Fremsat den 2. april 2013 af Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Bortfald af krav om, at der lægges vægt på kvoteflygtninges integrationspotentiale)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 2. oktober 2012, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 572 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:

1. § 8, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen« fra oktober 2011 står på side 53: »Kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge skal ændres, så kvoteflygtninge uanset integrationsparathed, har lige mulighed for at komme til Danmark.« Forslagsstillerne er fuldstændig enige med regeringen i denne intention, men konstaterer med forbløffelse, at den ikke er udmøntet i form af et bebudet lovforslag i regeringens lovkatalog i denne anden folketingssamling efter regeringsdannelsen. For at rette op på denne forglemmelse stilles forslaget hermed som privat lovforslag.

I 2005 vedtog et flertal i Folketinget at ændre reglerne om udvælgelse af kvoteflygtninge (lov nr. 403 af 1. juni 2005). Af bemærkningerne til lovforslaget fra 2005 (L 79, 2004-05, 2. samling) fremgår det, at ændringerne bygger på arbejdet i en arbejdsgruppe nedsat af integrationsministeren. Arbejdsgruppen anbefalede bl.a. andet, at den enkeltes »integrationspotentiale« burde være det »klare udgangspunkt for udvælgelsen«, at den enkelte i almindelighed bør »kunne læse og skrive sit eget sprog, og analfabeter bør som udgangspunkt ikke tilbydes genbosætning«, at man var tilbageholdende med at udvælge ældre mennesker og helt unge mennesker uden familie eller netværk, fordi disse mennesker som udgangspunkt må »forventes at have vanskeligere ved at klare sig under væsentligt ændrede omstændigheder«, at man så bort fra traumatiserede flygtninge, hvis traumatiseringen betød, at flygtningene manglede »motivation og handlekraft«, og at genbosætning som hovedregel ikke skulle tilbydes personer med alvorlig sygdom.

Vedtagelsen af lovændringen i 2005 var et klart brud med årtiers dansk og nordisk tradition for at vælge de kvoteflygtninge, der havde det største behov for beskyttelse. Dermed stillede Danmark sig i 2005 op i rækken af lande, der under dække af en humanitær indsats forsøger at »skumme fløden« i verdens flygtningelejre og udvælge de sundeste, stærkeste og dygtigste til gavn for det danske samfund. Det primære sigte med genbosætningsprogrammerne under FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) er imidlertid ikke at gøre det danske samfund mere velstående, men at hjælpe nogle mennesker, som er forfulgt - måske endog syge eller handicappede - og som har et påtrængende behov for genbosætning.

UNHCR har da også udtrykkeligt kritiseret tendensen til, at flere lande udvælger kvoteflygtninge efter integrationspotentiale. Det skete for eksempel i UNHCR's »Progress Report on Resettlement« fra 2. juni 2008, http://www.unhcr.org/refworld/docid/4864e3872. html, hvor UNHCR under punkt 21 på side 5-6 kritiserer den prioritering af integrationspotentiale, som de danske lovgivere har foretaget kort forinden. Den danske praksis fører ifølge UNHCR til uretfærdighed og »protection gaps« (»huller i beskyttelsen«) og begrænser muligheden for genbosætning af nogle af de flygtninge, der er i størst risiko for forfølgelse. Det gælder, skriver UNHCR, f.eks. politisk følsomme etniske grupper, enlige mænd eller store familier og flygtninge med lavt uddannelsesniveau, medicinske behov eller handicap.

Forslagsstillerne forudsætter, at man efter en vedtagelse af dette lovforslag vil lade beskyttelsesbehovet være afgørende for, hvem der kommer til Danmark som kvoteflygtning. Det gælder både i den konkrete interviewsituation, hvor repræsentanter for Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp på en såkaldt kvoterejse interviewer og udvælger de enkelte flygtninge eller flygtningefamilier, og i den overordnede tilrettelæggelse af, hvilke lande kvoterejserne skal gå til, og hvilke nationale, etniske, religiøse, politiske eller andre grupper rejsen retter sig imod. Det forudsættes endvidere, at de danske myndigheder ved valget mellem forskellige destinationer for kvoterejser forinden rådfører sig ikke alene med UNHCR, men også med Dansk Flygtningehjælp og andre relevante danske og internationale ngo'er for at få et retvisende billede af, hvilke flygtningegrupper der har mest brug for beskyttelse. Danmark har siden 2005 udvalgt kvoteflygtninge efter integrationspotentiale snarere end efter beskyttelsesbehov. Det kan ikke gå hurtigt nok med at få Danmark tilbage blandt de nationer, der ikke udvælger flygtninge for at skumme fløden i alverdens flygtningelejre, men i stedet - baseret på FN's principper - vælger de flygtninge, der har størst behov for beskyttelse.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Skriftlig fremsættelse

Johanne Schmidt-Nielsen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Bortfald af krav om, at der lægges vægt på kvoteflygtninges integrationspotentiale)

(Lovforslag nr. L 201)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.