Fremsat den 27. februar 2013 af social- og
integrationsministeren (Karen Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service og
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område
(Kriminalpræventive sociale
indsatser)
§ 1
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, som ændret
ved § 12 i lov nr. 1380 af 23. december 2012 og
§ 1 i lov nr. 1400 af 23. december 2012, foretages
følgende ændringer:
1. § 13, stk. 6, og § 19, stk. 3,ophæves.
I § 13 bliver stk. 7-9 herefter
stk. 6-8, og i § 19 bliver stk. 4 til stk. 3.
2. § 65 a affattes således:
Ȥ 65
a. Ankestyrelsen følger til og med den 30. juni 2016
løbende i sin virksomhed, herunder ved gennemgang af et
antal konkrete sager, kommunernes indsats over for børn
eller unge, der mistænkes for eller har begået
voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen
kriminalitet. Politiet orienterer efter anmodning fra Ankestyrelsen
skriftligt om konkrete underretninger til kommunerne
vedrørende børn og unge, der mistænkes for at
have begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet
eller gentagen kriminalitet.«
3. I
§ 66, nr. 6, indsættes
efter »døgninstitutioner«: »og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner«.
4. § 67, stk. 1, affattes
således:
»Kommunalbestyrelsen skal
sørge for, at der er det nødvendige antal pladser
på døgninstitutioner, herunder på delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner for børn og unge, som på
grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har
behov for at blive anbragt uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen
skal herunder sørge for, at der er mulighed for ambulant
behandling.«
5. I
§ 72, stk. 1, nr. 10,
indsættes efter »døgninstitutioner«:
»og på delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner«.
6. I
§ 74, stk. 1, nr. 11,
indsættes efter »døgninstitutioner«:
»og på delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner«.
7. I
§ 123 a, stk. 2, ændres
»og delvis lukkede døgninstitutioner« til:
», delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner«.
8. I
overskriften før § 123
b indsættes efter
»døgninstitutioner«: »og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner«.
9. I
§ 123 b, stk. 1, ændres
» institutioner beregnet til døgnophold« til:
»døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner«.
10. I
§ 123 b, stk. 2,
indsættes efter »institutioner«: »og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner«.
11. I
§ 123 b, stk. 3,
indsættes efter »institution«: »eller
på en delvis lukket afdeling på en
døgninstitution«.
12. I
§ 123 b, stk. 6,
indsættes efter »døgninstitutioner«:
»og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner«.
13.
Efter § 137 d indsættes i afsnit VII:
»Kapitel 24 a
Fuldbyrdelse af strafferetlige
foranstaltninger m.v.
Anvendelsesområde
og formål
§ 137
e. Efter reglerne i dette kapitel kan der træffes
afgørelse om indgreb, jf. § 137 g-§ 137
j, over for personer med nedsat psykisk funktionsevne, som er
anbragt i en boform, jf. § 108, i henhold til en
strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse.
Stk. 2. Personer med
eller uden nedsat psykisk funktionsevne er omfattet af indgreb
efter § 137 g, hvis den pågældende er anbragt
på et anbringelsessted, jf. § 66, nr. 5 og 6, i
henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller
kendelse,
1) som led i
fuldbyrdelsen af en fængselsstraf, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 78,
2) som surrogat for
varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens
§ 765, eller
3) som led i en
foranstaltning idømt i henhold til straffelovens
§ 74 a.
Stk. 3. Kapitlet
omfatter ikke personer, som bliver boende på
anbringelsesstedet, jf. § 66, nr. 5 og 6, eller boformen,
jf. § 108, efter, at den strafferetlige foranstaltning er
ophævet.
Myndighed
§ 137
f. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at
yde hjælp, jf. §§ 9-9 a i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, træffer
afgørelse om de i § 137 g-§ 137 j
nævnte indgreb.
Stk. 2. Lederen af
boformen, jf. § 108, og lederens stedfortræder kan
dog træffe foreløbige afgørelser, jf.
§ 137 g-§ 137 j, om indgreb i tilfælde,
hvor iværksættelse af indgrebet er uopsætteligt,
og som ikke kan afvente, at sagen behandles af kommunalbestyrelsen.
Lederen af anbringelsesstedet, jf. § 66, nr. 5 og 6, og
lederens stedfortræder kan træffe foreløbige
afgørelser, jf. § 137 g, om indgreb i
tilfælde, hvor iværksættelse af indgrebet er
uopsætteligt, og som ikke kan afvente, at sagen behandles af
kommunalbestyrelsen. Foreløbige afgørelser, jf. 1. og
2. pkt., kan træffes af ledere og lederes
stedfortrædere på anbringelsessteder, jf.
§ 66, nr. 5 og 6, og boformer, jf. § 108, der
drives af kommuner, regioner og private.
Stk. 3. En
foreløbig afgørelse, jf. stk. 2, skal snarest muligt
efter iværksættelsen af afgørelsen
forelægges til godkendelse hos kommunalbestyrelsen, jf. stk.
1.
Stk. 4. Indgreb kan
udføres af ansatte på anbringelsessteder, jf.
§ 66, nr. 5 og 6, og boformer, jf. § 108, der
drives af kommuner, regioner eller private.
Stk. 5. Det er en
betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at
formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan
opnås ved mindre indgribende initiativer.
De enkelte
indgreb
Indskrænkning i den
anbragtes adgang til internet og telefon
§ 137
g. Der kan uden retskendelse træffes afgørelse
om, at den anbragtes brug af telefon og internet i et konkret
tilfælde skal påhøres eller overvåges,
når dette skønnes nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller
forhindre kriminalitet.
Stk. 2. Der kan uden
retskendelse træffes afgørelse om, at den anbragtes
adgang til at benytte telefon og internet afbrydes eller
forhindres, hvis det er nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller
forhindre kriminalitet.
Stk. 3. Den anbragtes
kommunikation med offentlige myndigheder, advokater, værger
eller bistandsværger kan dog hverken påhøres,
overvåges, afbrydes eller forhindres.
Undersøgelse af
den anbragtes opholdsrum og ejendele
§ 137
h. For anbragte i boformer, jf. § 108, kan der
uden retskendelse træffes afgørelse om
undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele,
når dette skønnes nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller
forhindre kriminalitet. Der skal altid deltage mindst to ansatte
ved undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og
ejendele.
Inddragelse af den
anbragtes effekter
§ 137
i. For anbragte i boformer, jf. § 108, kan der
uden retskendelse træffes afgørelse om inddragelse af
effekter, der er i den anbragtes besiddelse, når dette
skønnes nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller
forhindre kriminalitet.
Stk. 2. Hvis effekter,
som er i den anbragtes besiddelse, inddrages, skal personalet
udfærdige en liste over de effekter, der inddrages. Den
anbragte skal orienteres om inddragelsen og have udleveret en kopi
af listen.
Aflåsning af den
anbragtes bolig for natten
§ 137
j. Der kan uden retskendelse træffes afgørelse
om, at en anbragt i en boform, jf. § 108, kan låses
inde i sin bolig om natten i op til otte timer i perioden mellem
kl. 21.00 og kl. 8.00, hvis der er nærliggende risiko for, at
den anbragte ellers vil undvige fra boformen.
Stk. 2. Afgørelse
om indgreb efter stk. 1 forudsætter, at
1) indgrebet er
forsvarligt og ikke indebærer en sundhedsmæssig risiko
for den anbragte,
2) den anbragte
ikke er selvmordstruet,
3) den anbragte har
tilkaldemulighed fra boligen, som den pågældende er i
stand til at betjene, og at personalet via den kan tilkaldes,
4) den anbragte har
adgang til toilet og vand i sin bolig, og
5) der
iværksættes jævnlig overvågning i det
tidsrum, hvor den pågældende er låst inde.
Indgrebets
udstrækning
§ 137
k. Iværksatte indgreb skal straks bringes til
ophør, når betingelserne herfor ikke længere er
til stede.
Stk. 2. Den kommune
eller person, der har truffet afgørelsen om indgreb, jf.
§ 137 f, stk. 1-3, skal løbende overveje
spørgsmålet om at bringe et iværksat indgreb til
ophør.
Klageadgang
§ 137
l. Afgørelser om indgreb, jf. § 137
g-§ 137 j, kan påklages til det sociale nævn
efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Stk. 2. En værge,
bistandsværge, ægtefælle, pårørende,
forældremyndighedsindehaver eller en anden repræsentant
for den person, som indgrebet vedrører, kan klage over
afgørelsen, når den pågældende ikke selv
er i stand til at klage.
Registrering og
indberetning
§ 137
m. Ethvert indgreb, jf. § 137 g-§ 137 j,
der er eller har været iværksat, skal registreres
straks. Registreringen indberettes straks af lederen af
anbringelsesstedet, jf. § 66, nr. 5 og 6, og boformen,
jf. § 108, eller lederens stedfortræder til den
kommunalbestyrelse, der har pligt til at yde hjælp, jf.
§§ 9-9 a i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område. Registreringen skal indeholde
oplysninger om
1) den anbragtes
navn,
2) tidspunktet for
indgrebet,
3) indgrebets
varighed,
4) indgrebets art
og
5) begrundelse for
indgrebet.
Stk. 2. Den anbragte,
som indgrebet har været rettet imod, skal gøres
bekendt med registreringen og have lejlighed til at ledsage denne
med sin egen redegørelse.
Stk. 3. Lederen eller
dennes stedfortræder af anbringelsesstedet, jf.
§ 66, nr. 5 og 6, og boformen, jf. § 108, skal
ved månedens udgang sammen med sine kommentarer indsende kopi
af registreringerne, jf. stk. 1, til kommunalbestyrelsen, jf.
§ 137 f, stk. 1, og det regionsråd, der
fører tilsyn, jf. § 5, stk. 7, eller den
kommunalbestyrelse, der fører tilsyn, jf. § 148 a,
om indberetningen.«
14. I
§ 167, stk. 1,
indsættes som nr. 8:
»8) Indskrænkning i adgang til
telefon og internet efter § 137 g.«
§ 2
I lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af
17. september 2012, som ændret ved § 7, nr. 1 og 7,
i lov nr. 326 af 11. april 2012 og § 13 i lov nr. 1380 af
23. december 2012, foretages følgende ændring:
1. § 16 a, stk. 1, 1. pkt., affattes
således:
»Kommunalbestyrelsen fører et
kriminalpræventivt tilsyn med personer, som i henhold til dom
eller kendelse eller som vilkår for tiltalefrafald eller
prøveløsladelse skal undergives tilsyn af de sociale
myndigheder. Dette tilsyn føres af den kommune,
der har pligt til at yde hjælp, jf.
§§ 9-9 a.«
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2013, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Tidspunktet for
ikrafttræden af lovens § 1, nr. 1, fastsættes
af social- og integrationsministeren.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
| | | 1. | Lovforslagets indledning | 2. | Lovforslagets indhold | | 2.1. | Styrket indsats over for kriminelle og
kriminalitetstruede børn og unge | | 2.2. | Etablering af delvist lukkede afdelinger
for børn og unge | | 2.3. | Styrket fuldbyrdelse af strafferetlige
foranstaltninger m.v. | | 2.4. | Kommunalbestyrelsens
kriminalpræventive tilsyn | | 2.5. | Evaluering | 3. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | 5. | Miljømæssige
konsekvenser | 6. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 7. | Forholdet til EU-retten | 8. | Hørte myndigheder og
organisationer | 9. | Sammenfattende skema | | |
|
1.
Lovforslagets indledning
Regeringen har fokus på forebyggelse af kriminalitet.
Lovforslaget skal bidrage til en mere effektiv
kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge samt
personer med nedsat psykisk funktionsevne i det sociale system.
Formålet med lovforslaget er at ændre serviceloven,
så der indføres særskilt regulering i
serviceloven om indgrebsmuligheder over for personer, der er
anbragt på anbringelsessteder for børn og unge, jf.
servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller i boformer for
voksne, jf. § 108 i samme lov, i henhold til en
afgørelse truffet i forbindelse med en straffesag.
Målet er at sikre fuldbyrdelsen af de strafferetlige
foranstaltninger, som kommunerne udmønter på det
sociale område, herunder i boformer, jf. servicelovens
§ 108, der ikke er særligt sikret, over for
personer, der er frihedsberøvet.
Endvidere er det formålet med lovforslaget at
præcisere kommunalbestyrelsens særlige tilsyn med
personer, der er under et kriminalpræventivt tilsyn af
sociale myndigheder i henhold til en strafferetlig
afgørelse.
Ovenstående forslag til lovændringer er en
udmøntning af satspuljeaftalen for 2013-2016. Ud over de
ovenstående foreslåede lovændringer
udmøntes den politiske aftale ved øgede midler til
Socialstyrelsen. Formålet er at styrke implementeringen af
lovændringerne. Der vil således komme en udvidet
mængde af sager hos VISO i forbindelse med lovforslaget,
herunder i forhold til at yde kommuner, anbringelsessteder og
boformer vejledende rådgivning om metoder til
risikovurdering. Herudover vil Socialstyrelsen gennemføre
undervisnings- og formidlingsaktiviteter rettet mod personale
på de berørte bosteder og sagsbehandlere i kommunerne
om lovændringerne og betydningen af denne i relation til
deres faglige praksis.
Endelig er det formålet med lovforslaget at ændre
serviceloven, så det sikres, at den aktuelle og relevante
viden om indsatsen over for kriminelle og kriminalitetstruede
børn og unge fortsat er tilgængelig for kommunerne og
at indføre regler om etablering af delvis lukkede afdelinger
for børn og unge på døgninstitutioner.
Der vil blive igangsat en evaluering af virkningerne af
lovforslagets del 2 vedrørende etablering af delvis lukkede
afdelinger samt af lovforslagets del 3 om styrket fuldbyrdelse af
strafferetlige foranstaltninger m.v. for de berørte borgere
og kommunerne 2 år efter, at lovforslaget er trådt i
kraft.
2.
Lovforslagets indhold
2.1. Styrket
indsats over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og
unge
Gældende ret
Regeringen lægger meget vægt på indsatsen over
for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. Det
forebyggende arbejde i kommunerne og den sociale indsats, når
et barn eller en ung er på afveje, skal understøttes,
så færre børn og unge havner i eller
fortsætter en påbegyndt kriminel løbebane.
Efter § 13 i serviceloven kan den nationale videns- og
specialrådgivningsorganisation (VISO) bistå kommuner og
borgere med gratis vejledende specialrådgivning i de mest
specialiserede og komplicerede enkeltsager.
Det følger af servicelovens § 19, stk. 2, at
kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende
børnepolitik, der har til formål at sikre
sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og
den målrettede indsats over for børn og unge med behov
for særlig støtte.
Børn under 15 år kan ikke straffes. Politiet kan
dog efterforske sådanne sager, bl.a. for at klarlægge
omfanget af kriminalitet, for at konstatere, om andre personer kan
mistænkes, og for at få eventuelle koster
tilbageleveret. I retsplejelovens § 821 d, stk. 1 og 2,
er der fastsat regler om politiets underretning af de sociale
myndigheder i forbindelse med sager, hvor børn under 15
år er mistænkt. Således skal politiet, når
en mistænkt person under 15 år tilbageholdes, snarest
muligt underrette en repræsentant fra de sociale myndigheder
fra den kommune, hvor barnet har bopæl med henblik på,
at en repræsentant fra de sociale myndigheder kommer til
stede. Det samme gælder, når afhøring skal ske,
og mistanken angår en overtrædelse af straffeloven
eller et forhold, der efter anden lov kan medføre
fængselsstraf. Politiet skal endvidere underrette de sociale
myndigheder, når en sigtet mellem 15 og 18 år skal
afhøres, og sigtelsen angår overtrædelse af
straffeloven eller forhold, der efter loven kan medføre
frihedsstraf, jf. Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2007 af 12. juni
2007. Underretning om afhøring kan dog undlades, hvis
afhøringen foretages i direkte forbindelse med, at den
sigtede træffes under eller i direkte tilknytning til
lovovertrædelsen, og der ikke bliver spørgsmål
om højere straf end bøde.
Det følger af retssikkerhedslovens
§§ 76-77, at Ankestyrelsen skal koordinere
kommunernes praksis på det sociale område. Dette kan
eksempelvis ske ved undersøgelser af kommunernes praksis,
som den er udmøntet i konkrete afgørelser.
I forbindelse med satspuljeaftalen for 2010 blev der afsat
midler til en række initiativer med det formål at
styrke indsatsen mod ungdomskriminalitet. Formålet var at
få oprustet kommunernes viden om og sat særligt fokus
på indsatsen over for ungdomskriminalitet, samt i en
årrække at sikre en særlig intens
opfølgning på kommunernes indsats mod
ungdomskriminalitet. Aftalen blev udmøntet med lov nr. 551
af 26. maj 2010 om ændring af lov om social service og lov om
rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede
børn og unge). Heri blev blandt andet vedtaget
følgende tre tiltag:
1) Den nationale
videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) yder gratis
vejledende rådgivning til kommuner om indsatser til at
forebygge kriminalitet blandt børn og unge generelt og i
forhold til enkeltsager, jf. servicelovens § 13, stk.
6.
2)
Kommunalbestyrelsen skal som led i den sammenhængende
børnepolitik udarbejde en plan for en sammenhængende
indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens
§ 19, stk. 3.
3) Politiet
orienterer hvert år skriftligt Ankestyrelsen om i alt 300
repræsentativt udvalgte underretninger til kommunerne
vedrørende børn og unge, der mistænkes for at
have begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet
eller gentagen kriminalitet. I de udvalgte 300 sager
gennemgår Ankestyrelsen kommunens indsats over for barnet
eller den unge, jf. servicelovens § 65 a.
I øvrigt henvises til bemærkninger til L 166
(folketingssamlingen 2009-10).
I lovforslaget L 166 (folketingssamlingen 2009-10), hvor
ovenstående tre initiativer blev foreslået
indført, fremgår det af afsnit 2.1.2. og 2.2.3.1. i de
almindelige bemærkninger, at bestemmelserne skulle være
gældende i tre år, dvs. indtil 1. juli 2013.
Overvejelser
bag lovforslaget
Som led i sin kvalitetssikring og kontrol af kommunernes indsats
offentliggjorde Ankestyrelsen i foråret 2012 i en rapport om
resultaterne af sin undersøgelse: Kommunernes indsats
på området for unge kriminelle. Undersøgelsen
viste, at lovgivningen på området var
fyldestgørende overholdt i 52 pct. af sagerne. Den manglende
overholdelse af reglerne i de resterende sager skyldtes
primært:
1) At reglerne om
udarbejdelse af en foreløbig handleplan, herunder fristen
på 7 dage, ikke er overholdt.
2) At reglerne om
udarbejdelse af en kriminalitetshandleplan ikke er overholdt.
3) At kommunen
burde have handlet på tidligere underretninger.
4) At kommunen
burde have iværksat foranstaltninger tidligere.
På den baggrund vurderes det, at der fortsat er et behov
for at sætte særligt fokus på kommunernes indsats
over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge.
Målet er at sikre, at der sker en tilstrækkelig og
konsekvent kommunal indsats over for børn og unge, der
begår kriminalitet, samt at kommunerne understøttes i
at udvikle en praksis, hvor de griber tilstrækkeligt og
konsekvent ind over for disse børn og unge.
Det foreslås derfor at forlænge de tre ovenfor
nævnte initiativer i yderligere tre år, således
at kommunerne også fremadrettet kan benytte sig af tilbuddet
om gratis rådgivning fra VISO i forhold til indsatser til at
forebygge kriminalitet blandt børn og unge generelt og i
forhold til enkeltsager, at kommunerne vedbliver med at have en
plan for en sammenhængende indsats over for
ungdomskriminalitet som en del af den sammenhængende
børnepolitik, samt at der fortsat følges op på
kommunernes indsats over for kriminelle eller kriminalitetstruede
børn og unge.
Ankestyrelsens opfølgning på kommunernes indsats er
i perioden 1. juli 2010 til 1. juli 2013 defineret ved en
årlig gennemgang af 300 tilfældigt udvalgte sager, hvor
politiet har underrettet kommunerne om børn og unge, der
mistænkes for at have begået voldskriminalitet, anden
alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet. Ankestyrelsen
har således på baggrund af politiets orienteringer om
sine underretninger i 300 sager indhentet sagsakterne for de
pågældende børn og unge og herefter
gennemgået disse. På den baggrund udarbejder
Ankestyrelsen en årlig rapport om kommunernes generelle
indsats på området.
Med henblik på en mere målrettet opfølgning i
forhold til kommunerne vurderes det dog hensigtsmæssigt, at
der fremadrettet tilvejebringes en mulighed for større
fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af
Ankestyrelsens kontrol med kommunernes indsats. Hermed vil
Ankestyrelsen kunne tilpasse sit metodiske design efter behov,
så der bliver fokus på konkrete eller afgrænsede
forhold, herunder f.eks. forhold der særligt volder
kommunerne problemer, eller på anden vis kræver
særlig opmærksomhed.
Idet der er tale om en særlig indsats, der skal
sætte et afgrænset og specifikt fokus på
indsatsen over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og
unge, foreslås det, at forlængelsen af de tre
initiativer sker for yderligere en treårig periode og
således gælder frem til 1. juli 2016.
Den
foreslåede ordning
For at sikre, at den aktuelle og relevante viden om indsatsen
over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge
fortsat er tilgængelig for kommunerne, foreslås det, at
den nugældende § 13, stk. 6, i serviceloven
videreføres for en periode på yderligere tre år.
Dermed vil det fortsat for en periode være muligt for
kommunerne at modtage gratis vejledende rådgivning om
indsatser til at forebygge kriminalitet blandt børn og unge
generelt og i forhold til enkeltsager fra VISO.
Kommunerne vil dermed fortsat kunne få rådgivning
hos VISO om indsatser, der kan forebygge kriminalitet. Både i
forhold til generel viden om, hvad der virker, men også i
forhold til enkeltsager, hvor kommunerne har brug for
rådgivning til at få tilrettelagt en indsats, der kan
bringe et barn eller en ung ud af kriminalitet.
Ligeledes foreslås det, at servicelovens § 19,
stk. 3, videreføres i yderligere 3 år, og
således gælder frem til 1. juli 2016. Dermed vil det
fortsat for en periode være et krav, at kommunalbestyrelsen
som en del af den sammenhængende børnepolitik, jf.
§ 19, stk. 2, skal udarbejde en plan for en
sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet.
Det foreslås endvidere, at Ankestyrelsens kvalitetssikring
og kontrol med kommunernes indsats forlænges for en periode.
Dog foreslås det, at Ankestyrelsen i højere grad end
hidtil får større fleksibilitet i sin
tilrettelæggelse af kvalitetssikringen og kontrollen med
kommunernes indsats og dermed f.eks. kan være mere
målrettet i sit arbejde hermed. Det foreslås
således, at Ankestyrelsen i sin virksomhed løbende
følger kommunernes indsats over for børn eller unge,
der mistænkes for eller har begået voldskriminalitet,
anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet.
Da gennemgang af konkrete sager vurderes at være en
relevant kilde til viden om den kommunale indsats, vurderes det
hensigtsmæssigt, at det fortsat stilles som krav, at
Ankestyrelsen, som led i sin kontrol, gennemgår et antal
konkrete sager. Det foreslås på den baggrund at
videreføre den ordning, hvorefter politiet skriftligt
orienterer Ankestyrelsen om konkrete underretninger til kommunerne
vedrørende børn og unge, der mistænkes for at
have begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet
eller gentagen kriminalitet. For at sikre en mere målrettet
kontrol med kommunerne, herunder større fleksibilitet i
tilrettelæggelsen af Ankestyrelsens opfølgning,
foreslås det, at politiets orientering fremover sker på
baggrund af en konkret anmodning fra Ankestyrelsen.
På baggrund af sagens akter kan Ankestyrelsen vurdere, om
kommunen har foretaget det fornødne i henhold til
lovgivningen. Ankestyrelsen kan ifølge gældende regler
gribe ind, hvis kommunernes indsats i den konkrete sag ikke lever
op til kravene i serviceloven, jf. servicelovens
§ 65.
Idet Ankestyrelsens kontrol og kvalitetssikring sammen med
muligheden for rådgivning hos VISO og kravet om en plan for
indsatsen over for ungdomskriminalitet som en del af en
sammenhængende børnepolitik er udtryk for en
særlig indsats, der skal sætte et afgrænset og
specifikt fokus på indsatsen over for kriminelle og
kriminalitetstruede børn og unge, foreslås det, at
Ankestyrelsen følger kommunernes indsats til og med 30. juni
2016.
Det henvises i øvrigt til afsnit 2.1. og 2.2. i de
almindelige bemærkninger til L 166 (folketingssamlingen
2009-10).
2.2.
Etablering af delvis lukkede afdelinger for børn og unge
Gældende ret
Efter servicelovens § 123 b og bekendtgørelse
nr. 18 af 15. januar 2013 om magtanvendelse over for børn og
unge, der er anbragt uden for hjemmet §§ 5-10, er en
delvis lukket døgninstitution en døgninstitution,
hvor det er muligt i perioder at aflåse yderdøre og
vinduer. Delvis lukkede døgninstitutioner er målrettet
børn og unge med en negativ og udadreagerende adfærd,
misbrugsproblemer eller kriminel adfærd med behov for
længerevarende behandlingsforløb.
Indsatsen på delvis lukkede døgninstitutioner kan
tilrettelægges mindre indgribende, end det er tilfældet
på en sikret afdeling, idet tilbageholdelse og fastholdelse
kan begrænses til de perioder, hvor barnet eller den unge har
behov for en insisterende indsats for at kunne fastholdes i den
socialpædagogiske behandling.
En delvis lukket døgninstitution skal godkendes af
kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, jf.
bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og
unge, der er anbragt uden for hjemmet § 5, stk. 2. Der
skal i den forbindelse lægges vægt på, at de
fysiske rammer er i orden, når børn og unge
tilbageholdes, samt at institutionen lever op til
målsætningerne med denne institutionstype. Det er
således en betingelse for at kunne blive godkendt som delvis
lukket døgninstitution, at institutionen tilbyder en intens
og struktureret behandlingsindsats.
Den delvis lukkede døgninstitution skal være
indrettet således, at børn og unge, som ikke skal
tilbageholdes, kan færdes frit ud og ind af institutionen.
Den stedlige kommune skal bl.a. sikre, at de fysiske rammer er i
orden, herunder at det kun er børn og unge, over for hvem,
der er truffet afgørelse om tilbageholdelse i perioder
på op til fem dage ad gangen, som tilbageholdes.
Delvis lukkede institutioner beregnet til døgnophold for
børn og unge mellem 12 og 17 år må alene
anvendes, når det er afgørende for den
socialpædagogiske behandling at kunne aflåse
yderdøre og vinduer i perioder, eller at barnet eller den
unge kan fastholdes fysisk, og der er risiko for, at barnet eller
den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på
grund af
1) kriminel
adfærd hos barnet eller den unge,
2)
misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller
3) andre
adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den
unge.
Dørene til børn og unges værelser må
ikke aflåses.
Delvis lukkede døgninstitutioner er omfattet af reglerne
for døgninstitutioner efter servicelovens § 66,
nr. 6, jf. § 67, med hensyn til afgørelse om
anbringelser, kommunens tilsynsforpligtelse, magtanvendelse,
klageregler m.v.
Delvis lukkede døgninstitutioner skal tilbyde en intens
og struktureret socialpædagogisk behandling. Under opholdet
skal der arbejdes målrettet med barnets eller den unges
udvikling. Dette kan f.eks. gøres ved anvendelse af
afprøvede behandlingsprogrammer målrettet den unges
problemer, herunder misbrugsbehandling, vredeshåndtering,
psykologhjælp eller socialpædagogisk behandling. Den
unge skal sikres skolegang under opholdet, og der skal være
fokus på beskæftigelse i de tilfælde, hvor det er
relevant.
Det er børn og unge-udvalget, der træffer
afgørelse om at anbringe et barn eller en ung på en
delvis lukket døgninstitution. Når børn og
unge-udvalget har truffet afgørelsen, er det
kommunalbestyrelsen, der fastsætter rammerne for
magtanvendelsen i forhold til den enkelte unge eller det enkelte
barn, herunder i hvilket omfang magtanvendelse kan finde sted.
Kommunalbestyrelsen skal således træffe beslutning om
omfanget af tilbageholdelsen i form af aflåsning af
yderdøre og vinduer, og i hvilke situationer barnet eller
den unge må fastholdes sammen med de øvrige
vilkår i forbindelse med anbringelsen.
Den enkelte delvis lukkede døgninstitution er herefter
bemyndiget til at fastholde og tilbageholde barnet eller den unge
inden for de rammer, kommunalbestyrelsen har fastsat.
Kommunalbestyrelsen kan, jf. bekendtgørelse om
magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden
for hjemmet § 7, stk. 2, træffe afgørelse
om, at barnet eller den unge kan tilbageholdes i op til 5 dage af
gangen, dog højst 30 dage på et år, når
det er afgørende for den socialpædagogiske behandling,
at barnet eller den unge ikke rømmer fra institutionen, og
der er risiko for at barnets eller den unges sundhed eller
udvikling vil lide alvorlig skade i forbindelse med rømning.
Ved tilbageholdelse forstås, at barnet eller den unge f.eks.
anbringes på en afdeling, hvor døre og vinduer kan
aflåses.
Overvejelser
bag lovforslaget
Da Folketinget vedtog reglerne om delvis lukkede
døgninstitutioner tilbage i 2010 var det ud fra overvejelser
om, at mulighederne for at kunne tilbageholde børn eller
unge i et positivt pædagogisk og behandlingsmæssigt
forløb i visse tilfælde var utilstrækkelige, og
at det efter gældende regler kun kunne foregå på
sikrede afdelinger.
Der har imidlertid vist sig nogle udfordringer for kommunerne
med at etablere delvis lukkede døgninstitutioner.
En rundspørge til kommunerne foretaget af KL i januar
2011 viste, at ingen kommuner havde etableret en delvis lukket
døgninstitution og kun få havde overvejet dette.
Årsagen til dette var udformningen af de nuværende
bestemmelser herom, da bl.a. kravet om, at hele institutionen skal
målrettes børn og unge, hvor der er behov for
øget magtanvendelse for at kunne fastholde dem i en
socialpædagogisk behandling, betyder, at det kan være
vanskeligt for den enkelte kommune at udfylde alle pladser på
institutionen.
Samtidig kan den forholdsvis begrænsede målgruppe
medføre, at det kan være en hindring for at sikre
børnene og de unge stabilitet og kontinuitet i anbringelsen,
hvis de skal overføres til en delvis lukket
døgninstitution, fordi det viser sig, at der er behov for
kortvarig tilbage- eller fastholdelse. Endvidere vurderedes det, at
det kan være uhensigtsmæssigt ud fra et
kontinuitetsprincip, at barnet eller den unge skal flytte frem og
tilbage mellem forskellige institutioner afhængigt af behovet
for en given indsats.
På den baggrund nedsatte det daværende
Socialministerium en arbejdsgruppe i foråret 2011, som skulle
se på, hvordan disse udfordringer bedst kunne løses.
Arbejdsgruppen blev sammensat med deltagere fra det daværende
Socialministerium, KL, Foreningen af Danske
Døgninstitutioner, Københavns Kommune og Aarhus
Kommune.
Arbejdsgruppen var enig om, at behovet for at kunne tilbageholde
og fastholde de meget udadreagerende børn og unge er til
stede, men at der samtidig er behov for, at reglerne ændres,
således at de nye muligheder for magtanvendelse i
højere grad anvendes i overensstemmelse med intentionen med
den ændrede lovgivning.
Arbejdsgruppen foreslog derfor, at der blev skabt hjemmel til at
etablere en afdeling på en åben døgninstitution
målrettet adfærdsvanskelige børn og unge, som
godkendes særskilt til at have yderdøre og vinduer,
der kan aflåses.
Ved at ændre reglerne, så der skabes mulighed for
også at etablere delvis lukkede afdelinger på
åbne døgninstitutioner, forventes det, at kommunerne i
højere grad vil anvende muligheden for at oprette delvis
lukkede afdelinger eller institutioner således, at kommunerne
får endnu et redskab, som er mindre indgribende over for
barnet eller den unge end anbringelse på sikrede
afdelinger.
Endvidere sikres det, at børn og unge i målgruppen,
som har behov for en længerevarende institutionsanbringelse,
kan forblive i samme miljø med samme pædagoger og
andre anbragte unge, uanset at der i perioder er behov for at
anvende de muligheder for fastholdelse og tilbageholdelse, som de
delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger giver.
Adgangen til at kunne etablere delvis lukkede
døgninstitutioner bevares, da behovet for at kunne oprette
sådanne institutioner kan opstå på sigt.
Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der fremover kan etableres delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner, der er
målrettet adfærdsvanskelige unge. Det foreslås,
at målgruppen for delvis lukkede afdelinger fortsat er
børn og unge mellem 12 og 17 år, og at de delvis
lukkede afdelinger alene må anvendes, når det er
afgørende for den socialpædagogiske behandling at
kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder, eller at
barnet eller den unge kan fastholdes fysisk, og der er risiko for,
at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig
skade på grund af kriminel adfærd hos barnet eller den
unge, misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller andre
adfærds- eller tilpasningsproblemer. Forslaget sikrer
således, at der kan etableres delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner i lighed med, hvad der allerede
gælder for delvis lukkede døgninstitutioner i dag.
Det foreslås endvidere, at den delvis lukkede afdeling
på døgninstitutionen skal godkendes særskilt,
så det sikres, at kommunen i godkendelsen forholder sig til
både personalets forudsætninger for at anvende de
øgede muligheder for at bruge magt, og til hvorvidt
institutionens fysiske rammer understøtter dette. Ved at
godkende en delvis lukket afdeling på en
døgninstitution til at fastholde børn og unge vil
godkendelsen kunne sammenkobles med de forudsætninger, der
ligger i loven. Det er forudsætninger om, at tilbageholdelse
og fastholdelse skal kobles med en mere intensiv og systematisk
socialpædagogisk behandling. Det medfører, at den mere
intensive og systematiske socialpædagogiske behandling
løbende bør understøttes af efteruddannelse af
personalet på institutionen.
For at sikre de unges retssikkerhed foreslås det, at det
fortsat er børn og unge-udvalget, som skal træffe
afgørelse om, at den unge kan anbringes på en delvis
lukket afdeling på en døgninstitution.
Som konsekvens af ovenstående skal der ske
konsekvensrettelser i bekendtgørelse nr. 18 af 15. januar
2013 om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt
uden for hjemmet.
2.3. Styrket
fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v.
Gældende ret
Det følger af straffelovens § 16, stk. 1, 2.
pkt., at personer, der på gerningstidspunktet var mentalt
retarderede i højere grad, ikke straffes. Det følger
endvidere af straffelovens § 16, stk. 2, at personer, der
på gerningstidspunktet var mentalt retarderede i lettere
grad, ligeledes ikke straffes, medmindre særlige
omstændigheder taler for at pålægge straf.
Tilsvarende gælder personer, der befandt sig i en tilstand,
som ganske må ligestilles med mental retardering.
Hvis en person frifindes for straf i medfør af
straffelovens § 16, kan retten efter straffelovens
§ 68 træffe bestemmelse om anvendelse af andre
foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at
forebygge yderligere lovovertrædelser.
Hvis mindre indgribende foranstaltninger som tilsyn,
bestemmelser vedrørende opholdssted eller arbejde,
afvænningsbehandling, psykiatrisk behandling m.v. ikke findes
tilstrækkelige, kan det ifølge straffelovens
§ 68 bestemmes, at den dømte skal anbringes i
hospital for sindslidende, i institution for personer med
vidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed
for administrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution
til særlig pleje eller forsorg. Det kan bl.a. bestemmes, at
den pågældende skal anbringes i institution for
personer med vidtgående psykiske handicap, det vil sige et
anbringelsessted for børn og unge efter servicelovens
§ 66 eller en boform for voksne efter § 108 i
samme lov. Det kan endvidere bestemmes, at den
pågældende skal under et kriminalpræventivt
tilsyn, eventuelt med mulighed for administrativ anbringelse.
Det følger af straffelovens § 69, at retten,
hvis det findes formålstjenligt, i stedet for at
idømme straf, kan træffe bestemmelse om
foranstaltninger som nævnt i § 68, hvis
gerningsmanden på gerningstidspunktet befandt sig i en
tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse
eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke er af den
i § 16 nævnte beskaffenhed.
Endelig følger det af straffelovens § 73, at en
person, der har begået en strafbar handling, men efter dennes
foretagelse, og før dom er afsagt, er kommet i en ikke blot
forbigående tilstand af den art, der er nævnt i
§ 16 eller § 69, så afgør retten,
om straf skal idømmes eller bortfalde. Hvis det findes
formålstjenligt, kan retten bestemme, at foranstaltninger
efter § 68 eller § 69 skal anvendes i stedet
for straf, eller indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes.
Straffelovens § 73 finder primært anvendelse på
psykisk syge. Foranstaltninger over for psykisk syge fuldbyrdes af
sygehusvæsenet, der drives af regionerne efter
sundhedslovgivningen. Det følger af §§ 1 og 2 i
bekendtgørelse nr. 1414 af 10. december 2010 om personer
indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig
afgørelse, at bestemmelserne i lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien og de i medfør af loven udfærdigede
forskrifter finder tilsvarende anvendelse på personer, der er
indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til en
retsafgørelse truffet i medfør af straffelovens
§ 68 eller § 69 eller retsplejelovens § 765, §
777 eller § 809, stk. 2. Det gælder dog ikke lovens
§§ 5-11, § 13 d, § 13 e, § 21, stk. 2, og
bestemmelserne i kapitel 10 om klageadgang og
domstolsprøvelse med hensyn til afgørelser om
tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse,
tilbageførsel og tvungen opfølgning efter
udskrivning, ligesom lovens §§ 24-29 om
patientrådgivere kun gælder i tilfælde, hvor den
pågældende ikke har en bistandsværge efter
straffelovens § 71.
Det er anklagemyndighedens opgave at nedlægge
påstand om den foranstaltning, der efter anklagemyndighedens
opfattelse er bedst egnet til at forebygge lovovertrædelser,
der begås af psykisk afvigende kriminelle.
Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 5/2007 fastsat retningslinjer
for anklagemyndighedens behandling af straffesager
vedrørende psykisk afvigende kriminelle. Det fremgår
af punkt 7.2. i meddelelsen, at der ved vurderingen af, hvilken
foranstaltning der bør nedlægges påstand om,
indgår en afvejning af sikkerheds- og
behandlingsmæssige hensyn, men også
proportionalitetsbetragtninger under hensyntagen til
kriminalitetens art og grovhed.
Det fremgår af punkt 7.5 i meddelelsen, der omfatter
personkredsen i straffelovens § 16, stk. 1, 2. pkt.,
eller § 16, stk. 2, at anklagemyndigheden kan
nedlægge påstand om bl.a.:
1) Dom til
anbringelse i sikret afdeling for personer med vidtgående
psykiske handicap (domstype 1). Påstanden anvendes over for
personer, der er udtalt farlige og derfor frembyder
nærliggende risiko for personfarlige handlinger.
2) Dom til
anbringelse i boform for personer med vidtgående psykiske
handicap, således at domfældte efter bestemmelse fra
kommunen kan overføres til sikret afdeling (domstype 2).
Påstanden anvendes typisk over for personer, der har
begået personfarlig kriminalitet i form af f.eks.
brandstiftelse, røveri, voldtægt eller vold, og hvor
det skønnes, at personen har behov for konstant
overvågning, og at der er risiko for ny personfarlig
kriminalitet, så personen i givet fald hurtigt skal kunne
overføres til sikret afdeling.
3) Dom til
anbringelse i boform for personer med vidtgående psykiske
handicap (domstype 3). Påstanden anvendes typisk over for
mentalt retarderede, der har begået personfarlig kriminalitet
i form af f.eks. brandstiftelse, røveri, voldtægt
eller vold, og hvor det skønnes, at personen har behov for
konstant overvågning.
4) Dom om tilsyn af
kommunen, således at domfældte efterkommer
tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde, og
således at tilsynsmyndigheden kan træffe bestemmelse om
anbringelse i institution for personer med vidtgående
psykiske handicap (domstype 4). Påstanden anvendes i sager,
hvor det påregnes, at en social indsats i form af tilsyn kan
være tilstrækkelig, men hvor der kan opstå behov
for, at personen skal anbringes på institution.
5) Påstand om
tilsyn af kommunen, således at domfældte efterkommer
tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde (domstype 5).
Påstanden anvendes over for personer, der skønnes at
have behov for social støtte i dagligdagen.
Rettens afgørelse om foranstaltninger over for
personkredsen omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 2.
pkt., § 16, stk. 2, og § 69 fuldbyrdes af
kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde
hjælp til borgeren efter den sociale lovgivning.
Det fremgår af § 16 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om ophold
i en boform efter § 108 for voksne i lov om social
service over for målgruppen.
Det følger af servicelovens § 108, stk. 1, at
kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet
til længerevarende ophold, til personer, som på grund
af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige
funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan
få dækket disse behov på anden vis.
Efter servicelovens § 108, stk. 6, fastsætter
social- og integrationsministeren regler om særlige
sikkerhedsforanstaltninger i boformer, der er omfattet af
§ 108, stk. 1, og om pligt for en region eller en eller
flere kommuner til at modtage personer i de boformer, der er
omfattet af stk. 1, når disse personer 1) efter retskendelse
skal underkastes mentalundersøgelse, 2) i henhold til dom
eller kendelse skal anbringes i en boform for personer med
betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn,
herunder med mulighed for administrativ anbringelse, eller 3) som
vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse
skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat
psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med
mulighed for administrativ anbringelse.
Der er med hjemmel i servicelovens § 108, stk. 6, og
§ 137 udstedt bekendtgørelse nr. 732 af 29. juni
2012 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger
for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven.
Modtagepligten er uddybet i § 17 i
bekendtgørelsen, og det fremgår deraf, at
kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om ophold i
boformer efter servicelovens § 108, stk. 1, for personer
omfattet af servicelovens § 108, stk. 6, nr. 1-3, om
ophold i særlig sikret afdeling i den udstrækning, det
er fastsat af retten. Efter § 16, stk. 4, i
bekendtgørelsen har kommunalbestyrelsen for Lolland Kommune
pligt til at etablere tilbud i særlig sikret afdeling
på Kofoedsminde og til i dette tilbud at modtage personer,
som i henhold til dom eller retskendelse skal optages i et
særligt sikret botilbud, jf. servicelovens § 108,
stk. 6, nr. 1-3. Ved en særlig sikret afdeling forstås
en afdeling på en boform efter servicelovens § 108,
stk. 1, hvor det er tilladt at have yderdøre og vinduer
konstant aflåst.
Efter § 762 i retsplejeloven er det domstolene, der
afgør, om en sigtet skal varetægtsfængsles efter
§ 762 i retsplejeloven.
Straffelovens § 74 a, jf. lovbekendtgørelse nr.
1007 af 24. oktober 2012, giver mulighed for, at retten kan
bestemme, at en ung, der på gerningstidspunktet ikke var
fyldt 18 år, og som har begået grovere personfarlig
kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal idømmes
en ungdomssanktion. En ungdomssanktion er en dom til en
struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af to
års varighed. En ungdomssanktion består typisk af tre
faser:
Fase 1: Et indledende ophold i en sikret afdeling.
Fase 2: Et ophold i en døgninstitution eller et egnet
opholdssted.
Fase 3: En periode i ambulant regi med tilsyn af de sociale
myndigheder.
Under ophold på en sikret afdeling i fase 1 og på en
døgninstitution eller et egnet opholdssted i fase 2 vil den
unge være omfattet af reglerne om magtanvendelse i
servicelovens § 123, § 123 a og § 123
c.
Det er alderen på gerningstidspunktet, der er
afgørende for, om der kan idømmes en ungdomssanktion.
Afviklingen af ungdomssanktionen kan derfor strække sig ud
over det fyldte 18. år - uanset om den unge ikke har givet
samtykke. Almindeligvis vil det ikke komme på tale at
idømme en ungdomssanktion, hvis den tiltalte på
domstidspunktet er fyldt 18 år eller forholdsvis kort tid
efter fylder 18 år. Dette kan dog finde sted, hvis det bliver
anset for formålstjenligt på grund af tiltaltes
personlige forhold, herunder mangel på modenhed.
Straffuldbyrdelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af
15. maj 2012 med senere ændringer, giver mulighed for, at
unge under 18 år, der skal afsone en straf, bl.a. kan
anbringes på døgninstitutioner, herunder sikrede
døgninstitutioner og private opholdssteder, jf.
§ 78 i straffuldbyrdelsesloven.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, anbringes
dømte, der er under 18 år, i institution m.v. uden for
Kriminalforsorgen, medmindre afgørende hensyn til
retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for
fængsel og arresthus.
Unge under 18 år, som idømmes en ubetinget
frihedsstraf, kræver ofte en massiv socialpædagogisk
indsats, der som udgangspunkt bedst kan varetages i særlige
sociale institutioner uden for Kriminalforsorgens regi. Når
den unge har fået en ubetinget dom, vurderer
Kriminalforsorgens lokale afdeling derfor, om den unge skal
anbringes på en institution i socialt regi eller i
Kriminalforsorgens regi.
Vurderes det, at den unge skal anbringes på et
anbringelsessted efter servicelovens § 66, nr. 5 og 6,
tager afdelingen kontakt til den unges opholdskommune, som skal
give tilsagn om betaling samt i givet fald finde et passende
anbringelsessted. Gives der ikke tilsagn om betaling,
påhviler det Kriminalforsorgen at få den unge placeret
bedst muligt i en af Kriminalforsorgens egne institutioner.
Afsoner den unge en dom på en sikret afdeling eller i en
af Kriminalforsorgens institutioner, betaler kommunen en fast takst
for opholdet, jf. § 174, stk. 6, og bekendtgørelse
om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden
for hjemmet § 54, mens kommunen afholder udgifterne,
når den unge afsoner en dom på en ikke sikret
døgninstitution eller et opholdssted.
Det er Direktoratet for Kriminalforsorgen, der på baggrund
af indstilling fra den lokale afdeling afgør, hvorvidt den
ubetingede fængselsstraf kan udstås på en
institution uden for Kriminalforsorgens regi i henhold til
straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, jf. stk. 1.
Endvidere godkender Direktoratet for Kriminalforsorgen
anbringelsesstedet og vilkårene for anbringelsen.
Vilkårene for anbringelsen vil altid fremgå af
Kriminalforsorgens beslutning om anbringelse efter
straffuldbyrdelseslovens § 78.
Som hovedregel er der altid knyttet det vilkår til
afsoningen, at den pågældende skal undergive sig tilsyn
af Kriminalforsorgen. Herudover vil den unge være underlagt
de regler, der gælder på anbringelsesstedet.
Som eksempler på yderligere vilkår ved anbringelse
på et anbringelsessted kan nævnes:
- At
pågældende kun må forlade anbringelsesstedet med
ledsagelse af personalet.
- At
pågældende kun må forlade institutionen efter
forudgående aftale med NN.
- At
pågældende kun må forlade anbringelsesstedet
efter personalets nærmere bestemmelse.
Børn og unge, der opholder sig uden for hjemmet som led i
en anbringelse, har de samme rettigheder til tryghed og omsorg og
til at blive behandlet med respekt som alle andre børn og
unge. Men i modsætning til andre børn og unge, er det
for denne gruppe kommunalbestyrelsen, for så vidt muligt med
inddragelse af barnets eller den unges forældre, der har
omsorgspligten over for barnet eller den unge, jf. servicelovens
§ 55, stk. 1.
Børn og unge under 18 år har ret til
medinddragelse, medbestemmelse og selvbestemmelse. Det er derfor
centralt, at barnets synspunkter inddrages i
tilrettelæggelsen af indsatsen i overensstemmelse med alder
og modenhed, og at gennemførelsen så vidt muligt sker
i dialog med barnet eller den unge.
I den daglige omsorg for barnet og den unge kan der dog på
anbringelsesstederne opstå situationer, hvor der er
uoverensstemmelse mellem barnets eller den unges ønsker og
personalets faglige vurdering af, hvad der er bedst for den
pågældende. Det kan betyde, at der undertiden kan
opstå et behov for at anvende magt.
Reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten i servicelovens kapitel 24 over for
børn og unge samt i bekendtgørelse nr. 18 af 15.
januar 2013 om magtanvendelse over for børn og unge, der er
anbragt uden for hjemmet, omfatter unge under 18 år, der har
ophold på et anbringelsessted oprettet efter servicelovens
§ 66, nr. 5 og 6. Udgangspunktet for den indsats, der
gives efter magtanvendelsesreglerne, er, at indsatsen skal ske med
respekt for barnets eller den unges integritet og selvbestemmelse,
men i erkendelse af, at der kan være situationer, hvor det er
nødvendigt at gribe ind i barnets eller den unges
integritet. Formålet med reglerne om magtanvendelse er
således at beskytte børn og unge på
døgninstitutioner og opholdssteder mod unødvendige
overgreb og magtudøvelse. Reglerne beskriver, i hvilke
situationer der undtagelsesvist må anvendes magt.
Magtanvendelsen må aldrig erstatte omsorg og
socialpædagogisk bistand og skal begrænses til det
absolut nødvendige og stå i rimeligt forhold til det,
der søges opnået hermed.
Reglerne gælder ikke kun, når barnet eller den unge
opholder sig på anbringelsesstedet, men også når
barnet eller den unge i øvrigt befinder sig i
anbringelsesstedets varetægt, herunder på ture og
lignende med personalet på anbringelsesstedet. Det er alene
personalet på døgninstitutionen eller opholdsstedet,
der kan udøve eventuel magtanvendelse.
Servicelovens § 123 indeholder de overordnede regler
om magtanvendelse over for børn og unge og omhandler
bl.a.:
- Brug af sikrede
afdelinger i henhold til serviceloven,
- aflåsning
af værelser i sikrede afdelinger,
- isolation af
børn og unge på døgninstitutioner,
- kontrol med
brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation,
-
undersøgelse af børn og unges person, opholdsrum samt
tilbageholdelse af effekter og
- regler om
registrering af magtanvendelse over for børn og unge.
En sikret døgninstitution for børn og unge efter
servicelovens § 66, nr. 6, jf. § 67, og
bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og
unge § 19, stk. 2, er en døgninstitution, der
omfatter mindst én sikret afdeling og eventuelt en eller
flere ikke sikrede afdelinger. På en sikret afdeling er det
tilladt at have yderdøre og vinduer konstant
aflåst.
I sikrede og særligt sikrede afdelinger gælder det,
som for delvis lukkede døgninstitutioner, åbne
døgninstitutioner og opholdssteder, at magtanvendelse kun
må anvendes, hvis der er hjemmel til det, jf. § 1,
stk. 1, i magtanvendelsesbekendtgørelsen. Magtanvendelse
på sikrede og særligt sikrede afdelinger efter
§ 2 i bekendtgørelsen må kun anvendes, hvor
det er absolut påkrævet. Udøvelse af fysisk magt
over for et barn eller ung i sikret og særligt sikret
afdeling skal afpasses efter forholdene i den enkelte situation og
må ikke gå ud over det strengt nødvendige.
På sikrede og særligt sikrede afdelinger kan den
kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som driver
institutionen, give tilladelse til, at børnene og de unges
værelser på institutionen kan aflåses om natten,
jf. bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og
unge, der er anbragt uden for hjemmet § 19, stk. 3.
Aflåsning af værelser om natten i sikrede afdelinger
betragtes ikke som isolation, jf. servicelovens § 123,
stk. 1. Børn og unge, der låses inde på deres
værelser om natten, bør kunne komme i kontakt med
institutionens personale i løbet af natten i tilfælde
af, at de har brug for hjælp.
I henhold til servicelovens § 123 og
bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og
unge, der er anbragt uden for hjemmet § 20, stk. 2, kan
man isolere børn og unge, der har ophold på sikrede
institutioner. Børn og unge må kun isoleres, hvis
betingelserne herfor er opfyldt. Ved isolation forstås
afsondring i aflåst rum i kortere eller længere
perioder. Isolationen skal være så kortvarig og
skånsom som muligt, og må ikke vare i mere end 2 timer.
Der skal løbende føres tilsyn med barnet eller den
unge for at sikre, at barnet eller den unge ikke skader sig selv
eller andre. Aflåsning af værelser om natten betragtes
ikke som isolation.
Børn og unge-udvalget kan dog efter servicelovens
§ 123, stk. 2, træffe afgørelse om kontrol
med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation, herunder
mobiltelefon og internet, når det er nødvendigt af
hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling.
Ligeledes kan børn og unge-udvalget for en bestemt periode
træffe afgørelse om at afbryde forbindelsen i form af
samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem
forældrene eller netværket og barnet eller den unge,
jf. § 71, stk. 3, i serviceloven.
Alle børn og unge under 18 år, der har ophold i
døgninstitutioner, herunder delvis lukkede
døgninstitutioner og sikrede afdelinger eller opholdssteder,
er omfattet af servicelovens § 123, stk. 2, hvorefter det
gælder, at den anbringende kommunes børn og
unge-udvalg, jf. servicelovens § 74, stk. 1, nr. 10, kan
træffe afgørelse om kontrol med barnet eller den unges
brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation, herunder
mobiltelefoni og internet, med nærmere angivne personer uden
for institutionen, hvis det er nødvendigt af hensyn til
barnets eller den unges sundhed eller udvikling. Afgørelsen
om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation
træffes for en bestemt periode. Denne bestemmelse
gælder således også for børn og unge, der
er idømt en ungdomssanktion eller afsoner en ubetinget
fængselsdom på et anbringelsessted, jf. § 78
stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
For unge i varetægtssurrogat på en sikret afdeling
gælder herudover særlige regler, jf. § 771 og
§ 772, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., i retsplejeloven,
§ 123, stk. 5, i serviceloven, og
magtanvendelsesbekendtgørelsens § 28, stk. 6.
Henvendelser til og fra offentlige myndigheder og til og fra en
eventuel advokat må ikke underkastes kontrol.
Kommunalbestyrelsens vurdering af, hvorvidt det af hensyn til
barnets eller den unges sundhed eller udvikling er
nødvendigt med en begrænsning af
pågældendes kommunikation med personer uden for
anbringelsesstedet, kan foretages i forbindelse med selve
anbringelsen eller under anbringelsen. Vurderes det under
anbringelsen, at det er nødvendigt at begrænse et barn
eller en ungs kommunikation med personer uden for
anbringelsesstedet, bør det ske på baggrund af en
dialog mellem anbringelsesstedet.
Det er alene børn og unge-udvalget der, på baggrund
af kommunalbestyrelsens indstilling, kan træffe
afgørelse om kontrol med brevveksling og telefonsamtaler og
anden kommunikation, bortset fra de særlige regler der
gælder for unge i varetægtssurrogat.
Afgørelser om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler
og anden kommunikation truffet af børn og unge-udvalget kan
indbringes for Ankestyrelsen af den unge, der er fyldt 12 år,
og af forældremyndighedens indehaver samt den af
forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden,
hvis afgørelsen vedrører denne part, jf.
servicelovens § 168, stk. 1 og 2.
Har børn og unge-udvalget i barnets eller den unges
opholdskommune, truffet afgørelse om kontrol med børn
og unges telefonsamtaler, brevveksling og anden kommunikation
på anbringelsesstedet, skal den unge give samtykke til
kontrollen f.eks. åbning af breve og medhør ved
telefonsamtaler, og barnet eller den unge skal i øvrigt
også overvære kontrollen. Ved kontrol af
telefonsamtaler skal også den person, der tales med, give sit
samtykke.
Kontrol af brevveksling sker ved at en ansat åbner brevet
i overværelse af barnet eller den unge, efter at barnet eller
den unge har givet samtykke hertil, eller at en ansat åbner
og læser det brev, barnet eller den unge har skrevet til den
af børn og unge-udvalget angivne person. Såfremt
barnet ikke ønsker, at et indgående brev åbnes,
kan dette uåbnet returneres til afsenderen med forklarende
ledsageskrivelse. Ønsker barnet eller den unge ikke, at et
udgående brev åbnes, tilintetgøres brevet.
Kontrol af telefonsamtaler sker ved, at en ansat efter samtykke
fra barnet eller den unge, lytter med, når barnet eller den
unge taler i telefon med de af børn og unge-udvalget angivne
personer. Ønsker barnet eller den unge ikke, at der sker
medhør ved en indgående telefonsamtale, kan
telefonsamtalen afbrydes med en forklaring til den, der har ringet
op. Ønsker barnet eller den unge ikke, at der sker
medhør ved en udgående telefonsamtale, føres
samtalen ikke.
Der kan ikke indføres husregler på institutionen
eller opholdsstedet, der f.eks. medfører, at breve skal
kontrolleres, eller at en ansat skal lytte med, når barnet
eller den unges har kontakt med omverdenen. Kontrol kan
således kun ske på baggrund af en afgørelse fra
børn og unge-udvalget, jf. § 123, stk. 2, og
§ 71, stk. 5, i serviceloven.
Opholdssteder og døgninstitutioner har således
heller ikke lovhjemmel til at træffe afgørelse om at
fratage børn og unge deres mobiltelefon eller nægte
dem adgang til internettet m.v. Der kan imidlertid, som led i, at
barnet eller den unge har ophold i en døgninstitution eller
opholdssted, opstilles regler for brugen af mobiltelefon og
internet. Eksempelvis at mobiltelefoner ikke må bruges (dvs.
mobiltelefonen sættes på lydløs eller efterlades
på værelset), når børnene og de unge
spiser i fællesskabet eller, at adgangen til internettet skal
være lukket ned kl. 23.
Kommunalbestyrelsen kan om fornødent træffe
afgørelse om omfang og udøvelse af samvær og
kontakt efter servicelovens § 71, stk. 2, samt
fastsætte nærmere vilkår for samværet og
kontakten. Kommunalbestyrelsen kan dog ikke træffe
afgørelse om helt at afbryde kontakten med
forældremyndighedsindehaveren.
I det omfang det må anses for nødvendigt under
hensynet til formålet med anbringelsen, skal
kommunalbestyrelsen på baggrund af det løbende tilsyn
med barnet eller den unge på anbringelsesstedet træffe
afgørelse om bl.a. samvær med personer fra
netværket mv.
Ankestyrelsen har i en sag vedrørende kontrol med mobil
og internet i afgørelsen fastsat, at fratagelsen
udgør en væsentlig indgriben i den
pågældendes livsførelse, og at der derfor skal
være vægtige argumenter for en sådan
indskrænkning, jf. Ankestyrelsens principafgørelse
90-09.
På døgninstitutioner, herunder delvis lukkede
døgninstitutioner og sikrede afdelinger samt opholdssteder,
kan anbringelsesstedets leder eller den, der bemyndiges dertil,
træffe bestemmelse om, at der skal foretages en
undersøgelse af barnets eller den unges person eller
opholdsrum, jf. servicelovens § 123 a, stk. 2. Det er en
forudsætning for at igangsætte undersøgelsen, at
der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i
besiddelse af effekter, som betyder, at ordensbestemmelser ikke kan
overholdes, eller at sikkerheden ikke kan iagttages.
Med sådanne effekter forstås effekter, som er
uforsvarlige og ulovlige at være i besiddelse af, eller som
kan true sikkerheden på anbringelsesstedet. Det kan f.eks.
være effekter i form af euforiserende stoffer eller genstande
som barberblade, knive eller andet, der kan bruges som våben.
Undersøgelse af, om barnet eller den unge er i besiddelse af
farlige genstande, kan ske både, når det antages, at
barnet eller den unge vil bruge genstandene til at skade andre, og
hvis det antages, at barnet eller den unge vil skade sig selv.
Inden undersøgelsen iværksættes, skal barnet
eller den unge altid høres og opfordres til af egen vilje at
aflevere eventuelle effekter.
Undersøgelse af, hvilke effekter barnet eller den unge
har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin person,
skal desuden foretages så skånsomt som
omstændighederne tillader, så barnet eller den unge i
mindst muligt omfang oplever at blive krænket.
Undersøgelsen må ikke have karakter af et
uforholdsmæssigt indgreb, hvor det ubehag eller den
krænkelse, som undersøgelsen må antages at
forvolde, overstiger indgrebets formål.
Ved undersøgelse af et barns eller en ungs opholdsrum
eller person skal der altid deltage mindst to ansatte. Kun hvis
særlige omstændigheder gør det
nødvendigt, kan undersøgelsen gennemføres af
en enkelt ansat. Der må ikke være andre børn og
unge til stede under undersøgelsen af barnets eller den
unges person eller opholdsrum.
Barnet eller den unge har inden undersøgelsen ret til,
jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 3,
at få oplyst årsagen til, at undersøgelsen
iværksættes, medmindre særlige
omstændigheder taler imod dette.
Magtanvendelsesbekendtgørelsens § 14 beskriver
retningslinjerne ved undersøgelse af barnets eller den unges
person. I forbindelse med undersøgelsen må der ikke
ske indtrængen i det menneskelige legeme eller nogen egentlig
beføling af legemet. Der må alene foretages klap uden
på tøjet og foretages undersøgelse af lommer og
sko. Dog kan barnet eller den unge blive bedt om at tage sit
overtøj, hue og sko af. Undersøgelsen må kun
undtagelsesvist foretages og overværes af personer af andet
køn end barnet eller den unge selv, jf.
magtanvendelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2, og
servicelovens § 123 a, stk. 5.
En undersøgelse af barnets eller den unges person kan kun
foretages, hvis der er bestemte grunde til at antage, at barnet
eller den unge er i besiddelse af effekter, der betyder, at
ordensbestemmelser på institutionen ikke kan overholdes,
eller at sikkerhedshensyn ikke kan iagttages, jf. servicelovens
§ 123 a og magtanvendelsesbekendtgørelsens
§ 12, stk. 1. I henhold til
magtanvendelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, og
§ 23, stk. 2, omfatter 'opholdsrum' såvel
værelse, skabe eller andre rum, som barnet eller den unge
råder over på anbringelsesstedet.
Hvis en undersøgelse af barnets eller den unges
opholdsrum indebærer en gennemgang af pågældendes
genstande, skal anbringelsesstedet, medmindre særlige
omstændigheder taler imod dette, enten som udgangspunkt lade
barnet eller den unge overvære undersøgelsen eller
straks efter undersøgelsen give barnet eller den unge tilbud
om at få gennemgået undersøgelsens resultater,
jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1.
Med genstande i opholdsrummet henvises f.eks. til kommoder,
opbevaringsbokse, tasker og poser.
Tilbuddet om gennemgang af resultaterne kan eventuelt gives
skriftligt samtidig med en orientering om, at undersøgelsen
har fundet sted.
Findes der effekter, som af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn findes uforsvarlige, kan
anbringelsesstedets leder eller den, der bemyndiges dertil,
træffe bestemmelse om tilbageholdelse af effekterne, jf.
servicelovens § 123 a, stk. 6.
Anbringelsesstedet skal udfærdige en liste over de
genstande, der tilbageholdes. Barnet eller den unge skal orienteres
om hvilke genstande, der tilbageholdes. De bør meddeles en
begrundelse for tilbageholdelsen og høres om årsagen
til, at de opbevarer genstanden på deres værelse.
Endvidere skal de have en kopi af listen over, hvilke genstande der
tilbageholdes. Tilhører genstanden anbringelsesstedet, kan
den umiddelbart inddrages, jf. bekendtgørelse om
magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden
for hjemmet § 17, stk. 3.
De tilbageholdte genstande opbevares af anbringelsesstedet, med
mindre der er tale om ulovlige genstande eller euforiserende
stoffer, der skal afleveres til politiet. De tilbageholdte
genstande udleveres ved udskrivning fra anbringelsesstedet.
Ifølge servicelovens § 123 a, stk. 1, kan der
på sikrede og særligt sikrede afdelinger foretages
undersøgelse af barnets eller den unges opholdsrum for
effekter, når barnet eller den unge anbringes, før og
efter besøg samt før og efter fravær.
Undersøgelsen kan finde sted, hvis det anses for
nødvendigt for at sikre ordensbestemmelser og
sikkerhedshensyn. Barnet eller den unge har ret til, inden
undersøgelsen foretages, at få oplyst årsagen
til undersøgelsen, medmindre særlige
omstændigheder taler imod dette, jf. bekendtgørelse om
magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden
for hjemmet, jf. § 25, stk. 3. En undersøgelse ved
anbringelse, besøg og fravær forudsætter ikke,
at der skal være begrundet mistanke i forbindelse med
undersøgelsen.
Hver gang, der iværksættes indgreb i den personlige
frihed, skal indbegrebet registreres og indberettes til den
kommunalbestyrelse eller det regionsråd, der fører
tilsyn med anbringelsesstedet.
Formålet med registrering og indberetning er, at tilsynet
kan kontrollere, at reglerne om magtanvendelse overholdes.
På baggrund af indberetningerne vurderer
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, om der er behov
for påtale eller anden form for opfølgning. Tilsynet
bør på baggrund af indberetningerne vurdere, om der er
behov for at følge op på indberetningerne.
Målgruppen for reglerne om magtanvendelse og andre indgreb
i selvbestemmelsesretten i servicelovens kapitel 24 over for voksne
samt i bekendtgørelse nr. 732 af 29. juni 2012 om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for
voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne
og modtagepligt i boformer efter serviceloven er voksne med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får
personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk
bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-87,
behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende
tilbud efter §§ 103 og 104 i samme lov, og som ikke
samtykker, eller kan give informeret samtykke til en foranstaltning
efter §§ 125-129 i samme lov. Bestemmelserne om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten finder
anvendelse i positivt afgrænsede tilfælde, og det
overordnede formål med reglerne er at øge
retssikkerheden for mennesker med nedsat psykisk funktionsevne.
Der er fastsat regler om udgang i Justitsministeriets
bekendtgørelse nr. 200 af 25. marts 2004 om
udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital
eller institution i henhold til strafferetlig afgørelse
eller i medfør af farlighedsdekret. Efter denne
bekendtgørelse træffes afgørelse om udgang fra
institutionen for personer over den kriminelle lavalder, der er
anbragt i henhold til dom efter straffelovens § 68,
§ 69 og § 73.
Personer, der efter reglerne i retsplejeloven er anbragt i
sikrede afdelinger efter servicelovens § 67, stk. 3, og
boformer, jf. § 108 i samme lov, i stedet for
varetægtsfængsling, er omfattet af reglerne i
retsplejelovens § 771 og § 772, stk. 1, og stk.
2, 1. pkt., vedrørende besøg og brevveksling m.v.
Overvejelser
bag lovforslaget
Der findes i reglerne på det sociale område ikke
særskilt regulering om indgrebsmuligheder over for personer,
der på grund af psykisk afvigelse ikke straffes, men i stedet
i henhold til en strafferetlig afgørelse anbringes på
et anbringelsessted, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6,
eller en boform, jf. § 108 i samme lov, herunder på
den særligt sikrede afdeling på Kofoedsminde, jf.
§ 16 i bekendtgørelse nr. 732 af 29. juni 2012 om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for
voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne
og modtagepligt i boformer efter serviceloven.
Efter serviceloven er det som udgangspunkt frivilligt, om en
voksen vil opholde sig på en boform, jf. servicelovens
§ 108. Socialpædagogisk bistand og anden
støtte efter serviceloven er et tilbud til borgerne, som det
er op til borgeren selv, om den pågældende vil tage
imod og samarbejde med det udførende personale om. Det
gælder også for borgere, der modtager indsatsen i
boformer, jf. servicelovens § 108.
Der er ikke på det sociale område regler om indgreb
over for voksne personer, der giver mulighed for, at personalet
på boformer, jf. § 108 serviceloven, kan
undersøge den anbragtes bolig for våben eller
overvåge den anbragtes brug af internet og telefon, når
det skønnes nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller
forhindre kriminalitet.
For en mindre gruppe anbragte, hvor de pædagogiske
redskaber ikke slår til, indebærer fraværet af
særskilt regulering om indgrebsmuligheder i lovgivningen
på det sociale område, at kommuner og det
udførende personale ikke har de nødvendige redskaber
til at kunne varetage ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,
herunder at forebygge eller forhindre kriminalitet. De
foreslåede muligheder for indgreb har derfor til
hovedformål at give kommuner og ansatte på
anbringelsessteder, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6,
og boformer, jf. § 108 i samme lov, redskaber, der skal
bidrage til at sikre, at den strafferetlige afgørelse kan
udmøntes efter sit formål på det sociale
område.
I forhold til personer under 18 år med eller uden nedsat
psykisk funktionsevne, der er anbragt på et anbringelsessted,
jf. § 66, nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig
afgørelse afsagt ved dom eller kendelse, er der allerede en
vidtgående adgang til at gribe ind over for børn og
unge, der er anbragt på et anbringelsessted efter
gældende ret, i lighed med de indgreb, der stilles forslag om
i lovforslagets § 137 h-§ 137 i. Personer under
18 år medtages derfor ikke i lovforslagets bestemmelser om
adgang til at undersøge den anbragtes opholdsrum og
ejendele, inddragelse af den anbragtes effekter, da dette allerede
er muligt over for unge under 18 på, der er anbragt på
et anbringelsessted efter servicelovens § 66, nr. 5 og
6.
I forhold til adgangen til at kunne aflåse den anbragtes
bolig for natten, er der allerede efter gældende ret adgang
til, at den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som
driver institutionen, kan give tilladelse til, at børn og
unges værelser på sikrede og særligt sikrede
afdelinger kan aflåses om natten, jf. bekendtgørelse
om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden
for hjemmet § 19, stk. 3. Da der er tale om unge under 18
år, vurderes det, at der ikke skal være en videre
adgang til at kunne aflåse værelser om natten, end hvad
der allerede er hjemmel til på sikrede og særligt
sikrede døgninstitutioner og afdelinger. Unge under 18
år medtages således ikke i lovforslagets
§ 137 j.
Formålet med bestemmelsen i lovforslagets § 137
g tager sigte på de situationer, hvor personer, der er
anbragt på anbringelsessteder, jf. servicelovens
§ 66, nr. 5 og 6, eller boformer, jf. § 108 i
samme lov, anvender telefon og internet til kriminelle
formål. Det kan for eksempel være i situationer, hvor
den anbragte med pædofile hensigter kontakter børn
over internettet. Det kan også være situationer, hvor
den anbragte bruger telefonen til at bestille hash med videresalg
for øje. Formålet med indgrebet efter lovforslagets
§ 137 g er således ikke at sikre barnets eller den
unges sundhed eller udvikling, men derimod at sikre ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder at forebygge eller
forhindre kriminalitet.
Efter gældende ret kan børn og unge-udvalget,
såfremt det er nødvendigt af hensyn til barnets eller
den unges sundhed eller udvikling, uden retskendelse træffe
afgørelse om kontrol med barnets eller den unges
brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation, herunder brug
af mobiltelefon og internet med nærmere angivne personer uden
for institutionen. Beskyttelseshensynet i bestemmelsen er
således barnet eller den unge, og den afgørelse, som
børn og -ungeudvalget træffer, relaterer sig til
bestemte angivne personer, der allerede er kendt på
forhånd. Det vurderes på den baggrund, at unge, der er
anbragt på et anbringelsessted jf. servicelovens
§ 66, nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig
afgørelse afsagt ved dom eller kendelse, bør
være omfattet af bestemmelsen i lovforslagets § 137
g, da der kan opstå situationer, hvor der er behov for at
gribe ind over for den anbragte unge med det formål at sikre
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder at forebygge
eller forhindre kriminalitet i form af at indskrænke den
anbragte unges adgang til telefon og internet m.v.
Det er et hovedhensyn bag de foreslåede
indgrebsmuligheder, at servicelovens værdier om f.eks.
respekt for den enkeltes personlige integritet med forslaget
forbliver uændrede. Reglerne om magtanvendelse i
servicelovens kapitel 24 forbliver således med forslaget
uændrede. Det er ligeledes et hovedhensyn, at de
foreslåede indgreb ikke skal kunne gennemtvinges af
personalet på det sociale område under anvendelse af
magt.
Da indgrebene efter forslaget udføres af personale
på anbringelsessteder, jf. servicelovens § 66, nr.
5 og 6, og boformer, jf. § 108 i samme lov, er der er
lagt vægt på, at den kommune, som efter forslaget
træffer afgørelse om indgreb, skal være den
samme kommune som den, der i forhold til den enkelte borger har
pligt til at yde hjælp efter serviceloven.
Endelig er der lagt vægt på, at den anbragte skal
have adgang til at kunne klage over afgørelserne i det
administrative klagesystem, herunder med hjælp fra bl.a. en
eventuel forældremyndighedsindehaver, værge eller
bistandsværge og på, at der indføres regler om
registrering og indberetning af indgrebene til den kommune, der har
pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9-9 a i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
så oplysninger om indgreb bruges i kommunens løbende
opfølgning på den sociale indsats, jf. servicelovens
§ 148, stk. 2, i forhold til den enkelte borger og i
forbindelse med det personrettede tilsyn, § 148, stk. 1,
i samme lov.
Den
foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte et kapitel 24 a i
serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger
m.v.
Målgruppen for det foreslåede kapitel er personer
med nedsat psykisk funktionsevne, der er anbragt på i en
boform, jf. servicelovens § 108, i henhold til en
strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse i
forbindelse med en straffesag.
Personer med eller uden nedsat psykisk funktionsevne er omfattet
af forslagets § 137 g om indskrænkning i den
anbragtes adgang til internet og telefon, hvis den
pågældende er anbragt på et anbringelsessted, jf.
§ 66, nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig
afgørelse afsagt ved dom eller kendelse.
Det foreslås, at det er kommunalbestyrelsen i den kommune,
der har pligt til at yde hjælp efter §§ 9-9 a
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, der skal træffe afgørelse om indgreb
efter de foreslåede bestemmelser om indgreb i § 137
g-§ 137 j. Der indsættes dog en bestemmelse om, at
lederen af anbringelsesstedet eller boformen og lederens
stedfortræder kan træffe foreløbige
afgørelser, hvor iværksættelse af indgrebet er
uopsætteligt.
Der er med lovforslaget lagt vægt på, at reglerne om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i
servicelovens kapitel 24 med lovforslaget skal forblive
uændrede. Det betyder bl.a., at reglerne om magtanvendelse i
kapitel 24 også er uændrede for personer med
udviklingshæmning, der bor på anbringelsessteder, jf.
servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller på botilbud,
jf. § 108 i samme lov, hvis ophold ikke skyldes en
strafferetlig afgørelse, herunder også hvis der samme
sted er anbragt personer i henhold til en strafferetlig
afgørelse. Tilsvarende er reglerne i kapitel 24
uændrede i forhold til de personer, hvis ophold skyldes en
dom eller kendelse i forbindelse med en straffesag, bortset fra i
de situationer, der vil være omfattet af det foreslåede
kapitel 24 a.
Det foreslås i § 137 g, stk. 1, at
kommunalbestyrelsen uden retskendelse kan træffe
afgørelse om, at den anbragtes brug af telefon og internet
skal påhøres eller overvåges, når det
skønnes nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller
forhindre kriminalitet.
Bestemmelsen tager sigte på at forhindre situationer, hvor
anbragte går på internettet og f.eks. med
pædofile hensigter kontakter børn og unge eller via
internettet køber narkotika for at sælge det videre.
Forslaget indebærer, at der skal være personale til
stede hos den anbragte, når denne benytter internet eller
telefon, mens indgrebet står på. Dette gælder,
uanset hvor den anbragte befinder sig på anbringelsesstedet,
jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller boformen, jf.
§ 108 i samme lov, herunder også når den
anbragte opholder sig i boligen eller på servicearealer
m.v.
Udgangspunktet for bestemmelsen er de situationer, hvor den
anbragte ikke efterkommer personalets pædagogiske indsats i
forhold til at forebygge, at den anbragte bruger telefon og
internet på en måde, der ikke harmonerer med
anbringelsens kriminalpræventive formål.
Endvidere foreslås det i § 137 g, stk. 2, at
kommunalbestyrelsen uden retskendelse kan træffe
afgørelse om, at adgangen til telefon og internet kan
afbrydes eller forhindres. Bestemmelsen tager blandt andet sigte
på de situationer, hvor personalets overvågning af den
anbragtes brug af telefon og internet ikke er tilstrækkelig
til at opnå formålet vedrørende indgreb af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at
forebygge eller forhindre kriminalitet. Adgangen kan f.eks.
forhindres ved, at telefon og computer inddrages, tilbageholdes og
opbevares forsvarligt låst inde, så den anbragte ikke
længere har adgang til dette udstyr. I så fald skal der
tillige træffes afgørelse efter den foreslåede
§ 137 i i forhold til personer med nedsat psykisk
funktionsevne, som er anbragt i en boform efter servicelovens
§ 108. Hvad angår personer under 18 år med
eller uden nedsat psykisk funktionsevne, der er anbragt på et
anbringelsessted, jf. § 66, nr. 5 og 6, i henhold til en
strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse, kan
effekter tilbageholdes efter servicelovens § 123 a, stk.
6. I nogle tilfælde kan det dog være
tilstrækkeligt at afkoble internetforbindelsen eller fjerne
et taletidskort, og så skal den mindst indgribende
foranstaltning vælges.
For at kunne gribe ind over for, at den anbragte har ejendele i
sin besiddelse, som det skønnes nødvendigt at
inddrage af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder
for at forebygge eller forhindre kriminalitet, foreslås det i
§ 137 h, at kommunalbestyrelsen uden retskendelse kan
træffe afgørelse om undersøgelse af den
anbragtes opholdsrum og ejendele.
Tilsvarende foreslås det i § 137 i, at
kommunalbestyrelsen uden retskendelse kan træffe
afgørelse om inddragelse af den anbragtes effekter,
når det skønnes nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller
forhindre kriminalitet.
Forslaget omfatter ikke hjemmel til, at personalet
undersøger, hvilke genstande den pågældende har
på sin person, hvis dette indebærer fysisk kontakt
mellem den anbragte og undersøgeren. Personalet i boformen,
jf. servicelovens § 108, må derfor kontakte
politiet, hvis der er mistanke om, at den anbragte har genstande
på sin person, som der skal gribes ind over for af ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge
eller forhindre kriminalitet.
For at håndhæve formålet med anbringelsen,
herunder minimere risikoen for at den anbragte forlader boformen,
jf. servicelovens § 108, foreslås det i
§ 137 j, at kommunalbestyrelsen uden retskendelse kan
træffe afgørelse om, at den anbragte kan låses
inde i sin bolig om natten i bestemte tidsrum på maksimalt
otte timer i perioden fra kl. 21.00 og kl. 8.00. Det er en
betingelse for kommunalbestyrelsens afgørelse om
aflåsning, at der er nærliggende risiko for, at den
anbragte ellers vil forlade anbringelsesstedet eller boformen. I
bestemmelsen er der indsat en række betingelser, der skal
være opfyldt for, at indgrebet kan iværksættes,
herunder at indgrebet skal være forsvarligt og ikke
indebærer en sundhedsmæssig risiko for den
anbragte.
Det foreslås, at indgrebene kan udføres af
personalet på anbringelsessteder, jf. servicelovens
§ 66, nr. 5 og 6, og boformer, jf. § 108 i
samme lov, der drives af kommuner, regioner eller private. Det
bemærkes dog, at indgreb efter de foreslåede
§ 137 h - § 137 j alene omfatter boformer, jf.
servicelovens § 108.
Efter forslaget kan den anbragte klage over afgørelser
truffet af kommunalbestyrelsen, lederen og lederens
stedfortræder efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. Det
foreslås endvidere, at en værge, bistandsværge,
ægtefælle, pårørende,
forældremyndighedsindehaver eller en anden repræsentant
for den pågældende ligeledes kan klage over
afgørelsen, når den pågældende ikke selv
er i stand til at klage.
Hvad angår unge under 18 år, som er anbragt på
et anbringelsessted, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6,
i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom
eller kendelse, foreslås det at ændre servicelovens
§ 167, stk. 1, så afgørelse om
indskrænkning i den anbragte unges adgang til internet og
telefon efter den foreslåede § 137 g kan indbringes
af den unge selv for det sociale nævn efter reglerne i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Endelig foreslås det, at der indføres regler om
registreringer og indberetninger af indgrebene til den kommune, der
har pligt til at yde borgeren hjælp efter serviceloven, jf.
§§ 9-9 a i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, og at den kommune eller region,
der fører driftsorienteret tilsyn med anbringelsesstedet,
jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, og boformen, jf.
§ 108 i samme lov, orienteres om indgrebene.
Lovforslaget vil blive fulgt op af en række initiativer,
der skal medvirke til at implementere den nye lovgivning.
Socialstyrelsen vil således udarbejde en håndbog og
afholde landsdækkende undervisningsdage om de nye regler,
sagsforløb, forebyggende pædagogiske tiltag og metoder
til risikovurderinger. Målgruppen er personale på de
berørte bosteder og sagsbehandlere i kommunerne. Hertil
kommer, at den vejledende rådgivning, der ydes af VISO i
Socialstyrelsen, vil blive styrket, herunder omkring brugen af
metoder til risikovurdering.
2.4.
Kommunalbestyrelsens kriminalpræventive tilsyn
Gældende ret
Ifølge § 16 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 17. september 2012, skal
kommunalbestyrelsen føre tilsyn med personer med betydelig
og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som i henhold til dom eller
kendelse eller som vilkår for tiltalefrafald eller
prøveløsladelse skal undergives tilsyn af de sociale
myndigheder. Det fremgår af straffelovens § 68, at
tilsynet har til formål at forebygge yderligere
lovovertrædelser.
Overvejelser
bag forslaget
Afgrænsningen af målgruppen i den gældende
§ 16 a, stk. 1, 1. pkt., er sprogligt mere snæver
end den målgruppe, som kommunalbestyrelsen fører
kriminalpræventivt tilsyn med i henhold til en strafferetlig
afgørelse. Hertil kommer, at det kriminalpræventive
formål med tilsynet ikke er eksplicit angivet i bestemmelsen.
Det er ikke ønskeligt, at der er forskel mellem
bestemmelsens ordlyd og det tilsyn, der skal føres i henhold
til en strafferetlig afgørelse.
Den
foreslående ordning
Det foreslås at præcisere retssikkerhedslovens
§ 16 a, stk. 1, 1. pkt., så det tydeliggøres
i bestemmelsen, at tilsynet har et kriminalpræventivt
formål, som det fremgår af straffelovens
§ 68.
Det foreslås endvidere at præcisere målgruppen
for tilsynet efter retssikkerhedslovens § 16 a, stk.1, 1.
pkt., så det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at
den omfatter den personkreds, som skal undergives tilsyn i henhold
til en dom eller en kendelse.
Bestemmelsen omfatter ikke den personkreds, som
Kriminalforsorgen fører tilsyn med, herunder personer under
retspsykiatrien.
2.5.
Evaluering
Der vil blive igangsat en evaluering af virkningerne af
lovforslagets del 2 vedrørende etablering af delvis lukkede
afdelinger samt af lovforslagets del 3 om styrket fuldbyrdelse af
strafferetlige foranstaltninger m.v. for de berørte borgere
og kommunerne 2 år efter, at lovforslaget er trådt i
kraft.
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget forventes i alt at betyde offentlige merudgifter
på 2,9 mio. kr. i 2013, 6,5 mio. kr. i 2014 og 2015, 4,0 mio.
kr. i 2016 og 1,5 mio. kr. i 2017 og frem. Heraf forventes de
administrative merudgifter at udgøre 2,3 mio. kr. i 2013,
5,2 mio. kr. i 2014 og 2015, 2,7 mio. kr. i 2016 og 0,2 mio. kr.
fra 2017 og frem.
Den styrkede indsats over for kriminelle og kriminalitetstruede
børn forventes at betyde en samlet merudgift for det
offentlige på 2,2 mio. kr. i 2013, 5,0 mio. kr. i 2014 og
2015 og 2,5 mio. kr. i 2016. Heraf forventes de statslige udgifter
at udgøre 2,2 mio. kr. i 2013, 4,7 mio. kr. i 2014 og 2015
og 2,2 mio. kr. i 2016. De kommunale udgifter forventes at
udgøre 0,3 mio. kr. årligt for årene 2014 til
2016. Finansieringen af de offentlige merudgifter vil indgå i
drøftelserne om satspuljen for 2014.
De samlede offentlige udgifter til den del af lovforslaget, der
vedrører indgrebsmuligheder over for personer, der er
anbragt på anbringelsessteder for børn og unge eller i
boformer for voksne, i henhold til en strafferetlig
afgørelse, forventes at blive 0,7 mio. kr. i 2013 og 1,5
mio. kr. fra 2014 og frem. Heraf forventes de statslige udgifter at
udgøre 0,1 mio. kr. årligt i 2013 og 0,2 mio. kr. fra
2014 og frem, mens de kommunale udgifter forventes at udgøre
0,6 mio. kr. årligt i 2013 og 1,3 mio. kr. fra 2014 og
frem.
I forbindelse med aftale om udmøntning af satspuljen for
2013 er der afsat en ramme på 5 mio. kr. årligt til
dækning af initiativerne i lovforslaget vedrørende
fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med
kommunerne.
| | | | | | Mio. kr.
2013-pl | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 og
frem | Styrket indsats over
for børn og unge: | 2,2 | 5,0 | 5,0 | 2,5 | | Stat | 2,2 | 4,7 | 4,7 | 2,2 | | Kommuner | 0,0 | 0,3 | 0,3 | 0,3 | | Indgreb ved
strafferetslig afgørelse | 0,7 | 1,5 | 1,5 | 1,5 | 1,5 | Stat | 0,1 | 0,2 | 0,2 | 0,2 | 0,2 | Kommuner | 0,6 | 1,3 | 1,3 | 1,3 | 1,3 | Lovforslaget i alt | 2,9 | 6,5 | 6,5 | 4,0 | 1,5 | Heraf: Staten i alt | 2,3 | 4,9 | 4,9 | 2,4 | 0,2 | Kommuner i alt | 0,6 | 1,6 | 1,6 | 1,6 | 1,3 | | | | | | |
|
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget indeholder ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Forholdet
til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8.
Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været sendt i høring hos 3F -
Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Amnesty
International, Ankestyrelsen, BUPL - Forbundet af Pædagoger
og Klubfolk, Børn og Familier, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens
Fællesråd, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab,
Børns Vilkår, Civilstyrelsen, Danmarks
Lærerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,
Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Psykiatrisk Selskab,
Dansk Psykologforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening,
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det
Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd,
Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, FOA, Fagligt
Selskab for Sundhedsplejersker, Familiestyrelsen, Foreningen af
Danske Døgninstitutioner, Foreningen af ledere for
sundhedsordninger for børn og unge i Danmark, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Foreningen af Socialchefer i Danmark,
Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af
Statsforvaltningsjurister, ForældreLANDSforeningen,
HK/kommunal, Institut for Menneskerettigheder, Kennedy Centret, KL,
Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Forening til Bistand for
Børn og Unge, Landsforeningen af Aktive
Bedsteforældre, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af
Opholdssteder og Skole- og Behandlingstilbud, Landsforeningen af
Ungdomsskoleledere, Landsforeningen BOPAM, Landforeningen KRIM,
Landsforeningen LEV, Landsorganisationen Skole og Forældre,
Ligebehandlingsnævnet, Lægeforeningen, Lærernes
Centralorganisation, Politidirektørforeningen,
Politiforbundet i Danmark, Procesbevillingsnævnet, Red
Barnet, Retslægerådet, Retssikkerhedsfonden,
Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for
Socialt Udsatte, Samtlige byretter, Socialpædagogernes
Landsforbund, Socialt Lederforum, Statsforvaltningerne, TABUKA,
Ungdommens Vel, Ungdomsringen, Vestre Landsret og Østre
Landsret.
| 9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/ Mindreudgifter | Negative konsekvenser/ Merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | | 2,9 mio. kr. i 2013, 6,5 mio. kr. i 2014
og 2015, 4,0 mio. kr. i 2016 og 1,5 mio. kr. i 2017 og frem. Heraf
udgør de kommunale merudgifter 0,6 mio. kr. i 2013, 1,3 mio.
kr. i 2014-2016 og 1,3 mio. kr. fra 2017 og frem. De statslige
merudgifter udgør 2,3 mio. kr. i 2013, 4,9 mio. kr. i 2014
og 2015, 2,4 mio. kr. i 2016 og 0,2 mio. kr. fra 2017 og
frem. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | | Af de samlede økonomiske
konsekvenser forventes de administrative konsekvenser at
udgøre 2,3 mio. kr. i 2013, 5,2 mio. kr. i 2014 og 2015, 2,7
mio. kr. i 2016 og 0,2 mio. kr. i 2017 og frem. Heraf udgør
de kommunale merudgifter 0,3 mio. kr. i 2014 til 2016. De statslige
merudgifter udgør 2,3 mio. kr. i 2013, 4,9 mio. kr. i
2014-2015, 2,4 mio. kr. i 2016 og 0,2 mio. kr. fra 2017 og
frem. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr.
1
VISO's rådgivning efter servicelovens § 13, stk. 6,
samt kravet om en plan for en sammenhængende indsats over for
ungdomskriminalitet efter servicelovens § 19, stk. 3, er
udtryk for en særlig indsats, der skal sætte et
afgrænset og specifikt fokus på indsatsen over for
kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge, hvorfor
bestemmelserne herom efter en periode skal ophøre.
Jf. lovforslagets § 3 bemyndiges social- og
integrationsministeren til at fastsætte tidspunktet for
bestemmelsernes ophævelse. Det forventes, at bestemmelserne
skal ophøre pr. 1. juli 2016.
Til nr.
2
For at kvalitetssikre kommunernes indsats over for kriminelle og
kriminalitetstruede børn og unge under 18 år
foreslås det, at Ankestyrelsen til og med den. 30. juni 2016
løbende i sin virksomhed, herunder ved gennemgang af et
antal konkrete sager, følger kommunernes indsats over for
børn eller unge, der mistænkes for eller har
begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller
gentagen kriminalitet. Det foreslås endvidere, at politiet
efter anmodning fra Ankestyrelsen skriftligt orienterer om konkrete
underretninger til kommunerne vedrørende børn og
unge, der mistænkes for at have begået
voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen
kriminalitet
Som led i gennemgangen af konkrete sager kan Ankestyrelsen
indhente alle sagens akter, herunder den foreløbige
handleplan i medfør af § 57 c, stk. 2, og på
den baggrund vurdere, om kommunen har håndteret sagen i
henhold til lovgivningen. Ankestyrelsen kan behandle de konkrete
sager, som gennemgås som led i den løbende kontrol
efter § 65, hvis Ankestyrelsen vurderer, at kommunen i de
konkrete sager ikke har foretaget eller truffet de i loven
foreskrevne fornødne sagsbehandlingsskridt eller
afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges
bedste. Hvis kommunen ikke har behandlet sagerne i henhold til
lovgivningen, kan Ankestyrelsen i henhold til reglerne om
Ankestyrelsens egendrift beføjelse, som følger af
§ 65 i serviceloven, pålægge kommunen dette.
I tilfælde, hvor den løbende kontrol viser
særlige faglige og indholdsmæssige udfordringer i
enkelte kommuner, kan Ankestyrelsen henvise kommunerne til
vejledende rådgivning hos VISO.
Orienteringen om underretninger fra politiet skal indeholde de
nødvendige oplysninger til identifikation i kommunen, dvs.
barnets/den unges cpr. nummer, dato for politiets underretning og
den kommune, som underretningen er sendt til, barnets eller den
unges adresse, dato for, hvornår politiet har sende mail til
kommunen om sagen, underretningsmetoden til kommunen, den person i
kommunen, der er underrettet, samt status hos politiet.
Idet Ankestyrelsens kontrol og kvalitetssikring sammen med
muligheden for rådgivning hos VISO efter § 13, stk. 6,
og kravet om en plan for en sammenhængende indsats over for
ungdomskriminalitet efter § 19, stk. 3, er udtryk for en
særlig indsats, der skal sætte et afgrænset og
specifikt fokus på indsatsen over for kriminelle og
kriminalitetstruede børn og unge, foreslås det, at
Ankestyrelsen løbende følger kommunernes indsats til
og med den 30. juni 2016.
Til nr.
3-8
Forslaget er en redaktionel ændring som konsekvens af
lovforslagets § 1, nr. 8-10.
Til nr.
9
Den foreslåede bestemmelse giver adgang til, at der kan
oprettes delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, der er målrettet
adfærdsvanskelige unge. Det fastholdes, at målgruppen
for delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner er
børn og unge mellem 12 og 17 år, og at de delvis
lukkede afdelinger alene må anvendes, når det er
afgørende for den socialpædagogiske behandling at
kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder, eller at
barnet eller den unge kan fastholdes fysisk, og der er risiko for,
at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig
skade på grund af kriminel adfærd hos barnet eller den
unge, misbrugsproblemer hos barnet eller den unge, eller andre
adfærds- eller tilpasningsproblemer. Forslaget sikrer
således, at der kan etableres delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner i lighed med, hvad der allerede
gælder for delvis lukkede døgninstitutioner i dag.
Den delvis lukkede afdeling på døgninstitutionen
skal godkendes særskilt, så det sikres, at kommunen i
godkendelsen forholder sig til både personalets
forudsætninger for at anvende de øgede muligheder for
at anvende magt, og til hvorvidt institutionens fysiske rammer
understøtter dette.
I forbindelse med den fysiske indretning af den delvis lukkede
afdeling på døgninstitution skal det sikres, at de
øgede muligheder for fast- og tilbageholdelse ikke rammer de
øvrige børn og unge på
døgninstitutionen.
Den stedlige kommune skal således sikre, at de fysiske
rammer er i orden, herunder at det kun er børn og unge, over
for hvem der er truffet en afgørelse om tilbageholdelse
på op til 5 dage af gangen, som rent faktisk tilbageholdes.
Dette gøres ved at skabe en tydelig fysisk adskillelse fra
de øvrige lokaliteter på døgninstitutionen af
hensyn til de øvrige børn og unge, der opholder sig
på døgninstitutionen. Der må således ikke
være tvivl om, hvorvidt man opholder sig på en
åben døgninstitution eller en delvis lukket
afdeling.
Det er op til den enkelte kommune at vurdere, hvor mange pladser
der er behov for på den delvis lukkede afdeling på
døgninstitutionen. I perioder med tomme pladser kan
kommunalbestyrelsen anvende den delvis lukkede afdeling som
"åbne pladser", med det formål at undgå tomme
pladser. I sådanne situationer er det dog afgørende,
at der ikke er aflåste døre og vinduer på
afdelingen.
Til nr.
10-12
De foreslåede bestemmelser i stk. 2, 3 og 6 sikrer, at de
regler, der allerede er gældende i dag for delvis lukkede
døgninstitutioner, også vil gælde delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner.
For at sikre de unges retssikkerhed foreslås det derfor,
at det fortsat er børn og unge-udvalget, som skal
træffe afgørelse om, at den unge kan fastholdes og
tilbageholdes på en delvis lukket afdeling på en
døgninstitution, og at social- og integrationsministeren
også fastsætter nærmere regler for anbringelse
på og forholdene under en anbringelse på delvis lukkede
afdelinger på en døgninstitution.
Til nr.
13
Til § 137 e
Til stk. 1
Med det foreslåede kapitel 24 a kan kommunalbestyrelsen
uden retskendelse træffe afgørelse om indgreb efter
forslagets § 137 g-§ 137 j, som udføres
over for personer med nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt
i en boform, jf. servicelovens § 108.
Det foreslåede kapitel omfatter dels personer, der er
anbragt i henhold til en dom, jf. straffelovens § 68,
§ 69 og § 73, dels varetægtsarrestanter,
der er anbragt, jf. retsplejelovens § 765 i en boform,
jf. servicelovens § 108.
Målgruppen er personer med domstype 1 til og med 4, der er
beskrevet under punkt 7.5. i Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2007,
og som er nærmere omtalt under de almindelige
bemærkninger under punkt 2.3. i afsnittet under
gældende ret. Personer med domstype 5 i Rigsadvokatens
meddelelse nr. 5/2007, dvs. med dom til tilsyn af kommunen,
således at den domfældte efterkommer
tilsynsmyndighedernes bestemmelse om ophold og arbejde, er ikke
omfattet af det foreslåede kapitel.
Psykisk afvigende kriminelle, der i henhold til en strafferetlig
afgørelse har en foranstaltning, der udmøntes af det
psykiatriske sundhedssystem under regionerne og af
Kriminalforsorgen, er ikke omfattet af det foreslåede
kapitel.
Med forslaget forbliver servicelovens kapitel 24 om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
uændret. Formålet med det foreslåede kapitel 24 a
er således alene at indføre de indgrebsmuligheder, der
fremgår af de foreslåede bestemmelser i § 137
g-§ 137 i, over for den mindre gruppe af personer, hvis
ophold i en boform, jf. servicelovens § 108, skyldes en
afgørelse truffet i forbindelse med en straffesag.
Til stk. 2
Det foreslås, at personer med eller uden psykisk nedsat
funktionsevne skal være omfattet af den foreslåede
bestemmelse om indgreb i § 137 g, hvis opholdet på
et anbringelsessted efter servicelovens § 66, nr. 5 og 6,
er led i afsoning, jf. en idømt foranstaltning efter
straffeloven, opholdet træder i stedet for
varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens
§ 765, eller opholdet er led i en idømt
foranstaltning, jf. straffelovens § 74 a.
Til stk. 3
Personer, hvis ophold på et anbringelsessted, jf.
servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller en boform, jf.
§ 108 i samme lov, ikke skyldes en strafferetlig
afgørelse, er ikke omfattet af det foreslåede kapitel
24 a. Stk. 3 fastslår, at reglerne heller ikke finder
anvendelse over for personer, der bliver boende på
anbringelsesstedet, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6,
eller boformen, jf. § 108 i samme lov, efter at
foranstaltningen er ophævet.
Til § 137 f
Til stk. 1
Myndighedsansvaret på det sociale område i forhold
til den enkelte borger er hos kommunalbestyrelsen. Det
fremgår således af servicelovens § 3, stk. 1,
at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbud
efter denne lov. Dette gælder også i forhold til
reglerne efter det foreslåede kapitel 24 a
Af hensyn til at sikre sammenhæng mellem, hvilken kommune,
der har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9-9 a i
retssikkerhedsloven, i forhold til den enkelte anbragte, og den
kommune, der træffer afgørelse om indgreb efter det
foreslåede kapitel 24 a, foreslås det, at den kommune,
der har pligt til at yde hjælp efter den sociale lovgivning,
jf. §§ 9-9 a i retssikkerhedsloven i forhold til den
enkelte anbragte, også er den myndighed, der efter forslaget
træffer afgørelse om indgreb.
Hvis borgeren f.eks. i forbindelse med kommunens
afgørelse om udmøntning af den strafferetlige
afgørelse er flyttet med medvirken fra sin opholdskommune
til en boform, jf. servicelovens § 108, i en anden
kommune, vil borgeren som udgangspunkt efter ikrafttræden af
lov nr. 550 af 26. maj 2010 om ændring af lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område
og lov om social service (Sammenhæng mellem
visitationskompetence og finansieringsansvar på det
specialiserede socialområde) bevare denne kommune som
handlekommune efter bl.a. den sociale lovgivning og dermed
også i forhold til reglerne i det foreslåede kapitel 24
a.
Afgørelsen af, hvilken kommune, der er handlekommune i
forhold til de nye indgrebsmuligheder, skal derfor træffes
på baggrund af reglerne i retssikkerhedslovens
§§ 9- 9 a, herunder på baggrund af de
ændringer, der blev indført med lov nr. 550 af 26. maj
2010 og de beslutninger om delegation, som borgerens oprindelige
opholdskommune måtte have truffet i forhold til den enkelte
borger, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 9. Det
fremgår af § 9, stk. 9, i retssikkerhedsloven, at
kommunalbestyrelsen i en kommune, der efter retssikkerhedslovens
§ 9, stk. 7, har pligt til at yde hjælp til en
person efter serviceloven, efter aftale med borgerens
opholdskommune, jf. § 9, stk. 2, i samme lov, kan
bemyndige denne til helt eller delvis at varetage udøvelsen
af sine opgaver i forhold til den pågældende.
Afgørelse om indgreb, jf. de foreslåede
§ 137 g-§ 137 j, kan påklages efter
reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, hvilket fremgår af den
foreslåede § 137 l, stk. 1.
Til stk. 2
Den foreslåede bestemmelse i § 137 f, stk. 2,
sikrer, at lederen af anbringelsesstedet, jf. servicelovens
§ 66, nr. 5 og 6, eller boformen, jf. § 108 i
samme lov, og dennes stedfortræder kan træffe
foreløbige afgørelser efter de foreslåede
bestemmelser, som af hensyn til det øjeblikkelige behov ikke
kan afvente, at sagen behandles i kommunalbestyrelsen.
Bestemmelsens anvendelsesområde er alene de konkrete
situationer, hvor det er nødvendigt med det samme at
træffe afgørelse om indgreb efter det foreslåede
kapitel 24 a. Den foreslåede bestemmelse tager bl.a. sigte
på en situation, hvor der er nærliggende risiko for, at
den anbragte på en boform, jf. servicelovens § 108,
vil forlade boformen uden tilladelse om natten, hvor der er behov
for at træffe afgørelse, jf. den foreslåede
§ 137 j. Den foreslåede bestemmelse tager endvidere
sigte på en situation, hvor den anbragte på
anbringelsesstedet, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6,
eller boformen, jf. § 108 i samme lov, med pædofile
hensigter kontakter børn over internettet, og hvor
øjemedet forspildes, hvis der ikke kan gribes hurtigt
ind.
Hvornår en sag er uopsættelig afhænger af den
konkrete situation. Et indgreb er uopsætteligt, hvis
formålet med indgrebet vil forspildes. Hvis indgrebet ikke
fortages, kan øjemedet, afhængig af den konkrete
situation, forspildes.
Hvis en anbragt har tændstikker eller knive på
værelset og tidligere har anvendt sådanne genstande til
at begå kriminalitet, kan formålet med
indgrebsbestemmelserne afhængig af den konkrete situation kun
nås, hvis der kan træffes en afgørelse, mens
situationen er aktuel. Uopsættelige situationer kan
opstå om aftenen og i weekender, hvis der ikke er mulighed
for, at lederen, lederens stedfortræder eller personalet
på anbringelsesstedet, jf. servicelovens § 66, nr.
5 og 6, eller boformen, jf. § 108 i samme lov, kan
tilvejebringe kommunens afgørelse om indgrebet, uden at
øjemedet forspildes. Den foreløbige afgørelse
om indgreb må ikke være mere indgribende, end
formålet tilsiger og skal bringes til ophør, når
betingelserne for at iværksætte indgrebet ikke
længere er til stede.
Afgørelser om foreløbige indgreb efter denne
bestemmelse skal registreres og indberettes, jf. den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 137 m.
Til stk. 3
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at afgørelser,
der træffes, jf. § 137 g-§ 137 j, snarest
muligt efter iværksættelsen af afgørelsen
forelægges til godkendelse i kommunalbestyrelsen. Lederen af
anbringelsesstedet eller boformen og lederens stedfortræder
kan således have truffet en beslutning om indgreb, som
efterfølgende underkendes af kommunalbestyrelsen.
Det fremgår af bestemmelsen i den foreslåede
§ 137 l, stk. 1, at afgørelser om indgreb, jf.
§ 137 g-§ 137 j, kan påklages til det
sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Pligten til at genvurdere sagen, jf. § 66 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
påhviler kommunalbestyrelsen.
Til stk. 4
Efter servicelovens § 4, stk. 2, opfylder
kommunalbestyrelsen sit forsyningsansvar efter servicelovens
§ 3, stk. 1, ved brug af egne tilbud og ved samarbejde
med andre kommuner, regioner eller private tilbud. Med den
foreslåede bestemmelse i stk. 4 fastslås det, at
indgreb efter det foreslåede kapitel 24 a kan udføres
af ansatte på kommunale, regionale og private
anbringelsessteder, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6,
og boformer, jf. § 108 i samme lov. Med forslaget er der
således parallelitet imellem, hvilke leverandører,
borgernes handlekommune kan samarbejde med i forhold til at
løfte sit forsyningsansvar på det sociale
område, og hvem, der kan udføre indgreb efter det
foreslåede kapitel.
Myndighedsansvaret for opgaverne efter det foreslåede
kapitel 24 a påhviler i forhold til den enkelte borger
kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde
hjælp, jf. §§ 9-9 a i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Driftsherren har ansvaret for at sikre, at der er et
kvalificeret personale.
Lederen af anbringelsesstedet, jf. servicelovens § 66,
nr. 5 og 6, eller boformen, jf. § 108 i samme lov, har
imidlertid en ledelsesopgave i forhold til at vejlede personalet om
det pædagogiske og retlige handlerum i forbindelse med
anvendelsen af bestemmelserne efter det foreslåede kapitel 24
a.
Endelig er det en ledelsesopgave at udstikke rammer for, hvordan
indgrebsmulighederne i forhold til den enkelte anbragte skal
anvendes på baggrund af den afgørelse, som
kommunalbestyrelsen, lederen eller lederens stedfortræder har
truffet efter stk. 1-3.
Socialstyrelsen vil i forbindelse med implementeringen af
lovforslaget afholde undervisningsdage, hvor der bl.a. introduceres
til metoder om risikovurdering. Endelig vil Socialstyrelsen
udarbejde en håndbog om de nye regler, hvor der ligeledes
introduceres til risikovurderingsmetoder, og som kan være
handlings- og refleksionsanvisende i det daglige arbejde på
kommunale, regionale og private anbringelsessteder, jf.
servicelovens § 66, nr. 5 og 6, og boformer, jf.
§ 108 i samme lov, hvor der bor personer, der er anbragt
i henhold til en dom eller kendelse i en straffesag.
Til stk. 5
Den foreslåede bestemmelse er en fastsættelse i det
foreslåede kapitel 24 a af, at kommunalbestyrelsen i
forbindelse med en afgørelse efter det foreslåede stk.
1 og lederen af anbringelsesstedet, jf. servicelovens
§ 66, nr. 5 og 6, eller boformen, jf. § 108 i
samme lov, og lederens stedfortræder i forbindelse med en
afgørelse efter det foreslåede stk. 2, er forpligtet
til at vælge det mindst indgribende initiativ, hvis det er
tilstrækkeligt til at opnå formålet. Bestemmelsen
svarer til det almindelige forvaltningsretlige princip om
proportionalitet, hvorefter et indgreb skal være
nødvendigt og forholdsmæssigt, dvs. kun må
anvendes i det omfang, det står i rimeligt forhold til det
mål, som forfølges.
Lederens og lederens stedfortræders afgørelser skal
ifølge foreslåede bestemmelse i stk. 3 snarest muligt
efter iværksættelsen af deres afgørelser
forelægges til godkendelse hos kommunalbestyrelsen, jf. det
foreslåede stk.1.
Hvis en pædagogisk indsats uden indgreb er
tilstrækkelig til at opnå det formål, som et
indgreb skulle opnå, er betingelserne for at
iværksætte indgreb efter det foreslåede kapitel
24 a ikke opfyldt.
Kommuner, regioner og anbringelsessteder, jf. servicelovens
§ 66, nr. 5 og 6, og boformer, jf. § 108 i
samme lov, kan få vejledende socialfaglig og pædagogisk
rådgivning med et kriminalpræventivt sigte hos VISO i
Socialstyrelsen om blandt andet metoder til risikovurdering, jf.
§ 13 i serviceloven.
Til § 137 g
Til stk. 1
Den foreslåede bestemmelse omfatter personer, der er
anbragt på anbringelsessteder, jf. servicelovens
§ 66, nr. 5 og 6, eller boformer, jf. § 108 i
samme lov, i henhold til en strafferetlig afgørelse,
herunder på den særligt sikrede afdeling på
Kofoedsminde.
Det foreslås, at der uden retskendelse kan træffes
afgørelse om, at den anbragtes brug af telefon i konkrete
tilfælde skal påhøres eller overvåges. Det
er en betingelse for at iværksætte indgreb efter det
foreslåede stk.1, at indgrebet skønnes
nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,
herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
Ifølge det forslåede § 137 f, stk. 5, er det
tillige en betingelse for at træffe afgørelse om
indgreb, at formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt
kan opnås ved mindre indgribende initiativer.
Bestemmelsen tager sigte på de situationer, hvor personer,
der er anbragt på anbringelsessteder, jf. servicelovens
§ 66, nr. 5 og 6, eller boformer, jf. § 108 i
samme lov, anvender telefon og internet til kriminelle
formål. Det kan for eksempel være i situationer, hvor
den anbragte med pædofile hensigter kontakter børn
over internettet. Det kan også være situationer, hvor
den anbragte bruger telefonen til at bestille hash med videresalg
for øje. Bestemmelsen kan også anvendes, når det
skønnes nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn.
Hvis en overvågning af den anbragtes brug af telefon og
internet, herunder i kombination med en socialpædagogisk
indsats, hvor den pågældende påvirkes til at
undlade at bruge telefon og internet, ikke er tilstrækkelig
til at opnå formålet, kan den foreslåede
bestemmelse i § 137 g, stk. 2, anvendes, hvis
betingelserne for brug af stk. 2 er opfyldt.
Af den foreslåede § 137 f, stk. 2,
fremgår, at lederen og lederens stedfortræder kan
træffe afgørelse om indgreb i tilfælde, hvor
iværksættelsen af indgrebet er uopsætteligt af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at
forebygge eller forhindre kriminalitet.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke giver personalet
mulighed for at gennemtvinge de foreslåede indgreb under
anvendelse af magt. Hvis den anbragte modsætter sig indgrebet
på en sådan måde, at dette ikke kan
udføres uden anvendelse af magt, må personalet
således om nødvendigt tilkalde politiet med henblik
på at lade indgrebet gennemføre ved politiets
foranstaltning.
Forældremyndighedsindehaveren skal orienteres straks,
når der iværksættes et indgreb efter den
foreslåede § 137 g over for en person under 18
år.
Til stk. 2
Den foreslåede bestemmelse omfatter personer, der er
anbragt på anbringelsessteder, jf. servicelovens
§ 66, nr. 5 og 6, eller boformer, jf. § 108 i
samme lov, i henhold til en strafferetlig afgørelse,
herunder på den særligt sikrede afdeling på
Kofoedsminde.
Ifølge det forslåede stykke stk. 5 i
§ 137 f er det en betingelse for at træffe
afgørelse om indgreb, at formålet med indgrebet ikke
hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende
initiativer. Hvis det ikke er muligt at få den anbragte til
at stoppe brugen af telefon og internet til kriminelle med
indgrebet efter stk. 1, giver det foreslåede stk. 2 mulighed
for, at der uden retskendelse kan træffes afgørelse
om, at adgangen til telefon og internet kan afbrydes eller
forhindres.
Af den foreslåede § 137 f, stk. 2,
fremgår, at kommunalbestyrelsen kan bemyndige lederen af
anbringelsesstedet, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6,
eller boformen, jf. § 108 i samme lov, til at
træffe afgørelse om indgreb i tilfælde, hvor
iværksættelsen af indgrebet er uopsætteligt af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at
forebygge eller forhindre kriminalitet.
Hvis den anbragte modsætter sig indgrebet på en
sådan måde, at dette ikke kan udføres uden
anvendelse af magt, må personalet således om
nødvendigt tilkalde politiet med henblik på at lade
indgrebet gennemføre ved politiets foranstaltning.
Til stk. 3
Af hensyn til den anbragtes retssikkerhed kan den anbragtes
kommunikation med offentlige myndigheder, advokater, værger
eller bistandsværger dog hverken påhøres,
overvåges, afbrydes eller forhindres.
Til § 137 h
Den foreslåede bestemmelse omfatter personer, der er
anbragt i boformer, jf. servicelovens § 108, i henhold
til en strafferetlig afgørelse, herunder på den
særligt sikrede afdeling på Kofoedsminde.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at der uden
retskendelse kan træffes afgørelse om
undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele,
når det skønnes nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller
forhindre kriminalitet. Bestemmelsen skaber mulighed for, at
personalet undersøger den anbragtes opholdsrum,
beklædning og tasker for f.eks. våben,
tændstikker, lightere og andre genstande, hvis der er truffet
afgørelse herom efter § 137 f.
Bestemmelsen indeholder ikke hjemmel til at foretage
kropsvisitation, og forslaget giver ikke personalet mulighed for at
gennemtvinge de foreslåede indgreb under anvendelse af magt.
Hvis den anbragte modsætter sig indgrebet på en
sådan måde, at dette ikke kan udføres uden
anvendelse af magt, må personalet således om
nødvendigt tilkalde politiet med henblik på at lade
indgrebet gennemføre ved politiets foranstaltning.
Af hensyn til den anbragte og personalets retssikkerhed skal der
altid deltage mindst to ansatte ved undersøgelse af den
anbragtes opholdsrum og ejendele.
Ifølge det forslåede § 137 f, stk. 5, er
det en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb,
at formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan
opnås ved mindre indgribende initiativer. Der kan
således alene foretages indgreb, når den
socialpædagogiske indsats ikke slår til.
Til § 137 i
Til stk. 1
Den foreslåede bestemmelse omfatter personer, der er
anbragt i boformer, jf. servicelovens § 108, i henhold
til en strafferetlig afgørelse, herunder på den
særligt sikrede afdeling på Kofoedsminde.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at der uden
retskendelse kan træffes afgørelse om inddragelse af
effekter, der er i den anbragtes besiddelse, når det
skønnes nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller
forhindre kriminalitet. Bestemmelsen skaber mulighed for, at
personalet inddrager f.eks. våben, tændstikker,
lightere og andre genstande, hvis der er truffet afgørelse
herom efter § 137 f. Hvis der ved en undersøgelse
af den anbragtes opholdsrum efter den foreslåede
§ 137 h findes en almindelig brødkniv eller en
lighter, kan den inddrages, hvis der i forhold til den anbragte er
truffet afgørelse efter § 137 i herom.
Bestemmelsens anvendelsesområde kan også være
situationer, hvor der er iværksat et indgreb efter
§ 137 g, stk. 2, hvor det efterfølgende kan
være nødvendigt at tilbageholde telefon og
computerudstyr af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,
herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
Ifølge det forslåede § 137 f, stk. 5, er
det en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb,
at formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan
opnås ved mindre indgribende initiativer. Der kan
således alene foretages indgreb, når den
socialpædagogiske indsats ikke slår til.
Til stk. 2
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at den anbragte
orienteres om, hvilke effekter der er inddraget.
Til § 137 j
Til stk. 1
Den foreslåede bestemmelse omfatter personer, der er
anbragt i boformer, jf. servicelovens § 108, i henhold
til en afgørelse truffet i forbindelse med en straffesag,
herunder på den særligt sikrede afdeling på
boformen Kofoedsminde. Bestemmelsen omfatter dels personer, der er
anbragt på baggrund af en kendelse truffet i forbindelse med
en straffesag, dels personer, der anbragt i henhold til domstype
1-4, jf. punkt 7.5. i Rigsadvokatens meddelelse 5/2007.
Bestemmelsens anvendelsesområde er tilfælde, hvor
der er risiko for, at den anbragte vil forlade boformen, jf.
servicelovens 108, uden tilladelse.
Formålet med en anbringelse på en boform, jf.
servicelovens § 108, i henhold en afgørelse
truffet i forbindelse med en straffesag er at forebygge
lovovertrædelser. Den anbragte er som led i den
strafferetlige afgørelse frihedsberøvet og må
kun forlade boformen med særlig tilladelse. Bestemmelsen
finder således også anvendelse på tilfælde,
hvor der ikke er nærliggende risiko for, at den
pågældende vil begå kriminalitet under
undvigelsen.
Der er fastsat regler om tilladelse til udgang i
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 200 af 25. marts 2004
om udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital
eller institution i henhold til strafferetlig afgørelse
eller i medfør af farlighedsdekret. Bekendtgørelsen
omfatter personer over den kriminelle lavalder. Efter denne
bekendtgørelse træffes afgørelse om udgang for
personer over den kriminelle lavalder, der er anbragt i henhold til
dom efter straffelovens § 68, § 69 og
§ 73.
Der er fastsat regler om særlige
sikkerhedsforanstaltninger i boformer i § 16 i
bekendtgørelse nr. 732 af 29. juni 2012 om magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt
særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt
i boformer efter serviceloven. Det er alene personer med domstype 1
og 2, der anbringes på en særligt sikret afdeling, jf.
punkt 7.5. i Rigsadvokatens meddelelse 5/2007. En særligt
sikret afdeling, jf. § 16 i bekendtgørelse nr. 732
af 29. juni 2012 om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige
sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer
efter serviceloven, er omfattet af den foreslåede
§ 137 j.
Ifølge det forslåede § 137 f, stk. 5, er
det en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb,
at formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan
opnås ved mindre indgribende initiativer. Der kan
således alene foretages indgreb, når den
socialpædagogiske indsats ikke slår til.
Til stk. 2
I forbindelse med afgørelse om indgreb efter den
foreslåede bestemmelse skal der i hvert enkelt tilfælde
tages stilling til, om samtlige betingelser, der er nævnt i
det foreslåede stk. 2 er opfyldt. Hvis samtlige betingelser
ikke er opfyldt, kan indgrebet ikke iværksættes.
Til § 137 k
Til stk. 1
Efter den foreslåede bestemmelse skal iværksatte
indgreb straks bringes til ophør, når betingelserne
herfor ikke længere er til stede. Bestemmelsen svarer til det
almindelige forvaltningsretlige princip om nødvendighed,
hvorefter et indgreb over for borgerne ikke må være
mere indgribende, end hvad der er nødvendigt. Indgreb, jf.
de foreslåede § 137 g-§ 137 i, kan
opretholdes så længe, det skønnes
nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,
herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Indgreb,
jf. den foreslåede § 137 j, kan opretholdes
så længe, der er nærliggende risiko for, at den
anbragte ellers vil undvige fra boformen.
Bestemmelsen svarer til det almindelige forvaltningsretlige
princip om proportionalitet, hvorefter et indgreb skal være
nødvendigt og forholdsmæssigt, dvs. kun må
anvendes i det omfang, det står i rimeligt forhold til det
mål, som forfølges.
Kommuner, regioner og anbringelsessteder, jf. servicelovens
§ 66, nr. 5 og 6, og boformer, jf. § 108 i
samme lov, kan få vejledende socialfaglig og pædagogisk
rådgivning med et kriminalpræventivt sigte hos VISO i
Socialstyrelsen om blandt andet metoder til risikovurdering, jf.
§ 13 i serviceloven.
Til stk. 2
Den foreslåede bestemmelse skal bidrage til at sikre, at
iværksatte indgreb bringes til ophør, når
betingelserne for, at de kunne iværksættes, ikke
længere er til stede.
Til § 137 l
Til stk. 1
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at de almindelige
regler om klageadgang til det sociale nævn for
afgørelser efter serviceloven finder anvendelse for
afgørelser omfattet af lovforslaget.
Foreløbige afgørelser truffet af lederen samt
dennes stedfortræder forelæggelse til godkendelse i
kommunalbestyrelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 137 f, stk. 2.
Klageinstansen vil blandt andet kunne tage stilling til, om
betingelserne for at kunne iværksætte indgreb, jf. de
foreslåede bestemmelser i § 137 g-137 j, er til
stede.
Til stk. 2
Bestemmelsen svarer til servicelovens § 133, stk. 4,
vedrørende klager efter lovens §§ 125, 126,
126 a, 127, 128 og 137 b og 137 c, stk. 2. Det fremgår af
bestemmelsen, at bistandsværger, der er reguleret i
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 947 af 24. september
2009 om bistandsværger, samt
forældremyndighedsindehavere kan klage over
afgørelsen. Bestemmelsen tilgodeser et ønske om at
sikre retssikkerheden for personer, der ikke selv er i stand til
klage.
Kommunalbestyrelsen skal, jf. servicelovens § 82, stk.
2, påse, om der er pårørende eller andre, der
kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en voksen med
betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal
være opmærksom på, om der er behov for at bede
statsforvaltningen om bestikke en værge efter
værgemålsloven.
Ifølge servicelovens § 47 skal
kommunalbestyrelsen overveje, hvordan der ske en systematisk
inddragelse af børns og unges familie og netværk, da
dette er et vigtigt grundlag for at nå formålet med
indsatsen.
Til § 137 m
Til stk. 1
I den foreslåede § 137 m, stk. 1,
fastsættes regler om registrering og indberetning af indgreb
til den kommunalbestyrelse, der har pligt til at yde hjælp
efter serviceloven, jf. §§ 9-9 a, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Den foreslåede bestemmelse svarer til de krav, der stilles
til registrering og indberetning af indgreb efter § 41 i
bekendtgørelse nr. 18 af 15. januar 2013 om magtanvendelse
over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, hvor
indberetningerne dog sendes til det regionsråd eller den
kommunalbestyrelse, der fører driftsorienteret tilsyn. Efter
det foreslåede stk. 1, skal indberetningerne imidlertid
sendes af lederen eller dennes stedfortræder af
anbringelsesstedet, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6,
eller boformen, jf. § 108 i samme lov, til den kommune,
der har pligt til at yde hjælp efter serviceloven, jf.
§§ 9-9 a, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, og som udmønter
foranstaltningen i henhold til den strafferetlige
afgørelse.
Oplysningerne i registreringerne og indberetningerne er centrale
i forbindelse med kommunalbestyrelsens løbende
opfølgning på indsatsen, jf. servicelovens
§ 148, stk. 2, og det kriminalpræventive tilsyn,
jf. § 16 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område i forhold til den
enkelte anbragte. Oplysningerne kan tillige anvendes i forbindelse
med den strafferetlige opfølgning, jf. straffelovens
§ 72.
Til stk. 2
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at den anbragte, som
indgrebet har været rettet imod, skal gøres bekendt
med registreringen, så den anbragte i den forbindelse
får mulighed for selv at redegøre for sin opfattelse
af forløbet. Den anbragtes redegørelse skal
fremgå af registreringen.
Til stk. 3
Af hensyn til varetagelsen af opgaven med at føre et
driftsorienteret tilsyn med anbringelsesstedet, jf. servicelovens
§ 66, eller boformen, jf. § 108 i samme lov,
foreslås det, at lederen eller dennes stedfortræder
orienterer det regionsråd, jf. servicelovens § 5,
stk. 7, eller den kommunalbestyrelse, jf. § 148 a i samme
lov, som fører driftsorienteret tilsyn med
anbringelsesstedet eller boformen, om indgrebene.
Til nr.
14
Den foreslåede bestemmelse i § 167, stk. 1, nr.
8, sikrer, at unge, der er anbragt på et anbringelsessted,
jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, i henhold til en dom
eller kendelse, jf. § 137 e, stk. 2, kan klage over den
afgørelse, der bliver truffet, jf. lovforslagets
§ 137 g, efter reglerne i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Til § 2
Til nr.
1
De foreslåede sproglige ændringer har til
formål at tydeliggøre bestemmelsen i forhold til
målgruppebeskrivelsen for bestemmelsen og det
kriminalpræventive formål med kommunalbestyrelsens
særlige tilsyn. Den foreslåede ændring
indebærer ikke en ændring af retstilstanden.
Udover det kriminalpræventive personrettede tilsyn, jf.
§ 16 a, stk. 1, 1. pkt., i retssikkerhedsloven,
fører kommunalbestyrelsen ifølge servicelovens 148,
stk. 1, personrettet tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen
har truffet afgørelse om, jf. servicelovens § 3,
stk. 1. Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til
at yde hjælp efter serviceloven, jf. §§ 9-9 a
i retssikkerhedsloven, der har pligt til at føre tilsyn
efter servicelovens § 148, stk. 1, og
retssikkerhedslovens § 16 a, stk. 1, 1. pkt., i forhold
til den enkelte borger. Kommunalbestyrelsen i samme kommune skal
endvidere, jf. servicelovens § 148, stk. 2,
løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at
hjælpen fortsat opfylder sit formål.
Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom
på, om der er behov for at yde andre former for
hjælp.
Til § 3
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli
2013.
Til stk. 2
Det foreslås, at social- og integrationsministeren
bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for
ikrafttræden af § 13, stk. 6, § 19, stk. 3, og
§ 65 a. Det forventes, at bestemmelserne skal ophøre
pr. 1. juli 2016.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, som ændret
ved § 12 i lov nr. 1380 af 23. september 2012 og § 1 i
lov nr. 1400 af 23. december 2012, foretages følgende
ændringer: | | | | | | 1. § 13, stk. 6, og § 19, stk. 3, ophæves. I § 13
bliver stk. 7-9 herefter stk. 6-8, og i § 19 bliver stk. 4 til
stk. 3. | | | | § 65
a. Politiet orienterer hvert år skriftligt
Ankestyrelsen om i alt 300 repræsentativt udvalgte
underretninger til kommunerne vedrørende børn og
unge, der mistænkes for at have begået
voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen
kriminalitet. I de udvalgte 300 sager gennemgår Ankestyrelsen
kommunens indsats over for barnet eller den unge. | | 2. § 65 a affattes således: »§ 65
a. Ankestyrelsen følger til og med den 30. juni 2006
løbende i sin virksomhed, herunder ved gennemgang af et
antal konkrete sager, kommunernes indsats over for børn
eller unge, der mistænkes for eller har begået
voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen
kriminalitet. Politiet orienterer efter anmodning fra Ankestyrelsen
skriftligt om konkrete underretninger til kommunerne
vedrørende børn og unge, der mistænkes for at
have begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet
eller gentagen kriminalitet.«. | | | | § 66. Anbringelsessteder for
børn og unge kan være 1) plejefamilier, jf. § 142,
stk. 1, 2) kommunale plejefamilier, jf.
§ 142, stk. 1, 3) netværksplejefamilier, jf.
§ 142, stk. 2, 4) egne værelser, kollegier eller
kollegielignende opholdssteder, jf. § 142, stk. 6, 5) opholdssteder for børn og
unge, jf. § 142, stk. 7, eller 6) døgninstitutioner, herunder
delvis lukkede døgninstitutioner, jf. § 67. | | 3. I § 66, nr. 6, indsættes efter
»døgninstitutioner«: »og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner«. | | | | § 67. Kommunalbestyrelsen skal
sørge for, at der er det nødvendige antal pladser
på døgninstitutioner herunder delvis lukkede
døgninstitutioner for børn og unge, som på
grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har
behov for at blive anbragt uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen
skal herunder sørge for, at der på institutionerne er
det nødvendige antal pladser og mulighed for ambulant
behandling. Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det
nødvendige antal pladser på døgninstitutioner
for børn og unge, som på grund af nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne har behov for at blive anbragt uden for
hjemmet. Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det
nødvendige antal pladser på sikrede
døgninstitutioner. Stk. 4.
Døgninstitutioner kan oprettes og drives af en kommune, jf.
§ 4, af en region, jf. § 5, eller som
selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen eller
regionsrådet indgår aftale med. | | 4. I § 67, stk. 1, affattes
således: »Kommunalbestyrelsen skal
sørge for, at der er det nødvendige antal pladser
på døgninstitutioner, herunder på delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner for børn og unge, som på
grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har
behov for at blive anbragt uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen
skal herunder sørge for, at der er mulighed for ambulant
behandling.« | | | | § 72. Kommunalbestyrelsen skal
tilbyde forældremyndighedens indehaver og den unge, der er
fyldt 12 år, gratis advokatbistand under en sag om 1) gennemførelse af en
undersøgelse efter § 51, 2) anbringelse uden for hjemmet efter
§ 58, 3) opretholdelse af en anbringelse efter
§ 62, 4) gennemførelse af en
lægelig undersøgelse eller behandling efter
§ 63, 5) videreførelse af en
anbringelse efter § 68 a, 6) godkendelse af en foreløbig
afgørelse efter § 75, stk. 3, 7) ændring af anbringelsessted
efter § 69, stk. 3 eller 4, jf. § 58, 8) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter
§ 71, stk. 3 og 4, 9) brev og telefonkontrol efter
§ 123, stk. 2, 10) anbringelse i delvis lukkede
døgninstitutioner efter § 123 b, stk. 1, og 11) tilbageholdelse efter
§ 123 c. Stk. 2.
Forældremyndighedens indehaver, den unge, der er fyldt 12
år, og plejeforældrene skal have tilbud om gratis
advokatbistand under en sag om flytning eller hjemtagelse fra
privat familiepleje efter § 78, stk. 4. Stk. 3.
Under en sag om afbrydelse af forbindelsen m.v. efter
§ 71, stk. 3 og 4, og en sag om brev- og telefonkontrol
efter § 123, stk. 2, med den af forældrene, der
ikke har del i forældremyndigheden, skal denne have tilbud om
gratis advokatbistand. Stk. 4. Om
salær og godtgørelse for udlæg til advokater
gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt
fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31. | | 5. I § 72, stk. 1, nr. 10, indsættes
efter »døgninstitutioner«: »og på
delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner«. | | | | § 74. Børn og unge-udvalget
træffer i et møde afgørelse om 1) gennemførelse af en
undersøgelse efter § 51, 2) anbringelse uden for hjemmet efter
§ 58, 3) opretholdelse af en anbringelse efter
§ 62, 4) gennemførelse af en
lægelig undersøgelse eller behandling efter
§ 63, 5) videreførelse af en
anbringelse efter § 68 a, 6) godkendelse af en foreløbig
afgørelse efter § 75, stk. 3, 7) ændring af anbringelsessted
efter § 69, stk. 3 eller 4, jf. § 58, 8) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter
§ 71, stk. 3 og 4, 9) flytning eller hjemtagelse efter
§ 78, stk. 4, 10) brev- og telefonkontrol efter
§ 123, stk. 2, | | | 11) anbringelse i delvis lukkede
døgninstitutioner efter § 123 b, stk. 1, 12) tilbageholdelse efter
§ 123 c og 13) anbefaling til Ankestyrelsen af
adoption uden samtykke, jf. adoptionsloven. Stk. 2.
Inden der træffes afgørelse, skal indehaveren af
forældremyndigheden, barnet eller den unge, advokaten og
eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indehaver
eller barnet eller den unge have lejlighed til at udtale sig over
for børn og unge-udvalget. Tilbud efter 1. pkt. til barnet
eller den unge kan undlades, hvis barnet er under 12 år,
eller hvis det må antages at være til skade for barnet
eller den unge. Stk. 3. Stk.
2 finder tilsvarende anvendelse på den af forældrene,
der ikke har del i forældremyndigheden, inden der
træffes afgørelse efter § 71, stk. 3 og 4,
og § 123, stk. 2. Stk. 2 finder ligeledes anvendelse
på plejeforældre, inden der træffes
afgørelse efter § 78, stk. 4. Stk. 4. Til
vedtagelse af en afgørelse efter §§ 51, 58,
62, 63, 68 a, § 69, stk. 3 eller 4, § 71,
stk. 3 og 4, § 75, stk. 3, § 123, stk. 2,
og §§ 123 b og 123 c, samt afgørelse om
anbefaling af adoption, jf. stk. 1, nr. 13, kræves, at mindst
4 af børn og unge-udvalgets 5 medlemmer stemmer for
afgørelsen. Afgørelser efter § 78, stk. 4,
træffes ved almindelig stemmeflerhed. Stk. 5.
Såfremt dommeren ikke er enig i den trufne afgørelse,
skal dette tilføres udvalgets protokol, og meddelelsen om
udvalgets afgørelse skal indeholde oplysning om dommerens
afvigende opfattelse. Stk. 6.
Børn og unge-udvalgets afgørelser skal meddeles
skriftligt. Afgørelserne skal være begrundede og
indeholde oplysning om klageadgang. | | 6. I § 74, stk. 1, nr. 11, indsættes
efter »døgninstitutioner«: »og på
delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner«. | | | | § 123
a. En sikret afdeling kan undersøge, hvilke effekter
et barn eller en ung, der er anbragt i afdelingen, har i sin
besiddelse i sit opholdsrum, hvis en sådan
undersøgelse er nødvendig for at sikre, at
ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn
iagttages, 1) når barnet eller den unge
anbringes på en sikret afdeling, 2) før og efter besøg
og 3) før og efter fravær fra
den sikrede afdeling. Stk. 2.
På døgninstitutioner, herunder sikrede afdelinger og
delvis lukkede døgninstitutioner, samt opholdssteder kan
anbringelsesstedets leder eller den, der bemyndiges dertil,
træffe bestemmelse om at foretage en undersøgelse af
barnets eller den unges person eller opholdsrum, hvis der er
bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i
besiddelse af effekter, hvor besiddelsen medfører, at
ordensbestemmelser ikke kan overholdes, eller at sikkerhedshensyn
ikke kan iagttages. Stk. 3.
Undersøgelse af, hvilke effekter barnet eller den unge har i
sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin person, må
ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og
den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages
at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt
indgreb. Stk. 4.
Undersøgelse skal foretages så skånsomt, som
omstændighederne tillader. Stk. 5.
Undersøgelse af, hvilke effekter barnet eller den unge har i
sin besiddelse på sin person, må kun undtagelsesvis
foretages og overværes af personer af andet køn end
den unge. Stk. 6.
Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan
træffe bestemmelse om tilbageholdelse af effekter, der findes
i barnets eller den unges besiddelse, hvis det skønnes
påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn. Stk. 7.
Social- og integrationsministeren fastsætter i en
bekendtgørelse regler om gennemførelsen af
undersøgelser af barnets eller den unges person eller
opholdsrum i sikrede afdelinger. | | 7. I § 123 a, stk. 2, ændres »og
delvis lukkede døgninstitutioner« til: », delvis
lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner«. | | | | Anbringelse
på delvis lukkede døgninstitutioner | | 8. I
overskriften før § 123 b indsættes efter
»døgninstitutioner«: »og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner«. | | | | § 123
b. Delvis lukkede institutioner beregnet til
døgnophold for børn og unge mellem 12 og 17 år
må alene anvendes, når det er afgørende for den
socialpædagogiske behandling at kunne aflåse
yderdøre og vinduer i perioder, eller at barnet eller den
unge kan fastholdes fysisk, og der er risiko for, at barnets eller
den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på
grund af 1) kriminel adfærd hos barnet
eller den unge, 2) misbrugsproblemer hos barnet eller
den unge eller 3) andre adfærds- eller
tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge. | | 9. I § 123 b, stk. 1, ændres »
institutioner beregnet til døgnophold« til:
»døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner«. | Stk. 2.
På delvis lukkede institutioner kan yderdøre og
vinduer aflåses i perioder, og børn og unge fastholdes
fysisk. | | 10. I § 123 b, stk. 2, indsættes efter
»institutioner«: »og delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner«. | Stk. 3.
Børn og unge-udvalget kan, jf. § 52, stk. 1, og
§ 58, træffe afgørelse om at anbringe et
barn eller en ung på en delvis lukket institution, jf. stk.
1. | | 11. I § 123 b, stk. 3, indsættes efter
»institution«: »eller på en delvis lukket
afdeling på en døgninstitution«. | Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de
nærmere rammer og vilkår ved den konkrete anbringelse
efter stk. 1. Stk. 5.
Afgørelse efter stk. 1 kan træffes foreløbigt
efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er
opfyldt. | | | Stk. 6.
Social- og integrationsministeren fastsætter nærmere
regler om anbringelse på og forholdene under en anbringelse
på delvis lukkede døgninstitutioner. | | 12. I § 123 b, stk. 6, indsættes efter
»døgninstitutioner«: »og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner«. | | | | | | 13. Efter
§ 137 d indsættes i afsnit VII: | | | | | | »Kapitel 24 a | | | | | | Fuldbyrdelse af
strafferetlige foranstaltninger m.v. | | | | | | Anvendelsesområde og formål | | | | | | § 137 e.
Efter reglerne i dette kapitel kan der træffes
afgørelse om indgreb, jf. § 137 g-§ 137 j, over
for personer med nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt i en
boform, jf. § 108, i henhold til en strafferetlig
afgørelse afsagt ved dom eller kendelse. Stk. 2.
Personer med eller uden nedsat psykisk funktionsevne er omfattet af
indgreb efter § 137 g, hvis den pågældende er
anbragt på et anbringelsessted, jf. § 66, nr. 5 og 6, i
henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller
kendelse, 1) som led i fuldbyrdelsen af en
fængselsstraf, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78, 2) som surrogat for
varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens § 765,
eller 3) som led i en foranstaltning
idømt i henhold til straffelovens § 74 a. Stk. 3.
Kapitlet omfatter ikke personer, som bliver boende på
anbringelsesstedet, jf. § 66, nr. 5 og 6, eller boformen, jf.
§ 108, efter, at den strafferetlige foranstaltning er
ophævet. | | | | | | Myndighed | | | | | | § 137 f.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde
hjælp, jf. §§ 9-9 a i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, træffer
afgørelse om de i § 137 g-§ 137 j nævnte
indgreb. Stk. 2.
Lederen af boformen, jf. § 108, og lederens
stedfortræder kan dog træffe foreløbige
afgørelser, jf. § 137 g-§ 137 j, om indgreb i
tilfælde, hvor iværksættelse af indgrebet er
uopsætteligt, og som ikke kan afvente, at sagen behandles af
kommunalbestyrelsen. Lederen af anbringelsesstedet, jf. § 66,
nr. 5 og 6, og lederens stedfortræder kan træffe
foreløbige afgørelser, jf. § 137 g, om indgreb i
tilfælde, hvor iværksættelse af indgrebet er
uopsætteligt, og som ikke kan afvente, at sagen behandles af
kommunalbestyrelsen. Foreløbige afgørelser, jf. 1. og
2. pkt., kan træffes af ledere og lederes
stedfortrædere på anbringelsessteder, jf. § 66,
nr. 5 og 6, og boformer, jf. § 108, der drives af kommuner,
regioner og private. Stk. 3. En
foreløbig afgørelse, jf. stk. 2, skal snarest muligt
efter iværksættelsen af afgørelsen
forelægges til godkendelse hos kommunalbestyrelsen, jf. stk.
1. Stk. 4.
Indgreb kan udføres af ansatte på anbringelsessteder,
jf. § 66, nr. 5 og 6, og boformer, jf. § 108, der drives
af kommuner, regioner eller private. Stk. 5. Det
er en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb,
at formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan
opnås ved mindre indgribende initiativer. | | | | | | De enkelte
indgreb | | | | | | Indskrænkning
i den anbragtes adgang til internet og telefon | | | | | | § 137 g.
Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om, at den
anbragtes brug af telefon og internet i et konkret tilfælde
skal påhøres eller overvåges, når dette
skønnes nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller
forhindre kriminalitet. Stk. 2. Der
kan uden retskendelse træffes afgørelse om, at den
anbragtes adgang til at benytte telefon og internet afbrydes eller
forhindres, hvis det er nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller
forhindre kriminalitet. Stk. 3. Den
anbragtes kommunikation med offentlige myndigheder, advokater,
værger eller bistandsværger kan dog hverken
påhøres, overvåges, afbrydes eller
forhindres. | | | | | | Undersøgelse
af den anbragtes opholdsrum og ejendele | | | | | | § 137 h.
For anbragte i boformer, jf. § 108, kan der uden retskendelse
træffes afgørelse om undersøgelse af den
anbragtes opholdsrum og ejendele, når dette skønnes
nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,
herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Der skal
altid deltage mindst to ansatte ved undersøgelse af den
anbragtes opholdsrum og ejendele. | | | | | | Inddragelse af den
anbragtes effekter | | | | | | § 137 i.
For anbragte i boformer, jf. § 108, kan der uden retskendelse
træffes afgørelse om inddragelse af effekter, der er i
den anbragtes besiddelse, når dette skønnes
nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,
herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Stk. 2. Hvis
effekter, som er i den anbragtes besiddelse, inddrages, skal
personalet udfærdige en liste over de effekter, der
inddrages. Den anbragte skal orienteres om inddragelsen og have
udleveret en kopi af listen. | | | | | | Aflåsning af
den anbragtes bolig for natten | | | | | | § 137 j.
Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om, at en
anbragt i en boform, jf. § 108, kan låses inde i sin
bolig om natten i op til otte timer i perioden mellem kl. 21.00 og
kl. 8.00, hvis der er nærliggende risiko for, at den anbragte
ellers vil undvige fra boformen. Stk. 2.
Afgørelse om indgreb efter stk. 1 forudsætter,
at 1) indgrebet er forsvarligt og ikke
indebærer en sundhedsmæssig risiko for den
anbragte, 2) den anbragte ikke er
selvmordstruet, 3) den anbragte har tilkaldemulighed fra
boligen, som den pågældende er i stand til at betjene,
og at personalet via den kan tilkaldes, 4) den anbragte har adgang til toilet og
vand i sin bolig, og 5) der iværksættes
jævnlig overvågning i det tidsrum, hvor den
pågældende er låst inde. | | | | | | Indgrebets
udstrækning | | | | | | § 137 k.
Iværksatte indgreb skal straks bringes til ophør,
når betingelserne herfor ikke længere er til stede.
Stk. 2. Den kommune eller person, der
har truffet afgørelsen om indgreb, jf. § 137 f, stk.
1-3, skal løbende overveje spørgsmålet om at
bringe et iværksat indgreb til ophør. | | | | | | Klageadgang | | | | | | § 137 l.
Afgørelser om indgreb, jf. § 137 g-§ 137 j, kan
påklages til det sociale nævn efter reglerne i kapitel
10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område. Stk. 2. En
værge, bistandsværge, ægtefælle,
pårørende, forældremyndighedsindehaver eller en
anden repræsentant for den person, som indgrebet
vedrører, kan klage over afgørelsen, når den
pågældende ikke selv er i stand til at klage. | | | | | | Registrering og
indberetning | | | | | | § 137 m.
Ethvert indgreb, jf. § 137 g-§ 137 j, der er eller har
været iværksat, skal registreres straks. Registreringen
indberettes straks af lederen af anbringelsesstedet, jf. § 66,
nr. 5 og 6, og boformen, jf. § 108, eller lederens
stedfortræder til den kommunalbestyrelse, der har pligt til
at yde hjælp, jf. §§ 9-9 a i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område. Registreringen
skal indeholde oplysninger om 1) den anbragtes navn, 2) tidspunktet for indgrebet, 3) indgrebets varighed, 4) indgrebets art og 5) begrundelse for indgrebet. Stk. 2. Den
anbragte, som indgrebet har været rettet imod, skal
gøres bekendt med registreringen og have lejlighed til at
ledsage denne med sin egen redegørelse. Stk. 3.
Lederen eller dennes stedfortræder af anbringelsesstedet, jf.
§ 66, nr. 5 og 6, og boformen, jf. § 108, skal ved
månedens udgang sammen med sine kommentarer indsende kopi af
registreringerne, jf. stk. 1, til kommunalbestyrelsen, jf. §
137 f, stk. 1, og det regionsråd, der fører tilsyn,
jf. § 5, stk. 7, eller den kommunalbestyrelse, der
fører tilsyn, jf. § 148 a, om
indberetningen.« | | | | § 167. Følgende
afgørelser kan af barnet eller den unge, der er fyldt 12
år, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område: 1) Forebyggende foranstaltninger samt
anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3. 2) Ungepålæg efter
§ 57 b. 3) Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode
efter § 68, stk. 2. 4) Valg af anbringelsessted efter
§ 68 b, stk. 1, samt ændret anbringelsessted efter
§ 69, stk. 1. 5) Behandling og uddannelse m.v. efter
§ 69, stk. 1. 6) Samvær og kontakt efter
§ 71, stk. 2. | | | 7) Anvendelse af alarm- eller
pejlesystemer efter § 123 d. Stk. 2. I
det omfang afgørelsen efter stk. 1, nr. 5 og 6, angår
den af forældrene, der ikke har del i
forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne på
samme måde indbringes for det sociale nævn. Stk. 3.
Afgørelser i sager om bisidder til børn og unge efter
§ 48 a kan af barnet eller den unge indbringes for det
sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. Stk. 4.
Afgørelser om efterværn efter § 76, der
træffes i medfør af § 68, stk. 12 og 14,
inden den unge fylder 18 år, kan af den unge indbringes for
det sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. | | 14. I § 167, stk. 1, indsættes efter nr.
7 som nyt nr.: »8) Indskrænkning i adgang
til telefon og internet efter § 137 g.« | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.
930 af 17. september 2012, som ændret ved § 7, nr. 1 og
7, i lov nr. 326 af 11. april 2012 og § 13 i lov nr. 1380 af
23. december 2012, foretages følgende ændring: | | | | § 16
a. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med personer med
betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som i henhold
til dom eller kendelse eller som vilkår for tiltalefrafald
eller prøveløsladelse skal undergives tilsyn af de
sociale myndigheder. Kommunalbestyrelsen kan træffe
afgørelse om ophold i en boform efter § 108 i lov
om social service. Stk. 2.
Social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om de
sociale myndigheders tilsyn. | | 1. § 16 a, stk. 1, 1. pkt., affattes
således:»Kommunalbestyrelsen fører et
kriminalpræventivt tilsyn med personer, som i henhold til dom
eller kendelse eller som vilkår for tiltalefrafald eller
prøveløsladelse skal undergives tilsyn af de sociale
myndigheder. Dette tilsyn føres af den kommune,
der har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9-9
a.« | | | | | | § 3 | | | | | | Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2013, jf. dog stk. 2. Stk. 2.
Tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 1,
fastsættes af social- og integrationsministeren | | | |
|