Betænkning afgivet af Socialudvalget
den 25. april 2013
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. marts
2013 og var til 1. behandling den 20. marts 2013. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og social-
og integrationsministeren sendte den 18. december 2012 dette udkast
til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 119. Den 13. marts 2013
sendte social- og integrationsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget ser
frem til, at denne lov bliver implementeret. Det har været
yderst nødvendigt at lave en lovgivning som følge af
de mange forfærdelige beretninger, der er fremkommet om
årelange misbrug af børn og unge. Der er ofte tale om
misbrug af flere børn inden for samme familie og misbrug,
der ikke er opdaget, men er fortiet og gemt af vejen.
Det er en kendsgerning, at der er mange,
der har svigtet disse børn. De har befundet sig i et helvede
og har ikke haft et børneliv, som de fleste andre
børn har, og de har ikke oplevet glæde i
tilværelsen.
Når de nærmeste svigter, er det
vigtigt, at der er nogle offentlige myndigheder, der skrider ind og
handler, så disse børn bliver reddet fra en
forfærdelig og mareridtslignende tilværelse.
Desværre har dette ikke altid været tilfældet, og
der har vist sig store svigt og mangler fra offentlige myndigheders
side i mange af de sager, som er dukket op de senere år,
hvilket er helt uacceptabelt. Det bliver der med denne lov
ændret på, og det ser DF frem til. DF vil dog
følge området nøje og om nødvendigt
sørge for at ændre på eventuelle mangler.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Orla Hav (S) Maja Panduro (S)
Jacob Bjerregaard (S) Jens Joel (S) Karen J. Klint (S) Rasmus Horn
Langhoff (S) Julie Skovsby (S) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm
Andersen (RV) Uffe Elbæk (RV) Pernille Vigsø Bagge
(SF) Anne Baastrup (SF) fmd.
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Finn Sørensen (EL) Pernille
Skipper (EL) Hans Andersen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V)
nfmd. Louise Schack Elholm (V)
Karen Ellemann (V) Sophie Løhde (V) Eyvind Vesselbo (V)
Fatma Øktem (V) Karin Nødgaard (DF) René
Christensen (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker
(DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Thyra Frank (LA) Benedikte
Kiær (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 181
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra social- og integrationsministeren | 2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 3 | Udkast til betænkning |
|