L 223 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love.

(Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelsespålæg, uddannelsesrettet indsats til unge, jobrettet indsats til kontanthjælpsmodtagere, helhedsorienteret indsats til udsatte m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 28-05-2013

Fremsættelse: 28-05-2013

Skriftlig fremsættelse (28. maj 2013)

20121_l223_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (28. maj 2013)

Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelsespålæg, uddannelsesrettet indsats til unge, jobrettet indsats til kontanthjælpsmodtagere, helhedsorienteret indsats til udsatte m.v.)

(Lovforslag nr. L 223)

Det er afgørende for regeringen, at kontanthjælpssystemet tager udgangspunkt i, at unge skal i uddannelse, at ressourcestærke mennesker mødes med klare krav og forventninger, og at udsatte mennesker ikke må opgives. Derfor har regeringen indgået en aftale om en reform af kontanthjælpssystemet med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Med reformen afskaffes kontanthjælpen for unge under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og i stedet indføres uddannelseshjælp som ny ydelse. For alle disse unge bliver målet, at de skal tage uddannelse på ordinære vilkår. De vil derfor få et uddannelsespålæg og en indsats, der på kort eller længere sigt bringer dem i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse.

Det bliver også muligt for kommunerne at skabe nye organisatoriske rammer for unge, hvor indsatsen foregår i et miljø med uddannelse som centrum, og hvor der lokalt kan tilrettelægges den mest hensigtsmæssige koordinerede indsats.

Med lovforslaget opdeles kontanthjælpsmodtagere herunder unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse i jobparate og aktivitetsparate. Ligeledes opdeles uddannelseshjælpsmodtagere i uddannelsesparate og aktivitetsparate.

For jobparate kontanthjælpsmodtagere skal der de første tre måneder være fokus på intensiv jobsøgning. Senest efter tre måneder skal den enkelte arbejde for sin kontanthjælp, fx i nytteindsats, og have en indsats, der hurtigst muligt bringer dem i job. Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere skal hurtigt i gang med en uddannelse på ordinære vilkår.

Aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp skal med lovforslaget have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, som er baseret på en tidlig og grundig afklaring af den enkeltes udfordringer og behov, og som bedst hjælper den enkelte til enten at komme i job eller uddannelse. Disse personer vil bl.a. blive tilbudt en koordinerende sagsbehandler.

Desuden giver lovforslaget bl.a. bedre mentorstøtte til personer, der har behov herfor, og mulighed for uddannelsesvejledning til unge forældre.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt forskellige andre love.

Lovforslaget skønnes fuldt indfaset at medføre direkte offentlige merudgifter på knap 240 millioner kroner. Heraf skønnes en mindreudgift for kommunerne på godt 220 millioner kroner, mens der skønnes en merudgift for staten på knap 460 millioner kroner opgjort før indkomstskat og tilbageløb. Den varige umiddelbare merudgift som følge af lovforslaget udgør fuldt indfaset cirka 350 millioner kroner årligt efter indkomstskat og tilbageløb.

Kontanthjælpsreformen vurderes samlet set at styrke samfundsøkonomien med godt ½ milliard kroner i 2014, cirka 1,1 milliarder kroner i 2015, cirka 1 milliard kroner i 2016, godt 1,1 milliarder kroner i 2017 og godt 1,2 milliarder kroner i 2020.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Det Høje Tings velvillige behandling.