Skriftlig fremsættelse (28. maj
2013)
Beskæftigelsesministeren (Mette
Frederiksen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige
andre love (Reform af kontanthjælpssystemet,
uddannelsespålæg, uddannelsesrettet indsats til unge,
jobrettet indsats til kontanthjælpsmodtagere,
helhedsorienteret indsats til udsatte m.v.)
(Lovforslag nr. L 223)
Det er afgørende for regeringen, at
kontanthjælpssystemet tager udgangspunkt i, at unge skal i
uddannelse, at ressourcestærke mennesker mødes med
klare krav og forventninger, og at udsatte mennesker ikke må
opgives. Derfor har regeringen indgået en aftale om en reform
af kontanthjælpssystemet med Venstre, Dansk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.
Med reformen afskaffes kontanthjælpen
for unge under 30 år, som ikke har en
erhvervskompetencegivende uddannelse og i stedet indføres
uddannelseshjælp som ny ydelse. For alle disse unge bliver
målet, at de skal tage uddannelse på ordinære
vilkår. De vil derfor få et
uddannelsespålæg og en indsats, der på kort eller
længere sigt bringer dem i stand til at påbegynde og
gennemføre en uddannelse.
Det bliver også muligt for kommunerne
at skabe nye organisatoriske rammer for unge, hvor indsatsen
foregår i et miljø med uddannelse som centrum, og hvor
der lokalt kan tilrettelægges den mest hensigtsmæssige
koordinerede indsats.
Med lovforslaget opdeles
kontanthjælpsmodtagere herunder unge under 30 år med en
erhvervskompetencegivende uddannelse i jobparate og
aktivitetsparate. Ligeledes opdeles
uddannelseshjælpsmodtagere i uddannelsesparate og
aktivitetsparate.
For jobparate kontanthjælpsmodtagere
skal der de første tre måneder være fokus
på intensiv jobsøgning. Senest efter tre måneder
skal den enkelte arbejde for sin kontanthjælp, fx i
nytteindsats, og have en indsats, der hurtigst muligt bringer dem i
job. Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere skal
hurtigt i gang med en uddannelse på ordinære
vilkår.
Aktivitetsparate modtagere af
kontanthjælp og uddannelseshjælp skal med lovforslaget
have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, som er
baseret på en tidlig og grundig afklaring af den enkeltes
udfordringer og behov, og som bedst hjælper den enkelte til
enten at komme i job eller uddannelse. Disse personer vil bl.a.
blive tilbudt en koordinerende sagsbehandler.
Desuden giver lovforslaget bl.a. bedre
mentorstøtte til personer, der har behov herfor, og mulighed
for uddannelsesvejledning til unge forældre.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng
med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov
om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt forskellige andre
love.
Lovforslaget skønnes fuldt indfaset
at medføre direkte offentlige merudgifter på knap 240
millioner kroner. Heraf skønnes en mindreudgift for
kommunerne på godt 220 millioner kroner, mens der
skønnes en merudgift for staten på knap 460 millioner
kroner opgjort før indkomstskat og tilbageløb. Den
varige umiddelbare merudgift som følge af lovforslaget
udgør fuldt indfaset cirka 350 millioner kroner årligt
efter indkomstskat og tilbageløb.
Kontanthjælpsreformen vurderes samlet
set at styrke samfundsøkonomien med godt ½ milliard
kroner i 2014, cirka 1,1 milliarder kroner i 2015, cirka 1 milliard
kroner i 2016, godt 1,1 milliarder kroner i 2017 og godt 1,2
milliarder kroner i 2020.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til Det Høje Tings velvillige
behandling.