L 176 Forslag til lov om investeringsforeninger m.v.

Af: Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 01-03-2013

Fremsættelse: 01-03-2013

Skriftlig fremsættelse (1. marts 2013)

20121_l176_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (1. marts 2013)

Erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om investeringsforeninger m.v.

(Lovforslag nr. L 176)

Formålet med lovforslaget er at nyaffatte lov om investeringsforeninger m.v., så loven fremover alene regulerer danske institutter for kollektiv investering i værdipapirer, og dermed investeringsforeninger, selskaber for investering med kapital, der er variabel (SIKAV'er) og værdipapirfonde. Udenlandske institutter for kollektiv investering i værdipapirer reguleres alene efter lovforslaget i forbindelse med deres markedsføring i Danmark.

Lovforslaget er en konsekvens af, at specialforeninger, godkendte fåmands­foreninger, professionelle foreninger m.v. som hidtil har været reguleret af lov om investeringsforeninger m.v., fremover foreslås reguleret af det fremsatte forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

De gældende bestemmelser i lov om investeringsforeninger m.v. om inves­torbeskyttelse, tilladelse til at drive virksomhed, generalforsamling, ledelse, investeringsbegrænsninger, oplysningsforpligtelser, årsrapporter, ophør, tilsyn og straf m.v. videreføres uændret.

Lovforslaget er struktureret på samme måde som den gældende lov om investerings­foreninger m.v.

Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, anbefaler jeg forslaget til Tingets velvillige behandling.