L 198 Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, anmodninger, meddelelser og erklæringer til offentlige myndigheder.

(Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere, for så vidt angår ansøgning om økonomisk fripladstilskud, meddelelse om valg af læge, ansøgning om navngivning og navneændring, indgivelse af erklæring om faderskab, anmeldelse af cykeltyveri m.v.).

Af: Finansminister Bjarne Corydon (S)
Udvalg: Kommunaludvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 16-05-2013

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 16. maj 2013

20121_l198_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 16. maj 2013

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. marts 2013 og var til 1. behandling den 4. april 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring i perioden fra den 19. december 2012 til den 17. januar 2013, og finansministeren sendte den 19. marts 2013 dette udkast til udvalget, jf. KOU alm. del - bilag 73. Den 19. marts 2013 sendte finansministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Ældre Sagen, som finansministeren har kommenteret over for udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til finansministeren og 1 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Simon Kollerup (S) Annette Lind (S) Jan Johansen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Mette Reissmann (S) Rasmus Prehn (S) Liv Holm Andersen (RV) Marlene Borst Hansen (RV) fmd. Nadeem Farooq (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Pernille Vigsø Bagge (SF) Lars Dohn (EL) Rosa Lund (EL) Finn Sørensen (EL) Erling Bonnesen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Martin Geertsen (V) Jacob Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V) Sophie Løhde (V) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Thoning (V) Morten Marinus (DF) Mikkel Dencker (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Leif Mikkelsen (LA) Mike Legarth (KF) nfmd. 

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)45
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 198

Bilagsnr.

Titel

1
Udkast til tidsplan for behandling af lovforslaget
2
Høringssvar og høringsnotat, fra finansministeren
3
Henvendelse af 12/4-13 fra Ældre Sagen vedr. den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
4
Tidsplan for behandling af lovforslaget
5
1. udkast til betænkning
6
2. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 198

Spm.nr.
Titel
1
Spm. , om borgere, der til trods for faglig bistand er ude af stand til at anvende digital selvbetjening, gang på gang skal søge om dispensation fra kravet om digital selvbetjening, eller om de vil kunne tilkendes en generel dispensation fra alle krav om obligatorisk digital selvbetjening, til finansministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. , om ministeren mener, at området, brugerfladen og/eller formålet med den digitale selvbetjening varierer i en sådan grad, at en borger, der har modtaget dispensation fra kravet om digital selvbetjening ved én form for henvendelse til en offentlig myndighed, kan nægtes dispensation ved andre typer henvendelser, der er omfattet af kravet om obligatorisk digital selvbetjening, til finansministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, i hvilket omfang finansministeren forventer, at politiets medarbejdere skal vejlede borgere, der ønsker hjælp til at anvende digital selvbetjening, herunder om der på de enkelte politistationer skal være it-udstyr til rådighed for borgerne, således at borgere, der måtte have behov for det, kan blive vejledt på stedet og stille spørgsmål direkte i forbindelse med den konkrete anvendelse af selvbetjeningsløsningerne, til finansministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvorledes ministeren ser politiets rolle i forhold til vejledning af borgere, der har behov for assistance til at anvende de obligatoriske selvbetjeningsløsninger ved henvendelser, der vedrører politiet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvilke erfaringer man indtil videre har med at lade borgerservicemedarbejdere og tilsvarende hjælpe borgerne, mens de anvender digital selvbetjening, for så vidt angår sikkerheden omkring personlige oplysninger og borgernes tillid til, at deres personlige oplysninger ikke kommer til andres kendskab, til finansministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvorledes ministeren vil sikre, at antallet af henvendelser, hvor personregisterføreren er nødt til at rette henvendelse til borgeren, fordi de digitalt indsendte oplysninger er mangelfulde, bliver nedbragt, til finansministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. , om ministeren vil kommentere Version2 artiklen den 12. april (Gerningsmænd bag angreb afslører: NemID sendt i sort for 10 dollar, af Morten K. Thomsen, fredag den 12. april 2013), til finansministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. , om ministeren vil redegøre for, hvordan NemID kan gøres mere sikkert, nu hvor flere funktioner digitaliseres, og flere derfor er afhængige af systemet og dets sikkerhed, til finansministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om kommentar til henvendelsen af 12/4-13 fra Ældre Sagen, jf. L 198 - bilag 3, til finansministeren, og ministerens svar herpå