonomt importkontingent på 40.000 tons rårørsukker til raffinering i Kroatien med en importtold på EUR 98 per ton. Importkvoten skal dog helt eller delvist ophøre med at gælde efter en eventuel åbning af kompensationssukkerkvoter inden for rammen af WTO-forhandlingerne (tiltrædelsesaktens bilag V, nr. 4, afsnit II).



Vin og spiritus- Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 af 10. juni 1991 om almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af aromatiserede vine, aromatiserede vinbaserede drikkevarer og aromatiserede cocktails af vinprodukter; Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89:

Et antal kroatiske vin- og spiritusnavne vil blive beskyttet på EU-plan som geografiske betegnelser eller traditionelle benævnelser (tiltrædelsesaktens bilag III, nr. 4.1 samt 4.3).



Mælk- Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen):

Kroatiens mælkekvote er på 765.000 tons. Der etableres en særlig omstruktureringsreserve for Kroatiens mejerisektor ud over basiskvoten for mælk. Reserven på 15.000 tons frigives fra den 1. april i det første kvoteår efter tiltrædelsen, hvis forbruget på bedrifter af mælk og mælkeprodukter i Kroatien er faldet i perioden 2008-2012. Kommissionen træffer beslutning om at frigive reserven på grundlag af en rapport, som Kroatien fremlægger inden den 31. december 2013. Rapporten skal indeholde en detaljeret redegørelse for den faktiske omstruktureringsproces' resultater og tendenser i Kroatiens mejerisektor og navnlig overgangen fra produktion til forbrug på bedrifter til produktion til markedet (tiltrædelsesaktens bilag III, nr. 4.2).



• Udvikling af landdistrikterne

Kroatien vil i 2013 ikke modtage støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). I stedet vil Kroatien i 2013 modtage et helt års tildeling under instrumentet for førtiltrædelsesstøtte til udvikling af landdistrikterne (IPARD) svarende til EUR 27,7 mio. under rubrik 4 i EU-budgettet for dette år (tiltrædelsesaktens art. 35, stk. 1).

I den næste programperiode for udvikling af landdistrikterne 2014 - 2020 kan Kroatien ifølge tiltrædelsesaktens art. 35, stk. 2/tiltrædelsesaktens bilag VI

give en særlig støtte til delvis selvforsynende landbrugsbedrifter samt en særlig støtte til at fremme oprettelse og administration af producentsammenslutninger;

anvende et minimumsbidrag fra landdistriktsmidlerne til LEADER, som er halvdelen af bidraget gældende for de øvrige medlemsstater (hvis et sådant krav er indsat i landdistriktsprogrammet 2014-2020);

understøtte med op til 75 pct. af udgifterne til investeringer fra landbrugsbedrifter, der har til formål at gennemføre Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (nitratdirektivet), inden for en periode på højst fire år fra tiltrædelsen;

inden for de retlige rammer vedrørende udvikling af landdistrikterne for programmeringsperioden 2014-2020 skal de lovbestemte forvaltningskrav i bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om overholdelse af de lovbestemte forvaltningskrav overholdes i overensstemmelse med en nærmere fastlagt tidsplan.



•Kvalitetspolitik

Kroatien har indrettet et nationalt system for registrering af produkter med oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle specialiteter. Kroatien kan inden 12 måneder fra tiltrædelsen ansøge om EU-registrering af de registreringer, som er sket inden for rammerne af det etablerede nationale system, jf. Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (tiltrædelsesaktens bilag V, nr. 4. I. 2). Kroatien skal fra tiltrædelsen sikre beskyttelse af EU-registreringer.

• Overgangsforanstaltninger

Hvis der er behov for overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra den nuværende ordning i Kroatien til den ordning, som anvendelsen af den fælles landbrugspolitik medfører, kan Kommissionen vedtage sådanne efter proceduren i art. 195, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 (fusionsmarkedsordningen). De omhandlede overgangsforanstaltninger kan om nødvendigt vedtages forud for tiltrædelsesdatoen (tiltrædelsesaktens art. 41).

Kommissionens overvågningsrapport

I Kommissionens samlede overvågningsrapport vedrørende Kroatiens parathed til EU-medlemskab fra efteråret 2012 anførtes, at Kroatien generelt opfyldte forpligtelserne og kravene fra tiltrædelsesforhandlingerne vedrørende landbrug og udvikling af landdistrikter og burde være i stand til at efterleve acquis'et fra tiltrædelsesdatoen. Forøgede anstrengelser var ifølge Kommissionen nødvendige inden for områderne direkte betaling og udvikling af landdistrikterne.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kapitlet ses ikke at have særlige konsekvenser for Danmark.

4.14. Fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedsspørgsmål (kapitel 12)

Generelt om kapitlet

Dette kapitel dækker detaljerede regler inden for fødevaresikkerhed. Fødevareområdet (alle typer fødevarer, det være sig af vegetabilsk eller animalsk oprindelse) er stort set totalt-harmoniseret inden for EU. Det indebærer, at ingen medlemsstat kan have strengere eller mere liberale regler end de andre. Den generelle fødevarepolitik opstiller hygiejnebestemmelser for fødevareproduktionen. Desuden indeholder regelværket detaljerede regler på veterinærområdet, som er afgørende for at sikre dyrs sundhed, dyrevelfærd og sikkerheden af de animalske fødevarer i det indre marked. På plantesundhedsområdet dækker EU's-regelværk spørgsmål som kvaliteten af frø, plantebeskyttelsesmateriale, skadelige organismer og animalsk ernæring.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre EU-retten under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen med undtagelse af nedenstående arrangementer.

Æglæggende høner- undtagelse fra art. 6 i Rådets direktiv 1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner:

Produktion i bure, der startede før tiltrædelsen, og som ikke er i overensstemmelse med EU-standarder, kan fortsætte i disse bure i en periode på højst 12 måneder efter tiltrædelsen. Æg fra disse bure skal identificeres med et særligt mærke og kan kun sælges på det kroatiske marked (tiltrædelsesaktens bilag V, nr. 5, afsnit I).



Virksomheder- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne; Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer; Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter):

Kroatien har fået en overgangsperiode indtil den 31. december 2015 for virksomheder indenfor sektorerne kød, mælk, fisk og animalske biprodukter med henblik på at opfylde strukturelle EU-standarder. Produkter fra virksomheder, som ikke overholder standarderne, skal identificeres med et særligt sundhedsmærke og kan kun sælges på det kroatiske marked eller i tredjelande i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning (tiltrædelsesaktens bilag V, nr. 5, afsnit II).



Handel med frø- Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter; Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel med grøntsagsfrø:

Kroatien har fået en overgangsperiode indtil den 31. december 2014 for markedsføring af visse sorter af roer, korn, olie- og spindplanter, foderplanter, grøntsager og læggekartofler, som endnu ikke har bestået undersøgelser i overensstemmelse med EU's regler. Sådanne planter og frø må ikke markedsføres i andre medlemsstater (tiltrædelsesaktens bilag V, nr. 5, afsnit III).



Særlig ordning for Neumkorridoren- Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet:

Produkter af animalsk oprindelse, der kommer fra Kroatien, og som føres i transit gennem Bosnien - Hercegovinas territorium ved Neum (Neumkorridoren), før de genindføres til Kroatien via Klek eller Zaton Doli, kan undtages fra veterinærkontrol. Kroatien skal have fuldt udstyret og bemandede indgangssteder nord og syd for korridoren samt effektive tekniske overvågningssystemer for at sikre en effektiv kontrol. Forsendelser må ikke transporteres i åbne køretøjer gennem Neumkorridoren, og køretøjerne skal være korrekt plomberet. Transit af levende dyr, med undtagelse af kæledyr, gennem Neumkorridoren er forbudt (tiltrædelsesaktens bilag V, nr. 5, afsnit IV).



Hvis der er behov for overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra den nuværende ordning i Kroatien til den ordning, som anvendelsen af Unionens bestemmelser på veterinær-, plantesundheds- og fødevaresikkerhedsområdet medfører, kan Kommissionen vedtage sådanne foranstaltninger efter den relevante procedure som fastsat i den gældende lovgivning (tiltrædelsesaktens art. 42).

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Overgangsordningerne for fødevarehygiejne, dyrebeskyttelse, kontrol, frø og formeringsmateriale medfører, at Kroatien alene må sælge berørte produkter på sit hjemmemarked. Overgangsbestemmelserne forventes ikke at have særlige konsekvenser for Danmark. Danske virksomheders tilgang til det kroatiske marked påvirkes ikke af overgangsordningerne.

4.15. Fiskeri (kapitel 13)

Generelt om kapitlet

I lighed med den fælles landbrugspolitik er den fælles fiskeripolitik en fuldt udviklet unionspolitik, hvor Unionen har eksklusiv kompetence. EU-retten består af forskrifter, der ikke kræver gennemførelse i national lovgivning. Derimod kræver den tiltag med henblik på at forberede administrationens og operatørernes deltagelse i den fælles fiskeripolitik. Den fælles fiskeripolitiks omfang, målsætninger og principper er fastsat i en rammeforordning (Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og holdbar udnyttelse af fiskeressourcerne). Den fælles fiskeripolitik indeholder regler for bevarelse af levende akvaressourcer, begrænsning af de miljømæssige konsekvenser af fiskeri, betingelser for adgang til farvande og ressourcer, strukturpolitik og forvaltning af flådekapacitet, kontrol og håndhævelse, akvakultur, fælles markedsordning og eksterne relationer. Den fælles fiskeripolitik er baseret på velfunderet videnskabelig rådgivning og etablerer en ramme for indsamling af data.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre EU-retten under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen med undtagelse af nedenstående specifikke ordninger.

Overgangsordninger i forhold til art. 13, stk. 1 og 2 samt art. 17, stk. 1 i rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af 21. december 2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1626/94 (EUT L 409 af 30.12.2006, s.  11. Berigtiget i EUT L 36 af 8.2.2007, s. 6):

Kroatiske fiskere kan midlertidigt fortsætte med at bruge bundtrawl i farvandene på dybder mindre end 50 meter ved en minimumsafstand på 1,5 nautiske miles fra kysten indtil den 30. juni 2014. Skibene skal være registreret og operere i den vestlige Istria-region, som bestemmes ud fra punktet med de geografiske koordinater f = 44,52135 og ? = 14,29244 med en linje stik nord og en linje stik vest. I samme periode og for alle fartøjer på mindre end 15 meters samlet længde kan der anvendes bundtrawl i farvande med over 50 meters dybde i en afstand på mindst 1 sømil fra kysten på betingelse af opretholdelse af alle de andre afstandsmæssige og tidsmæssige begrænsninger, som Kroatien for nærværende gør anvendelse af (tiltrædelsesaktens bilag V, nr. 6, litra a).

Den særlige kategori vedrørende ikke-erhvervsmæssigt småfiskeri til personligt behov skal være udfaset senest den 31. december 2014 (tiltrædelsesaktens bilag V, nr. 6, litra b).



Tilpasning af bilag 1 i rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 30. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59), hvori tilføjes bestemmelser om følgende:

Baseret på den eksisterende bilaterale aftale mellem Slovenien og Kroatien er der mellem de to lande aftalt en begrænset gensidig adgang til de kystnære vande i det andet land. De gensidige adgangsrettigheder vil gælde fra tidspunktet for den fulde gennemførelse af voldgiftskendelsen som følge af voldgiftsaftalen mellem Slovenien og Kroatien, som blev undertegnet i Stockholm den 4. november 2009 (tiltrædelsesaktens bilag III, nr. 5).



Tilpasninger af rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (EUT L 223 af 15.8.2006, s. 1) i form af tilføjelse til art. 27 og ændring af art. 29, stk. 3:

EFF kan bidrage til finansiering af en ordning med individuelle præmier til fiskere, der bliver omfattet af ovennævnte adgangsordning. Ordningen kan kun anvendes i perioden 2014-2015 eller indtil datoen for den fulde gennemførelse af den voldgiftskendelse, der følger af voldgiftsaftalen mellem Slovenien og Kroatien, jf. ovenfor (tiltrædelsesaktens bilag III, nr. 5.2.a).

For investeringer af alle størrelser af virksomheder støttet af Den Europæiske Fiskerifond på øerne Dugi otok, Vis, Mljet og Lastovo kan en højere medfinansieringssats (på max. 85%) anvendes (tiltrædelsesaktens bilag III, nr. 5.2.b).



Tiltrædelsesaktens bilag IV, nr. 4 indeholder bestemmelser om proceduren i forbindelse med eksisterende støtteordninger og individuel støtte til produktion og handel med fiskevarer og deraf afledte produkter, jf. TEUF's art. 108. Kroatien skal inden for en periode på tre år fra tiltrædelsesdatoen om nødvendigt ændre disse støtteforanstaltninger med henblik på at efterleve de retningslinjer, som anvendes af Kommissionen.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kapitlet indebærer forbedret adgang for danske fiskerivirksomheder til det kroatiske marked. Det vil være op til de danske fiskerivirksomheder at udnytte den forbedrede markedsadgang.

4.16. Transport (kapitel 14)

Forhandlingsresultatet

EU's transportlovgivning sigter mod at forbedre det indre markeds funktion ved at fremme sikre, effektive samt miljøvenlige og brugervenlige transporttjenester. Acquis'et på transportområdet dækker sektorerne inden for vejtransport, jernbaner, indenlandske vandveje, kombineret transport, luftfart og søtransport. Det drejer sig om tekniske og sikkerhedsmæssige standarder, sikkerhed, sociale standarder, statsstøttekontrol og liberalisering af det indre marked for transport. De relevante retsforskrifter findes i TEUF's art. 90 - 100 samt af en sekundærlovgivning bestående af et stort antal forordninger, direktiver og beslutninger.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre EU-retten under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen med forbehold af nedennævnte særlige ordninger (tiltrædelsesaktens bilag V, nr. 7).

Undtagelse fra art. 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (omarbejdning):

For så vidt angår vejtransport vil transportvirksomheder etableret i Kroatien i de første 2 år efter Kroatiens tiltrædelse blive udelukket fra at foretage intern vejgodstransport i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende (cabotage). Tilsvarende vil operatører etableret i de øvrige medlemsstater være udelukket fra at levere cabotage i Kroatien. Overgangsperioden kan forlænges med maksimalt yderligere 2 år. Enhver af de nuværende medlemsstater kan når som helst i løbet af en periode på to år fra datoen for Kroatiens tiltrædelse meddele Kommissionen, at den agter at anvende art. 8 i forordning (EF) nr. 1072 af 21. oktober 2009, dvs. tillader cabotage. I en periode på fire år fra datoen for Kroatiens tiltrædelse kan enhver medlemsstat, der anvender art. 8, dvs. tillader cabotage, ved alvorlig forstyrrelse af det nationale marked, anmode Kommissionen om helt eller delvis at suspendere anvendelsen af art. 8 i forhold til virksomheder, der er etableret i Kroatien. Medlemsstater, der anvender overgangsforanstaltninger, kan gradvis udveksle cabotagetilladelser på grundlag af bilaterale aftaler med Kroatien. Overgangsordningerne må ikke føre til en mere begrænset adgang for kroatiske transportvirksomheder til cabotagekørsel i en anden medlemsstat end den, der herskede ved undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten.



Undtagelse fra Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads):

Inden for søtransport og med hensyn til fri udveksling af tjenesteydelseri medlemsstaterne (cabotagesejlads) kan kontrakter om offentlig tjeneste indgået før tiltrædelsesdatoen fortsat anvendes indtil 31. december 2016 (tilføjelse af stk. 4 til art. 6 i forordning nr. 3577/92 af 7. december 1992).

Indtil udgangen af 2014 vil krydstogter udført mellem kroatiske havne med skibe på under 650 bruttotons være forbeholdt skibe, som er registreret i Kroatien og fører Kroatiens flag, og som benyttes af rederier, der er etableret i overensstemmelse med kroatisk lovgivning, og hvis hovedvirksomhed er beliggende i Kroatien, hvor også den effektive kontrol udøves (tilføjelse af stk. 5 til art. 6 i forordning nr. 3577/92 af 7. december 1992).

Til gengæld for ovenstående kan Kommissionen indtil samme dato, efter en begrundet anmodning fra en medlemsstat, beslutte, at skibe begunstiget af ovennævnte undtagelse ikke må udføre krydstogter mellem havne i visse områder i en anden medlemsstat end Kroatien, hvis det kan påvises, at udførelsen af et sådant krydstogt i alvorlig grad forstyrrer eller risikerer i alvorlig grad at forstyrre det nationale transportmarked i de pågældende områder (tilføjelse af stk. 6 til art. 6 i forordning nr. 3577/92 af 7. december 1992).



Kroatiens tiltrædelse af EU indebærer, at en del bilaterale aftaler inden for vejtransportområdet ikke gælder i det omfang, de ikke er i overensstemmelse med EU's bestemmelser. Overgangsbestemmelserne om vejcabotage er gensidige. Overgangsbestemmelserne om cabotage på søfartsområdet vurderes ikke at indebære nogen funktionsforstyrrelser på det indre marked for søtransport.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kapitlet ses ikke at have særlige konsekvenser for Danmark.

4.17. Energi (kapitel 15)

Generelt om kapitlet

EU's energipolitiske målsætninger omfatter forbedring af konkurrenceevnen, energiforsyningssikkerhed og beskyttelse af miljøet. Energi-acquis'et består af regler og politikformuleringer, især vedrørende konkurrence og statsstøtte (herunder i kulsektoren), betingelser for lige adgang til ressourcer med henblik på prospektering, efterforskning og produktion i kulbrinte sektoren, det indre marked for energi (åbning af el-og gasmarkederne, fremme af vedvarende energikilder), energieffektivitet, kerneenergi og nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse. De grundlæggende bestemmelser findes i TEUF's art. 194.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre acquis'et under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen.

Kapitlet konsekvenser for Danmark

Kapitlet ses ikke at have særlige konsekvenser for Danmark, eftersom Kroatien vil overtage og gennemføre hele acquis'et fra tiltrædelsesdatoen.

4.18. Beskatning (kapitel 16)

Generelt om kapitlet

EU-retten om beskatning dækker bredt spørgsmål vedrørende indirekte beskatning, hvilket vil sige merværdi (moms) og punktafgifter. Den fastlægger anvendelsesområde, definitioner og principper for moms. Punktafgifter på tobaksvarer, alkoholholdige drikkevarer og energi-produkter er også omfattet af EU-lovgivningen. For så vidt angår direkte beskatning dækker acquis'et visse aspekter af beskatning af indtægter fra enkeltpersoners opsparing samt selskabsbeskatning. Desuden er medlemsstaterne forpligtet til at overholde principperne i adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning, som tager sigte på at eliminere skadelige skatteforanstaltninger. Administrativt samarbejde og gensidig bistand mellem medlemsstaterne tager sigte på at sikre et velfungerende indre marked for beskatning og giver redskaber til at forhindre skattesnyderi og skatteunddragelse inden for EU. Medlemsstaterne skal sikre tilstedeværelsen af den nødvendige gennemførelses- og håndhævelseskapacitet, herunder links til de relevante elektroniske EU-beskatningssystemer.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre EU-retten under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen. Kroatien har forpligtet sig til at acceptere og overholde principperne i adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning. Inden for området indirekte beskatning (moms og punktafgifter) har Kroatien fået bevilget overgangsordninger samt to undtagelsesbestemmelser (tiltrædelsesaktens bilag III, nr. 6 samt bilag V, nr. 8).

• Moms

Tilføjelse af nr. 19 i artikel 287 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1):

Kroatien har fået tilladelse til under visse omstændigheder og uden nogen tidsbegrænsning at anvende en højere omsætningsgrænse for momsregistrering og beskatning, end hvad der angives i momsdirektivet som retten til at undtage små og mellemstore virksomheder. Muligheden gælder for små og mellemstore virksomheder, hvis årlige omsætning er lavere end EUR 35.000 i national valuta.



Indsættelse af art. 390c i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem:

Kroatien har fået permanent undtagelse med henblik på fortsat at kunne fritage international transport af passagerer for moms med fradragsret for så vidt angår de internationale persontransporter, som angives i del B, nr. 10 i bilag X til momsdirektivet frem til, at afvigelsen enten afskaffes i overensstemmelse med artikel 393 i direktivet, eller så længe som samme undtagelse gælder i nogen anden medlemsstat, afhængigt af hvilken dato som indtræffer først.

Kroatien gives i en overgangsperiode indtil den 31. december 2014 fritagelse for moms i forbindelse med levering af byggegrunde, med eller uden bygninger bygget på dem. Som følge heraf vil retten til fradrag for input skat på varer og tjenesteydelser, som bruges som input i forbindelse med opførelse af bygninger på byggegrundene, forblive uændret i overgangsperioden. Endvidere vil det nuværende system med fuld ret til fradrag for indgående moms for alle leverancer i tilknytning til opførelse af bygninger på byggegrunde blive opretholdt i Kroatien.



• Punktafgifter

Tilføjelse til art. 2, stk. 2 i Rådets direktiv 92/79/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne

Kroatien har fået en overgangsordning frem til den 31. december 2017, som indebærer adgang til at fastsætte lavere punktafgifter på cigaretter end det minimumsniveau, som er fastsat i EU-retten.



Tilføjelse af art. 46, stk. 3 i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF

EU-medlemslande kan i overgangsperioden foretage mængdebegrænsning på cigaretter ved indførsel af cigaretter fra Kroatien, som indføres uden yderligere betaling af punktafgifter.



Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kapitlet ses ikke at have særlige konsekvenser for Danmark.

4.19. Økonomisk og monetær politik (kapitel 17)

Generelt om kapitlet

Det gældende acquis vedrørende den økonomiske og monetære politik opstiller specifikke regler for medlemslandene om centralbankernes uafhængighed. Endvidere opstilles der forbud mod, at centralbankerne yder direkte finansiering til den offentlige sektor, samt forbud mod at den offentlige sektor får en privilegeret adgang til de finansielle institutioner. Medlemsstaterne forventes at koordinere deres økonomiske politik og er genstand for skattemæssig og bredere økonomisk og finansiel overvågning. Nye medlemsstater er også forpligtet til at overholde kriterierne i traktaten for at kunne indføre euroen på et senere tidspunkt efter tiltrædelsen. Indtil da vil de deltage i Den Økonomiske og Monetære Union som medlemsstat med undtagelse fra brugen af euro samt skulle behandle deres valutakurser som et anliggende af fælles interesse.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre EU-retten under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen.

Kroatien vil ved tiltrædelsen deltage i ØMU'en med status som medlemsstat med dispensation i henhold til TEUF's artikel 139 (tiltrædelsesaktens art. 5). Dette indebærer, at Kroatien ved sin tiltrædelse ikke indfører euroen som valuta, men forventes at forsøge at opfylde konvergenskriterierne og på et tidspunkt indføre euroen.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kapitlet ses ikke at have særlige konsekvenser for Danmark.

4.20. Statistik (kapitel 18)

Generelt om kapitlet

Acquis'et vedrørende statistik forudsætter forekomsten af ??en statistisk infrastruktur baseret på principper såsom faglig uafhængighed, upartiskhed, pålidelighed, gennemsigtighed,fortrolighed i behandlingen af ??de konkrete data og i formidlingen af officielle statistikker. Disse principper er fastsat i den Europæiske Statistiske Adfærdskodeks. Nationale statistiske enheder fungerer som reference-og ankerpunkter for metodologi, produktion og formidling af statistisk information. EU-retten omfatter metodologi, klassifikationer og procedurer for dataindsamling indenfor forskellige områder, såsom makroøkonomisk statistik, prisstatistik, statistikker vedrørende demografiske og sociale forhold, regionale statistikker og statistikker om erhvervslivet, transport, udenrigshandel, landbrug, miljø, videnskab og teknologi. Ingen gennemførelse i national lovgivning er nødvendig, da størstedelen af ??EU-retten tager form af forordninger.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre EU-retten under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kapitlet ses ikke at have særlige konsekvenser for Danmark, eftersom Kroatien vil overtage og gennemføre hele acquis'et fra tiltrædelsesdatoen.

4.21. Socialpolitik og beskæftigelse (kapitel 19)

Generelt om kapitlet

EU-retten på det sociale område omfatter minimumsstandarder inden for arbejdsret, ligestilling, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og bekæmpelse af forskelsbehandling. Samarbejdet omfatter koordination af social sikring for personer, som bevæger sig mellem EU-landene. Medlemsstaterne deltager i en social dialog på europæisk niveau og i EU 's politiske processer vedrørende beskæftigelsespolitikken, social inklusion og social beskyttelse. Den Europæiske Socialfond er det vigtigste finansielle redskab, hvorigennem EU støtter gennemførelsen af ??dets beskæftigelsesstrategi og bidrager til bestræbelserne med sigte på at fremme social inklusion (gennemførelsesbestemmelserne er dækket under kapitel 22, der beskæftiger sig med alle de strukturelle instrumenter).

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre acquis'et under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kapitlet ses ikke at have særlige konsekvenser for Danmark, eftersom Kroatien vil overtage og gennemføre hele acquis'et fra tiltrædelsesdatoen.

4.22. Virksomheds- og industripolitik (kapitel 20)

Generelt om kapitlet

EU's industripolitik søger at fremme industrielle strategier til styrkelse af konkurrenceevnen ved at fremskynde tilpasning til strukturændringer, skabe et gunstigt klima for etablering af virksomheder og vækst i hele EU samt for indenlandske og udenlandske investeringer. Formålet er også at forbedre det generelle erhvervsklima, hvori små og mellemstore virksomheder (SMV'er) opererer. Det indebærer gennemførelse af strategier for at øge konkurrenceevnen i sektorer, herunder omstrukturering af tabsgivende virksomheder. EU's industripolitik består hovedsageligt af politiske principper samt industripolitisk kommunikation. Såvel EU-konsultationsfora og fællesskabsprogrammer som kommunikation, anbefalinger og udveksling af bedste praksis med hensyn til SMV'er tager sigte på at forbedre formuleringen og koordinationen af virksomhedspolitik på tværs af det indre marked på grundlag af en fælles definition af små og mellemstore virksomheder. Gennemførelsen af virksomheds-og industripolitik kræver adækvat administrativ kapacitet på nationalt, regionalt og lokalt plan.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre acquis'et under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kapitlet ses ikke at have særlige konsekvenser for Danmark, eftersom Kroatien vil overtage og gennemføre hele acquis'et fra tiltrædelsesdatoen.

4.23. Transeuropæiske netværk (kapitel 21)

Generelt om kapitlet

Dette kapitel dækker politikformulering vedrørende transeuropæiske netværk indenfor transport-, telekommunikations- og energiinfrastrukturområderne, herunder Fællesskabets retningslinjer for udvikling af transeuropæiske netværk samt støtteforanstaltninger til udvikling af projekter af fælles interesse, jf. TEUF's art. 170. Etablering og udvikling af transeuropæiske netværk og fremme af hensigtsmæssig sammenkobling og interoperabilitet af de nationale netværk sigter mod at drage fuld fordel af det indre marked og bidrage til økonomisk vækst og jobskabelse i Den Europæiske Union.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre acquis'et under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kapitlet ses ikke at have særlige konsekvenser for Danmark, eftersom Kroatien vil overtage og gennemføre hele acquis'et fra tiltrædelsesdatoen.

4.24. Regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenter (kapitel 22)

Generelt om kapitlet

EU-retten under dette kapitel består af ramme- og implementeringsbestemmelser, som ikke kræver gennemførelse i national lovgivning. De definerer reglerne for udarbejdelse, godkendelse og gennemførelse af programmer under Strukturfondene og Samhørighedsfonden. Disse programmer er forhandlet og aftalt med Kommissionen, men gennemførelsen påhviler medlemsstaterne. Medlemsstaterne skal respektere EU-lovgivningen, for eksempel inden for offentlige indkøb, konkurrence og miljø, når de udvælger og gennemfører projekter. Medlemsstaterne skal have den fornødne institutionelle og administrative kapacitet til at sikre, at programmering, gennemførelse, overvågning og evaluering sker på en forsvarlig og omkostningseffektiv måde. Frem til tiltrædelsesdatoen vil Kroatien modtage støtte via Instrumentet for Før-tiltrædelsesbistand (IPA).

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre acquis'et under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen med forbehold for de særlige ordninger, der fremgår nedenfor. Ordningerne tager især sigte på at fortsætte gennemførelsen og forvaltningen af støtten efter tiltrædelsen og behandler dels overgangen af forvaltningsansvar til de kroatiske myndigheder, dels bevarelse af tilstrækkelig bemanding ved EU-delegationen i Kroatien i en overgangsperiode (tiltrædelsesaktens art. 29, 30 og 44 samt tiltrædelsesaktens bilag III, nr. 7).

For at sikre fortsættelse af de igangværende flerårige operationelle programmer under IPA (IPA komponent III og IV) efter tiltrædelsen, vil disse programmer blive betragtet som programmer vedtaget i henhold til bestemmelser under Strukturfondene/Samhørighedsfonden. Forhandlingerne fokuserede på de lovgivningsmæssige og institutionelle rammer, administrativ kapacitet, programmering, overvågning og evaluering, finansiel forvaltning og kontrol, støtteberettigelse og finansielle spørgsmål.

Kroatien har fået en forlængelse af den støtteberettigede slutdato og frist forautomatisk frigørelse. I tråd med dette er andre relevante bestemmelser i acquis'et blevet ændret (vedrørende f.eks. afslutning af ??det operationelle program, indsendelse af rapporter), og de ??respektive referencedatoer er blevet tilpasset i overensstemmelse hermed.

Institutionelle rammer: Fra og med tiltrædelsesdagen skal indkøb, tildelinger af tilskud og betalinger i forbindelse med finansiel før-tiltrædelsesbistand under komponenten vedrørende omstillingsstøtte og institutionsopbygning og komponenten for grænseoverskridende samarbejde forvaltes af kroatiske gennemførelsesagenturer. Dette gælder også for midlertidig finansiel bistand i henhold til den såkaldte Omstillingsfacilitet (midlertidig finansiel bistand i løbet af det første år efter tiltrædelsen). Kroatien har formelt udformet institutionelle strukturer til gennemførelse af samhørighedspolitikken som fastsat og bekræftet af regeringsbeslutning oktober 2010 om de strategiske dokumenter og institutionelle rammer for udnyttelse af strukturinstrumenterne. Kroatiens institutionelle rammer for gennemførelsen af EU-samhørighedspolitikken bygger direkte på de eksisterende gennemførelsesstrukturer for relevante IPA-komponenter. Kroatien har vedtaget organisatoriske udviklingsstrategier for horisontale organer samt en for hvert af de operationelle programmer. På baggrund af en smidig overgang fra IPA til samhørighedspolitikken vil EU nøje overvåge Kroatiens fulde og rettidige gennemførelse af regeringsbeslutningerne relateret til at opbygge og styrke den administrative kapacitet og Kroatiens fremskridt med hensyn til at bringe samtlige forvaltningsmyndigheders kapacitet til det krævede niveau i god tid inden tiltrædelsen.

Adgang til støtte: Samtlige Kroatiens 3 niveau 2-regioner er støtteberettigede i henhold til konvergensmålsætningen. Fra tiltrædelsesdatoen vil Kroatien også være berettiget til bistand fra Samhørighedsfonden. Fra tiltrædelsesdatoen vil alle niveau 3-regioner langs Kroatiens landegrænser og alle maritime grænseregioner på niveau 3 være støtteberettigede i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde. Alle Kroatiens statistiske regioner på niveau 2 vil indgå i en fælles eller i separate grupper af regioner med henblik på transnationalt samarbejde. Hele Kroatiens territorium vil være berettiget til interregionalt samarbejde.

Finansielle spørgsmål: Kommissionen skal fravige sin forhåndskontrol efter at have sikret sig, at de pågældende forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer effektivt. Før Kommissionen foretager nogen udbetaling (til før-finansiering eller foreløbig betaling), forelægger Kroatien en redegørelse for forvaltnings-og kontrolsystemerne for Kommissionen. I redegørelsen indgår en rapport indeholdende resultaterne af en vurdering af de etablerede systemer, samt en vurdering af deres overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EU-retten. Kommissionens godkendelse af denne rapport er en forudsætning for udbetaling af før-finansiering. Angående bemanding ved EU delegationen vil kommissionen træffe alle relevante foranstaltninger for at sikre, at man bevarer det nødvendige vedtægtsmæssige ansatte personale i Kroatien i højst 18 måneder efter tiltrædelsen.

Kroatien vil i 2013 modtage 449,5 mio. euro i struktur- og samhørighedsfondsmidler, hvoraf ca. en tredjedel vedrører Samhørighedsfonden, som finansierer miljø- og infrastrukturinvesteringer. Eftersom Kroatien bliver medlem så sent i indeværende strukturfondsperiode bevilges landet visse mindre undtagelser fra det gældende regelværk, jf. ovenfor. For den kommende programperiode 2014 - 2020 vil der ligesom ved tidligere udvidelser ske en indfasning af tildelingen af midler i de to første år, således at fuld tildeling først sker i 2016.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kroatiens EU-medlemskab har ingen konsekvenser for regional- og strukturpolitikken i Danmark.

4.25. Retsvæsen og grundlæggende rettigheder (kapitel 23)

Generelt om kapitlet

EU's politik på området retsvæsen og grundlæggende rettigheder har til formål at fastholde og yderligere udvikle EU som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Etablering af ??et uafhængigt og effektivt retsvæsen er af afgørende betydning. Upartiskhed, integritet og høje standarder for domstolenes afgørelser er afgørende for at sikre retsstatsprincipperne. Dette kræver en dedikeret indsats med henblik på at eliminere ydre påvirkninger af retsvæsenet og til at afsætte tilstrækkelige finansielle ressourcer samt uddannelse. Juridiske garantier til sikring af en retfærdig rettergang skal være på plads. Ligeledes skal medlemsstaterne bekæmpe korruption effektivt, da den repræsenterer en trussel mod stabiliteten af de demokratiske institutioner og retsstatsprincipperne. En solid retlig ramme og pålidelige institutioner er nødvendige for at understøtte en sammenhængende politik til at forebygge og afskrække korruption. Medlemsstaterne skal sikre respekt for de grundlæggende rettigheder og EU borgernes rettigheder, som garanteret af EU's acquis og Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre acquis'et under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen.

Generelt udgør efterlevelsen af acquis'et på dette område en udfordring for Kroatien, som fortsat gør fremskridt med hensyn til at møde de forpligtelser og krav, som blev resultatet af forhandlingerne vedrørende dette kapitel, jf. tiltrædelsesaktens bilag VII samt bemærkningerne nedenfor vedrørende Kommissionens overvågningsrapport.

Europæisk arrestordre

Særligt vedrørende gensidig anerkendelse på det strafferetslige område kan det noteres, at Kroatien under forhandlingerne har ændret sin forfatning for at muliggøre gennemførelse af Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og procedurerne for overgivelse mellem staterne (2002/584/RIA). Kroatien har endvidere vedtaget en lov om retsligt samarbejde med EU's medlemsstater, hvor princippet om gensidig anerkendelse indgår som grundlæggende princip i EU's strafferetslige samarbejde. Kroatien har også tiltrådt tillægsprotokollen til Europarådskonventionen af 21. marts 1983 om overførsel af domfældte.

Retsvæsen og grundlægende rettigheder er et af de områder (sammen med konkurrencepolitik samt frihed, sikkerhed og retfærdighed), som er genstand for Kommissionens særlige fokus i forbindelse med dens overvågning af Kroatiens efterlevelse af indgåede forpligtelser, herunder de tilsagn, som skal opfyldes inden eller senest ved tiltrædelsen, jf. tiltrædelsesaktens art. 36. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, kan træffe alle relevante foranstaltninger, hvis der i løbet af overvågningsprocessen identificeres spørgsmål, som giver anledning til bekymring.

Kommissionens overvågningsrapport

I Kommissionens samlede overvågningsrapport vedrørende Kroatiens parathed til EU-medlemskab fra efteråret 2012 fremgik følgende:

Retsvæsen. De kroatiske myndigheder har fortsat bestræbelserne med sigte på at styrke retsvæsenets uafhængighed, ansvarlighed, upartiskhed og professionalisme. Det reformerede Statsretsråd (SJC) og Statsanklageråd (SPC) fungerede fortsat selvstændigt. Beggeorganer rekrutterede fortsat til retsvæsenet på grundlag af transparente, ensartede og objektive kriterier. Der var behov for at forbedre deres virke, herunder mht. systematisk og præcis kontrol af erklæringer vedr. aktiver samt proaktiv anvendelse af disciplinære procedurer. Der var behov for at forbedre de procedurer, der anvendes til udvælgelse og ansættelse af nye dommere og anklagere. Kroatien havde fortsat gennemførelsen af forskellige foranstaltninger med henblik på at forbedre retsvæsenets effektivitet. Mens puklen af gamle straffesager fortsatte med at falde, så steg antallet af bl.a. gamle civilsager. Denne generelle tendens til forøgelse af uløste sager, hovedsageligt civile, kommercielle, div. forseelser og håndhævelsessager gav anledning til bekymring. Opnåelse af yderligere konkrete resultater fordrede, at den reviderede håndhævelseslovgivning, der blev vedtaget af regeringen i juli 2012, blev vedtaget af parlamentet og implementeret.

Bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. De juridiske og institutionelle rammer var fortsat fyldestgørende, og resultatlisten blev til stadighed længere. Lovhåndhævelsesorganerne var fortsat proaktive, især vedrørende sager på højere niveau. Korruption på lokalt niveau krævede fortsat opmærksomhed, især i forbindelse med offentlige licitationer. Kroatien havde ved hjælp af en række præventive juridiske instrumenter forbedret sin resultatliste mht. styrkede forebyggende foranstaltninger. Imidlertid havde Kroatien ikke fuldt ud gennemført lovgivningen vedrørende interessekonflikt og havde omstødt de tidligere bestemmelser om kriterierne for medlemskab af offentlige virksomheders tilsynsførende og administrerende bestyrelser. Parlamentet havde taget nogle indledende skridt i august 2012 til at oprette Kommissionen vedr. Interessekonflikt med offentliggørelsen af en anmodning om interessetilkendegivelser mht. valget af Kommissionens medlemmer. Kommissionen skulle etableres og påbegynde sin virksomhed uden forsinkelse. Kroatien havde gjort fremskridt mht. politisamarbejde og bekæmpelse af organiseret kriminalitet. De kroatiske myndigheder havde fortsat arbejdet med henblik på at bringe den nationale lovgivning i overensstemmelse med EU-retten og klare de fremtidige udfordringer mht. at bekæmpe den organiserede kriminalitet i EU.

Menneskerettigheder. Menneskerettighederne blev fortsat generelt godt respekteret, om end der stadigt var behov for opmærksomhed mht. overholdelse af rettighederne for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle personer (LGBT). Gay Pride begivenheder i Split og Zagreb fandt sted uden større hændelser med et stærkt engagement fra den kroatiske regerings side mht. at sikre deres problemfrie gennemførelse.

Beskyttelse af mindretal og kulturelle rettigheder. Situationen mht. beskyttelse af mindretal var fortsat i bedring, hvilket skyldtes gennemførelse af tiltag på området, herunder forfatningsloven om nationale mindretals rettigheder (CARNM). Men antallet af ansatte med mindretalsbaggrund i statsadministrationen levede fortsat ikke op til de krav, som blev stillet i forfatningsloven. I overensstemmelse med forfatningen var otte repræsentanter for nationale mindretal blevet valgt ved parlamentsvalget i december 2011. Der var imidlertid behov for, at de kroatiske myndigheder fortsat fremmede en tolerant holdning over for mindretal, især de kroatiske serbere, og at de traf foranstaltninger med henblik på at beskytte de minoriteter, der stadigt blev udsat for trusler, diskrimination, fjendtlighed eller vold. Roma-mindretallet havde særligt vanskelige levevilkår, og havde til stadighed problemer mht. uddannelse, social beskyttelse, sundhedspleje, beskæftigelse og adgang til personlige dokumenter.

Flygtninges tilbagevenden. Situationen i forbindelse med flygtninges tilbagevenden var forbedret, og gennemførelsen af ??genhusningsprogrammerne fortsatte, om end i et langsommere tempo. Der var fortsat behov for at udvikle betingelserne for, at flygtninges tilbagevenden kunne ske på et bæredygtigt grundlag.

Krigsforbrydelser. Kroatien fortsatte samarbejdet med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) samt behandlingen af krigsforbrydelsessager. Bestræbelser med sigte på at behandle straffrihed for krigsforbrydelser burde intensiveres, da hovedparten af forbrydelserne endnu ikke var blevet retsforfulgt. Der burde træffes foranstaltninger med henblik på at fremme beskyttelse af vidner, herunder i forbindelse med vidners fremmøde ved retssager, især i forbindelse med sager ved de specialiserede kamre. Kroatien indgik fortsat i et samarbejde om krigsforbrydelser på bilateralt og regionalt niveau.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

De kroatiske tiltag under dette kapitel er generelt i overensstemmelse med danske interesser, især ved at bidrage til bekæmpelse af den grænseoverskridende organiserede kriminalitet samt ved at skabe bedre rammebetingelser for dansk erhvervslivs aktiviteter i Kroatien. Kapitlet ses således at have en række positive effekter for Danmark, om end det må konstateres, at danske virksomheder fortsat kan møde problemer, når de opererer i Kroatien. En aktuel sag vedr. tildeling af en jagt-koncession til en dansk-kroatisk virksomhed er et eksempel på de kroatiske myndigheders problemer med implementeringen af dette kapitel.

4.26. Retfærdighed, frihed og sikkerhed (kapitel 24)

Generelt om kapitlet

EU's politik tager sigte på at opretholde og videreudvikle EU som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. På områder som grænsekontrol, visum, ekstern migration, asyl, politisamarbejde, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme, narkotika- og toldsamarbejde samt retligt samarbejde i straffe- og civilsager, er der behov for, at medlemsstaterne er ordentligt rustet til at implementere den voksende ramme af fælles regler. Frem for alt kræver det en stærk og velintegreret administrativ kapacitet for så vidt angår de retshåndhævende myndigheder og andre relevante organer, som skal leve op til de fastsatte standarder. Et professionelt, pålideligt og effektivt politi er af afgørende betydning. Den mest detaljerede del af EU's politik om retfærdighed, frihed og sikkerhed er Schengen-reglerne, som indebærer ophævelse af ??den indre grænsekontrol i EU. Men for nye medlemsstater vil store dele af Schengen-reglerne skulle implementeres efter en særskilt rådsafgørelse, der træffes efter tiltrædelsen.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre EU-retten under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen med forbehold af de særlige ordninger, der er redegjort for nedenfor.

Ydre grænser og Schengen- Indsættelse af art. 19a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks):

Kroatien har fået en overgangsordning, hvorefter det kan opretholde sine fælles grænseovergangssteder med Bosnien-Hercegovina, indtil Schengen-grænsekodeksen er ændret eller indtil Kroatiens tiltrædelse af Schengen, hvad der måtte komme først.



Acquis'et på området for Retlige og Indre Anliggender vil blive gennemført ved tiltrædelsen, med undtagelse af visse dele af Schengen-reglerne. Dette skyldes det faktum, at anvendelse og gennemførelse af de bestemmelser i Schengen-reglerne, der hænger direkte sammen med ophævelse af personkontrollen ved de indre Schengen-grænser, ikke vil ske ved tiltrædelsen, men bagefter, efter en separat, enstemmig afgørelse i Rådet. Denne procedure er også blevet fulgt i forbindelse med tidligere tiltrædelser. Den nævnte Rådsafgørelse skal træffes i overensstemmelse med de gældende Schengen-procedurer og under hensyntagen til Kommissionens rapport, som bekræfter, at Kroatien fortsat opfylder de forpligtelser fra tiltrædelsesforhandlingerne, der er relevant for Schengen-reglerne, jf. tiltrædelsesaktens art. 4 samt bemærkningerne vedrørende samme spørgsmål i afsnit 4.2. Principperne.

Kommissionens overvågningsrapport

I Kommissionens samlede overvågningsrapport vedrørende Kroatiens parathed til EU-medlemskab fra efteråret 2012 anførtes, at Kroatien generelt overholdt forpligtelserne og kravene fra forhandlingerne vedrørende retfærdighed, frihed og sikkerhed, og at landet var i en position, hvor det burde kunne implementere acquis'et fra tiltrædelsesdatoen. Yderligere anstrengelser var nødvendige mht. migration, visa politik, grænseforvaltning og kampen mod organiseret kriminalitet, herunder menneskesmugling og anti-terrorisme, med sigte på at sikre, at Kroatien havde afsluttet sine medlemskabsforberedelser på tiltrædelsesdatoen.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Den særlige Schengen-løsning indebærer for Danmarks vedkommende opretholdelse af personkontrollen mod Kroatien også efter tiltrædelsen frem til det tidspunkt, hvor Rådet træffer beslutning om at ophæve kontrollen.

4.27. Videnskab og forskning (kapitel 25)

Generelt om kapitlet

Acquis'et på området videnskab og forskning kræver i princippet ikke gennemførelse af EU-regler på nationalt niveau. Overholdelse relaterer sig til forekomsten af ??de nødvendige forudsætninger for effektiv deltagelse i EU's Rammeprogrammer for Forskning samt bidrag til EU 's målsætninger på forsknings-og innovationsområdet. For at sikre fuld og succesrig deltagelse i Rammeprogrammerne for Forskning må medlemsstaterne have den fornødne administrative kapacitet og videnskabelig ekspertise inden for forskning og innovation. De er også nødt til at træffe politiske foranstaltninger samt tiltag med sigte på øgede investeringerne i forskning, sikre forskernes mobilitet samt velkvalificerede forskningsinstitutter, som er åbne for deltagelse af alle enheder fra Det Europæiske Forskningsområde. Bestræbelserne på innovationsområdet skal også bidrage til Innovation Union flagskibet.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre acquis'et under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kapitlet ses ikke at have særlige konsekvenser for Danmark, eftersom Kroatien vil overtage og gennemføre acquis'et fra tiltrædelsesdatoen.

4.28. Uddannelse og kultur (kapitel 26)

Generelt om kapitlet

Områderne uddannelse, læring, ungdomssport og kultur er primært medlemsstaternes kompetence. Acquis'et på disse områder består hovedsagelig af en samarbejdsramme for deltagelse i programmer og den såkaldte åbne koordinationsmetode (OMC), som sigter mod konvergens mellem nationale politikker og opnåelse af fælles mål. På området uddannelse og ungdom skal medlemsstaterne sikre en forsvarlig forvaltning af decentrale EU-programmer. Acquis'et forpligter også medlemsstaterne til at fremme uddannelsen af børnene fra EU's vandrende arbejdstagere samt forhindre forskelsbehandling af EU-borgere. Inden for kultur er UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, som er ratificeret af EF, et vigtigt element af acquis'et.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre acquis'et under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kapitlet ses ikke at have særlige konsekvenser for Danmark, eftersom Kroatien vil overtage og gennemføre acquis'et fra tiltrædelsesdatoen.

4.29. Miljø (kapitel 27)

Generelt om kapitlet

EU's miljø-og klimapolitik sigter mod at fremme en bæredygtig udvikling, skift til en kulstoffattig og ressourceeffektiv økonomi og beskyttelse af miljøet for nuværende og fremtidige generationer. Vigtige principper er forebyggende indsats, forureneren betaler-princippet, forsigtighedsprincippet, bekæmpelse af miljøskader ved kilden, fælles ansvar og integrationen af miljø-og klimahensyn i andre EU-politikker. EU-retten består af over 200 retsakter, der dækker horisontal lovgivning (herunder klimaændringer), kvaliteten af vand og luft, affaldshåndtering, naturbeskyttelse, kontrol af industriforurening og risikostyring, kemikalier, støj og civilbeskyttelse. Overholdelse af EU-retten kræver betydelige investeringer. En effektiv og veludstyret administration på nationalt og lokalt plan er afgørende for anvendelsen og håndhævelsen af acquis'et.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre acquis'et under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen med forbehold af de særlige ordninger, der er nævnt nedenfor. De er ledsaget af en klar plan for gennemførelse afacquis'et.

Den potentielt grænseoverskridende virkning af overgangsordningerne er begrænset. De fører ikke til væsentlig konkurrenceforvridning. Overgangsordningerne omfatter detaljerede retligt bindende delmål. Dette sikrer en kontrolleret implementering i hele overgangsperioden. Målene er registreret i tiltrædelsesakten. Omfanget af overgangsordningerne er så vidt muligt specificeret ved hjælp af lister over de enkelte anlæg. Overgangsordningerne bakkes op af detaljerede finansieringsstrategier.

Horisontal lovgivning /klimaændringer- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF:

I tiltrædelsesaktens bilag V, nr. 10, afsnit I anføres følgende:

Kroatien tiltræder ikke EU's ordning for handel med kvoter af drivhusgasemissioner (EU ETS) før end den 1. januar 2013, når den tredje handelsperiode med EU ETS starter.

Kroatien tiltræder EU ETS for luftfartsaktiviteter fra den 1. januar 2014.

I forbindelse med ovenstående vil Kroatien tiltræde det standardiserede og sikre registrersystem, som forudset under EU ETS, fra de anførte datoer.



Kroatien vil få tilføjet en andel på 26 % til bilaget af EU ETS-direktivet, som vil være den stigning i kvoteandelen, der kan bortauktioneres med henblik på Fællesskabssolidaritet og vækst for at reducere emissionerne og tilpasning af virkningerne af klimaændringerne. Disse beregninger er baseret på bestemmelsen om, at EU's samlede kvotemængde som følge af Kroatiens tiltrædelse kun vil blive øget med den kvotemængde, som Kroatien auktionerer (tiltrædelsesaktens bilag III, nr. 8).

I en særlig protokol til aftalen gives under visse forudsætninger adgang til en engangsoverførsel til Kroatien af tildelte enheder under Kyotoprotokollen (AAU'er). Baggrunden for overførslen er, at EU har accepteret at give Kroatien ekstra AAU'er under forudsætning af, at Kroatien trækker sin appel mod afgørelsen truffet af Compliancekomitéens håndhævelsesafdeling under Kyotoprotokollen tilbage i overensstemmelse med relevante regler og tidsfrister.

Luftkvalitet- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa:

I tiltrædelsesaktens bilag V, nr. 10, afsnit II anføres følgende:

Kroatien vil skulle opstille et mål for reduktion af eksponering samt en indikator for gennemsnitlig eksponering for luftforurening på en koncentration på PM 2,5. Referenceåret er det andet år efter udgangen af året for Kroatiens tiltrædelse. Indikatoren for den gennemsnitlige eksponering for dette referenceår er den gennemsnitlige koncentration i tiltrædelsesåret samt det første og det andet år efter tiltrædelsen. Målet for reduktion af eksponeringen beregnes derefter i forhold til den gennemsnitlige eksponeringsindikator i dette referenceår.



Affaldshåndtering- Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald:

I tiltrædelsesaktens bilag V, nr. 10, afsnit III anføres følgende:

Kroatien har fået en overgangsperiode indtil den 1. januar 2019 for at bringe sin deponeringsanlæg for affald i overensstemmelse med EU-rettens krav.

En anden undtagelse er blevet indrømmet indtil den 1. januar 2021, med mellemliggende frister den 1. januar 2014 og 2017, med henblik på at reducere mængden af ??bionedbrydeligt affald, der deponeres.



Vandkvalitet- Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand; Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand:

I tiltrædelsesaktens bilag V, nr. 10, afsnit IV anføres følgende:

Kroatien har fået en overgangsperiode indtil den 1. januar 2024, med mellemliggende frister for delmål den 1. januar 2019 og 1. januar 2021, for at bringe sine behandlingssystemer i overensstemmelse med EU-rettens krav med hensyn til byspildevand.

En anden undtagelse er blevet indrømmet indtil den 1. januar 2019, hvor Kroatien vil skulle nå bestemte parametre for drikkevand.



Industriforurening og risikostyring- Rådets direktiv 1999/13/EF af 11. marts 1999 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (kodificeret udgave):

I tiltrædelsesaktens bilag V, nr. 10, afsnit V anføres følgende:

Med hensyn til integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC), hvor anlæggene skal reducere deres udslip af forurenende stoffer, er den seneste frist for overholdelse af acquis'et for et antal anlæg, med mellemliggende frister, fastsat til den 1. januar 2018.

Et antal store forbrændingsanlæg har fået dispensation til at reducere deres emissioner indtil den 1. januar 2018.

Udledningen af ??flygtige organiske forbindelser fra anlæg opført på en specificeret liste skal reduceres indtil den 1. januar 2016, med flere mellemliggende frister. Også operatørens forpligtelse til at vise, at den bedst tilgængelige teknik er bragt i anvendelse for så vidt angår overfladebehandling i skibsbygning, skal for visse anlæg i Kroatien først gælde fra den 1. januar 2016.

Listerne over de anlæg, for hvilke ovennævnte undtagelser gælder, fremgår af tiltrædelsesakten.



Kemikalier- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. decem­ber 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF:

I tiltrædelsesaktens bilag V, nr. 10, afsnit VI anføres følgende:

Angående REACH bemærkes, at Kroatien vil have højst seks måneder fra tiltrædelsen til at tilpasse sig registreringspligten for ikke-indfasningsstoffer samt til fristerne for præregistrering af indfasningsstoffer, 12 måneder efter tiltrædelsen for registrering af præregistrerede indfasningsstoffer og 6 måneder efter tiltrædelsen for at indgive ansøgninger om godkendelser af stoffer på godkendelseslisten.



Kapitlets konsekvenser for Danmark

Generelt gælder det, at udvidelsen vil medføre en hurtigere udvikling af Kroatiens miljøpolitik, end hvad som ellers ville have været tilfældet. Herved vil også det grænseoverskridende udslip blive reduceret, hvilket er af betydning for Danmark, også selv om Danmark ikke ligger geografisk tæt på Kroatien og dermed ikke påvirkes direkte af udslip fra dette land.

4.30. Forbruger-og sundhedsbeskyttelse (kapitel 28)

Generelt om kapitlet

Kapitlet omfatter EU-borgernes interesser for så vidt angår forbrugerpolitik, herunder især sikkerhed og økonomiske interesser, samt folkesundhed. Acquis'et indenfor forbrugerbeskyttelse inkluderer: Regler for regulering af ??forbrugerbeskyttelse, aspekter i forbindelse med forbrugerens generelle produktsikkerhed, såsom farlige efterligninger, produktansvar og Unionens Rapid Alert System (RAPEX).

EU-retten vedrørende folkesundhed dækker tobakskontrol, blod, væv, celler ogorganer, patienters rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, smitsomme sygdomme, samt emner såsom kræft screeninger, mental sundhed, osv. Gennemførelse og håndhævelse af forbruger-og sundhedsbeskyttelsespolitikken kræver tilstrækkelig administrativ kapacitet og infrastruktur på nationalt, regionalt og lokalt niveau. For så vidt angår forbrugerbeskyttelse omfatter dette effektiv markedsovervågning samt passende uafhængige tvistbilæggelsesordninger, information til og uddannelse af forbrugerne samt at forbrugerorganisationerne sikres en rolle.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre acquis'et under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kapitlet ses ikke at have særlige konsekvenser for Danmark, eftersom Kroatien vil overtage og gennemføre acquis'et fra tiltrædelsesdatoen.

4.31. Toldunionen (kapitel 29)

Generelt om kapitlet

Acquis'et vedrørende toldunionen består næsten udelukkende af lovgivning, som er direkte bindende for medlemsstaterne. Det omfatter EU-toldkodeksen og gennemførelsesbestemmelserne hertil, den kombinerede nomenklatur, den fælles toldtarif og bestemmelser om tarifering, toldfritagelser, toldsuspension og visse toldkontingenter samt andre bestemmelser, såsom vedrørende toldkontrol af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer, eksport af kulturelle varer samt om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål og i forbindelse med transit. Medlemsstaterne skal sikre, at den nødvendige gennemførelses- og håndhævelseskapacitet er på plads, herunder links til de relevante EU-edb-toldsystemer. Toldmyndighederne skal også sikre tilstrækkelig kapacitet til at gennemføre og håndhæve særlige regler i beslægtede områder af EU-retten, såsom udenrigshandel.

Relevant acquis omfatter TEUF, tredje del, afsnit II, Frie varebevægelser, kapitel 1, Toldunionen; Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks; Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/93 om indførelse af en EF-toldkodeks.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre acquis'et under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen med forbehold for de særlige ordninger, der er nævnt nedenfor, med henblik på at sikre en smidig anvendelse af toldforskrifterne efter Kroatiens tiltrædelse (tiltrædelsesaktens bilag IV, nr. 5). Der er tale om:

Bestemmelser der sikrer fortsat gyldighed efter tiltrædelsen af oprindelsesbeviser udstedt inden tiltrædelsen inden for rammerne af præferenceaftaler indgået af Kroatien med tredjelande. En sådan foranstaltning er nødvendig for at respektere operatørernes legitime forventninger.

Bestemmelser der gælder ved gennemførelse af visse tiltag (toldoplag, aktiv forædling, passiv forædling, forarbejdning under toldkontrol og midlertidig import).

Bestemmelser om eftergivelse, tilbagebetaling og godtgørelse af afgifter. Sådanne bestemmelser er påkrævet for en korrekt forvaltning af ressourcerne.



Der vil gælde særlige vilkår for den kroatiske handel, som vil være tvunget til at passere gennem Bosnien-Hercegovinas territorium ved udnyttelse af transportkorridoren ved Neum. Før Kroatiens tiltrædelse vil Rådet, på forslag fra Kommissionen, faslægge de nærmere betingelser for dette særlige regime (tiltrædelsesaktens art. 43). Tilsvarende vil der skulle findes en løsning for varer, som udføres fra Bosnien-Herzegovina med henblik på udskibning fra den kroatiske havn Ploce.

Kroatien skal løbende frem til tiltrædelsesdagen fortsætte med at informere om arbejdet med at gøre tilpasninger til EU's regelværk samt at udvikle tilstrækkelig kapacitet inden for sin toldadministration.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Som følge af udvidelsen vil grænsekontrollen mellem de nuværende medlemsstater, herunder Danmark, og Kroatien blive reduceret.

4.32. Eksterne forbindelser (kapitel 30)

Generelt om kapitlet

Acquis'et på dette område består hovedsageligt af direkte bindende EU-lovgivning, som ikke kræver gennemførelse i national lovgivning. Denne EU-lovgivning er en følge af EU's multilaterale og bilaterale kommercielle forpligtelser, såvel som en række autonome præferentielle handelsforanstaltninger. For så vidt angår humanitær bistand og udviklingspolitik skal medlemsstaterne overholde EU-lovgivningen og internationale forpligtelser og sikre kapacitet til at deltage i EU's udviklingspolitik og humanitære politik. Ansøgerlandene er forpligtet til at tilpasse sin politik over for tredjelande samt inden for internationale organisationer med den politik og holdninger, som er vedtaget af Unionen og dens medlemsstater.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre acquis'et under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kapitlet ses ikke at have særlige konsekvenser for Danmark, eftersom Kroatien vil overtage og gennemføre acquis'et fra tiltrædelsesdatoen.

4.33. Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik (kapitel 31)

Generelt om kapitlet

Udenrigs-, sikkerheds-og forsvarspolitikken er baseret på retsakter, herunder juridisk bindende internationale aftaler, samt politiske dokumenter. Acquis'et består af politiske erklæringer, aktioner og aftaler. Medlemsstaterne skal kunne føre politisk dialog inden for rammerne af FUSP'en, tilslutte sig EU-erklæringer, deltage i EU-aktioner samt anvende aftalte restriktive foranstaltninger.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre acquis'et under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen.

Kroatiens medlemskab bidrager til at udbrede og fordybe Unionens indflydelse i regionen. Medlemskabet kan også medføre, at Kroatien bidrager med større militære og civile ressourcer end tidligere til Unionens indsatser til støtte for international fred og sikkerhed.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kapitlet ses ikke at have særlige konsekvenser for Danmark, eftersom Kroatien vil overtage og gennemføre hele acquis'et fra tiltrædelsesdatoen.

4.34. Finansiel kontrol (kapitel 32)

Generelt om kapitlet

Acquis'et under dette kapitel vedrører vedtagelse og gennemførelse af juridiske og institutionelle foranstaltninger baseret på internationalt aftalte og EU kompatible principper, standarder og metoder for offentlig intern finansiel kontrol (PIFC), som bør gælde for den interne kontrol af hele den offentlige sektor, herunder især i forhold til de nationale indtægter og udgifter. Desuden vedrører acquis'et beskyttelse af EU's finansielle interesser og beskyttelse af euroen mod falskmøntneri.

Mere specifikt forudsætter acquis'et effektiv og gennemsigtig finansiel forvaltning og kontrol-systemer, en funktionelt uafhængig intern revision, relevante organisatoriske strukturer, en forfatningsmæssigt forankret operationel og finansielt uafhængig ekstern revision til bl.a. at vurdere økonomien, effektiviteten og kvaliteten af ?PIFC-systemet. Dette kapitel omfatter også acquis'et vedrørende beskyttelse af EU 's finansielle interesser og bekæmpelse af svig med EU-midler samt samarbejde om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre acquis'et under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kapitlet ses ikke at have særlige konsekvenser for Danmark, eftersom Kroatien vil overtage og gennemføre acquis'et fra tiltrædelsesdatoen.

4.35. Finansielle og budgetmæssige bestemmelser (kapitel 33)

Generelt om kapitlet

Dette kapitel omhandler reglerne angående de finansielle midler, der er nødvendige for finansieringen af ??EU-budgettet (»egne indtægter«). Disse indtægter består hovedsageligt af bidrag fra medlemsstaterne på basis af indtægter fra told og sukkerafgifter, momsindtægter samt indtægter baseret på niveauet af bruttonationalindkomsten.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre EU-retten under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen.

Finansiel pakke til Kroatien

Kapitlet omfatter også de finansielle bidrag til Kroatien som medlemsstat. Beløbene og de aftalte ordninger fremgår nedenfor. Kroatien vil også deltage i EU's øvrige aktioner og programmer (interne politikker) fra tiltrædelsesdatoen. Da der ikke eksisterer nogen præallokerede konvolutter per medlemsstat for disse udgifter, er de specifikke beløb til Kroatien ikke faste, og de er derfor ikke medtaget i tiltrædelsestraktaten.

Strukturforanstaltninger

Til strukturelle foranstaltninger blev følgende beløb aftalt i forpligtelser for 2013 (tiltrædelse 1. juli 2013):

€ millioner, løbende priser
2013
Strukturfondene
299,6
Samhørighedsfonden
149,8
Den Europæiske Fiskerifond
8,7


Da der endnu ikke findes en finansiel ramme på plads for EU efter 2013, er der ikke noget specifikt beløb for de ovennævnte strukturelle foranstaltninger fra 2014. Imidlertid er der enighed om, at Kroatien vil være underlagt en fortsat indfasning af disse strukturelle foranstaltninger i 2014 og 2015. Derfor vil Kroatien modtage finansielle bidrag på grundlag af en sats på 70% i 2014, 90% i 2015 og 100% i 2016 af det 'normale' finansielle bidrag for disse år, dog med en justering med henblik på at sikre - i det omfang det nye acquis tillader det - en forhøjelse af midlerne til Kroatien i 2014 på 2,33 gange 2013 allokeringen og i 2015 på 3 gange 2013 allokeringen, jf. tiltrædelsesaktens art. 33 og 34.

Landbrug/ udvikling af landdistrikterne

For så vidt angår midler til landbrug og udvikling af landdistrikterne blev det aftalt, at der vil være

a) ingen post-tiltrædelsesmidler til landdistriktsudvikling i 2013,

b) fuld adgang til landdistriktsudviklingsmidler fra 2014, dvs. uden indfasning,

c) en fuld, 1-årig tildeling af IPARD førtiltrædelsesmidler til Kroatien i 2013

c) (€ 27,7 millioner), og

d) adgang til det fulde beløb på 25% af de direkte betalinger i 2013.



Midlertidige finansielle instrumenter

Pakken indeholder også tre midlertidige finansielle instrumenter til fordel for Kroatien i 2013 og 2014: En »Schengenfacilitet«, en »Omstillingsfacilitet« og en »Cash flow-facilitet«. Følgende beløb blev aftalt:

€ millioner, løbende priser
2013
2014
Schengenfacilitet
40
80
Omstillingsfacilitet
29
 
Cash flow-facilitet
75
28,6


Schengenfaciliteten tager sigte på midlertidigt mellem tiltrædelsesdagen og udgangen af 2014 at bistå Kroatien med at finansiere tiltag til gennemførelse af Schengenregelværket og for kontrol ved de ydre grænser ved Unionens nye ydre grænser, jf. tiltrædelsesaktens art. 31. Midlerne skal udnyttes senest tre år efter den første udbetaling. Kroatien skal senest tre måneder efter udgangen af denne treårsperiode præsentere en udførlig rapport om brugen af midlerne, herunder en motivering af de afholdte udgifter. Alle midler, som ikke er udnyttet, eller som er anvendt til formål, som ikke kan motiveres, kan genopkræves af Kommissionen.

Omstillingsfaciliteten tager sigte på at yde Kroatien midlertidig bistand til udvikling og styrkelse af landets administrative og retslige kapacitet til at gennemføre EU acquis og kontrollere, at det gennemføres, jf. tiltrædelsesaktens art. 30. Støtten skal anvendes til at finansiere institutionsopbyggende projekter samt begrænsede og mindre investeringer i forbindelse med disse.

Cash flow-faciliteten er et midlertidigt instrument, som mellem tiltrædelsesdagen og udgangen af 2014 vil skulle bistå Kroatien med at forbedre likviditetsstrømmen i det nationale budget, jf. tiltrædelsesaktens art. 32.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kroatiens tilslutning til EU-fondene i det andet halvår af 2013 som beskrevet ovenfor kan for Danmarks vedkommende medføre et øget dansk bidrag til EU's budget. Belastningen af det danske EU-bidrag er dog afhængig af de faktiske udbetalinger, som finder sted vedrørende disse aktiviteter samt om Kroatiens implementerings- og kontrolsystem bliver endeligt godkendt. Forhandlinger om den kommende flerårige budgetramme for perioden 2014-2020 pågår.

4.36. Institutioner (kapitel 34)

Generelt om kapitlet

Dette kapitel dækker EU's institutionelle og processuelle regler. Når et land bliver medlem af EU, skal der foretages tilpasninger i disse regler for at sikre dette lands ligeværdige repræsentation i EU's institutioner (Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Domstolen) og andre organer samt velfungerende beslutningsprocedurer (såsom stemmeret, officielle sprog og andre procedureregler) samt valg til Europa-Parlamentet. EU reglerne i dette kapitel berører ikke den interne organisation i en medlemsstat, men tiltrædende lande skal sikre, at de er i stand til fuldt at deltage i beslutningsprocessen i EU ved at oprette ??de nødvendige organer og mekanismer hjemme og ved at vælge eller udpege velforberedte repræsentanter til EU's institutioner. Efter tiltrædelsesforhandlingernes afslutning vil der være specifikke regler for den mellemliggende periode indtil tiltrædelsen med henblik på at sikre en gnidningsløs integration af landet i EU-strukturerne: Der vil være etableret en informations-og konsultationsprocedure, og når tiltrædelsestraktaten er undertegnet, bliver det tiltrædende land tildelt aktiv observatørstatus i Europa-Parlamentet, Rådet samt i Kommissionens udvalg.

Forhandlingsresultatet

Kroatien vil overtage og gennemføre acquis'et under dette kapitel fra tiltrædelsesdatoen med forbehold for de specifikke arrangementer, som er nævnt nedenfor. De vedtagne overgangsarrangementer er begrænsede i tid og omfang.

Europa-Parlamentet (tiltrædelsesaktens art. 19)

Antallet af repræsentanter i Europa-Parlamentet vil blive øget med 12 repræsentanter fra Kroatien i perioden fra tiltrædelsesdatoen til og med udgangen af Europa-Parlamentets mandatperiode 2009 - 2014. Dette indebærer, at Europa-Parlamentets samlede antal repræsentanter midlertidigt er 766 frem til udgangen af valgperioden 2009 - 2014. Danmark vil bevare sine 13 nuværende repræsentanter. Fra 2014 vil sammensætningen af de 751 sæder i Europa-Parlamentet blive vedtaget med enstemmighed af Det Europæiske Råd på Europa-Parlamentets initiativ og med dettes godkendelse, jf. TEU's art. 14, stk. 2.

Rådet (tiltrædelsesaktens art. 20)

Indtil den 31. oktober 2014/31. marts 2017 vil et kvalificeret flertal blive beregnet i overensstemmelse med reglerne i henhold til art. 3, stk. 3 i protokol (nr. 36) om overgangsbestemmelser, som ændret ved art. 20 i tiltrædelsesakten. Kroatiens stemmevægt fastsættes til 7. I forbindelse med beslutninger ved kvalificeret flertal vil det samlede antal stemmer i ministerrådet blive forhøjet fra 345 til 352 stemmer, og tærsklen for beslutninger med kvalificeret flertal vil blive øget fra 255 til 260 stemmer. Endvidere kan en medlemsstat anmode om at få verificeret, at disse 260 stemmer repræsenterer mindst 62 pct. af Unionens samlede befolkning. Danmark bevarer sin relative stemmevægt (7 stemmer).

Kommissionen (tiltrædelsesaktens art. 21)

Der udnævnes en statsborger fra Kroatien til Kommissionen fra tiltrædelsesdatoen indtil den 31. oktober 2014.

Udvalg, EU-Domstolen mm.

Tiltrædelsesaktens art. 23 og 24 fastsætter bestemmelser for antallet af medlemmer i Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget. Indtil ikrafttrædelse af Rådets beslutninger om den nye sammensætning af de to rådgivende udvalg (TEU's art. 301 og 305) vil Kroatien få 9 medlemmer i hver af udvalgene. Danmark bevarer 9 medlemmer i hvert udvalg.

Nye medlemmer af andre grupper, agenturer, eller andre organer, der er oprettet ved de oprindelige traktater eller ved en retsakt vedtaget af institutionerne, udnævnes efter de procedurer, der er fastsat for udnævnelsen af medlemmer af disse udvalg, grupper, agenturer og andre organer, jf. tiltrædelsesaktens art. 26, stk. 1. Sådanne udvalg mv., hvor antallet er fast uden hensyn til antallet af medlemsstater, fornyes fuldstændigt i forbindelse med tiltrædelsen, medmindre de aktuelle medlemmers mandat udløber inden for 12 måneder fra tiltrædelsen, jf. tiltrædelsesaktens art. 26, stk. 2.

Antallet af dommere ved EU-Domstolen og Retten vil blive øget med 1 til 28 (tiltrædelsesaktens art. 9). Hvad angår andre institutioner, organer, udvalg og agenturer oprettet ved Traktaterne eller ved afledt ret, vil Kroatien blive adækvat repræsenteret i overensstemmelse med eksisterende regler. EU's 22 officielle sprog vil blive suppleret med det kroatiske sprog. I denne forbindelse bør der tages behørigt hensyn til uddannelse af kvalificerede mødetolke og oversættere.

Den Europæiske Udviklingsfond (EUF)

Kroatien tiltræder EUF fra og med ikrafttrædelsen af den nye flerårige finansielle ramme for samarbejdet efter Kroatiens tiltrædelse af EU og vil bidrage til fonden fra den 1. januar i det andet kalenderår efter datoen for Kroatiens tiltrædelse (slutaktens fælles erklæring om Den Europæiske Udviklingsfond).

Forskningsfonden for Kul og Stål (RFCS)

Kroatien vil deltage fuldt ud i RFCS fra tiltrædelsesdatoen. Kroatien vil betale sit bidrag til RFCS beregnet efter den samme metode, som blev fulgt med de 12 nye medlemsstater. Betaling vil ske i fire årlige rater begyndende i 2015 (tiltrædelsesaktens art. 28).

Den Europæiske Investeringsbank

Bestemmelser om ændring af vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank indgår i tiltrædelsestraktaten med fokus på Kroatiens tilføjelse til listen over bankens medlemmer, ordninger vedrørende en forøgelse af egenkapitalen (herunder en aftalt overgangsforanstaltning vedrørende bidrag fra Kroatien, som betales i 8 rater) og bestemmelser om Kroatiens repræsentation i bestyrelsen (tiltrædelsesaktens art. 10, 25 og 27).

Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg

Antallet af medlemmer af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg under Euratomtraktatens art. 134, stk. 2 udvides fra 41 til 42 medlemmer (tiltrædelsesaktens art. 11).

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kapitlet ses ikke at have særlige konsekvenser for Danmark.

4.37. Andre emner (kapitel 35)

Andre emner omhandler en række spørgsmål, som blev behandlet ved forhandlingsprocessens afslutning. Blandt de spørgsmål, som blev behandlet, kan nævnes den informations- og konsultationsprocedure, der skal gælde mellem EU og Kroatien vedrørende regelværk, som fremkommer i perioden mellem undertegnelsen og tiltrædelsen, jf. brevvekslingen herom i slutaktens bilag. De institutionelle spørgsmål, der behandles under dette kapitel, er behandlet under afsnittet vedrørende institutioner.

Kapitlets konsekvenser for Danmark

Kapitlet ses ikke at have særlige konsekvenser for Danmark.

5. Lovforslagets juridiske konsekvenser for Danmark

Foruden Folketingets samtykke til ratifikation af tiltrædelseskomplekset (§ 1) indeholder lovforslaget i § 2 en bestemmelse, som sikrer, at bestemmelser i traktatkomplekset, som efter fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige i Danmark, kan anvendes i Danmark.

Det er et bærende princip i tiltrædelsestraktaten, at denne alene omfatter Kroatiens accept af de gældende EU-regler og de af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger og overgangsbestemmelser. Tiltrædelsestraktaten medfører således ikke nogen ændring i omfanget af de beføjelser, som Danmark har overdraget til EU's institutioner.

Tiltrædelsestraktaten er en mellemstatslig aftale mellem de nuværende 27 medlemsstater af EU og Kroatien.

6. Danske europa- og sikkerhedspolitiske interesser

Danmark har en grundlæggende europa- og sikkerhedspolitisk interesse i Kroatiens optagelse i EU såvel som i perspektivet om EU-medlemskab for de øvrige lande på det vestlige Balkan. Kroatiens EU-medlemskab og udvidelsespolitikken generelt bidrager til fred, stabilitet og velstand i regionen og i det øvrige Europa. EU-medlemskabet udgør den vigtigste ramme for en fredelig og konstruktiv sameksistens blandt de forskellige etniske grupper på Balkan, hvor landegrænser ikke følger etnicitet. Samtidig indebærer medlemskabet bedre forudsætninger for at bekæmpe udfordringer som f.eks. organiseret kriminalitet og græseoverskridende forurening/global opvarmning.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Kroatiens EU-tiltrædelse har konsekvenser for EU's budget, hvor Danmarks finansieringsandel udgør ca. 2 pct. Forhandlinger om den kommende flerårige EU-budgetramme for perioden 2014-2020 pågår.

Der forventes ikke at være væsentlige administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Udvidelsen ventes at føre til øget vækst i Kroatien, der vil deltage fuldt i det indre marked. Udvidelsen vil derfor føre til øget konkurrence og nye markedsmuligheder i EU. Det vil være op til de danske virksomheder at udnytte fordelene ved udvidelsen af det indre marked. Det kan ikke udelukkes, at den øgede konkurrence i det indre marked vil stille krav om større effektivisering i visse erhvervssektorer, om end effekten vurderes at være begrænset.

Tiltrædelsen vil alt andet lige føre til bedre rammevilkår for de danske virksomheder, som opererer på det kroatiske marked. Der er en forventning om lettelse af visse administrative byrder som følge af bl.a. fuld liberalisering af handelen med Kroatien.

Dansk erhvervslivs erfaringer med investeringer i Kroatien har indtil videre været blandede. Generelt lider investeringsklimaet fortsat under et tungt regelværk, langtrukne procedurer, usikkerhed inden for det retslige område, uforudsigelige administrative beslutninger og et stort antal ikke-skattemæssige afgifter. Det må realistisk forventes, at der endnu vil gå nogle år, førend rammevilkårene for investeringer i Kroatien vil være på niveau med betingelserne i det øvrige EU.

9. Miljømæssige konsekvenser

Kroatien står over for en stor opgave med at leve op til EU's generelt høje miljøstandarder. Kroatiens tilnærmelse til EU's niveau vil dog både på kort og på lang sigt have positive effekter for både det lokale miljø og for den grænseoverskridende forurening og dermed for EU.

10. Administrative konsekvenser for borgerne

Der vurderes at blive større gennemsigtighed som følge af, at fælles EU-regler frem for nationale regler vil finde anvendelse i Kroatien på en lang række områder.

11. Forholdet til EU-retten

Tiltrædelsestraktaten er en mellemstatslig aftale mellem de nuværende 27 medlemsstater i EU og Kroatien. Traktaten indebærer ikke overgivelse af dansk suverænitet til EU's institutioner.

   
12. Sammenfattende skema over lovforslagets konsekvenser for Danmark
 
Positive konsekvenser/mindre udgifter
Negative konsekvenser/merudgift
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Forventning om øgende skatteindtægter som følge af positive konsekvenser for erhvervslivet
Ingen forventning om væsentlige merudgifter
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen væsentlige konsekvenser
Formentlig ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Der ventes øget vækst i Kroatien som følge af dets fulde deltagelse i det indre marked. Derfor forventning om nye markedsmuligheder og øget eksport
Øget konkurrence i det udvidede indre marked kan ikke udelukkes at stille krav om større effektivisering i visse erhvervssektorer, om end effekten vurderes at være begrænset
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forventning om lettelse af visse administrative byrder som følge af bl.a. fuld liberalisering af handelen med Kroatien
Formentlig ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Større gennemsigtighed som følge af, at fælles EU-regler frem for nationale regler vil finde anvendelse i Kroatien på en lang række områder
Formentlig ingen
Miljømæssige konsekvenser
Kroatiens tilnærmelse til EU's miljøstandarder ventes at bidrage til reduktion af grænseoverskridende forurening
Formentlig ingen
Forholdet til EU-retten
Tiltrædelsestraktaten er en mellemstatslig aftale mellem de nuværende 27 medlemsstater i EU og Kroatien
  


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen indeholder Folketingets samtykke i medfør af grundlovens § 19 til ratifikation af traktaten om Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab.

Til § 2

§ 2 sætter de bestemmelser i traktaten om Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union med tilhørende akt, bilag og protokol, som i henhold til EU-retten er umiddelbart anvendelige, i kraft i Danmark.

Til § 3

Ifølge denne bestemmelse vil loven træde i kraft efter bekendtgørelse i Lovtidende. Traktaten kan herefter ratificeres på Danmarks vegne. Det følger af stk. 2, at traktaten skal være trådt i kraft, før end der kan blive tale om at anvende traktatkompleksets umiddelbare anvendelige bestemmelser i Danmark.

Betingelsen for, at traktaten kan træde i kraft som forventet den 1. juli 2013, er, at de nødvendige ratifikationsinstrumenter deponeres inden denne dato.

Til § 4

Traktaterne, som danner grundlag for Den Europæiske Union, finder ikke anvendelse for Færøerne, jf. § 8 i lov af nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber.

Grønland har status af oversøisk område i henhold til TEUF's 4. del, jf. § 9 i lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber som ændret ved lov nr. 259 af 28. maj 1984 om ændring af Grønlands status i forhold til EF. Fra tiltrædelseskompleksets ikrafttræden anvendes de for forholdet mellem EU og Grønland gældende regler også for Kroatien.


BILAG

    
INDHOLDSFORTEGNELSE
    
A.
Traktat mellem Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (Den Europæiske Unions medlemsstater) og Republikken Kroatien om Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union
    
B.
Akt om Republikken Kroatiens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab
    
 
Første del:
Principper
    
 
Anden del:
Tilpasning af traktaterne
    
  
Afsnit I:
Bestemmelser vedrørende institutionerne
  
Afsnit II:
Andre tilpasninger
    
 
Tredje del:
Permanente bestemmelser
    
 
Fjerde del:
Midlertidige bestemmelser
    
  
Afsnit I:
Overgangsforanstaltninger
  
Afsnit II:
Bestemmelser vedrørende institutionerne
  
Afsnit III:
Finansielle bestemmelser
  
Afsnit IV:
Andre bestemmelser
    
 
Femte del:
Bestemmelser om gennemførelsen af denne akt
    
  
Afsnit I:
Tilpasninger af institutionernes forretningsordner og af reglerne og forretningsordnerne for udvalgene
  
Afsnit II:
Anvendelse af institutionernes retsakter
  
Afsnit III:
Afsluttende bestemmelser
    
BILAG
    
Bilag I:
Liste over konventioner og protokoller, som Republikken Kroatien tiltræder ved tiltrædelsen (omhandlet i artikel 3, stk. 4, i tiltrædelsesakten)
    
Bilag II:
Liste over bestemmelser i Schengenreglerne, således som disse er integreret i Den Europæiske Union, samt retsakter, der bygger på eller på anden måde vedrører disse, og som skal være bindende for og anvendes i Republikken Kroatien fra tiltrædelsestidspunktet (omhandlet i artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten)
    
Bilag III:
Liste omhandlet i artikel 15 i tiltrædelsesakten: tilpasning af institutionernes retsakter
    
 
1.
Fri udveksling af tjenesteydelser
 
2.
Intellektuel ejendomsret
  
I.
EF-varemærker
  
II.
Supplerende beskyttelsescertifikater
  
III.
EF-design
 
3.
Finansielle tjenesteydelser
 
4.
Landbrug
 
5.
Fiskeri
 
6.
Fiskale bestemmelser
 
7.
Regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenter
 
8.
Miljø
    
Bilag IV:
Liste omhandlet i artikel 16 i tiltrædelsesakten: andre permanente bestemmelser
    
 
1.
Intellektuel ejendomsret
 
2.
Konkurrencepolitik
 
3.
Landbrug
 
4.
Fiskeri
 
5.
Toldunionen
    
 
Tillæg til bilag IV
    
Bilag V:
Liste omhandlet i artikel 18 i tiltrædelsesakten: overgangsforanstaltninger
    
 
1.
Frie varebevægelser
 
2.
Fri bevægelighed for personer
 
3.
Frie kapitalbevægelser
 
4.
Landbrug
  
I.
Overgangsforanstaltninger for Kroatien
  
II.
Midlertidigt toldkontingent for råsukker til raffinering
  
III.
Midlertidige foranstaltninger vedrørende direkte betalinger for Kroatien
 
5.
Fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik
  
I.
Æglæggende høner
  
II.
Virksomheder (kød, mælk, fisk og animalske biprodukter)
  
III.
Handel med frø
  
IV.
Neum
 
6.
Fiskeri
 
7.
Transportpolitik
 
8.
Fiskale bestemmelser
 
9.
Frihed, sikkerhed og retfærdighed
 
10.
Miljø
  
I.
Horisontal lovgivning
  
II.
Luftkvalitet
  
III.
Affaldshåndtering
  
IV.
Vandkvalitet
  
V.
Integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC)
  
VI.
Kemikalier
    
 
Tillæg til bilag V
    
Bilag VI:
Udvikling af landdistrikterne (omhandlet i artikel 35, stk. 2, i tiltrædelsesakten)
    
Bilag VII:
Særlige tilsagn, som Republikken Kroatien har givet under tiltrædelsesforhandlingerne (jf. artikel 36, stk. 1, andet afsnit, i tiltrædelsesakten)
    
Bilag VIII:
Tilsagn, som Republikken Kroatien har givet, med hensyn til omstruktureringen af Kroatiens skibsbygningsindustri (jf. artikel 36, stk. 1, tredje afsnit, i tiltrædelsesakten)
    
Bilag IX:
Tilsagn, som Republikken Kroatien har givet, med hensyn til omstruktureringen af stålsektoren (omhandlet i artikel 36, stk. 1, tredje afsnit, i tiltrædelsesakten)
    
PROTOKOL
    
Protokol om visse ordninger vedrørende en eventuel engangsoverførsel til Republikken Kroatien af tildelte enheder udstedt under Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer samt den dertil knyttede kompensation
    
SLUTAKT
    
I.
Slutaktens tekst
    
II.
Erklæringer
    
 
A.
Fælles erklæring fra de nuværende medlemsstater
   
Fælles erklæring om den fulde anvendelse af bestemmelserne i Schengenreglerne
 
B.
Fælles erklæring fra forskellige nuværende medlemsstater
   
Fælles erklæring fra Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Østrig om arbejdskraftens frie bevægelighed: Kroatien
 
C.
Fælles erklæring fra de nuværende medlemsstater og Republikken Kroatien
   
Fælles erklæring om Den Europæiske Udviklingsfond
 
D.
Erklæring fra Republikken Kroatien
   
Erklæring fra Republikken Kroatien om overgangsordningen for liberalisering af Kroatiens marked for landbrugsjord
    
III.
Brevveksling mellem Den Europæiske Union og Republikken Kroatien om en informations- og konsultationsprocedure for vedtagelse af visse afgørelser og andre foranstaltninger, der skal træffes forud for tiltrædelsen
    


TRAKTAT

MELLEM

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK, KONGERIGET SPANIEN, DEN FRANSKE REPUBLIK, DEN ITALIENSKE REPUBLIK, REPUBLIKKEN CYPERN, REPUBLIKKEN LETLAND, REPUBLIKKEN LITAUEN, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG, REPUBLIKKEN UNGARN, REPUBLIKKEN MALTA, KONGERIGET NEDERLANDENE, REPUBLIKKEN ØSTRIG, REPUBLIKKEN POLEN, DEN PORTUGISISKE REPUBLIK, RUMÆNIEN, REPUBLIKKEN SLOVENIEN, DEN SLOVAKISKE REPUBLIK, REPUBLIKKEN FINLAND, KONGERIGET SVERIGE, DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND (DEN EUROPÆISKE UNIONS MEDLEMSSTATER)

OG

REPUBLIKKEN KROATIEN

OM REPUBLIKKEN KROATIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN,

PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ESTLAND,

PRÆSIDENTEN FOR IRLAND,

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN,

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK,

Republikken Kroatien,

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CYPERN,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN letland,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN lITAUEN,

HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN UNGARN,

PRÆSIDENTEN FOR MALTA,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,

FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN POLEN,

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR RUMÆNIEN,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

PRÆSIDENTEN FOR DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGES REGERING,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

FORENET i ønsket om at fortsætte virkeliggørelsen af Den Europæiske Unions mål,

MED DET FORSÆT at videreføre processen hen imod en stadig tættere sammenslutning mellem de europæiske folk på det allerede skabte grundlag,

I BETRAGNING AF, at artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union giver europæiske stater mulighed for at blive medlem af Unionen,

I BETRAGTNING AF, at Republikken Kroatien har ansøgt om at blive medlem af Unionen,

I BETRAGTNING AF, at Rådet efter høring af Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet har udtalt sig til fordel for Republikken Kroatiens optagelse,

ER NÅET TIL ENIGHED om optagelsesvilkår og om de tilpasninger, der skal foretages af traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, og har med dette mål for øje udpeget som befuldmægtigede:

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,

Elio DI RUPO

Premierminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN,

Boyko BORISSOV

Premierminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

Petr NECAS

Premierminister

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,

Helle THORNING-SCHMIDT

Statsminister

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

Angela MERKEL

Forbundskansler

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ESTLAND,

Andrus ANSIP

Premierminister

PRÆSIDENTEN FOR IRLAND,

Enda KENNY

Taoiseach (premierminister)

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Lucas PAPADEMOS

Premierminister

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN,

José Luis RODRÍGUEZ ZAPATERO

Ministerpræsident

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK,

Jean LEONETTI

Europaminister

REPUBLIKKEN KROATIEN,

Ivo JOSIPOVIC

Præsident

Jadranka KOSOR

Premierminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

Mario MONTI

Premierminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CYPERN,

Demetris CHRISTOFIAS

Præsident

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN letland,

Valdis DOMBROVSKIS

Premierminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN lITAUEN,

Dalia GRYBAUSKAITE

Præsident

HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG,

Jean-Claude JUNCKER

Premierminister, ministre d'État

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN UNGARN,

Viktor ORBÁN

Premierminister

PRÆSIDENTEN FOR MALTA,

Lawrence GONZI

Premierminister

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,

Mark RUTTE

Premierminister, minister for almindelige anliggender

FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG,

Werner FAYMANN

Forbundskansler

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN POLEN,

Donald TUSK

Premierminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

Pedro PASSOS COELHO

Premierminister

PRÆSIDENTEN FOR RUMÆNIEN,

Traian BASESCU

Præsident

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

Borut PAHOR

Premierminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

Iveta RADICOVÁ

Premierminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND,

Jyrki KATAINEN

Statsminister

KONGERIGET SVERIGES REGERING,

Fredrik REINFELDT

Statsminister

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

David CAMERON

Premierminister

SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter, der er fundet i god og behørig form,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

1. Republikken Kroatien bliver hermed medlem af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab.

2. Republikken Kroatien bliver part i traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab med de deri foretagne ændringer og tilføjelser.

3. Optagelsesvilkår og de af optagelsen nødvendiggjorte tilpasninger af de i stk. 2 omhandlede traktater findes i den akt, der er knyttet som bilag til denne traktat. Aktens bestemmelser udgør en integrerende del af denne traktat.

ARTIKEL 2

Bestemmelserne om medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser samt den myndighed og de beføjelser, der er tillagt Unionens institutioner, således som de fremgår af de traktater, som Republikken Kroatien bliver part i i medfør at artikel 1, stk. 2, finder anvendelse på denne traktat.

Artikel 3

1. Denne traktat ratificeres af De Høje Kontraherende Parter i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser. Ratifikationsinstrumenterne deponeres senest den 30. juni 2013 hos Den Italienske Republiks regering.

2. Ved ratifikationen af denne traktat anses Republikken Kroatien for også at have ratificeret eller godkendt de i artikel 1, stk. 2, omhandlede ændringer af traktaterne, der i henhold til artikel 48 i traktaten om Den Europæiske Union kan ratificeres eller godkendes af medlemsstaterne, på det tidspunkt, hvor Republikken Kroatien ratificerer denne traktat, samt de af institutionernes retsakter, der vedtages på eller før dette tidspunkt, og som først træder i kraft, når de er blevet godkendt af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser.

3. Denne traktat træder i kraft den 1. juli 2013 under forudsætning af, at alle ratifikationsinstrumenter er blevet deponeret forud for denne dato.

4. Uanset stk. 3 kan Unionens institutioner inden tiltrædelsen vedtage de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 7, artikel 6, stk. 2, andet afsnit, artikel 6, stk. 3, andet afsnit, artikel 6, stk. 6, andet og tredje afsnit, artikel 6, stk. 7, andet afsnit, artikel 6, stk. 8, tredje afsnit, artikel 17, artikel 29, stk. 1, artikel 30, stk. 5, artikel 35, stk. 3 og 4, artikel 38, 39, 41, 42, 43, 44, 49, 50 og 51 samt bilag IV-VI i den akt, der er nævnt i artikel 1, stk. 3.

Disse foranstaltninger træder i kraft med forbehold af og på datoen for denne traktats ikrafttræden.

5. Uanset stk. 3 finder artikel 36 i den akt, der er nævnt i artikel 1, stk. 3, anvendelse fra undertegnelsen af denne traktat.

Artikel 4

Denne traktat, der er udarbejdet i ét eksemplar på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed, deponeres i arkiverne hos Den Italienske Republiks regering, som fremsender en bekræftet genpart til hver af de øvrige signatarstaters regeringer.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne traktat.

AKT

OM REPUBLIKKEN KROATIENS TILTRÆDELSESVILKÅR SAMT OM TILPASNING AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB

FØRSTE DEL

PRINCIPPER

ARTIKEL 1

I denne akt:

- forstås ved udtrykket »oprindelige traktater«

a) traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) som ændret eller suppleret ved traktater eller andre retsakter, der er trådt i kraft før Republikken Kroatiens tiltrædelse

b) traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratomtraktaten) som ændret eller suppleret ved traktater eller andre retsakter, der er trådt i kraft før Republikken Kroatiens tiltrædelse,

- forstås ved udtrykket »nuværende medlemsstater« Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland,

- forstås ved udtrykket »Unionen« Den Europæiske Union, der har TEU og TEUF og/eller, alt efter omstændighederne, Det Europæiske Atomenergifællesskab som grundlag,

- forstås ved udtrykket »institutionerne« de institutioner, der er oprettet ved TEU.



ARTIKEL 2

Fra tiltrædelsesdatoen er bestemmelserne i de oprindelige traktater og de retsakter, der er vedtaget af institutionerne før tiltrædelsen, bindende for Kroatien og gælder i Kroatien på de vilkår, som er fastsat i disse traktater og i denne akt.

Er medlemsstaternes regeringsrepræsentanter nået til enighed om ændringer af de oprindelige traktater i henhold til artikel 48, stk. 4, i TEU efter Kroatiens ratifikation af tiltrædelsestraktaten, og er disse ændringer ikke trådt i kraft på tiltrædelsesdatoen, ratificerer Kroatien disse ændringer i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige krav.

ARTIKEL 3

1. Kroatien tiltræder de afgørelser og aftaler, der er vedtaget af medlemsstaternes stats- og regeringschefer, forsamlet i Det Europæiske Råd.

2. Kroatien tiltræder de afgørelser og aftaler, der er vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet.

3. Kroatien befinder sig i samme situation som de nuværende medlemsstater med hensyn til de erklæringer, resolutioner eller andre tilkendegivelser, som er vedtaget af Det Europæiske Råd eller Rådet, samt med hensyn til de, der vedrører Unionen og er vedtaget af medlemsstaterne efter fælles aftale. Kroatien overholder som følge heraf de principper og retningslinjer, der fremgår af disse erklæringer, resolutioner eller andre tilkendegivelser, og træffer de foranstaltninger, som måtte vise sig nødvendige for at sikre gennemførelsen heraf.

4. Kroatien tiltræder de i bilag I anførte konventioner og protokoller. Disse konventioner og protokoller træder for så vidt angår Kroatien i kraft på den dato, som Rådet har fastsat i de i stk. 5 omhandlede afgørelser.

5. Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, foretager alle de tilpasninger, som tiltrædelsen af de i stk. 4 omhandlede konventioner og protokoller kræver, og offentliggør de tilpassede tekster i Den Europæiske Unions Tidende.

6. Kroatien forpligter sig for så vidt angår de i stk. 4 omhandlede konventioner og protokoller til at indføre administrative og andre ordninger i lighed med dem, der på tiltrædelsesdatoen er vedtaget af de nuværende medlemsstater eller Rådet, samt til at lette det praktiske samarbejde mellem medlemsstaternes institutioner og organisationer.

7. Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen, kan supplere bilag I med de relevante konventioner, aftaler og protokoller, der er undertegnet inden tiltrædelsesdatoen.

ARTIKEL 4

1. De bestemmelser i Schengenreglerne, der er omhandlet i protokollen om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union (i det følgende benævnt »Schengenprotokollen«), knyttet som bilag til TEU og TEUF, og de retsakter, der bygger derpå eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. bilag II, samt alle andre sådanne retsakter, der vedtages før tiltrædelsesdatoen, er bindende for og finder anvendelse i Kroatien fra tiltrædelsesdatoen.

2. De bestemmelser i Schengenreglerne, som integreret i Den Europæiske Union, og de retsakter, der bygger derpå eller på anden måde har tilknytning dertil, og som ikke er omhandlet i stk. 1, er bindende for Kroatien fra tiltrædelsesdatoen, men finder først anvendelse i Kroatien, når Rådet har truffet afgørelse herom, efter at det i overensstemmelse med de relevante Schengenevalueringsprocedurer er blevet sikret, at de nødvendige betingelser for anvendelse af alle de relevante regler er opfyldt i Kroatien, herunder effektiv anvendelse af alle Schengenreglerne i henhold til de vedtagne fælles standarder og grundlæggende principper. Rådet træffer denne afgørelse i henhold til de gældende Schengenprocedurer og under hensyntagen til en rapport fra Kommissionen, hvori det bekræftes, at Kroatien fortsat opfylder de tilsagn, der er givet i landets tiltrædelsesforhandlinger, og som er relevante for Schengenreglerne.

Rådet træffer efter høring af Europa-Parlamentet afgørelse med enstemmighed blandt dem af dets medlemmer, der repræsenterer regeringerne i de medlemsstater, for hvilke de i dette stykke omhandlede bestemmelser allerede er blevet iværksat, og repræsentanten for regeringen i Republikken Kroatien. De medlemmer af Rådet, der repræsenterer regeringerne i henholdsvis Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, medvirker i en sådan afgørelse, hvis den vedrører de bestemmelser i Schengenreglerne og de retsakter, der bygger derpå eller på anden måde har tilknytning dertil, som disse medlemsstater deltager i.

ARTIKEL 5

Kroatien deltager fra tiltrædelsesdatoen i Den Økonomiske og Monetære Union som medlemsstat med dispensation i henhold til artikel 139 i TEUF.

ARTIKEL 6

1. De aftaler, der er indgået eller anvendes midlertidigt af Unionen med et eller flere tredjelande, med en international organisation eller med en statsborger fra et tredjeland, er bindende for Kroatien på de i de oprindelige traktater og i denne akt fastsatte vilkår.

2. Kroatien forpligter sig til på de i denne akt fastsatte vilkår at tiltræde de aftaler, der er indgået eller undertegnet af de nuværende medlemsstater og Unionen med et eller flere tredjelande eller med en international organisation.

Medmindre andet er fastsat i de særlige aftaler, der er omhandlet i første afsnit, tiltræder Kroatien sådanne aftaler ved indgåelse af en protokol til sådanne aftaler mellem Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på medlemsstaternes vegne, og det eller de pågældende tredjelande eller den pågældende internationale organisation. Kommissionen eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (den højtstående repræsentant), hvis aftalen udelukkende eller især vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, forhandler disse protokoller på medlemsstaternes vegne på grundlag af forhandlingsdirektiver, som Rådet har godkendt med enstemmighed, og i samråd med et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne. Kommissionen eller den højtstående repræsentant, alt efter omstændighederne, forelægger Rådet et udkast til protokollerne med henblik på indgåelse.

Denne procedure berører hverken Unionens egne beføjelser eller fordelingen af beføjelser mellem Unionen og medlemsstaterne med hensyn til indgåelse af sådanne aftaler i fremtiden eller andre ændringer uden tilknytning til tiltrædelsen.

3. Fra tiltrædelsesdatoen og indtil de nødvendige protokoller er trådt i kraft, jf. stk. 2, andet afsnit, anvender Kroatien bestemmelserne i de aftaler, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, og som er indgået eller anvendes midlertidigt inden tiltrædelsen, med undtagelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer1).

Indtil de i stk. 2, andet afsnit, omhandlede protokoller er trådt i kraft, træffer Unionen sammen med medlemsstaterne, hver især inden for deres beføjelser, de foranstaltninger, som måtte være nødvendige.

4. Kroatien tiltræder partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 20002), samt de to aftaler om ændring af denne aftale, henholdsvis undertegnet i Luxembourg den 25. juni 20053) og åbnet for undertegnelse i Ouagadougou den 22. juni 20104).

5. Kroatien forpligter sig til på de i denne akt fastsatte vilkår at tiltræde aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde5), jf. artikel 128 deri.

6. Fra tiltrædelsesdatoen anvender Kroatien de bilaterale tekstilaftaler og -ordninger, som er indgået mellem Unionen og tredjelande.

De kvantitative restriktioner, som Unionen anvender på import af tekstilvarer og beklædningsgenstande, tilpasses for at tage hensyn til Kroatiens tiltrædelse af Unionen. Med henblik herpå kan Unionen inden tiltrædelsesdatoen føre forhandlinger med de berørte tredjelande om ændringer af de bilaterale tekstilaftaler og -ordninger, der er omhandlet i første afsnit.

Hvis ændringerne af de bilaterale tekstilaftaler og -ordninger ikke er trådt i kraft på tiltrædelsesdatoen, foretager Unionen de nødvendige tilpasninger af dens regler for import af tekstilvarer og beklædningsgenstande fra tredjelande for at tage hensyn til Kroatiens tiltrædelse.

7. De kvantitative restriktioner, som Unionen anvender på import af stål og stålprodukter, tilpasses på grundlag af Kroatiens import i de senere år af stål og stålprodukter med oprindelse i de pågældende leverandørlande.

Med henblik herpå føres der inden tiltrædelsesdatoen forhandlinger om de nødvendige ændringer af de bilaterale stålaftaler og -ordninger, som er indgået mellem Unionen og tredjelande.

Hvis ændringerne af de bilaterale stålaftaler og -ordninger ikke er trådt i kraft på tiltrædelsesdatoen, finder bestemmelserne i første afsnit anvendelse.

8. Fra tiltrædelsesdatoen forvaltes fiskeriaftaler, som Kroatien har indgået med tredjelande inden denne dato, af Unionen.

De rettigheder og forpligtelser for Kroatien, der følger af disse aftaler, berøres ikke i den periode, hvor bestemmelserne i disse aftaler opretholdes midlertidigt.

Så snart som muligt og under alle omstændigheder inden udløbet af gyldighedsperioden for de i første afsnit omhandlede aftaler vedtager Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen i hvert enkelt tilfælde passende afgørelser med henblik på videreførelse af de fiskeriaktiviteter, der er omhandlet i nævnte aftaler, herunder eventuel forlængelse af visse aftaler for perioder på højst et år.

9. Kroatien udtræder af alle frihandelsaftaler med tredjelande, herunder den centraleuropæiske frihandelsaftale, som ændret.

I det omfang aftalerne mellem Kroatien på den ene side og ét eller flere tredjelande på den anden side ikke er forenelige med de forpligtelser, der følger af denne akt, tager Kroatien alle passende skridt med henblik på at fjerne de konstaterede uoverensstemmelser. Hvis Kroatien har problemer med at tilpasse en aftale indgået med ét eller flere tredjelande, udtræder Kroatien af den pågældende aftale.

Kroatien træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre overensstemmelse med forpligtelserne i dette stykke fra tiltrædelsesdatoen.

10. Kroatien tiltræder på de i denne akt fastsatte vilkår de interne aftaler, der er indgået af de nuværende medlemsstater med henblik på gennemførelsen af de i stk. 2 og 4 omhandlede aftaler.

11. Kroatien træffer passende foranstaltninger for i påkommende tilfælde at tilpasse sin stilling i forhold til internationale organisationer og til de internationale aftaler, i hvilke Unionen eller andre medlemsstater ligeledes er parter, til de rettigheder og forpligtelser, der følger af Kroatiens tiltrædelse af Unionen.

Kroatien udtræder navnlig af internationale fiskeriaftaler og -organisationer, i hvilke Unionen ligeledes er part, medmindre Kroatiens medlemskab har tilknytning til andet end fiskeri.

Kroatien træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre overensstemmelse med forpligtelserne i dette stykke fra tiltrædelsesdatoen.

ARTIKEL 7

1. Bestemmelserne i denne akt kan, medmindre andet bestemmes heri, kun suspenderes, ændres eller ophæves efter den fremgangsmåde, der er fastsat i de oprindelige traktater, og som gør det muligt at revidere disse traktater.

2. De af institutionerne vedtagne retsakter, som de ved denne akt fastsatte overgangsbestemmelser vedrører, bevarer deres juridiske status; især finder fremgangsmåderne for ændring af disse retsakter fortsat anvendelse.

3. Bestemmelser i denne akt, der har til formål eller som virkning at ophæve eller ændre retsakter, der er vedtaget af institutionerne, får, med mindre disse bestemmelser har karakter af overgangsbestemmelser, samme juridiske status som de således ophævede eller ændrede bestemmelser og er undergivet samme regler som disse.

ARTIKEL 8

Ved anvendelsen af de oprindelige traktater og institutionernes retsakter gælder de i denne akt fastsatte undtagelsesbestemmelser som en overgangsforanstaltning.

ANDEN DEL

TILPASNING AF TRAKTATERNE

AFSNIT I

BESTEMMELSER VEDRØRENDE INSTITUTIONERNE

ARTIKEL 9

Protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol, der er knyttet som bilag til TEU, TEUF og Euratomtraktaten, ændres således:

1) Artikel 9, stk. 1, affattes således:

  »Ved den delvise nybesættelse af dommerembederne, der finder sted hvert tredje år, afgår der fjorten dommere.«

2) Artikel 48 affattes således:

  »Retten består af otteogtyve dommere.«.



ARTIKEL 10

Protokollen vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank, der er knyttet til TEU og TEUF som bilag, ændres således:

1) I artikel 4, stk. 1, første afsnit:

a) indledningen affattes således:

  »1. Banken tildeles en kapital på 233 247 390 000 EUR, tegnet af medlemsstaterne med følgende beløb:«

b) følgende indsættes mellem Rumænien og Slovakiet:

  »Kroatien 854 400 000 «

2) Artikel 9, stk. 2, første, andet og tredje afsnit, affattes således:

  »2. Bestyrelsen består af 29 medlemmer og 19 suppleanter.

  Medlemmerne udnævnes af Styrelsesrådet for et tidsrum af fem år med et medlem udpeget af hver medlemsstat og et medlem udpeget af Kommissionen.



Suppleanterne udnævnes af Styrelsesrådet for et tidsrum af fem år således:

- to suppleanter udpeget af Forbundsrepublikken Tyskland

- to suppleanter udpeget af Den Franske Republik

- to suppleanter udpeget af Den Italienske Republik

- to suppleanter udpeget af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

- en suppleant udpeget efter fælles aftale af Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik

- en suppleant udpeget efter fælles aftale af Kongeriget Belgien, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene

- to suppleanter udpeget efter fælles aftale af Kongeriget Danmark, Den Hellenske Republik, Irland og Rumænien

- to suppleanter udpeget efter fælles aftale af Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Østrig, Republikken Finland og Kongeriget Sverige

- fire suppleanter udpeget efter fælles aftale af Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Kroatien, Republikken Cypern, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik

- en suppleant udpeget af Kommissionen.«.



ARTIKEL 11

Euratomtraktatens artikel 134, stk. 2, første afsnit, om sammensætningen af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg affattes således:

»2. Udvalget består af toogfyrre medlemmer, der udpeges af Rådet efter høring af Kommissionen.«.

AFSNIT II

ANDRE TILPASNINGER

ARTIKEL 12

I artikel 64, stk. 1, i TEUF tilføjes følgende punktum:

»For så vidt angår restriktioner, der eksisterer i henhold til national lovgivning i Kroatien, er den relevante dato den 31. december 2002.«.

ARTIKEL 13

Artikel 52, stk. 1, i TEU affattes således:

»1. Traktaterne gælder for Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Republikken Kroatien, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.«.

ARTIKEL 14

1. Artikel 55, stk. 1, i TEU affattes således:

»1. Denne traktat, der er udarbejdet i ét eksemplar på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed, deponeres i arkiverne hos Den Italienske Republiks regering, som fremsender en bekræftet genpart til hver af de øvrige signatarstaters regeringer.«.

2. Artikel 225, stk. 2, i Euratomtraktaten affattes således:

»I medfør af tiltrædelsestraktaterne har den bulgarske, danske, engelske, estiske, finske, græske, irske, kroatiske, lettiske, litauiske, maltesiske, polske, portugisiske, rumænske, slovakiske, slovenske, spanske, svenske, tjekkiske, og ungarske udgave af denne traktat tilsvarende gyldighed.«.

TREDJE DEL

PERMANENTE BESTEMMELSER

ARTIKEL 15

De retsakter, der opregnes i listen i bilag III, tilpasses som anført i nævnte bilag.

ARTIKEL 16

De foranstaltninger, der opregnes i listen i bilag IV, finder anvendelse på de betingelser, der er fastsat i nævnte bilag.

ARTIKEL 17

Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, kan foretage de tilpasninger af denne akts bestemmelser vedrørende den fælles landbrugspolitik, der måtte vise sig nødvendige som følge af en ændring af Unionens regler.

FJERDE DEL

MIDLERTIDIGE BESTEMMELSER

AFSNIT I

OVERGANGSFORANSTALTNINGER

ARTIKEL 18

De foranstaltninger, der opregnes i listen i bilag V, finder anvendelse for så vidt angår Kroatien på de betingelser, der er fastsat i nævnte bilag.

AFSNIT II

BESTEMMELSER VEDRØRENDE INSTITUTIONERNE

ARTIKEL 19

1. Uanset artikel 2 i protokollen om overgangsbestemmelser, der er knyttet som bilag til TEU, TEUF og Euratomtraktaten, og uanset det maksimale antal pladser i Europa-Parlamentet, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, første afsnit, i TEU, udvides antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet med 12 medlemmer fra Kroatien for at tage hensyn til Kroatiens tiltrædelse for så vidt angår perioden fra tiltrædelsesdatoen til afslutningen af Europa-Parlamentets valgperiode 2009-2014.

2. Uanset artikel 14, stk. 3, i TEU, afholder Kroatien inden tiltrædelsesdatoen almindelige direkte ad hoc-valg til Europa-Parlamentet af det i denne artikels stk. 1 fastsatte antal medlemmer for deres borgere i overensstemmelse med gældende EU-ret. Hvis tiltrædelsesdatoen imidlertid er mindre end seks måneder før næste valg til Europa-Parlamentet, udpeges de medlemmer af Europa-Parlamentet, der repræsenterer Kroatiens borgere, af Kroatiens nationale parlament blandt dets medlemmer, forudsat at de pågældende personer er blevet valgt ved almindelige direkte valg.

ARTIKEL 20

Artikel 3, stk. 3, i protokollen om overgangsbestemmelser, der er knyttet som bilag til TEU, TEUF og Euratomtraktaten, affattes således:

»3. Indtil den 31. oktober 2014 gælder følgende bestemmelser med forbehold af artikel 235, stk.1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde:

Ved afgørelser i Det Europæiske Råd og Rådet, der kræver kvalificeret flertal, tildeles medlemmernes stemmer følgende vægt:

Belgien
12
Bulgarien
10
Den Tjekkiske Republik
12
Danmark
7
Tyskland
29
Estland
4
Irland
7
Grækenland
12
Spanien
27
Frankrig
29
Kroatien
7
Italien
29
Cypern
4
Letland
4
Litauen
7
Luxembourg
4
Ungarn
12
Malta
3
Nederlandene
13
Østrig
10
Polen
27
Portugal
12
Rumænien
14
Slovenien
4
Slovakiet
7
Finland
7
Sverige
10
Det Forenede Kongerige
29


Afgørelser træffes med mindst 260 stemmer for afgivet af et flertal af medlemmerne, når afgørelsen i henhold til traktaterne skal træffes på forslag af Kommissionen. I alle andre tilfælde træffes Rådets afgørelser med mindst 260 stemmer for afgivet af mindst to tredjedele af medlemmerne.

Når Det Europæiske Råd eller Rådet vedtager en retsakt med kvalificeret flertal, kan et medlem af Det Europæiske Råd eller Rådet kræve, at det kontrolleres, at de medlemsstater, der udgør dette kvalificerede flertal, repræsenterer mindst 62 % af Unionens samlede befolkning. Hvis det viser sig, at denne betingelse ikke er opfyldt, er den pågældende retsakt ikke vedtaget.«.

ARTIKEL 21

1. Der udnævnes en statsborger fra Kroatien til Kommissionen fra tiltrædelsesdatoen indtil den 31. oktober 2014. Det nye medlem af Kommissionen udnævnes af Rådet med kvalificeret flertal og i forståelse med Kommissionens formand efter høring af Europa-Parlamentet og i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel 17, stk. 3, andet afsnit, i TEU.

2. Mandatet for det i henhold til stk. 1 udnævnte medlem udløber samtidig med mandatet for de på tiltrædelsestidspunktet siddende medlemmer.

ARTIKEL 22

1. Mandatet for den dommer ved Domstolen og den dommer ved Retten, som Kroatien ved tiltrædelsen har udnævnt i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, tredje afsnit, i TEU, udløber henholdsvis den 6. oktober 2015 og den 31. august 2013.

2. Til pådømmelsen af de sager, der verserer for Domstolen eller Retten på tiltrædelsestidspunktet, og for hvilke den mundtlige forhandling er påbegyndt før denne dato, sættes Domstolen, Retten eller deres afdelinger i den sammensætning, som de havde før tiltrædelsen, og procesreglementerne anvendes, således som de var i kraft på dagen før tiltrædelsesdatoen.

ARTIKEL 23

1. Uanset artikel 301, første afsnit, i TEUF, der fastsætter det maksimale antal medlemmer af Det Økonomiske og Sociale Udvalg, affattes artikel 7 i protokollen om overgangsforanstaltninger, der er knyttet som bilag til TEU, TEUF og Euratomtraktaten:

»Artikel 7

Indtil ikrafttrædelsen af den afgørelse, der er nævnt i artikel 301 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er fordelingen af Det Økonomiske og Sociale Udvalgs medlemmer således:

Belgien
12
Bulgarien
12
Den Tjekkiske Republik
12
Danmark
9
Tyskland
24
Estland
7
Irland
9
Grækenland
12
Spanien
21
Frankrig
24
Kroatien
9
Italien
24
Cypern
6
Letland
7
Litauen
9
Luxembourg
6
Ungarn
12
Malta
5
Nederlandene
12
Østrig
12
Polen
21
Portugal
12
Rumænien
15
Slovenien
7
Slovakiet
9
Finland
9
Sverige
12
Det Forenede Kongerige
24


«

2. Antallet af medlemmer i Det Økonomiske og Sociale Udvalg forhøjes midlertidigt til 353 for at tage hensyn til Kroatiens tiltrædelse for perioden fra tiltrædelsesdatoen indtil udløbet af den mandatperiode, under hvilken Kroatien tiltræder Unionen, eller indtil ikrafttrædelsen af den afgørelse, der er nævnt i artikel 301, andet afsnit, i TEUF, alt efter hvilket tidspunkt der kommer først.

3. Hvis den afgørelse, der er nævnt i artikel 301, andet afsnit, i TEUF, allerede er vedtaget inden tiltrædelsesdatoen, tildeles Kroatien uanset artikel 301, første afsnit, i TEUF, der fastsætter det maksimale antal medlemmer af Det Økonomiske og Sociale Udvalg, midlertidigt et passende antal medlemmer indtil udløbet af den mandatperiode, under hvilken Kroatien tiltræder Unionen.

ARTIKEL 24

1. Uanset artikel 305, første afsnit, i TEUF, der fastsætter det maksimale antal medlemmer af Regionsudvalget, affattes artikel 8 i protokollen om overgangsforanstaltninger, der er knyttet som bilag til TEU, TEUF og Euratomtraktaten:

»Artikel 8

Indtil ikrafttrædelsen af den afgørelse, der er nævnt i artikel 305 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er fordelingen af Regionsudvalgets medlemmer således:

Belgien
12
Bulgarien
12
Den Tjekkiske Republik
12
Danmark
9
Tyskland
24
Estland
7
Irland
9
Grækenland
12
Spanien
21
Frankrig
24
Kroatien
9
Italien
24
Cypern
6
Letland
7
Litauen
9
Luxembourg
6
Ungarn
12
Malta
5
Nederlandene
12
Østrig
12
Polen
21
Portugal
12
Rumænien
15
Slovenien
7
Slovakiet
9
Finland
9
Sverige
12
Det Forenede Kongerige
24


«

2. Antallet af medlemmer i Regionsudvalget forhøjes midlertidigt til 353 for at tage hensyn til Kroatiens tiltrædelse for perioden fra tiltrædelsesdatoen indtil udløbet af den mandatperiode, under hvilken Kroatien tiltræder Unionen, eller indtil ikrafttrædelsen af den afgørelse, der er nævnt i artikel 301, andet afsnit, i TEUF, alt efter hvilket tidspunkt der kommer først.

3. Hvis den afgørelse, der er nævnt i artikel 301, andet afsnit, i TEUF, allerede er vedtaget inden tiltrædelsesdatoen, tildeles Kroatien uanset artikel 305, første afsnit, i TEUF, der fastsætter det maksimale antal medlemmer af Regionsudvalget, midlertidigt et passende antal medlemmer indtil udløbet af den mandatperiode, under hvilken Kroatien tiltræder Unionen.

ARTIKEL 25

Embedsperioden for det medlem af bestyrelsen for Den Europæiske Investeringsbank, der udpeges af Kroatien og udnævnes efter tiltrædelsen, jf. artikel 9, stk. 2, andet afsnit, i protokollen vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank, udløber med slutningen af det årsmøde i Styrelsesrådet, hvor årsberetningen for regnskabsåret 2017 behandles.

ARTIKEL 26

1. Nye medlemmer af udvalg, grupper, agenturer eller andre organer, der er oprettet ved de oprindelige traktater eller ved en retsakt vedtaget af institutionerne, udnævnes på de vilkår og efter de procedurer, der er fastsat for udnævnelsen af medlemmer af disse udvalg, grupper, agenturer og andre organer. Mandatet for de nyudnævnte medlemmer udløber samtidig med mandatet for de på tiltrædelsestidspunktet siddende medlemmer.

2. Medlemskabet af udvalg, grupper, agenturer og andre organer, der er oprettet ved de oprindelige traktater eller ved en retsakt vedtaget af institutionerne, med et antal medlemmer, der er fast uden hensyn til antallet af medlemsstater, fornyes fuldstændigt i forbindelse med tiltrædelsen, medmindre de aktuelle medlemmers mandat udløber inden for 12 måneder fra tiltrædelsen.

AFSNIT III

FINANSIELLE BESTEMMELSER

ARTIKEL 27

1. Kroatien indbetaler fra tiltrædelsesdatoen følgende beløb svarende til dets andel af den indbetalte kapital til den tegnede kapital som fastlagt i artikel 4 i vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank:

Kroatien
42 720 000 EUR


Beløbet indbetales i otte lige store rater, der forfalder den 30. november 2013, den 30. november 2014, den 30. november 2015, den 31. maj 2016, den 30. november 2016, den 31. maj 2017, den 30. november 2017 og den 31. maj 2018.

2. Kroatien bidrager med beløb, der indbetales i otte lige store rater på de i stk. 1 nævnte datoer, til reserverne og henlæggelser med karakter af reserver samt til det beløb, der skal overføres til reserver og henlæggelser, og som udgøres af saldoen på resultatopgørelsen ved udgangen af den måned, der går forud for tiltrædelsen, således som opført på Den Europæiske Investeringsbanks balance, idet beløbene svarer til følgende procentdel af reserverne og henlæggelserne:

Kroatien
0,368 %


3. Kroatien indbetaler den kapital og foretager de indbetalinger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, kontant i euro, medmindre Den Europæiske Investeringsbanks Styrelsesråd med enstemmighed træffer anden beslutning.

4. De i stk. 1 og i artikel 10, nr. 1, nævnte tal for Kroatien kan tilpasses ved beslutning truffet af Den Europæiske Investeringsbanks besluttende organer på grundlag af de seneste endelige BNP-oplysninger offentliggjort af Eurostat inden tiltrædelsen.

ARTIKEL 28

1. Kroatien betaler følgende beløb til den Kul- og Stålforskningsfond, der omhandles i afgørelse 2002/234/EKSF truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 27. februar 2002 om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden6) :

(EUR, løbende priser)

Kroatien 494 000.

2. Bidraget til Kul- og Stålforskningsfonden indbetales i fire rater begyndende i 2015, idet betalingen hver gang sker den første arbejdsdag i den første måned af hvert år på følgende måde:

- 2015: 15 %

- 2016: 20 %

- 2017: 30 %

- 2018: 35 %.



ARTIKEL 29

1. Indkøb, tildelinger af tilskud og betalinger i forbindelse med finansiel førtiltrædelsesbistand under komponenten vedrørende omstillingsstøtte og institutionsopbygning og komponenten for grænseoverskridende samarbejde under instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA), fastlagt ved Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 20067) i forbindelse med midler, for hvilke der er indgået forpligtelser inden tiltrædelsen, med undtagelse af programmerne for grænseoverskridende samarbejde mellem Kroatien og Ungarn samt Kroatien og Slovenien, og i forbindelse med bistand under den i artikel 30 omhandlede omstillingsfacilitet, forvaltes fra tiltrædelsesdatoen af kroatiske gennemførelsesagenturer.

Kommissionens forhåndskontrol med indkøb og tildelinger af tilskud fraviges ved en afgørelse herom vedtaget af Kommissionen, efter at Kommissionen har sikret sig, at de pågældende forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer effektivt i overensstemmelse med kriterierne og betingelserne i henholdsvis artikel 56, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget8) og artikel 18 i Kommissionens forordning (EF) nr. 718/2007 af 12. juni 2007 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa)9).

Hvis Kommissionens afgørelse om at fravige forhåndskontrollen ikke træffes før tiltrædelsesdatoen, er kontrakter undertegnet mellem tiltrædelsesdatoen og den dato, hvor Kommissionens afgørelse vedtages, ikke berettiget til finansiel førtiltrædelsesbistand eller til bistand under omstillingsfaciliteten, jf. første afsnit.

2. Budgetforpligtelser, der er indgået før tiltrædelsesdatoen, med henblik på finansiel førtiltrædelsesbistand og bistand under omstillingsfaciliteten, jf. stk. 1, herunder indgåelse og registrering af efterfølgende enkeltstående retlige forpligtelser og betalinger, der er indgået efter tiltrædelsen, skal fortsat være omfattet af de regler, der gælder for de finansielle førtiltrædelsesinstrumenter, og afholdes over de tilsvarende budgetkapitler, indtil de pågældende programmer og projekter afsluttes.

3. Bestemmelserne om gennemførelse af budgetforpligtelser i finansieringsaftaler vedrørende den i stk. 1, første afsnit, omhandlede finansielle førtiltrædelsesbistand og IPA-komponenten vedrørende udvikling af landdistrikter i forbindelse med finansieringsafgørelser, der er truffet inden tiltrædelsen, finder fortsat anvendelse efter tiltrædelsesdatoen. De er omfattet af de regler, der gælder for de finansielle førtiltrædelsesinstrumenter. Uanset ovenstående skal de procedurer vedrørende offentlige indkøb, der påbegyndes efter tiltrædelsen, gennemføres i overensstemmelse med de relevante EU-direktiver.

4. Der kan indgås forpligtelser for førtiltrædelsesmidler til dækning af administrative udgifter som omhandlet i artikel 44 i de første to år efter tiltrædelsen. Der kan indgås forpligtelser for revisions- og evalueringsomkostninger i op til fem år efter tiltrædelsen.

ARTIKEL 30

1. I det første år efter tiltrædelsen yder Unionen midlertidig finansiel bistand (i det følgende benævnt »omstillingsfaciliteten«), til Kroatien med henblik på udvikling og styrkelse af dets administrative og retlige kapacitet til at gennemføre og håndhæve EU-retten og fremme udveksling af gode erfaringer med tilsvarende instanser. Denne bistand skal finansiere institutionsopbygningsprojekter og begrænsede investeringer i mindre målestok i tilknytning hertil.

2. Bistanden skal anvendes til fortsat at styrke den institutionelle kapacitet på visse områder ved hjælp af aktioner, der ikke kan finansieres over strukturfondene eller over fondene for udvikling af landdistrikterne.

3. For så vidt angår projekter, der foregår i samarbejde mellem de offentlige administrationer med sigte på institutionsopbygning, finder proceduren for indkaldelse af tilbud gennem netværket af kontaktpunkter i medlemsstaterne fortsat anvendelse.

4. Forpligtelsesbevillingerne til omstillingsfaciliteten til fordel for Kroatien udgør, angivet i løbende priser, i alt 29 mio. EUR i 2013 til brug for nationale og horisontale prioriteter.

5. Der træffes afgørelse om bistand under omstillingsfaciliteten og om gennemførelsen af den i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 eller på grundlag af andre tekniske bestemmelser, der er nødvendige for driften af omstillingsfaciliteten, som Kommissionen vedtager.

6. Der lægges særlig vægt på at sikre passende komplementaritet med den planlagte støtte fra Den Europæiske Socialfond til administrativ reform og udvikling af den institutionelle kapacitet.

ARTIKEL 31

1. Der oprettes en Schengenfacilitet (i det følgende benævnt »den midlertidige Schengenfacilitet«) som et midlertidigt instrument for mellem tiltrædelsesdatoen og udgangen af 2014 at bistå Kroatien med at finansiere aktioner ved Unionens nye ydre grænser med henblik på gennemførelse af Schengenreglerne og kontrollen ved de ydre grænser.

2. For perioden fra den 1. juli 2013 til den 31. december 2014 stilles følgende beløb (løbende priser) til rådighed for Kroatien i form af betalinger af faste beløb fra den midlertidige Schengenfacilitet:

(mio. EUR i løbende priser)
 
2013
2014
Kroatien
40
80


3. Det årlige beløb for 2013 udbetales til Kroatien den 1. juli 2013, og det årlige beløb for 2014 stilles til rådighed på første arbejdsdag efter den 1. januar 2014.

4. De tildelte faste beløb skal bruges inden tre år fra den første udbetaling. Kroatien forelægger senest seks måneder efter udløbet af denne treårige periode en samlet rapport om den finansielle forvaltning af betalingerne i henhold til den midlertidige Schengenfacilitet med en redegørelse for udgifterne. Eventuelle ubrugte midler eller uretmæssigt anvendte midler tilbagebetales til Kommissionen.

5. Kommissionen kan vedtage alle tekniske bestemmelser, der er nødvendige for driften af den midlertidige Schengenfacilitet.

ARTIKEL 32

1. Der oprettes en cash flow-facilitet (i det følgende benævnt »den midlertidige cash flow-facilitet«) som et midlertidigt instrument for mellem tiltrædelsesdatoen og udgangen af 2014 at bistå Kroatien med at forbedre cash flowet i det nationale budget.

2. For perioden fra den 1. juli 2013 til den 31. december 2014 stilles følgende beløb (løbende priser) til rådighed for Kroatien i form af betalinger af faste beløb under den midlertidige cash flow-facilitet:

(mio. EUR i løbende priser)
  
 
2013
2014
Kroatien
75
28,6


3. De enkelte årlige beløb opdeles i lige store månedlige trancher, der udbetales den første arbejdsdag i hver måned.

ARTIKEL 33

1. Et beløb på 449,4 mio. EUR (i løbende priser) som forpligtelsesbevillinger vil blive afsat til Kroatien under strukturfondene og Samhørighedsfonden i 2013.

2. En tredjedel af det i stk. 1 nævnte beløb afsættes til Samhørighedsfonden.

3. For den periode, der er dækket af den næste finansielle ramme, beregnes de beløb, der afsættes til Kroatien som forpligtelsesbevillinger fra strukturfondene og Samhørighedsfonden, på grundlag af den på det tidspunkt gældende EU-ret. Disse beløb reguleres i overensstemmelse med følgende indfasningsplan:

- 70 % i 2014

- 90 % i 2015

- 100 % fra 2016.



4. Såfremt grænserne i den nye gældende EU-ret giver mulighed herfor, foretages der en regulering for at sikre en stigning i midlerne til Kroatien i 2014 på 2,33 gange beløbet for 2013, og i 2015 på 3 gange beløbet for 2013.

ARTIKEL 34

1. Det samlede beløb, der skal afsættes til Kroatien under Den Europæiske Fiskerifond i 2013, er på 8,7 mio. EUR (i løbende priser) som forpligtelsesbevillinger.

2. Forfinansieringen under Den Europæiske Fiskerifond udgør 25 % af det i stk. 1 nævnte samlede beløb og udbetales på én gang.

3. For den periode, der er dækket af den næste finansielle ramme, beregnes de beløb, der afsættes til Kroatien som forpligtelsesbevillinger, på grundlag af den på det tidspunkt gældende EU-ret. Disse beløb reguleres efterfølgende i overensstemmelse med følgende indfasningsplan:

- 70 % i 2014

- 90 % i 2015

- 100 % fra 2016.



4. Såfremt grænserne i den nye gældende EU-ret giver mulighed herfor, foretages der en regulering for at sikre en stigning i midlerne til Kroatien i 2014 på 2,33 gange beløbet for 2013, og i 2015 på 3 gange beløbet for 2013.

ARTIKEL 35

1. Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af land-distrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)10) finder ikke anvendelse på Kroatien for hele programmeringsperioden 2007-2013.

I 2013 tildeles Kroatien 27,7 mio. EUR (i løbende priser) under komponenten vedrørende udvikling af land-distrikter, der er nævnt i artikel 12 i Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006.

2. Midlertidige supplerende foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne er fastlagt i bilag VI.

3. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage de regler, der er nødvendige for anvendelsen af bilag VI. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 90, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 sammenholdt med artikel 13, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser11), eller efter den relevante procedure som fastsat i gældende lovgivning.

4. Rådet træffer på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet afgørelse om tilpasning af bilag VI i det omfang, det er nødvendigt for at sikre sammenhængen med forordningerne om udvikling af landdistrikter.

AFSNIT IV

ANDRE BESTEMMELSER

ARTIKEL 36

1. Kommissionen overvåger nøje alle de tilsagn, som Kroatien har givet under tiltrædelsesforhandlingerne, herunder de tilsagn, som skal opfyldes inden eller senest ved tiltrædelsen. Kommissionens overvågning består af overvågningstabeller, der regelmæssigt ajourføres, dialog under stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side, og Republikken Kroatien på den anden side12) (i det følgende benævnt »SAA«), peerevalueringsmissioner, det økonomiske førtiltrædelsesprogram, finansielle indberetninger og om nødvendigt varslingsskrivelser til de kroatiske myndigheder. I efteråret 2011 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en fremskridtsrapport. I efteråret 2012 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en samlet overvågningsrapport. Gennem hele overvågningsprocessen benytter Kommissionen sig også af bidrag fra medlemsstaterne og tager i passende omfang hensyn til bidrag fra internationale organisationer og civilsamfundets organisationer.

Kommissionens overvågning sætter særligt fokus på de tilsagn, som Kroatien har givet på områderne retsvæsen og grundlæggende rettigheder (bilag VII), herunder den fortsatte udvikling af resultatlister over reform af retsvæsenet og effektivitet, upartisk behandling af krigsforbrydelsessager og bekæmpelse af korruption.

Desuden fokuserer Kommissionens overvågning på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, herunder gennemførelse og håndhævelse af Unionens krav med hensyn til forvaltning af de ydre grænser, politisamarbejde, kampen mod organiseret kriminalitet og civil- og strafferetligt samarbejde, samt på tilsagn på området konkurrencepolitik, herunder omstruktureringen af skibsbygningsindustrien (bilag VIII) og af stålsektoren (bilag IX).

Som en integrerende del af sine regelmæssige overvågningstabeller og -rapporter udsender Kommissionen frem til Kroatiens tiltrædelse halvårlige vurderinger vedrørende Kroatiens tilsagn på disse områder.

2. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, kan træffe alle relevante foranstaltninger, hvis der i løbet af overvågningsprocessen identificeres spørgsmål, som giver anledning til bekymring. Foranstaltningerne opretholdes ikke længere end strengt nødvendigt og hæves under alle omstændigheder af Rådet efter samme procedure, når de relevante spørgsmål, der har givet anledning til bekymring, er blevet effektivt behandlet.

ARTIKEL 37

1. Kroatien kan inden udgangen af en periode på op til tre år efter tiltrædelsen i tilfælde af alvorlige vanskeligheder, der vedvarende vil kunne ramme en økonomisk sektor, eller af vanskeligheder, der alvorligt vil kunne forringe den økonomiske situation i et bestemt område, ansøge om tilladelse til at anvende beskyttelsesforanstaltninger, for at rette op på situationen og for at tilpasse den pågældende sektor til det indre markeds økonomi.

Under tilsvarende omstændigheder kan en nuværende medlemsstat ansøge om tilladelse til at anvende beskyttelsesforanstaltninger over for Kroatien.

2. Efter anmodning fra den pågældende stat skal Kommissionen ved en hasteprocedure fastsætte de beskyttelsesforanstaltninger, den finder nødvendige, og samtidig fastlægge de vilkår og ordninger, der skal anvendes på disse.

I tilfælde af alvorlige økonomiske vanskeligheder og efter udtrykkelig anmodning fra den pågældende medlemsstat træffer Kommissionen afgørelse inden for en frist på fem arbejdsdage fra modtagelsen af anmodningen ledsaget af relevante baggrundsoplysninger til vurdering heraf. De således vedtagne foranstaltninger finder anvendelse straks, skal tage hensyn til alle berørte parters interesser og må ikke medføre grænsekontrol.

3. De under denne artikel tilladte foranstaltninger kan indebære fravigelser fra bestemmelserne i TEU, TEUF og denne akt, for så vidt og så længe det er strengt nødvendigt for at nå de i denne beskyttelsesklausul nævnte mål. Der skal fortrinsvis vælges foranstaltninger, som mindst muligt forstyrrer det indre markeds funktion.

ARTIKEL 38

Undlader Kroatien at opfylde tilsagn, der er givet under tiltrædelsesforhandlingerne, herunder tilsagn inden for enhver sektorpolitik vedrørende økonomiske aktiviteter med grænseoverskridende virkninger, og forårsager dermed alvorlig skade for det indre markeds funktion eller skaber en trussel mod Unionens finansielle interesser, eller en overhængende fare for en sådan skade eller trussel, kan Kommissionen inden udgangen af en periode på op til tre år efter tiltrædelsen efter begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ træffe passende foranstaltninger.

Foranstaltningerne skal være proportionale, og der skal gives prioritet til foranstaltninger, som mindst muligt forstyrrer det indre markeds funktion og eventuelt til anvendelsen af de nuværende sektorbeskyttelsesforanstaltninger. Beskyttelsesforanstaltningerne i henhold til denne artikel må ikke påberåbes som et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller som en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstater. En beskyttelsesklausul kan påberåbes selv før tiltrædelsen på grundlag af overvågningsresultater, og de vedtagne foranstaltninger træder i kraft på tiltrædelsesdagen, medmindre de fastsætter en senere dato. Foranstaltningerne opretholdes kun, så længe det er strengt nødvendigt, og hæves under alle omstændigheder, når det relevante tilsagn er opfyldt. De kan dog anvendes ud over den i stk. 1 nævnte periode, så længe de relevante tilsagn ikke er opfyldt. Som reaktion på de fremskridt, som Kroatien gør med hensyn til opfyldelsen af sine tilsagn, kan Kommissionen om nødvendigt tilpasse foranstaltningerne. Kommissionen orienterer Rådet i god tid, inden den ophæver beskyttelsesforanstaltningerne, og tager behørigt hensyn til eventuelle bemærkninger fra Rådet i den forbindelse.

ARTIKEL 39

Såfremt der er alvorlige mangler eller overhængende fare for sådanne mangler i Kroatien i implementeringen eller gennemførelsen af retsakter vedtaget af institutionerne i medfør af tredje del, afsnit V, i TEUF samt af retsakter vedtaget af institutionerne inden Lissabontraktatens ikrafttræden i henhold til afsnit VI, i TEU, eller i henhold til tredje del, afsnit IV, i EF-traktaten, kan Kommissionen inden udgangen af en periode på op til tre år efter tiltrædelsen efter begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ og efter høring af medlemsstaterne vedtage passende foranstaltninger og fastlægge de vilkår og ordninger, der skal anvendes på disse.

Disse foranstaltninger kan tage form af midlertidig suspension af anvendelsen af relevante bestemmelser og afgørelser i forbindelserne mellem Kroatien og en anden medlemsstat eller andre medlemsstater, uden at dette berører et fortsat snævert retligt samarbejde. En beskyttelsesklausul kan påberåbes selv før tiltrædelsen på grundlag af overvågningsresultater, og de vedtagne foranstaltninger træder i kraft på tiltrædelsesdagen, medmindre de fastsætter en senere dato. Foranstaltningerne opretholdes kun, så længe det er strengt nødvendigt, og hæves under alle omstændigheder, når manglerne er blevet afhjulpet. De kan dog anvendes ud over den i stk. 1 nævnte periode, så længe disse mangler fortsat består. Som reaktion på de fremskridt, som Kroatien gør med hensyn til at afhjælpe de konstaterede mangler, kan Kommissionen om nødvendigt tilpasse foranstaltningerne efter høring af medlemsstaterne. Kommissionen orienterer Rådet i god tid, inden den ophæver beskyttelsesforanstaltningerne, og tager behørigt hensyn til eventuelle bemærkninger fra Rådet i den forbindelse.

ARTIKEL 40

For at undgå forstyrrelser i det indre markeds funktion må anvendelsen af Kroatiens nationale regler i de overgangsperioder, der er omhandlet i bilag V, ikke medføre grænsekontrol mellem medlemsstaterne.

ARTIKEL 41

Hvis der er behov for overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra den nuværende ordning i Kroatien til den ordning, som anvendelsen af den fælles landbrugspolitik medfører, på de vilkår, der er fastsat i denne akt, vedtager Kommissionen sådanne efter proceduren i artikel 195, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen)13) sammenholdt med artikel 13, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201114) eller efter den relevante procedure som fastsat i gældende lovgivning. De kan vedtages inden for en periode på tre år fra tiltrædelsesdatoen, og de må ikke anvendes ud over denne periode. Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, kan forlænge denne periode.

Der kan også om nødvendigt vedtages de i stk. 1 omhandlede overgangsforanstaltninger forud for tiltrædelsesdatoen. Sådanne foranstaltninger vedtages af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, eller, hvis de vedrører instrumenter, der oprindeligt er vedtaget af Kommissionen, vedtages de af Kommissionen efter de procedurer, som gælder for vedtagelsen af de pågældende instrumenter.

ARTIKEL 42

Hvis der er behov for overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra den nuværende ordning i Kroatien til den ordning, som anvendelsen af Unionens bestemmelser på veterinær-, plantesundheds- og fødevaresikkerhedsområdet medfører, vedtager Kommissionen sådanne foranstaltninger efter den relevante procedure som fastsat i den gældende lovgivning. Foranstaltningerne vedtages inden for en periode på tre år fra tiltrædelsesdatoen, og de må ikke anvendes ud over denne periode.

ARTIKEL 43

Rådet træffer med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen afgørelse om de betingelser, ifølge hvilke:

a) kravet om en summarisk udgangsangivelse kan frafaldes for de varer, der er omhandlet i artikel 28, stk. 2, i TEUF, og som forlader Kroatiens område for at krydse Bosnien-Hercegovinas område ved Neum (»Neumkorridoren«)

b) kravet om en summarisk indgangsangivelse kan frafaldes for de varer, der er omhandlet i den i litra a) nævnte situation, når de genindføres på Kroatiens område efter at have krydset Bosnien-Hercegovinas område ved Neum.



ARTIKEL 44

Kommissionen kan træffe alle relevante foranstaltninger for at sikre, at der bevares det nødvendige vedtægtsmæssigt ansatte personale i Kroatien i højst 18 måneder efter tiltrædelsen. I denne periode gælder der for tjenestemænd, midlertidigt ansat personale og kontraktansat personale, der ansættes i stillinger i Kroatien før tiltrædelsen, og som skal forblive i tjeneste i Kroatien efter tiltrædelsesdatoen, samme finansielle og materielle betingelser, som blev anvendt før tiltrædelsen i overensstemmelse med vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne som fastlagt i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/6815). De administrative udgifter, herunder lønninger til andet nødvendigt personale, afholdes over Den Europæiske Unions almindelige budget.

FEMTE DEL

BESTEMMELSER OM GENNEMFØRELSEN AF DENNE AKT

AFSNIT I

TILPASNINGER AF INSTITUTIONERNES FORRETNINGSORDNER OG AF REGLERNE OG FORRETNINGSORDNERNE FOR UDVALGENE

ARTIKEL 45

Institutionerne foretager i overensstemmelse med de respektive procedurer, der er fastsat i de oprindelige traktater, de af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger af deres forretningsordener.

Tilpasninger af regler og forretningsordener for de ved de oprindelige traktater oprettede udvalg, som er nødvendiggjorte af tiltrædelsen, foretages så hurtigt som muligt efter tiltrædelsen.

AFSNIT II

ANVENDELSE AF INSTITUTIONERNES RETSAKTER

ARTIKEL 46

Fra tiltrædelsen anses direktiver og afgørelser jf. artikel 288 i TEUF som rettet til Kroatien i overensstemmelse med de oprindelige traktater. Med undtagelse af direktiver og afgørelser, der er trådt i kraft i henhold til artikel 297, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 297, stk. 2, i TEUF, anses Kroatien for at være blevet meddelt sådanne direktiver og afgørelser ved tiltrædelsen.

ARTIKEL 47

1. Medmindre der i denne akt er fastsat en anden frist, iværksætter Kroatien de foranstaltninger, der er nødvendige for fra tiltrædelsen at overholde bestemmelserne i direktiver og afgørelser i artikel 288 i TEUF's forstand. Kroatien meddeler Kommissionen disse foranstaltninger inden tiltrædelsen eller, hvis senere, senest ved den frist, der er fastsat i denne akt.

2. I det omfang, at ændringer af direktiver jf. artikel 288 i TEUF, der foretages ved denne akt, kræver ændringer af de nuværende medlemsstaters love eller administrative bestemmelser, iværksætter de nuværende medlemsstater de foranstaltninger, der er nødvendige for fra Kroatiens tiltrædelse at overholde de ændrede direktiver, medmindre der i denne akt er fastsat en anden frist. De meddeler Kommissionen disse foranstaltninger senest ved tiltrædelsen eller, hvis senere, senest ved den frist, der er fastsat i denne akt.

ARTIKEL 48

De ved lovgivning eller administrativt fastsatte bestemmelser, der på Kroatiens område skal sikre befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod farer, som er forbundet med ioniserende stråling, meddeles af Kroatien til Kommissionen i overensstemmelse med Euratomtraktatens artikel 33 inden for tre måneder fra tiltrædelsen.

ARTIKEL 49

Efter behørig begrundet anmodning fremsat af Kroatien til Kommissionen senest på tiltrædelses-datoen kan Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, eller Kommissionen, hvis den oprindelige retsakt er vedtaget af Kommissionen, træffe foranstaltninger i form af midlertidige undtagelser fra institutionernes retsakter, som er vedtaget mellem den 1. juli 2011 og tiltrædelses-datoen. Foranstaltningerne vedtages efter de stemmeregler, der gælder for vedtagelsen af den retsakt, som der søges midlertidig undtagelse fra. Vedtages disse undtagelser efter tiltrædelsen, kan de anvendes fra tiltrædelsesdatoen.

ARTIKEL 50

Hvis retsakter vedtaget af institutionerne før tiltrædelsen kræver tilpasning på grund af tiltrædelsen, og de nødvendige tilpasninger ikke er indeholdt i denne akt eller bilagene hertil, vedtager Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, eller Kommissionen, hvis den oprindelige retsakt er vedtaget af Kommissionen, de fornødne retsakter. Vedtages disse retsakter efter tiltrædelsen, kan de anvendes fra tiltrædelsesdatoen.

ARTIKEL 51

Medmindre der er truffet andre bestemmelser i denne akt, vedtager Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af bestemmelserne i denne akt.

ARTIKEL 52

De tekster til de af institutionerne før tiltrædelsen vedtagne retsakter, som er udfærdiget af disse institutioner på kroatisk, får fra tiltrædelsen gyldighed på samme vilkår som de tekster, der er udfærdiget på de nuværende officielle sprog. De offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, såfremt teksterne på de nuværende officielle sprog er blevet offentliggjort på denne måde.

AFSNIT III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

ARTIKEL 53

Bilag I-IX, tillæggene hertil og protokollen udgør en integrerende del af denne akt.

ARTIKEL 54

Den Italienske Republiks regering fremsender til Republikken Kroatiens regering en bekræftet genpart af traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab samt af de traktater, der har ændret eller suppleret disse, herunder traktaten om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse, traktaten om Den Hellenske Republiks tiltrædelse, traktaten om Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltrædelse, traktaten om Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse, traktaten om Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og traktaten om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk.

De tekster til de i stk. 1 nævnte traktater, som er udfærdiget på kroatisk, knyttes som bilag til denne akt. Disse tekster har gyldighed på samme vilkår som teksterne til nævnte traktater udfærdiget på de nuværende officielle sprog.

ARTIKEL 55

En bekræftet genpart af de internationale aftaler, der er deponeret i arkiverne hos Generalsekretariatet for Rådet, fremsendes til Republikken Kroatiens regering ved generalsekretærens foranstaltning.

BILAG I

Liste over konventioner og protokoller, som Republikken Kroatien tiltræder ved tiltrædelsen (omhandlet i artikel 3, stk. 4, i tiltrædelsesakten)

?

1. Konvention af 23. juli 1990 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EFT L 225 af 20.8.1990, s. 10)

- Konvention af 21. december 1995 om Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse af konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EFT C 26 af 31.1.1996, s.  1)

- Protokol af 25. maj 1999 om ændring af konventionen af 23. juli 1990 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EFT C 202 af 16.7.1999, s.  1)

- Konvention af 8. december 2004 om Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EUT C 160 af 30.6.2005, s.  1)



2. Konvention af 26. juli 1995 udarbejdet på grundlag af artikel K. 3 i traktaten om Den Europæiske Union om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT C 316 af 27.11.1995, s.  49)

- Protokol af 27. september 1996 udarbejdet på grundlag af artikel K. 3 i traktaten om Den Europæiske Union, til konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT C 313 af 23.10.1996, s.  2)

- Protokol af 29. november 1996 udarbejdet på grundlag af artikel K. 3 i traktaten om Den Europæiske Union om præjudiciel fortolkning ved De Europæiske Fællesskabers Domstol af konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT C 151 af 20.5.1997, s.  2)

- Anden Protokol af 19. juni 1997 udarbejdet på grundlag af artikel K. 3 i traktaten om Den Europæiske Union, til konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT C 221 af 19.7.1997, s.  12)



3. Konvention af 26. maj 1997 udarbejdet på grundlag af artikel K. 3, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Union, om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater (EFT C 195 af 25.6.1997, s.  2)

4. Konvention af 18. december 1997 udarbejdet på grundlag af artikel K. 3 i traktaten om Den Europæiske Union, om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne (EFT C 24 af 23.1.1998, s.  2)

5. Konvention af 17. juni 1998 udarbejdet på grundlag af artikel K. 3 i traktaten om Den Europæiske Union, om afgørelser om frakendelse af førerretten (EFT C 216 af 10.7.1998, s.  2)

6. Konvention af 29. maj 2000 udarbejdet af Rådet i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (EFT C 197 af 12.7.2000, s.  3)

- Protokol af 16. oktober 2001 udarbejdet af Rådet i overensstemmelse med artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union, til konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (EFT C 326 af 21.11.2001, s.  2)



________________________

BILAG II

Liste over bestemmelser i Schengenreglerne, således som disse er integreret i Den Europæiske Union, samt retsakter, der bygger på eller på anden måde vedrører disse, og som skal være bindende for og anvendes i Republikken Kroatien fra tiltrædelsestidspunktet (omhandlet i artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten)

1. Aftalen mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet den 14. juni 198516).

2. Følgende bestemmelser i konventionen undertegnet den 19. juni 1990 i Schengen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, den tilhørende slutakt og de tilhørende fælles erklæringer17), som ændret ved nogle af retsakterne i punkt 8 i dette bilag:

Artikel 1, i det omfang den vedrører bestemmelserne under nærværende punkt; artikel 26; artikel 39; artikel 44-49 (med undtagelse af artikel 47, stk. 4, og artikel 49, litra a)), artikel 51, artikel 54-58; artikel 62, stk. 3; artikel 67-69; artikel 71 og 72; artikel 75 og 76; artikel 82; artikel 91; artikel 126-130 i det omfang de vedrører bestemmelserne under nærværende punkt; samt artikel 136; fælles erklæring 1 og 3 i slutakten.

3. Følgende bestemmelser i aftalerne om tiltrædelse af konventionen undertegnet den 19. juni 1990 i Schengen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, slutakterne dertil og de tilhørende fælles erklæringer, som ændret ved nogle af retsakterne i punkt 8 i dette bilag:

a) aftalen af 19. december 1996 om Kongeriget Danmarks tiltrædelse:

- Artikel 5, stk. 2, og artikel 6

b) aftalen af 19. december 1996 om Republikken Finlands tiltrædelse:

- Artikel 5

- Erklæring fra Republikken Finlands regering om Ålandsøerne, i slutakten, del III

c) aftalen af 19. december 1996 om Kongeriget Sveriges tiltrædelse:

- Artikel 5.



4. Følgende aftaler og bestemmelser, der bygger på eller på anden måde vedrører Schengenreglerne:

- aftalen af 18. maj 1999, indgået af Rådet for Den Europæiske Union med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, herunder bilagene, slutakten, erklæringerne og brevvekslingen i tilknytning hertil, godkendt ved Rådets afgørelse 1999/439/EF (EFT L 176 af 10.7.1999, s.  35)

- aftalen af 30. juni 1999, indgået af Rådet for Den Europæiske Union med Republikken Island og Kongeriget Norge om fastsættelse af rettigheder og forpligtelser mellem Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den ene side og Republikken Island og Kongeriget Norge på den anden side på de områder af Schengenreglerne, der gælder for disse stater, godkendt ved Rådets afgørelse 2000/29/EF (EFT L 15 af 20.1.2000, s.  1)

- aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, undertegnet den 26. oktober 2004 og godkendt ved Rådets afgørelse 2008/146/EF og Rådets afgørelse 2008/149/RIA (EUT L 53 af 27.2.2008, s.  1 og s.  50)

- protokol mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, undertegnet den 28. februar 2008 og godkendt ved Rådets afgørelse 2011/349/EU og Rådets afgørelse 2011/350/EU (EUT L 160 af 18.6.2011)

- aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om vilkårene for disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser, herunder den fælles erklæring, der er knyttet hertil, undertegnet den 1. februar 2007 og godkendt ved Rådets afgørelse 2007/511/EF (EUT L 188 af 20.7.2007, s.  15)

- aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein på den anden side om vilkårene for disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, herunder bilaget og de fælles erklæringer, der er knyttet hertil, undertegnet den 30. september 2009 og godkendt ved Rådets afgørelse 2010/490/EU (EUT L 243 af 16.9.2010, s.  2)

- aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om supplerende regler om Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013, herunder erklæringerne, der er knyttet hertil, undertegnet den 19. marts 2010 og foreløbig anvendt i medfør af Rådets afgørelse 2010/374/EF (EUT L 169 af 3.7.2010, s.  22)18).



5. Bestemmelserne i følgende afgørelser (jf. EFT L 239 af 22.9.2000, s. 1) truffet af den Eksekutivkomité, der er nedsat ved konventionen undertegnet den 19. juni 1990 i Schengen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, som ændret ved nogle af retsakterne i punkt 8 i dette bilag:

- SCH/Com-ex (93) 10 Eksekutivkomitéens afgørelse af 14. december 1993 om ministrenes og statssekretærernes erklæringer

- SCH/Com-ex (93) 14 Eksekutivkomitéens afgørelse af 14. december 1993 om forbedring af det praktiske retlige samarbejde om at bekæmpe ulovlig narkotikahandel

- SCH/Com-ex (94) 16 rev Eksekutivkomitéens afgørelse af 21. november 1994 om erhvervelse af fælles ind- og udrejsestempler

- SCH/Com-ex (94) 28 rev Eksekutivkomitéens afgørelse af 22. december 1994 om den i artikel 75 omhandlede attest for medbringelse af narkotika og psykotrope stoffer

- SCH/Com-ex (94) 29 rev 2 Eksekutivkomitéens afgørelse af 22. december 1994 om iværksættelse af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 19. juni 1990

- SCH/Com-ex (95) 21 Eksekutivkomitéens afgørelse af 20. december 1995 om hurtig udveksling mellem Schengenstaterne af statistiske og konkrete oplysninger om mulige mangler ved de ydre grænser

- SCH/Com-ex (98) 1 rev 2 Eksekutivkomitéens afgørelse af 21. april 1998 om taskforcens aktiviteter, i det omfang den vedrører bestemmelserne i punkt 2 i dette bilag

- SCH/Com-ex (98) 26 def Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengenreglerne

- SCH/Com-ex (98) 37 rev 2 Eksekutivkomitéens afgørelse af 27. oktober 1998 om taskforcens aktiviteter, i det omfang den vedrører bestemmelserne i punkt 2 i dette bilag

- SCH/Com-ex (98) 52 Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. december 1998 om håndbogen vedrørende grænseoverskridende politisamarbejde, i det omfang den vedrører bestemmelserne i punkt 2 i dette bilag

- SCH/Com-ex (98) 59 rev. Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. december 1998 om koordineret anvendelse af dokumentrådgivere

- SCH/Com-ex (99) 1 rev 2 Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om reglerne for narkotika

- SCH/Com-ex (99) 6 Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om reglerne for telekommunikation

- SCH/Com-ex (99) 7 rev 2 Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om forbindelses-officerer

- SCH/Com-ex (99) 8 rev 2 Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om generelle principper for aflønning af informanter

- SCH/Com-ex (99) 10 Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om ulovlig våbenhandel.



6. Følgende erklæringer (jf. EFT L 239 af 22.9.2000, s. 1) vedtaget af den Eksekutivkomité, der er nedsat ved konventionen undertegnet den 19. juni 1990 i Schengen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, i det omfang de vedrører bestemmelserne under punkt 2 i dette bilag:

- SCH/Com-ex (96) decl 6 rev 2 Eksekutivkomitéens erklæring af 26. juni 1996 om udlevering

- SCH/Com-ex (97) decl 13 rev 2 Eksekutivkomitéens erklæring af 9. februar 1998 om bortførelse af mindreårige.



7. Følgende afgørelser (jf. EFT L 239 af 22.9.2000, s. 1) truffet af den Centralgruppe, der er nedsat ved konventionen undertegnet den 19. juni 1990 i Schengen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, i det omfang de vedrører bestemmelserne under punkt 2 i dette bilag:

- SCH/C (98) 117 Centralgruppens afgørelse af 27. oktober 1998 om vedtagelse af foranstaltninger til bekæmpelse af illegal indvandring

- SCH/C (99) 25 Centralgruppens afgørelse af 22. marts 1999 om de generelle principper for aflønning af informanter.



8. Følgende retsakter, der bygger på eller på anden måde vedrører Schengenreglerne:

- Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa (EFT L 164 af 14.7.1995, s.  1)

- Rådets beslutning 1999/307/EF af 1. maj 1999 om de nærmere bestemmelser for integration af Schengensekretariatet i Generalsekretariatet for Rådet (EFT L 119 af 7.5.1999, s.  49)

- Rådets afgørelse 1999/435/EF af 20. maj 1999 om definition af Schengenreglerne med henblik på, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union, at fastsætte retsgrundlaget for de bestemmelser og afgørelser, der udgør Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s.  1)

- Rådets afgørelse 1999/436/EF af 20. maj 1999 om fastsættelse, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union, af retsgrundlaget for hver af de bestemmelser og afgørelser, der udgør Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s.  17)

- Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s.  31)

- Rådets afgørelse 1999/848/EF af 13. december 1999 om en fuldstændig gennemførelse af Schengenreglerne i Grækenland (EFT L 327 af 21.12.1999, s.  58)

- Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29 maj.  2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s.  43)

- Rådets afgørelse 2000/586/RIA af 28. september 2000 om indførelse af en procedure til ændring af artikel 40, stk. 4 og 5, artikel 41, stk. 7, og artikel 65, stk. 2, i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT L 248 af 3.10.2000, s. 1)

- Rådets afgørelse 2000/777/EF af 1. december 2000 om en fuldstændig gennemførelse af Schengenreglerne i Danmark, Finland og Sverige samt i Island og Norge (EFT L 309 af 9.10.2000, s.  24)

- Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81 af 21.3.2001, s.  1)

- Rådets direktiv 2001/51/EF af 28. juni 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 (EFT L 187 af 10.7.2001, s.  45)

- Rådets forordning (EF) nr. 333/2002 af 18. februar 2002 om ensartet udformning af ark til påføring af visum udstedt af medlemsstater til personer, hvis rejsedokumenter ikke anerkendes af den medlemsstat, der udarbejder det pågældende ark (EFT L 53 af 23.2.2002, s. 4)

- Rådets afgørelse 2002/192//EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20)

- Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13. juni 2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere (EFT L 157 af 15.6.2002, s. 1)

- Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA af 28. november 2002 om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (EFT L 328 af 5.12.2002, s. 1)

- Rådets direktiv 2002/90/EF af 28. november 2002 om definition af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (EFT L 328 af 5.12.2002. s. 17)

- Rådets afgørelse 2003/170/RIA af 27. februar 2003 om fælles benyttelse af forbindelses-officerer udsendt af medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder (EUT L 67 af 12.3.2003, s.  27)

- Rådets afgørelse 2003/725/RIA af 2. oktober 2003 om ændring af bestemmelserne i artikel 40, stk. 1 og 7, i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EUT L 260 af 11.10.2003, s. 37)

- Rådets direktiv 2003/110/EF af 25. november 2003 om bistand ved gennemrejse i forbindelse med udsendelse med fly (EUT L 321 af 6.12.2003, s. 26)

- Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 af 19. februar 2004 om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer (EUT L 64 af 2.3.2004, s. 1)

- Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer (EUT L 261 af 6.8.2004, s. 24)

- Rådets beslutning 2004/573/EF af 29. april 2004 om tilrettelæggelse af samlet udsendelse med fly fra to eller flere medlemsstaters område af tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af individuelle afgørelser om udsendelse (EUT L 261 af 6.8.2004, s. 28)

- Rådets beslutning 2004/512/EF af 8. juni 2004 om indførelse af visuminformationssystemet (VIS) (EUT L 213 af 15.6.2004, s. 5 og EUT L 142M af 30.5.2006, s. 60)

- Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1, og EUT L 153M af 7.6.2006, s. 136)

- Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 af 13. december 2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder (EUT L 385 af 29.12.2004, s. 1, og EUT L 153M af 7.6.2006, s. 375)

- Rådets afgørelse 2004/926/EF af 22. december 2004 om iværksættelse af nogle af Schengenreglerne i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (EUT L 395 af 31.12.2004, s.  70)

- Rådets beslutning 2005/267/EF af 16. marts 2005 om oprettelse af et sikkert, webbaseret informations- og koordineringsnet for medlemsstaternes indvandringsmyndigheder (EUT L 83 af 1.4.2005, s. 48, og EUT L 159M af 13.6.2006, s. 288)

- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 105 af 13.4.2006, s.  1) undtagen artikel 1, første punktum, artikel 5, stk. 4, litra a), afsnit III og de bestemmelser i afsnit II og tilknyttede bilag, der vedrører Schengeninformationssystemet (SIS)

- Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA af 18. december 2006 om forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder (EUT L 386 af 29.12.2006, s. 89)

- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1931/2006 af 20. december 2006 om fastsættelse af regler for lokal grænsetrafik ved medlemsstaternes ydre landgrænser og om ændring af Schengenkonventionen (EUT L 405 af 30.12.2006, s. 1) undtagen artikel 4, litra b), og artikel 9, litra c)

- Rådets afgørelse nr. 2007/471/EF af 12. juni 2007 om anvendelse af Schengenreglernes bestemmelser om Schengeninformationssystemet i Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik (EUT L 179 af 7.7.2007, s.  46)

- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold og ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 med hensyn til denne ordning og om regulering af gæstemedarbejderes opgaver og beføjelser (EUT L 199 af 31.7.2007, s.  30) undtagen bestemmelserne i artikel 6, stk. 8 og 9, i det omfang de henviser til adgang til Schengeninformationssystemet

- Rådets afgørelse nr. 2007/801/EF af 6. december 2007 om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik (EUT L 323 af 8.12.2007, s.  34)

- Rådets afgørelse 2008/421/EF af 5. juni 2008 om anvendelse af Schengenreglernes bestemmelser om Schengeninformationssystemet i Det Schweiziske Forbund (EUT L 149 af 7.6.2008, s.  74)

- Artikel 6 i Rådets afgørelse 2008/633/RIA af 23. juni 2008 om adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 129)

- Rådets afgørelse 2008/903/EF af 27. november 2008 om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Det Schweiziske Forbund (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 15)

- Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (EUT L 350 af 30.12.2008, s.  60)

- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s.  98)

- Artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeksen) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1)

- Rådets afgørelse 2010/252/EU af 26. april 2010 om supplering af Schengengrænsekodeksen for så vidt angår overvågning af de ydre søgrænser inden for rammerne af det operative samarbejde, der samordnes af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af Det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (EUT L 111 af 4.5.2010, s. 20)

- Rådets afgørelse 2010/365/EU af 29. juni 2010 om anvendelse af Schengenreglernes bestemmelser om Schengeninformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien (EUT L 166 af 1.7.2010, s.  17).



________________________

BILAG III

Liste omhandlet i artikel 15 i tiltrædelsesakten:

tilpasning af institutionernes retsakter

1. FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER

32005 L 0036: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22).

a) Artikel 23, stk. 5, affattes således:

  »5. Med forbehold af artikel 43b anerkender medlemsstaterne de uddannelsesbeviser for læger, der giver adgang til erhvervsmæssig virksomhed som læge på grunduddannelsesniveau eller speciallæge, for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, for tandlæger og specialtandlæger, og for dyrlæger, jordemødre, farmaceuter og arkitekter, som medlemsstaternes statsborgere er i besiddelse af, og som er udstedt af det tidligere Jugoslavien, eller hvis uddannelsen er påbegyndt

a) for Sloveniens vedkommende inden den 25. juni 1991 og

b) for Kroatiens vedkommende inden den 8. oktober 1991,

  når en af de ovennævnte medlemsstaters myndigheder attesterer, at disse uddannelsesbeviser på deres område har samme juridiske værdi som de uddannelsesbeviser, de udsteder, og for arkitekter som de beviser, der for disse medlemsstaters vedkommende er omhandlet i bilag VI, punkt 6, for så vidt angår adgang til erhvervsmæssig virksomhed som læge på grunduddannelsesniveau eller speciallæge, som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, som tandlæge og specialtandlæge, og som dyrlæge, jordemoder og farmaceut for så vidt angår den virksomhed, der er omhandlet i artikel 45, stk. 2, og som arkitekt for så vidt angår den virksomhed, der er omhandlet i artikel 48, og udøvelse af disse former for virksomhed.

  Attestationen skal være ledsaget af et certifikat udstedt af de samme myndigheder, hvoraf det fremgår, at disse personer i løbet af de fem år, der går forud for certifikatets udstedelse, faktisk og retmæssigt på deres områder har udøvet de pågældende former for virksomhed i mindst tre på hinanden følgende år.«.

b) Følgende artikel indsættes:

  »Artikel 43b

  Erhvervede rettigheder for jordemødre finder ikke anvendelse på følgende kvalifikationer, der er erhvervet i Kroatien inden den 1. juli 2013: viša medicinska sestra ginekološko- opstetrickog smjera (gynækologisk-obstetrisk oversygeplejerske), medicinska sestra ginekološko-opstetrickog smjera (gynækologisk-obstetrisk sygeplejerske), viša medicinska sestra primaljskog smjera (jordemoderuddannet oversygeplejerske), medicinska sestra primaljskog smjera (jordemoderuddannet sygeplejerske), ginekološko-opstetricka primalja (gynækologisk-obstetrisk jordemoder) og primalja (jordemoder).«.



2. INTELLEKTUEL EJENDOMSRET

I. EF-VAREMÆRKER

32009 R 0207: Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (EUT L 78 af 24.3.2009, s. 1).

Artikel 165, stk. 1, affattes således:

»1. Fra tiltrædelsesdatoen for Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Kroatien, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet (i det følgende benævnt »ny(e) medlemsstat(er)«) udvides et EF-varemærke, der er registreret, eller som der er ansøgt om i medfør af denne forordning inden de respektive tiltrædelsesdatoer, til at gælde for disse medlemsstaters områder, så det kan have samme retsvirkning overalt i Fællesskabet.«.

II. SUPPLERENDE BESKYTTELSESCERTIFIKATER

1. 31996 R 1610: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1610/96 af 23. juli 1996 om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler (EFT L 198 af 8.8.1996, s.  30).

a) I artikel 19a tilføjes følgende litra:

  »m) For ethvert plantebeskyttelsesmiddel, der er beskyttet ved et gyldigt grundpatent, og for hvilket første tilladelse til markedsføring som plantebeskyttelsesmiddel er meddelt efter 1. januar 2003, kan der udstedes et certifikat i Kroatien, såfremt ansøgningen om et certifikat indgives inden seks måneder fra tiltrædelsesdatoen.«

b) Artikel 20, stk. 2, affattes således:

  »2. Denne forordning finder anvendelse for supplerende beskyttelsescertifikater udstedt i overensstemmelse med den nationale lovgivning i Den Tjekkiske Republik, Estland, Kroatien, Cypern, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet inden de respektive tiltrædelsesdatoer.«.



2. 32009 R 0469: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (EUT L 152 af 16.6.2009, s. 1).

a) I artikel 20 tilføjes følgende litra:

  »m) For ethvert lægemiddel, der er beskyttet ved et gyldigt grundpatent, og for hvilket første tilladelse til markedsføring som lægemiddel er meddelt efter 1. januar 2003, kan der udstedes et certifikat i Kroatien, såfremt ansøgningen om certifikatet indgives inden seks måneder fra tiltrædelsesdatoen.«

b) Artikel 21, stk. 2, affattes således:

  »2. Denne forordning finder anvendelse for supplerende beskyttelsescertifikater udstedt i overensstemmelse med den nationale lovgivning i Den Tjekkiske Republik, Estland, Kroatien, Cypern, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet inden de respektive tiltrædelsesdatoer.«.



III. EF-DESIGN

32002 R 0006: Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (EFT L 3 af 5.1.2002, s.  1).

Artikel 110a, stk. 1, affattes således:

»1. Fra tiltrædelsesdatoen for Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Kroatien, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet (i det følgende benævnt »ny(e) medlemsstat(er)«) udvides et EF-design, der er beskyttet, eller som der er ansøgt om i medfør af denne forordning inden de respektive tiltrædelsesdatoer, til at gælde for disse medlemsstaters områder, så det kan have samme retsvirkning overalt i Fællesskabet.«.

3. FINANSIELLE TJENESTEYDELSER

32006 L 0048: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) (EUT L 177 af 30.6.2006, s.  1).

I artikel 2 indsættes følgende efter angivelsen for Frankrig:

»- i Kroatien: »kreditne unije« og »Hrvatska banka za obnovu i razvitak»«.

4. LANDBRUG

1. 31991 R 1601: Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 af 10. juni 1991 om almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af aromatiserede vine, aromatiserede vinbaserede drikkevarer og aromatiserede cocktails af vinprodukter (EFT L 149 af 14.6.1991, s.  1).

I bilag II indsættes følgende efter den geografiske betegnelse »Nürnberger Glühwein«:

»Samoborski bermet«.

2. 32007 R 1234: Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s.  1).

a) I artikel 66 indsættes følgende stykke:

  »4a. For Kroatien etableres der en særlig omstruktureringsreserve, jf. punkt 2 i bilag IX. Denne reserve frigives fra den 1. april i det første kvoteår efter tiltrædelsen, hvis forbruget på bedrifter af mælk og mælkeprodukter i Kroatien er faldet i perioden 2008-2012.

  Kommissionen træffer beslutning om at frigive reserven og fordele den på kvoten for leverancer og direkte salg efter proceduren i artikel 195, stk. 2, på grundlag af vurderingen af en rapport, som Kroatien skal fremlægge inden den 31. december 2013. Rapporten skal indeholde en detaljeret redegørelse for den faktiske omstruktureringsproces' resultater og tendenser i Kroatiens mejerisektor og navnlig overgangen fra produktion til forbrug på bedrifter til produktion til markedet.«

b) I artikel 103k, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

  »Dette stykke finder ikke anvendelse på Kroatien for regnskabsåret 2013. Kroatien forelægger Kommissionen et udkast til et femårigt støtteprogram for programperioden 2014-2018.«

c) Bilag III, del II, punkt 13, affattes således:

  »13. »heltidsraffinaderier«: en produktionsenhed

  - hvis virksomhed udelukkende består i raffinering af importeret rårørsukker

  eller

  - som i produktionsåret 2004/05 raffinerede en mængde på mindst 15 000 t importeret rårørsukker. Ved anvendelsen af dette led fastsættes produktionsåret for Kroatiens vedkommende til året 2007/08.«

d) Bilag VI affattes således:



»BILAG VI

NATIONALE OG REGIONALE KVOTER

fra produktionsåret 2010/11

(tons)

Medlemsstat eller region
(1)
Sukker
(2)
Isoglucose
(3)
Inulinsirup
(4)
Belgien
676 235,0
114 580,2
0
Bulgarien
0
89 198,0
 
Den Tjekkiske Republik
372 459,3
  
Danmark
372 383,0
  
Tyskland
2 898 255,7
56 638,2
 
Irland
0
  
Grækenland
158 702,0
0
 
Spanien
498 480,2
53 810,2
 
Frankrig (hovedlandet)
3 004 811,15
 
0
De franske oversøiske departementer
432 220,05
  
Kroatien
192 877,0
  
Italien
508 379,0
32 492,5
 
Letland
0
  
Litauen
90 252,0
  
Ungarn
105 420,0
220 265,8
 
Nederlandene
804 888,0
0
0
Østrig
351 027,4
  
Polen
1 405 608,1
42 861,4
 
Portugal (hovedlandet)
0
12 500,0
 
Den selvstyrende region Azorerne
9 953,0
  
Rumænien
104 688,8
0
 
Slovenien
0
  
Slovakiet
112 319,5
68 094,5
 
Finland
80 999,0
0
 
Sverige
293 186,0
  
Det Forenede Kongerige
1 056 474,0
0
 
I ALT
13 529 618,20
690 440,8
0


«

e) I bilag IX, punkt 1, indsættes følgende efter angivelserne for Frankrig:



«
       
Medlemsstat
2008/09
2009/10
2010/11
2011/12
2012/13
2013/14
2014/15
Kroatien
     
765 000
765 000
       
«


f) I bilag IX, punkt 2, affattes tabellen således:



«
 
Medlemsstat
Tons
Bulgarien
39 180
Kroatien
15 000
Rumænien
188 400
 
«


g) I bilag X indsættes følgende efter angivelsen for Frankrig:



«
 
Kroatien
40,70
 
«


h) I bilag Xb tilføjes følgende tabel:



»i 1 000 EUR
     
Budgetår
2013
2014
2015
2016
Fra og med 2017
HR
0
11 885
11 885
11 885
10 832
        
«


i) Følgende litra tilføjes i tillægget til bilag XIb, punkt 2:

  »h) i Kroatien: vindyrkningsarealerne i følgende områder: Moslavina, Prigorje-Bilogora, Plešivica, Pokuplje og Zagorje-Medimurje.«



j) Følgende litra tilføjes i tillægget til bilag XIb, punkt 3:

  »h) i Kroatien: vindyrkningsarealerne i følgende områder: Hrvatsko Podunavlje og Slavonija.«



k) Følgende litra tilføjes i tillægget til bilag XIb, punkt 4:

  »g) i Kroatien: vindyrkningsarealerne i følgende områder: Hrvatska Istra, Hrvatsko primorje, Dalmatinska zagora, Sjeverna Dalmacija og Srednja i Južna Dalmacija.«.



3. 32008 R 0110: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 (EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16).

a) I artikel 20 tilføjes følgende stykke:

  »4. Den i stk. 1 omhandlede frist for forelæggelse af teknisk dokumentation finder også anvendelse på Kroatiens geografiske betegnelser opregnet i bilag III.«

b) I bilag III, punkt 9, indsættes følgende geografiske betegnelser:



«
  
 
Hrvatska loza
Kroatien
 
Hrvatska stara šljivovica
Kroatien
 
Slavonska šljivovica
Kroatien
  
«


c) I bilag III, punkt 32, tilføjes følgende geografiske betegnelse:



«
  
 
Hrvatski pelinkovac
Kroatien
  
«


d) I bilag III indsættes følgende punkt:



«
  
39. Maraschino/
Marrasquino/
Maraskino
Zadarski maraschino
Kroatien
  
«


e) I bilag III under varekategorien »Anden spiritus« indsættes følgende geografiske betegnelse:



«
  
 
Hrvatska travarica
Kroatien
  
«


4. 32009 R 0073: Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30 af 31.1.2009, s.  16).

a) Artikel 2, litra g), affattes således:

  »g) »nye medlemsstater«: Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Kroatien, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet.«



b) Artikel 6, stk. 2, første afsnit, affattes således:

  »2. De medlemsstater, der ikke er nye medlemsstater, sikrer, at arealer, der var permanente græsarealer på datoen for ansøgningerne om arealstøtte for 2003, forbliver permanente græsarealer. De nye medlemsstater, bortset fra Bulgarien, Kroatien og Rumænien, sikrer, at arealer, der var permanente græsarealer den 1. maj 2004, forbliver permanente græsarealer. Bulgarien og Rumænien sikrer, at arealer, der var permanente græsarealer den 1. januar 2007, forbliver permanente græsarealer. Kroatien sikrer, at arealer, der var permanente græsarealer den 1. juli 2013, forbliver permanente græsarealer.«



c) Artikel 33, stk. 1, litra b), nr. iv), affattes således:

  »iv) i medfør af artikel 47, stk. 2, artikel 57a, artikel 59, artikel 64, stk. 2, tredje afsnit, artikel 65 og artikel 68, stk. 4, litra c).«



d) I artikel 51, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

  »Kroatien kan beslutte at gøre brug af mulighederne i denne forordnings artikel 52 og artikel 53, stk. 1. Nævnte beslutning skal meddeles Kommissionen senest den 15. juli 2013.«



e) I artikel 51, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

  »Uanset andet afsnit fastsættes dette loft for Kroatiens vedkommende på grundlag af de nationale lofter i artikel 104, stk. 4, og artikel 112, stk. 5, for så vidt angår betalinger for henholdsvis fåre- og gedekød og oksekød som omhandlet i artikel 52 og 53, under hensyn til planen for indførelse af direkte betalinger i artikel 121.«



f) I artikel 52 indsættes følgende stykke efter stk. 1:

  »Uanset stk. 1 kan Kroatien tilbageholde op til 50 % af det beløb, der fremkommer ved loftet i denne forordnings artikel 51, stk. 2, tredje afsnit, med henblik på hvert år at yde supplerende betaling til landbrugerne.«



g) I artikel 53, stk. 1, indsættes følgende afsnit efter første afsnit:

  »Uanset første afsnit kan Kroatien tilbageholde hele eller en del af det beløb, der fremkommer ved loftet i denne forordnings artikel 51, stk. 2, tredje afsnit, med henblik på hvert år at yde supplerende betaling til landbrugerne.«



h) Titlen på kapitel 3 i afsnit III affattes således:

  »Gennemførelse i de nye medlemsstater, der har anvendt den generelle arealbetalingsordning, og i Kroatien«



i) Titlen på artikel 55 affattes således:

  »Indførelse af enkeltbetalingsordningen i de medlemsstater, der har anvendt den generelle arealbetalingsordning, og i Kroatien«



j) Artikel 55, stk. 1, første afsnit, affattes således:

  »1. Medmindre andet er fastsat i dette kapitel, finder dette afsnit anvendelse på de nye medlemsstater, der har anvendt den generelle arealbetalingsordning, jf. afsnit V, kapitel 2, og på Kroatien.«



k) I artikel 57, stk. 1, tilføjes følgende punktum:

  »For Kroatien må denne nedsættelse ikke overstige 20 % af det årlige loft, jf. bilag VIII, tabel 3.«



l) I artikel 57, stk. 3, tilføjes følgende punktummer:

  »I Kroatien skal anvendelsen af den nationale reserve godkendes af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt uden bistand fra den i artikel 141 omhandlede komité. Kommissionen undersøger navnlig etableringen af eventuelle nationale direkte betalingsordninger, der finder anvendelse før tiltrædelsesdatoen, og betingelserne for deres anvendelse. Kroatien skal sende anmodningen om godkendelse af den nationale reserve til Kommissionen senest den 15. juli 2013.«



m) Følgende artikel indsættes:

  »Artikel 57aSærlig national minerydningsreserve i Kroatien

  1. Kroatien opretter en særlig national minerydningsreserve, der anvendes med henblik på i en periode på ti år efter tiltrædelsen og efter objektive kriterier og på en måde, så der sikres ligebehandling af landbrugerne, og så markeds- og konkurrenceforvridning undgås, at tildele betalingsrettigheder til landbrugere med mineryddet jord, der igen er taget i brug til landbrugsaktiviteter.

  2. Jord, der er berettiget til tildeling af betalingsrettigheder i henhold til denne artikel, er ikke berettiget til tildeling af betalingsrettigheder i henhold til artikel 59 og 61.

  3. Værdien af betalingsrettigheder i henhold til denne artikel må ikke overstige værdien af betalingsrettigheder efter henholdsvis artikel 59 og 61.

  4. De maksimumsbeløb, der kan tildeles den særlige nationale minerydningsreserve, er 9 600 000 EUR og er omfattet af planen for indførelse af direkte betalinger i artikel 121. De årlige maksimumsbeløb er som følger:



(1 000 EUR)
Kroatien
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Maksimumsbeløb til den særlige nationale minerydningsreserve
?
2 400
?
2 880
?
3 360
?
3 840
?
4 800
?
5 760
?
6 720
?
7 680
?
8 640
?
9 600


  5. I det første år af enkeltbetalingsordningens gennemførelse tildeler Kroatien betalingsrettigheder til landbrugere på grundlag af den jord, der er blevet mineryddet og anmeldt af landbrugere i støtteansøgningerne i det første år af enkeltbetalingsordningens gennemførelse, og som igen er taget i brug til landbrugsaktiviteter mellem den 1. januar 2005 og den 31. december 2012.

  6. For årene 2013-2022 tildeles betalingsrettigheder til landbrugere på grundlag af den mineryddede jord, som landbrugerne har anmeldt i det pågældende år på betingelse af, at denne jord igen blev taget i brug til landbrugsaktiviteter i løbet af det foregående kalenderår, og at dette er meddelt Kommissionen i henhold til stk. 9.

  7. For at sikre en korrekt anvendelse af Unionens støttemidler ændrer Kommissionen efter proceduren i artikel 141, stk. 2, loftet i tabel 3 i bilag VIII for at tilføje de beløb, der er tildelt fra den særlige nationale minerydningsreserve senest den 31. december 2022.

  8. Jord, der anmeldes med henblik på denne artikel, skal være i overensstemmelse med definitionen på støtteberettiget hektar i artikel 34, stk. 2.

  9. Senest den 15. juli 2013 underretter Kroatien Kommissionen om støtteberettiget jord i henhold til stk. 5 med angivelse af både jord, der er berettiget til støtteniveauerne i artikel 59, og jord, der er berettiget til støtteniveauerne i artikel 61. Denne underretning skal også indeholde oplysninger om de tilhørende budgetrammer og om uudnyttede beløb. Fra og med 2014 sendes senest den 31. januar hvert år en meddelelse til Kommissionen, der indeholder de samme oplysninger og omfatter det foregående kalenderår, om de arealer, der igen er taget i brug til landbrugsaktiviteter og de tilhørende budgetrammer.

  10. Senest den 31. december 2012 identificeres mineret og mineryddet jord, som landbrugere kan modtage betalingsrettigheder for fra denne særlige nationale minerydningsreserve, i det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, der er oprettet i overensstemmelse med afsnit II, kapitel 4.«



n) I artikel 59 tilføjes følgende stykke:

  »4. Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 141, stk. 2, bestemmelser om den første tildeling af betalingsrettigheder i Kroatien.«



o) I artikel 61 tilføjes følgende stykke:

  »For Kroatien er den i stk. 1, litra a) og b) nævnte dato den 30. juni 2011.«



p) I artikel 69, stk. 1, første afsnit, tilføjes følgende:

  »Kroatien kan senest på tiltrædelsesdatoen beslutte fra det første år, enkeltbetalingsordningen gennemføres, jf. artikel 59, stk. 2, at anvende op til 10 % af det nationale loft, der er omhandlet i artikel 40, jf. tabel 3 i bilag VIII.«



q) I artikel 69, stk. 9, første afsnit, indsættes følgende litra efter litra a):

  »aa) specificeret for 2022 for så vidt angår Kroatien«.



r) Artikel 104, stk. 4, affattes således:

  »4. Følgende nationale lofter finder anvendelse:



Medlemsstater
Nationalt loft
Bulgarien
2 058 483
Den Tjekkiske Republik
66 733
Danmark
104 000
Estland
48 000
Spanien
19 580 000
Frankrig
7 842 000
Kroatien
542 651
Cypern
472 401
Letland
18 437
Litauen
17 304
Ungarn
1 146 000
Polen
335 880
Portugal
2 690 000
Rumænien
5 880 620
Slovenien
84 909
Slovakiet
305 756
Finland
80 000
I alt
41 273 174
 
«


s) I artikel 112, stk. 5, indsættes følgende efter angivelsen for Frankrig:



«
 
Kroatien
105 270
 
«


t) Artikel 121 affattes således:

  »Artikel 121

  Indførelse af direkte betalinger

  I de nye medlemsstater undtagen Bulgarien, Kroatien og Rumænien indføres der direkte betalinger efter følgende plan for stigninger udtrykt i procent af det dengang gældende niveau for disse betalinger i de medlemsstater, der ikke er nye medlemsstater:

  - 60 % i 2009

  - 70 % i 2010

  - 80 % i 2011

  - 90 % i 2012

  - 100 % fra 2013.

  I Bulgarien og Rumænien indføres der direkte betalinger efter følgende plan for stigninger udtrykt i procent af det dengang gældende niveau for disse betalinger i de medlemsstater, der ikke er nye medlemsstater:

  - 35 % i 2009

  - 40 % i 2010

  - 50 % i 2011

  - 60 % i 2012

  - 70 % i 2013

  - 80 % i 2014

  - 90 % i 2015

  - 100 % fra 2016.

  I Kroatien indføres der direkte betalinger efter følgende plan for stigninger udtrykt i procent af det dengang gældende niveau for disse betalinger i de medlemsstater, der ikke er nye medlemsstater:

  - 25 % i 2013

  - 30 % i 2014

  - 35 % i 2015

  - 40 % i 2016

  - 50 % i 2017

  - 60 % i 2018

  - 70 % i 2019

  - 80 % i 2020

  - 90 % i 2021

  - 100 % fra 2022.«



u) I artikel 132, stk. 2, indsættes følgende afsnit efter andet afsnit:

  »Uanset første afsnit, litra a) og b) har Kroatien mulighed for at supplere de direkte betalinger op til 100 % af det gældende niveau i de medlemsstater, der ikke er nye medlemsstater.«



v) I bilag VII indsættes følgende efter angivelserne for Frankrig:



«
  
Kroatien
100
1
  
«


w) I bilag VIII tilføjes følgende tabel:



»Tabel 3(*)
Medlemsstat
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Kroatien
93 250
111 900
130 550
149 200
186 500
223 800
261 100
298 400
335 700
373 000
(*) Lofter beregnet under hensyntagen til planen for stigninger, jf. artikel 121.«


5. FISKERI

1. 32002 R 2371: Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59).

I bilag I tilføjes følgende dele:

»11. KROATIENS KYSTFARVANDE*

Geografisk område
Medlemsstat
Art
Mængde eller særlige karakteristika
12 sømil begrænset til det område under Kroatiens suverænitet, der ligger nord for 45 grader 10 minutter nordlig bredde langs Istriens vestlige kyst, fra den ydre grænse for Kroatiens territorialfarvand, hvor denne breddegrad rammer landjorden på Istriens vestlige kyst (Kap Grgatov rt Funtana)
Slovenien
Demersale og små pelagiske arter, herunder sardin og ansjos
100 tons for højst 25 fiskerfartøjer, herunder 5 fiskerfartøjer med trawl
* Ovennævnte ordning finder anvendelse fra tidspunktet for den fulde gennemførelse af den voldgiftskendelse, der følger af voldgiftsaftalen mellem Republikken Sloveniens regering og Republikken Kroatiens regering, der blev undertegnet den 4. november 2009 i Stockholm.


12. SLOVENIENS KYSTFARVANDE*

Geografisk område
Medlemsstat
Art
Mængde eller særlige karakteristika
12 sømil begrænset til det område under Sloveniens suverænitet, der ligger nord for 45 grader 10 minutter nordlig bredde langs Istriens vestlige kyst, fra den ydre grænse for Kroatiens territorialfarvand, hvor denne breddegrad rammer landjorden på Istriens vestlige kyst (Kap Grgatov rt Funtana)
Kroatien
Demersale og små pelagiske arter, herunder sardin og ansjos
100 tons for højst 25 fiskerfartøjer, herunder 5 fiskerfartøjer med trawl
* Ovennævnte ordning finder anvendelse fra tidspunktet for den fulde gennemførelse af den voldgiftskendelse, der følger af voldgiftsaftalen mellem Republikken Sloveniens regering og Republikken Kroatiens regering, der blev undertegnet den 4. november 2009 i Stockholm.«


2. 32006 R 1198: Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (EUT L 223 af 15.8.2006, s. 1).

a) I artikel 27 tilføjes følgende stykke:

  »5. EFF kan bidrage til finansieringen af en ordning med individuelle præmier til fiskere, der bliver omfattet af adgangsordningen i bilag I, del 11, i forordning (EF) nr. 2371/2002, som ændret ved tiltrædelsesakten for Kroatien. Ordningen kan kun anvendes i perioden 2014-2015 eller indtil datoen for den fulde gennemførelse af den voldgiftskendelse, der følger af voldgiftsaftalen mellem Republikken Sloveniens regering og Republikken Kroatiens regering, der blev undertegnet den 4. november 2009 i Stockholm, hvis den ligger før.«



b) Artikel 29, stk. 3, affattes således:

  »3. Uanset stk. 2 kan der ydes støtte til alle virksomheder i regionerne i EU's yderste periferi, på perifere græske øer og på de kroatiske øer Dugi otok, Vis, Mljet og Lastovo.«



c) Artikel 35, stk. 4, affattes således:

  »4. Uanset stk. 3 kan der ydes støtte til alle virksomheder i regionerne i EU's yderste periferi, på perifere græske øer og på de kroatiske øer Dugi otok, Vis, Mljet og Lastovo.«



d) Artikel 53, stk. 9, første afsnit, affattes således:

  »9. Når EFF finansierer aktiviteter på de perifere græske øer, der er ugunstigt stillet på grund af deres afsides beliggenhed, i regioner i EU's yderste periferi og på de kroatiske øer Dugi otok, Vis, Mljet og Lastovo, forhøjes loftet for EFF's tilskud til hver prioriteret akse med op til 10 procentpoint i regioner, der er støtteberettiget efter konvergensmålet, og med op til 35 procentpoint i regioner, der ikke er støtteberettiget efter konvergensmålet.«



e) I bilag II, litra a), affattes tabellen således:



     
«
Gruppe 1
Gruppe 2
Gruppe 3
Gruppe 4
Regioner, der er omfattet af konvergensmålet, perifere græske øer og de kroatiske øer Dugi otok, Vis, Mljet og Lastovo
A = 100 %
B = 0 %
A = 40 %
B = 60 % (*) (**)
A = 80 %
B = 20 %
A = 60 %
B = 40 % (***)
Regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet
A = 100 %
B = 0 %
A = 40 %
B = 60 % (*) (**)
A = 60 %
B = 40 %
A = 40 %
B = 60 % (***)
Regioner i EU's yderste periferi
A = 100 %
B = 0 %
A = 50 %
B = 50 % (*) (**)
A = 80 %
B = 20 %
A = 75 %
B = 25 %
(*) For aktiviteter i henhold til artikel 25, stk. 3, forhøjes B-satserne for gruppe 2 med 20 procentpoint. A-satserne nedsættes tilsvarende.
(**) For aktiviteter i henhold til artikel 26, stk. 2, (investeringer om bord på fiskerfartøjer som omhandlet i artikel 25 i forbindelse med kystfiskeri af mindre omfang) kan B-satserne for gruppe 2 nedsættes med 20 procentpoint. A-satserne forhøjes tilsvarende.
(***) For aktiviteter i henhold til artikel 29 og 35, som iværksættes af virksomheder med færre end 750 ansatte eller med en omsætning på under 200 mio. EUR, som ikke er omfattet af definitionen i artikel 3, litra f), forhøjes B-satserne i de regioner, der er omfattet af konvergensmålet, bortset fra de perifere græske øer og de kroatiske øer Dugu otok, Vis, Mljet og Lastovo, med 30 procentpoint og i de regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet, med 20 procentpoint. A-satserne nedsættes tilsvarende.«


f) Bilag II, litra a), andet afsnit under overskriften »Gruppe 2«, affattes således:

  »Som følge af anvendelsen af (*) og (**) er B-satserne for gruppe 2, hvor EFF finansierer aktiviteter omhandlet i artikel 25, stk. 3, til fordel for kystfiskeri af mindre omfang:

  - lig med eller højere end 60 procentpoint (B = 60 %) for de regioner, der er omfattet af konvergensmålet, perifere græske øer, de kroatiske øer Dugi otok, Vis, Mljet og Lastovo, og de regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet,

  samt

  - lig med eller højere end 50 procentpoint (B = 50 %) for regionerne i EU's yderste periferi.«.



6. FISKALE BESTEMMELSER

1. 32006 L 0112: Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

I artikel 287 tilføjes følgende nummer:

»19) Kroatien: 35 000 EUR.«

2. 32008 L 0118: Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 12).

Artikel 46, stk. 3, affattes således:

»3. Med forbehold af artikel 32 kan medlemsstater, der ikke er omhandlet i artikel 2, stk. 2, tredje og fjerde afsnit, i Rådets direktiv 92/79/EØF for så vidt angår cigaretter, som kan indføres på deres område uden yderligere betaling af punktafgifter, fra den 1. januar 2014 anvende en mængdebegrænsning på mindst 300 stk. for så vidt angår cigaretter, der er indført fra en medlemsstat, der i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, tredje og fjerde afsnit, i det pågældende direktiv anvender lavere punktafgifter end dem, der følger af artikel 2, stk. 2, første afsnit, i nævnte direktiv.

Medlemsstater, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, tredje og fjerde afsnit, i direktiv 92/79/EØF, og som opkræver en punktafgift på mindst 77 EUR pr. 1000 stk. cigaretter uanset den vejede gennemsnitlige detailsalgspris, kan fra den 1. januar 2014 anvende en mængdebegrænsning på mindst 300 stk. for så vidt angår cigaretter, der er indført på deres område uden yderligere betaling af punktafgifter fra en medlemsstat, der anvender en lavere punktafgift i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, tredje afsnit, i det pågældende direktiv.

Medlemsstater, der anvender en mængdebegrænsning i overensstemmelse med dette stykkes første og andet afsnit, underretter Kommissionen herom. De kan foretage den nødvendige kontrol, forudsat at det ikke berører det indre markeds funktion.«

7. REGIONALPOLITIK OG SAMORDNING AF STRUKTURINSTRUMENTER

1. 32006 R 1083: Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (EUT L 210 af 31.7.2006, s.  25).

a) I artikel 15, stk. 4, tilføjes følgende punktum til andet afsnit:

  »For så vidt angår Kroatien er datoen for denne kontrol den 31. december 2017.«



b) Artikel 18, stk. 1, første afsnit, affattes således:

  »1. De midler, der er til rådighed til fondenes forpligtelser i perioden 2007-2013, er på 308 417 037 817 EUR i 2004-priser med den årlige fordeling, der er vist i bilag I.«



c) Artikel 19 affattes således:

  »Artikel 19

  Midler til konvergensmålet

  De samlede midler til konvergensmålet udgør 81,56 % af midlerne i artikel 18, stk. 1 (dvs. i alt 251 529 800 379 EUR), og fordeles mellem de forskellige komponenter som følger:

  a) 70,50 % (dvs. i alt 177 324 921 223 EUR) til finansieringen i artikel 5, stk. 1, idet den berettigede befolkning, den regionale velstand, den nationale velstand og arbejdsløsheden anvendes som kriterier ved beregningen af den vejledende fordeling mellem medlemsstaterne

  b) 4,98 % (dvs. i alt 12 521 289 405 EUR) til den særlige overgangsstøtte i artikel 8, stk. 1, idet den berettigede befolkning, den regionale velstand, den nationale velstand og arbejdsløsheden anvendes som kriterier ved beregningen af den vejledende fordeling mellem medlemsstaterne

  c) 23,23 % (dvs. i alt 58 433 589 750 EUR) til finansieringen i artikel 5, stk. 2, idet befolkningen, den nationale velstand og arealet anvendes som kriterier ved beregningen af den vejledende fordeling mellem medlemsstaterne

  d) 1,29 % (dvs. i alt 3 250 000 000 EUR) til den særlige overgangsstøtte i artikel 8, stk. 3.«



d) Artikel 20, indledningen, affattes således:

  »De samlede midler til målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse udgør 15,93 % af midlerne i artikel 18, stk. 1 (dvs. i alt 49 127 784 318 EUR) og fordeles mellem de forskellige komponenter som følger:«

e) Artikel 21, stk. 1 og 2, affattes således:

  »1. De samlede midler til målet om europæisk territorialt samarbejde udgør 2,52 % af midlerne i artikel 18, stk. 1 (dvs. i alt 7 759 453 120 EUR) og fordeles efter fradrag af beløbet i punkt 22 i bilag II mellem de forskellige komponenter som følger:

  a) 73,86 % (dvs. i alt 5 583 386 893 EUR) til finansiering af grænseoverskridende samarbejde som omhandlet i artikel 7, stk. 1, idet den berettigede befolkning anvendes som kriterium ved beregningen af den vejledende fordeling mellem medlemsstaterne

  b) 20,95 % (dvs. i alt 1 583 594 654 EUR) til finansiering af grænseoverskridende samarbejde som omhandlet i artikel 7, stk. 2, idet den berettigede befolkning anvendes som kriterium ved beregningen af den vejledende fordeling mellem medlemsstaterne

  c) 5,19 % (dvs. i alt 392 471 574 EUR) til finansiering af det interregionale samarbejde, samarbejdsnetværk og udveksling af erfaringer som omhandlet i artikel 7, stk. 3.



2. EFRU's bidrag til de grænseoverskridende programmer og programmer vedrørende havområder under det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument samt til de grænseoverskridende programmer under instrumentet vedrørende førtiltrædelsesbistand i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 fastsættes til 817 691 234 EUR på grundlag af oplysningerne fra hver enkelt berørt medlemsstat fratrukket deres tildeling i henhold til stk. 1, litra a). Disse bidrag fra EFRU reallokeres ikke mellem de berørte medlemsstater.«

f) I artikel 22 tilføjes følgende stykke:

  »Uanset stk. 1 kan Kroatien fordele sin finansielle tildeling under målet om europæisk territorialt samarbejde mellem de tre komponenter, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1, litra a), b) og c), for at opnå et højt niveau af effektivitet og forenkling.«



g) Artikel 23 affattes således:

  »Artikel 23

  Midler til resultatsreserven

  3 % af midlerne i artikel 19, litra a) og b), og artikel 20 kan fordeles af medlemsstaterne med undtagelse af Kroatien i overensstemmelse med artikel 50.«



h) I artikel 28 foretages følgende ændringer:

  i) I stk. 1 indsættes følgende afsnit efter første afsnit:

  »For så vidt angår Kroatien dækker den nationale strategiske referenceramme perioden fra tiltrædelsesdatoen til den 31. december 2013.«

  ii) I stk. 2 indsættes følgende afsnit efter første afsnit:

  »Kroatien sender sin nationale strategiske referenceramme til Kommissionen inden for tre måneder fra tiltrædelsesdatoen.«



i) I artikel 29 tilføjes følgende stykke:

  »5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på Kroatien.«



j) I artikel 32, stk. 3, tilføjes følgende afsnit:

  »For så vidt angår Kroatien vedtager Kommissionen afgørelsen om godkendelse af et operationelt program, der skal finansieres i programmeringsperioden 2007-2013, senest den 31. december 2013. Kroatien tager i det operationelle program eventuelle bemærkninger, som Kommissionen har fremsat, i betragtning og forelægger Kommissionen det senest tre måneder fra tiltrædelsesdatoen.«

k) I artikel 33, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

  »For så vidt angår Kroatien kan operationelle programmer, der er vedtaget inden tiltrædelsesdatoen, revideres udelukkende med henblik på en bedre tilpasning til denne forordning.«

l) I artikel 49, stk. 3, tilføjes følgende afsnit:

  »For så vidt angår Kroatiens operationelle programmer skal den efterfølgende evaluering være afsluttet den 31. december 2016.«

m) Følgende artikel indsættes:

  »Artikel 51a

  Artikel 50 og 51 finder ikke anvendelse på Kroatien.«

n) Artikel 53, stk. 3, affattes således:

  »3. For operationelle programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde, hvor mindst én deltager er blandt de medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNP pr. indbygger i perioden 2001-2003 var under 85 % af gennemsnittet i EU-25 i den samme periode, eller for sådanne programmer, som Kroatien deltager i, må bidraget fra EFRU ikke overstige 85 % af de samlede støtteberettigede udgifter. For alle andre operationelle programmer må bidraget fra EFRU ikke overstige 75 % af de støtteberettigede udgifter, der medfinansieres af EFRU.«

o) I artikel 56, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

  »For så vidt angår Kroatien er udgifter berettigede til bidrag fra fondene mellem begyndelsesdatoen for udgifternes støtteberettigelse som fastsat i overensstemmelse med de instrumenter, der er vedtaget i henhold til forordning (EF) nr. 1085/2006, og den 31. december 2016. For operationelle programmer, der er vedtaget efter tiltrædelsen, er udgifter dog berettigede til bidrag fra fondene fra tiltrædelsesdatoen, medmindre der er angivet en senere dato i afgørelsen om det pågældende operationelle program.«

p) I artikel 56, stk. 3, tilføjes følgende afsnit:

  »Uanset de specifikke bestemmelser om støtteberettigelse i artikel 105a finder de kriterier, der er fastsat af overvågningsudvalget for Kroatiens operationelle programmer, ikke anvendelse på operationer, for hvilke beslutningen om godkendelse er blevet vedtaget inden tiltrædelsesdatoen, og som har været en del af de instrumenter, der er vedtaget i henhold til forordning (EF) nr. 1085/2006.«

q) I artikel 62, stk. 1, foretages følgende ændringer:

  i) I litra c) indsættes følgende afsnit efter første afsnit:

  »For så vidt angår Kroatien forelægger revisionsmyndigheden for et operationelt program en ajourføring af den årlige revisionsarbejdsplan, jf. artikel 29, stk. 2, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 718/2007 af 12. juni 2007 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa)*, for Kommissionen inden for tre måneder fra tiltrædelsesdatoen.

  ii) I litra d), nr. i), tilføjes følgende afsnit:



  »For så vidt angår Kroatien forelægges den første årlige kontrolrapport, der omfatter perioden 1. oktober 2012 til 30. juni 2013, senest den 31. december 2013. De følgende rapporter, der omfatter perioderne 1. juli 2013 til 30. juni 2014, 1. juli 2014 til 30. juni 2015 og 1. juli 2015 til 30. juni 2016, forelægges for Kommissionen senest henholdsvis den 31. december 2014, den 31. december 2015 og den 31. december 2016. Oplysningerne om de revisioner, der udføres efter den 1. juli 2016, vil blive medtaget i den endelige kontrolrapport, der skal understøtte den erklæring om afslutning, der er omhandlet i litra e).«

  iii) I litra e) tilføjes følgende afsnit:

  »For så vidt angår Kroatien forelægges en erklæring om afslutning, støttet af den endelige kontrolrapport, for Kommissionen senest den 31. marts 2018.«

r) I artikel 67, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

  »For så vidt angår Kroatien fremsender forvaltningsmyndigheden en endelig rapport om gennemførelsen af det operationelle program senest den 31. marts 2018.«

s) I artikel 71 foretages følgende ændringer:

  i) Følgende stykke indsættes:

  »1a. Uanset stk. 1 forelægger Kroatien en beskrivelse af systemerne, der omfatter elementerne i stk. 1, litra a) og b), for Kommissionen så hurtigt som muligt efter tiltrædelsesdatoen, eller senest inden Kommissionen har foretaget nogen betaling.«

  ii) Følgende stykke indsættes:

  »2a. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for Kroatien. Rapporten i stk. 2, første afsnit anses for at være accepteret på samme betingelser som dem, der er fastsat i stk. 2, andet afsnit. Denne accept er imidlertid en betingelse for det forfinansieringsbeløb, der er omhandlet i artikel 82.«

t) I artikel 75 indsættes følgende stykke:

  »1a. For så vidt angår Kroatien indgås de respektive budgetforpligtelser fra EFRU, Samhørighedsfonden og ESF for 2013 på grundlag af den beslutning, der er nævnt i artikel 28, stk. 3, inden Kommissionen træffer afgørelse om revision af et vedtaget operationelt program. Den beslutning, der er nævnt i artikel 28, stk. 3, udgør en finansieringsafgørelse, jf. artikel 75 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, for så vidt angår budgetforpligtelser til fordel for Kroatien.«

u) I artikel 78, stk. 2, litra c), tilføjes følgende punktum:

  »For så vidt angår Kroatien modsvares de af udgifter afholdt af modtagerne i forbindelse med projektets gennemførelse og understøttes af kvitterede fakturaer eller regnskabsbilag med tilsvarende bevisværdi senest tre år efter det år, hvor forskuddet er udbetalt, dog senest den 31. december 2016; i modsat fald korrigeres den efterfølgende udgiftsoversigt i overensstemmelse hermed.«

v) I artikel 82 indsættes følgende stykke:

  »1a. For så vidt angår Kroatien udbetales efter accepten af rapporten som omhandlet i artikel 71, stk. 2a, og efter de respektive budgetforpligtelser som omhandlet i artikel 75, stk. 1a, ét forfinansieringsbeløb for resten af perioden 2007-2013 i en enkelt tranche, der udgør 30 % af bidraget fra strukturfondene og 40 % af bidraget fra Samhørighedsfonden til det operationelle program.«

w) I artikel 89, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

  »For så vidt angår Kroatien sendes der en betalingsanmodning, der består af dokumenterne i litra a), nr. i), ii) og iii), senest den 31. marts 2018.«

x) I artikel 93 indsættes følgende stykke:

  »3a. Uanset stk. 1, 2 og 3 anvender Kommissionen for så vidt angår Kroatien frigørelsesmekanismen i stk. 1 således:

  i) fristen for den åbne del af forpligtelserne for 2010 er den 31. december 2013

  ii) fristen for den åbne del af forpligtelserne for 2011 er den 31. december 2014

  iii) fristen for den åbne del af forpligtelserne for 2012 er den 31. december 2015

  iv) den del af forpligtelserne for 2013, som stadig er åben den 31. december 2016, frigøres automatisk, hvis Kommissionen ikke har modtaget nogen betalingsanmodning herfor, som kan godtages, senest den 31. marts 2018.«

y) I artikel 95 indsættes følgende stykke efter andet stykke:

  »Uanset første og andet stykke afbrydes fristerne i artikel 93, stk. 3a, for så vidt angår Kroatien på de betingelser, der er fastsat i denne artikels første stykke, som gælder for beløbet med tilknytning til de pågældende operationer.«

z) I artikel 98, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

  »For så vidt angår Kroatien kan de fondsmidler, der frigøres på denne måde, genanvendes af Kroatien indtil den 31. december 2016.«

za) Følgende artikel indsættes:

  »Artikel 105a

  Specifikke bestemmelser efter Kroatiens tiltrædelse

  1. Programmer og større projekter, som på datoen for Kroatiens tiltrædelse er blevet godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1085/2006, og som ikke er blevet gennemført på denne dato, anses for at være godkendt af Kommissionen i henhold til denne forordning, med undtagelse af de programmer, der er godkendt under de komponenter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a) og e) i forordning (EF) nr. 1085/2006.

  Endvidere udelukkes følgende programmer, der er omfattet af komponenten som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b) i forordning (EF) nr. 1085/2006:

  a) »IPA's program for grænseoverskridende samarbejde på tværs af Adriaterhavet«

  b) det grænseoverskridende program »Kroatien - Bosnien-Hercegovina«

  c) det grænseoverskridende program »Kroatien - Montenegro«

  d) det grænseoverskridende program »Kroatien - Serbien«.

  Med forbehold af stk. 2-7 finder bestemmelserne om gennemførelse af operationer og større projekter, der er godkendt i henhold til denne forordning, anvendelse på de nævnte operationer og større projekter.

  2. Alle indkøbsprocedurer vedrørende operationer under programmerne eller vedrørende de i stk. 1 omhandlede større projekter, som på tiltrædelsesdatoen allerede har været genstand for et udbud, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, gennemføres efter reglerne i dette udbud. Artikel 165 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 finder ikke anvendelse.

  Alle indkøbsprocedurer vedrørende operationer under programmerne eller vedrørende de i stk. 1 omhandlede større projekter, som på tiltrædelsesdatoen endnu ikke har været genstand for et udbud, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, gennemføres i overensstemmelse med traktaterne eller de retsakter, der er vedtaget i henhold til traktaterne, samt artikel 9 i denne forordning.

  Andre operationer end dem, der er omhandlet i første og andet afsnit, og i forbindelse med hvilke der er indkaldt forslag i overensstemmelse med artikel 158 i Kommissionens forordning (EF) nr. 718/2007, eller i forbindelse med hvilke der er indgivet ansøgning til de kompetente myndigheder inden tiltrædelsesdatoen, og i forbindelse med hvilke indgåelsen af kontrakter først kunne afsluttes efter denne dato, gennemføres i overensstemmelse med de betingelser og regler om støtteberettigelse, der er offentliggjort i den pågældende indkaldelse af forslag, eller som på forhånd er meddelt potentielle støttemodtagere.

  3. Betalinger, som Kommissionen har foretaget i henhold til de i stk. 1 omhandlede programmer, betragtes som bidrag fra fondene i henhold til denne forordning og falder ind under den første åbne forpligtelse, herunder IPA-forpligtelser.

  Den del af Kommissionens forpligtelser i henhold til de i stk. 1 omhandlede programmer, som stadig er åben på tiltrædelsesdatoen, er omfattet af denne forordning fra tiltrædelsesdatoen.

  4. Med hensyn til de operationer, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1085/2006, og som er blevet godkendt, eller for hvilke de respektive tilskudsaftaler med slutmodtagerne blev undertegnet før tiltrædelsesdatoen, finder reglerne om udgifters støtteberettigelse i henhold til eller baseret på Kommissionens forordning (EF) nr. 718/2007 fortsat anvendelse, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, som Kommissionen skal træffe afgørelse om på Kroatiens anmodning.

  Den regel om støtteberettigelse, der er fastsat i første afsnit, finder også anvendelse på de i stk. 1 omhandlede større projekter, for hvilke de bilaterale projektaftaler blev undertegnet før tiltrædelsesdatoen.

  5. For så vidt angår Kroatien opfattes enhver henvisning til fondene som defineret i artikel 1, stk. 2, således, at de også omfatter instrumentet til førtiltrædelsesbistand som oprettet ved forordning (EF) nr. 1085/2006.

  6. Specifikke frister for Kroatien gælder også for følgende grænseoverskridende programmer, der er omfattet af komponenten som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1085/2006, og som Kroatien deltager i:

  a) det grænseoverskridende program »Ungarn - Kroatien« og

  b) det grænseoverskridende program »Slovenien - Kroatien«.

  Specifikke frister for Kroatien i henhold til denne forordning gælder ikke for operationelle programmer i forbindelse med de transnationale og interregionale komponenter under målet om europæisk territorialt samarbejde, som Kroatien deltager i.

  7. Hvis der er behov for foranstaltninger for at lette Kroatiens overgang fra førtiltrædelsesordningen til den ordning, som følger af anvendelsen af denne artikel, vedtager Kommissionen de nødvendige foranstaltninger.«

zb) Bilag I affattes således:

  »BILAG I

  Årlig fordeling af forpligtelsesbevillinger for 2007-2013

  (jf. artikel 18)



(EUR, 2004-priser)
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
42 863 000 000
43 318 000 000
43 862 000 000
43 860 000 000
44 073 000 000
44 723 000 000
45 718 037 817
«


zc) I bilag II foretages følgende ændringer:

  i) I punkt 5 tilføjes følgende litraer:

  »c) for så vidt angår Kroatien udgør midlerne til finansiering af grænseoverskridende samarbejde 7 028 744 EUR i 2004-priser

  d) for så vidt angår Kroatien udgør midlerne til finansiering af tværnationalt samarbejde 1 874 332 EUR i 2004-priser.«

  ii) Følgende punkt indsættes:

  »7a. For så vidt angår Kroatien vil den maksimale overførsel fra fondene være på 3,5240 % af dets BNP.«

  iii) Følgende punkt indsættes:

  »9a. For så vidt angår Kroatien vil Kommissionens beregninger af BNP blive baseret på de statistikker og prognoser, der blev offentliggjort i maj 2011.«

zd) Bilag III affattes således:

  »BILAG III

  Lofter for medfinansieringssatser

  (jf. artikel 53)



Kriterier

Medlemsstater

EFRU og ESF

Andel af støtteberettigede udgifter

Samhørighedsfonden

Andel af støtteberettigede udgifter

1. Medlemsstater, hvis BNP pr. indbygger for perioden 2001-2003 var mindre end 85 % af gennemsnittet for EU-25 i samme periode
Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Grækenland, Kroatien, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien og Slovakiet
85 % for konvergensmålet og målet om regional konkurrenceevne
og beskæftigelse
85 %
2. Andre end de i 1 omhandlede medlemsstater, der kan modtage overgangsstøtte fra Samhørighedsfonden fra den 1. januar 2007
Spanien
80 % for konvergensmålet og indfasningsregionerne under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse
50 % for målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse uden for indfasningsregionerne
85 %
3.  Andre end de i 1 og 2 omhandlede medlemsstater
Belgien, Danmark, Tyskland, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige
75 % for konvergensmålet
-
4. Andre end de i 1 og 2 omhandlede medlemsstater
Belgien, Danmark, Tyskland, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige
50 % for målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse
-
5. Regioner i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF, der modtager den yderligere tildeling til disse regioner, jf. punkt 20 i bilag II
Spanien, Frankrig og Portugal
50 %
-
6. Regioner i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF
Spanien, Frankrig og Portugal
85 % for konvergensmålet og målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse
-
«


2. 32006 R 1084: Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006 af 11. juli 2006 om oprettelse af Samhørighedsfonden og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1164/94 (EUT L 210 af 31.7.2006, s.  79).

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 5a

Specifikke bestemmelser efter Kroatiens tiltrædelse

1. Foranstaltninger, som på datoen for Kroatiens tiltrædelse har været omfattet af Kommissionens beslutninger om bistand i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1267/1999 af 21. juni 1999 om oprettelse af et strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument*, og hvis gennemførelse ikke er afsluttet på denne dato, anses for at være godkendt af Kommissionen i henhold til denne forordning.

Med forbehold af stk. 2-5, finder bestemmelserne om gennemførelse af foranstaltninger, der er godkendt i henhold til denne forordning og forordning (EF) nr. 1083/2006, anvendelse på de i dette stykkes første afsnit omhandlede foranstaltninger.

2. Alle indkøbsprocedurer vedrørende de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger, som på tiltrædelsesdatoen allerede har været genstand for et udbud, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, gennemføres efter reglerne i dette udbud. Artikel 165 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget** finder ikke anvendelse.

Alle indkøbsprocedurer vedrørende en i stk. 1 omhandlet foranstaltning, som på tiltrædelsesdatoen endnu ikke har været genstand for et udbud, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, gennemføres i overensstemmelse med traktaterne eller de retsakter, der er vedtaget i henhold til traktaterne, og efter artikel 9 i forordning (EF) nr. 1083/2006.

3. Betalinger, som Kommissionen har foretaget i henhold til en i stk. 1 omhandlet foranstaltning, betragtes som bidrag fra fonden i henhold til denne forordning.

Betalinger, som Kommissionen har foretaget i henhold til en i stk. 1 omhandlet foranstaltning, falder ind under den første åbne forpligtelse, der er indgået i henhold til forordning (EF) nr. 1267/1999 og derefter i henhold til denne forordning og forordning (EF) nr. 1083/2006.

Betingelserne for mellemliggende betalinger og betaling af saldoen er fastsat i artikel D, stk. 2, litra b), c) og d), og stk. 3, 4 og 5 i bilag II til forordning (EF) nr. 1164/94.

4. Med hensyn til de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger finder reglerne om udgifters støtteberettigelse i henhold til forordning (EF) nr. 1267/1999 eller de i de relevante finansieringsaftaler specifikt fastsatte regler fortsat anvendelse, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, som Kommissionen skal træffe afgørelse om på anmodning af Kroatien.

5. Hvis der er behov for foranstaltninger for at lette Kroatiens overgang fra førtiltrædelsesordningen til den ordning, som følger af anvendelsen af denne artikel, vedtager Kommissionen de nødvendige foranstaltninger.

?

* EFT L 161 af 26.6.1999, s. 73.

** EFT L 248 af 16.6.2002, s. 1.



8. MILJØ

1. 32003 L 0087: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

a) I artikel 9, stk. 1, tilføjes følgende punktum til stk. 1:

  »Den samlede kvotemængde i Fællesskabet vil kun blive forhøjet som følge af Kroatiens tiltrædelse med den mængde kvoter, som Kroatien auktionerer i henhold til artikel 10, stk. 1.«

b) I bilag IIa indsættes følgende efter angivelsen for Spanien:

  »Kroatien 26 %«.



2. 32009 D 0406: Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at nedbringe drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s.  136).

I bilag II indsættes følgende efter angivelsen for Spanien:

»Kroatien 11 %«.

BILAG IV

Liste omhandlet i artikel 16 i tiltrædelsesakten: andre permanente bestemmelser

1. INTELLEKTUEL EJENDOMSRET

Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde, tredje del, afsnit II, Frie varebevægelser

SÆRLIG ORDNING

For Kroatiens vedkommende gælder det, at indehaveren eller den adkomstberettigede af et patent eller et supplerende beskyttelsescertifikat (SPC) for et lægemiddel indgivet i en medlemsstat på et tidspunkt, hvor der ikke kunne opnås tilsvarende beskyttelse i Kroatien for det pågældende middel, kan påberåbe sig de rettigheder, som er tilkendt ved det pågældende patent eller SPC med henblik på at forhindre import og markedsføring af det pågældende middel i den eller de medlemsstater, hvor det er beskyttet i medfør af et patent eller SPC, selv om midlet blev markedsført i Kroatien første gang af indehaveren selv eller med indehaverens samtykke.

Enhver, der agter at importere eller markedsføre et af første afsnit omhandlet lægemiddel i en medlemsstat, hvor produktet er patenteret eller nyder SPC-beskyttelse, skal i ansøgningen om denne import over for de kompetente myndigheder godtgøre, at indehaveren eller den adkomstberettigede af en sådan beskyttelse har fået meddelelse herom en måned forud.

2. KONKURRENCEPOLITIK

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, tredje del, afsnit VII, kapitel 1, Konkurrencereglerne

1. Følgende støtteordninger og individuel støtte, som er trådt i kraft i Kroatien inden tiltrædelsesdatoen, og som fortsat gælder efter denne dato, vil ved tiltrædelsen blive anset for eksisterende støtte som defineret i artikel 108, stk. 1, i TEUF:

a) støtteforanstaltninger, der er trådt i kraft inden den 1. marts 2002

b) støtteforanstaltninger anført i tillægget til dette bilag

c) støtteforanstaltninger, der inden tiltrædelsesdatoen er blevet vurderet af Kroatiens konkurrencemyndighed og fundet forenelige med gældende EU-ret, og som Kommissionen ikke har gjort indsigelse mod på grund af alvorlig tvivl om, hvorvidt foranstaltningen er forenelig med det indre marked, jf. proceduren i stk. 2.



Alle efter tiltrædelsesdatoen stadig gældende foranstaltninger, som er statsstøtte, og som ikke opfylder de ovenfor omhandlede betingelser, anses efter tiltrædelsen, for så vidt angår anvendelsen af artikel 108, stk. 3, i TEUF, for ny støtte.

Ovennævnte bestemmelser finder ikke anvendelse på støtte til aktiviteter vedrørende produktion, forarbejdning eller markedsføring af de produkter, der er anført i bilag I til TEU og TEUF.

2. I det omfang Kroatien ønsker, at Kommissionen skal undersøge en støtteforanstaltning efter proceduren i stk. 1, litra c), skal den regelmæssigt forelægge Kommissionen:

a) en liste over eksisterende støtteforanstaltninger, som er blevet vurderet af Kroatiens konkurrencemyndighed, og som myndigheden har fundet forenelige med gældende EU-ret, og

b) alle andre oplysninger, som er væsentlige for vurderingen af, om den støtteforanstaltning, der skal undersøges, er forenelig,



idet den overholder Kommissionens konkrete indberetningskrav.

Hvis Kommissionen ikke inden for tre måneder efter modtagelsen af fyldestgørende oplysninger om denne foranstaltning eller efter modtagelsen af Kroatiens erklæring, hvori det underretter Kommissionen om, at det anser de forelagte oplysninger for at være fyldestgørende, fordi de krævede yderligere oplysninger ikke foreligger eller allerede er forelagt, gør indsigelse mod den eksisterende støtteforanstaltning på baggrund af alvorlig tvivl om, hvorvidt foranstaltningen er forenelig med det indre marked, anses Kommissionen for ikke at have gjort indsigelse.

Alle støtteforanstaltninger, der er forelagt Kommissionen efter proceduren i stk. 1, litra c), forud for tiltrædelsesdatoen, er omfattet af nævnte procedure, uanset om Kroatien allerede er blevet medlem af Unionen i løbet af undersøgelsesperioden.

3. En kommissionsafgørelse om at gøre indsigelse mod en foranstaltning i medfør af stk. 1, litra c), anses for en afgørelse om at indlede en formel undersøgelsesprocedure, jf. Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 9319) (nu artikel 108 i TEUF).

Hvis en sådan afgørelse træffes inden tiltrædelsesdatoen, får afgørelsen først virkning på tiltrædelsesdatoen.

3. LANDBRUG

a) Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, tredje del, afsnit III, Landbrug og fiskeri



1. De offentlige lagre, der på tiltrædelsesdatoen findes i Kroatien som følge af Kroatiens markedsstøttepolitik, overtages af Unionen til den værdi, der følger af anvendelsen af artikel 4, stk. 1, litra d), i og bilag VIII til Kommissionens forordning (EF) nr. 884/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår Den Europæiske Garantifond for Landbrugets (EGFL) finansiering af interventionsforanstaltninger i form af offentlig oplagring og medlemsstaternes betalingsorganers bogføring af operationer vedrørende offentlig oplagring20). Lagrene overtages kun, hvis der i Unionen findes offentlig intervention i forbindelse med de berørte produkter, og hvis disse lagre opfylder Unionens interventionskrav.

2. For ethvert lager, såvel privat som offentligt, der er i fri omsætning i Kroatien på tiltrædelsesdatoen, og som overstiger, hvad der må anses for at være et normalt overført lager, betaler Kroatien et beløb til Den Europæiske Unions almindelige budget.

Beløbet fastsættes til et niveau, der afspejler omkostningerne ved overskudslagerets virkninger på markederne for landbrugsprodukter.

Overskudslagerets størrelse fastlægges for hvert enkelt produkt under hensyntagen til hvert produkts karakteristika og de relevante markeder samt den EU-lovgivning, der gælder for det.

3. De i punkt 1 nævnte lagre fratrækkes den mængde, der overstiger de normalt overførte lagre.

4. Kommissionen gennemfører og anvender de i punkt 1, 2 og 3 skitserede ordninger efter proceduren i artikel 41, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik21) eller, i givet fald, efter proceduren i artikel 195, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 eller efter den relevante udvalgsprocedure som fastsat i den gældende lovgivning.

b) Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, tredje del, afsnit VII, kapitel 1, Konkurrencereglerne



Med forbehold af procedurerne for eksisterende støtte, jf. artikel 108 i TEUF, vil støtteordninger og individuel støtte til aktiviteter i tilknytning til produktion af og handel med de i bilag I til TEU og TEUF anførte produkter, bortset fra fiskevarer og deraf afledte produkter, som er iværksat i Kroatien inden tiltrædelsesdatoen, og som fortsat finder anvendelse efter denne dato, blive anset for at være eksisterende støtte, jf. artikel 108, stk. 1, i TEUF på følgende betingelser:

- Kommissionen underrettes om støtteforanstaltningerne inden for en periode på fire måneder fra tiltrædelsesdatoen. Underretningen skal indeholde oplysninger om retsgrundlaget for hver enkelt foranstaltning. Eksisterende støtteforanstaltninger og projekter med henblik på at indføre støtte eller ændre eksisterende støtte, som Kommissionen er underrettet om inden tiltrædelsesdatoen, anses for meddelt på tiltrædelsesdatoen. Kommissionen offentliggør en oversigt over denne støtte.



Disse støtteforanstaltninger anses for at være eksisterende støtte som omhandlet i artikel 108, stk. 1, i TEUF, i en periode på tre år fra tiltrædelsesdatoen.

Inden for en periode på tre år fra tiltrædelsesdatoen, skal Kroatien om nødvendigt ændre disse støtteforanstaltninger med henblik på at efterleve de retningslinjer, der anvendes af Kommissionen. Efter denne periode betragtes enhver støtte, der er uforenelig med disse retningslinjer, som ny støtte.

4. FISKERI

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, tredje del, afsnit VII, kapitel 1, Konkurrencereglerne

Med forbehold af procedurerne for eksisterende støtte, jf. artikel 108 i TEUF, vil støtteordninger og individuel støtte til aktiviteter i tilknytning til produktion af og handel med de i bilag I til TEU og TEUF anførte fiskevarer og deraf afledte produkter, som er iværksat i Kroatien inden tiltrædelsesdatoen, og som fortsat finder anvendelse efter denne dato, blive betragtet som være eksisterende støtte, jf. artikel 108, stk. 1, i TEUF, på følgende betingelser:

- Kommissionen underrettes om støtteforanstaltningerne inden for en periode på fire måneder fra tiltrædelsesdatoen. Underretningen skal indeholde oplysninger om retsgrundlaget for hver enkelt foranstaltning. Eksisterende støtteforanstaltninger og planer om at indføre støtte eller ændre eksisterende støtte, som Kommissionen er underrettet om inden tiltrædelsesdatoen, betragtes som meddelt på tiltrædelsesdatoen. Kommissionen offentliggør en oversigt over denne støtte.

  Disse støtteforanstaltninger betragtes som eksisterende støtte som omhandlet i artikel 108, stk. 1, i TEUF, i en periode på tre år fra tiltrædelsesdatoen.

  Inden for en periode på tre år fra tiltrædelsesdatoen skal Kroatien om nødvendigt ændre disse støtteforanstaltninger med henblik på at efterleve de retningslinjer, der anvendes af Kommissionen. Efter den periode betragtes enhver støtte, der er uforenelig med disse retningslinjer, som ny støtte.



5. TOLDUNIONEN

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, tredje del, afsnit II, Frie varebevægelser, kapitel 1, Toldunionen

31992 R 2913: Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).

31993 R 2454: Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/93 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1).

Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 og Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 anvendes i Kroatien med forbehold af følgende særlige bestemmelser:

BEVIS FOR EU-STATUS (HANDEL INDEN FOR DEN UDVIDEDE UNION)

1. Uanset artikel 20 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 er varer, som på tiltrædelsesdatoen er i midlertidigt oplag eller undergivet en af de toldbehandlinger og -procedurer, der er omhandlet i artikel 4, nr. 15, litra b), og artikel 4, nr. 16, litra b)-h), i nævnte forordning i den udvidede Union, eller som er under transport inden for den udvidede Union efter at have været undergivet eksportformaliteter, fritaget for told og andre toldforanstaltninger, når de er angivet til overgang til fri omsætning i den udvidede Union, på betingelse af at et af følgende forelægges:

a) bevis for præferenceoprindelse, der er korrekt udstedt eller udfærdiget inden tiltrædelsesdatoen i overensstemmelse med SAA

b) ethvert af de beviser for EU-status, der er omhandlet i artikel 314c i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93

c) et ATA-carnet udstedt inden tiltrædelsesdatoen i en nuværende medlemsstat eller i Kroatien.



2. Med henblik på udstedelse af et bevis som nævnt i punkt 1, litra b), med henvisning til situationen på tiltrædelsesdatoen og i tilslutning til artikel 4, nr. 7, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 forstås ved »fællesskabsvarer« varer, som

- fuldt ud er fremstillet på Kroatiens område på samme betingelser som dem, der er nævnt i artikel 23 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92, uden at der i varerne indgår varer, som er indført fra andre lande eller områder,

- er indført fra andre lande eller områder end Kroatien, og som er bragt i fri omsætning i Kroatien, eller

- er fremstillet i Kroatien enten udelukkende af de i andet led omhandlede varer eller af de i første og andet led omhandlede varer.



3. Med henblik på kontrol af et bevis som nævnt i punkt 1, litra a), finder bestemmelserne om definitionen af »varer med oprindelsesstatus« og om metoderne for administrativt samarbejde i henhold til SAA anvendelse. Anmodninger om efterfølgende kontrol af sådanne beviser skal accepteres af de kompetente toldmyndigheder i de nuværende medlemsstater og i Kroatien i en periode på tre år fra udstedelsen eller udfærdigelsen af det pågældende oprindelsesdokument, og disse myndigheder kan fremsætte anmodninger herom i en periode på tre år efter, at oprindelsesdokumentet er godkendt som støtte for en angivelse om overgang til fri omsætning.

BEVIS FOR PRÆFERENCEOPRINDELSE (HANDEL MED TREDJELANDE, HERUNDER TYRKIET, SOM LED I PRÆFERENCEAFTALER OM LANDBRUG OG KUL- OG STÅLPRODUKTER)

4. Med forbehold af anvendelsen af en hvilken som helst foranstaltning, der hidrører fra den fælles handelspolitik, skal oprindelsesdokumenter, der er korrekt udstedt af tredjelande eller udfærdiget som led i præferenceaftaler, som Kroatien har indgået med disse tredjelande, accepteres i Kroatien, såfremt:

a) en sådan oprindelsesstatus giver præferencetoldbehandling på basis af de præferencetoldforanstaltninger, der er indeholdt i aftaler eller ordninger, som Unionen har indgået med eller vedtaget over for de pågældende tredjelande eller grupper af tredjelande som fastsat i artikel 20, stk. 3, litra d) og e), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92,

b) oprindelsesdokumentet og transportdokumenterne blev udstedt eller udfærdiget senest dagen før tiltrædelsesdatoen, og

c) oprindelsesdokumentet forelægges toldmyndighederne inden for en periode på fire måneder fra tiltrædelsesdatoen.



Når varer er blevet angivet til overgang til fri omsætning i Kroatien inden tiltrædelsesdatoen, kan oprindelsesdokumenter, der udstedes eller udfærdiges med tilbagevirkende kraft i henhold til præferenceaftaler, der var i kraft i Kroatien på datoen for overgang til fri omsætning, også accepteres i Kroatien, på betingelse af at et sådant oprindelsesdokument forelægges toldmyndighederne inden for en periode på fire måneder fra tiltrædelsen.

5. Kroatien er bemyndiget til at opretholde tilladelser, med hvilke der er indrømmet status af »godkendte eksportører« som led i aftaler indgået med tredjelande, såfremt:

a) en sådan bestemmelse også er hjemlet i de aftaler eller ordninger, som Unionen har indgået med og vedtaget for så vidt angår disse tredjelande eller grupper af tredjelande inden tiltrædelsesdatoen, og

b) de godkendte eksportører anvender oprindelsesreglerne i disse aftaler eller ordninger.



Kroatien skal senest et år fra tiltrædelsesdatoen erstatte disse tilladelser med nye tilladelser, der er udstedt efter bestemmelserne i EU-lovgivningen.

6. Med henblik på kontrol af et bevis som nævnt i punkt 4 finder bestemmelserne om definitionen af »varer med oprindelsesstatus« og om metoderne for administrativt samarbejde i henhold til de relevante aftaler eller ordninger anvendelse. Anmodninger om efterfølgende kontrol af sådanne beviser skal accepteres af de kompetente toldmyndigheder i de nuværende medlemsstater og i Kroatien i en periode på tre år efter, at det pågældende oprindelsesdokument er udstedt eller udfærdiget, og disse myndigheder kan fremsætte anmodninger herom i en periode på tre år efter, at oprindelsesdokumentet er godkendt som støtte for en angivelse om overgang til fri omsætning.

7. Med forbehold af anvendelsen af en hvilken som helst foranstaltning, der hidrører fra den fælles handelspolitik, skal oprindelsesdokumenter, der udstedes eller udfærdiges med tilbagevirkende kraft af tredjelande som led i præferenceaftaler eller ordninger, som Unionen har indgået med eller vedtaget i forhold til disse tredjelande, accepteres i Kroatien med henblik på overgang til fri omsætning af varer, der på datoen for tiltrædelsen er under transport eller i midlertidigt oplag, i et toldoplag eller i en frizone i et af disse tredjelande eller i Kroatien, hvis Kroatien for så vidt angår de berørte produkter ikke havde nogen gældende frihandelsaftale med tredjelandet på det tidspunkt, hvor transportdokumenterne blev udstedt, og såfremt:

a) en sådan oprindelsesstatus giver præferencetoldbehandling på basis af de præferencetoldforanstaltninger, der er indeholdt i aftaler eller ordninger, som Unionen har indgået med eller vedtaget over for tredjelande eller grupper af tredjelande som fastsat i artikel 20, stk. 3, litra d) og e), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92,

b) transportdokumenterne blev udstedt senest dagen før tiltrædelsesdatoen, og

c) oprindelsesdokumentet, der er udstedt eller udfærdiget med tilbagevirkende kraft, forelægges toldmyndighederne inden for en periode på fire måneder fra tiltrædelsesdatoen.



8. Med henblik på kontrol af et bevis som nævnt i punkt 7 finder bestemmelserne om definitionen af »varer med oprindelsesstatus« og om metoderne for administrativt samarbejde i henhold til de relevante aftaler eller ordninger anvendelse.

BEVIS FOR STATUS I HENHOLD TIL BESTEMMELSERNE OM FRI OMSÆTNING AF INDUSTRIPRODUKTER I TOLDUNIONEN EU-TYRKIET

9. Oprindelsesdokumenter, der er korrekt udstedt af Tyrkiet eller Kroatien eller udfærdiget som led i præferenceaftaler, der anvendes indbyrdes mellem dem, og som indeholder forbud mod toldgodtgørelse eller toldfritagelse for de pågældende varer, accepteres i de respektive lande som bevis for status i henhold til bestemmelserne om fri omsætning af industriprodukter i afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet den 22. december 1995 om iværksættelse af slutfasen af toldunionen22) (i det følgende benævnt »afgørelse nr. 1/95«), såfremt:

a) oprindelsesdokumentet og transportdokumenterne blev udstedt eller udfærdiget senest dagen før tiltrædelsesdatoen, og

b) oprindelsesdokumentet forelægges toldmyndighederne inden for en periode på fire måneder fra tiltrædelsesdatoen.



Når varer er blevet angivet til overgang til fri omsætning i Tyrkiet eller i Kroatien inden tiltrædelsesdatoen som led i ovennævnte de, der er nævnt i første afsnit, kan oprindelsesdokumenter, der udstedes eller udfærdiges med tilbagevirkende kraft og er omfattet af disse aftaler, også accepteres, på betingelse af at dokumentet forelægges toldmyndighederne inden for en periode på fire måneder fra tiltrædelsen.

10. Med henblik på kontrol af et bevis som nævnt i punkt 9 finder bestemmelserne om definitionen af »varer med oprindelsesstatus« og om metoderne for administrativt samarbejde i henhold til de relevante præferenceaftaler anvendelse. Anmodninger om efterfølgende kontrol af disse beviser skal accepteres af de kompetente toldmyndigheder i de nuværende medlemsstater og i Kroatien i en periode på tre år efter udstedelsen eller udfærdigelsen af det pågældende oprindelsesdokument, og disse myndigheder kan fremsætte anmodninger herom i en periode på tre år efter, at oprindelsesdokumentet er godkendt som støtte for en angivelse om overgang til fri omsætning.

11. Med forbehold af anvendelsen af en hvilken som helst foranstaltning, der hidrører fra den fælles handelspolitik, accepteres et A. TR-varecertifikat, der er udstedt i henhold til bestemmelserne om fri omsætning af industriprodukter i afgørelse nr. 1/95, i Kroatien med henblik på overgang til fri omsætning af varer, der på datoen for tiltrædelsen er under transport efter at have været undergivet eksportformaliteter i Unionen eller i Tyrkiet, eller er i midlertidigt oplag eller er undergivet en toldprocedure som omhandlet i artikel 4, nr. 16, litra b)-h), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92, i Tyrkiet eller Kroatien, såfremt:

a) der ikke forelægges noget oprindelsesdokument som omhandlet i punkt 9 for de pågældende varer,

b) varerne opfylder betingelserne for at anvende bestemmelserne om fri omsætning af industriprodukter,

c) transportdokumenterne blev udstedt senest dagen før tiltrædelsesdatoen, og

d) A. TR-varecertifikatet forelægges toldmyndighederne inden fire måneder fra tiltrædelsesdatoen.



12. Med henblik på kontrol af A. TR-varecertifikater som nævnt i punkt 11 finder bestemmelserne om udstedelse af A. TR-varecertifikater og om metoderne for administrativt samarbejde i henhold til afgørelse nr. 1/2006 truffet af Toldsamarbejdsudvalget EF-Tyrkiet den 26. juli 2006 om ændring af afgørelse nr. 1/96 om gennemførelsesbestemmelser til afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet23) anvendelse.

TOLDPROCEDURER

13. Midlertidigt oplag og toldprocedurer som omhandlet i artikel 4, nr. 16, litra b)-h), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92, der er påbegyndt inden tiltrædelsen, afsluttes eller afvikles i henhold til EU-lovgivningen.

Hvis afslutningen eller afviklingen medfører toldskyld, betales den importtold, der er gældende på det tidspunkt, hvor toldskylden opstår, i henhold til den fælles toldtarif, og det betalte beløb bliver betragtet som Unionens egne indtægter.

14. Toldoplagsprocedurerne i artikel 84-90 og 98-113 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 og artikel 496-535 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 finder anvendelse på Kroatien med forbehold af følgende specifikke bestemmelser:

- hvis beløbet af en toldskyld fastsættes på grundlag af importvarernes art, og hvis angivelsen om deres henførsel under proceduren blev accepteret før tiltrædelsen, vil toldklassificering, mængde, toldværdi og oprindelse på det tidspunkt, hvor de blev henført under proceduren, blive anset for at hidrøre fra den lovgivning, der var gældende i Kroatien på datoen for toldmyndighedernes antagelse af toldangivelsen.



15. Procedurerne for aktiv forædling i artikel 84-90 og 114-129 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 og artikel 496-523 og 536-550 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 finder anvendelse på Kroatien med forbehold af følgende specifikke bestemmelser:

- hvis beløbet af en toldskyld fastsættes på grundlag af importvarernes art, og hvis angivelsen om deres henførsel under proceduren blev accepteret før tiltrædelsen, vil toldklassificering, mængde, toldværdi og oprindelse på det tidspunkt, hvor de blev henført under proceduren, blive anset for at hidrøre fra den lovgivning, der var gældende i Kroatien på datoen for toldmyndighedernes antagelse af toldangivelsen.

- medfører afviklingen toldskyld, skal der for at opretholde en rimelig balance mellem bevillingshavere, der er etableret i de nuværende medlemsstater, og bevillingshavere i Kroatien betales udligningsrente for de importafgifter, der i henhold til EU-lovgivningen skal betales fra tiltrædelsesdatoen.

- hvis angivelsen om aktiv forædling er blevet accepteret under en tilbagebetalingsordning, skal tilbagebetalingen foretages i henhold til EU-lovgivningen og af Kroatien og for Kroatiens regning, hvor den toldskyld, i forbindelse med hvilken der anmodes om tilbagebetaling, opstod før tiltrædelsesdatoen.



16. Procedurerne for midlertidig indførsel i artikel 84-90 og 137-144 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 og artikel 496-523 og 553-584 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 finder anvendelse på Kroatien med forbehold af følgende specifikke bestemmelser:

- hvis beløbet af en toldskyld fastsættes på grundlag af importvarernes art, og hvis angivelsen om deres henførsel under proceduren blev accepteret før tiltrædelsen, vil toldklassificering, mængde, toldværdi og oprindelse på det tidspunkt, hvor de blev henført under proceduren, blive anset for at hidrøre fra den lovgivning, der var gældende i Kroatien på datoen for toldmyndighedernes antagelse af toldangivelsen.

- medfører afviklingen toldskyld, skal der for at opretholde en rimelig balance mellem bevillingshavere, der er etableret i de nuværende medlemsstater, og bevillingshavere i Kroatien betales udligningsrente for de importafgifter, der i henhold til EU-lovgivningen skal betales fra tiltrædelsesdatoen.



17. Procedurerne for passiv forædling i artikel 84-90 og 145-160 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 og artikel 496-523 og 585-592 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 finder anvendelse på Kroatien med forbehold af følgende specifikke bestemmelser:

- Artikel 591, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 finder tilsvarende anvendelse for eksportvarer, som er blevet midlertidigt udført fra Kroatien inden tiltrædelsesdatoen.



ANDRE BESTEMMELSER

18. Bevillinger, der er givet af Kroatien inden tiltrædelsesdatoen med henblik på anvendelse af de toldprocedurer, der er nævnt i artikel 4, nr. 16, litra d), e) og g), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92, eller den status, som de autoriserede økonomiske operatører, der er nævnt i artikel 5a, stk. 2, i nævnte forordning, har, forbliver gyldige indtil udløbet af deres gyldighedsperiode, eller i et år fra tiltrædelsesdatoen, alt efter hvilken dato, der ligger først.

19. Procedurerne for toldskyld, bogføring og efteropkrævning i artikel 201-232 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 og artikel 859-876a i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 finder anvendelse på Kroatien med forbehold af følgende specifikke bestemmelser:

- opkrævningen foretages i henhold til EU-lovgivningen. Hvis toldskylden opstod før tiltrædelsesdatoen, foretages opkrævningen dog af Kroatien, til Kroatiens egen fordel, på de deri gældende vilkår inden tiltrædelsen.



20. Procedurerne for godtgørelse af og fritagelse for toldafgifter i artikel 235-242 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 og artikel 877-912 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 finder anvendelse på Kroatien med forbehold af følgende specifikke bestemmelser:

- godtgørelse af og fritagelse for toldafgifter foretages i henhold til EU-lovgivningen. Hvis afgifter, i forbindelse med hvilke der anmodes om godtgørelse eller fritagelse, vedrører en toldskyld, der opstod før tiltrædelsesdatoen, ydes godtgørelsen af og fritagelsen for toldafgifter dog af Kroatien, for Kroatiens egen regning, på de deri gældende vilkår inden tiltrædelsen.



Tillæg til BILAG IV

Liste over eksisterende støtteforanstaltninger, der er omhandlet i punkt 1, litra b), i den i afdeling 2 (»Konkurrencepolitik«) anførte ordning for eksisterende støtte

Note: Støtteforanstaltningerne i dette tillæg anses kun for eksisterende støtte i forbindelse med anvendelsen af ordningen for eksisterende støtte i afdeling 2, for så vidt de er omfattet af punkt 1.

Registreringsnummer
Titel (original)
Godkendt af Kroatiens konkurrencemyndighed den:
Varighed
MS
Nr.
År
   
HR
1
2011
Zakon o slobodnim zonama(NN 44/96, 92/05, 85/08)
17.6.2008
31.12.2016
HR
3
2011
Zakon o Hrvatskoj radioteleviziji(NN 137/10)
21.10.2010
Ubegrænset
HR
4
2011
Odluka o otvorenosti Zracne luke Osijek d.o.o. u razdoblju od 2009. do 2013. godine, od 20. veljace 2009. i 24. travnja 2009
25.5.2009
31.12.2013
HR
5
2011
Program financiranja nakladništva od 2011. do 2013
10.2.2011
31.12.2013
HR
6
2011
Naknadno odobrenje državnih potpora poduzetniku Rockwool Adriatic d.o.o.
30.12.2010
31.12.2015
HR
9
2011
Zakon o znanstvenoj djelatnosti i visokom obrazovanju
(NN 123/03, 198/03, 105/04, 174/04, 46/07)
1.2.2007
31.12.2014
HR
10
2011
Odluka o obvezi otvorenosti Zracne luke Rijeka d.o.o. za javni zracni promet u razdoblju od 2010. do 2014. , od 25. sijecnja 2010. i 3. studenoga 2010
10.3.2011
31.12.2014


________________________

BILAG V

Liste omhandlet i artikel 18 i tiltrædelsesakten: overgangsforanstaltninger

1. FRIE VAREBEVÆGELSER

32001 L 0083: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s.  67).

Uanset kravene til kvalitet, sikkerhed og virkning i direktiv 2001/83/EF forbliver tilladelser til markedsføring af lægemidler, der ikke er omfattet af artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur24), og som er opført på listen (i tillægget til dette bilag, som Kroatien har forelagt) og er udstedt i henhold til kroatisk lovgivning inden tiltrædelsesdatoen, gyldige, indtil de fornyes i overensstemmelse med gældende EU-ret, eller i fire år fra tiltrædelsesdatoen, alt efter hvilken dato, der ligger først.

Markedsføringstilladelser, som er omfattet af denne undtagelse, kan ikke nyde godt af gensidig anerkendelse i medlemsstaterne, så længe disse produkter ikke har opnået tilladelse i henhold til direktiv 2001/83/EF.

Nationale markedsføringstilladelser, som er givet efter national ret inden tiltrædelsen og ikke er omfattet af denne undtagelse, samt alle nye markedsføringstilladelser skal fra tidspunktet for tiltrædelsen være i overensstemmelse med direktiv 2001/83/EF.

2. FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

31996 L 0071: Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1).

32004 L 0038: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).

32011 R 0492: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (EUT L 141 af 27.5.2011, s. 1).

1. For så vidt angår arbejdskraftens frie bevægelighed og fri udveksling af tjenesteydelser, der indebærer midlertidig udstationering af arbejdstagere i henhold til artikel 1 i direktiv 96/71/EF, mellem Kroatien på den ene side og hver af de nuværende medlemsstater på den anden side finder artikel 45 og artikel 56, stk. 1, i TEUF kun fuld anvendelse med forbehold af overgangsbestemmelserne i punkt 2-13.

2. Uanset artikel 1-6 i forordning (EU) nr. 492/2011 anvender de nuværende medlemsstater indtil udløbet af en periode på to år efter tiltrædelsesdatoen nationale foranstaltninger eller foranstaltninger i henhold til bilaterale aftaler til at regulere kroatiske statsborgeres adgang til deres arbejdsmarked. De nuværende medlemsstater kan fortsætte med at anvende sådanne foranstaltninger indtil udløbet af en periode på fem år efter tiltrædelsesdatoen.

Kroatiske statsborgere, der på tiltrædelsesdatoen har lovlig beskæftigelse i en af de nuværende medlemsstater, og hvis arbejdstilladelse i den pågældende medlemsstat er udstedt for en uafbrudt periode på mindst 12 måneder, har adgang til arbejdsmarkedet i denne medlemsstat, men ikke til arbejdsmarkedet i andre medlemsstater, der anvender nationale foranstaltninger.

Kroatiske statsborgere, der efter tiltrædelsen får arbejdstilladelse i en af de nuværende medlemsstater i en uafbrudt periode på mindst 12 måneder, skal have de samme rettigheder.

De kroatiske statsborgere, der er omhandlet i andet og tredje afsnit, mister de rettigheder, der er nævnt i disse afsnit, hvis de frivilligt forlader arbejdsmarkedet i den pågældende nuværende medlemsstat.

Kroatiske statsborgere, der på tiltrædelsesdatoen eller i en periode, hvori der anvendes nationale foranstaltninger, har lovlig beskæftigelse i en af de nuværende medlemsstater, og hvis arbejdstilladelse i den pågældende medlemsstat er udstedt for en periode på under 12 måneder, har ikke de i andet og tredje afsnit nævnte rettigheder.

3. Rådet gennemfører inden udløbet af en periode på to år fra tiltrædelsesdatoen på grundlag af en rapport fra Kommissionen en undersøgelse af, hvordan overgangsbestemmelserne i punkt 2 fungerer.

Ved afslutningen af undersøgelsen og senest ved udløbet af en periode på to år efter tiltrædelsesdatoen underretter de nuværende medlemsstater Kommissionen om, hvorvidt de agter at fortsætte med at anvende nationale foranstaltninger eller foranstaltninger i henhold til bilaterale aftaler, eller hvorvidt de agter derefter at anvende artikel 1-6 i forordning (EU) nr. 492/2011. Hvis der ikke gives meddelelse herom, finder artikel 1-6 i forordning (EU) nr. 492/2011 anvendelse.

4. Der kan på Kroatiens anmodning foretages en yderligere undersøgelse. Proceduren i punkt 3 finder anvendelse og skal afsluttes senest seks måneder efter, at Kroatiens anmodningen er modtaget.

5. En medlemsstat, der opretholder nationale foranstaltninger eller foranstaltninger i henhold til bilaterale aftaler ved udgangen af den femårige periode, der er omhandlet i punkt 2, kan, hvis der forekommer eller er risiko for alvorlige forstyrrelser på dens arbejdsmarked, og efter at Kommissionen er blevet underrettet herom, fortsætte med at anvende disse foranstaltninger indtil udløbet af en periode på syv år efter tiltrædelsesdatoen. Hvis der ikke gives meddelelse herom, finder artikel 1-6 i forordning (EU) nr. 492/2011 anvendelse.

6. I perioden på syv år efter tiltrædelsesdatoen skal de medlemsstater, hvor artikel 1-6 i forordning (EU) nr. 492/2011 i medfør af punkt 3, 4 eller 5 finder anvendelse på kroatiske statsborgere, og som med henblik på overvågning udsteder arbejdstilladelser til kroatiske statsborgere i denne periode, gøre dette automatisk.

7. De medlemsstater, hvor artikel 1-6 i forordning (EU) nr. 492/2011 i medfør af punkt 3, 4 eller 5 finder anvendelse på kroatiske statsborgere, kan anvende procedurerne i andet og tredje afsnit i dette punkt indtil udløbet af perioden på syv år efter tiltrædelsesdatoen.

Hvis en i første afsnit omhandlet medlemsstat udsættes for eller forventer forstyrrelser på dens arbejdsmarked, som kunne udgøre en alvorlig risiko for levestandarden eller beskæftigelsesniveauet i en bestemt region eller i et bestemt erhverv, underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom og forelægger dem alle relevante oplysninger. Medlemsstaten kan på baggrund af sådanne oplysninger anmode Kommissionen om at beslutte, at anvendelsen af artikel 1-6 i forordning (EU) nr. 492/2011 helt eller delvis suspenderes med henblik på at genoprette en normal tilstand i den pågældende region eller i det pågældende erhverv. Kommissionen træffer afgørelse om suspensionen og dennes varighed og omfang senest to uger efter modtagelsen af en sådan anmodning og underretter Rådet om afgørelsen. Enhver medlemsstat kan inden for to uger efter Kommissionens afgørelse anmode Rådet om at annullere eller ændre afgørelsen. Rådet træffer afgørelse om en sådan anmodning med kvalificeret flertal inden for to uger.

En i første afsnit omhandlet medlemsstat kan i hastende og ekstraordinære tilfælde suspendere anvendelsen af artikel 1-6 i forordning (EU) nr. 492/2011, idet den efterfølgende giver Kommissionen en begrundet underretning herom.

8. Så længe anvendelsen af artikel 1-6 i forordning (EU) nr. 492/2011 er suspenderet i medfør af punkt 2-5 og punkt 7 ovenfor, anvendes artikel 23 i direktiv 2004/38/EF i Kroatien over for de nuværende medlemsstaters statsborgere og i de nuværende medlemsstater over for kroatiske statsborgere på følgende vilkår, for så vidt angår arbejdstageres familiemedlemmers ret til at tage arbejde:

- En arbejdstagers ægtefælle og deres efterkommere, som er under 21 år, eller over for hvem der består forsørgerpligt, og som på tiltrædelsesdatoen lovligt har bopæl hos den pågældende arbejdstager på en medlemsstats område, får ved tiltrædelsen umiddelbar adgang til arbejdsmarkedet i denne medlemsstat. Denne bestemmelse omfatter ikke familiemedlemmer til en arbejdstager, hvis arbejdstilladelse i den pågældende medlemsstat er udstedt for en periode på under 12 måneder.

- En arbejdstagers ægtefælle og deres efterkommere, som er under 21 år, eller over for hvem der består forsørgerpligt, og som efter tiltrædelsesdatoen, men i den periode, hvor ovennævnte overgangsbestemmelser finder anvendelse, lovligt tager bopæl hos den pågældende arbejdstager på en medlemsstats område, får adgang til arbejdsmarkedet i denne medlemsstat, når de har opholdt sig mindst 18 måneder i den pågældende medlemsstat, eller fra det tredje år efter tiltrædelsesdatoen, alt efter hvilken dato, der ligger først.



Disse bestemmelser berører ikke gunstigere foranstaltninger, uanset om der er tale om nationale foranstaltninger eller foranstaltninger i henhold til bilaterale aftaler.

9. I det omfang bestemmelserne i direktiv 2004/38/EF, som overtager bestemmelser fra Rådets direktiv 68/360/EØF af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om rejse og ophold inden for Fællesskabets for medlemsstaternes arbejdstagere og deres familiemedlemmer25), ikke må adskilles fra bestemmelserne i forordning (EU) nr. 492/2011, hvis anvendelse er udsat i henhold til punkt 2-5, 7 og 8, kan Kroatien og de nuværende medlemsstater fravige disse bestemmelser i det omfang, det er nødvendigt for at anvende punkt 2-5, 7 og 8.

10. Når de nuværende medlemsstater anvender nationale foranstaltninger eller foranstaltninger i henhold til bilaterale aftaler i medfør af ovennævnte overgangsbestemmelser, kan Kroatien opretholde tilsvarende foranstaltninger over for statsborgere fra den eller de pågældende medlemsstater.

11. En nuværende medlemsstat, der anvender nationale foranstaltninger i henhold til punkt 2-5 og punkt 7-9, kan i henhold til sin nationale lovgivning indføre større bevægelsesfrihed end den, der fandtes på tiltrædelsesdatoen, herunder fuld adgang til arbejdsmarkedet. En nuværende medlemsstat, der anvender nationale foranstaltninger, kan fra det tredje år efter tiltrædelsesdatoen til enhver tid beslutte i stedet at anvende artikel 1-6 i forordning (EU) nr. 492/2011. Kommissionen skal underrettes om enhver sådan beslutning.

12. For at modvirke alvorlige forstyrrelser eller risiko herfor i specifikke følsomme tjenesteydelsessektorer på Tysklands og Østrigs arbejdsmarked, som måtte opstå i bestemte regioner som følge af levering af tjenesteydelser over grænserne som defineret i artikel 1 i direktiv 96/71/EF, og i medfør af ovenfor nævnte overgangsbestemmelser, nationale foranstaltninger eller foranstaltninger som følge af bilaterale aftaler om kroatiske arbejdstageres frie bevægelighed, så længe disse finder anvendelse, kan Tyskland og Østrig, efter at have underrettet Kommissionen, fravige artikel 56, stk. 1, i TEUF, når det sker i forbindelse med, at selskaber, der er etableret i Kroatien, leverer tjenesteydelser over grænserne, og med henblik på at begrænse midlertidig udstationering af arbejdstagere, hvis ret til at arbejde i Tyskland og Østrig er underlagt nationale foranstaltninger.

Fravigelsen kan omfatte følgende tjenesteydelsessektorer:

- i Tyskland:

Sektor
NACE-kode(*), medmindre andet angives
Bygge- og anlægsvirksomhed samt beslægtede brancher
45.1 til 4
Aktiviteter, der er anført i bilaget til direktiv 96/71/EF
Rengøringsvirksomhed
74.70 Rengøringsvirksomhed
Andre tjenesteydelser
74.87 Kun aktiviteter, som udføres af indretningsarkitekter
(*) NACE: jf. 31990 R 3037: Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 af 9. oktober 1990 om Den Statistiske Nomenklatur for Økonomiske Aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (EFT L 293 af 24.10.1990, s. 1).


- i Østrig:

Sektor
NACE-kode(*), medmindre andet angives
Servicevirksomhed i forbindelse med gartneri
01.41
Stenhuggeri
26.7
Fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf
28.11
Bygge- og anlægsvirksomhed samt beslægtede brancher
45.1 til 4
Aktiviteter, der er anført i bilaget til direktiv 96/71/EF
Detektiv- og overvågningsvirksomhed
74.60
Rengøringsvirksomhed
74.70
Sundhedspleje i hjemmet
85.14
Sociale foranstaltninger uden institutionsophold
85.32
(*) NACE: jf. 31990 R 3037: Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 af 9. oktober 1990 om Den Statistiske Nomenklatur for Økonomiske Aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (EFT L 293 af 24.10.1990, s.  1).


Kroatien kan, i det omfang Tyskland eller Østrig fraviger artikel 56, stk. 1, i TEUF i henhold til første og andet afsnit i dette punkt, træffe tilsvarende foranstaltninger efter at have underrettet Kommissionen herom.

Anvendelsen af dette punkt må ikke føre til, at vilkårene for midlertidig udstationering af arbejdstagere i forbindelse med levering af tjenesteydelser over grænserne mellem Tyskland eller Østrig og Kroatien bliver mere restriktive end vilkårene på tiltrædelsestraktatens undertegnelsesdato.

13. Anvendelsen af punkt 2-5 og punkt 7-11 må ikke føre til, at kroatiske statsborgere får mere restriktive vilkår for adgang til arbejdsmarkedet i de nuværende medlemsstater end dem, der gælder på tiltrædelsestraktatens undertegnelsesdato.

Uanset anvendelsen af bestemmelserne i punkt 1-12 giver de nuværende medlemsstater i en periode, hvor der anvendes nationale foranstaltninger eller foranstaltninger i henhold til bilaterale aftaler, arbejdstagere, der er statsborgere i medlemsstaterne, fortrinsstilling i forhold til arbejdstagere, der er statsborgere i tredjelande, for så vidt angår adgang til arbejdsmarkedet.

Kroatiske vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som opholder sig og arbejder lovligt i en anden medlemsstat, eller vandrende arbejdstagere fra andre medlemsstater og deres familiemedlemmer, som opholder sig og arbejder lovligt i Kroatien, må ikke behandles mere restriktivt end arbejdstagere fra tredjelande, som opholder sig og arbejder i denne medlemsstat, respektive i Kroatien. Endvidere må vandrende arbejdstagere fra tredjelande, som opholder sig og arbejder i Kroatien, i medfør af EU-præferenceprincippet ikke behandles gunstigere end kroatiske statsborgere.

3. FRIE KAPITALBEVÆGELSER

Traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Uanset forpligtelserne i de traktater, som Den Europæiske Union bygger på, kan Kroatien i syv år fra tiltrædelsesdatoen opretholde de restriktioner, der er fastsat i den på datoen for undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten gældende lov om landbrugsjord (OG 152/08), for erhvervelse af landbrugsjord foretaget af statsborgere i en anden medlemsstat, statsborgere i de stater, som deltager i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og juridiske personer, der er oprettet i overensstemmelse med lovgivningen i en anden medlemsstat eller en EØS-stat. En statsborger i en medlemsstat eller en juridisk person, der er oprettet i overensstemmelse med lovgivningen i en anden medlemsstat, må dog under ingen omstændigheder behandles mindre gunstigt med hensyn til erhvervelse af landbrugsjord, end de ville være blevet på datoen for tiltrædelsestraktatens undertegnelse, eller behandles mere restriktivt end en tredjelandsstatsborger eller en juridisk person i et tredjeland.

Selvstændige landbrugere, der er statsborgere i en anden medlemsstat, og som måtte ønske at etablere sig og tage bopæl i Kroatien, er ikke omfattet af bestemmelserne i første afsnit eller andre regler og procedurer end dem, der gælder for kroatiske statsborgere.

Denne overgangsforanstaltning tages op til generel revision ved udgangen af det tredje år efter tiltrædelsesdatoen. Kommissionen forelægger med henblik herpå en rapport for Rådet. Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen beslutte at afkorte eller ophæve den i første afsnit omhandlede overgangsperiode.

Hvis der ved udløbet af overgangsperioden er tilstrækkeligt belæg for, at der vil opstå alvorlige forstyrrelser på Kroatiens marked for landbrugsjord, eller at der er risiko herfor, træffer Kommissionen på Kroatiens anmodning, afgørelse vedrørende forlængelse af overgangsperioden i tre år. Denne forlængelse kan begrænses til udvalgte geografiske områder, der er særligt berørte.

4. LANDBRUG

I. OVERGANGSFORANSTALTNINGER FOR KROATIEN

1. 32001 LO 113: Rådets direktiv 2001/113/EF af 20. december 2001 om marmelade og frugtgelé samt kastanjecreme bestemt til konsum (EFT L 10 af 12.1.2002, s. 67).

Uanset kravet i artikel 8 tillades markedsføring af produkter med betegnelsen »domaca marmelada« og »ekstra domaca marmelada« på det kroatiske marked, indtil det lager, der findes på datoen for tiltrædelsen, er afviklet.

2. 32006 R 0510: Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 93 af 31.3.2006, s.  12, og EUT L 335M af 13.12.2008, s. 213).

a) Artikel 5, stk. 8, andet afsnit, affattes således:

  »Bulgarien, Rumænien og Kroatien indfører de nævnte love og administrative bestemmelser senest et år efter deres respektive tiltrædelsesdatoer.«

b) Artikel 5, stk. 11, affattes således:

  »11. For Bulgarien, Rumænien og Kroatien kan den nationale beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser, der findes ved datoen for deres tiltrædelse, fortsat gælde i 12 måneder fra deres respektive tiltrædelsesdatoer.«



3. 32007 R 1234: Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s.  1).

a) I artikel 118m tilføjes følgende stykke:

  »5. Uanset stk. 1-4 må Kroatien bringe vine med betegnelsen »Mlado vino portugizac« i omsætning i Kroatien eller eksportere dem til tredjelande, indtil de lagre, der findes på tiltrædelsesdatoen, er udtømt. Kroatien opretter en database med oplysninger om de lagre, der findes på tiltrædelsesdatoen, og sikrer, at disse lagre kontrolleres og anmeldes til Kommissionen.«

b) I artikel 118s tilføjes følgende stykke:

  »5. Vinbetegnelser, der er offentliggjort i EUT C 116/07 af 14. april 2011 beskyttes i Kroatien i henhold til denne forordning med forbehold af et positivt resultat af indsigelsesproceduren. Kommissionen opfører dem i det i artikel 118n omhandlede register.

  Stk. 2, 3 og 4 i denne artikel finder anvendelse med forbehold af følgende: Den i stk. 3 omhandlede frist er ét år fra datoen for Kroatiens tiltrædelse. Den i stk. 4 omhandlede frist er fire år fra datoen for Kroatiens tiltrædelse.«.



4. 32009 R 0073: Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30 af 31.1.2009, s.  16).

a) Uanset kravet i artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 73/2009 om overholdelse af de lovbestemte forvaltningskrav, der er omhandlet i bilag II i denne forordning, skal landbrugere i Kroatien, der modtager direkte betalinger, medtage de lovbestemte forvaltningskrav, der er fastsat i punkt A, B og C i bilag II, i anvendelsesområdet for krydsoverensstemmelse efter følgende tidsplan: fra 1. januar 2014 for punkt A, fra 1. januar 2016 for punkt B og fra 1. januar 2018 for punkt C.

b) Følgende kapiteloverskrift og artikel indsættes efter kapitel 1 i afsnit V i forordning (EF) nr. 73/2009:

  »KAPITEL 1a

  Enkeltbetalingsordning

  Artikel 121a

  Enkeltbetalingsordningen i Kroatien

  Kroatien kan frit vælge, om det vil anvende artikel 4, 5, 23, 24 og 25 indtil den 31. december 2013, for så vidt som disse bestemmelser vedrører lovbestemte forvaltningskrav. Fra den 1. januar 2014 skal landbrugere, der modtager betalinger i henhold til enkeltbetalingsordningen i Kroatien, overholde de lovbestemte forvaltningskrav i bilag II efter følgende tidsplan:

  a) kravene i punkt A i bilag II anvendes fra 1. januar 2014

  b) kravene i punkt B i bilag II anvendes fra 1. januar 2016

  c) kravene i punkt C i bilag II anvendes fra 1. januar 2018.«



II. MIDLERTIDIGT TOLDKONTINGENT FOR RÅSUKKER TIL RAFFINERING

Der afsættes et årligt autonomt importkontingent erga omnes på 40 000 tons rårørsukker til raffinering til Kroatien i en periode på op til tre produktionsår efter dets tiltrædelse med en importafgift på 98,00 EUR pr ton. Såfremt forhandlingerne med andre medlemmer af Verdenshandelsorganisationen efter artikel XXIV. 6 i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel om kompensationstilpasning efter Kroatiens tiltrædelse resulterer i åbning af kompenserende sukkerkvoter inden udgangen af overgangsperioden, bringes den kvote på 40 000 tons, der er tildelt Kroatien, til ophør helt eller delvist efter åbningen af kompensationssukkerkvoterne. Kommissionen vedtager de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger efter proceduren i artikel 195, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 sammenholdt med artikel 13, stk. 1, litra b), i Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 182/2011.

III. MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER VEDRØRENDE DIREKTE BETALINGER FOR KROATIEN

Godtgørelse af direkte betalinger, som ydes til landbrugere for 2013, er betinget af, at Kroatien inden tiltrædelsen anvender regler, der er identiske med reglerne for sådanne direkte betalinger i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 samt Kommissionens forordning (EF) nr. 1120/2009 af 29. oktober 2009 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i afsnit III i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere26), Kommissionens forordning (EF) nr. 1121/2009 af 29. oktober 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår støtteordningerne for landbrugere i forordningens afsnit IV og V27) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 af 30. november 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem inden for rammerne af de ordninger for direkte støtte til landbrugerne, som er omhandlet i nævnte forordning, og om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår krydsoverensstemmelse inden for rammerne af støtteordningen for vin28).

5. FØDEVARESIKKERHED, VETERINÆR- OG PLANTESUNDHEDSPOLITIK

I. ÆGLÆGGENDE HØNER

31999 L 0074: Rådets direktiv 1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner (EFT L 203 af 3.8.1999, s. 53).

Uanset artikel 6 i Rådets direktiv 1999/74/EF, for så vidt angår Kroatien, kan høner, der er æglæggende på tiltrædelsesdatoen, holdes i bure, der ikke er i overensstemmelse med de strukturelle krav i nævnte artikel. Kroatien sikrer, at anvendelsen af sådanne bure ophører senest 12 måneder efter tiltrædelsen.

Æg fra høner i sådanne ikke-stimulusberigede bure må kun markedsføres på Kroatiens hjemmemarked. Sådanne æg og deres emballage skal være tydeligt mærket med et særligt mærke, der gør den nødvendige kontrol mulig. En tydelig beskrivelse af dette særlige mærke skal være meddelt Kommissionen senest et år før tiltrædelsesdatoen.

II. VIRKSOMHEDER (KØD, MÆLK, FISK OG ANIMALSKE BIPRODUKTER)

32004 R 0852: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139 af 30.4.2004, s.  1).

32004 R 0853: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s.  55)

32009 R 1069: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1).

1. De strukturelle krav i

a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004:

- bilag II, kapitel II,

b) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004:

- bilag III, afsnit I, kapitel II og III,

- bilag III, afsnit II, kapitel II og III,

- bilag III, afsnit V, kapitel I;

c) Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv29) :

- bilag IV, kapitel I,

- bilag IX, kapitel I, II og III,

- bilag X, kapitel I og II, og

- bilag XIII



finder ikke anvendelse på visse virksomheder i kød-, mælke- og fiskesektoren samt i sektoren for animalske biprodukter i Kroatien før den 31. december 2015, med forbehold af nedennævnte betingelser.

2. Så længe de virksomheder, der er nævnt i punkt 1, er omfattet af nævnte punkt, må produkter, der hidrører fra disse virksomheder, kun markedsføres på Kroatiens hjemmemarked eller i tredjelande i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning, eller anvendes til yderligere forarbejdning i virksomheder i Kroatien, der også er omfattet af punkt 1, uanset tidspunktet for markedsføringen.

3. Fødevarer fra de i punkt 1 omhandlede virksomheder skal være forsynet med et andet sundheds- eller identifikationsmærke end det, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EF) nr. 853/2004. En tydelig beskrivelse af dette sundheds- eller identifikationsmærke skal være meddelt Kommissionen senest et år før tiltrædelsesdatoen.

4. Punkt 2 og 3 gælder også for alle produkter, der hidrører fra integrerede kød-, mælke- eller fiskevirksomheder, hvor en del af virksomheden er omfattet af punkt 1.

5. Kroatien skal fortsat konstant overvåge gennemførelsen af det nationale program for opgradering af virksomheder og forelægge Kommissionen en årlig oversigt over fremskridt på det område. Kroatien sørger for, at der udarbejdes en individuel opgraderingsplan for hver enkelt af disse virksomheder med frister for rettelse af de strukturelle krav, som forelægges Kommissionen på forlangende.

6. Kommissionen udarbejder i god tid inden tiltrædelsen en fortegnelse over de i punkt 1 omhandlede virksomheder. Fortegnelsen offentliggøres og skal indeholde navn og adresse på den enkelte virksomhed.

7. Kroatien sikrer, at alle virksomheder, der på tiltrædelsestidspunktet ikke overholder gældende EU-ret på fødevaresikkerhedsområdet, bortset fra dem, der er omfattet af bestemmelserne for overgangsforanstaltningen, indstiller deres virksomhed.

8. Der kan fastsættes gennemførelsesbestemmelser, der sikrer, at overgangsordningen fungerer gnidningsløst for så vidt angår forordning (EF) nr. 852/2004 og nr. 853/2004 i henhold til henholdsvis artikel 12, stk. 2, og artikel 9, stk. 2.

9. Der kan fastsættes gennemførelsesbestemmelser, der sikrer, at overgangsordningen fungerer gnidningsløst for så vidt angår forordning (EF) nr. 1069/2009 i henhold til artikel 52, stk. 4.

III. HANDEL MED FRØ

32002 L 0053: Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 1).

32002 L 0055: Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel med grøntsagsfrø (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 33).

Kroatien kan indtil den 31. december 2014 udsætte anvendelsen på sit område af artikel 4, stk. 1, i direktiv 2002/53/EF og artikel 4, stk. 1, i direktiv 2002/55/EF med hensyn til handel på sit område med frø af sorter, der er opført på dets respektive nationale sortslister over landbrugsplantearter og grøntsagsplantearter, men som ikke er blevet accepteret officielt i henhold til disse direktiver. I den periode må sådanne frø ikke handles på andre medlemsstaters område.

IV. NEUM

31997 L 0078 : Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9).

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

1. Medlemsstaterne foretager i overensstemmelse med dette direktiv og med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes*, veterinærkontrol af tredjelandsprodukter, der indføres i et af de i bilag I anførte områder.

2. Uanset stk. 1 kan forsendelser af produkter, der stammer fra Kroatiens område, og som transporteres igennem Bosnien-Hercegovinas område ved Neum (»Neumkorridoren«), inden deres genindførsel på Kroatiens område via indgangsstederne ved Klek eller Zaton Doli undtages fra veterinærkontrol, dog forudsat at de overholder følgende krav:

a) Kroatien skal på eller forud for tiltrædelsesdatoen have etableret indgangssteder nord og syd for Neumkorridoren, der er fuldt udstyret og bemandet og på enhver anden måde parat til at sikre, at kravene i dette stykke er opfyldt.

b) Kroatien sikrer:

i) at der kun anvendes lukkede køretøjer til transport af forsendelser

ii) at køretøjer, der transporterer forsendelser, plomberes med entydigt nummererede plomberingsmærker, inden de kører igennem Neumkorridoren

iii) der oprettes et register over, hvilke nummererede plomberingsmærker der er sat på hvilke køretøjer, hvilket giver mulighed for den nødvendige kontrol

iv) at dato og tidspunkt for udrejse og genindrejse på Kroatiens område for så vidt angår køretøjer, der transporterer forsendelser, registreres, så den samlede transittid kan beregnes.

c) Kroatien sikrer, at forsendelser ikke kan genindføres på Kroatiens område, hvis:

i) et køretøjs plombering er blevet brudt eller erstattet under transit igennem Neumkorridoren og/eller

ii) den samlede transittid i betydelig grad overstiger en rimelig samlet transittid under hensyn til den samlede transitafstand, medmindre den kompetente myndighed har foretaget en vurdering af risikoen for dyresundheden og folkesundheden og har vedtaget effektive, forholdsmæssigt afpassede og målrettede foranstaltninger på grundlag af denne vurdering.

d) Kroatien orienterer regelmæssigt og i det nødvendige omfang Kommissionen om manglende overholdelse af kravene i litra b) og de foranstaltninger, landet har truffet i medfør af litra c).

e) En eventuel beslutning om at ophæve eller tilbagekalde undtagelsen fra stk. 1 træffes efter proceduren i artikel 29.

f) Eventuelle gennemførelsesbestemmelser for dette stykke kan vedtages efter proceduren i artikel 29.



?

* EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.



6. FISKERI

32006 R 1967: Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af 21. december 2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1626/94 (EUT L 409 af 30.12.2006, s.  11. Berigtiget i EUT L 36 af 8.2.2007, s. 6).

a) Uanset artikel 13, stk. 1 og 2, gives fartøjer, der kun er registreret og opererer i det vestlige Istrien, tilladelse til midlertidigt at anvende bundtrawl på mindre end 50 meters dybde i en mindsteafstand på 1,5 sømil fra kysten indtil den 30. juni 2014.

  Denne undtagelse finder anvendelse på det område, der betegnes det vestlige Istrien, og som er defineret fra punktet med de geografiske koordinater f=44.52135 og ?=14.29244 med en linje ret nord og en linje ret vest.

  For fartøjer med en længde overalt på under 15 meter gives Kroatien tilladelse til på dybder over 50 meter midlertidigt at anvende bundtrawl på en mindsteafstand af 1 sømil fra kysten indtil den 30. juni 2014, idet alle de øvrige område- og tidsmæssige begrænsninger, der anvendes på tiltrædelsesdatoen, bevares.

b) Uanset artikel 17, stk. 1, gives et begrænset antal fartøjer, der indgår i den særlige kategori af ikke-erhvervsmæssigt fiskeri »småfiskeri til personligt behov«, som ikke må overstige 2 000 fartøjer, tilladelse til at anvende net på højst 200 m indtil den 31. december 2014, forudsat at alle øvrige begrænsninger, der gælder på tiltrædelsesdatoen, fortsat finder anvendelse. Kroatien forelægger senest ved tiltrædelsesdatoen Kommissionen listen over fartøjer, der er omfattet af denne overgangsperiode, herunder deres karakteristika og kapacitet, udtrykt i GT og kW.



7. TRANSPORTPOLITIK

1. 31992 R 3577: Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads) (EFT L 364 af 12.12.1992, s. 7).

I artikel 6 tilføjes følgende stykker:

»4. Uanset artikel 4, stk. 1, andet afsnit, kan kontrakter om offentlig tjeneste indgået før datoen for Kroatiens tiltrædelse fortsat anvendes indtil den 31. december 2016.

5. Uanset artikel 1, stk. 1, er krydstogter udført mellem kroatiske havne med skibe på under 650 bruttotons indtil den 31. december 2014 forbeholdt skibe, der er registreret i Kroatien og fører Kroatiens flag, og som benyttes af rederier, der er etableret i overensstemmelse med kroatisk lovgivning, og hvis hovedvirksomhed er beliggende i Kroatien, hvor også den effektive kontrol udøves.

6. Uanset artikel 1, stk. 1, og i en overgangsperiode indtil den 31. december 2014 kan Kommissionen efter begrundet anmodning fra en medlemsstat og inden for en frist på 30 hverdage efter modtagelsen af denne anmodning beslutte, at skibe, der er omfattet af undtagelsen i denne artikels stk. 5, ikke udfører krydstogter mellem havne i visse områder i en medlemsstat, bortset fra Kroatien, hvis det kan påvises, at udførelsen af et sådant krydstogt i alvorlig grad forstyrrer eller risikerer i alvorlig grad at forstyrre det nationale transportmarked i de pågældende områder. Hvis Kommissionen efter perioden på 30 hverdage ikke har truffet nogen afgørelse i sagen, har den pågældende medlemsstat ret til at iværksætte de foranstaltninger, som den har anmodet om, indtil Kommissionen har truffet sin afgørelse. Dog kan medlemsstaten i nødstilfælde ensidigt vedtage passende midlertidige foranstaltninger, som højst kan anvendes i tre måneder. Nævnte medlemsstat underretter øjeblikkeligt Kommissionen herom. Kommissionen kan ophæve foranstaltningerne eller bekræfte dem, indtil den træffer sin endelige afgørelse. Medlemsstaterne holdes underrettet.«.

2. 32009 R 1072: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (omarbejdning) (EUT L 300 af 14.11.2009, s.  72).

Uanset artikel 8 i forordning (EF) nr. 1072/2009 finder følgende anvendelse:

- i en periode på to år fra datoen for Kroatiens tiltrædelse vil virksomheder, der er etableret i Kroatien, være afskåret fra cabotagekørsel i de andre medlemsstater

- i en periode på to år fra datoen for Kroatiens tiltrædelse kan de øvrige medlemsstater meddele Kommissionen, om de agter at forlænge den i første led nævnte overgangsperiode i op til to år, eller om de agter at anvende artikel 8 i forhold til virksomheder, der er etableret i Kroatien. Hvis der ikke foreligger en sådan meddelelse, finder artikel 8 anvendelse

- enhver af de nuværende medlemsstater kan når som helst i løbet af en periode på to år fra datoen for Kroatiens tiltrædelse meddele Kommissionen, at den agter at anvende artikel 8 i forhold til virksomheder, der er etableret i Kroatien

- kun transportvirksomheder, der er etableret i medlemsstater, hvor artikel 8 finder anvendelse i forhold til virksomheder, der er etableret i Kroatien, kan udføre cabotagekørsel i Kroatien

- i en periode på fire år fra datoen for Kroatiens tiltrædelse kan enhver medlemsstat, der anvender artikel 8, ved alvorlig forstyrrelse af det nationale marked eller dele heraf på grund af eller forværret af cabotage, som f.eks. et væsentlig større udbud end efterspørgsel eller en trussel mod et betydeligt antal vejgodstransportvirksomheders økonomiske stabilitet eller overlevelse, anmode Kommissionen om helt eller delvis at suspendere anvendelsen af artikel 8 i forhold til virksomheder, der er etableret i Kroatien. I så fald finder artikel 10 anvendelse.



Medlemsstater, der anvender den i første og andet led i første afsnit, nævnte overgangsforanstaltning, kan gradvis udveksle cabotagetilladelser på grundlag af bilaterale aftaler med Kroatien.

De i første og andet afsnit nævnte overgangsordninger må ikke føre til en mere begrænset adgang for kroatiske transportvirksomheder til cabotagekørsel i en anden medlemsstat end den, der herskede ved undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten.

8. FISKALE BESTEMMELSER

1. 31992 L 0079: Rådets direktiv 92/79/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne (EFT L 316 af 31.10.1992, s.  8).

I artikel 2, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

»Kroatien indrømmes en overgangsperiode indtil den 31. december 2017 til at efterkomme kravene i første og andet afsnit. Punktafgiften skal dog fra den 1. januar 2014 være mindst 77 EUR pr. 1 000 stk. cigaretter uanset den vejede gennemsnitlige detailsalgspris.«

2. 32006 L 0112: Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

a) Artikel 13, stk. 2, affattes således:

  »2. Medlemsstaterne kan anse virksomhed, der udøves af offentligretlige organer, og som er fritaget for afgift i henhold til artikel 132, 135, 136 og 371, artikel 374-377, artikel 378, stk. 2, artikel 379, stk. 2, eller artikel 380-390c, som virksomhed udøvet i egenskab af offentlig myndighed.«

b) Artikel 80, stk. 1, litra b), affattes således:

  »b) hvis modværdien er lavere end normalværdien, og leverandøren ikke har fuld fradragsret i henhold til artikel 167-171 og artikel 173-177, og leveringen er omfattet af fritagelse i henhold til artikel 132, 135, 136, 371, 375, 376 og 377, artikel 378, stk. 2, artikel 379, stk. 2, og artikel 380-390c«

c) Artikel 136, litra a), affattes således:

  »a) levering af varer, der udelukkende har været anvendt i forbindelse med sådanne former for virksomhed, som er fritaget for afgift i medfør af artikel 132, 135, 371, 375, 376 og 377, artikel 378, stk. 2, artikel 379, stk. 2, samt artikel 380-390c, såfremt disse varer ikke har givet ret til fradrag«

d) Artikel 221, stk. 3, affattes således:

  »3. Medlemsstaterne kan fritage afgiftspligtige personer for den i artikel 220 eller i artikel 220a fastsatte forpligtelse til at udstede en faktura for levering af varer eller ydelser, som de foretager på deres område, og som med eller uden ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms er fritaget i medfør af artikel 110 og 111, artikel 125, stk. 1, artikel 127, artikel 128, stk. 1, artikel 132, artikel 135, stk. 1, litra h) - l), artikel 136, 371, 375, 376 og 377, artikel 378, stk. 2, artikel 379, stk. 2, og artikel 380-390c.«

e) Følgende artikel indsættes:

  »Artikel 390c

  Kroatien kan på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage følgende transaktioner:

  a) levering af bebyggede eller ubebyggede byggegrunde, som anført i artikel 135, stk. 1, litra j), og i bilag X, del B, nr. 9), uden mulighed for forlængelse indtil den 31. december 2014

  b) international personbefordring, som anført i bilag X, del B, nr. 10), så længe der gøres brug af den samme fritagelse i en af de medlemsstater, som tilhørte Unionen inden Kroatiens tiltrædelse.«

f) Artikel 391 affattes således:

  »Artikel 391

  De medlemsstater, som fritager de transaktioner, der er omhandlet i artikel 371, 375, 376 og 377, artikel 378, stk. 2, artikel 379, stk. 2, og artikel 380-390c, kan give afgiftspligtige personer ret til at vælge at betale afgift af de pågældende transaktioner.«

g) Overskriften i bilag X (og tilsvarende i indholdsfortegnelsen) affattes således:

  »LISTE OVER TRANSAKTIONER, DER ER OMFATTET AF UNDTAGELSER OMHANDLET I ARTIKEL 370 og 371 OG ARTIKEL 375-390c«.



9. FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED

32006 R 0562: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1).

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 19a:

Uanset bestemmelserne i denne forordning vedrørende oprettelsen af grænseovergangssteder og indtil ikrafttrædelsen af en afgørelse vedtaget af Rådet om at anvende Schengenreglerne fuldt ud i Kroatien i henhold til artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten eller indtil denne forordning ændres, således at den kommer til at indeholde bestemmelser om grænsekontrol ved fælles grænseovergangssteder, alt efter hvilken begivenhed der indtræffer først, kan Kroatien opretholde de fælles grænseovergangssteder ved grænsen til Bosnien-Hercegovina. Ved disse fælles grænseovergangssteder udfører den ene parts grænsevagter indrejse- og udrejsekontrol på den anden parts område. Al indrejse- og udrejsekontrol, der udføres af kroatiske grænsevagter, udføres i overensstemmelse med gældende EU-ret, herunder medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til international beskyttelse og non-refoulement. De relevante bilaterale aftaler om oprettelse af de pågældende fælles grænseovergangssteder ændres om nødvendigt med henblik herpå.«

10. MILJØ

I. HORISONTAL LOVGIVNING

1. 32003 L 0087: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

a) For alle flyvninger mellem to flyvepladser på kroatisk område og alle flyvninger mellem en flyveplads på kroatisk område og en flyveplads i et land uden for EØS-området (i det følgende benævnt »supplerende luftfartsaktiviteter«) gælder følgende:

i) Uanset artikel 3c, stk. 2, begynder den i artikel 13, stk. 1, nævnte periode, der starter den 1. januar 2013, den 1. januar 2014 for de supplerende luftfartsaktiviteter.

ii) Uanset artikel 3c, stk. 4, fastsætter Kommissionen efter den i samme bestemmelse nævnte procedure de historiske luftfartsemissioner for de supplerende luftfartsaktiviteter inden for en periode på seks måneder fra tiltrædelsesdatoen.

iii) Uanset artikel 3d, stk. 2, er den andel af kvoter, der skal bortauktioneres for de supplerende luftfartsaktiviteter, fra den 1. januar 2014 den andel kvoter, der resterer efter beregning af antallet af kvoter, der skal tildeles gratis i henhold til artikel 3e, stk. 3, litra d), og antallet af kvoter, der skal sættes til side i en særlig reserve i henhold til artikel 3f.

iv) Uanset artikel 3d, stk. 3, fastsættes de tilskrevne luftfartsemissioner fra supplerende luftfartsaktiviteter for referenceåret 2010 af Kommissionen på grundlag af de bedste tilgængelige data. Antallet af kvoter, der skal bortauktioneres af medlemsstater, hvis samlede tilskrevne luftfartsemissioner omfatter dem fra flyvninger fra en kroatisk flyveplads, tilpasses fra den 1. juli 2013 med henblik på at omfordele auktionsrettigheder i relation til disse emissioner til Kroatien.

v) Uanset artikel 3e, stk. 1, er overvågningsåret for de supplerende luftfartsaktiviteter 2012, og enhver ansøgning om tildeling af kvoter indgives ved de kroatiske kompetente myndigheder senest den 31. marts 2013.

vi) Uanset artikel 3e, stk. 2, indgiver Kroatien ansøgninger, der vedrører de supplerende luftfartsaktiviteter, til Kommissionen senest den 1. juli 2013.

vii) Uanset artikel 3e, stk. 3, vedtager Kommissionen senest den 30. september 2013 en afgørelse om de i litra a)-e) nævnte spørgsmål, der vedrører de supplerende luftfartsaktiviteter.

viii) Uanset artikel 3e, stk. 3, litra d), beregnes antallet af kvoter, der skal tildeles gratis, for de supplerende luftfartsaktiviteter ved at gange den benchmarking, som er nævnt i litra e), med summen af tonkilometerdata som anført i de ansøgninger, der er forelagt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3e, stk. 2, og tilpasset for at tage hensyn til den gennemsnitlige ændring i omfanget af luftfartsaktiviteter i tonkilometer, der er omfattet af EU ETS, i forhold til 2010-niveauerne. Benchmarkingen kan om nødvendigt underkastes en ensartet korrektionsfaktor, der anvendes af Kommissionen.

ix) Uanset artikel 3e, stk. 3, er den benchmarking, der er nævnt i litra e), for de supplerende luftfartsaktiviteter den samme som den, der beregnes for luftfartsaktiviteter, der er omfattet af EU ETS fra den 1. januar 2012.

x) Uanset artikel 3e, stk. 5, er udstedelsesdatoen for kvoter for de supplerende luftfartsaktiviteter den 28. februar 2014.

xi) Uanset artikel 3f læses enhver henvisning til det andet kalenderår i den periode, der begynder i 2013, som en henvisning til 2014 for så vidt angår supplerende luftfartsaktiviteter, og alle henvisninger til det tredje kalenderår i den pågældende periode læses som en henvisning til 2015.

xii) Uanset artikel 14, stk. 3, er den heri fastsatte dato den 1. juli 2013 for de supplerende luftfartsaktiviteter.

xiii) Uanset artikel 18a, stk. 1, finder ny tildeling af forvaltningsmæssige ansvarsområder til luftfartøjsoperatører til Kroatien sted i 2014, når operatøren har opfyldt sine forpligtelser for 2013, medmindre en anden dato aftales mellem den tidligere administrerende myndighed og Kroatien efter anmodning fra luftfartøjsoperatøren inden for seks måneder efter offentliggørelsen af Kommissionens ajourførte liste over operatører under hensyntagen til Kroatiens tiltrædelse. I så fald finder nytildelingen sted senest i 2020 for så vidt angår den handelsperiode, der begynder i 2021.

xiv) Uanset punkt 6 i bilag I medtages supplerende luftfartsaktiviteter fra den 1. januar 2014.

b) Med forbehold af ovennævnte undtagelser sætter Kroatien de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at sikre, at det kan efterkomme direktivet fra tiltrædelsen i hele 2013.



2. 32010 R 0920: Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 af 7. oktober 2010 om et standardiseret og sikkert registersystem i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 280/2004/EF (EUT L 270 af 14.10.2010, s.  1).

Artikel 16, 29, 41, 46 og 54 samt bilag VIII vedrørende luftfartsaktiviteter anvendes i Kroatien den 1. januar 2014.

II. LUFTKVALITET

32008 L 0050: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT L 512 af 11.6.2008, s.  1).

a) Uanset bilag XIV er referenceåret i del A, første afsnit, det andet år efter udløbet af året for Kroatiens tiltrædelse. Indikatoren for gennemsnitlig eksponering for dette referenceår er middelkoncentrationen i tiltrædelsesåret og det første og andet år efter tiltrædelsesåret.

b) Uanset bilag XIV, del B, bør målet for reduktion af eksponering beregnes i forhold til indikatoren for gennemsnitlig eksponering i det referenceår, der er det andet år efter udløbet af året for Kroatiens tiltrædelse.



III. AFFALDSHÅNDTERING

31999 L 0031: Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1).

a) Uanset første afsnit, litra a), b) og c), i artikel 5, stk. 2, finder kravene om at reducere bionedbrydelig dagrenovation, der føres til deponering, til henholdsvis 75 %, 50 % og 35 % af den samlede mængde (beregnet i vægt) af bionedbrydelig dagrenovation, som blev produceret i 1997, anvendelse i Kroatien i overensstemmelse med de frister, der er specificeret nedenfor.

  Kroatien skal sikre en gradvis reduktion af mængden af bionedbrydeligt affald, der deponeres, efter følgende ordning:

i) senest den 31. december 2013 skal den del af bionedbrydelig dagrenovation, der føres til deponering, være reduceret til 75 % af den samlede mængde (beregnet i vægt) af bionedbrydelig dagrenovation, som blev produceret i 1997

ii) senest den 31. december 2016 skal den del af bionedbrydelig dagrenovation, der føres til deponering, være reduceret til 50 % af den samlede mængde (beregnet i vægt) af bionedbrydelig dagrenovation, som blev produceret i 1997

iii) senest den 31. december 2020 skal den del af bionedbrydelig dagrenovation, der føres til deponering, være reduceret til 35 % af den samlede mængde (beregnet i vægt) af bionedbrydelig dagrenovation, som blev produceret i 1997.

b) Uanset artikel 14, litra c), skal alle eksisterende deponeringsanlæg i Kroatien overholde kravene i direktivet senest den 31. december 2018 med undtagelse af kravene i bilag I, punkt 1.

  Kroatien skal sikre en gradvis reduktion af mængden af affald, der deponeres på eksisterende deponeringsanlæg, der ikke opfylder kravene, svarende til følgende årlige maksimale mængder:

  - senest den 31. december 2013: 1 710 000 tons

  - senest den 31. december 2014: 1 410 000 tons

  - senest den 31. december 2015: 1 210 000 tons

  - senest den 31. december 2016: 1 010 000 tons

  - senest den 31. december 2017: 800 000 tons.

  Senest den 31. december hvert år fra og med tiltrædelsesåret fremsender Kroatien en rapport til Kommissionen vedrørende den gradvise gennemførelse af direktivet og opfyldelsen af mellemliggende mål.



IV. VANDKVALITET

1. 31991 L 0271: Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s.  40).

Uanset artikel 3, 4, 5, 6 og 7 finder kravene til kloaknet og rensning af byspildevand anvendelse i Kroatien fra den 1. januar 2024 i overensstemmelse med følgende mellemliggende mål:

a) Senest den 31. december 2018 skal direktivet overholdes i byområder med en befolkning på over 15 000 personækvivalenter med undtagelse af følgende kystnære byområder:

  Bibinje - Sukošan

  Biograd

  Jelsa - Vrboska

  Makarska

  Mali Lošinj

  Malinska - Njivice

  Nin

  Pirovac - Tisno - Jezera

  Pula - sjever

  Vela Luka

  Vir.

b) Senest den 31. december 2020 skal direktivet overholdes i byområder med en befolkning på over 10 000 personækvivalenter, hvis spildevand udledes i følsomme områder, og af rensningsanlæg, der ligger i Donaus og andre følsomme områders relevante afstrømningsområder, og som bidrager til forureningen af disse områder, samt i de 11 kystnære byområder nævnt i litra a).

c) Senest den 31. december 2023 skal direktivet overholdes i byområder med en befolkning på over 2 000 personækvivalenter.



2. 31998 L 0083: Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af 5.12.1998, s.  32).

De mikrobiologiske parametre og indikatorparametrene i henholdsvis bilag I, del A og C, finder undtagelsesvis anvendelse på følgende vandforsyningsområder i Kroatien fra den 1. januar 2019:

Vandforsyningsområde
Område nr.
Befolkning
NUTS-kode
DA BJELOVAR
107
51 921
HR02
DA DARUVAR
125
25 608
HR02
DA ÐURÐEVAC
204
30 079
HR01
DA GORSKI KOTAR
306
26 430
HR03
DA HRVATSKO ZAGORJE
101
143 093
HR01
DA ISTOCNA SLAVONIA - SLAVONSKI BROD
129
124 349
HR02
DA ISTRIA
301
97 046
HR03
DA JASTREBARSKO-KLINCA SELA
114
23 213
HR01
DA KARLOVAC-DUGA RESA
116
91 511
HR02
DA KNIN
404
17 187
HR03
DA KOPRIVNICA
203
58 050
HR01
DA KRIŽEVCI
103
36 338
HR01
DA LAPAC
311
1 880
HR03
DA LICKA JESENICA
118
13 893
HR02
DA NAŠICE
210
37 109
HR02
DA NERETVA-PELJEŠAC-
   
KORCULA-LASTOVO-MLJET
407
58 246
HR03
DA OGULIN
117
25 192
HR02
DA OPATIJA-RIJEKA-KRK
304
238 088
HR03
DA OTOCAC
309
15 434
HR03
DA OZALJ
113
11 458
HR02
DA PETRINJA-SISAK
121
84 528
HR02
DA PISAROVINA
115
3 910
HR01
DA PITOMACA
205
10 465
HR02
DA POŽEŠTINE
128
70 302
HR02
DA SVETI IVAN ZELINA
102
17 790
HR01
DA UDBINA-KORENICA
310
6 747
HR03
DA VARAŽDIN
201
184 769
HR01
DA VELIKA GORICA
503
75 506
HR01
DA ZAGREB
501
831 047
HR01
DA ZAPREŠIC
502
50 379
HR01
DA ZRMANJA-ZADAR
401
158 122
HR03
DA ŽRNOVNICA
307
20 160
HR03


V. INTEGRERET FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF FORURENING (IPPC)

1. 31999 L 0013: Rådets direktiv 1999/13/EF af 11. marts 1999 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (EFT L 85 af 29.3.1999, s.  1).

a) Uanset artikel 5 og bilag IIA og IIB finder emissionsgrænseværdierne for flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg anvendelse for følgende anlæg i Kroatien fra de nedenfor anførte datoer:

i) Fra den 1. januar 2014:

  1. CATEKS, dionicko društvo za proizvodnju tkanine, umjetne kože, kucanskog rublja i proizvoda za šport i rekreaciju (CATEKS d.d.), Cakovec, Ulica Zrinsko-Frankopanska 25

  2. Drvna industrija KLANA d.d. (DI KLANA d.d.), Klana, Klana 264

ii) Fra den 1. januar 2015:

  1. HEMPEL društvo s ogranicenom odgovornošcu Preradivacka kemijska industrija (HEMPEL d.o.o. ), Umag, Novigradska ulica 32

  2. ALUFLEXPACK, proizvodno, trgovacko, export-import društvo s ogranicenom odgovornošcu (ALUFLEXPACK, d.o.o. ), Zadar, Murvica bb - pogon Zadar (anlægget Zadar, beliggenhed: Zadar, Murvica bb)

  3. ALUFLEXPACK, proizvodno, trgovacko, export-import društvo s ogranicenom odgovornošcu (ALUFLEXPACK, d.o.o. ), Zadar, Murvica bb - pogon Umag (anlægget Umag, beliggenhed: Umag, Ungarija bb)

iii) Fra den 1. januar 2016:

  1. PALMA društvo s ogranicenom odgovornošcu za proizvodnju pogrebnih potrepština (PALMA d.o.o. ), Jastrebarsko, Donja Reka 24

  2. FERRO-PREIS društvo s ogranicenom odgovornošcu za proizvodnju lijevanih, kovanih i prešanih metalnih proizvoda (FERRO-PREIS d.o.o. ), Cakovec, Dr.  Tome Bratkovica 2

  3. AD PLASTIK dionicko društvo za proizvodnju dijelova i pribora za motorna vozila i proizvoda iz plasticnih masa (AD PLASTIK d.d.), Solin, Matoševa ulica 8 - beliggenhed: Zagreb, Jankomir 5

  4. REMONT ŽELJEZNICKIH VOZILA BJELOVAR društvo s ogranicenom odgovornošcu (RŽV d.o.o. ), Bjelovar, Trg kralja Tomislava 2

  5. FEROKOTAO d.o.o. za proizvodnju transformatorskih kotlova i ostalih metalnih konstrukcija (FEROKOTAO d.o.o. ), Kolodvorska bb, Donji Kraljevec

  6. SAME DEUTZ-FAHR Žetelice, društvo s ogranicenom odgovornošcu za proizvodnju i usluge (SAME DEUTZ-FAHR Žetelice d.o.o. ), Županja, Industrijska 5

  7. CMC Sisak d.o.o. za proizvodnju i usluge (CMC Sisak d.o.o. ), Sisak, Brace Kavurica 12

  8. METALSKA INDUSTRIJA VARAŽDIN dionicko društvo (MIV d.d.), Varaždin, Fabijanska ulica 33

  9. CHROMOS BOJE I LAKOVI, dionicko društvo za proizvodnju boja i lakova (CHROMOS BOJE I LAKOVI, d.d.), Zagreb, Radnicka cesta 173/d

  10. CHROMOS-SVJETLOST, Tvornica boja i lakova, društvo s ogranicenom odgovornošcu (CHROMOS-SVJETLOST d.o.o. ), Lužani, Mijata Stojanovica 13

  11. MURAPLAST društvo s ogranicenom odgovornošcu za proizvodnju i preradu plasticnih masa (MURAPLAST d.o.o. ), Kotoriba, Industrijska zona bb

  12. ISTRAPLASTIKA dionicko društvo za proizvodnju ambalaže (ISTRAPLASTIKA d.d.), Pazin, Dubravica 2/a

  13. GRUDINA društvo s ogranicenom odgovornošcu za proizvodnju i usluge (GRUDINA d.o.o. ), Županja, Aleja Matice hrvatske 21

  14. SLAVICA - KEMIJSKA CISTIONICA, vlasnik Slavica Hinek, Beli Manastir, J.  J.  Strossmayera 17

  15. MIDA d.o.o. za usluge i ugostiteljstvo (MIDA d.o.o. ), Osijek, Ivana Gundulica 206

  16. EXPRESS KEMIJSKA CISTIONA, vlasnik Ivanka Drcec, Križevci, Ulica Petra Preradovica 14

  17. Kemijska cistionica »BISER«, vlasnik Gojko Miletic, Dubrovnik, Nikole Tesle 20

  18. Kemijska cistionica »ELEGANT«, vlasnik Frane Miletic, Dubrovnik, Andrije Hebranga 106

  19. KOLAR obrt za kemijsko cišcenje odjece, vlasnik Svjetlana Kolar, Žakanje, Kamanje 70/a

  20. MM d.o.o. za trgovinu i usluge (MM d.o.o. ), Draganic, Lug 112

  21. KEMIJSKA CISTIONA »AGATA«, vlasnik Branko Szabo, Virovitica, S. Radica 66

  22. Obrt za kemijsko cišcenje odjeca »KEKY«, vlasnik Jovita Malek-Milovanovic, Pula, Dubrovacke bratovštine 29

  23. LORNA d.o.o. za pranje i kemijsko cišcenje tekstila i krznenih proizvoda (LORNA d.o.o. ), Pula, Valdebecki put 3

  24. KEMIJSKA CISTIONICA I KOPIRANJE KLJUCEVA »ŠUPER«, vlasnik Ivan Šuper, Virovitica, J. J. Strossmayera 5

  25. KEMIJSKO CIŠCENJE ŠTEFANEC kemijsko cišcenje tekstila i krznenih proizvoda, vlasnik Nadica Štefanec, Koprivnica, Ledinska 1a

  26. ARIES društvo s ogranicenom odgovornošcu za proizvodnju glazbala i usluge (ARIES d.o.o. ), Varaždin, Creska 3

  27. OBRT ZA PRANJE I CIŠCENJE TEKSTILA I ODJECE ÐORÐEVIC, vlasnik Javorka Ðordevic, Makarska, Ante Starcevica 2

  28. OBRT ZA USLUGE PRANJA I KEMIJSKOG CIŠCENJA »KORDIC«, vlasnik Pero Kordic, Makarska, Kipara Rendica 2

  29. Kemijsko cišcenje tekstila i krznenih proizvoda CISTIONICA GALEB, vlasnik Stipan Radovic, Zadar, Varoška 6

  30. KEMIJSKA CISTIONICA, vlasnik Krešimir Borovec, Varaždin, Juraja Habdelica 2

  31. KEMIJSKA CISTIONICA »VBM«, vlasnik Biserka Posavec, Maruševec, Biljevec 47

  32. OBRT ZA KEMIJSKO CIŠCENJE I PRANJE RUBLJA »PLITVICE«, vlasnik Momirka Ninic, Pula, Rizzijeva 34

  33. »ANA« KEMIJSKA CISTIONA, vlasnik Saša Dadic, Pula, Zagrebacka 18

  34. Kemijska cistionica, vlasnik Gordana Bralic, Trogir, Put Demunta 16

  35. »ECONOMATIC« - PRAONICA RUBLJA, vlasnik Marino Bassanese, Umag, Savudrijska cesta 9

  36. SERVIS ZA CIŠCENJE »SJAJ«, vlasnik Danijela Brkovic, Virovitica, Golo Brdo 2A



b) Uanset artikel 5, stk. 3, litra b), finder driftslederens forpligtelse til at godtgøre over for den kompetente myndighed, at der benyttes den bedste tilgængelige teknik for overfladebehandlinger inden for skibsbygning for så vidt angår følgende anlæg anvendelse i Kroatien fra den 1. januar 2016:

  1. BRODOTROGIR d.d., Trogir, Put brodograditelja 16

  2. NCP-NAUTICKI CENTAR PRGIN-REMONTNO BRODOGRADILIŠTE ŠIBENIK d.o.o. za remont i proizvodnju brodova (NCP - REMONTNO BRODOGRADILIŠTE ŠIBENIK d.o.o. ), Šibenik, Obala Jerka Šižgorica 1

  3. BRODOGRADILIŠTE VIKTOR LENAC dionicko društvo (BRODOGRADILIŠTE VIKTOR LENAC d.d.), Rijeka, Martinšcica bb

  4. 3.  MAJ BRODOGRADILIŠTE d.d., Rijeka, Liburnijska 3

  5. BRODOSPLIT-BRODOGRADILIŠTE društvo s ogranicenom odgovornošcu (BRODOSPLIT-BRODOGRADILIŠTE d.o.o. ), Split, Put Supavla 21

  6. ULJANIK Brodogradilište, d.d., Pula, Flaciusova 1



2. 32001 L 0080: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg (EFT L 309 af 27.11.2001, s. 1).

Uanset artikel 4, stk. 1 og 3, finder emissionsgrænseværdierne for svovldioxid, nitrogenoxider og støv anvendelse på følgende anlæg i Kroatien fra den 1. januar 2018:

  1. BELIŠCE d.d., Belišce: dampkedel K3+K4 (240 MW)

  2. DIOKI d.d., Zagreb: dampkedel SG 6401C (86 MW)

  3. HEP-Proizvodnja d.o.o. , Zagreb, TE Plomin 1: dampkedel (338 MW)

  4. TE PLOMIN d.o.o. , Plomin, TE Plomin 2: dampkedel (544 MW)

  5. HEP-Proizvodnja d.o.o. , Zagreb, TE Rijeka: dampkedel (800 MW)

  6. HEP-Proizvodnja d.o.o. , Zagreb, TE Sisak - blok 1: dampkedel 1A+1B (548 MW)

  7. HEP-Proizvodnja d.o.o. , Zagreb, TE Sisak - blok 2: dampkedel 2A+2B (548 MW)

  8. HEP-Proizvodnja d.o.o. , Zagreb, TE-TO Zagreb: bestående af blok C: dampkedel K3, varmtvandskedel VK 3, VK 4, VK 5, VK 6 og dampkedel PK 3 (i alt: 828 MW)

  9. HEP-Proizvodnja d.o.o. , Zagreb, EL-TO Zagreb: bestående af blok 30 MW med dampkedel K4 (K8) og K5 (K9), blok 12 MW med dampkedel K3 (K6), varmvandskedel WK 1 og WK 3, og dampkedel K2 (K7) (i alt: 510 MW)

  10. HEP-Proizvodnja d.o.o. , Zagreb, TE-TO Osijek: dampkedel K1+K2 (i alt: 196 MW)



3. 32008 L 0001: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (kodificeret udgave) (EUT L 24 af 29.1.2008, s. 8).

Uanset artikel 5, stk. 1, finder kravene vedrørende meddelelse af godkendelser til bestående anlæg anvendelse på følgende anlæg i Kroatien pr. den dato, der er anført for hvert enkelt anlæg, for så vidt angår forpligtelsen til at drive disse anlæg i overensstemmelse med emissionsgrænseværdier, tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger, der bygger på den bedste tilgængelige teknik i overensstemmelse med artikel 2, nr. 12:

a) Fra den 1. januar 2014:

  1. NAŠICECEMENT Tvornica cementa, dionicko društvo (NAŠICECEMENT d.d. Našice), Našice, Tajnovac 1, IPPC-aktivitet 3.1.

  2. LIPIK GLAS za proizvodnju stakla društvo s ogranicenom odgovornošcu (LIPIK GLAS d.o.o. ), Lipik, Staklanska b.b. , IPPC-aktivitet 3.3.

  3. KOKA peradarsko prehrambena industrija dionicko društvo (KOKA d.d.), Varaždin, Jalkovecka ulica bb - farma br. 18 (Bedrift nr.18, beliggenhed: Cakovec, Totovec), IPPC-aktivitet 6.6.a.

  4. ŽITO d.o.o. za proizvodnju i trgovinu (ŽITO d.o.o. ), Osijek, Ðakovština 3 - farma Forkuševci (bedriften Forkuševci), IPPC-aktivitet 6.6.c.

  5. ŽITO d.o.o. za proizvodnju i trgovinu (ŽITO d.o.o. ), Osijek, Ðakovština 3 - farma V. Branjevina (bedriften V. Branjevina), IPPC-aktivitet 6.6.c.

  6. Drvna industrija KLANA d.d. (DI KLANA d.d.), Klana, Klana 264, IPPC-aktivitet 6.7.

  7. CATEKS, dionicko društvo za proizvodnju tkanine, umjetne kože, kucanskog rublja i proizvoda za šport i rekreaciju (CATEKS d.d.), Cakovec, Ulica Zrinsko-Frankopanska 25, IPPC-aktivitet 6.7.



b) Fra den 1. januar 2015:

  1. CIMOS LJEVAONICA ROC d.o.o. proizvodnja aluminijskih odljevaka (CIMOS LJEVAONICA ROC d.o.o. ), Roc, Stanica Roc 21, IPPC-aktivitet 2.5.b.

  2. P. P.  C. BUZET društvo s ogranicenom odgovornošcu za proizvodnju, trgovinu i usluge (P. P.  C. BUZET d.o.o. ), Buzet, Most 24, IPPC-aktivitet 2.5.b.

  3. Vetropack Straža tvornica stakla d.d. Hum na Sutli (Vetropack Straža d.d. Hum na Sutli), Hum na Sutli, Hum na Sutli 203, IPPC-aktivitet 3.3.

  4. KOKA peradarsko prehrambena industrija dionicko društvo (KOKA d.d.), Varaždin, Jalkovecka ulica bb -s pogon mesa (kødanlæg), IPPC-aktivitet 6.4.a.

  5. SLADORANA TVORNICA ŠECERA dionicko društvo (SLADORANA d.d.), Županja, Šecerana 63, IPPC-aktivitet 6.4.b.

  6. KOKA peradarsko prehrambena industrija dionicko društvo (KOKA d.d.), Varaždin, Jalkovecka ulica bb - farma br. 19 (bedrift nr. 19, beliggenhed: Donji Martijanec, Vrbanovec), IPPC-aktivitet 6.6.a.

  7. ŽITO d.o.o. za proizvodnju i trgovinu (ŽITO d.o.o. ), Osijek, Ðakovština 3 - farma Slašcak (bedriften Slašcak), IPPC-aktivitet 6.6.b.

  8. ŽITO d.o.o. za proizvodnju i trgovinu (ŽITO d.o.o. ), Osijek, Ðakovština 3 - farma Magadenovac (bedriften Magadenovac), IPPC-aktivitet 6.6.c.

  9. ALUFLEXPACK, proizvodno, trgovacko, export-import društvo s ogranicenom odgovornošcu (ALUFLEXPACK, d.o.o. ), Zadar, Murvica bb - pogon Umag (anlægget Umag, beliggenhed: Umag, Ungarija bb), IPPC-aktivitet 6.7.

  10. ALUFLEXPACK, proizvodno, trgovacko, export-import društvo s ogranicenom odgovornošcu (ALUFLEXPACK, d.o.o. ), Zadar, Murvica bb - pogon Zadar (anlægget Zadar, beliggenhed: Zadar, Murvica bb), IPPC-aktivitet 6.7.

  11. HEMPEL društvo s ogranicenom odgovornošcu Preradivacka kemijska industrija (HEMPEL d.o.o. ), Umag, Novigradska ulica 32, IPPC-aktivitet 6.7.

  12. BELIŠCE dionicko društvo za proizvodnju papira, kartonske ambalaže, strojeva, primarnu i finalnu preradu drva i suhu destilaciju drva (BELIŠCE d.d.), Belišce, Trg Ante Starcevica 1 - med undtagelse af dampkedlerne K3 og K4 (overgangsperiode indtil den 31. december 2017, se nedenfor), IPPC-aktivitet 6.1.b.

  13. MAZIVA-ZAGREB d.o.o. za proizvodnju i trgovinu mazivima i srodnim proizvodima (MAZIVA-ZAGREB d.o.o. ), Zagreb, Radnicka cesta 175, IPPC-aktivitet 1.2.



c) Fra den 1. juli 2015:



GAVRILOVIC Prva hrvatska tvornica salame, sušena mesa i masti M. Gavrilovica potomci, d.o.o. (GAVRILOVIC d.o.o. ), Petrinja, Gavrilovicev trg 1 - pogon klaonice: papkari, rezanje i prerada mesa i proizvodnja preradevina od peradi i papkara, te skladištenje mesa (anlæg til slagtning af dyr: hovdyr; opskæring og forarbejdning af kød og produktion af forarbejdede produkter fra fjerkræ og hovdyr, og opbevaring af kød), IPPC-aktivitet 6.4.a.

d) Fra den 1. januar 2016:

  1. FERRO-PREIS društvo s ogranicenom odgovornošcu za proizvodnju lijevanih, kovanih i prešanih metalnih proizvoda (FERRO-PREIS d.o.o. ), Cakovec, Dr. Tome Bratkovica 2, IPPC-aktivitet 2.4.

  2. CEMEX Hrvatska dionicko društvo za proizvodnju i prodaju cementa i drugih gradevinskih materijala (CEMEX Hrvatska d.d.), Kaštel Sucurac, Cesta dr. Franje Tudmana bb - pogon Sv. Kajo (anlægget Sv. Kajo), IPPC-aktivitet 3.1.

  3. CEMEX Hrvatska dionicko društvo za proizvodnju i prodaju cementa i drugih gradevinskih materijala (CEMEX Hrvatska d.d.), Kaštel Sucurac, Cesta dr. Franje Tudmana bb - pogon Sv. Juraj (anlægget Sv. Juraj), IPPC-aktivitet 3.1.

  4. CEMEX Hrvatska dionicko društvo za proizvodnju i prodaju cementa i drugih gradevinskih materijala (CEMEX Hrvatska d.d.), Kaštel Sucurac, Cesta dr. Franje Tudmana bb - pogon 10. kolovoza (anlægget 10. kolovoza), IPPC-aktivitet 3.1.

  5. KIO KERAMIKA d.o.o. za proizvodnju keramickih plocica - »u stecaju« (KIO KERAMIKA d.o.o. - »u stecaju«), Orahovica, V. Nazora bb - pogon Orahovica (anlægget Orahovica, beliggenhed: Orahovica, V. Nazora bb), IPPC-aktivitet 3.5.

  6. KIO KERAMIKA d.o.o. za proizvodnju keramickih plocica - »u stecaju« (KIO KERAMIKA d.o.o. - »u stecaju«), Orahovica, V. Nazora bb - pogon Rujevac (anlægget Rujevac, beliggenhed: Dvor, Rujevac bb), IPPC-aktivitet 3.5.

  7. PLIVA HRVATSKA d.o.o. za razvoj, proizvodnju i prodaju lijekova i farmaceutskih proizvoda (PLIVA HRVATSKA d.o.o. ), Zagreb, Prilaz baruna Filipovica 25 - pogon Savski Marof (anlægget Savski Marof, beliggenhed: Prigorje Brdovecko, Prudnicka 98), IPPC-aktivitet 4.5.

  8. PURIS, poljoprivredna, prehrambena, trgovacka i ugostiteljska djelatnost, dionicko društvo (PURIS d.d.), Pazin, Hrvatskog narodnog preporoda 2 - mesna industrija (kødindustri, beliggenhed: Sv. Petar u Šumi), IPPC-aktivitet 6.4 a og b.

  9. KOKA peradarsko prehrambena industrija dionicko društvo (KOKA d.d.), Varaždin, Jalkovecka ulica bb - farma br. 20 (bedrift nr. 20, beliggenhed: Petrijanec-Nova Ves), IPPC-aktivitet 6.6.a.

  10. PURIS, poljoprivredna, prehrambena, trgovacka i ugostiteljska djelatnost, dionicko društvo (PURIS d.d.), Pazin, Hrvatskog narodnog preporoda 2 - farma Sv. Petar u Šumi 8 (bedriften Sv. Petar u Šumi 8, beliggenhed: Sveti Petar u Šumi), IPPC-aktivitet 6.6.a.

  11. PURIS, poljoprivredna, prehrambena, trgovacka i ugostiteljska djelatnost, dionicko društvo (PURIS d.d.), Pazin, Hrvatskog narodnog preporoda 2 - farma Sv. Petar u Šumi 9 (bedriften Sv. Petar u Šumi 9, beliggenhed: Sveti Petar u Šumi), IPPC-aktivitet 6.6.a.

  12. PURIS, poljoprivredna, prehrambena, trgovacka i ugostiteljska djelatnost, dionicko društvo (PURIS d.d.), Pazin, Hrvatskog narodnog preporoda 2 - farma Barban (bedriften Barban, beliggenhed: Barban), IPPC-aktivitet 6.6.a.

  13. PURIS, poljoprivredna, prehrambena, trgovacka i ugostiteljska djelatnost, dionicko društvo (PURIS d.d.), Pazin, Hrvatskog narodnog preporoda 2 - farma Muntrilj (bedriften Muntrilj, beliggenhed: Muntrilj), IPPC-aktivitet 6.6.a.

  14. PURIS, poljoprivredna, prehrambena, trgovacka i ugostiteljska djelatnost, dionicko društvo (PURIS d.d.), Pazin, Hrvatskog narodnog preporoda 2 - farma Šikuti (bedriften Šikuti, beliggenhed: Svetvincenat), IPPC-aktivitet 6.6.a.

  15. PURIS, poljoprivredna, prehrambena, trgovacka i ugostiteljska djelatnost, dionicko društvo (PURIS d.d.), Pazin, Hrvatskog narodnog preporoda 2 - farma Žminj 2 (bedriften Žminj 2, beliggenhed: Žminj), IPPC-aktivitet 6.6.a.

  16. PURIS, poljoprivredna, prehrambena, trgovacka i ugostiteljska djelatnost, dionicko društvo (PURIS d.d.), Pazin, Hrvatskog narodnog preporoda 2 - farma Surani 2 (bedriften Surani 2, beliggenhed: Tinjani, Surani), IPPC-aktivitet 6.6.a.

  17. PURIS, poljoprivredna, prehrambena, trgovacka i ugostiteljska djelatnost, dionicko društvo (PURIS d.d.), Pazin, Hrvatskog narodnog preporoda 2 - farma Pilati (bedriften Pilati, beliggenhed: Lovrin, Pilati), IPPC-aktivitet 6.6.a.

  18. PURIS, poljoprivredna, prehrambena, trgovacka i ugostiteljska djelatnost, dionicko društvo (PURIS d.d.), Pazin, Hrvatskog narodnog preporoda 2 - farma Škropeti 2 (bedriften Škropeti 2, beliggenhed: Škropeti), IPPC-aktivitet 6.6.a.

  19. PURIS, poljoprivredna, prehrambena, trgovacka i ugostiteljska djelatnost, dionicko društvo (PURIS d.d.), Pazin, Hrvatskog narodnog preporoda 2 - farma Katun 2 (bedriften Katun 2, beliggenhed: Trviz, Katun Trviski), IPPC-aktivitet 6.6.a.

  20. PURIS, poljoprivredna, prehrambena, trgovacka i ugostiteljska djelatnost, dionicko društvo (PURIS d.d.), Pazin, Hrvatskog narodnog preporoda 2 - farma Srbinjak (bedriften Srbinjak, beliggenhed: Jakovici, Srbinjak), IPPC-aktivitet 6.6.a.

  21. AD PLASTIK dionicko društvo za proizvodnju dijelova i pribora za motorna vozila i proizvoda iz plasticnih masa (AD PLASTIK d.d.), Solin, Matoševa ulica 8 - beliggenhed: Zagreb, Jankomir 5, IPPC-aktivitet 6.7.

  22. BRODOSPLIT-BRODOGRADILIŠTE društvo s ogranicenom odgovornošcu (BRODOSPLIT-BRODOGRADILIŠTE d.o.o. ), Split, Put Supavla 21, IPPC-aktivitet 6.7.

  23. CHROMOS BOJE I LAKOVI, dionicko društvo za proizvodnju boja i lakova (CHROMOS BOJE I LAKOVI, d.d.), Zagreb, Radnicka cesta 173/d, IPPC-aktivitet 6.7.

  24. MURAPLAST društvo s ogranicenom odgovornošcu za proizvodnju i preradu plasticnih masa (MURAPLAST d.o.o. ), Kotoriba, Industrijska zona bb, IPPC-aktivitet 6.7.

  25. 3.  MAJ BRODOGRADILIŠTE d.d., Rijeka, Liburnijska 3, IPPC-aktivitet 6.7.

  26. CHROMOS-SVJETLOST, Tvornica boja i lakova, društvo s ogranicenom odgovornošcu (CHROMOS-SVJETLOST d.o.o. ), Lužani, Mijata Stojanovica 13, IPPC-aktivitet 6.7.

  27. BRODOTROGIR d.d., Trogir, Put brodograditelja 16, IPPC-aktivitet 6.7.

  28. ULJANIK Brodogradilište, d.d., Pula, Flaciusova 1, IPPC-aktivitet 6.7.



e) Fra den 1. januar 2017:

  1. METALSKA INDUSTRIJA VARAŽDIN dionicko društvo (MIV d.d.), Varaždin, Fabijanska ulica 33, IPPC-aktivitet 2.4.

  2. KANDIT PREMIJER d.o.o. za proizvodnju, promet i usluge (KANDIT PREMIJER d.o.o. ), Osijek, Frankopanska 99, IPPC-aktivitet 6.4.b.

  3. KOKA peradarsko prehrambena industrija dionicko društvo (KOKA d.d.), Varaždin, Jalkovecka ulica bb - farma br. 21 (bedrift nr. 21, beliggenhed: Cakovec, Totovec), IPPC-aktivitet 6.6.a.

  4. ŽITO d.o.o. za proizvodnju i trgovinu (ŽITO d.o.o. ), Osijek, Ðakovština 3 - farma Lužani (bedriften Lužani), IPPC-aktivitet 6.6.b.



f) Fra den 1. januar 2018:

  1. BELIŠCE dionicko društvo za proizvodnju papira, kartonske ambalaže, strojeva, primarnu i finalnu preradu drva i suhu destilaciju drva (BELIŠCE d.d.), Belišce, Trg Ante Starcevica 1 - parni kotao K3, parni kotao K4 (Dampkedel K3, Dampkedel K4), IPPC-aktivitet 1.1 (Dette vedrører kun dampkedel K3 og K4).

  2. HEP-Proizvodnja d.o.o. za proizvodnju elektricne i toplinske energije (HEP-Proizvodnja d.o.o. ), Zagreb, Ulica grada Vukovara 37 - KTE Jertovec (det kombinerede kraftværk Jertovec, beliggenhed: Konjšcina, Jertovec, Jertovec 151), IPPC-aktivitet 1.1.

  3. HEP-Proizvodnja d.o.o. za proizvodnju elektricne i toplinske energije (HEP-Proizvodnja d.o.o. ), Zagreb, Ulica grada Vukovara 37 - TE Plomin 1 (varmekraftværket Plomin 1, beliggenhed: Plomin, Plomin bb), IPPC-aktivitet 1.1.

  4. TE PLOMIN društvo s ogranicenom odgovornošcu za proizvodnju elektricne energije (TE PLOMIN d.o.o. ), Plomin, Plomin bb - TE Plomin 2 (varmekraftværket Plomin 2, beliggenhed: Plomin, Plomin bb), IPPC-aktivitet 1.1.

  5. HEP-Proizvodnja d.o.o. za proizvodnju elektricne i toplinske energije (HEP-Proizvodnja d.o.o. ), Zagreb, Ulica grada Vukovara 37 - EL-TO Zagreb (kraftværket Zagreb - varmecentral, beliggenhed: Zagreb, Zagorska 1), IPPC-aktivitet 1.1.

  6. HEP-Proizvodnja d.o.o. za proizvodnju elektricne i toplinske energije (HEP-Proizvodnja d.o.o. ), Zagreb, Ulica grada Vukovara 37 - TE-TO Zagreb (kraftværket Zagreb - varmecentral, beliggenhed: Zagreb, Kuševacka 10 a), IPPC-aktivitet 1.1.

  7. HEP-Proizvodnja d.o.o. za proizvodnju elektricne i toplinske energije (HEP-Proizvodnja d.o.o. ), Zagreb, Ulica grada Vukovara 37 - TE Sisak (varmekraftværket Sisak, beliggenhed: Sisak, Cret bb), IPPC-aktivitet 1.1.

  8. HEP-Proizvodnja d.o.o. za proizvodnju elektricne i toplinske energije (HEP-Proizvodnja d.o.o. ), Zagreb, Ulica grada Vukovara 37 - TE-TO Osijek (varmekraftværket Osijek - varmecentral, beliggenhed: Osijek, Martina Divalta 203), IPPC-aktivitet 1.1.

  9. HEP-Proizvodnja d.o.o. za proizvodnju elektricne i toplinske energije (HEP-Proizvodnja d.o.o. ), Zagreb, Ulica grada Vukovara 37 - TE Rijeka (varmekraftværket Rijeka, beliggenhed: Kostrena, Urinj bb), IPPC-aktivitet 1.1.

  10. DIOKI Organska petrokemija dionicko društvo (DIOKI d.d.), Zagreb, Culinecka cesta 252, IPPC-aktivitet 1.1.

  11. INA-INDUSTRIJA NAFTE, d.d. (INA, d.d.), Zagreb, Avenija V. Holjevca 10 - Rafinerija nafte Rijeka - Urinj (olieraffinaderiet Rijeka - Urinj, beliggenhed: Kostrena, Urinj), IPPC-aktivitet 1.2.

  12. 1INA-INDUSTRIJA NAFTE, d.d. (INA, d.d.), Zagreb, Avenija V. Holjevca 10 - Rafinerija nafte Sisak (olieraffinaderiet Sisak, beliggenhed: Sisak, Ante Kovacica 1), IPPC-aktivitet 1.2.

  13. ŽELJEZARA SPLIT poduzece za proizvodnju i preradu celika d.d. »u stecaju« (ŽELJEZARA SPLIT d.d. »u stecaju«), Kaštel Sucurac, Cesta dr. F. Tudmana bb,IPPC-aktivitet 2.2.

  14. PETROKEMIJA, d.d. tvornica gnojiva (PETROKEMIJA, d.d.), Kutina, Aleja Vukovar 4, IPPC-aktivitet 4.2.b.



VI. KEMIKALIER

32006 R 1907: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s.  1).

a) Uanset artikel 23, stk. 1 og 2, og artikel 28, der fastsætter fristen for registrering og præregistrering af de deri nævnte stoffer, har producenter, importører og producenter af artikler, der er etableret i Kroatien, en tilpasningsperiode på seks måneder fra tiltrædelsesdatoen for så vidt angår præregistrering af indfasningsstoffer. Datoen for den første og anden registreringsfrist, jf. artikel 23, stk. 1 og 2, er tolv måneder fra tiltrædelsesdatoen.

b) Artikel 6, 7, 9, 17, 18 og 33 finder ikke anvendelse i Kroatien i en periode på seks måneder fra tiltrædelsesdatoen.

c) Uanset de overgangsordninger, der er fastsat for stoffer i bilag XIV, har ansøgere, der er etableret i Kroatien, hvis den seneste ansøgningsdato ligger inden tiltrædelsesdatoen eller under seks måneder efter denne dato, en tilpasningsperiode på seks måneder fra tiltrædelsesdatoen, inden udgangen af hvilken ansøgninger om godkendelse skal være modtaget.



Tillæg til BILAG V

Liste(*) forelagt af Kroatien over lægemidler, for hvilke en markedsføringstilladelse, som er udstedt i henhold til kroatisk lovgivning før tiltrædelsesdatoen, skal forblive i kraft, indtil den fornyes i henhold til gældende EU-ret, dog senest indtil den 30. juni 2017.

Opførelse på denne liste påviser ikke i sig selv, hvorvidt der for det pågældende lægemiddel foreligger en markedsføringstilladelse i overensstemmelse med gældende EU-ret.

________________________

BILAG VI

Udvikling af landdistrikterne (omhandlet i artikel 35, stk. 2, i tiltrædelsesakten)

MIDLERTIDIGE SUPPLERENDE FORANSTALTNINGER TIL UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE FOR KROATIEN

A. Støtte til delvis selvforsynende landbrug under omstrukturering

Inden for de retlige rammer vedrørende udvikling af landdistrikterne for programmeringsperioden 2014-2020 vil der for Kroatiens vedkommende blive ydet en særlig støtte til delvis selvforsynende landbrugsbedrifter i henhold til principperne i artikel 34 i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 til de landbrugere, der har fået ansøgninger godkendt senest den 31. december 2017, såfremt der ikke er fastsat lignende generelle foranstaltninger og/eller generel støtte i den nye forordning om udvikling af landdistrikterne for programmeringsperioden 2014-2020.

B. Producentsammenslutninger

Inden for de retlige rammer vedrørende udvikling af landdistrikterne for programmeringsperioden 2014-2020 vil der for Kroatiens vedkommende blive ydet en særlig støtte for at gøre det lettere at oprette og administrere producentsammenslutninger i henhold til principperne i artikel 35 i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 til de producentsammenslutninger, der officielt er anerkendt af Kroatiens ansvarlige myndighed senest den 31. december 2017, såfremt der ikke er fastsat lignende generelle foranstaltninger og/eller generel støtte i den nye forordning om udvikling af landdistrikterne for programmeringsperioden 2014-2020.

C. Leader

Inden for de retlige rammer vedrørende udvikling af landdistrikterne for programmeringsperioden 2014-2020 vil der for Kroatiens vedkommende blive fastsat en minimumssats for ELFUL's bidrag til landdistriktudviklingsprogrammet til Leader, der gennemsnitligt mindst svarer til halvdelen af den procentdel af budgettet, der gælder for andre medlemsstater, i tilfælde af at der er fastsat et sådant krav.

D. Supplering af direkte betalinger

1. Der kan ydes støtte til landbrugere, der er berettigede til supplerende nationale direkte betalinger eller støtte i medfør af artikel 132 i forordning (EF) nr. 73/2009.

2. Den støtte, der ydes en landbruger for årene 2014, 2015 og 2016, må ikke overstige forskellen mellem:

a) det niveau for direkte betalinger, der er gældende i Kroatien i det pågældende år i overensstemmelse med artikel 121 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 og

b) 45 % af det niveau for direkte betalinger, der som fastsat den 30. april 2004 finder anvendelse i Unionen det pågældende år.



3. Unionens bidrag til støtte tildelt i henhold til dette afsnit D i Kroatien for årene 2014, 2015 og 2016 må ikke overstige 20 % af dets respektive årlige ELFUL-tildeling.

4. Unionens bidrag til supplering af de direkte betalinger må ikke overstige 80 %.

E. Instrument til førtiltrædelsesbistand - Udvikling af landdistrikterne

1. Kroatien kan fortsat indgå aftaler eller andre forpligtelser i henhold til IPARD-programmet i Kommissionens forordning (EF) nr. 718/2007 af 12. juni 2007 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa)30), indtil det begynder at indgå aftaler eller andre forpligtelser i henhold til den relevante forordning om udvikling af landdistrikterne. Kroatien meddeler Kommissionen den dato, hvor det begynder at indgå aftaler eller andre forpligtelser i henhold til den relevante forordning om udvikling af landdistrikterne.

2. Kommissionen vedtager de nødvendige foranstaltninger i den forbindelse efter proceduren i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011. Med henblik herpå bistås Kommissionen af IPA-Udvalget, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006.

F. Efterfølgende evaluering af IPARD

Inden for de retlige rammer vedrørende udvikling af landdistrikterne for programmeringsperioden 2014-2020 kan de udgifter i forbindelse med gennemførelsen af IPARD-programmet for Kroatien, der vedrører efterfølgende evaluering af IPARD-programmet, jf. artikel 191 i Kommissionens forordning (EF) nr. 718/2007, være støtteberettigede inden for rammerne af teknisk bistand.

G. Modernisering af landbrugsbedrifter

Inden for de retlige rammer vedrørende udvikling af landdistrikterne for programmeringsperioden 2014-2020 vil den maksimale intensitet for støtte til modernisering af landbrugsbedrifter for så vidt angår Kroatien være på 75 % af beløbet til støtteberettigede investeringer med henblik på gennemførelse af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget31), inden for en periode på højst fire år fra tiltrædelsesdatoen, jf. artikel 3, stk. 2, og artikel 5, stk. 1, i nævnte direktiv.

H. Overholdelse af normer

Inden for de retlige rammer vedrørende udvikling af landdistrikterne for programmeringsperioden 2014-2020 skal de lovbestemte forvaltningskrav i bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, der finder anvendelse i den pågældende programmeringsperiode, overholdes i overensstemmelse med følgende tidsplan for så vidt angår Kroatien: kravene i del A i bilag II anvendes fra 1. januar 2014, kravene i del B i bilag II anvendes fra 1. januar 2016, og kravene i del C i bilag II anvendes fra 1. januar 2018.

________________________

BILAG VII

Særlige tilsagn, som Republikken Kroatien har givet under tiltrædelsesforhandlingerne (jf. artikel 36, stk. 1, andet afsnit, i tiltrædelsesakten)

1. fortsat at sikre en effektiv gennemførelse af sin strategi og handlingsplan for reform af retsvæsenet

2. fortsat at styrke retsvæsenets uafhængighed, ansvarlighed, upartiskhed og professionalisme

3. fortsat at styrke retsvæsenets effektivitet

4. fortsat at forbedre behandlingen af nationale krigsforbrydelsessager

5. fortsat at sikre videreførelsen af en resultatliste over væsentlige resultater på grundlag af effektiv og upartisk efterforskning, retsforfølgelse og retsafgørelser i sager om organiseret kriminalitet og korruption på alle niveauer, herunder korruption på højt plan og i sårbare sektorer såsom offentlige indkøb

6. fortsat at forbedre sin resultatliste over de styrkede forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af korruption og interessekonflikter

7. fortsat at styrke beskyttelsen af mindretal, herunder gennem en effektiv gennemførelse af forfatningsloven om nationale mindretals rettigheder (CARNM)

8. fortsat at behandle udestående spørgsmål om flygtninges tilbagevenden

9. fortsat at forbedre beskyttelsen af menneskerettighederne

10. fortsat at samarbejde fuldt ud med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien.

________________________

BILAG VIII

Tilsagn, som Republikken Kroatien har givet, med hensyn til omstruktureringen af Kroatiens skibsbygningsindustri (jf. artikel 36, stk. 1, tredje afsnit, i tiltrædelsesakten)

Følgende skibsværfter (i det følgende benævnt »selskaberne«) skal omstruktureres:

- Brodogradevna industrija 3. MAJ dionicko društvo, Rijeka (i det følgende benævnt »3. MAJ«)

- BRODOTROGIR d.d., Trogir (i det følgende benævnt »Brodotrogir«)

- BRODOGRAÐEVNA INDUSTRIJA SPLIT, dionicko društvo, Split (i det følgende benævnt »Brodosplit«)

- BRODOSPLIT-BRODOGRADILIŠTE SPECIJALNIH OBJEKATA društvo s ogranicenom odgovornošcu, Split (i det følgende benævnt »BSO«)

- BRODOGRADILIŠTE KRALJEVICA dionicko društvo za izgradnju i popravak brodova, Kraljevica (i det følgende benævnt »Kraljevica«).



Kroatien har givet tilsagn om at gennemføre omstruktureringen af disse selskaber ved hjælp af privatisering på grundlag af en åben udbudsprocedure. De bydende har forelagt omstruktureringsplaner for disse selskaber, som Kroatiens konkurrencemyndighed og Kommissionen har godkendt. Omstruktureringsplanerne vil blive indarbejdet i de respektive privatiseringskontrakter, der skal indgås mellem Kroatien og køberne af selskaberne.

De omstruktureringsplaner, der forelægges for hvert af disse selskaber, indeholder følgende nøglebetingelser, der skal opfyldes under omstruktureringsprocessen:

- Al statsstøtte, som disse selskaber modtager fra den 1. marts 2006, betragtes som omstruktureringsstøtte. Selskaberne skal yde et bidrag til omstruktureringen af deres egne midler, der skal være reelt, ikke indeholde statsstøtte og udgøre mindst 40 % af de samlede omstruktureringsudgifter.

- Selskabernes samlede produktionskapacitet skal reduceres sammenlignet med niveauerne pr. 1. juni 2011 fra 471 324 KBT til 372 346 KBT. Selskaberne skal reducere deres produktionskapacitet senest 12 måneder efter, at privatiseringskontrakten er underskrevet. Kapacitetsnedskæringen skal gennemføres ved permanent lukning af beddinger, udpegelse af beddinger udelukkende til militær produktion, jf. artikel 346 i TEUF og/eller arealreduktion. KBT er måleenheden for produktion beregnet efter de gældende OECD-regler.

- Selskaberne samlede årsproduktion begrænses til 323 600 KBT for en tiårsperiode fra og med den 1. januar 2011. Selskabernes produktion begrænses som følger32) :

  - 3. MAJ: 109 570 KBT

  - Brodotrogir: 54 955 KBT

  - Brodosplit og BSO: 132 078 KBT

  - Kraljevica: 26 997 KBT

  Selskaberne kan beslutte at tage deres individuelle produktionsgrænser op til revision. På grundlag af bindende aftaler kan de udtrykkeligt fastsætte, hvor stor en del af deres individuelle produktionskvote (udtrykt i KBT) de overdrager til hinanden. Den samlede årlige produktionsgrænse på 323 600 KBT skal overholdes.

- Omstruktureringsplanerne omfatter også en række andre foranstaltninger, som de enkelte selskaber gennemfører for at sikre, at de på lang sigt atter bliver rentable.



En senere ændring af disse planer skal være i overensstemmelse med ovennævnte nøglebetingelser, i omstruktureringsprocessen, og skal forelægges for Kommissionen til godkendelse.

Selskaberne modtager tidligst en ny rednings- eller omstruktureringsstøtte ti år efter, at privatiseringskontrakten er underskrevet. Efter Kroatiens tiltrædelse skal Kommissionen beordre Kroatien til at tilbagebetale rednings- eller omstruktureringsstøtte, der er ydet i strid med denne bestemmelse, med rentes rente.

Omstruktureringsplanerne skal efter Kroatiens konkurrencemyndigheders og Kommissionens godkendelse indarbejdes i de respektive privatiseringskontrakter, der skal indgås mellem Kroatien og køberne af selskaberne. Privatiseringskontrakterne skal forelægges for Kommissionen til godkendelse og underskrives inden Kroatiens tiltrædelse.

Kommissionen overvåger nøje gennemførelsen af omstruktureringsplanerne og overholdelsen af betingelserne i dette bilag vedrørende statsstøttens størrelse, selskabernes eget bidrag, kapacitetsnedskæringerne, produktionsbegrænsningen og foranstaltningerne til at sikre, at selskaberne atter bliver rentable.

Denne overvågning gennemføres i hvert år af omstruktureringsperioden. Kroatien skal fuldt ud overholde overvågningsordningerne. Især gælder det,

- at Kroatien senest den 15. januar og den 15. juli hvert år og indtil udgangen af struktur-omlægningsperioden skal aflægge halvårsrapporter til Kommissionen om de omfattede selskabers omstrukturering

- at rapporterne skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne overvåge omstruktureringsprocessen, selskabernes eget bidrag, kapacitetsnedskæringen, produktionsbegrænsningen og foranstaltningerne til at sikre, at selskaberne atter bliver rentable

- at Kroatien skal aflægge rapporter om årsproduktionen fra de selskaber, der er under omstrukturering, senest den 15. juli hvert år indtil udgangen af 2020

- at Kroatien skal sørge for, at selskaberne forelægger alle relevante oplysninger, som under andre omstændigheder kunne anses for at være fortrolige. Kommissionen sørger for, at fortrolige oplysninger vedrørende de enkelte selskaber ikke offentliggøres.



Kommissionen kan på ethvert tidspunkt beslutte at bemyndige en uafhængig ekspert til at evaluere overvågningsprocessens resultater, foretage eventuelle nødvendige undersøgelser og aflægge rapport til Kommissionen. Kroatien vil samarbejde fuldt ud med den uafhængige ekspert, som Kommissionen udpeger, og sørge for, at eksperten har fuld adgang til alle de oplysninger, han har brug for til udførelsen af de opgaver, han har fået af Kommissionen.

Efter Kroatiens tiltrædelse skal Kommissionen beordre Kroatien til at tilbagebetale rednings- eller omstruktureringsstøtte, der er ydet fra den 1. januar 2006 til et bestemt selskab, med rentes rente, hvis

- privatiseringskontrakten for dette selskab endnu ikke er underskrevet eller ikke indeholder alle betingelserne i den omstruktureringsplan, som Kroatiens konkurrencemyndighed og Kommissionen har godkendt, eller

- selskabet ikke har ydet et reelt bidrag fra sine egne midler, der ikke indeholder statsstøtte og udgør mindst 40 % af omstruktureringsudgifterne, eller

- nedskæringen af den samlede produktionskapacitet ikke er gennemført inden 12 måneder fra undertegnelsen af privatiseringskontrakten. I så fald kræves statsstøtten kun tilbagebetalt af de selskaber, der ikke har nået følgende individuelle kapacitetsnedskæringer:

  - 3. MAJ: 46 543 KBT

  - Brodotrogir: 15 101 KBT

  - Brodosplit og BSO: 29 611 KBT

  - Kraljevica: 9 636 KBT, eller

- den samlede produktionsbegrænsning for selskaberne (323 600 KBT) er overskredet i et kalenderår mellem 2011 og 2020. I så fald kræves der tilbagebetaling af støtten fra de skibsværfter, der har overskredet de individuelle produktionsgrænser (eventuelt som ændret ved en retligt bindende aftale med et andet skibsbygningsselskab).



________________________

BILAG IX

Tilsagn, som Republikken Kroatien har givet, med hensyn til omstruktureringen af stålsektoren (jf. artikel 36, stk. 1, tredje afsnit, i tiltrædelsesakten)

Ved skrivelse af 23. maj 2011 meddelte Kroatien Kommissionen, at det havde modtaget gældsanerkendelse fra stålproducenten CMC Sisak d.o.o. svarende til den omstruktureringsstøtte, som denne virksomhed har modtaget fra den 1. marts 2002 til den 28. februar 2007, med rentes rente33). Den modtagne statsstøtte beløber sig uden rentes rente til 19 117 572,36 HRK.

Efter Kroatiens tiltrædelse skal Kommissionen beordre Kroatien til at tilbagebetale den rednings- og omstruktureringsstøtte, der er ydet til CMC Sisak d.o.o. fra den 1. marts 2006, med rentes rente, hvis det samlede støttebeløb med rentes rente endnu ikke er tilbagebetalt.

________________________

PROTOKOL OM VISSE ORDNINGER VEDRØRENDE EN EVENTUEL ENGANGSOVERFØRSEL TIL REPUBLIKKEN KROATIEN AF TILDELTE ENHEDER UDSTEDT UNDER KYOTOPROTOKOLLEN TIL DE FORENEDE NATIONERS RAMMEKONVENTION OM KLIMAÆNDRINGER SAMT DEN DERTIL KNYTTEDE KOMPENSATION

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM BEMÆRKER, at der i betragtning af de særlige historiske omstændigheder, som Kroatien er berørt af, er opnået enighed om at yde Kroatien bistand via en engangsoverførsel af tildelte enheder udstedt under Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (i det følgende benævnt »Kyotoprotokollen«),

SOM BEMÆRKER, at en sådan overførsel kun vil finde sted ved en enkelt lejlighed, ikke vil danne præcedens og vil skulle ses som et udtryk for den unikke og ekstraordinære situation, der kendetegner Kroatien,

SOM UNDERSTREGER, at Kroatien vil skulle kompensere en sådan overførsel via en justering af sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 202034) for at sikre miljømæssig integritet ved at undgå en stigning i det samlede antal tilladte emissioner for Unionen og Kroatien frem til 2020,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:

DEL I

OVERFØRSEL

ARTIKEL 1

Denne del finder anvendelse på foranstaltninger en eventuel engangsoverførsel til Kroatien af tildelte enheder udstedt under Kyotoprotokollen (AAU'er).

ARTIKEL 2

En overførsel finder ikke sted, medmindre Kroatien trækker sin appel mod afgørelsen truffet af Compliancekomitéens håndhævelsesafdeling under Kyotoprotokollen tilbage i overensstemmelse med relevante regler og tidsfrister for tilbagetrækning af appeller, og inden UNFCCC-konferencen i Durban starter (fra den 28. november til den 9. december 2011).

En eventuel overførsel gøres betinget af, at UNFCCC's undersøgelseseksperter efter true-up-perioden afgør, at Kroatien ikke har nået målet i artikel 3 i Kyotoprotokollen.

En overførsel finder ikke sted, medmindre Kroatien på enhver rimelig måde har forsøgt at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 3 i Kyotoprotokollen, herunder gjort fuld brug af optagsenheder fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug.

ARTIKEL 3

En eventuel beslutning om overførsel af AAU'er vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser35). Kommissionen bistås af Udvalget for Klimaændringer, der er nedsat ved artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyotoprotokollen36). Udvalget er et udvalg som nævnt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011. Afgives der ikke nogen udtalelse, vedtages en sådan beslutning ikke.

AAU'er, der skal overføres, trækkes fra det antal AAU'er, der er nævnt i artikel 2 i Kommissionens beslutning 2006/944/EF af 14. december 2006 om fastsættelse, i medfør af Rådets beslutning 2002/358/EF, af de respektive emissionsniveauer, der i medfør af Kyotoprotokollen tildeles Fællesskabet og hver af dets medlemsstater37).

En overførsel må ikke overstige et samlet antal på 7 000 000 AAU'er.

DEL II

KOMPENSATION

ARTIKEL 4

Denne del finder anvendelse på den kompensation, som Kroatien skal yde i tilfælde af overførsel af AAU'er i henhold til bestemmelserne i del I.

ARTIKEL 5

1. Kroatien yder kompensation for AAU'er, som det har fået overført via en justering i medfør af denne artikel af dets forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF.

Navnlig skal den mængde CO2-ækvivalent i ton, der svarer til de overførte AAU'er i medfør af denne artikel, trækkes fra Kroatiens årlige emissionstildelinger, når de er blevet fastlagt i henhold til artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF.

2. Kommissionen offentliggør tallene for Kroatiens årlige emissionstildelinger, der er et resultat af den subtraktion, der er foretaget i overensstemmelse med stk. 1.

SLUTAKT

I. SLUTAKTENS TEKST

1. De befuldmægtigede for:

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN,

PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ESTLAND,

PRÆSIDENTEN FOR IRLAND,

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN,

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN KROATIEN,

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CYPERN,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LETLAND,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LITAUEN,

HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN UNGARN,

PRÆSIDENTEN FOR MALTA,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,

FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN POLEN,

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR RUMÆNIEN,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

PRÆSIDENTEN FOR DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGES REGERING,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

forsamlet i Bruxelles den niende december to tusind og elleve i anledning af undertegnelsen af traktaten mellem Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (Den Europæiske Unions medlemsstater) og Republikken Kroatien om Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union.

har fastslået, at følgende tekster er blevet udarbejdet og fastlagt i konferencen mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Republikken Kroatien om Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union:

I. Traktaten mellem Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (Den Europæiske Unions medlemsstater) og Republikken Kroatien om Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (herefter benævnt »tiltrædelsestraktaten«).

II. Akten om Republikken Kroatiens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (herefter benævnt »tiltrædelsesakten«).

III. De nedenfor opregnede tekster, som er bilag til tiltrædelsesakten:

A.
Bilag I:
Liste over konventioner og protokoller, som Republikken Kroatien tiltræder ved tiltrædelsen (omhandlet i artikel 3, stk. 4, i tiltrædelsesakten)
 
Bilag II:
Liste over bestemmelser i Schengenreglerne, således som disse er integreret i Den Europæiske Union, samt retsakter, der bygger på eller på anden måde vedrører disse, og som skal være bindende for og anvendes i Kroatien fra og med tiltrædelsestidspunktet (omhandlet i artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten)
 
Bilag III:
Liste omhandlet i artikel 15 i tiltrædelsesakten: tilpasning af institutionernes retsakter
 
Bilag IV:
Liste omhandlet i artikel 16 i tiltrædelsesakten: andre permanente bestemmelser
 
Bilag V:
Liste omhandlet i artikel 18 i tiltrædelsesakten: overgangsforanstaltninger
 
Bilag VI:
Udvikling af landdistrikterne (omhandlet i artikel 35, stk. 2, i tiltrædelsesakten)
 
Bilag VII:
Særlige tilsagn, som Republikken Kroatien har givet under tiltrædelsesforhandlingerne (omhandlet i artikel 36, stk. 1, andet afsnit, i tiltrædelsesakten):
 
Bilag VIII:
Tilsagn, som Republikken Kroatien har givet, med hensyn til omstruktureringen af Kroatiens skibsbygningsindustri (omhandlet i artikel 36, stk. 1, tredje afsnit, i tiltrædelsesakten)
 
Bilag IX:
Tilsagn, som Republikken Kroatien har givet, med hensyn til omstruktureringen af stålsektoren (omhandlet i artikel 36, stk. 1, tredje afsnit, i tiltrædelsesakten)
B.
Protokol om visse ordninger vedrørende en eventuel engangsoverførsel til Republikken Kroatien af tildelte enheder udstedt under Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer samt den dertil knyttede kompensation
C.
Teksterne til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab samt til de traktater, der har ændret eller suppleret disse, herunder traktaten om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse, traktaten om Den Hellenske Republiks tiltrædelse, traktaten om Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltrædelse, traktaten om Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse og traktaten om Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og traktaten om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse på kroatisk.


2. De høje kontraherende parter er nået til politisk enighed om en række tilpasninger af retsakter, som er vedtaget af institutionerne, og som er nødvendige på grund af tiltrædelsen, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at vedtage disse tilpasninger inden tiltrædelsen i henhold til artikel 50 i tiltrædelsesakten, jf. tiltrædelsestraktatens artikel 3, stk. 4, om nødvendigt suppleret og ajourført for at tage hensyn til udviklingen i gældende EU-ret.

3. De høje kontraherende parter forpligter sig til at meddele Kommissionen og hinanden alle oplysninger, der måtte være påkrævet for at kunne anvende tiltrædelsesakten. Disse oplysninger meddeles, om nødvendigt, i så god tid inden tiltrædelsesdatoen, at det muliggør fuld anvendelse af tiltrædelsesakten fra tiltrædelsesdatoen, navnlig af hensyn til det indre markeds funktion. I den forbindelse er tidlig underretning jf. artikel 47 i tiltrædelsesakten om foranstaltninger, som Republikken Kroatien har vedtaget, af afgørende betydning. Kommissionen kan underrette Republikken Kroatien om, hvornår den anser det for hensigtsmæssigt, at specifikke oplysninger modtages eller fremsendes.

Ved undertegnelsen har de høje kontraherende parter modtaget en liste over deres oplysningsforpligtelser på veterinærområdet.

4. De befuldmægtigede har taget følgende erklæringer, der er knyttet som bilag til denne slutakt, til efterretning:

A. A. Fælles erklæring fra de nuværende medlemsstater

  Fælles erklæring om den fulde anvendelse af bestemmelserne i Schengenreglerne

B. Fælles erklæring fra flere forskellige nuværende medlemsstater

  Fælles erklæring fra Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Østrig om arbejdskraftens frie bevægelighed: Kroatien

C. Fælles erklæring fra de nuværende medlemsstater og Republikken Kroatien

  Fælles erklæring om Den Europæiske Udviklingsfond

D. Erklæring fra Republikken Kroatien

  Erklæring fra Republikken Kroatien om overgangsordningen for liberalisering af Kroatiens marked for landbrugsjord



5. De befuldmægtigede har mærket sig brevvekslingen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kroatien om en informations- og konsultationsprocedure for vedtagelse af visse afgørelser og andre foranstaltninger, der skal træffes i perioden forud for tiltrædelsen, og som er knyttet til denne slutakt.

II. ERKLÆRINGER

A. FÆLLES ERKLÆRINGER FRA DE NUVÆRENDE MEDLEMSSTATER

Fælles erklæring om den fulde anvendelse af bestemmelserne i Schengenreglerne

Der er enighed om, at de vedtagne procedurer for Republikken Kroatiens fremtidige fulde anvendelse af alle bestemmelser i Schengenreglerne - som de vil indgå i traktaten om Republikken Kroatiens tiltrædelse af Unionen (»Kroatiens tiltrædelsestraktat«) - gælder med forbehold af og ikke har nogen følger for den afgørelse, der skal træffes af Rådet om fuld anvendelse af bestemmelserne i Schengenreglerne i Republikken Bulgarien og Rumænien.

Rådets afgørelse om fuld anvendelse af bestemmelserne i Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien skal træffes på grundlag af proceduren i traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Unionen og i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 9. juni 2011 om afslutning af evalueringen af, hvor langt Bulgarien og Rumænien er nået med forberedelserne til gennemførelse af alle bestemmelser i Schengenreglerne.

De vedtagne procedurer for den fremtidige fulde anvendelse i Kroatien af alle bestemmelser i Schengenreglerne - som de vil indgå i Kroatiens tiltrædelsestraktat - medfører ingen retlig forpligtelse i nogen anden sammenhæng end i forbindelse med Kroatiens tiltrædelsestraktat.

B. FÆLLES ERKLÆRING FRA FORSKELLIGE NUVÆRENDE MEDLEMSSTATER

Fælles erklæring fra Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Østrig om arbejdskraftens frie bevægelighed: Kroatien

Affattelsen af punkt 12 i overgangsforanstaltningerne vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed i henhold til direktiv 96/71/EF i bilag V, afdeling 2 til tiltrædelsesakten forstår Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Østrig i forståelse med Kommissionen således, at »visse regioner«, i påkommende tilfælde, også kan omfatte hele det nationale område.

C. FÆLLES ERKLÆRING FRA DE NUVÆRENDE MEDLEMSSTATER OG REPUBLIKKEN KROATIEN

Fælles erklæring om Den Europæiske Udviklingsfond

Republikken Kroatien vil efter sin tiltrædelse af Den Europæiske Union tiltræde Den Europæiske Udviklingsfond fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af den nye flerårige finansielle ramme for samarbejdet og bidrage hertil fra den 1. januar i det andet kalenderår efter datoen for Kroatiens tiltrædelse.

D. ERKLÆRING FRA REPUBLIKKEN KROATIEN

Erklæring fra Republikken Kroatien om overgangsordningen for liberalisering af Kroatiens marked for landbrugsjord

Under henvisning til overgangsordningen for så vidt angår erhvervelse af landbrugsjord i Republikken Kroatien foretaget af fysiske og juridiske personer fra EU/EØS som fastlagt i bilag V til tiltrædelsesakten,

under henvisning til bestemmelsen om, at Kommissionen efter anmodning fra Republikken Kroatien skal træffe afgørelse vedrørende forlængelse af den syvårige overgangsperiode i op til tre år, hvis der er tilstrækkelig grund til at antage, at der efter udløbet af den syvårige overgangsperiode vil forekomme alvorlige forstyrrelser eller trussel om alvorlige forstyrrelser på markedet for landbrugsjord i Republikken Kroatien,

erklærer Republikken Kroatien, at hvis ovennævnte forlængelse af overgangsordningen indrømmes, vil Kroatien bestræbe sig på at gennemføre de fornødne foranstaltninger med henblik på liberalisering af erhvervelsen af landbrugsjord i de specificerede områder inden udløbet af den fastsatte treårsperiode.

________________________

III. BREVVEKSLING MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG REPUBLIKKEN KROATIEN OM EN INFORMATIONS- OG KONSULTATIONSPROCEDURE FOR VEDTAGELSE AF VISSE AFGØRELSER OG ANDRE FORANSTALTNINGER, DER SKAL TRÆFFES FORUD FOR TILTRÆDELSEN

Brev nr. 1

Hr. . . .

Jeg har den ære at henvise til det under tiltrædelsesforhandlingerne rejste spørgsmål om en informations- og konsultationsprocedure for vedtagelse af visse afgørelser og andre foranstaltninger, der skal træffes forud for Deres lands tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Jeg kan hermed bekræfte, at Den Europæiske Union er indforstået med en sådan procedure på de betingelser, der fremgår af det bilag, som er knyttet til dette brev, og at den kan tages i anvendelse for Republikken Kroatien fra den dato, hvor tiltrædelseskonferencen erklærer, at tiltrædelsesforhandlingerne er endeligt afsluttet.

Jeg ville være Dem taknemmelig, hvis De kunne bekræfte, at Deres regering er indforstået med indholdet af dette brev.

Med venlig hilsen

BILAG

Informations- og konsultationsprocedure for vedtagelse af visse afgørelser og andre foranstaltninger, der skal træffes i perioden forud for tiltrædelsen

I.

1. For at sikre Republikken Kroatien, passende information bringes ethvert forslag, enhver meddelelse, enhver henstilling eller ethvert initiativ, som skal føre til vedtagelsen af en retsakt fra Europa-Parlamentet og Rådet, fra Rådet eller fra Det Europæiske Råd, til Kroatiens kundskab efter at være blevet fremsendt til Rådet eller Det Europæiske Råd.

2. Konsultationer finder sted på begrundet anmodning fra Kroatien, som udtrykkeligt gør rede for sine interesser som fremtidigt medlem af Unionen og fremsætter sine bemærkninger.

3. Administrative afgørelser vil almindeligvis ikke give anledning til konsultationer.

4. Konsultationer finder sted i et interimsudvalg bestående af repræsentanter for Unionen og Kroatien. Konsultationer kan også finde sted ved en udveksling af meddelelser via elektroniske midler, navnlig i forbindelse med spørgsmål vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, medmindre Unionen eller Kroatien fremsætter en begrundet indsigelse imod dette.

5. Fra Unionens side er medlemmerne af Interimsudvalget medlemmerne af De Faste Repræsentanters Komité eller de personer, som de udpeger hertil. Medlemmerne af Interimsudvalget kan være medlemmerne af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, hvis det er relevant. Kommissionen lader sig repræsentere på passende vis.

6. Interimsudvalget bistås af et sekretariat, som er tiltrædelseskonferencens sekretariat, der videreføres i dette øjemed.

7. Konsultationen finder sted, så snart det forberedende arbejde på unionsplan med henblik på vedtagelse af de i punkt 1 anførte retsakter har ført til en fælles indstilling, således at der med fordel kan afholdes sådanne konsultationer.

8. Såfremt der efter konsultationerne stadig skulle bestå alvorlige vanskeligheder, vil spørgsmålet kunne behandles på ministerplan på Kroatiens anmodning.

9. Bestemmelserne ovenfor finder tilsvarende anvendelse på beslutninger truffet af Styrelsesrådet for Den Europæiske Investeringsbank.

10. Den procedure, der er fastlagt i de foregående punkter, anvendes ligeledes på alle fremtidige afgørelser, som skal træffes af Kroatien, og som vil kunne få indvirkning på de forpligtelser, der følger af dets stilling som fremtidigt medlem af Unionen.

II.

11. Unionen og Kroatien træffer de nødvendige foranstaltninger til, at sidstnævntes tiltrædelse af de aftaler, konventioner og protokoller, der er omhandlet i artikel 3, stk. 4, og artikel 6, stk. 2 og 5, i akten om Republikken Kroatiens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af de traktater, som Den Europæiske Union bygger på, i det følgende benævnt »tiltrædelsesakten«, så vidt muligt finder sted samtidig med tiltrædelsestraktatens ikrafttræden.

12. For så vidt angår forhandlingerne med de medkontraherende parter af de protokoller, der er omhandlet i tiltrædelsesaktens artikel 6, stk. 2, andet afsnit, deltager repræsentanter for Kroatien i arbejdet som observatører ved siden af repræsentanterne for de nuværende medlemsstater.

13. Visse ikke-præferentielle aftaler, der er indgået af Unionen, og hvis gyldighedsperiode rækker ud over tiltrædelsesdatoen, kan tilpasses eller ændres for at tage hensyn til Unionens udvidelse. Disse tilpasninger eller ændringer forhandles af Unionen med deltagelse af repræsentanter for Kroatien i henhold til den i punkt 12 omhandlede procedure.

III.

14. Institutionerne udarbejder rettidigt de tekster, der er omhandlet i artikel 52 i tiltrædelsesakten. Med henblik herpå forelægger Kroatien i god tid institutionerne oversættelser af disse tekster.

________________________

Brev nr. 2

Hr. . . .

Jeg anerkender hermed modtagelsen af Deres brev med følgende ordlyd:

  »Jeg har den ære at henvise til det under tiltrædelsesforhandlingerne rejste spørgsmål om en informations- og konsultationsprocedure for vedtagelse af visse afgørelser og andre foranstaltninger, der skal træffes forud for Deres lands tiltrædelse af Den Europæiske Union.

  Jeg kan hermed bekræfte, at Den Europæiske Union er indforstået med en sådan procedure på de betingelser, der fremgår af det bilag, som er knyttet til dette brev, og at den kan tages i anvendelse for Republikken Kroatien fra den dato, hvor tiltrædelseskonferencen erklærer, at tiltrædelsesforhandlingerne er endeligt afsluttet.

  Jeg ville være Dem taknemmelig, hvis De kunne bekræfte, at Deres regering er indforstået med indholdet af dette brev.«



Jeg har den ære at bekræfte, at min regering er indforstået med indholdet af dette brev.

Med venlig hilsen

Officielle noter

1) EFT L 114 af 30.4.2002, s. 6.

2) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

3) EUT L 209 af 11.8.2005, s. 27, EUT L 287 af 28.10.2005, s. 4, og EUT L 168M af 21.6.2006, s.  33.

4) EUT L 187 af 4.11.2010, s. 3.

5) EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.

6) EFT L 79 af 22.3.2002, s. 42.

7) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82.

8) EFT L 248 af 19.9.2002, s. 1.

9) EUT L 170 af 29.6.2007, s. 1.

10) EUT L 227 af 21.10.2005, s. 1 og EUT L 286M af 4.11.2010, s. 26.

11) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

12) EUT L 26 af 28.1.2005, s. 3.

13) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

14) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

15) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

16) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 13.

17) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19.

18) Indtil nævnte aftale indgås, og kun i det omfang den finder midlertidig anvendelse.

* EUT L 170 af 29.6.2007, s. 1.«

* EFT L 161 af 26.6.1999, s. 73.

** EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.«.

19) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

20) EUT L 171 af 23.6.2006, s. 35, og EUT L 326M af 10.12.2010, s. 70.

21) EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.

22) EFT L 35 af 13.2.1996, s.  1.

23) EUT L 265 af 26.9.2006, s. 18.

24) EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1.

25) EFT L 257 af 19.10.1968, s. 13. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003 (EUT L 236 af 23.9.2003, s.  33) og ophævet med virkning fra den 30. april 2006 ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).

26) EUT L 316 af 2.12.2009, s. 1.

27) EUT L 316 af 2.12.2009, s. 27.

28) EUT L 316 af 2.12.2009, s. 65.

29) EUT L 54 af 26.2.2011, s. 1.

* EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.«.

(*) Jf. EUT C …

30) EUT L 170 af 29.6.2007, s. 1.

31) EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1.

32) Et givet selskabs årsproduktion beregnes således: Produktionen af et skib begynder på den planlagte dato for stålskæring og slutter på datoen for skibets forventede levering som fastsat i kontrakten med køberen (eller den planlagte dato for levering af det ufærdige skib, hvis bygningen af et skib er fordelt på to selskaber). Antallet af KBT svarende til et skib fordeles lineært på de kalenderår, der dækker produktionsperioden. Et selskabs samlede produktion i et givet år beregnes ved at sammentælle antallet af KBT, der er produceret i løbet af dette år.

33) Skal beregnes i henhold til artikel 9-11 i Kommissionens forordning (EF) nr. 704/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1125/2009 (EUT L 308 af 24.11.2009, s. 5).

34) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136.

35) EUT L 55 af 28.2.2011, s.  13.

36) EUT L 49 af 19.2.2004, s. 1.

37) EUT L 358 af 16.12.2010, s.  87. Beslutning, som ændret ved Kommissionens afgørelse 2010/778/EU (EUT L 332 af 16.12.2010, s. 41).