Betænkning afgivet af Retsudvalget den 28. maj 2013

1. Ændringsforslag

Dansk Folkepartis, Enhedslistens og Liberal Alliances medlemmer af udvalget har stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. februar 2013 og var til 1. behandling den 26. februar 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Offentlighedskommissionens betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven og det heri indeholdte udkast til lovforslag har tidligere været sendt i høring, jf. L 90 - bilag 1, 2010-11 (1. samling). Den 7. februar 2013 sendte justitsministeren kopi af de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Bjørn Bennike,

Ingemarie Bruun,

Dansk Journalistforbund,

Dansk Vand- og Spildevandsforening,

Emil Ellesøe Ditzel,

Preben Ellebye,

Folketingets Ombudsmand,

Preben Maegaard,

Lars Rugaard,

Jens-Holger Stellinger,

John Damm Sørensen,

Henrik Thomsen,

Jesper Tynell,

Erik Valeur,

Olav Willadsen,

Åbenhedskomitéen og

Åbenhedstinget.

Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Høringer

Retsudvalget afholdt den 17. april 2013 en høring om lovforslaget. Programmet for høringen er omdelt på bilag 15.

Deputationer

Endvidere har Danske Medier mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til justitsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i samråd den 11. april, den 13. maj, den 21. maj og den 23. maj 2013. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget de talepapirer, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 167 spørgsmål til justitsministeren, 1 spørgsmål til statsministeren, 1 spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren, 1 spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren, 1 spørgsmål til finansministeren, 3 spørgsmål til udenrigsministeren, 1 spørgsmål til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, 1 spørgsmål til skatteministeren, 1 spørgsmål til kulturministeren, 1 spørgsmål til transportministeren, 1 spørgsmål til ministeren for by, bolig og landdistrikter, 1 spørgsmål til beskæftigelsessministeren, 1 spørgsmål til børne- og undervisningsministeren, 1 spørgsmål til social- og integrationsministeren, 1 spørgsmål til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, 1 spørgsmål til klima-, energi- og bygningsministeren, 1 spørgsmål til handels- og investeringsministeren, 1 spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse, 1 spørgsmål til forsvarsministeren, 1 spørgsmål til miljøministeren, 1 spørgsmål til europaministeren, 1 spørgsmål til ministeren for ligestilling og kirke, 1 spørgsmål til ministeren for udviklingsbistand og 1 spørgsmål til Folketingets Ombudsmand til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, RV, SF, KF og SIU) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres, Socialdemokratiets, Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis og Siumuts medlemmer af udvalget understreger, at en ny offentlighedslov har til formål at sikre åbenhed hos myndighederne, og at loven skal støtte og fremme befolkningens tillid til, at forvaltningen handler lovligt og forsvarligt. Flertallet lægger også stor vægt på, at en ny offentlighedslov skal understøtte informations- og ytringsfriheden i Danmark.

For flertallet i udvalget er det vigtigt, at en ny offentlighedslov udbygger den gældende lovs grundlæggende princip om åbenhed og demokratisk kontrol med den offentlige forvaltning. Det er afgørende i et samfund som det danske, at den enkelte borger og pressen i videst muligt omfang får mulighed for at følge med i, hvad der sker i den offentlige forvaltning.

Flertallet bemærker, at regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti den 3. oktober 2012 indgik en politisk aftale om en ny offentlighedslov.

Flertallet understreger i overensstemmelse med den politiske aftale, at offentlighedsloven tjener en række fundamentale og væsentlige formål i det danske samfund. Det er et bærende princip for demokratiet, at borgerne og medierne har størst mulig adgang til at følge med i og dermed føre kontrol med, at alt går rigtigt til ved forvaltningens udførelse af dens opgaver. En sådan indsigt underbygger og forøger tilliden til forvaltningen. Flertallet betoner vigtigheden af bestemmelsen i lovforslagets § 14, hvorefter det i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt skal overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af lovforslagets §§ 23-35.

Flertallet finder, at samfundsudviklingen på en række punkter har indebåret ændringer, som den gældende offentlighedslov fra 1985 ikke i dag fuldt ud tager højde for, og at der således er et behov for en modernisering af loven.

Flertallet understreger, at en ny offentlighedslov skal udbygge borgernes adgang til indsigt i den offentlige forvaltnings virksomhed og udvide muligheden for den demokratiske kontrol. Med lovforslaget får borgerne således en række nye muligheder for at få indsigt i forholdene i forvaltningen og bedre muligheder for at klage over myndighedernes behandling af aktindsigtsbegæringer.

Flertallet understreger også, at lovforslaget på en række vigtige områder lægger op til at øge åbenheden i den offentlige forvaltning.

Eksempelvis vil Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner således fremover være omfattet af hovedparten af lovens regler (lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3). Tilsvarende udvides lovens anvendelsesområde til at gælde for ikkebørsnoterede selskaber, hvor det offentlige ejer mere end 75 pct. af ejerandelene (lovforslagets § 4). Det kan også nævnes, at nye regler om identifikationskrav vil gøre det lettere at søge om aktindsigt (lovforslagets § 9).

Der vil fremover som noget nyt også vil være mulighed for at få dataudtræk hos en forvaltningsmyndighed (lovforslagets § 11). Der kan også peges på, at i modsætning til i dag vil der efter lovens almindelige regler være mulighed for aktindsigt i bødeforelæg, som juridiske personer har vedtaget (lovforslagets § 19, stk. 2).

En nyskabelse er også, at der med lovforslaget lægges op til, at der i overensstemmelse med lovens almindelige regler er aktindsigt i den øverste ledelseskontrakt om de overordnede prioriteringer for den pågældende myndighed m.v. (lovforslaget § 21, stk. 4).

Lovforslagets bemærkninger indeholder iøvrigt i pkt. 3.2.1.2 en opregning af, hvilke elementer i lovforslaget der ud fra en generel betragtning kan siges at udbygge den gældende offentlighedslovs princip om åbenhed i den offentlige forvaltning.

Flertallet understreger, at offentlighedsloven er et vigtigt redskab til at sikre en åben og gennemsigtig offentlig forvaltning. Offentlighedsloven sikrer således, at borgerne og medierne får indsigt i den offentlige forvaltnings virksomhed og dermed kan kontrollere forvaltningen. Offentlighedsloven bidrager dermed også til at øge borgernes retssikkerhed, ligesom loven styrker mediernes muligheder for at informere offentligheden på et korrekt faktisk grundlag.

Når det gælder de få elementer i lovforslaget, hvor der lægges op til, at der i videre omfang end i dag kan gives afslag på aktindsigt, finder flertallet, at disse er båret af saglige og legitime hensyn.

Der har været en offentlig debat om lovforslaget på navnlig to punkter. Det drejer sig dels om reglen om at undtage interne dokumenter og oplysninger, der udveksles mellem myndigheder i forbindelse med ministerbetjening (lovforslagets § 24), dels om reglen om at undtage dokumenter, der udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer (lovforslagets § 27, nr. 2).

Flertallet finder anledning til generelt at fremhæve, at bestemmelsen i lovforslagets § 24 skal fortolkes og anvendes restriktivt, ligesom bestemmelsen i lovforslagets § 27, nr. 2, skal have et snævert anvendelsesområde.

Flertallet anerkender behovet for fortrolighed i forhold til embedsværkets betjening af ministre f.eks. i forbindelse med forberedelse af lovgivningsinitiativer eller forberedelse af samråd og udfærdigelse af udkast til svar på spørgsmål fra folketingsmedlemmer.

I takt med det stigende behov for en koordineret indsats mellem flere ministerier og ministeriers opdeling i flere styrelser m.v. anerkender flertallet, at en minister kan have behov for rådgivning i det lovforberedende arbejde eller i det øvrige regeringspolitiske arbejde, der trækker på flere personer end inden for det enkelte ministeriums departement og på tværs af ministerierne.

Det er efter flertallets opfattelse derfor fornuftigt at udvide anvendelsen af den eksisterende lov, således at de hensyn, som ligger bag den gældende lovs § 7, stadig kan varetages i en moderne centraladministration, hvor samarbejdsstrukturen har ændret sig væsentligt siden 1985, da den gældende offentlighedslov blev vedtaget.

Flertallet har noteret sig, at bestemmelsen i § 24 i Offentlighedskommissionens lovudkast gav anledning til betydelig debat, og flertallet konstaterer derfor med tilfredshed, at lovforslaget indeholder en mere præcis formulering af bestemmelsen, så det gøres klarere, i hvilket omfang der er adgang til at undtage dokumenter fra aktindsigt efter bestemmelsen.

Flertallet finder i øvrigt grund til at fremhæve - som det bl.a. også fremgår af den politiske aftale af 3. oktober 2012 og lovforslaget - at bestemmelsen i lovforslagets § 24 skal fortolkes og anvendes restriktivt.

I forhold til bestemmelsen i lovforslagets § 27, nr. 2, understreger flertallet, at det i den gældende offentlighedslov er anerkendt, at der er et behov for fortrolighed omkring den politiske beslutningsproces.

Den nugældende offentlighedslov indeholder ikke en bestemmelse, som udtrykkeligt har til formål at beskytte det behov, som en minister har for i fortrolighed at kunne udveksle synspunkter med folketingsmedlemmer, herunder ordførerne for partierne, i forbindelse med f.eks. forberedelsen af et politisk initiativ.

I overensstemmelse med den politiske aftale af 3. oktober 2012 anerkender flertallet det behov, som en minister har for i fortrolighed at kunne udveksle synspunkter med folketingsmedlemmer, herunder ordførerne for partierne, i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces.

Flertallet fremhæver i overensstemmelse med den politiske aftale og lovforslaget, at bestemmelsen i § 27, nr. 2, skal have et snævert anvendelsesområde og kun kan anvendes i bestemte, afgrænsede tilfælde.

I forhold til bestemmelsen i lovforslagets § 22, hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter sager om førelse af en kalender, bemærker flertallet, at bestemmelsen har til formål at sikre kalenderen som et praktisk planlægningsredskab og at beskytte privatsfæren.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af den politiske aftale om indførelsen af en åbenhedsordning vedrørende ministrenes udgifter og aktiviteter, som blev indgået mellem den daværende regering, Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti i april 2009, at der ikke skal være aktindsigt i ministres kalendere.

Det bemærkes i øvrigt, at der fortsat vil kunne søges aktindsigt i bilag for konkrete udgifter, som afholdes som led i varetagelsen af det offentlige hverv, og at det skal fremgå af det pågældende udgiftsbilag, hvem der har deltaget.

Det kunne f.eks. være i forbindelse med afholdelsen af møder og arrangementer i øvrigt, som afholdes i et ministerium eller i en kommune.

For så vidt angår lovforslagets § 29, er flertallet enige om, at bestemmelsen udvider adgangen til offentlighed i forvaltningen. Det bemærkes, at bestemmelsen indebærer, at man som noget nyt vil kunne få aktindsigt i myndighedernes interne faglige vurderinger i endelig form, i det omfang oplysningerne indgår i en sag om et fremsat lovforslag eller en offentliggjort redegørelse, handlingsplan el. lign. Det gælder dog ikke oplysninger om interne faglige vurderinger, som findes i dokumenter, der er udarbejdet til brug for ministerrådgivning eller rådgivning af formandskabet for KL og Danske Regioner.

Flertallet finder, at begreberne »i endelig form« og »til brug for ministerrådgivning« i § 29, stk. 1, er centrale, og flertallet har noteret sig, at bl.a. disse begreber er nærmere beskrevet i lovforslagets bemærkninger. Flertallet har også noteret sig, at justitsministeren på samråd i Retsudvalget den 11. april og den 13. maj 2013 bl.a. i lyset af debatten har redegjort nærmere for rækkevidden af bestemmelsen og forholdet til bestemmelsen i lovforslagets § 24. Flertallet tager justitsministerens redegørelse til efterretning.

Flertallet understreger vigtigheden af, at man i den offentlige forvaltning er opmærksom på, at der ikke sker en sammenblanding af faktiske oplysninger med politisk/strategiske overvejelser. Flertallet understreger endvidere, at det ikke er en betingelse for at betragte en vurdering - f.eks. en juridisk vurdering - som en faglig vurdering, at den er foretaget af en person, der har den pågældende uddannelse, f.eks. en juridisk uddannelse. Det afgørende er derimod, at den pågældende person på grund af sin eller forvaltningsmyndighedens indsigt i det omhandlede spørgsmål har særlige forudsætninger for at udtale sig.

Flertallet understreger, at det i forhold til bestemmelsen i lovforslagets § 28, stk. 1, er afgørende for, om en oplysning skal ekstraheres efter bestemmelsen - i lighed med, hvad der følger af gældende ret - om der er tale om egentlige faktuelle oplysninger eller andre oplysninger, der bidrager til at supplere sagens bevismæssige grundlag eller i øvrigt tilvejebringes for at skabe klarhed med hensyn til sagens faktiske grundlag. Det er i øvrigt nærmere beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 28, stk. 1, hvornår der efter denne bestemmelse vil være tale om ekstraheringspligtige oplysninger.

Flertallet lægger vægt på, at der i forlængelse af lovforslagets vedtagelse udstedes en vejledning, der uddyber reglerne i den nye offentlighedslov. Justitsministeriets vejledning vil blive sendt i høring. Flertallet lægger vægt på, at vejledningen både er tilgængelig og pædagogisk og samtidig efterkommer det behov, der måtte være for uddybende forklaringer af lovens regler, bl.a. i form af konkrete eksempler.

Flertallet har også noteret sig, at Justitsministeriet i besvarelsen af spørgsmål nr. 46 vedrørende lovforslaget på baggrund af en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand har redegjort for, hvornår der kan lægges vægt på såkaldte validitetshensyn i forhold til muligheden for efter lovforslagets § 14 at give meroffentlighed. Flertallet tilslutter sig de synspunkter, som Justitsministeriet har givet udtryk for i den nævnte besvarelse.

Flertallet noterer sig, at en vedtagelse af det foreliggende lovforslag vil betyde, at Danmark lever op til Europarådets konvention om aktindsigt, som blev vedtaget af Ministerkomitéen den 27. november 2008, og at regeringen efter lovforslagets vedtagelse agter at ratificere konventionen og i den forbindelse - i overensstemmelse med sædvanlig praksis - at tage de nødvendige forbehold.

Flertallet bemærker, at det følger af lovforslagets § 36, stk. 2, at en anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Flertallet understreger, at dette krav bl.a. skal ses i sammenhæng med, at en hurtig sagsbehandling og afgørelse af aktindsigtsanmodninger i almindelighed vil være en væsentlig forudsætning for, at offentlighedsloven kan opfylde sin intention om, at medierne ved anvendelsen af loven skal have adgang til at orientere offentligheden om aktuelle sager, der er under behandling i den offentlige forvaltning. Flertallet bemærker i den forbindelse, at det fortsat bør være det normale, at anmodninger om aktindsigt skal behandles inden for den tidsramme, der fremgår af loven.

Flertallet finder, at det er vigtigt, at loven i praksis anvendes korrekt og i overensstemmelse med de forudsætninger, som loven hviler på. Flertallet finder, at det især er vigtigt at følge anvendelsen af bestemmelserne i § 24 og § 27, nr. 2, i praksis efter lovens vedtagelse.

Samtidig er flertallet opmærksom på de bekymringer, som der fra forskellige sider har været fremsat.

Flertallet understreger, at reglerne i § 24 og § 27, nr. 2, som forudsat skal anvendes og fortolkes restriktivt.

Der er derfor indgået en supplerende politisk aftale, som indebærer, at der skal foretages en evaluering af de to nævnte regler, når den nye offentlighedslov har været i kraft i 3 år, med henblik på at få belyst, om praksis er i overensstemmelse med lovens hensigt om til at beskytte den interne, politiske beslutningsproces, herunder om, at reglerne som nævnt skal anvendes og fortolkes restriktivt.

Folketingets Ombudsmand vil via Folketingets Retsudvalg, når de pågældende regler har været i kraft i 3 år, blive anmodet om at redegøre for, om praksis er i overensstemmelse med de nævnte regler i den nye offentlighedslov. Det vil ske på baggrund af de sager, Ombudsmanden har behandlet i den pågældende periode.

Det er hensigten, at justitsministeren på baggrund af Ombudsmandens udtalelse udarbejder en samlet redegørelse til Folketinget.

Redegørelsen vil omfatte bestemmelsernes anvendelse i praksis og i forlængelse heraf en vurdering af, om der er behov for ændring af reglerne. Redegørelsen vil i øvrigt mere generelt belyse de hidtidige erfaringer med loven, herunder de regler der indebærer mere åbenhed i den offentlige forvaltning.

Justitsministeriet vil i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen høre relevante organisationer som f.eks. Dansk Journalistforbund og Danske Medier. Justitsministeriets redegørelse vil efter de nærmere regler herom i Folketingets Forretningsorden kunne sættes til debat i Folketinget.

Flertallet understreger, at kontrolorganer som f.eks. Folketingets Ombudsmand spiller en vigtig rolle ved den fremtidige fortolkning af loven.

Den supplerende politiske aftale er optrykt som bilag til betænkningen.

Et mindretal i udvalget (DF, EL og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis, Enhedslistens og Liberal Alliances medlemmer af udvalget er af den grundlæggende opfattelse, at åbenhed er en styrke i et demokrati. Offentlighed omkring forvaltningens arbejde, herunder ministrenes arbejde, er en betingelse for et velfungerende demokrati, en demokratisk debat og befolkningens mulighed for at se magthaverne efter i kortene og træffe kvalificerede beslutninger om, hvem de ønsker at stemme på til folketingsvalg.

Det er derfor partiernes opfattelse, at man altid bør søge at øge åbenheden så vidt muligt, og at enhver indskrænkning i offentlighedens adgang til at følge med i forvaltningens arbejde bør kunne begrundes og forsvares konkret. Det er ikke tilfældet, for så vidt angår de indskrænkninger af åbenheden, som dette lovforslag indebærer. I den forbindelse henvises bl.a. til svar på spørgsmål 47-69, hvoraf det fremgår, at regeringens ministre ikke er i stand til at komme med et konkret eksempel på, hvor den gældende offentlighedslov ikke i tilstrækkelig grad har givet ministrene et fortroligt rum at arbejde i.

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance er overordnet enige i, at en revision af den gældende offentlighedslov er tiltrængt. Partierne er dog langt fra enige i, at en ny offentlighedslov skal føre til øget lukkethed, tværtimod. Problemerne i nærværende lovforslag drejer sig i den forbindelse navnlig om bestemmelserne i §§ 22 og 24 og § 27, nr. 2, som undtager henholdsvis kalenderførelse, såkaldt ministerbetjening og korrespondance mellem ministre og folketingsmedlemmer fra retten til aktindsigt. Justitsministeriet har under behandlingen af nærværende lovforslag svaret på spørgsmål vedrørende konkrete aktindsigter, hvoraf det fremgår, at flere store sager ikke ville være kommet frem, havde dette lovforslag været gældende tidligere. Der henvises i den forbindelse til svar på spørgsmål 18-36, 39 og 128-135. Disse svar viser med tydelighed, at risikoen for, at fejl og embeds- og magtmisbrug ikke bliver afsløret for fremtiden, bliver større med dette lovforslag.

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance mener desuden, at de foreslåede bestemmelser i § 24 og § 27, nr. 2, er et udtryk for et ønske om at mørklægge den politiske beslutningsproces, så befolkningen fremover kun vil få adgang til at se, hvilke politiske beslutninger der træffes, og ikke hvilket grundlag de træffes på. Det er problematisk, fordi det svækker pressens mulighed for at afdække den politiske proces og dermed borgernes mulighed for at deltage kvalificeret i demokratiet.

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance bemærker desuden, at flere elementer i lovforslaget er blevet brugt som eksempler på, at lovforslaget skulle udbygge åbenheden i den offentlige forvaltning, selv om dette i realiteten ikke er tilfældet. Herunder er det blevet påpeget af flertallet, at lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3, vil betyde, at KL og Danske Regioner fremover vil være omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, og at dette er en udbygning af åbenheden. Men en konsekvens af lovforslagets § 25 vil være, at flere dokumenter udvekslet mellem kommuner/regioner og KL/Danske Regioner, som der ville være ret til aktindsigt i, hvis KL og Danske Regioner havde været at betragte som private organisationer uden for loven med lovforslaget, vil kunne undtages fra retten til aktindsigt. Der henvises i den forbindelse desuden til henvendelse af den 26. maj 2013 fra Jesper Tynell, Erik Valeur og Lars Rugaard.

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance bemærker, at det for fortalerne for loven har været centralt at påpege, at der er behov for et fortroligt rum hos ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med den politiske proces. Dette behov anerkender partierne, men bemærker samtidig, at dette fortrolige rum i forvejen eksisterer i stor udstrækning. Allerede efter den gældende offentlighedslov er det muligt at undtage dokumenter fra retten til aktindsigt med henvisning til, at de er en del af en lovgivningsproces. Det betyder i praksis eksempelvis, at dokumenter, som underordnede myndigheder oversender til ministerier, kan undtages fra retten til aktindsigt, hvis de skal bruges i det lovforberedende arbejde, indtil det tidspunkt, hvor det pågældende lovforslag fremsættes i Folketinget. På samme måde kan dokumenter udvekslet mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med en politisk forhandling undtages fra aktindsigt, frem til en eventuel politisk aftale udmøntes i et lovforslag, som fremsættes i Folketinget. Dermed er det klart, at der allerede i dag eksisterer en høj grad af fortrolighed omkring det politiske arbejde, og at det er udtryk for et ønske om at mørklægge det politiske beslutningsgrundlag for al evighed, at flertallet ønsker at udvide dette fortrolige rum.

Flertallet har desuden påpeget, at centraladministrationens organisering er forandret i væsentlig grad siden den gældende offentlighedslovs vedtagelse, og at det dermed bygger på tilfældigheder, hvor der er adgang til aktindsigt, og hvor der ikke er. Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance er enige i, at det er et faktum, at centraladministrationen er organisatorisk forandret, men bemærker, at dette er sket over en længere årrække, hvorfor det ikke er nogen overraskelse, men et vilkår, som myndighederne har fungeret under i en længere årrække. Dermed kan det ikke ses som et udtryk for et egentligt behov for mindre åbenhed, idet det ikke har været muligt for flertallet at påpege, hvor den eksisterende lovgivning har givet anledning til problemer i centraladministrationens arbejde.

Sluttelig ønsker Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance at bemærke, at regeringen, Venstre og Det Konservative Parti har meddelt, at de ønsker at foretage en evaluering af lovforslaget efter 3 år. I den henseende ønsker mindretallet at påpege, at Ombudsmanden i en pressemeddelelse har udtalt følgende: »Jeg har noteret mig den supplerende aftale, som i dag er offentliggjort. Det har i den forbindelse i pressen været fremme, at ombudsmanden skal evaluere den nye offentlighedslov. Efter aftalen skal ombudsmanden imidlertid alene redegøre for, om myndighedernes praksis er i overensstemmelse med visse bestemmelser i den nye lov (den såkaldte ministerbetjeningsregel og den såkaldte folketingspolitikerregel). Redegørelsen skal afgives på baggrund af de sager, som ombudsmanden har behandlet i de første tre år efter den nye lovs ikrafttræden. Aftalen lægger således efter min opfattelse ikke op til, at ombudsmanden skal evaluere loven, herunder dens hensigtsmæssighed. Dette finder jeg anledning til at understrege.« Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance håber, at regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti vil sikre, at der gennemføres en egentlig indholdsmæssig og uafhængig evaluering af hensigtsmæssigheden af lovforslaget.

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance har stillet ændringsforslag om at slette lovforslagets §§ 22 24 og § 27, nr. 2, og vil kunne støtte lovforslaget, såfremt ændringsforslagene vedtages.

Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 22

Af et mindretal (DF, EL og LA):

1) Paragraffen udgår.

[Lovforslagets bestemmelse om, at retten til aktindsigt ikke omfatter sager om førelse af en kalender, udgår]

Til § 23

2) Stk. 1, nr. 2, udgår.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

Til § 24

3) Paragraffen udgår.

[Lovforslagets bestemmelse om, at retten til aktindsigt ikke omfatter visse interne dokumenter og oplysninger, der udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand, mellem et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder samt mellem forskellige ministerier, udgår]

Til § 27

4) Nr. 2 udgår.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.

[Lovforslagets bestemmelse om, at retten til aktindsigt ikke omfatter dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces, udgår].

Til § 28

5) To steder i stk. 1 udgår »§ 24, stk. 1,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

6) I stk. 1 ændres i 1. pkt. »§ 27, nr. 1-4« til: »§ 27, nr. 1-3«, og i 2. pkt. ændres »§ 27, nr. 1-3« til: »§ 27, nr. 1 og 2«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Til § 29

7) I stk. 1 udgår »§ 24, stk. 1,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

8) I stk. 1 ændres »§ 27, nr. 1-3« til: »§ 27, nr. 1 og 2«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget har til formål at sikre, at retten til aktindsigt fremover også omfatter sager om førelse af en kalender, så der sikres mest mulig åbenhed.

Til nr. 2, 3, 5 og 7

Formålet med ændringsforslagene er, at § 24 skal udgå af lovforslaget, idet paragraffen savner enhver begrundelse. Med § 24 vil den til enhver tid siddende regering kunne undgå, at der kommer aktindsigt i dokumenter, der kan afdække embeds- og magtmisbrug. Argumentationen bag § 24 er, at der er behov for et frirum i den politiske udviklingsproces, og at embedsmændene også skal have lov til at tænke kreativt. Ingen ministre har imidlertid kunnet svare på, hvordan og hvor den åbenhed, vi har i dag, er et problem, og hvor den kreative proces og de vilde tanker bliver forstyrret i dag. Derfor ønsker forslagsstillerne, at paragraffen skal udgå.

Til nr. 4, 6 og 8

Forslagsstillerne vil med ændringsforslagene sikre, at § 27, nr. 2, udgår af lovforslaget. Det skyldes, at den pågældende paragraf helt fundamentalt ændrer på magtbalancen mellem regering og Folketing, idet dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces, ifølge § 27, nr. 2, ikke skal være omfattet af retten til aktindsigt.

Jesper Petersen (S) Julie Skovsby (S) Mogens Jensen (S) Mette Reissmann (S) Ole Hækkerup (S) Rasmus Prehn (S) Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia Stampe (RV) Camilla Hersom (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) fmd. Mette Boye (SF) Pernille Skipper (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Henning Hyllested (EL) Doris Jakobsen (SIU) Kim Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Inger Støjberg (V) Karen Jespersen (V) Jan E. Jørgensen (V) Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Pia Adelsteen (DF) Kim Christiansen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Tom Behnke (KF) nfmd. 

Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.