L 223 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love.

(Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelsespålæg, uddannelsesrettet indsats til unge, jobrettet indsats til kontanthjælpsmodtagere, helhedsorienteret indsats til udsatte m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 28-05-2013

Fremsat: 28-05-2013

Fremsat den 28. maj 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

20121_l223_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 28. maj 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love

(Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelsespålæg, uddannelsesrettet indsats til unge, jobrettet indsats til kontanthjælpsmodtagere, helhedsorienteret indsats til udsatte m.v.)

§ 1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1380 af 23. december 2012 og § 10 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. I denne lov dækker begrebet jobcenter også en eventuel særskilt enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl.«

2. I § 2, nr. 2, ændres »alene på grund af ledighed,« til: », og som er jobparate,«.

3. I § 2, nr. 3, ændres »ikke alene på grund af ledighed,« til: », og som er aktivitetsparate,«.

4. I § 2, nr. 10, indsættes efter »kontanthjælp«: »eller uddannelseshjælp«, og »integrationsloven, og« ændres til: »integrationsloven,«.

5. I § 2, nr. 11, ændres »socialpolitik.« til: »socialpolitik,«.

6. I § 2 indsættes som nr. 12 og 13:

»12) personer, der modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er uddannelsesparate, og

13) personer, der modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er aktivitetsparate.«

7. I § 4, stk. 2, indsættes efter »kontanthjælp«: »og uddannelseshjælp«, og »nr. 2 og 3« ændres til: »nr. 2, 3, 12 og 13«.

8. I § 4 c, stk. 1, ændres »kapitel 10-12« til: »kapitel 9 b-12«.

9. I § 4 c, stk. 3, udgår », nr. 1-10,«.

10. I § 8, 2. pkt., indsættes efter »nr. 1 og 2,«: »samt personer, der er omfattet af § 2, nr. 12, og som vurderes åbenlyst uddannelsesparate,«.

11. I § 10 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »nr. 1-11,«, og i 2. pkt. indsættes efter »rehabiliteringsplaner«: »m.v.«, og »tilbud efter kapitel 10-12« ændres til: »tilbud efter kapitel 9 b-12«.

12. § 10 a, stk. 3 og 4, ophæves.

13. I § 10 b indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation således, at arbejdsgivere digitalt kan ansøge om at få oprettet virksomhedspraktikpladser, løntilskudspladser og andre tilskudsberettigede pladser m.v. efter denne lov. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse grupper af juridiske personer og virksomheder.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kommunen kan sende digitale meddelelser til arbejdsgivere og udstede afgørelser og andre dokumenter uden underskrift, men med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer en entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.«

14. Efter § 10 b indsættes i kapitel 4 a:

»§ 10 c. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, meddelelser og andre dokumenter, der udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling i medfør af regler udstedt efter § 10 a og § 10 b, kan udstedes alene med angivelse af kommunen, jobcenteret eller Jobnet som afsender.

Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«

15. I overskriften til kapitel 5 indsættes efter »Tilmelding af arbejdssøgende i jobcentre«: »m.v.«

16. I § 11, stk. 2, 2. pkt., ændres »bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende« til: »tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende«.

17. § 11, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Personer, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som kommunen vurderer, er jobparate henholdsvis åbenlyst uddannelsesparate, skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker. For jobparate kontanthjælpsmodtagere skal det ske ved første henvendelse til kommunen om hjælp, og for åbenlyst uddannelsesparate skal det ske senest efter 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Den ledige skal mindst hver 7. dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende.«

18. I § 11 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Personer omfattet af § 2, nr. 2, samt personer omfattet af § 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, skal være aktivt jobsøgende. Jobsøgningsaktiviteter skal løbende dokumenteres i en joblog på »Min Side« på Jobnet.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

19. § 11, stk. 4, som bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilmelding, jobsøgning og joblog m.v. samt om afmelding som arbejdssøgende.«

20. I § 13, stk. 1, ændres »nr. 1 og 2, og som er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 11, stk. 2 og 3,« til: »nr. 1-3, samt personer, der er omfattet af § 2, nr. 12, og som vurderes åbenlyst uddannelsesparate,«.

21. § 13, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. En person, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding indlægge oplysninger som nævnt i stk. 1 i Jobnet. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 3, og for en person, der er omfattet af § 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparat, skal det ske senest efter 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Personen skal løbende opdatere oplysningerne i Jobnet.«

22. I § 14, stk. 1, ændres »og 2, skal der senest 3 uger efter tilmelding afholdes« til: », skal arbejdsløshedskassen senest 3 uger efter tilmelding afholde«.

23. § 14, stk. 3, ophæves.

24. I § 15 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, tilrettelægges og gennemføres et individuelt og fleksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår. Såfremt opnåelse af dette ikke umiddelbart er realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen bliver parat til at påbegynde og gennemføre en sådan uddannelse.«

25. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 17, stk. 2, § 18, stk. 3,« til: »§ 17, stk. 3, § 18, stk. 5,«.

26. I § 16, stk. 4, ændres »10-12« til: »9 b-12«.

27. I § 16, stk. 5, ændres »§ 18, stk. 3« til: »§ 18, stk. 5«.

28. I § 16 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 6. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle samtaler med henblik på at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til arbejdet med uddannelsespålægget, jf. § 21 b. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 13, skal samtalen afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 18, stk. 5.

Stk. 7. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og som er helt eller delvis sygemeldte og har behov for en særlig indsats for at sikre, at de har den nødvendige hjælp til at arbejde videre med uddannelsespålægget, tilrettelægges indsatsen og opfølgning herpå som led i det individuelle kontaktforløb.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 8.

29. I § 16, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres »1 og 2,« til: »1-3, og personer, der er omfattet af § 2, nr. 12, og som vurderes åbenlyst uddannelsesparate,«.

30. I § 17, stk. 1, udgår: »og 2«.

31. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal den individuelle jobsamtale efter § 16 afholdes løbende tilpasset den enkeltes behov og mindst 4 gange inden for 12 kalendermåneder.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

32. I § 17, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »Samtalen«: »efter stk. 1 og 2«.

33. I § 18, stk. 1, ændres »nr. 3 og 4,« til: »nr. 4,«.

34. I § 18 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 12, skal de individuelle samtaler efter § 16, stk. 6, afholdes i det omfang, det er nødvendigt for at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i arbejdet med uddannelsespålægget, jf. § 21 b.

Stk. 4. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 13, skal de individuelle samtaler efter § 16, stk. 6, afholdes senest, hver gang personen i sammenhængende 2 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

35. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-4«.

36. I § 18, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »§ 2, nr. 3 og 4,« til: »§ 2, nr. 3, 4 og 13,«.

37. Efter § 18 og før overskriften før § 19 indsættes:

»Ret til koordinerende sagsbehandler

§ 18 a. En person, der er omfattet af § 2, nr. 3 eller 13, har ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at personen får en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Stk. 2. Kommunen skal tilbyde personen en koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når den pågældende vurderes som aktivitetsparat.«

38. I overskriften før § 19 ændres »den første samtale« til: »de første samtaler«.

39. I § 20 ændres »1) 1 måned fra første henvendelse om hjælp til kommunen, såfremt personen er under 30 år, eller 2) 3 måneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp, såfremt personen er fyldt 30 år.« til: »1 uge fra første henvendelse om hjælp til kommunen.«

40. I § 20 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, skal der herefter afholdes jobsamtaler efter § 16 mindst 2 gange inden for de første 3 kalendermåneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp.«

41. Efter § 20 indsættes:

»§ 20 a. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, skal første samtale efter § 16 afholdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Stk. 2. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12, og som ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparat, og for en person, der er omfattet af § 2, nr. 13, skal der herefter afholdes samtaler efter § 16 mindst 2 gange inden for de første 3 kalendermåneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp. I helt særlige tilfælde, hvor jobcenteret ved første samtale efter stk. 1 vurderer, at en person er omfattet af § 2, nr. 13, og har særlige komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer, skal der ikke afholdes samtaler efter 1. pkt.

§ 20 b. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, og som er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 4, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, skal jobcenteret inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning tilbyde en samtale, hvor personens tilknytning til arbejdsmarkedet drøftes.

Stk. 2. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, og som er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 4, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, skal jobcenteret inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning tilbyde en samtale, hvor personens uddannelsesønsker og -muligheder drøftes.

Stk. 3. Samtalen efter stk. 1 og 2 afholdes ved personligt fremmøde, men skal dog ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen anmoder herom.«

42. I § 21, stk. 1, ændres »perioderne på 1 og 3 måneder« til: »tidsperioder«, og »§ 2, nr. 1, henholdsvis § 2, nr. 2-4,« til: »§ 2, nr. 1-4, 12 og 13,«.

43. Overskriften før § 21 b affattes således:

»Uddannelsespålæg for dagpengemodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere«.

44. § 21 b affattes således:

»§ 21 b. Jobcenteret skal som led i det individuelle kontaktforløb vurdere, om personer under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.

Stk. 2. Når jobcenteret vurderer, at en person, der er omfattet af stk. 1, kan gennemføre en uddannelse, skal jobcenteret pålægge personen inden for en nærmere fastsat frist at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som den pågældende kan ansøge om optagelse på. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller lignende.

Stk. 3. Jobcenteret skal ved første samtale, jf. § 20 a, pålægge en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, inden for en nærmere fastsat frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår. Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12 for at hjælpe personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller lignende.

Stk. 4. Jobcenteret skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge den pågældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 5. Hvis en person omfattet af stk. 2 eller 3 optages på en uddannelse, er den pågældende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.

Stk. 6. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, skal de test- og prøveresultater vedrørende Forberedende Voksenundervisning samt aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12, der skal iværksættes for, at personen når sit uddannelsesmål, fremgå af uddannelsespålægget efter stk. 3-5.

Stk. 7. Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at personen efter stk. 5 er pålagt at begynde og gennemføre uddannelsen, herunder de aktiviteter og indsatser, pågældende har fået af jobcenteret, eventuelle test- og prøveresultater og om jobcenteret vurderer, at der er risiko for, at pågældende kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når personen optages på uddannelsen, samt hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, der er risiko for frafald. Underretning efter 1. og 2. pkt. kan ske uden samtykke fra personen.

Stk. 8. Jobcenteret skal fortsætte indsatsen for personer, der via uddannelsespålæg skal påbegynde en uddannelse inden for en måned efter uddannelseshjælpens ophør, helt frem til uddannelsesstart.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsespålægget, herunder om udformning, digitalisering og procedurer for udarbejdelse af pålægget.«

45. I § 22, stk. 1, indsættes før nr. 1 som nyt nummer:

»1) Mentorstøtte, jf. kapitel 9 b,«.

Nr. 1-3 bliver herefter nr. 2-4.

46. I § 22, stk. 2, indsættes efter »kapitel 9«: », eller et uddannelsespålæg, jf. § 21 b«.

47. I § 22 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, skal tilbud gives med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår, jf. § 21 b.«

48. I § 24 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Tilbud til en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, kan gives, så længe personen er berettiget til uddannelseshjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.«

49. I § 25, stk. 2, ændres »og 3,« til: », 3, 12 og 13,«.

50. I § 26, stk. 2, ændres »nr. 2-4 og 7,« til: »nr. 2-4, 7, 12 og 13,«.

51. I § 29, stk. 1 og stk. 3, ændres »10« til: »9 b«.

52. Efter kapitel 9 a indsættes:

»Kapitel 9 b

Mentorstøtte

§ 31 b. Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan der gives tilbud om mentorstøtte.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til et tilbud om mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

§ 31 c. Ved afgivelse af tilbud om mentorstøtte skal der indgås en skriftlig aftale om mentorstøtte mellem jobcenteret og den person, der får støtten. Aftalen kan højst indgås for 6 måneder med mulighed for forlængelse.

Stk. 2. Aftalen skal indeholde oplysning om

1) målet med mentorstøtten,

2) mentorens navn og kontaktdata,

3) hvilke opgaver mentoren skal bistå ved,

4) varigheden af aftalen,

5) timetallet for mentorstøtten og

6) klagevejledning.

§ 31 d. Hvis en virksomhed eller en uddannelsesinstitution får støtte til at varetage en mentorfunktion, skal indsatsen ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen.

§ 31 e. Støtte til en mentorfunktion i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til en ekstern konsulent. Med henblik på at forbedre en medarbejders mulighed for at varetage mentorfunktionen kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen.

Stk. 2. Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der har brug for mentor, fastsættes et timetal for mentorfunktionen i samarbejde med virksomheden eller uddannelsesinstitutionen. Hvis der ydes støtte til en mentorfunktion for flere personer, kan der fastsættes et timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet for pr. person.

§ 31 f. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilbud om mentorstøtte, herunder om målgruppen for tilbud om mentorstøtte samt tilskud til køb af uddannelse til mentoren.«

53. I § 32, stk. 1, indsættes efter »11«: »-13,«.

54. I § 32, stk. 3, indsættes efter »arbejdsmarkedet«: », og for personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse«.

55. Efter § 32 indsættes:

»§ 32 a. Har en test vist, at en person, som er omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 eller 13, har behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har personen ret til tilbud om et sådant kursus. Personer omfattet af § 2, nr. 2 og 3, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har ret til tilbud om realkompetencevurdering. Der skal være tale om tilbud omfattet af § 32, stk. 1, nr. 1, eller regler udstedt i medfør af § 32, stk. 5.«

56. § 35 ophæves.

57. I § 36, stk. 1 og 2, ændres »§§ 34 og 35« til: »§ 34«.

58. I § 37, stk. 1, indsættes efter »nr. 1-3,«: »12 og 13,«.

59. § 37, stk. 2, nr. 3, affattes således:

»3) er fyldt 25 år, og er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og har opbrugt deres ret til SU til videregående uddannelse.«

60. I § 38, stk. 2, og § 39, stk. 1 og 2, ændres »nr. 2-5, 7 og 11,« til: »nr. 2-5, 7 og 11-13,«.

61. I § 40 udgår », samt til mentor, jf. §§ 78-80«.

62. Overskriften før § 42 affattes således: »Virksomhedspraktik og nytteindsats«.

63. I § 42 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, kan få tilbud om virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats.«

64. Efter § 42 indsættes:

»§ 42 a. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 og 13, kan virksomhedspraktik tillige gives som nytteindsats, som består af udførelse af samfundsnyttige opgaver på en kommunal virksomhed.

Stk. 2. Tilbuddet gives med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse.

§ 42 b. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har ret til tilbud om virksomhedspraktik efter dette kapitel, bortset fra nytteindsats efter § 42 a, som de selv har fundet, såfremt betingelserne i dette kapitel i øvrigt er opfyldt.

Stk. 2. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af perioden med virksomhedspraktik.«

65. I § 43, stk. 1, indsættes efter »virksomhedspraktik«: »efter §§ 42 og 42 a«.

66. I § 44, stk. 1, indsættes efter »Et tilbud om virksomhedspraktik«: »efter § 42«.

67. I § 44, stk. 1, nr. 2 og 3, indsættes efter »nr. 2«: »og 12«.

68. I § 44, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »nr. 3-7 og 11«: »-13«.

69. I § 44 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Et tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats, jf. § 42 a, kan have en varighed på op til 13 uger.«

70. I § 45, stk. 2, og § 46, stk. 1, ændres »5, 7 og 11,« til: »5, 7 og 11-13,«.

71. I § 46, stk. 2, ændres »nr. 2, 3 og 11,« til: »nr. 2, 3 og 11-13,«.

72. I § 47 udgår », samt til mentor, jf. §§ 78-80«.

73. I § 48 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Forud for etablering af virksomhedspraktik i form af nytteindsats skal etableringen have været drøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten eller en medarbejderrepræsentant.

Stk. 4. For personer, der er i virksomhedspraktik i form af nytteindsats, kan det lokale beskæftigelsesråd dispensere fra rimelighedskravet efter ansøgning fra kommunen.«

74. I § 49 indsættes efter »virksomhedspraktik«: », jf. §§ 42 og 42 a,«.

75. I § 50 indsættes som 2. pkt.:

»Ministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om nytteindsats, herunder om indholdet og om muligheden for at dispensere fra rimelighedskravet.«

76. I § 51, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1-6, 8 og 11,« til: »nr. 1-6, 8 og 11-13,«.

77. I § 51, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»For personer omfattet af § 2, nr. 12, er det en betingelse, at de ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparate.«

78. § 51, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere skal personer,

1) der er omfattet af § 2, nr. 1, have været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder, jf. dog stk. 3,

2) der er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 10-13, i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller have været ledige selvforsørgende, jf. dog stk. 3, og

3) der er omfattet af § 2, nr. 5, i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder have modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, jf. dog stk. 3.«

79. I § 52, nr. 1, indsættes efter »11«: »-13«.

80. Efter § 52 indsættes før overskriften før § 53:

»§ 52 a. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har ret til tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, såfremt betingelserne i dette kapitel og regler fastsat i medfør heraf er opfyldt, og personen selv har fundet tilbuddet.

Stk. 2. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af perioden med løntilskud.«

81. I § 53, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Til personer omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, kan tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere dog kun gives i op til 6 måneder.«

82. I § 54 og § 55, stk. 1, ændres: »nr. 1-3, 5 og 11,« til: »nr. 1-3, 5 og 11-13,«.

83. I § 55, stk. 4, ændres »nr. 2, 3 og 11,« til: »nr. 2, 3 og 11-13,«, og », dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v« udgår.

84. I § 61, stk. 1, ændres »nr. 1-3, 5 og 11,« til: »nr. 1-3, 5 og 11-13,«.

85. I § 64, stk. 2, ændres »nr. 1-3,« til: »nr. 1-3, 12 og 13,«.

86. I § 66 ændres »nr. 1-5 og 11,« til: »nr. 1-5 og 11-13,«.

87. I § 67 udgår », samt til mentor, jf. §§ 78-80«.

88. I § 68 a, stk. 6, ændres »10-12, mentorstøtte efter kapitel 14« til: »9 b-12«.

89. I § 75 b indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. I perioden fra den 1. januar 2014 til den 1. januar 2017 kan kommunen efter en konkret vurdering give en person omfattet af stk. 1 en aktivitetsdusør, når personen deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11. Aktivitetsdusøren udgør op til 638 kr. om ugen (pr. 1. januar 2014). Denne takst følger den til enhver tid gældende takst efter lov om produktionsskoler.«

90. I overskriften til kapitel 14 udgår »og mentor«.

91. Overskriften før § 78 ophæves.

92. §§ 78- 81 ophæves.

93. I § 81 a, stk. 2, ændres »nærværende kapitel« til: » kapitel 9 b«.

94. I § 82, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1-5 og 11,« til: »nr. 1-5 og 11-13,«.

95. I § 82, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »3,«: »12 og 13,«.

96. I § 82, stk. 4, ændres »nr. 1-4, 7 og 11,« til: »nr. 1-4, 7 og 11-13,«.

97. I § 83, stk. 1, ændres »nr. 2, 3 og 11,« til: »nr. 2, 3 og 11-13,«.

98. I overskriften før § 92 udgår: »for personer under 30 år«.

99. § 92 affattes således:

»§ 92. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, har senest efter en sammenhængende periode på 3 måneder med kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 11 og 12.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, har senest efter en sammenhængende periode på 6 måneder med kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12.

Stk. 3. Har en test vist, at en person, som er omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, har behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har personen ret til tilbud om et sådant kursus. Personer, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har tillige ret til at få tilbud om realkompetencevurdering. De nævnte kurser kan ikke træde i stedet for tilbud efter stk. 1.«

100. Efter § 92 indsættes før overskriften før § 95:

»§ 93. En person, der er omfattet af § 2, nr. 3, og som i perioder på grund af personlige forhold ikke aktuelt kan deltage i tilbud efter § 92, har ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter kapitel 9 b, indtil personen kan deltage i tilbud efter § 92. Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på 6 måneder, og der skal som minimum være ugentlig kontakt mellem mentor og personen. Tilbud om mentorstøtte kan kun afbrydes, hvis personen i stedet kan påbegynde et tilbud efter § 92. Kan personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i tilbud efter § 92, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte.«

101. Overskriften før § 95 ophæves.

102. § 95 ophæves.

103. I § 96, stk. 1, ændres »§ 92, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at påbegynde nyt tilbud« til: »§ 2, nr. 2, har afsluttet det første tilbud efter § 92, stk. 1, har personen ret og pligt til at påbegynde nyt tilbud efter kapitel 10-12«.

104. § 96, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

105. I § 96, stk. 3, som bliver stk. 2, ændres »og som er fyldt 30 år, har afsluttet det første tilbud efter § 92 eller § 95« til: »har afsluttet det første tilbud efter § 92, stk. 2«.

106. I § 96, stk. 4, som bliver stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 2«, og to steder ændres »stk. 2« til: »stk.1«.

107. Kapitel 17 a ophæves og i stedet indsættes:

»Kapitel 17 a

Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik

§ 96 a. Personer, som er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, har pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 9 b-12 i hele perioden, indtil de påbegynder ordinær uddannelse.

§ 96 b. Personer, som er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, har hurtigst muligt og senest efter en sammenhængende periode på 1 måned fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12 og fortsætte kontinuerligt hermed, indtil de påbegynder ordinær uddannelse. Der må højst være 4 uger mellem tilbud.

Stk. 2. Har en test vist, at en person, som er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, har behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har personen ret til tilbud om et sådant kursus senest efter en sammenhængende periode på 1 måned fra første henvendelse om hjælp til kommunen. De nævnte kurser kan træde i stedet for tilbud efter stk. 1.

§ 96 c. En person, der er omfattet af § 2, nr. 13, og som i perioder på grund af personlige forhold ikke kan deltage i tilbud efter § 96 b, har ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter kapitel 9 b, indtil personen kan deltage i tilbud efter § 96 b. Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på 6 måneder, og der skal som minimum være ugentlig kontakt mellem mentor og personen. Tilbuddet kan kun afbrydes, hvis personen i stedet kan påbegynde et tilbud efter § 96 b. Kan personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i tilbud efter § 96 b, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte.«

108. § 98 b, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) være omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 eller 13, og ved ansættelsen have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller været ledig selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder eller«.

109. I § 98 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. En person, som er omfattet af stk. 1, nr. 2, har ret til at indgå som vikar i en jobrotationsordning, såfremt betingelserne i dette kapitel i øvrigt er opfyldt, og personen selv har fundet vikariatet. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

110. § 98 e, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) er omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, og

a) personen er under 30 år og i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller været ledig selvforsørgende, eller

b) personen er fyldt 30 år og i en sammenhængende periode på mere end 9 måneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller været ledig selvforsørgende.«

111. § 99, stk. 2, nr. 1-4, affattes således:

»1) personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som forud for ansættelsen har haft mindst 12 måneders sammenlagt ledighed, dog 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 år eller har særlig risiko for at blive langtidsledig,

2) personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, og som forud for ansættelsen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledige selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder, dog 6 måneder, hvis personen er under 30 år eller har særlig risiko for at blive langtidsledig,

3) personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, og som forud for ansættelsen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledige selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder,

4) personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og som forud for ansættelsen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledige selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder,«.

112. Efter § 109 indsættes:

»§ 109 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om frister for kommunens behandling af ansøgninger om oprettelse af virksomhedspraktikpladser, løntilskudspladser og andre tilskudsberettigede pladser m.v. efter denne lov, som indgives i et digitalt system, jf. regler fastsat i medfør af § 10 b, stk. 2.«

113. I § 118, stk. 1, ændres »jf. stk. 2,« til: »jf. stk. 4,«, og efter »samt nr. 10,« indsættes: »12 og 13,«, og i nr. 1, indsættes efter »deltagerbetaling«: », jf. dog. stk. 2 og 3,«.

114. I § 118 indsættes som nye stykker:

»Stk. 2. Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1, for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, bortset fra tilbud efter § 32 a, for personer omfattet af

1) § 2, nr. 2, i de første 9 måneder på kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp, og

2) § 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate i de første 9 måneder på uddannelseshjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen.

Stk. 3. Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1, for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, for personer omfattet af

1) § 2, nr. 2, i de første 24 måneder på kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp, og

2) § 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate i de første 24 måneder på uddannelseshjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

115. § 118, stk. 2, som bliver stk. 3, ændres »14.317 kr. pr. år (2013-niveau)« til: »13.970 kr. pr. år fra 2017 (2014-niveau)«, og efter »socialpolitik« indsættes: »samt § 2, nr. 12 og 13«.

116. I § 120 udgår »nr. 1-11,«, og nr. 3 ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

117. I § 120 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorstøtte efter kapitel 9 b til personer, der er omfattet af § 2, nr. 11.«

118. Efter § 121 indsættes:

»§ 121 a. Inden for en udmeldt ramme, jf. stk. 2, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorstøtte efter kapital 9 b for personer, der ved indgåelse af aftale om mentorstøtte er omfattet af § 2, nr. 3-10 og 12-13, og § 31 b, stk. 2.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år en ramme til hver kommune på baggrund af årets finanslov.«

119. I § 131 indsættes efter »nr. 1-3,«: »12 og 13,«.

§ 2

I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 1596 af 22. december 2010, § 3 i lov nr. 153 af 28. februar 2012, § 2 i lov nr. 1380 af 23. december 2012 og senest ved § 9 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 11, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

2. § 12 a, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

3. I § 12 a, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »eller 2«, og »stk. 4« ændres til: »stk. 3«.

4. I § 12 a, stk. 4, der bliver stk. 3, udgår »eller 2«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 2«.

5. I § 13, stk. 4, ændres »lov om sygedagpenge og« til: »lov om sygedagpenge, integrationsloven,«.

6. § 13, stk. 5, ophæves.

7. I § 14, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »beskæftigelsesindsats«: », jf. dog § 15, stk. 3«.

8. I § 15, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 3« til: »jf. dog stk. 3- 5«.

9. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen over for unge under 30 år uden uddannelse, uanset hvilken ydelse de modtager, kan varetages af en særskilt enhed. Kommunalbestyrelsen kan uanset § 14, stk. 1, samtidig beslutte at etablere den særskilte enhed som en tværgående ungeforvaltning.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

10. I § 15 indsættes efter stk. 3, som bliver til stk. 4, som stk. 5:

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler, jf. § 18 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3 og 13, i samme lov, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcentret. Den koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan dog ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.«

11. I § 28, stk. 1, indsættes efter »lov om sygedagpenge,«: »integrationsloven og «.

12. § 28, stk. 2, ophæves.

13. § 39, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

14. I § 46 indsættes efter stk. 4 som stk. 5:

»Stk. 5. Det lokale beskæftigelsesråd skal sammen med kommunen en gang årligt drøfte en samlet strategi for kommunens etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsats efter § 42 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

15. Efter § 46 indsættes:

»§ 46 a. Kommunen skal løbende underrette det lokale beskæftigelsesråd om anvendelsen af virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i samme lov. Underretningen sker via det landsdækkende system, som Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller til rådighed for kommunerne. Kommunen skal løbende sende det lokale beskæftigelsesråd oversigter over pladser i virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, og ansættelse med løntilskud.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunens underretning til det lokale beskæftigelsesråd efter stk. 1.«

16. I § 58, stk. 2, indsættes efter »matchkategorisering«: », visitationsgrupperinger«, efter »jobplaner« indsættes: », uddannelsesplaner efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., uddannelsespålæg«, og efter »selvbetjeningsløsninger« indsættes: »for borgere og virksomheder«.

17. I § 58, stk. 4, indsættes efter »matchkategoriseringer«: », visitationsgrupperinger«.

18. I § 60, stk. 6, ændres »tilmeldtes cv-oplysninger« til: »cv-oplysninger for personer, der efter § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at indlægge et cv i Jobnet«, og »sagsbehandling i jobcentrene« ændres til: »sagsbehandling i kommunerne vedrørende beskæftigelsesindsatsen«.

19. I § 62, stk. 1, indsættes efter »relevante«: », tværfaglige og helhedsorienterede«.

20. I § 63 indsættes efter »koordinerede«: », tværfaglige og helhedsorienterede«, efter »indsatser« indsættes: », udskrivelse fra sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitution,«, efter »Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse« indsættes: », Justitsministeriet«, og efter »Det Centrale Virksomhedsregister« indsættes: », ATP«.

21. I § 66, stk. 2, indsættes efter »§ 68 a, stk. 8-13,«: »§ 68 b, stk. 2 og 3,«.

22. I § 68 a, stk. 10, indsættes efter »beskæftigelse m.v.,«: »herunder data om test, kurser og beståede trin for ledige med læse-, skrive- og regnevanskeligheder,«.

23. I § 68 b, stk. 1, indsættes efter »ægtefælle«: »eller sambo, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik,«.

24. I § 68 b, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »offentlige myndigheder«: », ATP, Nemkonto-registret«, og i 2. pkt. indsættes efter »andre myndigheders«: », ATP's, Nemkonto-registrets«.

§ 3

I lov nr. 1377 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Midlertidig forhøjelse af jobrotationsydelsen til private arbejdsgivere, individuel aftale om mentorstøtte og midlertidig sænkelse af driftsloftet over de kommunale aktiveringsudgifter) foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 2, ophæves.

§ 4

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 16. november 2012, som ændret ved § 3 i lov nr. 430 af 1. maj 2013 og § 3 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 23 d, stk. 3, ændres »§§ 79 og 80« til: »§§ 31 d og 31 e«, og »§ 81« ændres til: »§ 31 f«.

2. I § 26 a, stk. 1, ændres »bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende« til: »tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende«, og »stk. 4« ændres til: »stk. 5«.

§ 5

I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 19. februar 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) § 2, nr. 4, og som under revalidering modtager revalideringsydelse, eller som under forrevalidering modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik,«.

2. I § 1, stk. 2, nr. 4, udgår »eller«.

3. I § 1, stk. 2, nr. 5, ændres »socialpolitik.« til: »socialpolitik,«.

4. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 6 og 7:

»6) § 2, nr. 12, og som modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er uddannelsesparate, eller

7) § 2, nr. 13, og som modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er aktivitetsparate.«

§ 6

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 203 af 25. februar 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 18, stk. 1, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Bidraget udgør 2.407 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent.«

2. § 18, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler i 2014-2015 et bidrag på 566 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2013-pris- og lønniveau. I 2016 udgør bidraget 554 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau. Herefter udgør beløbet 537 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau.«

§ 7

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2009, som ændret ved lov nr. 710 af 25. juni 2010, § 5 i lov nr. 1602 af 22. december 2010, § 3 i lov nr. 462 af 18. maj 2011, § 10 i lov nr. 592 af 14. juni 2011, § 6 i lov nr. 1364 af 28. december 2011, lov nr. 582 af 18. juni 2012, lov nr. 585 af 18. juni 2012, lov nr. 588 af 18. juni 2012, § 28 i lov nr. 1374 af 23. december 2012 og § 15 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 14, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »revalidering,«: »udgifter til uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og udgifter til aktivering af modtagere af uddannelseshjælp,«.

§ 8

I lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 50 af 15. januar 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 294 af 11. april 2011 og § 1 i lov nr. 587 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 2, nr. 1, litra a, ændres »§ 13, stk. 2-5« til: »§ 13, stk. 2-4«.

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2 og 4.

Stk. 2. § 2, nr. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, § 2, nr. 12 og 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, og § 21 b, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 44, træder i kraft den 1. oktober 2013, og har virkning fra den 1. januar 2014. Kommunen skal som led i det individuelle kontaktforløb i perioden den 1. oktober til og med den 31. december 2013 afgøre, om en person, som ikke er fyldt 30 år den 1. januar 2014, som modtager kontanthjælp i perioden, og som forventes fortsat at have behov for hjælp fra den 1. januar 2014, bliver jobparat eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager efter § 2, nr. 2 eller 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, eller uddannelsesparat eller aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager efter § 2, nr. 12 eller 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6. Har personen ikke allerede et uddannelsespålæg, skal kommunen samtidig give pågældende et uddannelsespålæg efter § 21 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 44.

Stk. 3. Samtaler efter stk. 2 erstatter den første samtale efter §§ 20 og 20 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 39 og 41.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 11, stk. 4, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, samt ændringerne af § 13, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 20 og 21, for så vidt angår personer omfattet af § 2, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 10

Stk. 1. En person, der er omfattet af lovens § 2, nr. 1-3 eller 11, som før lovens ikrafttræden har fået tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver efter kapitel 12 med en varighed på op til 1 år efter den hidtil gældende § 53, stk. 1, og hvor varigheden rækker ud over den 1. januar 2014, kan fortsætte i dette tilbud.

Stk. 2. En person, som er omfattet af § 2, nr. 2, 3 eller 11, som før lovens ikrafttræden har fået tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, som rækker ud over den 1. januar 2014, og hvor lønnen er fastsat efter den hidtil gældende § 55, stk. 4, bevarer denne løn, indtil løntilskudsansættelsen ophører.

Stk. 3. En person, der er omfattet af § 2, nr. 2, som efter de hidtil gældende regler i § 95 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har ret og pligt til første tilbud efter kapitel 10-12 senest efter en sammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp, og som den 1. januar 2014 har haft en sammenhængende periode på mellem 3 og 9 måneder med kontanthjælp, har ret og pligt til at påbegynde første tilbud efter kapitel 11 og 12 hurtigst muligt og senest efter en sammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp.

Stk. 4. En person, der er omfattet af § 2, nr. 3, som efter de hidtil gældende regler i § 95 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har ret og pligt til første tilbud efter kapitel 10-12 senest efter en sammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp, og som den 1. januar 2014 har haft en sammenhængende periode på mellem 6 og 9 måneder med kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp, har ret og pligt til at påbegynde første tilbud efter kapitel 9 b-12 hurtigst muligt og senest efter en sammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp.

Stk. 5. Rådighedsbeløbet, jf. § 118, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, opgøres i 2014 til 13.927 kr. (2014-niveau), i 2015 til 13.675 kr. (2014-niveau) og i 2016 til 13.954 kr. (2014-niveau) gange antallet af helårspersoner.

Stk. 6. Bidragssatserne i § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som ændret ved denne lovs § 6, nr. 2, har virkning fra og med beregning af bidrag fra 1. kvartal i det år, som bidraget vedrører.

Stk. 7. De hidtil gældende bestemmelser i § 2, nr. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

Bemærkninger til lovforslaget

 
Almindelige bemærkninger
 
Indholdsfortegnelse
 
1.
Indledning
  
2.
Lovforslagets indhold
  
 
2.1.
Nye målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse
  
2.1.1.
Gældende regler
  
2.1.2.
Den foreslåede ordning
 
2.2.
Uddannelsespålæg til unge der modtager uddannelseshjælp
  
2.2.1.
Gældende regler
  
2.2.2.
Den foreslåede ordning
 
2.3.
Uddannelsesrettet indsats til uddannelsesparate unge der modtager uddannelseshjælp
  
2.3.1.
Gældende regler
  
2.3.2.
Den foreslåede ordning
 
2.4.
Uddannelsesrettet indsats til aktivitetsparate unge der modtager uddannelseshjælp
  
2.4.1.
Gældende regler
  
2.4.2.
Den foreslåede ordning
 
2.5.
Flere enlige forsørgere og unge forældre skal tage en uddannelse
  
2.5.1.
Gældende regler
  
2.5.2.
Den foreslåede ordning
 
2.6.
Nyt visitationssystem for modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp
  
2.6.1.
Gældende regler
  
2.6.2.
Den foreslåede ordning
 
2.7.
Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for kontanthjælpen
  
2.7.1.
Gældende regler
  
2.7.2.
Den foreslåede ordning
 
2.8.
Grundlæggende kompetencer til ufaglærte kontanthjælpsmodtagere
  
2.8.1.
Gældende regler
  
2.8.2.
Den foreslåede ordning
 
2.9.
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have helhedsorienteret hjælp
  
2.9.1.
Gældende regler
  
2.9.2.
Den foreslåede ordning
 
2.10.
Nye regler for mentorstøtte
  
2.10.1.
Gældende regler
  
2.10.2.
Den foreslåede ordning
 
2.11.
Nytteindsats som tilbud
  
2.11.1.
Gældende regler
  
2.11.2.
Den foreslåede ordning
 
2.12.
Ret til virksomhedsrettede tilbud og jobrotation
  
2.12.1.
Gældende regler
  
2.12.2.
Den foreslåede ordning
 
2.13.
Ændring af løntilskudsreglerne m.v.
  
2.13.1.
Gældende regler
  
2.13.2.
Den foreslåede ordning
 
2.14.
Datagrundlag, digital kommunikation m.v.
  
2.14.1.
Datagrundlag, digital kommunikation m.v.
   
2.14.1.1.
Gældende regler
   
2.14.1.2.
Den foreslåede ordning
  
2.14.2.
Alle skal selv kunne booke og ombooke jobsamtaler m.v.
   
2.14.2.1.
Gældende regler
   
2.14.2.2.
Den foreslåede ordning
  
2.14.3.
Tilvejebringelse af datagrundlag
  
2.14.4.
Brugen af oplysninger i det fælles datagrundlag
   
2.14.4.1.
Gældende ret
   
2.14.4.2.
Den foreslåede ordning
  
2.14.5.
Indberetning og udveksling af data
   
2.14.5.1.
Gældende ret
   
2.14.5.2.
Den foreslåede ordning
  
2.14.6.
Kommunernes kontrol
   
2.14.6.1.
Gældende ret
   
2.14.6.2.
Den foreslåede ordning
  
2.14.7.
Forholdet til persondataloven
 
2.15.
Øvrige ændringer
  
2.15.1.
Aktivitetsdusør til 15-17-årige
  
2.15.2.
Ændringer i andre ministeriers lovgivning
   
2.15.2.1.
Ændringer i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
   
2.15.2.2.
Ændringer i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
    
2.15.2.2.1.
Indledning
    
2.15.2.2.2.
Gældende regler
    
2.15.2.2.3.
Den foreslåede ordning
   
2.15.2.3.
Ændringer i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
  
2.15.3.
Forstærket samarbejde mellem jobcentre og virksomheder
    
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
 
3.1.
Nye målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse
 
3.2.
Uddannelsespålæg til unge der modtager uddannelseshjælp
 
3.3.
Uddannelsesrettet indsats til uddannelsesparate unge der modtager uddannelseshjælp
 
3.4.
Uddannelsesrettet indsats til aktivitetsparate unge der modtager uddannelseshjælp
  
3.4.1.
Læse-, skrive- og regnekurser for unge der modtager uddannelseshjælp
 
3.5.
Flere enlige forsørgere og unge mødre skal tage en uddannelse
  
3.5.1.
Fokus på uddannelse i barselsperioden
  
3.5.2.
Studiestartskoordinatorer (3-årigt forsøg)
  
3.5.3.
Netværk for unge mødre i uddannelse
 
3.6.
Nyt visitationssystem for kontanthjælpsmodtagere
 
3.7.
Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for kontanthjælpen
 
3.8.
Grundlæggende kompetencer til ufaglærte kontanthjælpsmodtagere
 
3.9.
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have helhedsorienteret hjælp
 
3.10.
Nye regler for mentorstøtte
 
3.11.
Nytteindsats som tilbud
 
3.12.
Ret til virksomhedsrettede tilbud
 
3.13.
Ændring af løntilskudsreglerne
 
3.14.
Datagrundlag
 
3.15.
Øvrige Ændringer
  
3.15.1.
Aktivitetsdusør til 15-17 årige (3-årig midlertidig ordning)
  
3.15.2.
Kontanthjælpsmodtagere i barselsperioden ydes vejledning om jobsøgning
  
3.15.3.
Frivillige mentorer
 
3.16.
Samlede økonomiske konsekvenser af kontanthjælpsreformen
   
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
  
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
  
6.
Miljømæssige konsekvenser
  
7.
Forholdet til EU-retten
  
8.
Hørte myndigheder og organisationer
  
9.
Sammenfattende skema
      


1. Indledning

Der er i dag ca. 135.000 personer, der modtager kontanthjælp. Det er alt for mange.

Personer på kontanthjælp har meget forskellige udfordringer og behov, men det nuværende kontanthjælpssystem tager ikke hånd om denne forskellighed. Mange mødes ikke med klare krav, og mange får ikke den rette indsats og hjælp til at komme videre og i arbejde eller uddannelse.

Konsekvenserne er mærkbare. Hvis man er på kontanthjælp i mange år, er der stor risiko for, at man aldrig får ordentligt fodfæste eller vender tilbage til arbejdsmarkedet. Det har ikke kun betydning for den enkelte, men også for dennes familie og for hele samfundet.

Mere end 50.000 af kontanthjælpsmodtagerne er unge under 30 år. Over 90 procent har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. 75 procent har højst gennemført folkeskolen. De mange unge på kontanthjælp er en kæmpe udfordring. For unge skal ikke være på kontanthjælp - de skal mødes med en tro på, at de har potentiale til at få en uddannelse, som kan give dem fodfæste på arbejdsmarkedet, og en indsats, der understøtter målet om uddannelse.

Knap hver femte på kontanthjælp er enlig forsørger, typisk unge med et lavt uddannelsesniveau. Det har ikke kun betydning for den enkelte, men også for deres børn, hvis kontanthjælpen mere eller mindre bliver et livsvilkår.

15 procent af kontanthjælpsmodtagerne har været på kontanthjælp i mere end fem år, og knap seks procent har været på kontanthjælp uafbrudt i mere end ti år. Det er i sig selv et stort problem. Kontanthjælp må ikke være et livsvilkår. Det skal være en midlertidig hjælp.

Godt hver femte kontanthjælpsmodtager får i dag ikke hjælp til at komme videre og væk fra kontanthjælp. De er af kommunen visiteret som »midlertidigt passive« og friholdes fra en aktiv indsats, der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet.

Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er enige om at gennemføre en grundlæggende reform af kontanthjælpssystemet, som vil betyde, at alle ikke skæres over én kam, men i stedet mødes med klare krav og forventninger - unge om at tage en uddannelse og voksne om at komme i arbejde. Målet med reformen er hermed, at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet.

Der henvises til aftale af 18. april 2013 om en reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job.

Lovforslaget indeholder den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen i forhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om styringen af og ansvaret for den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt forskellige andre love, der udmønter den del af aftalen, der vedrører indførelse af uddannelseshjælp, gensidig forsørgerpligt for samlevende, ændrede rådighedskrav og nyt sanktionssystem m.v.

2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

2.1. Nye målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse

2.1.1. Gældende regler

Efter de gældende regler er kontanthjælpsmodtagere uanset alder og uddannelsesbaggrund opdelt på følgende måde i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:

1) Personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene på grund af ledighed, bortset fra kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Disse kaldes også arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

2) Personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke alene på grund af ledighed, bortset fra kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Disse kaldes også ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.



Efter gældende regler varetages beskæftigelsesindsatsen over for disse borgere af jobcentret.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Uddannelse er for unge vejen til at få en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Unge, der ikke har en uddannelse, skal derfor have en indsats, som sikrer, at de entydigt har fokus rettet mod, at de skal i gang med en uddannelse, så snart det er muligt.

Det foreslås derfor, at unge under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, fremover ikke skal kunne få kontanthjælp. De skal i stedet have uddannelseshjælp. Med unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse forstås unge, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse. I praksis betyder det, at den unge har grundskolen eller en studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse) som højest gennemført uddannelse. Der henvises til § 1, nr. 33, i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt forskellige andre love.

Unge, der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år, og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår, vil være i målgruppen »uddannelsesparate«. De, som slet ikke har barrierer i forhold til at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse, vil blive defineret som »åbenlyst uddannelsesparate«. Det kan f.eks. være unge, der har bestået folkeskolens afgangsprøver eller en gymnasial uddannelse, og som ikke har problemer ud over, at de intet job har.

De unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate, f.eks. fordi de har problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig art, vil være i målgruppen aktivitetsparate unge.

For alle modtagere af uddannelseshjælp er målet ordinær uddannelse, og de skal derfor stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse. Uddannelsesparate unge skal dog stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis de ikke har brug for en uddannelsesafklarende indsats. Det betyder, at de åbenlyst uddannelsesparate skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, indtil de påbegynder en uddannelse.

Det foreslås, at kommunerne får mulighed for at skabe nye organisatoriske rammer for indsatsen over for personer under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Målet er, at indsatsen for disse unge uden uddannelse bør foregå i et miljø, hvor uddannelse er i centrum. Det kan f.eks. være i et Ungdommens Uddannelsesvejlednings Center eller på en erhvervsskole. Dette vil medvirke til, at de unge kan se sig selv som »uddannelsessøgende« og på vej videre mod uddannelse. Indenfor de nye rammer skal indsats og opfølgning for den enkelte unge, uanset hvilken ydelse de modtager, koordineres med andre relevante forvaltninger i kommunen. Der bliver også mulighed for, at kommunen kan samle ungeindsatsen i en tværgående ungeforvaltning.

For at fremme dette formål afsættes der en pulje, hvorfra kommunerne kan søge om midler hertil.

2.2. Uddannelsespålæg til unge der modtager uddannelseshjælp

2.2.1. Gældende regler

Efter de gældende regler skal jobcenteret i forbindelse med det individuelle kontaktforløb vurdere, om kontanthjælpsmodtagere under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, kan tage en uddannelse på ordinære vilkår. Dette uddannelsespålæg omfatter tre trin:

Trin 1.

Hvis kommunen vurderer, at en person kan tage en uddannelse på almindelige vilkår, skal kommunen forpligte den unge til inden for en nærmere fastsat tidsfrist at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som det er realistisk for den unge at søge optagelse på. Jobcenteret vurderer konkret hvor lang tidsfrist, den unge skal have. Fristens længde beror på kommunens konkrete skøn, hvori indgår, at der bl.a. skal tages hensyn til, at den unge skal have rimelig tid til at træffe uddannelsesvalg, optagelsestidspunkter for uddannelserne m.v. Kommunen skal bede den unge om at prioritere uddannelserne, hvis den unge kommer med flere forslag til uddannelser.

Trin 2.

Kommunen skal pålægge den unge inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, som den unge har valgt efter trin 1. Kommunen skal som led i fastlæggelsen af, hvilke uddannelser det vil være relevant for den unge at søge ind på, tage hensyn til den unges ønsker. At en uddannelse er relevant for den unge vil sige, at den er rimelig i forhold til den unges uddannelsesmæssige forudsætninger og beskæftigelsesmuligheder i øvrigt, og at den unge har en realistisk mulighed for at gennemføre uddannelsen. Det forudsættes, at den unge er berettiget til et forsørgelsesgrundlag under uddannelsen i form af SU, elevløn eller lignende (f.eks. praktikløn eller skoleydelse).

Herefter pålægger jobcenteret den unge at søge om optagelse på en eller flere konkrete uddannelser.

Trin 3.

Når den unge optages på den valgte uddannelse, er den unge forpligtet til at gå i gang med og gennemføre uddannelsen. Hvis kommunen vurderer, at personen er i risiko for at falde fra en uddannelse, skal uddannelsesinstitutionen, som den unge er optaget på, underrettes. Kommunen skal i denne underretning oplyse, at den unge forud for uddannelsesstart har været omfattet af et uddannelsespålæg.

Uanset hvornår uddannelsen starter, er den unge omfattet af ret og pligt til tilbud indtil det tidspunkt, hvor uddannelsen starter. Når den unge er gået i gang med uddannelsen, falder grundlaget for udbetaling af kontanthjælpen bort. Hvis den unge uden rimelig grund efterfølgende opgiver uddannelsen, kan kommunen sanktionere den unge.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reglerne for uddannelsespålægget udvides til at gælde alle modtagere af uddannelseshjælp, dvs. både uddannelsesparate og aktivitetsparate unge under 30 år. Uddannelsespålægget vil dermed også omfatte forsørgere og unge, som ikke vurderes umiddelbart at kunne gå i gang med en uddannelse på kort sigt.

Arbejdet med uddannelsespålægget skal iværksættes hurtigst muligt og senest ved første samtale mellem personen og jobcenteret. Indsatsen for den unge på vej mod uddannelse beskrives i uddannelsespålægget. Den unge og kommunen skal, trods den unges eventuelle udfordringer, have et mål om, at den unge på sigt skal i ordinær uddannelse - også selvom vejen til uddannelse kan være lang. Den unge skal hurtigst muligt i gang med at overveje relevante uddannelser, og uddannelsesindsatsen skal tilpasses den enkelte unge.

Med forslaget afskaffes eksisterende jobplaner for unge, der skal have uddannelseshjælp. I stedet danner uddannelsespålæggets tre trin rammen om indsatsen for den unge. Pålægget skal også indeholde de indsatser og aktiviteter, som jobcenteret skal iværksætte, for at den unge bliver parat til at påbegynde og gennemføre en uddannelse.

2.3. Uddannelsesrettet indsats til uddannelsesparate unge der modtager uddannelseshjælp

2.3.1. Gældende regler

Efter gældende regler skal unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der vurderes at være i stand til at tage en uddannelse på ordinære vilkår, have et pålæg om at tage en uddannelse, og personen er frem til uddannelsens start omfattet af de gældende regler om ret og pligt til tilbud.

Kommunen kan give tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Alle unge, der ikke har en uddannelse, skal have fokus rettet mod, at de skal i gang med og gennemføre en uddannelse hurtigst muligt. Det skal sikres, at de, der har brug for det, får en indsats, som bidrager til, at dette opfyldes.

Unge, der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår, vil som nævnt i pkt. 2.1.2. være i målgruppen »uddannelsesparate«. Unge, som slet ikke har barrierer i forhold til at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse, vil som nævnt blive defineret som »åbenlyst uddannelsesparate«.

Det foreslås, at alle modtagere af uddannelseshjælp som udgangspunkt skal mødes som uddannelsesparate. Alle skal have en tidlig visitationssamtale inden for en uge efter, at de har henvendt sig om hjælp. Kommunen skal igangsætte arbejdet med uddannelsespålægget i forbindelse med den tidlige visitationssamtale. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.2 om uddannelsespålægget.

Hvis der er brug for yderligere afklaring af personens ressourcer og udfordringer, skal kommunen gennemføre en grundigere visitation, der understøttes af mindst to yderligere samtaler inden for de første tre måneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Formålet er at afdække den unges ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse, således at der kan iværksættes en indsats med henblik på at overkomme barriererne på uddannelsesvejen. Der henvises til bemærkninger i pkt. 2.6. om visitation.

Med forslaget får kommunen pligt til at igangsætte en indsats for alle uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp hurtigst muligt og senest en måned efter den unges første henvendelse. Indsatsen kan bestå af tilbud, der understøtter den unges vej til ordinær uddannelse, herunder tilbud om vejledning og opkvalificering, nytteindsats, virksomhedspraktik og løntilskud. Indsatsen skal fortsætte kontinuerligt, og der må maksimalt være en periode på 4 uger mellem hver indsats. Under forløbet skal der afholdes samtaler i det omfang, det er nødvendigt for at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i arbejdet med uddannelsespålægget.

For at sikre at den unge har de grundlæggende kompetencer, skal kommunen sørge for, at alle uddannelseshjælpsmodtagere, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, inden for en måned læse-, skrive- og regnetestes og får igangsat forberedende voksenundervisning og ordblindeforløb, hvis testen viser behov for det. Dette vil blive udmøntet i bekendtgørelse med hjemmel i den gældende § 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen skal sikre, at personen gennemfører den igangsatte undervisning og består de til undervisningen relevante prøver. Testresultater, igangsat undervisning og gennemførte prøver skal fremgå af uddannelsespålægget. Testen kan foregå parallelt med den øvrige aktive indsats.

Der vil derudover gælde særlige regler for åbenlyst uddannelsesparate unge, da denne gruppe ikke har barrierer for at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Åbenlyst uddannelsesparate skal derfor også tilmeldes som jobsøgende, udarbejde et CV, stå til rådighed for arbejdsmarkedet og i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv frem til uddannelsesstart. Hvis de fortsat søger om uddannelseshjælp, skal den åbenlyst uddannelsesparate arbejde for sin ydelse, og der iværksættes tilbud om nytteindsats eller virksomhedspraktik hurtigst muligt og senest inden for en måned fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Disse unge skal i gang med en indsats med det samme, og det skal være undtagelsen, at indsatsen først igangsættes efter en måned.

Dog er det muligt for kommunen at give åbenlyst uddannelsesparate tilbud om vejledning og opkvalificering, men uden refusion. Hensigten med, at denne mulighed er åben, er, at kommunerne også skal kunne give tilbud efter disse regler, hvor de unge yder en indsats for deres ydelse. Det er ikke meningen, at disse unge skal have egentlige kurser og lignende.

Kommunen skal fortsætte den aktive indsats helt frem til uddannelsesstart.

2.4. Uddannelsesrettet indsats til aktivitetsparate unge der modtager uddannelseshjælp

2.4.1. Gældende regler

Efter gældende regler gives der alene uddannelsespålæg til unge, der vurderes umiddelbart at have forudsætningerne for at tage en uddannelse på almindelige vilkår.

Unge, der ikke umiddelbart vurderes at have forudsætningerne herfor, får ikke uddannelsespålæg, men alene tilbud efter de almindelige regler om ret og pligt til tilbud. Indsatsen målrettes dermed typisk mod ordinær beskæftigelse. Jobcenteret skal dog i forbindelse med den løbende opfølgning have fokus på, om der er sket en udvikling i den unges forudsætning for at kunne tage en ordinær uddannelse. De tilbud, der gives, bør derfor have et indhold, der så vidt muligt leder den unge på vejen mod en uddannelse.

2.4.2. Den foreslåede ordning

Det indgår i kontanthjælpsreformen, at alle unge under 30 år uden uddannelse skal have indsats rettet mod uddannelse.

Det foreslås, at alle uddannelseshjælpsmodtagere skal have en tidlig visitationssamtale inden for en uge efter, at de har henvendt sig om hjælp. Kommunen skal igangsætte arbejdet med uddannelsespålægget i forbindelse med den tidlige visitationssamtale. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.2. om uddannelsespålægget.

Kommunen skal gennemføre et grundigere visitationsforløb, som understøttes af mindst to yderligere samtaler inden for tre måneder efter, at den unge har henvendt sig om hjælp. Dog kan kommunen i helt særlige tilfælde vurdere en ung som aktivitetsparat ved den første samtale, hvis den unge har særlige komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer. Der henvises til bemærkninger i pkt. 2.6. om visitation.

Aktivitetsparate unge har nogle væsentligt større udfordringer end uddannelsesparate, som der skal tages hånd om, inden de bliver i stand til at gennemføre en uddannelse. Derfor vil forløbet frem til valget af uddannelsen for den unge kunne være af længere varighed. Forløbet skal dog gennemføres på så kort tid, som det vil være muligt under hensyntagen til den unges muligheder og behov.

Med forslaget får kommunen pligt til at igangsætte en indsats for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere hurtigst muligt og senest en måned efter den unges første henvendelse. Indsatsen kan bestå af tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud. Indsatsen skal fortsætte kontinuerligt, dog således at der maksimalt må være en periode på 4 uger mellem hvert tilbud. Under forløbet skal der afholdes samtaler hver anden måned for at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til uddannelsespålægget.

Det foreslås videre, at kommunen skal give tilbud om mentorstøtte til særligt udsatte unge, som ikke kan tage imod andre aktive tilbud. Det vil løbende blive fulgt tæt, hvorledes indsatsen for de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere tilrettelægges i kommunerne.

På samme måde som for uddannelsesparate unge skal kommunen sørge for, at aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, inden for en måned læse-, skrive- og regnetestes og får igangsat Forberedende Voksenundervisning og ordblindeundervisning, hvis testen viser behov for det. Testen kan foregå parallelt med den øvrige aktive indsats.

På grund af disse unges udfordringer er det vigtigt, at de får en koordineret og systematisk indsats med tæt og hyppig opfølgning, hvor der tages udgangspunkt i deres særlige ressourcer og udfordringer.

Det foreslås, at de unge, så snart de vurderes aktivitetsparate, skal have tilbudt en koordinerende sagsbehandler, som skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Indsatsen vil bl.a. kunne bestå af uddannelsesafklarende og understøttende tilbud som f.eks. brobygningsforløb på uddannelsesinstitutioner, læse-, skrive- eller regneundervisning og virksomhedspraktikker. Unge, der har behov for det, skal kunne få tilknyttet en mentor, som kan støtte den unge, indtil personen bliver i stand til at gå i gang med en ordinær uddannelse og evt. undervejs i det videre forløb i det ordinære uddannelsessystem. Parallelt hermed kan indsatsen bestå af hjælp til sociale udfordringer som f.eks. økonomi og boligsituation eller helbredsproblemer.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcentret. Det foreslås videre, at den koordinerende sagsbehandler ikke kan træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen, hvis pågældende er fra en anden enhed end jobcentret. Det svarer til, hvad der i dag gælder, når der udpeges en gennemgående og koordinerende sagsbehandler for personer i ressourceforløb.

Det indgår i aftalen om kontanthjælpsreformen, at der etableres et forsøg, hvor f.eks. frivillige seniorer skal være mentorer for unge uddannelseshjælpsmodtagere.

2.5. Flere enlige forsørgere og unge forældre skal tage en uddannelse

2.5.1. Gældende regler

Der er i dag ikke regler i beskæftigelseslovgivningen om, at enlige forsørgere eller unge forældre uden uddannelse skal have en indsats rettet mod uddannelse.

2.5.2. Den foreslåede ordning

Det er vigtigt, at alle unge, inklusive forsørgere, som ikke har en uddannelse, har fokus rettet mod, at de skal tage en uddannelse. Kontakt med forsørgere inden barselsorlovens afslutning kan medvirke til, at disse bevarer motivationen og troen på, at de kan gå i gang med en uddannelse.

Det foreslås derfor, at uddannelseshjælpsmodtagere på barselorlov får ret til mindst en vejledningssamtale i de sidste 3 måneder af barselsorloven. Ved kontakten drøftes den unges egne uddannelsesønsker og uddannelsesmuligheder, og der vil kunne indhentes oplysninger om uddannelser og jobmuligheder for at bidrage til den unges afklaring. Den unges sagsbehandler er ansvarlig for, at uddannelsesvejledningen sættes i gang.

Det indgår i aftalen om kontanthjælpsreformen, at der etableres følgende forsøg, som vil blive udmøntet i bekendtgørelse:

Forsøg med støtte i overgangen til uddannelse. Der iværksættes et forsøg, hvorefter unge enlige forsørgere på uddannelseshjælp, der starter på en uddannelse, får ret til en mentor i form af en studiestartskoordinator, der løbende skal hjælpe og støtte den unge i udfordringerne i overgangen til ordinær uddannelse.

Forsøg med studiestartsnetværk for forsørgere på uddannelsesinstitutionerne. Der etableres som forsøg lokale studiestartsnetværk af unge forsørgere i forbindelse med opstart på uddannelsesinstitutioner. Der afsættes midler til, at uddannelsesinstitutioner og relevante organisationer kan få midler til at organisere, facilitere og drive lokale studiestartsnetværk af unge forsørgere.

Der indgår desuden et forsøg, hvor kommunen får mulighed for at give et økonomisk tilskud til relevante udgifter i forbindelse med uddannelsesstart, som vil blive udmøntet i lov om aktiv socialpolitik, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt forskellige andre love.

2.6. Nyt visitationssystem for modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp

2.6.1. Gældende regler

Efter gældende regler er kontanthjælpsmodtagere i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats opdelt i to grupper: arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate.

Det er administrativt fastsat i bekendtgørelse om matchvurdering, at jobcenteret skal matchvurdere alle lediges beskæftigelsespotentiale, dvs. foretage en samlet vurdering af vedkommendes arbejdsmarkedsrelevante ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder.

Matchvurderingen foretages løbende, og den ledige placeres i én af de nævnte tre kategorier:

Match 1. Jobklar - borgeren er parat til at tage et arbejde og forsørge sig selv inden for tre måneder.

Match 2. Indsatsklar - borgeren kan deltage i beskæftigelsesindsatsen eller vende gradvist tilbage til arbejde.

Match 3. Midlertidigt passiv - borgeren er hverken jobklar eller for tiden i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats/vende tilbage til arbejde.



Matchsystemet omfatter arbejdsløshedsdagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere og fleksjobvisiterede.

2.6.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at matchsystemet afskaffes for kontanthjælpsmodtagere, og at der i stedet indføres et nyt visitationssystem for personer, der vil kunne modtage kontanthjælp eller uddannelseshjælp.

Visitationssystemet skal sikre, at ingen overlades til sig selv, og at alle får den indsats, der er nødvendig, for at de kan bringes tættere på job eller uddannelse.

Med det foreslåede system skal jobcentret senest en uge efter, at borgeren har henvendt sig om hjælp, gennemføre en visitation af borgeren, som skal sikre, at der sammen med borgeren iværksættes en plan for den enkeltes vej mod job eller uddannelse med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og behov.

For personer, der modtager kontanthjælp, herunder personer under 30 år, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, foreslås det, at det ved visitationen vurderes, om personen er jobparat eller aktivitetsparat. Personer, der vurderes at være i stand til at komme i arbejde inden for en kortere periode, er jobparate og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Disse personer skal have jobrettet hjælp i jobcentret med henblik på at komme hurtigst muligt ud af offentlig forsørgelse. Personer, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode, er aktivitetsparate. Aktivitetsparate personer har typisk komplekse problemer og skal derfor have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats.

Forud for visitationen skal borgeren have forberedt sig ved at overveje joberfaringer, jobmuligheder m.v. Derfor skal alle voksne kontanthjælpsmodtagere, unge åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt unge kontanthjælpsmodtagere med kompetencegivende uddannelse udarbejde et CV.

Det indgår i kontanthjælpsreformen, at alle unge uden uddannelse skal have en uddannelse.

Det foreslås, at alle uddannelseshjælpsmodtagere skal have en tidlig visitationssamtale inden for en uge efter, at de har henvendt sig om hjælp. Kommunen skal igangsætte arbejdet med uddannelsespålægget i forbindelse med den tidlige visitationssamtale. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.2. om uddannelsespålægget.

Ved den tidlige visitation skal kommunen vurdere, om den unge er åbenlyst uddannelsesparat. Åbenlyst uddannelsesparate er unge, der ikke har barrierer i forhold til at påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår.  Åbenlyst uddannelsesparate skal hurtigt muligt pålægges at komme med forslag til uddannelser, søge om optagelse på en eller flere uddannelser og gennemføre en konkret uddannelse.  Derudover skal de i videst mulige omfang arbejde og forsørge sig selv frem til uddannelsesstart. Åbenlyst uddannelsesparate, der fortsat søger om uddannelseshjælp, skal arbejde for deres ydelse f.eks. i form af nytteindsats, som iværksættes hurtigst muligt og fortsætter, indtil den unge påbegynder ordinær uddannelse.  Den enkelte nytteindsats kan maksimalt have en varighed på 13 uger.

Unge, der ikke ved første visitation vurderes åbenlyst uddannelsesparate, skal mødes som uddannelsesparate og skal gennemgå en grundigere visitation inden for 3 måneder fra første henvendelse.  Det grundigere visitationsforløb understøttes af mindst to yderligere samtaler samt aktive indsatser, der skal bidrage til afklaringen af den unges ressourcer og behov i forhold til at kunne påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse.  På baggrund af den grundigere visitation skal kommunen efter 3 måneder vurdere, om den unge er uddannelses- eller aktivitetsparat.

Uddannelsesparate unge er unge, der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Aktivitetsparate unge, er unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate, fordi de har faglige, sociale og/eller helbredsmæssige problemer.

I helt særlige tilfælde kan kommunen vurdere en ung som aktivitetsparat ved den første samtale, hvis den unge har særlige komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer.

Forslaget om det nye visitationssystem vil blive udmøntet i en bekendtgørelse med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 4 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til understøtning af kommunens visitation af den unge udvikles et landsdækkende digitalt screeningsværktøj, der frit stilles til rådighed på Jobnet.

Screeningsværktøjet skal anvendes til at understøtte den faglige vurdering af borgeren forud for eller under den første samtale med henblik på at forbedre muligheden for at tilbyde den rette hjælp. Værktøjet skal indeholde spørgsmål af såvel objektiv karakter, f.eks. om borgerens uddannelse og erhvervserfaring, frafaldshistorik i forhold til uddannelse etc., som spørgsmål af subjektiv karakter, f.eks. om borgerens motivation, kompetencer og forventninger.

2.7. Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for kontanthjælpen

2.7.1. Gældende regler

Efter gældende regler står kontanthjælpsmodtagere til rådighed for arbejde og skal aktivt søge at udnytte deres arbejdsmuligheder. Kontanthjælpsmodtagere har desuden ret og pligt til aktivering efter lovens kapitel 10-12 om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud. Personer under 30 år skal påbegynde tilbud senest efter en sammenhængende periode på 13 uger med kontanthjælp, og personer, der er fyldt 30 år, skal påbegynde tilbud senest efter en sammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp.

Tilbuddene skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud har således som overordnet formål, at det skal hjælpe den enkelte ledige til beskæftigelse.

2.7.2. Den foreslåede ordning

Det er et grundlæggende element i kontanthjælpsreformen, at alle skal mødes med klare krav og forventninger. Personer, der har behov for kontanthjælp, fordi de i en periode ikke kan forsørge sig selv, skal have ret til hjælp og den nødvendige støtte til at komme i job. De skal samtidig have pligt til at leve op til de krav, der stilles for at modtage hjælpen - herunder at søge job aktivt, dvs. bredt, intensivt og realistisk og løbende dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog på »Min Side« på Jobnet.

Det foreslås derfor, at kontanthjælpsmodtagere skal have en tidlig visitationssamtale inden en uge efter, at de har henvendt sig om hjælp, hvor de vil blive vurderet som jobparate eller aktivitetsparate. For at sikre, at jobparate kontanthjælpsmodtagere bevarer fokus på job og jobsøgning, foreslås det, at de dernæst skal have to samtaler inden for de første tre måneder.

Det foreslås, at alle jobparate kontanthjælpsmodtagere herefter skal deltage i opfølgende samtaler 4 gange inden for 12 måneder, hvor tidspunkterne for samtalerne vil afhænge af den enkeltes behov.

Det foreslås videre, at de senest efter 3 måneder bliver mødt med krav om at arbejde for kontanthjælpen i form af nytteindsats, virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. Indsatsen skal så vidt muligt være rettet mod det private arbejdsmarked. Kravet om at arbejde for kontanthjælpen kan igangsættes tidligere, hvis kommunen vurderer, at det er hensigtsmæssigt.

Med forslaget vil kommunen også kunne vælge at give tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis kommunen vurderer, at det er dette, der bedst vil kunne bringe personen nærmere arbejdsmarkedet. De første 9 måneder vil kommunen dog ikke kunne få refusion for udgifter til tilbud om ordinær uddannelse, bortset fra regne-, læse- og stavekurser og ordblindeundervisning. De første 24 måneder vil kommunen ikke kunne få refusion for udgifter til tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering.

Jobcentret skal, når det vurderes relevant, formidle konkrete ordinære job til den enkelte, som kan have svært ved at finde et arbejde.

Jobcentret skal følge op på den enkeltes jobsøgning med udgangspunkt i jobloggen samt indgå konkrete aftaler med den enkelte om jobsøgningen og pålægge den enkelte at søge job.

2.8. Grundlæggende kompetencer til ufaglærte kontanthjælpsmodtagere

2.8.1. Gældende regler

Efter de gældende regler skal jobcenteret i jobsamtalerne under det individuelle kontaktforløb følge op på den lediges situation, og mulighederne og behovet for aktive tilbud skal drøftes.

Det er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret for kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere, der ikke har en ungdomsuddannelse, ved den første jobsamtale skal vurdere, om personen skal læse- og skrivetestes. Læse- og skrivetesten skal afklare, om personen har behov for læse- og skrivekursus for at forbedre sine muligheder for at tage en ordinær uddannelse eller arbejde. Ved jobcenterets vurdering heraf indgår personens forudsætninger, herunder personens hidtidige skoleforløb og eventuelle erhvervserfaring. Vurderer jobcenteret, at personen skal gennemføre en læse- og skrivetest, skal jobcenteret aftale med den pågældende, hvornår og hvor testen skal foretages.

Der er ikke derudover regler om, at man har ret til at få vurderet sine grundlæggende kompetencer.

2.8.2. Den foreslåede ordning

Der er i dag mange ufaglærte kontanthjælpsmodtagere, som mangler grundlæggende kompetencer. Mange kan på trods heraf have års erhvervserfaring og være i besiddelse af en række relevante kompetencer, som er anvendelige og relevante i forskellige jobs. Disse kompetencer er ofte uformelle og kan være vanskelige at få synliggjort eller italesat for borgeren selv.

Det foreslås derfor, at alle ufaglærte kontanthjælpsmodtagere får ret til realkompetencevurdering. Det vil endvidere med hjemmel i den eksisterende bemyndigelse i § 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats blive fastsat, at ufaglærte kontanthjælpsmodtagere får ret til at blive læse-, skrive- og regnetestet, og at de får ret til læse-, skrive-, regnekurser og ordblindeundervisning, hvis testen viser behov for det.

Ufaglærte kontanthjælpsmodtagere, som ønsker at blive optaget på en ordinær uddannelse, kan få vejledning og hjælp hertil, f.eks. til udfyldelse af ansøgningsskemaer.

2.9. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have helhedsorienteret hjælp

2.9.1. Gældende regler

Efter gældende regler skal ledige match-vurderes som enten jobklare, indsatsklare eller midlertidigt passive. Udsatte kontanthjælpsmodtagere med store problemer kan derfor i dag blive kategoriseret som midlertidigt passive, hvor der ikke tages hånd om deres situation.

Kontanthjælpsmodtagere, som er indsatsklare, skal have samtaler i jobcenteret hver 3. måned, første tilbud senest efter 9 måneder samt gentagne tilbud senest efter 12 måneder.

Der er ikke regler, som sikrer, at udsatte ledige med komplekse problemer af f.eks. økonomisk, sundhedsmæssig og social art får en helhedsorienteret indsats, som kan være forudsætningen for, at de på et tidspunkt kan opnå selvforsørgelse.

2.9.2. Den foreslåede ordning

Alle mennesker på kontanthjælp bør have en indsats, så de får mulighed for at blive en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. For dem, der har behov for det, skal det være muligt at få en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, som er baseret på en tidlig og grundig afklaring af den enkeltes udfordringer og behov.

Det foreslås derfor, at kontanthjælpsmodtagere skal have en tidlig visitationssamtale senest en uge efter, at de har henvendt sig om hjælp, hvor de vil blive vurderet jobparate eller aktivitetsparate.

Mange oplever i dag at skulle løbe spidsrod mellem de offentlige systemer, og at indsatsen ikke hænger sammen. For at sikre kontinuitet og sammenhæng i indsatsen foreslås det, at når jobcenteret visiterer en borger som aktivitetsparat, skal borgeren have tildelt en koordinerende sagsbehandler. Denne skal sikre, at indsatsen bliver tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder, og at personen bedst muligt bistås med at realisere sit beskæftigelsesmål.

Kommunen får pligt til at tilbyde den koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når personen visiteres som aktivitetsparat. Udgangspunktet er, at den koordinerende sagsbehandler følger borgeren gennem hele forløbet, indtil borgeren er jobparat. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcentret. F.eks. vil funktionen i starten i nogle tilfælde bedst kunne varetages af en person fra socialforvaltningen, hvis personen mest har behov for en social indsats. Senere, når indsatsen kan gøres mere beskæftigelsesrettet, kan der udpeges en koordinerende sagsbehandler fra beskæftigelsessystemet. Personen bør inddrages, når en ny koordinerende sagsbehandler udpeges.

Det foreslås videre, at den koordinerende sagsbehandler ikke kan træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen, hvis pågældende er fra en anden enhed end jobcentret. Det svarer til, hvad der i dag gælder, når der udpeges en gennemgående og koordinerende sagsbehandler for personer i ressourceforløb.

Det foreslås, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal deltage i opfølgende samtaler 4 gange inden for 12 måneder, og at de senest efter 6 måneder skal påbegynde en helhedsorienteret og jobrettet indsats, som skal afspejle den enkeltes behov. Herefter skal de have tilbud igen senest efter 12 måneder. Indsatsen skal have perspektiv mod arbejdsmarkedet og i videst mulig omfang foregå på enten en ordinær arbejdsplads eller en socialøkonomisk virksomhed. Samtidig skal de, der har behov for det, have en parallel indsats, der målrettes deres sociale eller sundhedsmæssige problemer, f.eks. bolig, økonomi eller psykiske problemer. Den enkelte skal opleve, at der løbende bliver fulgt tæt op på indsatsen. Opfølgningen skal have fokus på, om den enkelte udvikler sig hen imod et job, og den skal sikre, at indsatsen løbende bliver tilpasset de fremskridt, som den enkelte har gjort.

Der vil blive udviklet et værktøj, der kan understøtte kommunens fokus på progression for aktivitetsparate i opfølgningen med den enkelte.

Det foreslås, at særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere, som ikke har mulighed for at deltage i almindelige aktive tilbud, skal tilbydes en mentor, jf. pkt. 2.10. , således at ingen bliver overladt til sig selv. Mentoren skal kunne hjælpe den enkelte med at få struktur på hverdagen og med at håndtere problemer m.v., således at personen bliver bedre i stand til at deltage i aktiviteter og senere komme i job.

Det indgår i aftalen om kontanthjælpsreformen, at der etableres følgende forsøg, som vil blive udmøntet i bekendtgørelse:

Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for de mest udsatte. Det foreslås, at der igangsættes et forsøg med dag-til-dag-formidling for de kontanthjælpsmodtagere, der har været længe i systemet og har komplekse problemer, f.eks. i form af hjemløshed, misbrug m.v., og som har meget ringe eller slet intet kendskab til arbejdsmarkedet. For de personer, der deltager i forsøget, vil der med hjemmel i lov om aktiv socialpolitik blive iværksat forsøg om lempeligere fradrag for arbejdsindtægter i ydelserne, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om statens uddannelsesstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love.

Integrationspålæg til aktivitetsparate indvandrere over 30 år. Det foreslås, at der igangsættes et forsøg med integrationspålæg til aktivitetsparate indvandrere over 30 år, som har svært ved at opnå tilknytning til det danske arbejdsmarked, herunder på grund af manglende danskkundskaber. Pålægget består af en intensiv integrationsfaglig beskæftigelsesindsats, hvor den ledige lærer dansk og får styrket sine faglige færdigheder og viden om danske samfundsforhold.

Helhedsindsats for udsatte familier. Det foreslås, at der igangsættes et forsøg for særligt udsatte familier med børn, hvor én eller flere i familien modtager kontanthjælp. Indsatsen skal ske ud fra et helhedssyn på familien og skal sætte ind over for hele familiens problemer, så de kan få hverdagen, økonomien og familielivet til at hænge sammen, og så forældrene på sigt kan få en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Der vil blive udarbejdet et konkret forslag til et forsøg, som vil blive forelagt aftalepartierne i efteråret 2013 med henblik på, at forsøget kan træde i kraft primo 2014.

Øget indflydelse til borgeren. Det foreslås, at der igangsættes forsøg, som inddrager viden om empowerment og anvendelse af nye teknologier, der kan understøtte jobcenterets arbejde med at sikre borgeren indflydelse på egen situation.

2.10. Nye regler for mentorstøtte

2.10.1. Gældende regler

Efter de gældende regler kan der ydes støtte til en mentorfunktion med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse. Personer under 30 år, der er omfattet af en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan få støtte til en mentorfunktion, hvis de begynder på en ordinær uddannelse på almindelige vilkår.

Ved bevilling af mentorstøtte skal der indgås en skriftlig aftale om mentorstøtte mellem jobcenteret og den person, der får støtten. Aftalen kan højst indgås for 6 måneder med mulighed for forlængelse. Aftalen skal være digital, og den vil fremgå af personens »Min Side« på Jobnet.

Hvis en virksomhed eller en uddannelsesinstitution får støtte til at varetage en mentorfunktion, skal indsatsen ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen.

2.10.2. Den foreslåede ordning

Udsatte mennesker, der ikke vurderes at kunne deltage i en aktiv indsats, skal ikke overlades til sig selv. Mentorstøtte anvendes i dag i høj grad til de relativt stærke kontanthjælpsmodtagere. De mest udsatte personer, der har helbredsmæssige og sociale problemer, får kun i begrænset omfang tilknyttet en mentor til trods for, at mentorer vil kunne støtte udsatte personer og dermed forbedre deres muligheder for at deltage i aktiviteter eller komme i job/uddannelse.

Mentoren skal kunne hjælpe personen med at få bragt stabilitet og struktur ind i hverdagen og dermed styrke personen i troen på at kunne udvikle sig og blive i stand til at mestre sit liv og dermed komme tættere på arbejdsmarkedet. En mentor kan også hjælpe med at håndtere psykiske, sociale, misbrugs- og familiemæssige problemer og med at forklare og anvende den støtte, som den enkelte får f.eks. fra en psykolog eller et misbrugscenter.

Det foreslås, at mentorstøtte fremover skal gives som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at kommunerne i øvrigt som hidtil skal kunne give tilbud om mentorstøtte til alle lovens målgrupper for at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse eller ordinær ansættelse. Dog vil kommunen fremover ikke kunne modtage refusion fra staten ved tilbud om mentorstøtte til beskæftigede, dagpengemodtagere samt jobparate kontanthjælpsmodtagere. Dermed målrettes tilbud om mentorstøtte til de målgrupper, der har mest brug for tilbuddet, men kommunerne får fortsat den fornødne fleksibilitet til at givet mentorstøtte, hvis det vurderes relevant. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 52.

Som noget nyt foreslås, at unge, der ikke tidligere har været i kontakt med jobcenteret, kan få tildelt mentorstøtte ved overgangen til ordinær uddannelse, så flere kan få en god start på en uddannelse, og risikoen for at falde fra uddannelsen kan mindskes.

Endvidere foreslås det, at personer, der har været indlagt på grund af psykiske lidelser, skal tilbydes en mentor i forbindelse med udskrivelsen. Mentoren skal fungere som en udskrivningskoordinator og hjælpe personen med at få overgangen tilbage til hverdagen og mod job eller uddannelse til at foregå så smidigt som muligt.

Der skal også være særligt fokus på personer indsat i afsoningsinstitutioner, der står over for løsladelse. Kriminalforsorgen skal i forbindelse med løsladelsen også hjælpe med den relevante kontakt til kommunen, således at personens forsørgelse så vidt muligt er afklaret ved løsladelsen. Dette sker i det samarbejde, der allerede er mellem kommunerne og Kriminalforsorgen i »Projekt god løsladelse«, udmøntet i samarbejdsaftaler, der udarbejdes mellem kommunerne og Kriminalforsorgen.

Den eksisterende mentorordning i regi af Kriminalforsorgen, som primært omfatter klienter i tilsyn mellem 15-25 år, indebærer et tilbud om støtte og vejledning til at strukturere hverdagen, herunder kommunikationshjælp, personlig og praktisk hjælp.

Det skal bemærkes, at der med aftale om Kriminalforsorgens økonomi 2013-2016 er aftalt, at der udpeges ansvarlige for udslusningskoordination i kommunerne med henblik på at modvirke, at løsladte står på gaden uden bolig eller forsørgelsesmulighed og uden mulighed for at kontakte offentlige myndigheder. Der er afsat i alt 10,4 mio. kr. i 2013-2016 til disse formål. Endvidere skal kommunen samarbejde med Kriminalforsorgen på dette område, herunder særligt vurdere behovet for en mentor efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der kan tage over, når Kriminalforsorgens indsats stopper.

Desuden foreslås det, at kommunen skal tilbyde aktivitetsparate unge og voksne en mentor, hvis kommunen konkret vurderer, at det på grund af personlige forhold aktuelt ikke er muligt at give andre tilbud efter loven. Der henvises til forslaget til § 1, nr. 100 og 107, samt bemærkningerne hertil.

2.11. Nytteindsats som tilbud

2.11.1. Gældende regler

Efter de gældende regler skal aktiveringstilbud så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Tilbud har således som overordnet formål at hjælpe den enkelte ledige til beskæftigelse.

2.11.2. Den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen om kontanthjælpsreformen, at åbenlyst uddannelsesparate, som modtager uddannelseshjælp, skal i nytteindsats, indtil de overgår til ordinær uddannelse. Den enkelte nytteindsats kan maksimalt have en varighed på 13 uger. Det fremgår ligeledes, at jobparate kontanthjælpsmodtagere senest efter 3 måneder skal arbejde for kontanthjælpen enten i nytteindsats, virksomhedspraktik eller i et løntilskudsjob. Nytteindsats kan iværksættes tidligere, når kommunen vurderer, at det er relevant, herunder hvis der opstår tvivl om den jobparates rådighed.

Det foreslås derfor, at virksomhedspraktik udvides med den nye indsats: »nytteindsats«, som skal kunne tilbydes modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp i op til 13 uger.

Ved nytteindsats forstås arbejde på kommunale arbejdspladser af nytteskabende værdi. Arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for en beskæftigelse, hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse. Nytteindsats skal primært gives til personer, der er i stand til at arbejde, og som enten afventer at påbegynde en uddannelse eller et job.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om indholdet af nytteindsats. Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler for, hvordan kommunerne skal sikre, at nytteindsats får et rimeligt indhold og ikke giver problemer i forhold til konkurrenceforvridning, statsstøtteregler m.v.

Det fremgår i øvrigt af aftalen om kontanthjælpsreformen, at ministeren overvåger udviklingen i anvendelsen af nytteindsats.

Inden for de rammer, som fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 1, nr. 75, vil det være op til kommunerne at beslutte, hvad indholdet af nytteindsatserne skal være. Der kan f.eks. være opgaver, der relaterer sig til vedligeholdelse af kommunale institutioner, anlæg og lignende eller at gå til hånde inden for kommunale servicetilbud. Nytteindsats skal desuden kunne gives i kombination med andre tilbud, herunder mentorstøtte.

Det foreslås, at der skal gælde det samme for nytteindsats, som gælder for almindelig virksomhedspraktik med hensyn til hvilken ydelse, personen modtager, muligheden for hjælpemidler og befordringsgodtgørelse, og at etableringen af nytteindsats forud for etableringen skal have været drøftet mellem virksomheden og tillidsmanden eller en repræsentant for de ansatte.

Det foreslås også, at rimelighedskravet for almindelig virksomhedspraktik som udgangspunkt også skal gælde for nytteindsats. Rimelighedskravet betyder, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud. Der må maksimalt være 1 person i virksomhedspraktik for hver 5 ordinært ansatte, hvis en virksomhed har 0-50 ansatte, og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte.

Formålet med rimelighedskravet er bl.a. at sikre, at ledige primært arbejder sammen med ordinært ansatte og dermed opnår erfaringer, som bedst muligt bringe dem tættere på et rigtigt job. Med nytteindsats er formålet som nævnt, at den ledige indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse, som skaber nytte. Da formålet med nytteindsats således ikke er det samme som for almindelig virksomhedspraktik, vil der kunne være situationer, hvor rimelighedskravet ikke vil være hensigtsmæssigt. Der foreslås derfor indført en dispensationsmulighed, således at det lokale beskæftigelsesråd på baggrund af en begrundet ansøgning fra kommunen skal kunne træffe afgørelse om, at rimelighedskravet ikke skal gælde for personer i nytteindsats. Beskæftigelsesministeren skal kunne fastsætte nærmere regler herom.

For at understøtte en hensigtsmæssig etablering og opfølgning på anvendelsen nytteindsats og øvrige indsatser foreslås det videre, at det lokale beskæftigelsesråd får nye opgaver i relation til virksomhedspraktik, nytteindsats og ansættelse med løntilskud. Der henvises til bemærkningerne til § 2, til nr. 14 og 15.

2.12. Ret til virksomhedsrettede tilbud og jobrotation

2.12.1. Gældende regler

Efter de gældende regler har man som ledig ikke krav på en bestemt type tilbud eller et tilbud på en bestemt arbejdsplads. Tilbud skal så vidt muligt gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen kommer i job. I sidste ende er det jobcenteret, der afgør, om en borger kan få et bestemt tilbud.

At en borger selv finder en virksomhed, som er interesseret i at få personen i virksomhedspraktik eller i løntilskud, og som kan opfylde de formelle betingelser herfor, indebærer ikke, at borgeren automatisk får ret til tilbuddet. Det skal vurderes af jobcenteret, om det er det rette tilbud, og jobcenteret kan i stedet kan vælge at give borgeren et andet tilbud.

Efter de gældende regler kan kontanthjælpsmodtagere ansættes som vikar i et jobrotationsforløb, hvis personen har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder. Det er kommunen, der afgør, om personen har ret til at blive ansat som vikar i et jobrotationsforløb.

Da det er jobcenteret, der træffer afgørelse om, hvorvidt en person har ret til et virksomhedsrettet tilbud eller ret til et jobrotationsvikariat, oplever nogle borgere ikke at »kunne komme igennem« i forhold til jobcentret, hvis de selv har fundet et tilbud eller vikariat.

2.12.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at alle kontanthjælpsmodtagere får ret til tilbud om virksomhedspraktik og løntilskud på en privat eller offentlig virksomhed, hvis de selv finder pladsen, og betingelserne i øvrigt er opfyldt. Virksomheden og den ledige aftaler selv varigheden, der ikke kan overskride varigheden af virksomhedspraktik eller løntilskud efter de gældende regler. Anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud skal kunne initieres af personen selv via »Min Side« på Jobnet.

Kommunen skal efter forslaget ikke foretage en vurdering af den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Hvis betingelserne er opfyldt, skal kommunen give tilbuddet og kan ikke give den ledige et andet tilbud. Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job uden løntilskud.

De formelle betingelser, der skal være opfyldt for virksomhedspraktik og løntilskud, er bl.a., at tilbuddet ikke kan finde sted i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat, at rimelighedskravet (og for løntilskudsjob også merbeskæftigelseskravet) er opfyldt, og at der foreligger skriftlige tilkendegivelser om dette fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant.

Det foreslås ligeledes, at alle modtagere af kontanthjælp får ret til ansættelse som jobrotationsvikar på en privat eller offentlig virksomhed, hvis de selv finder pladsen, og betingelserne i øvrigt er opfyldt. Virksomheden og den ledige aftaler selv varigheden, der ikke kan overskride varigheden af jobrotation efter de gældende regler.

Kommunen skal efter forslaget ikke foretage en vurdering af den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Hvis betingelserne er opfyldt, skal kommunen bevilge vikariatet og kan ikke give den ledige et andet tilbud. Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job uden løntilskud.

De formelle betingelser, der skal være opfyldt for jobrotation, er bl.a., at vikaren under ansættelsen vil være omfattet af de for lønmodtagere gældende regler, der er fastsat ved lov, i henhold til lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.

2.13. Ændring af løntilskudsreglerne m.v.

2.13.1. Gældende regler

Et tilbud om ansættelse i et løntilskudsjob kan efter de gældende regler vare op til et år. Den nyeste viden på området viser, at ikke mindst lange offentlige løntilskudsforløb ofte har en fastholdelseseffekt. Det er derfor vigtigt, at ledige ikke er i offentligt løntilskud i længere tid, end de har brug for.

I et offentligt løntilskudsjob modtager kontanthjælpsmodtagere efter de gældende regler løn, der efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligger på niveau med personens individuelle kontanthjælp. Dog udgør lønnen mindst 82 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved fastsættelse af den samlede løn omregnes den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til en skattepligtig indkomst ved at dividere med 0,6.

Efter gældende regler kan ledige på én ydelse ikke medregne en forudgående ledighedsperiode med en anden ydelse eller uden ydelse ved opgørelse af kravet om forudgående ledighed i forbindelse med ansættelse i privat løntilskud, ansættelse som vikar i en jobrotationsordning, voksenlærlingeordningen, opkvalificering ved ansættelse. Afhængig af ordningen kan kravet være mellem 3 og 12 måneders forudgående ledighed.

2.13.2. Den foreslåede ordning

For at nedsætte risikoen for, at ledige fastholdes i et offentligt løntilskudsjob, foreslås det, at kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og dagpengemodtagere fremover kun kan være ansat i offentlige løntilskudsjob i op til seks måneder.

Det foreslås videre, at minimumslønnen på 82 pct. af højeste dagpenge afskaffes for kontanthjælpsmodtagere i offentligt løntilskud, og at de i stedet skal have løn, der svarer til deres kontanthjælp. Arbejdstiden vil blive fastsat i overensstemmelse hermed.

Alle ledige/personer, der har modtaget ydelser, stilles ens uanset, om de har skiftet ydelseskategori eller er blevet ledige selvforsørgende. Det foreslås derfor, at arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller perioder som selvforsøgende ledige, kan medregnes ved opgørelse af kravet om forudgående ledighed i forbindelse med ansættelse i privat løntilskud, ansættelse som vikar i en jobrotationsordning, voksenlærlingeordningen, opkvalificering ved ansættelse.

2.14. Datagrundlag, digital kommunikation m.v.

2.14.1. Datagrundlag, digital kommunikation m.v.

2.14.1.1. Gældende regler

Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 10 a, stk. 1, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital kommunikation via Jobnet eller en anden landsdækkende portal mellem på den ene side bl.a. personer, der er omfattet af målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og på den anden side jobcenteret og andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen. Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation ved syge- og raskmeldinger og indkaldelser til samtaler og andre aktiviteter samt jobplaner og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende regler i lovens § 10 b kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af digital kommunikation mellem kommunen, arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende om tilskud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 10 b.

2.14.1.2. Den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen, at indsatsen for unge på vej mod uddannelse skal beskrives i uddannelsespålægget. Det fremgår endvidere, at alle skal have ret til at få et klart overblik over deres egen situation og de planer, der er lagt for og med borgeren.

Med henblik på at fremtidssikre lovgivningen foreslås det, at § 10 a, stk. 1, udvides, så den eksisterende bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation om blandt andet jobplaner og rehabiliteringsplaner også kommer til at omfatte uddannelsespålæg. Det foreslås endvidere, at bestemmelsen udvides med uddannelses­hjælps­modtagere.

Det fremgår endvidere af aftalen, at jobparate kontanthjælpsmodtagere skal søge tilstrækkeligt bredt, intensivt og realistisk og dokumentere jobsøgning i en joblog på Jobnet.

Det foreslås derfor også, at bemyndigelsen for ministeren til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation også kommer til at omfatte jobsøgning og joblog m.v.

Det fremgår af aftalen, at der skal oprettes en digital løsning (»fast-track-løsning«), så virksomhederne hurtigt og enkelt i en landsdækkende digital løsning kan ansøge om at få oprettet praktik- eller løntilskudspladser, og hvor jobcenteret inden for en klar tidsfrist digitalt godkender en ansøgning om en virksomhedsplads.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan den digitale ansøgning fra arbejdsgiverne om virksomhedspraktikpladser, løntilskuds­pladser og andre tilskudspladser m.v. skal foregå, herunder regler om pligt til at anvende et bestemt system, og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse grupper af juridiske personer og virksomheder. For eksempel vil juridiske personer, der bor i et område uden internetdækning, kunne fritages for obligatorisk anvendelse.

I første omgang vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte regler om digitalisering af ansøgning om virksomhedspraktikpladser og løntilskudspladser. På sigt vil bemyndigelsen f.eks. også kunne anvendes til at fastsætte regler om digitalisering af ansøgning om voksenlærlingepladser og ansøgning om tilskud til mentorer.

2.14.2. Alle skal selv kunne booke og ombooke jobsamtaler m.v.

Af aftalen fremgår, at alle skal have ret til vejledning, og at alle fra »Min Side« på Jobnet skal have ret til selv at kunne vælge den dag og tidspunkt, hvor de skal have samtale med jobcentret.

2.14.2.1. Gældende regler

Efter gældende regler er det jobcentret, der indkalder ledige til jobsamtaler m.v. i jobcentret.

I enkelte kommuner anvendes i dag et selvbooking-system - som Arbejdsmarkedsstyrelsen har stillet til rådighed - hvor jobcentret kan vælge, om de enkelte målgrupper for beskæftigelsesindsatsen skal have mulighed for - fra borgerens »Min Side« på Jobnet - at ombooke til et andet mødetidspunkt end det, som jobcentret har indkaldt til.

2.14.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at borgerne får ret til at booke og ombooke dag og tidspunkt og eventuelt sagsbehandler m.v. i forbindelse med samtaler m.v. via det landsdækkende system.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren etablerer en landsdækkende selv­betjenings­løsning på borgerens »Min Side« på Jobnet, jf. § 61, stk. 1, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats i forhold til indkaldelse (booking) og ombooking af dels individuelle samtaler i jobcentrene, dels øvrige arrangementer i jobcentrene, f.eks. jobmesser m.v. Der ændres ikke hermed ved den eksisterende arbejdsfordeling mellem kommune og staten om it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen.

Den konkrete udmøntning om etablering og drift af den landsdækkende selvbetjeningsløsning kan ske i bekendtgørelsesform med hjemmel i de gældende bemyndigelser i §§ 61, 65 og 66 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Hvad angår borgerens ret til at booke og ombooke samtaler vil udmøntning ske i bekendtgørelsesform med hjemmel i den gældende bestemmelse i § 10 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.14.3. Tilvejebringelse af datagrundlag

Af aftalen fremgår, at der til brug for opfølgning og evaluering samt til at understøtte indsatsen i kommunerne skal tilvejebringes det nødvendige datagrundlag. De nødvendige lovhjemler til dataindsamling og dataudveksling foreslås tilvejebragt med dette lovforslag.

Det fremgår endvidere af aftalen, at den enkelte skal have ejerskab til egen indsats. Det indebærer bl.a.:

 Overblik over egen situation og adgang til digital kommunikation. Alle skal have ret til at få et klart overblik over deres egen situation, de relevante data, kommunen har registreret, og de planer, der er lagt for og med borgeren. Det skal ske via »Min Side« på jobnet.dk, hvor borgeren kan kommunikere med kommunen, se relevant information og relevante data fra kommunen og have adgang til relevante støtteværktøjer og tilbud.

 Ret til virksomhedsrettede tilbud. Anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud skal kunne initieres af personen selv fra »Min Side« på Jobnet.



Der skal i forhold til virksomhederne etableres en fast-track løsning, så virksomhederne nemt og enkelt i en landsdækkende løsning kan ansøge om at få oprettet praktik- eller løntilskudspladser, og hvor jobcenteret inden for en klar tidsfrist digitalt kan godkende en ansøgning om en virksomhedsplads.

Jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere skal registrere deres jobsøgning i en joblog på Jobnet. Jobcenteret skal løbende følge op på, om den enkelte søger job tilstrækkeligt bredt, intensivt og realistisk gennem jobloggen. Aftaler om jobsøgning og konkrete henvisninger til job vil fremgå af »Min Side« på Jobnet, så der ikke er tvivl om aftalerne.

Den konkrete udmøntning vil ske i bekendtgørelsesform med hjemmel i de gældende og de foreslåede ændringer i databestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. de foreslåede ændringer til § 10 a, stk. 1, og § 10 b, stk. 2-3 og § 10 c, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt de gældende og de foreslåede ændringer i databestemmelserne i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. de foreslåede ændringer til § 58, stk. 2, og § 60, stk. 6, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og de gældende bemyndigelser i §§ 61, 65 og 66 i samme lov.

Udkast til bekendtgørelser vil efter sædvanlig praksis blive forelagt Datatilsynet, jf. persondatalovens § 57.

Digital forvaltning forudsætter, at borgerne kan identificere sig sikkert i forbindelse med anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger. Til brug for identifikation af borgeren i forbindelse med brug af de foreslåede selvbetjeningsløsninger på Jobnet vil der derfor blive anvendt NemID.

2.14.4. Brugen af oplysninger i det fælles datagrundlag

2.14.4.1. Gældende ret

Efter gældende regler kan oplysninger i det fælles datagrundlag, jf. § 58, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, bruges til at fastlægge borgernes rettigheder og pligter efter lovgivningen, jobsøgning, matchkategorisering, tilrettelæggelse og opgørelse af indsatsen over for de forskellige målgrupper, udarbejdelse af jobplaner og rehabiliteringsplaner samt understøttelse af selvbetjeningsløsninger og sagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger, visitation, tilsyn, statistik og anden forvaltning af lovgivningen, jf. stk. 1. Oplysningerne kan endvidere bruges til kontrol.

Datagrundlaget omfatter oplysninger, herunder person­op­lysninger, som er nødvendige for gennemførelse af lovgivningen, herunder for fastlæggelse af retskrav i form af rettigheder og pligter for de forskellige målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.

Sammen med andre data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning samt styring og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen anvendes som datagrundlag for Jobindsats.dk endvidere data på individniveau om uddannelse fra Ministeriet for Børn og Undervisnings fælles datagrundlag, § 68 a, stk. 10, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

2.14.4.2. Den foreslåede ordning

I det nye kontanthjælpssystem skal der ske en tidlig visitation af unge for at få fokus på uddannelse. Der indføres også et nyt visitationssystem for kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere.

Det foreslås derfor, at det eksisterende fælles datagrundlag udbygges med visitationsgrupperinger, uddannelsesplaner efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og uddannelsespålæg. Oplysningerne skal på linje med de eksisterende oplysninger i det fælles datagrundlag bruges til både administrative og statistiske formål.

Af aftalen fremgår endvidere, at der skal udvikles et bedre datagrundlag og dokumentation for indsatsen for ledige med læse-, skrive- og regnevanskeligheder. Datagrundlaget skal omfatte dokumentation for test og kurser, herunder beståede trin, og være tilgængelig på Jobindsats.dk.

Det foreslås derfor, at også oplysninger om test og indsatsen for ledige med læse-, skrive- og regnevanskeligheder på linje med andre data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning skal indgå som datagrundlag for Jobindsats.dk.

2.14.5. Indberetning og udveksling af data

2.14.5.1. Gældende ret

Offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører har efter gældende regler i § 62 i lov om ansvaret for og styringen af den aktiv beskæftigelsesindsats pligt til bl.a. at indberette data om beskæftigelsesindsatsen over for borgere, herunder relevante aktiviteter og indsatser på det uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede område til det fælles datagrundlag.

Derudover kan der efter den gældende § 63 udveksles relevante oplysninger, herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, mellem ministerier med tilhørende styrelser m.fl. til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen, jf. § 1, den koordinerede indsats over for borgeren, opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling, samt opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.

Kriminalforsorgen skal efter gældende regler meddele kommunen (og via Arbejdsmarkedsstyrelsen også a-kassen for dagpengemodtagere og efterlønsmodtagere) om frihedsberøvelse og unddragelse fra frihedsberøvelse med henblik på at undgå, at der udbetales ydelser med urette, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring (§ 62, stk. 3 og 4, og § 74 n, stk. 8-10), lov om sygedagpenge (§ 74, stk. 2) og lov om aktiv socialpolitik (§ 10 a).

2.14.5.2. Den foreslåede ordning

I det nye kontanthjælpssystem skal borgere med komplekse problemer sikres en helhedsorienteret og tværfaglig indsats i forhold til sociale og helbredsmæssige udfordringer, som personen står overfor.

Det foreslås, at offentlige myndigheder m.fl. også får pligt til at indberette oplysninger om de relevante tværfaglige, koordinerede og helhedsorienterede aktiviteter og indsatser for disse personer. Udveksling af oplysninger kan således ske, når det er nødvendigt for tilrettelæggelse af en koordineret og helhedsorienteret beskæftigelsesindsats i forhold til borgeren.

Personer, som har været indlagt på grund af psykiske lidelser, får i det nye kontanthjælpssystem ret til en mentor, der skal fungere som udskrivningskoordinator i forbindelse med deres udskrivelse, jf. den foreslåede § 31 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen skal tilknytte en mentor, der skal fungere som udskrivningskoordinator, så snart regionen påbegynder udskrivningsforløbet. Sundhedsvæsenet skal derfor meddele kommunen via det fælles datagrundlag, at en person udskrives samt hvornår.

Det foreslås, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne får pligt til at indberette oplysninger om udskrivelse for personer, som har været indlagt på grund af psykiske lidelser, og som i forbindelse med udskrivningen har ret til en udskrivningskoordinator.

For personer, der har siddet i fængsel, skal kommunen efter forslaget til det nye kontanthjælpssystem samarbejde med Kriminalforsorgen om indsatsen over for målgruppen, således at overgangen til en normal hverdag kommer til at fungere så smidigt som muligt. Afsoningsinstitutionen skal derfor hurtigst muligt efter, at tidspunktet for løsladelse bliver kendt, meddele kommunen, at en person løslades samt oplyse tidspunktet herfor. Kommunen skal f.eks. særligt vurdere behovet for en mentor efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der kan tage over, når Kriminalforsorgens indsats stopper.

Det foreslås derfor, at afsoningsinstitutionen via det fælles datagrundlag kan meddele kommunen, at en person løslades samt hvornår. Det foreslås endvidere, at Kriminalforsorgens underretning af bl.a. kommunen (og via Arbejdsmarkedsstyrelsen også a-kassen for dagpengemodtagere og efterlønsmodtagere) om frihedsberøvelse og unddragelse fra frihedsberøvelse fremover kan ske digitalt via det fælles datagrundlag.

På den baggrund foreslås, at adgangen til at udveksle relevante data mellem offentlige myndigheder, herunder ministerier med tilhørende styrelser m.fl., udvides med Justitsministeriet med tilhørende styrelser.

For så vidt angår udskrivningskoordinatorerne henvises til pkt. 2.10.

I det nye kontanthjælpssystem skal samlevende have gensidig forsørgelsespligt, når begge er fyldt 25 år. Forsørgelsespligten gælder, så snart en i et par søger om enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp, jf. de foreslåede ændringer til §§ 2 a og 2 b i lov om aktiv socialpolitik i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love.

På den baggrund foreslås det endvidere, at adgangen til at udveksle data udvides med ATP, således at kommunen i forbindelse med afgørelse om samlever kan kræve oplysninger fra ATP om, hvorvidt en ansøger og/eller sambo har eller har haft samlevernotering i ATP.

Forvaltningslovens § 29 om videregivelse af oplysninger til anden forvaltningsmyndighed vil blive overholdt. Ifølge denne må oplysninger - i sager der rejses ved ansøgning - om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed, med mindre 1) ansøgeren har givet sit samtykke hertil, 2) andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller 3) særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes.

2.14.6. Kommunernes kontrol

2.14.6.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 68 b i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kan kommunerne ud over de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og § 50 i integrationsloven, uden ansøgerens samtykke kræve oplysninger fra arbejdsgivere, pensionskasser, a-kasser m.fl. om den, der ansøger om eller får ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven, og dennes ægtefælle, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalinger i en enkelt sag eller generel kontrol.

Desuden kan kommunerne, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder og fra arbejdsløshedskasserne, jf. § 68 b, stk. 3. Bestemmelsen indebærer, at kommunerne har hjemmel til registersamkøring af oplysninger.

2.14.6.2. Den foreslåede ordning

Administration af kontanthjælpsområdet, herunder den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende, der fremgår af aftalen, og som foreslås i §§ 2 a og 2 b i kapitel 1 a i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love, skal ifølge aftalen i videst muligt omfang digitaliseres på baggrund af registre, så administrationsgrundlaget bliver så klart og enkelt som muligt, og fejludbetalinger og socialt snyd forventes reduceret.

Ved ansøgning om kontanthjælp skal ansøger som hidtil afgive en række oplysninger, herunder oplysninger om civilstand som ægtefælle/enlig/samlevende. Kommunen skal på baggrund af de afgivne oplysninger vurdere, om der er behov for en yderligere indsamling af oplysninger med henblik på en samlet konkret vurdering af ansøgers status som samlevende.

Det foreslås, at kommunen, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, uden ansøgerens eller modtagerens eller samboens samtykke på tilsvarende måde kan kræve oplysninger fra arbejdsgivere, pensionskasser, a-kasser m.fl. om den, der ansøger om eller får ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven, og dennes sambo.

Det foreslås endvidere, at kommunen, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller en generel kontrol, kan kræve oplysninger fra ATP om, hvorvidt en ansøger og/eller sambo har eller har haft samlevernotering i ATP. Oplysningerne om samlevernotering i ATP vil endvidere kunne anvendes til visning på Min Side på Jobnet.

Desuden foreslås, at kommunen til brug for kontrol af udbetalingerne kan kræve oplysninger fra Nemkonto-registret, jf. bekendtgørelse af lov om offentlig betaling m.v., om hvorvidt der er registreret en fælles bankkonto.

Kommunen skal således ifølge forslaget kunne indhente oplysninger om ansøgeren og dennes sambo til brug for afgørelsen af, hvorvidt ansøgeren og samboen er samlevende, jf. de foreslåede regler i kapitel 1 a i forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love.

Med forslaget etableres der hjemmel til registersamkøring af oplysningerne i kontroløjemed med ATP og Nemkonto-registeret på linje med den registersamkøring af oplysninger, der i dag indhentes fra andre offentlige myndigheder og fra arbejdsløshedskasserne, jf. § 68 b, stk. 3.

Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de personer, der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolordningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1.

Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i kontroløjemed svarer til praksis, som var gældende før persondatalovens ikrafttræden, og som kom til udtryk ved en tilkendegivelse fra flertallet i Retsudvalgets betænkning af 16. maj 1991 over forslag til lov om ændring af lov om offentlige myndigheders registre (L 50). Det er her forudsat, at myndighederne i forbindelse med samkøring i kontroløjemed har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Flertallet lagde endvidere vægt på, at de borgere, der berøres af en kontrolordning, i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt mulig kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den forslåede ændring til § 68 b, stk. 3, opfylder kravene til et klart og utvetydigt retsgrundlag.

For så vidt angår information til berørte om kontrolordningen er forholdet det, at uddannelseshjælp og kontanthjælp er forsørgelsesydelser, der modtages efter ansøgning fra borgeren. Kommunen skal derfor - som ansvarlig for administrationen af forsørgelsesydelser - når de berørte personer søger om uddannelseshjælp eller kontanthjælp, orientere om kontrolordningen. Det kan f.eks. ske på den blanket eller formular, hvorpå der søges om uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Adgangen til at foretage kontrol af samleverstatus ved opslag i f.eks. ATP's samleverregister gælder alene for kontanthjælp og uddannelseshjælp, der udbetales for perioder efter lovens ikrafttræden. Kommunen skal derfor, inden de eventuelt foretager en samkøring for personer, der også før lovens ikrafttræden modtog kontanthjælp, og som også efter lovens ikrafttræden modtagere kontanthjælp, orientere de berørte personer, inden samkøringen foretages.

Samkøringen skal i øvrigt overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål (finalité-princippet). Der må herudover kun indhentes og videregives oplysninger, der er relevante og nødvendige for, at kommunen kan gennemføre kontrolopgaven.

Kommunens administration af § 68 b, stk. 3, vil skulle ske inden for disse rammer.

Kommunen har - som dataansvarlig myndighed - endvidere ansvaret for at sikre datasikkerheden og for at have den nødvendige fokus på behandlingssikkerheden, jf. persondatalovens § 41, stk. 3, og sikkerhedsbekendtgørelsen, herunder behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller og uddannelse og vejledning af medarbejderne, jf. også § 58, stk. 5, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Datasikkerhedsreglerne indebærer, at databehandlingen skal tilrettelægges således, at de ansatte ikke har adgang til oplysninger, der principielt ikke er brug for. Ved en eventuel samkøring af et register modtaget fra en anden myndighed og myndighedens egne oplysninger må de ansatte hos den modtagende myndighed alene have adgang til oplysninger om de personer fra den anden myndigheds register, som er omfattet af den kontrollerende myndigheds sagsområde.

Det er kommunernes ansvar at sikre, at der kun autoriseres personer, der er beskæftiget med de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Med hensyn til de centrale behandlingsaktiviteter i det fælles datagrundlag bemærkes, at hensyn til datasikkerhedsreglerne tilgodeses ved, at kommunen alene kan tilgå oplysninger fra ATP's samleverregister i det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen for personer, hvor kommunen har en åben beskæftigelsessag vedrørende uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Adgangen til de pågældende oplysninger om f.eks. samlevende i ATP's samlever-register kan derved begrænses til kommunale sagsbehandlere, der behandler ansøgninger om kontanthjælp og uddannelseshjælp, og hvor der skal foretages partshøring af den samboende med henblik på afgørelse af, om personen er samlever.

2.14.7. Forholdet til persondataloven

Den foreslåede udbygning af det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen og gennemførelsen af de foreslåede bestemmelser skal ske inden for rammerne af persondatalovgivningen.

Adgangen til oplysningerne kan ske til brug i en aktuel sag, hvor de professionelle aktører i kommunerne på socialområdet, beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet og - om nødvendigt efter samtykke fra borgeren - også sundhedsområdet har behov for at indhente oplysninger, dels for at kunne udarbejde en systematisk beskrivelse af den enkelte borgers ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situation indgår, dels for at kunne lave en helhedsorienteret, tværfaglig og koordineret plan på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder, der er nødvendige og hensigtsmæssige for den enkelte borger.

Kravet i persondatalovens § 5, stk. 2, om, at indhentelse af oplysningerne skal være saglige og skal ske til udtrykkeligt angivne formål, anses således for at være opfyldt med lovforslaget.

Det er herudover et krav, at adgang til oplysningerne vil skulle ske inden for rammerne af persondataloven i øvrigt. Det vil blandt andet sige, at myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau skal overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter senere behandling af oplysningerne ikke må være uforenelig med de formål, som oplysningerne er indsamlet til.

Det er endvidere kun oplysninger, der er relevante og tilstrækkelige, som de nævnte myndigheder kan få adgang til, og de oplysninger, der er adgang til, må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.

Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der som udgangspunkt ikke behandles følsomme oplysninger om blandt andet helbredsmæssige forhold. Behandling af oplysninger om helbredsmæssige forhold kan dog efter forudgående samtykke finde sted efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1. Behandling af oplysninger om helbredsmæssige forhold kan endvidere ske, hvis det er nødvendigt for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4.

Efter persondatalovens § 8, stk. 1, må der som udgangspunkt heller ikke behandles oplysninger om strafbare forhold. Behandling af oplysninger om frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitution kan dog finde sted, hvis den registrerede har givet sit samtykke, jf. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 1. Behandling og videregivelse af oplysninger om frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse kan endvidere ske, hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, jf. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3.

Oplysninger om helbredsmæssige forhold kan således indgå i det fælles datagrundlag uden forudgående samtykke, jf. persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, hvis oplysningerne er nødvendige for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Det vil f.eks. være tilfældet i forhold til kommunernes behandling af helbredsoplysninger i forbindelse med mentorer, der skal fungere som udskrivningskoordinatorer.

Oplysninger om strafbare forhold kan indgå i det fælles datagrundlag uden forudgående samtykke, jf. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3, idet blandt andet oplysninger om løsladelse fra afsoningsinstitution er nødvendige for kommunens afgørelse om mentorer, der skal fungere som udslusningskoordinatorer.

Der gælder for videregivelse af følsomme oplysninger på det sociale område restriktive bestemmelser i persondatalovens § 8, stk. 3. For sociale myndigheders indberetninger af data til det fælles it-baserede datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen er persondatalovens § 8, stk. 3, imidlertid fraveget i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Denne fravigelse opretholdes uændret. I øvrigt vil den foreslåede udbygning af det fælles datagrundlag ske inden for rammerne af persondataloven.

Det gælder endvidere, at der kun kan ske udveksling af oplysninger mellem forskellige myndigheder, når dette er nødvendigt til varetagelse af de hensyn, der følger af persondatalovens §§ 6-8.

Myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau skal endvidere iagttage persondatalovens § 29, hvorefter den dataansvarlige har oplysningspligt over for den registrerede, når oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede. Der vil dog ikke være pligt for de nævnte myndigheder til at underrette de berørte personer om indhentelsen af oplysninger, idet oplysningspligten - som det er tilfældet med nærværende lovforslag - ikke gælder, når registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt er fastlagt ved lov, jf. persondatalovens § 29, stk. 2.

I det omfang der indhentes oplysninger efter reglerne om forudgående samtykke, vil personen dog i forbindelse med afgivelsen af samtykket blive bekendt med udvekslingen af oplysninger, jf. persondatalovens § 29, stk. 2.

Kommunerne er hver især dataansvarlige, jf. § 58, stk. 5, for de oplysninger i selvbetjeningsløsninger for virksomheder, som indberettes af arbejdsgiverne i forbindelse med ansøgninger om oprettelse af virksomhedspraktikpladser, løntilskudspladser og andre tilskudsberettigede pladser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. den foreslåede § 10 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Arbejdsmarkedsstyrelsen er dog dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter i den foreslåede digitale løsning, jf. § 58, stk. 6.

Der er efter persondatalovens § 29, stk. 1, pligt for den dataansvarlige eller dennes repræsentant til at give information til den registrerede i de situationer, hvor oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede selv, senest når videregivelsen af oplysningerne finder sted. Bestemmelsen gælder dog ikke, hvis underretning af den registrerede viser sig umulig eller uforholdsmæssig vanskelig, jf. persondatalovens § 29, stk. 3.

Behandlingen af ansøgninger i den digitale løsning vil samtidig omfatte et større antal sager, og som følge af den forventede massesagsbehandling vurderes det at ville være administrativt uforholdsmæssigt vanskeligt at opfylde oplysningspligten. På baggrund af omfanget og karakteren af oplysningerne vil der ikke blive sendt underretningsbreve til de registrerede personer i forbindelse med arbejdsgiveres ansøgninger om oprettelse af virksomhedspraktikpladser, løntilskudspladser og andre tilskudsberettigede pladser m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. den foreslåede § 10 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau skal endvidere forud for iværksættelsen anmelde sammenstilling og samkøring af oplysningerne til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 46, og de skal indhente tilsynets udtalelse, inden behandlingen iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 1.

2.15. Øvrige ændringer

2.15.1. Aktivitetsdusør til 15-17-årige

Efter gældende regler er der ikke mulighed for, at kommunen kan give tilskud eller ydelse til unge under 18 år, som ikke er omfattet af kontanthjælpsreglerne, og som kommunen visiterer til en uddannelsesrettet indsats, bortset fra en lille gruppe særligt udsatte unge.

Det foreslås, at der iværksættes en midlertidig ordning i tre år, hvorefter kommunerne kan give en aktivitetsdusør til unge under 18 år, som visiteres til en uddannelsesrettet indsats. Aktivitetsdusøren kan maksimalt svare til den skoleydelse, som unge under 18 år får, når de er i et forløb på en produktionsskole, og udgør op til 638 kr. om ugen (pr. 1. januar 2014). Ordningen evalueres.

2.15.2. Ændringer i andre ministeriers lovgivning

2.15.2.1. Ændringer i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Jobcentrene betaler for lediges deltagelse i uddannelsestilbud efter reglerne i betalingsloven (lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).

Der foreslås konsekvensændringer i betalingsloven som følge af, at der med dette lovforslag foreslås indført to nye målgrupper, nemlig personer der modtager uddannelseshjælp, som er uddannelsesparate, og personer, der modtager uddannelseshjælp, som er aktivitetsparate.

2.15.2.2. Ændringer i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

2.15.2.2.1. Indledning

Det foreslås, at arbejdsgiverne kompenseres for afledte merudgifter til skolepraktikydelse m.v. inden for ordningen med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), således at arbejdsgiverne ikke pålægges nye omkostninger hertil som følge af kontanthjælpsreformen. Kompensationen foreslås udmøntet således, at bidraget til finansiering af godtgørelse til deltagelse til erhvervsrettet voksen og efteruddannelse i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tilsvarende sættes ned over årene 2016 og 2017. Aftalepartierne vil følge udviklingen.

Det fremgår af »Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti« indgået mellem regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti november 2012, at »aftaleparterne er på den baggrund enige om at følge aktivitetsudviklingen løbende«. Det gælder bl.a. udviklingen i skolepraktikaktiviteten.

Denne opfølgning skal sikre, at der ikke sker store forskydninger i skolers, praktikcentres og virksomheders brug af skolepraktik i forhold til antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Opfølgningen sker med henblik på at identificere problemer tidligt, hvilket kan danne grundlag for et eventuelt indgreb. Opfølgningen sker kvartalsvist.

Udover denne løbende opfølgning vil Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning ultimo 2015 udarbejde analyser, der vurderer konsekvenserne og dermed de afledte effekter af uddannelsespålæggets virkning på tilgangen til skolepraktik. Analyserne vil blive forelagt og drøftet med aftalepartierne.

2.15.2.2.2. Gældende regler

AUB er en selvejende institution, der har til formål at administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende. AUB bidrager endvidere til finansiering af VEU-godtgørelse (godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse) og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til AUB. Bidraget består af to øremærkede bidrag, hvis størrelse og anvendelsesområde fremgår af § 18, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bidragene opkræves samlet.

I henhold til § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, betaler arbejdsgiverne et bidrag til AUB til dækning af udgifter i medfør af lovens kapitel 2 om lønrefusion, bortset fra § 5, stk. 2, om statens dækning af udgifter til lønrefusion, som vedrører valgfri supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, samt udgifter i medfør af kapitel 3 om befordringstilskud, kapitel 4 om mobilitetsfremmende ydelser, kapitel 4 a om skolepraktikydelse og kapitel 5 b om midlertidige præmierings- og løntilskudsordninger i 2013, herunder administrationsudgifter. Bidraget udgør i 2013 2.407 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau. Bidraget reguleres fremover på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent.

I henhold til § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, betaler arbejdsgiverne desuden et bidrag på 530 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget til AUB i 2010-pris- og lønniveau (566 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau) til finansiering af VEU-godtgørelse m.m. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. AUB overfører kvartalsvis beløbet til Ministeriet for Børn og Undervisning til hel eller delvis finansiering af VEU-godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. § 15 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

2.15.2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at arbejdsgiverne fra og med den 1. januar 2016 kompenseres for afledte merudgifter til skolepraktikydelse m.v., jf. lovens § 18, stk. 1, om uddannelsesbidrag, således at arbejdsgiverne ikke pålægges nye omkostninger som følge af regeringens kontanthjælpsreform. Disse merudgifter for arbejdsgiverne vil blive indfaset fra og med den 1. januar 2016. Det lægges i den forbindelse til grund, at arbejdsgiverne i 2016 kompenseres for 22 mio. kr., og for 2017 og frem for 55 mio. kr. årligt i 2013-pris- og lønniveau (svarende til henholdsvis 22,4 mio. kr. og 55,9 mio. kr. i 2014-pris- og lønniveau).

Kompensationen foreslås indført ved en tilsvarende reduktion i arbejdsgivernes VEU-bidrag, jf. lovens § 18, stk. 2. På den baggrund foreslås det, at bidraget i 2016 fastsættes til 554 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau, og i 2017 og frem til 537 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau. Af lovtekniske grunde foreslås det tillige at fastsætte bidraget i 2014-2015 til 566 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau, hvilket alene er en fremskrivning af det nuværende bidrags størrelse.

Bidragets størrelse er beregnet med udgangspunkt i, at VEU-bidraget, jf. den gældende ordning, ville være fastsat til 566 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau, jf. også den foreslåede affattelse af § 18, stk. 2, 1. pkt. Der er beregningsteknisk lagt til grund, at der vil være 1,9 mio. bidragsydende fuldtidsbeskæftigede i henholdsvis 2016 og 2017. Den forudsatte kompensation til arbejdsgiverne er fratrukket, og på baggrund heraf er VEU-bidraget pr. fuldtidsbeskæftiget blevet beregnet.

Som en lovteknisk ændring foreslås det endvidere, at uddannelsesbidraget, jf. § 18, stk. 1, fastsættes til 2.407 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau, hvilket svarer til den nuværende bidragsstørrelse.

Den foreslåede ordning angår alene den aftalte kompensation til arbejdsgivere, jf. Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet. Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil således uafhængigt af dette lovforslag skulle ændres for så vidt angår uddannelsesbidragets størrelse i 2015-2016 og frem, bl.a. som følge af Aftale af 8. november 2012 om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti. Det forudsættes i forbindelse med nærværende lovforslag, at uddannelsesbidraget fastsættes, således at arbejdsgiverne samlet set ikke påføres nye omkostninger som følge af kontanthjælpsreformen.

2.15.2.3. Ændringer i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

De ændringer, som skal ske i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, som følge af nærværende lovforslag samt det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love, er konsekvensændringer og medtages i det hele alene af lovtekniske årsager i nærværende lovforslag.

2.15.3. Forstærket samarbejde mellem jobcentre og virksomheder

Det indgår i aftalen om kontanthjælpsreformen, at der etableres følgende initiativer:

 Serviceberedskab. Alle jobcentre skal have et serviceberedskab for virksomheder, der skal hjælpe virksomhederne med f.eks. at rekruttere arbejdskraft, fastholde sygemeldte og etablere virksomhedsrettede forløb. Beskæftigelsesregionerne sikrer koordinering af serviceberedskabet, så beskæftigelsesregionerne fremstår som én servicekoordinator for virksomheder, der samarbejder med flere jobcentre.

 Paradoksberedskab. Der etableres et »paradoksberedskab« i de fire beskæftigelsesregioner. Alle regionerne åbner en telefonisk hotline, som virksomhederne kan henvende sig til, hvis de oplever paradoksproblemer. Alle regioner overvåger udviklingen i forhold til udbud af og efterspørgsel af arbejdskraft og iværksætter koordinerede initiativer med inddragelse af jobcentre, a-kasser og brancheorganisationer.

 Fast-track løsning for virksomhedstilbud. Der oprettes en »fast-trackløsning«, så virksomheder og borgere nemt og enkelt i én landsdækkende digital løsning kan ansøge om at få oprettet praktik- eller løntilskudspladser, og hvor jobcenteret inden for en klar tidsfrist digitalt godkender en ansøgning om en virksomhedsplads. Dette forslag udmøntes ved dette lovforslag. Der henvises til pkt. 2.14, hvor det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan den digitale ansøgning fra arbejdsgiverne om virksomhedspraktikpladser, løntilskudspladser og andre tilskudspladser m.v. skal foregå.



Regeringen vil indlede en dialog med arbejdsgiverne og KL om ovenstående initiativer. Udgangspunktet er, at initiativerne kan finansieres inden for rammerne af beskæftigelsesindsatsen.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

I nedenstående tabel ses de samlede direkte økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget i 2014-2017 og fuldt indfaset. Der henvises til afsnit 3.16. for en oversigt over de samlede økonomiske konsekvenser af reformen, hvor der også er taget højde for de forventede skattemæssige virkninger, tilbageløb og beskæftigelseseffekter.

      
Tabel 1. Direkte økonomiske konsekvenser i alt
      
Mio. kr. 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Fuldt
ind­faset
I alt
388,6
84,5
210.5
271,5
236,9
Heraf
     
-Stat
331,5
256,1
412,0
493,9
459,3
-Kommuner
57,1
-171,6
-201,5
-222,4
-222,4
Heraf
     
-DUT
223,5
158,1
158,1
153,0
153,0
-Budgetgaranti
-168,4
-330,4
-360,4
-376,0
-376,0
-Beskæftigelsestilskud
2,0
0,7
0,8
0,6
0,6
      


3.1. Nye målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse

Forslaget indebærer, at kommunerne får mulighed for at tilrettelægge indsatsen for unge uden uddannelse i et miljø, hvor uddannelse er i centrum, og det foreslås, at der oprettes en pulje, hvor kommunerne kan søge om midler hertil. Der afsættes 35,2 mio. kr. i 2014 og 5,0 mio. kr. i 2015.

     
Tabel 2. Økonomiske konsekvenser af forslag om ungeindsats i et uddannelsesmiljø
     
Mio. kr. 2014 priser.
2014
2015
2016
2017
Stat
35,2
5,0
0
0
I alt
35,2
5,0
0
0
     


3.2. Uddannelsespålæg til unge der modtager uddannelseshjælp

Forslaget indebærer en øget tilgang til uddannelse fra uddannelseshjælpsmodtagere. Forslaget indebærer dermed øgede statslige udgifter til taxametertilskud. Dertil kommer en merudgift til SU samt en mindreudgift til uddannelseshjælp. I de første 3 måneder vil der være en merudgift til samtaler som følge af den grundigere visitation, som skal foretages før, der kan udbetales aktivitetstillæg. Forslaget indebærer også merudgifter til administration, herunder udviklingen af en it-understøttelse af uddannelsespålægget for den unge og jobcenteret - herunder adgang til uddannelsespålægget fra »Min Side« på Jobnet - og styrket digital dialog mellem jobcenter og uddannelsesinstitutioner samt jobcenterets adgang til uddannelsesplaner fra ungdommens uddannelsesvejledning. Endelig indebærer forslaget kompensation til arbejdsgiverne for afledte merudgifter til skolepraktikydelse m.v. Kompensationen indfases fra og med 2016, svarende til hhv. 22,4 mio. kr. i 2016 og 55,9 mio. kr. i 2017 (2014-pris- og lønniveau).

Forslaget skønnes samlet set at indebære offentlige merudgifter på 39,6 mio. kr. i 2014, 164,1 mio. kr. i 2015, 354,7 mio. kr. i 2016 og 454,34 mio. kr. i 2017. Heraf skønnes merudgiften til staten at udgøre 124,9 mio. kr. i 2014, 334,6 mio. kr. i 2015, 525,2 mio. kr. i 2016 og 624,8 mio. kr. i 2017, mens mindreudgiften for kommunerne skønnes at udgøre 85,3 mio. kr. i 2014 og 170,5 mio. kr. i 2015 og frem. Kommunernes udgifter til uddannelseshjælp er omfattet af budgetgarantien.

     
Tabel 3. Økonomiske konsekvenser af uddannelsespålæg til unge på uddannelseshjælp fordelt på stat og kommune
     
Mio. kr., 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Stat
124,9
334,6
525,2
624,8
- taxameter
77,2
212,3
328,2
365,8
- uddannelseshjælp
-41,8
-83,7
-83,7
-83,7
- SU
73,2
202,2
256,0
284,5
- administration
16,3
3,8
2,3
2,3
- neutralisering af arbejdsgiverudgift til skolepraktik
0,0
0,0
22,4
55,9
Kommuner
-85,3
-170,5
-170,5
-170,5
- uddannelseshjælp
-90,3
-180,5
-180,5
-180,5
- samtaler
5,0
10,0
10,0
10,0
I alt
39,6
164,1
354,7
454,3
     


3.3. Uddannelsesrettet indsats til uddannelsesparate unge der modtager uddannelseshjælp

Se afsnit 3.4.

3.4. Uddannelsesrettet indsats til aktivitetsparate unge der modtager uddannelseshjælp

Forslag 3.3. og 3.4. indebærer en ny aktiveringsindsats for unge uddannelseshjælpsmodtagere med fokus på uddannelse og uddannelsesforberedende forløb. Forslaget indeholder en ny redskabsvifte, der inkluderer nytteindsats for de åbenlyst uddannelsesparate. Idet fokus i indsatsen vil være på uddannelse, er det lagt til grund, at aktiviteten løntilskud vil blive reduceret. Der vil fremover ikke være krav til antallet af samtaler for uddannelsesparate, hvorfor antallet af samtaler også vil blive reduceret som følge af forslaget. Udgifterne til den uddannelsesrettede indsats vil være faldende i løbet af perioden som følge af den forudsatte øgede afgang fra kontanthjælp til uddannelse. Forslaget indebærer merudgifter til vejledning og opkvalificering, mens der vil være mindreudgifter til løntilskud.

Forslag 3.3. og 3.4. skønnes samlet set at indebære offentlige merudgifter på 32,0 mio. kr. i 2014 og offentlige mindreudgifter på 24,0 mio. kr. i 2015, 80,0 mio. kr. i 2016 og 108,0 mio. kr. i 2017. Heraf skønnes mindreudgiften til staten at udgøre 6,8 mio. kr. i 2014, 30,9 mio. kr. i 2015, 54,9 mio. kr. i 2016 og 66,9 mio. kr. i 2017, mens kommunerne skønnes at have merudgifter på 38,8 mio. kr. i 2014 og 6,9 mio. kr. i 2015 samt mindreudgifter på 25,1 mio. kr. i 2016 og 41,1 mio. kr. i 2017. Kommunernes udgifter til uddannelseshjælp, vejledning og opkvalificering samt løntilskud er omfattet af budgetgarantien.

     
Tabel 4. Økonomiske konsekvenser af forslag om uddannelsesrettet indsats til unge på uddannelseshjælp fordelt på stat og kommune
     
Mio. kr., 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Stat
-6,8
-30,9
-54,9
-66,9
- vejledning og opkvalificering
67,0
42,9
18,9
6,9
- løntilskud
-100,4
-100,4
-100,4
-100,4
- uddannelseshjælp
26,1
26,1
26,1
26,1
- administration
0,5
0,5
0,5
0,5
Kommuner
38,8
6,9
-25,1
-41,1
-vejledning og opkvalificering
89,1
57,2
25,2
9,2
- løntilskud
-100,4
-100,4
-100,4
-100,4
- uddannelseshjælp
56,1
56,1
56,1
56,1
- samtaler
-6,0
-6,0
-6,0
-6,0
I alt
32,0
-24,0
-80,0
-108,0
     


3.4.1. Læse- skrive- og regnekurser for unge der modtager uddannelseshjælp

Som et led i den uddannelsesrettede indsats skal alle unge med behov have ret til læse-, skrive- og regnekursus.

Forslaget skønnes samlet set at indebære offentlige merudgifter på 56,9 mio. kr. i 2014 og 36,0 mio. kr. fra 2015 og frem. Heraf skønnes merudgiften til staten at udgøre 24,8 mio. kr. i 2014 og 16,6 mio. kr. fra 2015 og frem, mens merudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 32,1 mio. kr. i 2014 og 19,4 mio. kr. fra 2015 og frem.

Der er ved skønnet over de økonomiske konsekvenser af forslaget taget højde for, at der allerede i dag gennemføres FVU-tests og -forløb for en del af målgruppen, og at kommunerne i forbindelse med Aftale om flere unge i uddannelse og job fra 2009 er blevet kompenseret for de deraf afledte økonomiske konsekvenser.

Kommunernes udgifter til vejledning og opkvalificering (køb af kurser) er omfattet af budgetgarantien.

     
Tabel 5. Økonomiske konsekvenser af læse-, skrive- og regnekurser fordelt på stat og kommune
     
Mio. kr., 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Stat
24,8
16,6
16,6
16,6
- vejledning og opkvalificering
21,8
16,3
16,3
16,3
- administration
3,0
0,3
0,3
0,3
Kommuner
32,1
19,4
19,4
19,4
- vejledning og opkvalificering
29,0
21,7
21,7
21,7
- udførelse af test (administration)
3,1
-2,3
-2,3
-2,3
I alt
56,9
36,0
36,0
36,0
     


3.5. Flere enlige forsørgere og unge forældre skal tage en uddannelse

3.5.1. Fokus på uddannelse i barselsperioden

Forslaget indebærer, at alle forældre på uddannelseshjælp får ret til uddannelsesvejledning i den sidste del af barselsperioden.

Forslaget skønnes samlet set at indebære kommunale merudgifter til samtaler på 2,0 mio. kr. årligt fra 2014.

     
Tabel 6. Økonomiske konsekvenser af fokus på uddannelse i barselsperioden fordelt på stat og kommune
     
Mio. kr., 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Kommuner
    
- samtaler
2,0
2,0
2,0
2,0
I alt
2,0
2,0
2,0
2,0
     


3.5.2. Studiestartskoordinatorer (3-årigt forsøg)

Forslaget indebærer, at unge forsørgere på uddannelseshjælp, der starter på en uddannelse, får ret til ekstra støtte fra kommunen i form af en studiestartskoordinator, der løbende skal hjælpe og støtte den unge i udfordringerne i overgangen fra kontanthjælp til uddannelse. Ordningen udmøntes i en forsøgsbekendtgørelse, hvor det forventes, at refusionsrammen for udgifterne til mentorstøtte forhøjes i den 3-årige forsøgsperiode. Udgifterne til indsatsen forventes således at afholdes som mentorudgifter, hvor staten yder 50 pct. refusion af kommunernes udgifter indenfor en udmeldt ramme, jf. punkt 3.10.

Forslaget skønnes samlet set at indebære offentlige merudgifter på 5,2 mio. kr. årligt i perioden 2014-2016. Heraf skønnes merudgiften til staten at udgøre 2,6 mio. kr., mens merudgiften for kommunerne skønnes at udgøre 2,6 mio. kr.

     
Tabel 7. Økonomiske konsekvenser af studiestartskoordinatorer fordelt på stat og kommune
     
Mio. kr., 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Stat
    
- Studiestartskoordinator (mentorordning)
2,6
2,6
2,6
0
Kommuner
    
- Studiestartskoordinator (mentorordning)
2,6
2,6
2,6
0
I alt
5,2
5,2
5,2
0
     


3.5.3. Studiestartsnetværk for forsørgere i uddannelse

Forslaget skønnes samlet set at indebære statslige merudgifter på 3,0 mio. kr. årligt i perioden 2014-2016. Forslaget er et forsøg, som finansieres ved en statslig pulje.

     
Tabel 8. Økonomiske konsekvenser af netværk for unge mødre i uddannelse fordelt på stat og kommune
     
Mio. kr., 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Stat
    
- drift
3,0
3,0
3,0
0
I alt
3,0
3,0
3,0
0
     


3.6. Nyt visitationssystem for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere

Det foreslås, at der i stedet for det eksisterende matchsystem indføres et nyt visitationssystem. Det indebærer, at der senest efter en uge gennemføres en samtale, og at der kan iværksættes en indsats for at få borgen i arbejde eller uddannelse. Forslaget indebærer merudgifter til samtaler i kommunerne og til administration.

Forslaget skønnes samlet set at indebære offentlige merudgifter på 45,0 mio. kr. i 2014, 42,5 mio. kr. i 2015 og 41,4 mio. kr. fra 2016 og frem. Heraf skønnes merudgiften til staten at udgøre 5,5 mio. kr. i 2014, 3,0 mio. kr. i 2015 og 1,9 mio. kr. fra 2016 og frem, mens merudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 39,5 mio. kr. fra 2014 og frem. Udgifterne til administration omfatter 0,5 mio. kr. årligt til support af nye målgrupper.

 
Tabel 9. Økonomiske konsekvenser af forslag om nyt visitationssystem for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere
     
Mio. kr., 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Stat
    
- administration
5,5
3,0
1,9
1,9
Kommune
    
- samtaler
39,5
39,5
39,5
39,5
I alt
45,0
42,5
41,4
41,4
 


3.7. Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for kontanthjælpen

For jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år fremrykkes indsatsen til efter 3 måneder på kontanthjælp. Samtidig indebærer forslaget, at kommunerne ikke kan få refusion for tilbud om vejledning og opkvalificering i de første 2 år af kontanthjælpsperioden, dog undtaget regne-, læse- og stavekurser. Efter de 9 første måneder vil kommunen kunne få refusion for alle tilbud om ordinær uddannelse. Dette forventes at medføre en reduktion i de refusionsberettigede offentlige driftsudgifter til aktivering. For at understøtte en øget brug af virksomhedsrettede tilbud til gruppen, sker der en reduktion af driftsloftet over aktiveringsudgifter (vejledning og opkvalificering), jf. afsnit 3.9b.

Herudover sker der en udvidelse af antallet af samtaler i forbindelse med fremrykningen.

Forslaget skønnes samlet set at indebære offentlige mindreudgifter på 124,7 mio. kr. i 2014 og 158,0 mio. kr. fra 2015 og frem. Heraf skønnes mindreudgiften til staten at udgøre 47,4 mio. kr. i 2014 og 59,1 mio. kr. fra 2015 og frem, mens merudgiften for kommunerne skønnes at udgøre 77,2 mio. kr. i 2014 og 98,9 mio. kr. fra 2015 og frem.

Mindreudgiften til staten udgøres af mindreudgifter på 107,6 mio. kr. til driftsudgifter til aktivering, merudgifter på 80,4 mio. kr. til løntilskud og som følge heraf en mindreudgift til kontanthjælp på 33,4 mio. kr. samt merudgifter på 1,5 mio. kr. til administration.

Mindreudgiften til kommunerne udgøres af mindreudgifter på 143,2 mio. kr. til driftsudgifter til aktivering, merudgifter på 80,4 mio. kr. til løntilskud og som følge heraf en mindreudgift til kontanthjælp på 67,2 mio. kr. Hertil kommer merudgifter på 6,1 mio. kr. til administration i forbindelse med fremrykningen af indsatsen til efter 3 måneder og merudgifter på 25,0 mio. kr. til samtaler.

Den del af kommunernes udgifter til vejledning og opkvalificering, der er omfattet af reglerne om statslig refusion, løntilskud og kontanthjælp, er omfattet af budgetgarantien.

     
Tabel 10. Økonomiske konsekvenser af forslag om at jobparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for kontanthjælpen
     
Mio. kr., 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Stat
-47,4
-59,1
-59,1
-59,1
- vejledning og opkvalificering
-89,6
-107,6
-107,6
-107,6
- løntilskud
67,0
80,4
80,4
80,4
- kontanthjælp
-27,8
-33,4
-33,4
-33,4
- administration
3,0
1,5
1,5
1,5
Kommune
-77,2
-98,9
-98,9
-98,9
- administration
6,1
6,1
6,1
6,1
- vejledning og opkvalificering
-119,3
-143,2
-143,2
-143,2
- løntilskud
67,0
80,4
80,4
80,4
- kontanthjælp
-56,0
-67,2
-67,2
-67,2
- samtaler
25,0
25,0
25,0
25,0
I alt
-124,6
-158,0
-158,0
-158,0
     


3.8. Grundlæggende kompetencer til ufaglærte kontanthjælpsmodtagere

Ufaglærte kontanthjælpsmodtagere over 30 år får ret til realkompetencevurdering, og det skal vurderes, om der er behov for læse-, skrive- eller regnekurser.

Forslaget skønnes samlet set at indebære offentlige merudgifter på 16,4 mio. kr. i 2014 og 13,1 mio. kr. fra 2015 og frem. Heraf skønnes merudgiften til staten at udgøre 7,0 mio. kr. i 2014 og 5,6 mio. kr. fra 2015 og frem, mens merudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 9,4 mio. kr. i 2014 og 7,5 mio. kr. fra 2015 og frem. Kommunernes udgifter til vejledning og opkvalificering er omfattet af budgetgarantien.

     
Tabel 11. Økonomiske konsekvenser af forslag om grundlæggende kompetencer til ufaglærte kontanthjælpsmodtagere
     
Mio. kr., 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Stat
    
- vejledning og opkvalificering
7,0
5,6
5,6
4,5
Kommune
    
- vejledning og opkvalificering
9,4
7,5
7,5
6,0
I alt
16,4
13,1
13,1
10,6
     


3.9. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have helhedsorienteret hjælp

Indsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fremrykkes til efter 6 måneder på kontanthjælp. For at understøtte en øget brug af virksomhedsrettede tilbud til gruppen sker der en reduktion af driftsloftet over aktiveringsudgifter (vejledning og opkvalificering), jf. afsnit 3.9b. Der indføres tillige en ret til koordinerende sagsbehandler, og der udvikles et progressionsmål.

Det foreslås derudover, at der etableres følgende tre forsøg, som vil blive udmøntet i bekendtgørelse: Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for de mest udsatte; integrationspålæg til aktivitetsparate indvandrere over 30 år; og helhedsindsats for udsatte familier. Der henvises til punkt 3.10.i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love, vedr. forsøget med arbejdsmarkedserfaring for de mest udsatte. Forslaget skønnes samlet set at indebære offentlige merudgifter på 94,2 mio. kr. i 2014, hvoraf 116,7 vedrører ovennævnte forsøg, og mindreudgifter på 31,9 mio. kr. i 2015 og 37,4 mio. kr. fra 2016 og frem. Heraf skønnes staten at have merudgifter på 112,5 mio. kr. i 2014 og mindreudgifter på 10,0 mio. kr. i 2015 og 15,5 mio. kr. fra 2016 og frem. Mindreudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 18,3 mio. kr. i 2014 og 21,9 mio. kr. fra 2015 og frem.

Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre statslige mindreudgifter på 16,5 mio. kr. til driftsudgifter til aktivering (vejledning og opkvalificering) og merudgifter til løntilskud på 1,4 mio. kr. og heraf følgende mindreudgifter til kontanthjælp på 0,7 mio. kr. og 0,3 mio. kr. i merudgifter til administration. De kommunale mindreudgifter til driftsudgifter til aktivering skønnes fuldt indfaset at udgøre 22,0 mio. kr., merudgifter til løntilskud udgør 1,4 mio. kr. og heraf følgende mindreudgifter til kontanthjælp udgør 1,3 mio. kr. Kommunernes udgifter til vejledning og opkvalificering, løntilskud og kontanthjælp er omfattet af budgetgarantien.

     
Tabel 12. Økonomiske konsekvenser af forslag om at aktivitetsparate skal have en helhedsorienteret hjælp
     
Mio. kr., 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Stat
112,5
-10,0
-15,5
-15,5
- vejledning og opkvalificering
-13,8
-16,5
-16,5
-16,5
- løntilskud
1,1
1,4
1,4
1,4
- kontanthjælp
-0,5
-0,7
-0,7
-0,7
- administration
4,0
0,8
0,3
0,3
- progressionsmål
5,0
5,0
0,0
0,0
- Forsøg
116,7
0,0
0,0
0,0
Kommune
-18,3
-21,9
-21,9
-21,9
- vejledning og opkvalificering
-18,3
-22,0
-22,0
-22,0
- løntilskud
1,1
1,4
1,4
1,4
- kontanthjælp
-1,1
-1,3
-1,3
-1,3
I alt
94,2
-31,9
-37,4
-37,4
     


3.10 Samlede konsekvenser for kommunernes driftsudgifter til aktivering

Den samlede virkning af kontanthjælpsreformen på de offentlige driftsudgifter til aktivering, jf. afsnit 3.2.-3.4, 3.4.1, 3.7-3.9. og 3.13, er forventede besparelser på henholdsvis 3,0 mio. kr., 118,9 mio. kr., 174,9 mio. kr. og 205,5 mio. kr. i hvert af årene 2014-17. Heri indgår, at der som et element i finansieringen af initiativ 3.7. og 3.9. er foretaget en reduktion af det kommunale driftsloft over aktiveringsudgifterne svarende til en mindreudgift på 60,0 mio. kr. årligt.

Det er ved budgetteringen af finansloven for 2013 forudsat, at de samlede offentlige driftsudgifter til aktiveringsindsatsen i 2014 vil udgøre 4.840,7 mio. kr. (2014-pl). De forventede nettovirkninger af kontanthjælpsreformen svarer til ændringer i udgiftsniveauet på -0,1 pct. i 2014, -2,3 pct. i 2015, -3,4 pct. i 2016 og -4,0 pct. i 2017, hvilket set i forhold til det hidtil gældende driftsloft for 2017 på 14.546 kr. (2014-pl) svarer til justeringer på henholdsvis -8, -333, -490 og -576 kr. i hvert af årene 2014-2017. Idet der tages hensyn til, at der som led i udmøntningen af aftalen om finansloven for 2013 blev foretaget en midlertidig reduktion af driftsloftet over aktiveringsudgifterne 2013-2016, vil forslaget indebære, at det fælles driftsloft over kommunernes driftsudgifter til aktivering vil udgøre henholdsvis 13.927 kr. i 2014, 13.675 kr. i 2015, 13.954 kr. i 2016 og 13.970 kr. i 2017. Den del af kommunernes driftsudgifter til aktivering (vejledning og opkvalificering), der er omfattet af reglerne om statslig refusion, er omfattet af budgetgarantien.

3.11. Nye regler for mentorstøtte

For at sikre at mentorstøtte gives til de mest udsatte, ændres reglerne for mentorstøtte. Kommunerne skal tilbyde unge og voksne aktivitetsparate mentorstøtte, hvis kommunen vurderer, at det ikke er muligt at tilbyde anden indsats. Endvidere foreslås det, at personer, der har været indlagt på grund af psykiske lidelser, skal tilbydes en mentor i forbindelse med udskrivelsen.

Reglerne for mentorstøtte ændres således, at der alene ydes refusion til mentorstøtte til målgrupper, der fremgår af reglerne. Den samlede bevilling til mentorer på finansloven vil blive udmeldt til kommunerne som en øvre refusionsramme for hvor store udgifter, kommunerne kan hjemtage refusion for. Refusionssatsen er 50 pct. inden for denne ramme. Hvad angår mentorstøtte til personer i ressourceforløb vil der dog fortsat være 50 pct. refusion uden en øvre ramme.

Forslaget skønnes samlet set at indebære offentlige merudgifter på 283,5 mio. kr. i 2014 og 153,6 mio. kr. i fra 2015 og frem. Heraf skønnes merudgiften til staten at udgøre 141,7 mio. kr. i 2014 og 76,9 mio. kr. fra 2015 og frem, mens merudgiften for kommunerne skønnes at udgøre 141,7 mio. kr. i 2014 og 76,7 mio. kr. fra 2015 og frem

Lovforslaget indebærer, at kommunernes udgifter til mentorordningen, bortset fra i forbindelse med ressourceforløb, ikke vil være omfattet af budgetgarantien.

     
Tabel 13. Økonomiske konsekvenser i forbindelse med forslag om nye regler for mentorstøtte
     
Mio. kr., 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Stat
    
- mentorordning
141,7
76,7
76,7
76,7
- administration
0,0
0,2
0,2
0,2
Kommune
    
- mentorordning
141,7
76,7
76,7
76,7
I alt
283,5
153,6
153,6
153,6
     


3.12. Nytteindsats som aktiveringstilbud

De økonomiske konsekvenser af at indføre nytteindsats som aktiveringstilbud indgår i afsnit 3.7 og 3.9.

3.13. Ret til virksomhedsrettede tilbud

Kontanthjælpsmodtagere får, hvis de selv finder pladsen, ret til virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud samt ansættelse som jobrotationsvikar i offentlige og private virksomheder. Forslaget skønnes ikke at medføre merudgifter for det offentlige.

3.14. Ændring af løntilskudsreglerne

Det foreslås, at der i offentligt løntilskud sker en harmonisering med ydelserne under de øvrige virksomhedsrettede tilbud. Det forslås tillige, at ansættelser med løntilskud i offentlige virksomheder maksimalt kan have en varighed på 6 måneder. Endelig foreslås det, at ledige ved udløb af dagpengeret eller i øvrigt ved overgang til anden ydelse eller selvforsørgelse kan medregne al forudgående ledighed ved opgørelsen af ret til deltagelse i bl.a. jobrotation og privat løntilskud.

Forslaget skønnes samlet set at indebære offentlige mindreudgifter på 112,7 mio. kr. i 2014, 139,1 mio. kr. i 2015, 135,1 mio. kr. i 2016 og 131,4 mio. kr. fra 2017 og frem. Heraf skønnes merudgiften til staten at udgøre 80,0 mio. kr. i 2014, 99,7 mio. kr. i 2015, 97,8 mio. kr. i 2016 og 95,8 mio. kr. fra 2017 og frem. Merudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 32,7 mio. kr. i 2014, 39,4 mio. kr. i 2015, 37,3 mio. kr. i 2016 og 35,6 mio. kr. fra 2017 og frem.

Kommunernes udgifter til kontanthjælp, løntilskud til kontanthjælpsmodtagere og til vejledning og opkvalificering er omfattet af budgetgarantien. Udgifterne til dagpenge og løntilskud til dagpengemodtagere er omfattet af det særlige beskæftigelsestilskud.

     
Tabel 14. Økonomiske konsekvenser i forbindelse med forslag om ændring af løntilskudsreglerne
     
Mio. kr., 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Stat
-80,0
-99,7
-97,8
-95,8
- kontanthjælp
13,4
17,4
17,4
17,4
- dagpenge
42,9
55,0
54,9
55,0
- løntilskud dagpenge
-72,5
-94,2
-94,2
-94,2
- løntilskud kontanthjælp
-70,1
-86,1
-84,1
-82,2
- drift
6,3
8,2
8,2
8,2
     
Kommune
-32,7
-39,4
-37,3
-35,6
- kontanthjælp
27,0
35,1
35,1
35,1
- dagpenge
74,5
94,9
95,0
94,8
- løntilskud dagpenge
-72,5
-94,2
-94,2
-94,2
- løntilskud kontanthjælp
-70,1
-86,1
-84,1
-82,2
- drift
8,4
10,9
10,9
10,9
I alt
-112,7
-139,1
-135,1
-131,4
     


3.15. Datagrundlag

Det foreslås, at kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere får ret til selv at booke samtaler. Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal registrere deres jobsøgning i en joblog på Jobnet. Jobcenteret skal løbende følge op på, om den enkelte søger job tilstrækkelige bredt, intensivt og realistisk gennem jobloggen.

Forslaget skønnes samlet set at indebære statslige merudgifter på 7,5 mio. kr. i perioden 2014-2015 og 6,5 mio. kr. fra 2016 og frem, herunder 2 mio. kr. årligt til support af ny funktionalitet på Jobnet.

     
Tabel 15. Økonomiske konsekvenser i forbindelse med forslag om joblog og ret til selv at booke samtaler
     
Mio. kr., 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Stat
    
- administration
7,5
7,5
6,5
6,5
I alt
7,5
7,5
6,5
6,5
     


3.16. Øvrige ændringer

3.16.1. Aktivitetsdusør til 15-17-årige (3-årig midlertidig ordning)

Forslaget indebærer, at kommunerne får mulighed for at give unge mellem 15 og 17 år, der deltager i tilbud om virksomhedspraktik eller særligt tilrettelagte projekter, en aktivitetsdusør som motivation til at deltage og fastholdes i aktive tilbud.

Forslaget skønnes samlet set at indebære kommunale merudgifter på 2,0 mio. kr. årligt i perioden 2014-2016.

     
Tabel 16. Økonomiske konsekvenser af aktivitetsdusør fordelt på stat og kommune - merudgift
     
Mio. kr., 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Kommuner
    
- aktivitetsdusør
2,5
2,5
2,5
0
I alt
2,5
2,5
2,5
0
     


3.16.2. Kontanthjælpsmodtagere i barselsperioden ydes vejledning om jobsøgning

Det foreslås, at der til kontanthjælpsmodtagere i barselsperioden ydes vejledning om jobsøgning.

Forslaget skønnes samlet set at indebære kommunale merudgifter på 2 mio. kr. årligt fra 2014.

     
Tabel 17. Økonomiske konsekvenser i forbindelse med forslag om vejledning om jobsøgning i barselsperioden.
     
Mio. kr., 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Kommuner
    
- samtaler
2,0
2,0
2,0
2,0
I alt
2,0
2,0
2,0
2,0
     


3.16.3. Frivillige mentorer

Forslaget indebærer, at der gennemføres et pilotprojekt, hvor frivillige seniorer er mentorer for en gruppe uddannelsesparate unge.

Forslaget skønnes samlet set at indebære statslige merudgifter på 1,0 mio. kr. årligt i perioden 2014-2016.

     
Tabel 18. Økonomiske konsekvenser af pilotprojekt med frivillige mentorer fordelt på stat og kommune
     
Mio. kr., 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Stat
1,0
1,0
1,0
0,0
I alt
1,0
1,0
1,0
0,0
     


De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med kommunerne.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne.

3.17 Samlede økonomiske konsekvenser af kontanthjælpsreformen

Den samlede kontanthjælpsreform inklusiv det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love. vurderes fuldt indfaset at betyde, at 4.400 fuldtidspersoner kommer i uddannelse, mens reformen samtidig vil have en beskæftigelseseffekt på 4.500 fuldtidspersoner. Den samlede kontanthjælpsreform vurderes at have positive struktureffekter på 0,5 mia. kr. i 2014, 1,1 mia. kr. i 2015, 1,0 mia. kr. i 2016, 1,1 mia. i 2017 og 1,2 mia.kr. fuldt indfaset.

      
Tabel 19. Samlede økonomiske konsekvenser som følge af kontanthjælpsreformen, direkte økonomi og efter skat tilbageløb og beskæftigelseseffekter
      
Mio. kr. 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Fuldt indfaset
Samlede direkte konsekvenser
-576,9
-1.315,0
-1.210.1
-1.179,0
-1.205,9
Efter skat, tilbageløb og beskæftigelseseffekter
-522,1
-1.116,8
-1.019,6
-1.123,6
-1.217,6
      
Anm: I de samlede konsekvenser af reformen indgår også udgifter til implementering og evaluering af reformen, kurser, forsøg med empowerment samt en reduktion af LBR-puljen. Disse elementer medfører samlet set merudgifter på 65,1 mio. kr. i 2014, 10,5 mio. kr. i 2015, -7,6 mio. kr. i 2016 og -31,7 mio. kr. i 2017 og frem.
      


4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indebærer, at arbejdsgiverne kompenseres for afledte merudgifter til skolepraktikydelse m.v., således at arbejdsgiverne ikke pålægges nye omkostninger som følge af kontanthjælpsreformen. Kompensationen indfases fra og med 2016, svarende til hhv. 22,4 mio. kr. i 2016 og 55,9 mio. kr. i 2017 (2014-pris- og lønniveau). Kompensationen foreslås indført ved en tilsvarende reduktion i arbejdsgivernes VEU-bidrag, jf. afsnit 2.16.2.2.3.

Med lovforslaget indføres nye regler, der kan medføre administrative lettelser for erhvervslivet. Blandt andet vil en digitalisering af arbejdsgivernes ansøgninger om virksomhedspraktikpladser, løntilskudspladser m.v. kunne lette ansøgningsprocesserne for de berørte virksomheder.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsløshedskassen for selvstændigt erhvervsdrivende (ASE) Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesrådet, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Frivilligrådet, Foreningen af direktører og forstandere ved AMU-centrene, FOA - Foreningen af Offentligt Ansatte, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Kommunernes revision, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Lederforeningen for VUC, Private Gymnasier og Studenterkurser, Produktionsskoleforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og Rådet for Socialt Udsatte.

Høringsfristen er fastsat til 5. juni 2013.

   
9. Sammenfattende skema
   
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
   
 
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Stat:
2014: -137,2 mio. kr.
2015: -202,0 mio. kr.
2016: -229,1 mio. kr.
2017: -239,1 mio. kr.
?
Kommuner:
2014: -213,5 mio. kr.
2015: -330,7 mio. kr.
2016: -353,7 mio. kr.
2017: -368,0 mio. kr.
Stat:
2014: 429,4 mio. kr.
2015: 441,0 mio. kr.
2016: 628,1 mio. kr.
2017: 720,0 mio. kr.
?
Kommuner:
2014: 270,6 mio. kr.
2015: 159,1 mio. kr.
2016: 152,2 mio. kr.
2017: 145,6 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Stat:
Ingen
?
Kommuner:
Ingen
Stat:
2014: 39,8 mio. kr.
2015: 17,6 mio. kr.
2016: 13,5 mio. kr.
2017: 13,5 mio. kr.
?
Kommuner:
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Med lovforslaget indføres nye regler, der kan medføre administrative lettelser for erhvervslivet. Blandt andet vil en digitalisering af arbejdsgivernes ansøgninger om virksomhedspraktikpladser, løntilskudspladser m.v. kunne lette ansøgningsprocesserne for de berørte virksomheder.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
  


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende regler varetages kommunalbestyrelsens opgaver efter denne lov i jobcentre, jf. kapitel 3 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Det følger af lovforslagets § 2, nr. 7-10, at kommunalbestyrelsens opgaver, som vedrører indsatsen for unge under 30 år, uanset hvilken ydelse de modtager, også kan varetages af en særskilt enhed i kommunen, hvis der er tale om en indsats over for uddannelseshjælpsmodtagere.

Det foreslås, at begrebet jobcenter i denne lov også dækker en eventuel særskilt enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. Dvs. at denne indsats kan foregå i en anden del af kommunen end i jobcenteret.

Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 7-10.

Til nr. 2

I den gældende § 2 fremgår de forskellige målgrupper for beskæftigelsesindsatsen med udgangspunkt primært i den enkeltes forsørgelsesgrundlag som fx dagpenge og kontanthjælp. Efter gældende regler er kontanthjælpsmodtagere delt i to målgrupper, henholdsvis personer, der modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, såkaldt arbejdsmarkedsparate, og personer, der modtager kontanthjælp ikke alene på grund af ledighed, såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate. De to målgrupper omfatter ikke kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Det foreslås, at betegnelsen for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ændres til jobparate kontanthjælpsmodtagere. Med jobparate kontanthjælpsmodtagere forstås kontanthjælpsmodtagere, der vurderes parate til at kunne komme i arbejde.

Der vil administrativt blive fastsat nærmere regler om visitation med hjemmel i de gældende bemyndigelsesbestemmelser i lovens § 4 a.

Til nr. 3

Som nævnt i bemærkningerne til nr. 2 er personer, der modtager kontanthjælp efter de gældende regler, delt i henholdsvis arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. De to målgrupper omfatter ikke kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Det foreslås, at betegnelsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ændres til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere forstås kontanthjælpsmodtagere, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode.

Der vil administrativt blive fastsat nærmere regler om visitation med hjemmel i de gældende bemyndigelsesbestemmelser i lovens § 4 a.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 6

Som nævnt i bemærkningerne til nr. 2 er personer, der modtager kontanthjælp efter de gældende regler, delt i henholdsvis arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. De to målgrupper omfatter ikke kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Et af elementerne i kontanthjælpsreformen er, at kontanthjælpen for alle unge under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, afskaffes og erstattes af uddannelseshjælp.

Det foreslås, at der indsættes to nye målgrupper, som omfatter unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som fremover vil få uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love. Det drejer sig dels om personer, der modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er uddannelsesparate, dels om personer, der modtager uddannelseshjælp efter samme lov, og som er aktivitetsparate.

Personer, som vurderes umiddelbart at kunne påbegynde en uddannelse, vil fremover være i målgruppen »uddannelsesparate«. Der er tale om unge, der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse indenfor ca. et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. »Aktivitetsparate« unge vurderes derimod ikke at være uddannelsesparate, fordi de har faglige, sociale og/eller helbredsmæssige problemer. De har derfor behov for en indsats, der kan hjælpe dem til at blive uddannelsesparate på sigt.

Der er således tale om to nye målgrupper i beskæftigelsesindsatsen, som bl.a. kan få tilbud efter lovens kapitel 9 b-12. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.1.

Der vil administrativt blive fastsat nærmere regler om visitation med hjemmel i de gældende bemyndigelsesbestemmelser i lovens §§ 4 a og 21, stk. 2.

Til nr. 7

Efter gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren regler om opgørelse af en sammenhængende periode med kontanthjælp efter denne lov for kontanthjælpsmodtagere.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren også kan fastsætte regler om opgørelse af en sammenhængende periode med uddannelseshjælp og om sammenhængende periode med uddannelseshjælp og herefter kontanthjælp efter denne lov for personer under 30 år. Disse personer får efter gældende regler kontanthjælp og vil efter lovforslaget fremover blive omfattet af de to nye målgrupper, der modtager uddannelseshjælp, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at mentorstøtte efter lovforslagets § 1, nr. 52, bliver et nyt tilbud i loven.

Til nr. 9

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder om frister, underretninger og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen.

Andre aktører kan være private virksomheder, organisationer eller andre, som kommunen har overladt at udføre opgaver og træffe afgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 4 b i samme lov.

Beskæftigelsesministeren kan bl.a. fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse til at give jobcenteret de nødvendige oplysninger om personer, der er omfattet af lovens § 2, til brug for administrationen af den beskæftigelsesmæssige lovgivning m.v.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren også kan fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse til at give jobcenteret de nødvendige oplysninger om de personer under 30 år, der efter lovforslaget vil blive omfattet af de to nye målgrupper, der modtager uddannelseshjælp, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Der er endvidere tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.), hvor bestemmelsen ved en fejl ikke er blevet ændret til at omfatte ressourceforløbspersoner, der er omfattet af lovens § 2, nr. 11.

Til nr. 10

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om bistand til at finde arbejde og arbejdskraft, herunder at bl.a. arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kan pålægges at søge konkrete job.

Det foreslås, at denne bemyndigelse også skal omfatte uddannelseshjælpsmodtagere, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate. Unge, der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår, vil være i målgruppen »uddannelsesparate«. De, som slet ikke har barrierer i forhold til at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse, vil blive defineret som »åbenlyst uddannelsesparate«. Det kan fx være unge, der har bestået folkeskolens afgangsprøver eller en gymnasial uddannelse, og som ikke har problemer ud over, at de intet job har.

Til nr. 11

Efter den gældende § 10 a, stk. 1, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital kommunikation via Jobnet eller en anden landsdækkende portal mellem på den ene side bl.a. personer, der er omfattet af målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og på den anden side jobcenteret og andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen. Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation ved syge- og raskmeldinger og indkaldelser til samtaler og andre aktiviteter samt jobplaner, rehabiliteringsplaner og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af aftalen, at indsatsen for unge på vej mod uddannelse skal beskrives i uddannelsespålægget. Det fremgår endvidere, at alle skal have ret til at få et klart overblik over deres egen situation og de planer, der er lagt for og med borgeren.

Det foreslås, at § 10 a, stk. 1, udvides, så den eksisterende bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation om blandt andet jobplaner og rehabiliteringsplaner også kommer til at omfatte uddannelsespålæg. Det foreslås endvidere, at bestemmelsen udvides med uddannelseshjælpsmodtagere.

Det fremgår endvidere af aftalen, at jobparate kontanthjælpsmodtagere skal søge tilstrækkeligt bredt, intensivt og realistisk og dokumentere jobsøgning i en joblog på Jobnet.

Det foreslås derfor også, at bemyndigelsen for ministeren til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation også kommer til at omfatte uddannelsespålæg, jobsøgning og joblog.

Som en konsekvens af, at der som led i kontanthjælpsreformen foreslås indsat et nyt kapitel 9 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om tilbud om mentorstøtte, jf. lovforslagets § 1, nr. 52, foreslås endvidere, at henvisningen til de eksisterende tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udvides, så der også henvises til de nye mentortilbud i kapitel 9 b.

Til nr. 12

Det foreslås, at bestemmelserne om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, meddelelser og andre dokumenter, der udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af kommunen, jobcenteret eller Jobnet som afsender, samt at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, ophæves, og at helt tilsvarende regler i stedet indsættes i en ny § 10 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, nedenfor. Der er tale om en lovteknisk ændring.

På den måde vil de eksisterende bestemmelser også komme til at gælde for den digitale kommunikation med arbejdsgiverne, jf. de foreslåede ændringer til § 10 b.

Til nr. 13

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af digital kommunikation mellem kommunen, arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende om udbetaling af tilskud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 10 b, stk. 1.

Det fremgår af aftalen, at der skal oprettes en digital løsning (»fast-track-løsning«), så virksomhederne hurtigt og enkelt i en landsdækkende digital løsning kan ansøge om at få oprettet praktik- eller løntilskudspladser, og hvor jobcenteret inden for en klar tidsfrist digitalt godkender en ansøgning om en virksomhedsplads.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan den digitale ansøgning fra arbejdsgiverne om virksomhedspraktikpladser, løntilskudspladser og andre tilskudspladser m.v. skal foregå, herunder regler om pligt til at anvende et bestemt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse grupper af juridiske personer og virksomheder. For eksempel vil juridiske personer, der bor i et område uden internetdækning, kunne fritages for obligatorisk anvendelse.

I første omgang vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte regler om digitalisering af ansøgning om virksomhedspraktikpladser og løntilskudspladser. På sigt vil bemyndigelsen f.eks. også kunne anvendes til at fastsætte regler om digitalisering af ansøgning om voksenlærlingepladser og ansøgning om mentorstøtte.

Reglerne i kapitel 11 og 12 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats om det fælles datagrundlag til brug for forvaltningen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om aktiv socialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedsrettede lovgivning finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at kommunen kan sende digitale meddelelser til arbejdsgivere og udstede afgørelser og andre dokumenter uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Det foreslås endvidere, at sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bag formkrav, herunder personlig underskrift, også tilgodeses i forhold til denne type af dokumenter, når de sendes digitalt. Det vil sige, at de relevante teknologiske løsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese de hensyn, der ligger bag kravet herom.

Bestemmelserne svarer med ændringer i forhold til typen af digitale meddelelser til formuleringen i de hidtil gældende og tilsvarende borgerrettede bestemmelser i § 10 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 14

Det foreslås i stk. 1, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at afgørelser, meddelelser og andre dokumenter, der udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af kommunen, jobcentret eller Jobnet som afsender.

Bestemmelsen vil finde anvendelse både på dokumenter, som sendes som et papirbrev, ved digital fremsendelse eller som en ren digital meddelelse.

Bestemmelserne svarer til den hidtil gældende bestemmelse i § 10 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som samtidig hermed foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, ovenfor.

Bestemmelsen vil blive udmøntet i overensstemmelse med persondatalovens § 39.

Det foreslås i stk. 2, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem til adressaten, dvs. modtageren af meddelelsen. For meddelelser, som sendes til myndigheden, er myndigheden adressat for meddelelsen. For meddelelser, som myndigheden sender til virksomheden, er virksomheden adressat for meddelelsen. For meddelelser, som myndigheden sender til borgeren, er borgeren adressat for meddelelsen.

Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, dvs. fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

Bestemmelsen vil have betydning for beregning af, hvornår eventuelle tidsfrister begynder at løbe. I forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen, jf. forslaget til § 10 b, stk. 2, vil der blive fastsat rimelige frister.

Bestemmelserne svarer til den hidtil gældende bestemmelse i § 10 a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som samtidig hermed foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, ovenfor.

Til nr. 15

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 18, om, at den ledige skal dokumentere sin jobsøgning via joblog.

Til nr. 16

Efter gældende regler skal dagpengemodtagere mindst hver 7. dag bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende.

Det foreslås, at det præciseres, at dagpengemodtagere bekræfter, at de er arbejdssøgende ved mindst hvert 7. dag at tjekke deres jobforslag på Jobnet.

At tjekke sine jobforslag på Jobnet foregår ved, at personen på »Min Side« klikker på »Tjek dine jobforslag«, hvorefter it-systemet automatisk foretager et match mellem de jobønsker, personen har angivet i forbindelse med sin tilmelding som arbejdssøgende, de øvrige oplysninger i CV'et og de aktuelle jobannoncer på Jobnet, der matcher jobønskerne og CV'et. Den ledige præsenteres herefter for 10 jobannoncer, der bedst matcher jobønsker og CV. Personen kan herefter klikke videre ind på de enkelte jobannoncer og læse detaljerne i disse. Ved at tjekke sine jobforslag bekræfter personen herved, at pågældende er arbejdssøgende.

Til nr. 17

Efter gældende regler skal en person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen alene på grund af ledighed, ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker. Den ledige skal mindst hver 7. dag bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende.

Det foreslås, at uddannelseshjælpsmodtagere, som kommunen vurderer som åbenlyst uddannelsesparate, senest efter 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp skal tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret. Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal som hidtil tilmelde sig ved første henvendelse til kommunen om hjælp.

Desuden foreslås det, at den lediges ugentlige bekræftelse af sin jobsøgning på Jobnet ændres til, at den ledige ugentligt skal tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende.

Det indgik i aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen fra maj 2011, at den lediges ugentlige bekræftelse af aktiv jobsøgning skulle gøres mere jobrettet og målrettet jobåbninger, hvilket blev udmøntet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at den ledige skal tjekke sine jobforslag på Jobnet. Med præciseringen bringes formuleringen i overensstemmelse med funktionaliteten på Jobnet.

Der er således tale om en præcisering af gældende regler og den gældende funktionalitet i Jobnet. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 16.

Det foreslås endvidere, at jobcenteret skal sørge for, at personen tilmelder sig som arbejdssøgende på Jobnet. Det er således som udgangspunkt personen selv, der skal tilmelde sig. Enkelte ansøgere eller modtagere af kontanthjælp kan - på trods af at de er visiteret som jobparate - have vanskeligheder hermed. I disse tilfælde skal kommunen sørge for, at tilmeldingen alligevel foretages enten ved at give personen tilstrækkelig vejledning, således at personen selv bliver i stand til at foretage tilmeldingen, eller ved at foretage tilmeldingen i det fælles datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Til nr. 18

Efter gældende regler skal arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere være aktivt jobsøgende, men der er ikke krav til, hvordan de dokumenterer deres jobsøgning.

Det foreslås, at jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere løbende skal dokumentere deres jobsøgning i en joblog på »Min Side« på Jobnet.

»Min Side« på Jobnet er en samlet portal for de landsdækkende selvbetjeningsløsninger i beskæftigelsesindsatsen, som er fælles for alle jobcentre, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, § 60, stk. 6.

En joblog er en selvbetjeningsfacilitet, hvor den ledige kan registrere alle sine jobsøgningsaktiviteter m.v., f.eks. i form af hvilke ansøgninger der er sendt, uopfordrede henvendelser til arbejdsgivere, deltagelse i jobmesser m.v. I jobloggen registreres allerede foretagne aktiviteter, og den kan anvendes af den ledige til planlægning af kommende aktiviteter.

For så vidt angår pligten til jobsøgning henvises til § 1, nr. 25-28, i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love.

Hvad angår pligten til at anvende jobloggen på »Min Side« på Jobnet henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13 og 18, samt til pkt. 2.14.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Efter gældende regler har beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om tilmelding og afmelding som arbejdssøgende.

Det foreslås at udvide bemyndigelsen til også at omfatte jobsøgning og joblog m.v.

Ved tilmelding som arbejdssøgende forstås, at personen registreres som arbejdssøgende i det fælles datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Det er således denne registrering, der muliggør, at den arbejdssøgende kan udsøges med henblik på formidling af job. Når den ledige ikke længere søger eller skal formidles job, kan personen afmeldes som arbejdssøgende.

Det foreslås at udvide bemyndigelsen, således at beskæftigelsesministeren også kan fastsætte regler om jobsøgning og joblog m.v.

Den eksisterende bemyndigelse er allerede udmøntet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det fremgår, at tilmeldingen finder sted i jobcenteret i bopælskommunen, at tilmeldingen kan foretages digitalt på Jobnet, at den ledige modtager elektronisk kvittering for sin tilmelding m.v.

Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at præcisere, at jobsøgningen skal foregå bredt, intensivt og realistisk, samt hvordan registreringerne foretages i jobloggen. Endvidere vil bemyndigelse blive anvendt til at fastsætte regler om jobcentrets opfølgning på den enkeltes jobsøgning med udgangspunkt i jobloggen.

Til nr. 20

Efter gældende regler skal arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 11, stk. 2 og 3, give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde. De skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål.

Det foreslås, at alle kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, skal give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde. Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, skal efter forslaget angive mindst et beskæftigelsesmål.

Til nr. 21

Efter gældende regler skal arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding indlægge oplysninger i Jobnet. Personen skal løbende ajourføre oplysningerne i Jobnet. Jobcenteret kan beslutte, at oplysningerne skal være indlagt senest samtidig med, at jobsamtalen afholdes.

Det foreslås, at jobparate kontanthjælpsmodtagere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding skal indlægge de ovenfor nævnte oplysninger i Jobnet. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere skal efter forslaget senest 3 uger fra den første henvendelse til kommunen om hjælp indlægge disse oplysninger i Jobnet og skal løbende ajourføre oplysningerne. Der er ingen ændringer i forhold til dagpengemodtagere.

Til nr. 22

Efter gældende regler skal der for dagpenge- og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere afholdes en samtale med personen senest 3 uger efter tilmeldingen, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. Samtalen afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 21 f. Under samtalen skal det aftales, hvordan personens jobsøgning kan understøttes, og personen kan pålægges at søge relevante konkrete job. Samtalen afholdes af kommunen.

Det foreslås, at jobparate kontanthjælpsmodtagere ikke længere skal have en cv-samtale, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. Som en del af det individuelle kontaktforløb, herunder visitationssamtale, drøfter jobcenteret med disse personer deres tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde. Det er således ikke længere et krav om en såkaldt »cv-samtale« for kontanthjælpsmodtagere.

Til nr. 23

Der er tale om en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 22.

Til nr. 24

Efter gældende regler skal der for en kontanthjælpsmodtager tilrettelægges og gennemføres et individuelt og fleksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. Såfremt opnåelse af ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart er realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet.

Det foreslås, at for en person under 30 år, der efter gældende regler får kontanthjælp, og som efter lovforslaget vil blive omfattet af de to nye målgrupper, der modtager uddannelseshjælp, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, skal der tilrettelægges og gennemføres et individuelt og fleksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår. Såfremt opnåelse af en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse ikke umiddelbart er realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen understøttes i at blive parat til at påbegynde og gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 44, om uddannelsespålæg og bemærkninger hertil.

Til nr. 25

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 31 og 34.

Til nr. 26

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at mentorstøtte efter lovforslagets § 1, nr. 52, bliver et nyt tilbud i loven.

Til nr. 27

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der indsættes nye stykker i lovens § 18. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 34.

Til nr. 28

Efter gældende regler skal der for kontanthjælpsmodtagere under kontaktforløbet afholdes individuelle jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Samtalen afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog lovens § 17, stk. 2, § 18, stk. 2, og § 21 f. Under jobsamtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler.

Det foreslås i stk. 6, at der for personer under 30 år, som efter lovforslaget vil blive uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, under kontaktforløbet skal afholdes individuelle samtaler med henblik på at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til arbejdet med uddannelsespålægget, herunder følge op på, at den unge overholder de indgåede aftaler i forbindelse med de tre trin i uddannelsespålægget, og om de igangsatte indsatser understøtter det relevante trin i uddannelsespålægget. For uddannelsesparate er der ingen krav til samtalernes form.

Det foreslås endvidere i stk. 6, at der for en person under 30 år, der efter gældende regler får kontanthjælp, og som efter lovforslaget vil blive aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, under kontaktforløbet skal afholdes individuelle samtaler med henblik på at sikre, at der tages højde for personens udfordringer og behov, og at den uddannelsesrettede indsats løbende kan ændres og justeres for at understøtte personens fremdrift frem mod at blive uddannelsesparat. Herunder skal der følges op på, at den unge overholder de indgåede aftaler i forbindelse med de tre trin i uddannelsespålægget, og om de igangsatte indsatser understøtter det relevante trin i uddannelsespålægget. Samtalen afholdes ved personligt fremmøde, men kan også ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12.

For kontanthjælpsmodtagere, som er helt eller delvis sygemeldte, og som har behov for en særlig indsats for at sikre, at de får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, skal der efter gældende regler tilrettelægges en indsats og opfølgning herpå som led i det individuelle kontaktforløb.

For personer under 30 år, som efter lovforslaget vil blive omfattet af de to nye målgrupper, der modtager uddannelseshjælp, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og som er helt eller delvis sygemeldte og har behov for en fokuseret indsats for at sikre, at de har den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde fodfæste på uddannelsesvejen, foreslås det i stk. 7, at indsatsen og opfølgning tilrettelægges som led i det individuelle kontaktforløb. Det betyder, at denne gruppe skal følge samtalefrekvensen for uddannelseshjælpsmodtagere.

Til nr. 29

Efter gældende regler skal det som led i kontaktforløbet påses, at de oplysninger, som arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.

Som følge af at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere også skal give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, skal det for disse personer også påses, at de oplysninger, som er indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.

Til nr. 30

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af lovforslagets § 1, nr. 31.

Til nr. 31

Efter gældende regler skal den individuelle jobsamtale for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere afholdes, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitlerne 10-12. Samtalen kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12.

Det foreslås, at de individuelle jobsamtaler for jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal afholdes løbende tilpasset den enkeltes behov og mindst 4 gange inden for 12 kalendermåneder. Det betyder, at jobcenteret konkret skal vurdere den enkeltes behov for samtaler og indkalde den ledige til hyppigere samtaler, hvis det vurderes, at det ikke er tilstrækkeligt med 4 samtaler inden for 12 kalendermåneder.

Til nr. 32

Efter gældende regler skal den individuelle jobsamtale for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere afholdes, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitlerne 10-12. Samtalen kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12.

Som nævnt i bemærkningerne til nr. 31, foreslås det, at samtalerne for kontanthjælpsmodtagere skal afholdes løbende tilpasset den enkeltes behov og mindst 4 gange inden for 12 kalendermåneder. Det foreslås, at samtalerne kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, f.eks. pr. brev, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12.

Til nr. 33

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af lovforslagets § 1, nr. 31.

Til nr. 34

Efter gældende regler skal de individuelle jobsamtaler for en arbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager afholdes senest, hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitlerne 10-12. Samtalerne kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12.

Efter gældende regler skal de individuelle jobsamtaler for en ikke-arbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager afholdes senest, hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 10-12. Samtalen kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12.

Det foreslås, at for personer under 30 år, der efter gældende regler får kontanthjælp, og som efter lovforslaget vil blive uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, skal de individuelle samtaler afholdes i det omfang, det er nødvendigt for at sikre uddannelsesfokus og arbejdet med uddannelsespålægget, jf. lovforslagets § 1, nr. 44, om uddannelsespålæg. Der kan derfor være stor forskel på intensiteten i opfølgning afhængig af den enkeltes behov.

Det foreslås også, at for en person under 30 år, som efter lovforslaget vil blive aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, skal den individuelle samtale afholdes, senest hver gang personen i sammenhængende 2 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12.

Til nr. 35

Efter gældende regler skal de individuelle jobsamtaler for en ikke-arbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager afholdes senest, hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 10-12. Samtalen kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12.

Det foreslås, at individuelle samtaler for en aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager også kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12.

Til nr. 36

Efter gældende regler kan opfølgning foregå uden kontakt til sygemeldte ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Det foreslås, at opfølgning for en sygemeldt person under 30 år, som efter lovforslaget vil blive aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, også kan foregå uden kontakt, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Til nr. 37

Efter gældende regler kan ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere få hjælp fra forskellige kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Det betyder, at borgeren skal henvende sig mange forskellige steder og have kontakt med en række forskellige sagsbehandlere, og at indsatsen ikke nødvendigvis hænger sammen.

Det foreslås at sikre aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere en helhedsorienteret indsats, som skal koordineres på tværs af kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Det foreslås derfor også, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere umiddelbart, når de vurderes som aktivitetsparate, får ret til en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler er ansvarlig for at varetage sagsbehandlingen i samarbejde med personen, herunder løbende at følge op på indsatsen og løbende at koordinere indsatsen i den enkelte sag samt bistå personen med at realisere sit uddannelses- eller beskæftigelsesmål. Forslaget skal sikre, at personen oplever kontinuitet og sammenhæng i indsatsen.

Det foreslås endvidere, at kommunen kan vælge at udpege en koordinerende sagsbehandler fra en anden kommunal enhed end jobcentret. Dette kan f.eks. være relevant, hvis hovedvægten af borgerens problemer skal løses af en anden forvaltning. Forslaget indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan være koordinerende sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, som vedrører faktisk forvaltningsudøvelse. Der kan f.eks. være tale om at foretage opfølgning og understøtte, at personen når målet. En sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan ikke træffe afgørelse efter beskæftigelseslovgivningen.

Der kan undervejs opstå behov for, at der udpeges en ny gennemgående og koordinerende sagsbehandler. Det kan f.eks. ske, hvis personen i den første periode har haft en sagsbehandler fra socialforvaltningen, fordi hovedvægten i indsatsen var af social karakter. Her kan det være hensigtsmæssigt at udpege en ny gennemgående og koordinerende sagsbehandler, når hovedvægten i indsatsen overgår til at være beskæftigelsesrettet. Personen inddrages, inden der udpeges en ny koordinerende sagsbehandler.

Til nr. 38

Den foreslåede ændring indebærer alene en konsekvensændring af, at jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere skal have flere samtaler i forbindelse med visitation.

Til nr. 39

Efter gældende regler skal den første jobsamtale for en kontanthjælpsmodtager afholdes, senest når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenhængende 1 måned fra første henvendelse om hjælp til kommunen, hvis personen er under 30 år, eller 3 måneder fra første henvendelse om hjælp til kommunen, hvis personen er fyldt 30 år. Derefter skal en kontanthjælpsmodtager have en jobsamtale, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitlerne 10-12

Det foreslås, at den første jobsamtale for jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal afholdes seneste en uge fra første henvendelse om hjælp til kommunen. Den første samtale er en visitationssamtale, hvor kommunen sammen med kontanthjælpsmodtageren igangsætter en plan for den enkeltes vej mod job med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og behov.

Kommunen skal ved samtalen også vurdere, hvorvidt personen er jobparat elle aktivitetsparat. Der vil administrativt blive fastsat nærmere regler om visitation med hjemmel i de gældende bemyndigelsesbestemmelser i lovens §§ 4 a og 21, stk. 2.

Til nr. 40

Efter gældende regler skal den første jobsamtale for en kontanthjælpsmodtager afholdes, senest når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenhængende 1 måned fra første henvendelse om hjælp til kommunen, hvis personen er under 30 år, eller 3 måneder fra første henvendelse om hjælp til kommunen, hvis personen er fyldt 30 år. Derefter skal en kontanthjælpsmodtager have en jobsamtale, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitlerne 10-12

Det foreslås, at der efter afholdelse af den første jobsamtale for jobparate kontanthjælpsmodtagere skal afholdes mindst 2 jobsamtaler yderligere inden for de første 3 kalendermåneder fra første henvendelse om hjælp til kommunen. Samtalerne skal understøtte den jobparates egen aktive jobsøgning. Kommunen skal under samtalerne med udgangspunkt i den jobparates joblog m.v. følge op på, om den enkelte søger job tilstrækkeligt bredt, intensivt og realistisk. Er det ikke tilfældet, skal kommunen stille krav til den enkelte om jobsøgningen, herunder pålægge personen at søge konkrete job eller formidle personen til konkrete ledige job.

Til nr. 41

Forslaget til § 20 a

Efter gældende regler skal første jobsamtale for en kontanthjælpsmodtager under 30 år afholdes, senest når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenhængende 1 måned fra første henvendelse om hjælp til kommunen.

Det foreslås, at for en person under 30 år, der efter gældende regler får kontanthjælp, og som efter lovforslaget vil blive omfattet af de to nye målgrupper, der modtager uddannelseshjælp, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, skal første samtale afholdes, senest når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenhængende 1 uge fra første henvendelse om hjælp til kommunen.

Den første samtale er en visitationssamtale, hvor kommunen med udgangspunkt i den unges ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse skal tale med den unge om, hvilken vej vedkommende skal gå. Forud for visitationen skal den unge have forberedt sig ved at overveje uddannelsesønsker, - mål og muligheder. Samtalen skal resultere i, at den enkelte unge visiteres til det videre forløb, som fører hen imod ordinær uddannelse.

Der vil administrativt blive fastsat nærmere regler om visitation med hjemmel i de gældende bemyndigelsesbestemmelser i lovens §§ 4 a og 21, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at efter afholdelse af den første samtale, skal der med personer, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, gennemføres en grundigere visitation, der understøttes af mindst 2 samtaler yderligere inden for de første 3 kalendermåneder fra første henvendelse om hjælp til kommunen. I helt særlige tilfælde, hvor jobcenteret ved første samtale vurderer, at en person er omfattet af § 2, nr. 13, og har særlige komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer, skal disse samtaler ikke afholdes. Denne mulighed er begrænset til situationer, hvor der ikke er den mindste tvivl om, at den unge er aktivitetsparat, og der er derfor ikke brug for en grundigere visitation.

Samtalerne suppleres med iværksættelse af en aktiv indsats samt læse-, skrive- og regnetest og -undervisning og tilrettelægges, så de bedst muligt følger op på og understøtter den igangsatte indsats. Formålet er grundigt at afdække ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse for at kunne iværksætte den rette indsats, således at den unge støttes og hjælpes til at overkomme barrierer på uddannelsesvejen. Efter 3 kalendermåneder skal den unge således endeligt visiteres som hhv. uddannelses- eller aktivitetsparat.

Forslaget til § 20 b

Efter gældende regler er der efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke en særlig vejledningssamtale for kontanthjælpsmodtagere, som er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 4, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, og dermed er på barselsorlov efter regler i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven).

Det foreslås, at jobcenteret inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning skal tilbyde kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, som er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 4, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, mindst en vejledningssamtale.

Formålet med samtalen for uddannelseshjælpsmodtagere er at sikre, at de har fokus på uddannelse mod barselsperiodens slutning og dermed understøtte fodfæstet på uddannelsesvejen tidligere.

Formålet med samtalen for kontanthjælpsmodtagere er at sikre, at de har fokus på at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det foreslås, at samtalerne som udgangspunkt skal ske ved personligt fremmøde. Samtalen kan dog ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen anmoder om det.

Til nr. 42

Efter gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren regler om opgørelse af tidsperioderne i forbindelse med jobsamtaler.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren også kan fastsætte regler om opgørelse af tidsperioder med offentlige forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbud for personer under 30 år, der efter gældende regler får kontanthjælp, og som efter lovforslaget vil få uddannelseshjælp, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 43 og 44

Efter gældende regler skal jobcenteret som led i det individuelle kontaktforløb vurdere, om en dagpengemodtager eller kontanthjælpsmodtager under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.

Vurderer jobcenteret, at personen kan gennemføre en uddannelse, skal jobcenteret inden for en nærmere fastsat frist pålægge personen at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som den pågældende kan ansøge om optagelse på. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.

Jobcenteret skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge den pågældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser. Hvis personen optages på en uddannelse, er den pågældende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.

Vurderer jobcenteret, at der er risiko for, at den unge, som påbegynder en uddannelse, kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skal jobcenteret underrette uddannelsesinstitutionen om, at den unge er pålagt at påbegynde en uddannelse. Underretning kan ske uden samtykke fra den unge.

Det foreslåede stk. 1 og 2 svarer for så vidt angår dagpengemodtagere til de gældende regler for gruppen.

Det foreslås i stk. 3, at jobcenteret ved første samtale, jf. lovens § 20 a, skal pålægge en person under 30 år, som efter lovforslaget vil få uddannelseshjælp, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, inden for en nærmere fastsat frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde og gennemføre på almindelige vilkår. Fristen fastlægges under hensyn til den enkeltes ressourcer og behov for supplerende støtte. For nogle uddannelsesparate vil fristen være kort eller unødvendig, fordi uddannelsesvalget allerede er kendt. For andre unge med betydelige udfordringer kan fristen være lang.

Det foreslås også i stk. 3, at jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12 for at hjælpe personen i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign. , f.eks. i form af praktikløn eller skoleydelse.

Det foreslås i stk. 4 og 5, at jobcenteret ud fra en vurdering af personens forudsætninger skal pålægge den pågældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, samt at den pågældende er forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen, hvis personen optages på en uddannelse.

For en person under 30 år, som efter lovforslaget vil få uddannelseshjælp, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det i stk. 6, at testresultater fra vejledende læsetest for voksne (VLV), prøveresultater i forbindelse med de enkelte trin i forberedende voksenundervisning samt de aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12, der iværksættes for, at personen når sit uddannelsesmål, skal fremgå af uddannelsespålægget efter stk. 3-5.

Det foreslås i stk. 7, at jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at personen er pålagt at begynde og gennemføre en uddannelse, herunder de aktiviteter og indsatser, pågældende har fået af jobcenteret, eventuelle test- og prøveresultater, og om jobcenteret vurderer, at der er risiko for, at pågældende kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Dette svarer bortset fra underretning om test- og prøveresultater til de hidtil gældende regler i § 21 b, stk. 5. Det foreslås også, at uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når personen optages på uddannelsen, samt hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er risiko for frafald. Det foreslås, at også denne underretning kan ske uden samtykke fra personen således, at kommunen kan iværksætte mentorstøtte, hvis der er behov for dette. Underretningerne mellem jobcenter og uddannelsesinstitutioner skal ske digitalt for at minimere administrationen, jf. stk. 9.

Det foreslås i stk. 8, at jobcenteret skal fortsætte indsatsen helt frem til uddannelsesstart for personer, der via uddannelsespålæg skal påbegynde en uddannelse inden for en måned efter uddannelseshjælpens ophør. Dermed vil den unge opleve overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse som et ubrudt forløb.

Det foreslås endvidere i stk. 9, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsespålægget, herunder om digitalisering, udformning og procedurer for udarbejdelse af pålægget.

Med denne bemyndigelse vil der bl.a. blive fastsat regler om, at jobcenteret inden for en uge skal sikre sig, at personen er startet på uddannelsesinstitutionen og derefter er godt på vej til at tage uddannelsen. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at underretningerne mellem jobcenter og uddannelsesinstitution skal foregå digitalt, også selvom den digitale understøtning først er i drift på et senere tidspunkt. Reglerne herfor og den digitale løsning forventes udarbejdet i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning. Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan underretningerne mellem jobcenter og uddannelsesinstitution skal foregå frem til den digitale understøtning er i drift.

Til nr. 45

De tilbud, som jobcenteret efter gældende regler kan give lovens målgrupper, er vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Tilbuddene gives enten i henhold til en jobplan eller en rehabiliteringsplan, og skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Det fremgår af aftalen om kontanthjælpsreformen, at tilbud for unge uden uddannelse skal være målrettet mod, at den unge skal i uddannelse og ikke i job, og at den unge derfor skal have et uddannelsespålæg i stedet for en jobplan. Det fremgår tillige, at mentorstøtte skal være et element i tilbudsviften for unge uden uddannelse og for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 52, om mentorstøtte og § 1, nr. 44, om uddannelsespålæg.

Det foreslås derfor, at det indsættes i § 22, at tilbudsviften udvides med det nye redskab mentorstøtte, jf. kapitel 9 b.

Til nr. 46

Efter gældende regler kan tilbud gives i henhold til en jobplan eller en rehabiliteringsplan, jf. kapitel 9.

Det foreslås, at tilbud også kan gives i henhold til et uddannelsespålæg efter lovens § 21 b. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 47

Efter gældende regler skal tilbud så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder med behov for arbejdskraft og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Det foreslås, at tilbud for uddannelseshjælpsmodtagere gives med henblik på, at personen påbegynder og gennemfører en egnet studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår inden for så kort tid som muligt.

Til nr. 48

Efter gældende regler kan tilbud til kontanthjælpsmodtagere gives så længe, personen er berettiget til kontanthjælp.

Det foreslås, at tilbud til personer, der modtager uddannelseshjælp, skal kunne gives så længe, personen er berettiget til uddannelseshjælp.

Til nr. 49

Efter gældende regler i § 13 c i lov om aktiv socialpolitik kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at kravet om, at man skal udnytte sine arbejdsmuligheder, kan fraviges under deltagelse i tilbud. Dette er udmøntet i § 33 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter rådighedsforpligtelsen for tilbud kan fraviges, hvis tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå fast beskæftigelse.

Det foreslås, at uddannelseshjælpsmodtagere også omfattes af denne bemyndigelsesbestemmelse i § 13 c i lov om aktiv socialpolitik, så beskæftigelsesministeren også kan fastsætte regler, hvorefter rådighedsforpligtelsen for tilbud kan fraviges, hvis tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå ordinær uddannelse.

Til nr. 50

Efter de gældende regler kan deltagelse i tilbud i udlandet for bl.a. kontanthjælpsmodtagere ske i henhold til § 5 i lov om aktiv socialpolitik. Efter denne bestemmelse kan kommunen i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet.

Det foreslås, at det indsættes, at deltagelse i tilbud i udlandet for modtagere af uddannelseshjælp vil kunne ske i henhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 51

Efter gældende regler skal der for kontanthjælpsmodtagere udarbejdes en jobplan forud for afgivelse af tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og offentligt løntilskud, dog ikke hvis tilbuddet varer op til 4 uger eller er blevet fastsat under en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Som konsekvens af, at mentorstøtte efter lovforslagets § 1, nr. 52, bliver et nyt tilbud i loven, foreslås en konsekvensændring i lovens § 29, stk. 1 og 3, hvor tilbud om mentorstøtte indsættes. Der skal således forud for afgivelse af tilbud om mentorstøtte udarbejdes jobplan på samme måde som ved afgivelse af andre tilbud.

Til nr. 52

Forslaget til § 31 b

Efter gældende regler kan der ydes støtte til en mentorfunktion med henblik på at fremme, at en person kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, fleksjob eller ordinær ansættelse. Personer under 30 år, der er omfattet af en indsats efter loven, kan få støtte til en mentorfunktion, hvis de begynder på en ordinær uddannelse på almindelige vilkår.

Det foreslås, at al mentorstøtte fremover kan gives som et tilbud efter loven til personer, som har behov for mentorstøtte for at opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse.

Som noget nyt kan unge, der ikke tidligere har været i kontakt med jobcenteret, få tilbud om mentorstøtte ved overgangen til ordinær uddannelse, så flere kan få en god start på en uddannelse, og risikoen for at falde fra uddannelsen kan mindskes.

Endvidere foreslås det, at personer, der er omfattet af målgrupperne i lovens § 2, og som er indlagt på grund af psykiske lidelser, får ret til en udskrivningskoordinator, som er en mentor med særlige kompetencer i forhold til målgruppen, i forbindelse med deres udskrivelse. Sundhedsvæsenet skal hurtigst muligt efter, at tidspunktet for udskrivning bliver kendt, meddele kommunen, at en person udskrives, samt oplyse tidspunktet herfor. Det er herefter kommunens pligt at sørge for, at der knyttes en mentor til personen.

Mentoren skal i forbindelse med udskrivning fra psykiatrisk indlæggelse hjælpe personen med at koordinere og genetablere et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde. Mentoren skal således hjælpe personen med at finde en stabil bolig og stabilt forsørgelsesgrundlag samt at deltage i meningsfulde aktiviteter i hverdagen og understøtte personens vej mod uddannelse eller job. Dette skal ske igennem en tidlig afklaring af personens ønsker, ressourcer og muligheder samt ved inddragelse af kommunen og efter behov sundhedsvæsenet. Forløbet indledes med et møde mellem den indlagte eller indsatte person, mentoren og kommunen m.v. For indlagte personer kan det være relevant også at inddrage hospitalet eller egen læge. Mentoren kan tilbydes op til 3 måneder forud for udskrivelsen, og indtil personen har opnået en stabil og struktureret hverdag. Personen har ret til mentorstøtte til mindst 6 måneder i alt. Kommunen kan altid forlænge mentorstøtten efter de almindelige regler efter stk. 1.

En anden persongruppe, som kommunen skal have fokus på i forhold til overgangen til en normal hverdag, er indsatte i afsoningsinstitutioner, der står over for en løsladelse. I regi af Kriminalforsorgen findes allerede en eksisterende men­tor­ordning, som primært omfatter klienter i tilsyn mellem 15-25 år, men også de tungest belastede personer over 25 år, som har et udtalt støttebehov og i et vist omfang indsatte, der er på vej til at blive løsladt. Kriminalforsorgens mentorordning indebærer et tilbud om støtte og vejledning til at strukturere hverdagen, herunder kommunikationshjælp, personlig og praktisk hjælp.

Det kan være personlig hjælp til at komme ud af misbrugsproblemer, oparbejde socialt netværk, bevidstgørelse i forhold til kriminalitet, ansvarliggørelse i forhold til eget liv og lignende. Der kan også være tale om praktisk hjælp til valg af uddannelse eller arbejde, fastholde eller få opbygget fritidsinteresser, hjælp til kontakten til offentlige myndigheder, herunder bistand til at få orden i økonomiske forhold, så personen har noget at leve af.

Kriminalforsorgen skal i forbindelse med løsladelsen også hjælpe med den relevante kontakt til kommunen, således at personens forsørgelse så vidt muligt er afklaret ved løsladelsen. Dette sker i det samarbejde, der allerede er mellem kommunerne og Kriminalforsorgen i »Projekt god løsladelse«, udmøntet i samarbejdsaftaler, der udarbejdes mellem kommunerne og Kriminalforsorgen. I den forbindelse bemærkes, at det med aftale om Kriminalforsorgens økonomi 2013-2016 er aftalt, at der udpeges ansvarlige for udslusningskoordination i kommunerne med henblik på at modvirke, at løsladte står på gaden uden bolig eller forsørgelsesmulighed og uden mulighed for at kontakte offentlige myndigheder. Der er afsat i alt 10,4 mio. kr. i 2013-2016 til disse formål.

Kommunen skal samarbejde med Kriminalforsorgen om indsatsen over for målgruppen, således at overgangen kommer til at fungere så smidigt som muligt. Afsoningsinstitutionen skal derfor hurtigst muligt efter, at tidspunktet for løsladelse bliver kendt, meddele kommunen, at en person løslades, samt oplyse tidspunktet herfor. Kommunen skal f.eks. særligt vurdere behovet for en mentor efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der kan tage over, når Kriminalforsorgens indsats stopper.

Særligt i forhold til indsatte med kortere frihedsberøvelsesperioder bør kommunen være opmærksom på, at det af resocialiseringshensyn vil være hensigtsmæssigt, at personens sag ikke lukkes, når den pågældende indsættes til afsoning. Den omstændighed, at sager lukkes automatisk, har ofte været fremført som et problem i relation til hurtig afklaring af personens sociale og økonomiske forhold i umiddelbar forlængelse af personens løsladelse.

Det bemærkes i øvrigt, at der også efter serviceloven kan gives en støtte-kontaktperson til personer, der har været indlagt på grund af psykiske lidelser, samt personer, som er indsat i fængsel, i forbindelse med udskrivelsen eller løsladelsen. Det er således også vigtigt, at kommunen koordinerer indsatsen over for de nævnte målgrupper i forhold til kommunens egne forvaltningsområder.

Efter forslaget får aktivitetsparate uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere en egentlig ret og pligt til mentorstøtte, hvis kommunen konkret vurderer, at det på grund af personens situation aktuelt ikke er muligt at tilbyde andre tilbud efter loven. Der henvises til forslaget til § 1, nr. 98 og 104, samt bemærkningerne hertil.

Forslaget til § 31 c

Som konsekvens af at mentorstøtte fremover skal gives som et tilbud efter afsnit IV, er de gældende bestemmelser i § 78, stk. 3, flyttet til kapitel 9 b som forslag til § 31 c. Bestemmelsen er indsat med lov nr. 1377 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Midlertidig forhøjelse af jobrotationsydelsen til private arbejdsgivere, individuel aftale om mentorstøtte og midlertidig sænkelse af driftsloftet over de kommunale aktiveringsudgifter). I bemærkningerne hertil fremgår, at det i nogle kommuner har vist sig, at der er personer, for hvem det står uklart, at de har fået bevilget mentorstøtte, fx hvis kommunens medarbejdere er tilknyttet kommunale projekter som mentorer. For at sikre, at de personer, der har fået bevilget mentorstøtte, er klar over, at de har fået tilknyttet en mentor, og hvad formålet med mentorstøtten er, indføres der krav om indgåelse af en skriftlig aftale om mentorstøtte mellem personen og jobcenteret. Dette vil være med til at skabe det fornødne ejerskab til mentorstøtten for personen. Den skriftlige aftale om mentorstøtte skal som minimum indeholde oplysning om formålet med mentorstøtten, mentorens navn, hvilke opgaver mentoren skal bistå med, varigheden og timetallet af mentorstøtten samt klagevejledning. Aftalen kan højst indgås for 6 måneder med mulighed for forlængelse. Aftalen om mentorstøtte knytter sig til kommunens afgørelse om bevilling af mentorstøtte. Denne afgørelse skal efter de forvaltningsretlige regler indeholde en klagevejledning og kan påklages til Beskæftigelsesankenævnet, jf. gældende lovs § 128.

Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Forslaget til § 31 d

Som konsekvens af at mentorstøtte fremover skal gives som et tilbud efter afsnit IV, er de gældende bestemmelser i § 79, flyttet til kapitel 9 b som forslag til § 31 d. Bestemmelsen er senest ændret ved lov nr. 480 af 12. juni 2009 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.). Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, at indsatsen i en mentorfunktion, der varetages af en virksomhed eller uddannelsesinstitution, skal ligge ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen.

Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Forslaget til § 31 e

Som konsekvens af at mentorstøtte fremover skal gives som et tilbud efter afsnit IV, er de gældende bestemmelser i § 80 flyttet til kapitel 9 b som forslag til § 31 e. Der er ikke sket indholdsmæssige ændringer af bestemmelserne Bestemmelsen er senest ændret ved lov nr. 480 af 12. juni 2009 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.). Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, at virksomheder uanset størrelse med bestemmelsen frit kan vælge, om mentorfunktionen skal varetages af en medarbejder i virksomheden eller af en ekstern konsulent. Bestemmelsen om dækning af lønomkostninger, honorar til en ekstern konsulent og tilskud til uddannelse svarer til de hidtidige regler. Timetallet for en mentorfunktion, der bevilges til en virksomhed eller en uddannelsesinstitution, fastsættes ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos de personer, der har brug for mentor. Hvor en virksomhed eller en uddannelsesinstitution løbende har flere personer i tilbud, er det i disse tilfælde muligt at fastsætte et timetal for mentorfunktion pr. plads i stedet for til hver enkelt person. Timetallet fastsættes i en aftale mellem jobcenteret og virksomheden henholdsvis uddannelsesinstitutionen. I aftalen tages der udgangspunkt i, hvilken personkreds der almindeligvis indgår i et af de løbende tilbud, og hvilket mentorbehov de almindeligvis har.

Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Forslaget til § 31 f

Som konsekvens af at mentorstøtte fremover skal gives som et tilbud efter afsnit IV, er de gældende bestemmelser i § 81 flyttet til kapitel 9 b som forslag til § 31 f. Bestemmelsen svarer til den hidtidige bestemmelse i § 81, dog er det præciseret, at beskæftigelsesministeren også kan fastsætte regler om målgrupperne for tilbud om mentorstøtte, f.eks. om hvorledes de målgrupper, der ikke ellers er kendte i beskæftigelsesindsatsen, herunder personer indlagt til psykiatrisk behandling eller personer, der starter på uddannelse uden at have været i kontakt med jobcenteret tidligere mv., skal afgrænses.

Til nr. 53

Efter gældende regler er der følgende to former for tilbud om vejledning og opkvalificering, som dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere m.fl. kan få.

1) Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, og

2) uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb.



Det har bl.a. betydning for, hvilken refusion kommunerne kan få af forsørgelsesudgifter.

Det foreslås, at den samme opdeling kommer til at gælde for uddannelseshjælpsmodtagere.

Til nr. 54

Efter gældende regler skal tilbud om vejledning og opkvalificering udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.

Det foreslås, at det tilføjes, at for uddannelseshjælpsmodtagere skal tilbud om vejledning og opkvalificering udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Til nr. 55

Det foreslås som noget nyt, at kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere får ret til et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis en test har vist, at de har behov herfor. Det foreslås endvidere, at kontanthjælpsmodtagere, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, får ret til tilbud om realkompetencevurdering. Der skal være tale om tilbud om forberedende voksenundervisning, som er omfattet af § 32, stk. 1, nr. 1, og regler herom udstedt i medfør af § 32, stk. 5.

Til nr. 56

Efter gældende regler kan arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, alene få tilbud om vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger inden for den første sammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp. Varighedsbegrænsningen gælder ikke, når der alene er tale om danskundervisning. Indgår danskundervisning som en betydelig del af et tilbud, er der en varighedsbegrænsning på 26 uger.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves. Der er således ikke varighedsbegrænsninger for tilbud om vejledning og opkvalificering til jobparate kontanthjælpsmodtagere. De første 9 måneder vil kommunen imidlertid ikke kunne få refusion for udgifter til tilbud om ordinær uddannelse, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 1, bortset fra læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser. Og de første 24 måneder vil kommunen ikke kunne få refusion for tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 2. Der henvises til § 1, nr. 110, om ændring af refusionsreglerne og bemærkningerne hertil.

Til nr. 57

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at § 35 ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 56.

Til nr. 58 og 59

Efter gældende regler kan dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere under 30 år ikke få tilbud om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse.

Det kan dog fraviges, hvis personen ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, eller er fyldt 25 år og har ret og pligt til efterfølgende tilbud. Den uddannelse, der i givet fald kan gives som tilbud, skal kvalificere til arbejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og der må ikke være tale om en uddannelse med længere varighed end en professionsbacheloruddannelse.

Det foreslås, at det tilføjes, at uddannelseshjælpsmodtagere ikke kan få tilbud om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse. De vil dog kunne få det, hvis de er fyldt 25 år og har opbrugt deres ret til SU til videregående uddannelse.

Studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse som tilbud er relevant i situationer, hvor personen har opbrugt retten til SU til en videregående uddannelse (jf. SU-lovens kapitel 5), og hvor tilbuddet består af en videregående uddannelse med en varighed, som maksimalt svarer til en professionsbacheloruddannelse som f.eks. pædagog, lærer eller sygeplejerske.

Det foreslås, at bestemmelsen om, at den uddannelse, de vil kunne få som tilbud, skal kvalificere til arbejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og at der ikke må være tale om en uddannelse med længere varighed end en professionsbacheloruddannelse, også skal gælde for denne gruppe.

Personen vil modtage den uddannelseshjælp, som pågældende er berettiget til efter lov om aktiv socialpolitik. Da der er tale om uddannnelsesparate, vil det svare til SU. Personen skal deltage aktivt i uddannelsen.

Til nr. 60

Efter gældende regler modtager kontanthjælpsmodtagere under tilbud om vejledning og opkvalificering den ydelse, som den pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik.

Den foreslåede ændring af § 38, stk. 2, betyder, at uddannelseshjælpsmodtagere ligeledes skal modtage den ydelse, som den pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik.

For så vidt angår uddannelseshjælpens størrelse efter lov om aktiv socialpolitik henvises til det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love.

Efter gældende regler kan kontanthjælpsmodtagere ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering få befordringsgodtgørelse efter reglerne i § 82.

Den foreslåede ændring af § 39, stk. 1, betyder, at uddannelseshjælpsmodtagere ligeledes skal kunne få befordringsgodtgørelse efter reglerne i § 82, når de deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering. Der henvises til forslag til ændring af § 82, jf. lovforslagets § 1, nr. 94 og 95.

Efter den gældende § 83 kan kontanthjælpsmodtagere, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering få en godtgørelse på op til 1.000 kr. om måneden til hel eller delvis godtgørelse af anslåede udgifter ved deltagelse i tilbud.

Den foreslåede ændring af § 39, stk. 2, betyder, at uddannelseshjælpsmodtagere ligeledes skal kunne få en godtgørelse efter reglerne i § 83, når de deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering. Der henvises til forslag til ændring af § 83, jf. lovforslagets § 1, nr. 97.

Til nr. 61

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at mentorstøtte overgår fra at være en tillægsydelse efter kapitel 14 til at være et tilbud efter loven. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 52.

Til nr. 62

Efter de gældende regler omhandler kapitel 11 reglerne for virksomhedspraktik. Det foreslås, at overskriften ændres til »Virksomhedspraktik og nytteindsats«, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 64.

Til nr. 63

Virksomhedspraktik på private og offentlige virksomheder kan efter de gældende regler gives til bl.a. kontanthjælpsmodtagere, som har behov for afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale vilkår eller med løntilskud.

Ifølge aftalen om kontanthjælpsreformen skal unge ledige uden uddannelse fremover have uddannelseshjælp og ikke kontanthjælp, og indsatsen for disse skal være rettet mod uddannelse. Det foreslås, at målgruppen for virksomhedspraktik udvides med modtagere af uddannelseshjælp, således at disse kan få virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats.

Til nr. 64

Efter de gældende regler kan virksomhedspraktik gives på private og offentlige virksomheder med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer eller at afklare beskæftigelsesmål. Virksomhedspraktik har således et klart beskæftigelsesrettet sigte.

Det foreslås, at virksomhedspraktik udvides med »nytteindsats«, som skal kunne tilbydes modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp. Formålet med nytteindsats er, at personen skal arbejde for sin ydelse.

Ved nytteindsats forstås arbejde på kommunale arbejdspladser af nytteskabende værdi. Arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for en form for beskæftigelse, hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse. Der kan f.eks. være opgaver, der relaterer sig til vedligeholdelse af kommunale institutioner, anlæg og lignende eller at gå til hånde inden for kommunale servicetilbud. Nytteindsats skal desuden kunne gives i kombination med andre tilbud, herunder men­tor­støtte.

Nytteindsats skal primært gives til personer, der er i stand til at arbejde, og som enten afventer at påbegynde en uddannelse eller et job. Det vil dog også kunne gives til personer, der er aktivitetsparate, i de situationer hvor nytteindsats vurderes at være det mest egnede tilbud med henblik på at bringe dem tættere på at kunne tage en uddannelse eller et job.

Forslaget til § 42 b.

Efter de gældende regler skal jobcenteret så vidt muligt give kontanthjælpsmodtagere tilbud ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbuddene skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder med behov for arbejdskraft.

Det foreslås, at alle kontanthjælpsmodtagere får ret til virksomhedspraktik på en privat eller offentlig virksomhed, hvis de selv finder pladsen, og betingelserne i øvrigt er opfyldt. Virksomheden og den ledige aftaler selv varigheden, der ikke kan overskride varigheden af virksomhedspraktik efter de gældende regler.

Kommunen skal efter forslaget ikke foretage en vurdering af den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Der er tale om en ret for den ledige, og hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, skal kommunen acceptere aftalen og kan ikke give den ledige et andet tilbud. Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job uden løntilskud.

De formelle betingelser, der skal være opfyldt for virksomhedspraktik, er bl.a., at tilbuddet ikke kan finde sted i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat, at rimelighedskravet er opfyldt, og at der foreligger skriftlig tilkendegivelse om dette fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant.

Til nr. 65

Efter gældende regler er personer i virksomhedspraktik ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v., bortset fra arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Det foreslås præciseret, at disse regler også vil gælde for personer i nytteindsats.

Til nr. 66

Efter de gældende regler kan virksomhedspraktik højst vare 4 uger for bl.a. arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Det kan dog vare op til 13 uger, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed, eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud. Det kan også vare op til 13 uger, hvis personen er ikke-arbejdsmarkedsparat. Perioden kan efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis personen herefter har et særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere.

Det foreslås præciseret, at disse varighedsregler alene gælder almindelig virksomhedspraktik og dermed ikke nytteindsats. Det foreslås, at varigheden af nytteindsats kan være op til 13 uger, jf. bemærkningerne til nr. 69 nedenfor.

Til nr. 67 og 68

Det foreslås, at de ovennævnte varighedsregler for almindelig virksomhedspraktik også skal gælde for modtagere af uddannelseshjælp, som er i almindelig virksomhedspraktik (ikke nytteindsats).

Det betyder, at for modtagere af uddannelseshjælp, som er uddannelsesparate, vil almindelig virksomhedspraktik højst kunne vare op til 4 uger.

For uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp, som ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud, vil virksomhedspraktik dog kunne vare op til 13 uger.

For personer, der ikke er uddannelsesparate, men aktivitetsparate, vil virksomhedspraktik også kunne vare op til 13 uger. Perioden kan efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis personen herefter har et særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere.

Til nr. 69

For virksomhedspraktik i form af nytteindsats foreslås varigheden fastsat til maksimalt 13 uger uden mulighed for forlængelse i samme arbejdsfunktion på samme arbejdsplads. Det udelukker ikke, at en person kan tilbydes flere nytteindsatser efter hinanden inden for forskellige områder.

Til nr. 70 og 71

Efter de gældende regler modtager bl.a. kontanthjælpsmodtagere under deltagelse i virksomhedspraktik den ydelse, som de er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik. Personerne har mulighed for at få befordringsgodtgørelse efter lovens § 82 og hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet efter § 83.

Det foreslås, at dette også kommer til at gælde for personer, der modtager uddannelseshjælp.

Til nr. 72

Det fremgår af den gældende § 47, at der kan ydes tilskud til hjælpemidler, herunder til køb af arbejdsredskaber og til mentorstøtte efter §§ 78-80.

Da reglerne for mentorstøtte med lovforslaget flyttes til et selvstændigt kapitel, foreslås det, at mentorstøtte udgår af § 47. Der vil fortsat kunne gives mentorstøtte i forbindelse med virksomhedspraktik, herunder i forbindelse med nytteindsats.

Til nr. 73

Som nævnt ovenfor kan varigheden af virksomhedspraktik i særlige tilfælde forlænges ud over de 13 uger for visse målgrupper. Spørgsmålet om etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal efter de gældende regler have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for de ansatte.

Da virksomhedspraktik i form af nytteindsats ifølge bemærkningerne til nr. 69 skal kunne tilbydes i op til 13 uger uden mulighed for forlængelse, foreslås det, at spørgsmålet om etableringen af nytteindsats skal være drøftet forud mellem virksomheden og tillidsmanden eller repræsentanter for de ansatte, uafhængigt af hvor lang tid nytteindsatsen fastsættes til.

Efter de gældende regler skal der i såvel private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud. Der må maksimalt være 1 person i virksomhedspraktik for hver 5 ordinært ansatte, hvis en virksomhed har 0-50 ansatte, og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte.

Formålet med rimelighedskravet er bl.a. at sikre, at ledige primært arbejder sammen med ordinært ansatte og dermed opnår erfaringer, som bedst muligt bringer dem tættere på et rigtigt job. Med nytteindsats er formålet som nævnt, at den ledige indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse, som skaber nytte.

Da formålet således ikke er det samme som for almindelig virksomhedspraktik, vil der kunne være situationer, hvor rimelighedskravet ikke vil være hensigtsmæssigt. Der foreslås derfor indført en dispensationsmulighed, således at det lokale beskæftigelsesråd på baggrund af en begrundet ansøgning fra kommunen skal kunne træffe afgørelse om, at rimelighedskravet ikke skal gælde for personer i nytteindsats.

Til nr. 74

Efter gældende regler må etablering af virksomhedspraktik ikke være konkurrenceforvridende.

Det foreslås præciseret, at dette også gælder for virksomhedspraktik i form af nytteindsats.

Til nr. 75

Efter de gældende regler kan ministeren fastsætte nærmere regler om virksomhedspraktik, herunder om nærmere betingelser for virksomhedspraktik hos private arbejdsgivere, om krav til omfanget af et tilbud samt regler om, hvornår betingelsen om, at der ikke må foregå konkurrenceforvridning, er opfyldt.

Som nævnt ovenfor foreslås virksomhedspraktik udvidet med redskabet nytteindsats. Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen udvides, således at ministeren også kan fastsætte nærmere regler om indholdet af nytteindsats. Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler for, hvordan kommunerne skal sikre, at nytteindsats etableres som tilsigtet med reglerne og ikke giver problemer i forhold til konkurrenceforvridning, statsstøtteregler m.v.

Inden for disse rammer vil det være op til kommunerne at beslutte, hvad indholdet af nytteindsats skal være. Der kan f.eks. være opgaver, der relaterer sig til vedligeholdelse af kommunale institutioner, anlæg og lignende eller at gå til hånde inden for kommunale servicetilbud.

Til nr. 76

Efter gældende regler kan tilbud om ansættelse med løntilskud blandt andet gives til kontanthjælpsmodtagere.

En del af denne persongruppe vil med kontanthjælpsreformen i stedet få uddannelseshjælp.

Det foreslås derfor, at tilbud om ansættelse med løntilskud fremover også kan gives til personer, der modtager uddannelseshjælp, dog ikke til uddannelseshjælpsmodtagere, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, jf. lovforslagets § 1, nr. 77.

Til nr. 77

Efter gældende regler kan tilbud om ansættelse med løntilskud blandt andet gives til kontanthjælpsmodtagere.

En del af denne persongruppe vil med kontanthjælpsreformen i stedet få uddannelseshjælp.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 76, at tilbud om ansættelse med løntilskud fremover også kan gives til personer, der modtager uddannelseshjælp. Det foreslås, at uddannelseshjælpsmodtagere, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, ikke kan få tilbud om ansættelse med løntilskud.

Til nr. 78

Efter gældende regler er det en betingelse for at blive ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, at den person, der ansættes, har været ledig i sammenlagt 6 måneder, hvis der er tale om en dagpengemodtager, eller 6 sammenhængende måneder, hvis der er tale om en kontanthjælpsmodtager.

Den forudgående ledighed tælles således, at der for dagpengemodtagere alene medregnes perioder med dagpenge og for kontanthjælpsmodtagere alene perioder med kontanthjælp.

Det gældende regelsæt har den konsekvens, at ledige, som overgår fra dagpenge til kontanthjælp eller selvforsørgelse, starter forfra i tælleregnskabet og skal optjene ny ledighed for at kunne deltage i ordningen, uanset at de tidligere opfyldte kravet som dagpengemodtagere. Det betyder, at nogle ledige ikke kan få tilbud til trods for, at de er langtidsledige og kan have behovet.

Det foreslås, at alle langtidsledige stilles ens uanset, om de har skiftet ydelseskategori eller er blevet selvforsørgende. Det foreslås derfor, at for at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere skal personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 1, have været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder, og personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 2, 3 og 10-13, skal i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller have været ledige selvforsørgende.

Ledige vil herefter kunne medregne al forudgående ledighed og perioder med ydelser, uanset om der har været udbetalt dagpenge, sygedagpenge i en ledighedsperiode, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, uddannelseshjælp, den særlige uddannelsesydelse eller ingen ydelse.

Det foreslås endvidere, at for at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere skal personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder have modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge. Dette svarer til gældende ret i lovens § 51, stk. 2, 2. pkt.

Til nr. 79

Efter gældende regler gives tilbud om ansættelse med løntilskud til dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og revalidender med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.

Det foreslås, at også personer, der modtager uddannelseshjælp, får ret til ansættelse med løntilskud, da persongruppen efter gældende regler modtager kontanthjælp.

Til nr. 80

Af bemærkningerne til nr. 64 fremgår det, at det foreslås, at alle kontanthjælpsmodtagere får ret til virksomhedspraktik på en privat eller offentlig virksomhed, hvis de selv finder pladsen, og betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Tilsvarende foreslås det, at alle kontanthjælpsmodtagere får ret til ansættelse med løntilskud på en privat eller offentlig virksomhed, hvis de selv har fundet pladsen, og betingelserne i øvrigt er opfyldt. Kommunen skal efter forslaget ikke foretage en vurdering af den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Der er tale om en ret for den ledige, og hvis betingelserne er opfyldt, skal kommunen acceptere aftalen og kan ikke give den ledige et andet tilbud. Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job uden løntilskud.

De formelle betingelser, der skal være opfyldt for løntilskud, er bl.a., at tilbuddet ikke kan finde sted i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat, at rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet er opfyldt, og at der foreligger skriftlig tilkendegivelse om dette fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant.

Til nr. 81

Efter gældende regler kan tilbud om ansættelse med løntilskud gives til dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i op til 12 måneder.

Det foreslås, at dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere fremover kun kan være ansat i et offentligt løntilskudsjob i op til seks måneder.

Til nr. 82

Efter gældende regler skal løn og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige ved ansættelse med løntilskud af dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer i ressourceforløb.

Det foreslås, at det samme fremover skal gælde for personer, der modtager uddannelseshjælp, da denne persongruppe efter gældende regler modtager kontanthjælp.

Til nr. 83

Efter gældende regler skal lønnen til kontanthjælpsmodtagere i offentligt løntilskudsjob mindst svare til 82 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., uanset om kontanthjælpen til den enkelte ledige udgør et mindre beløb.

Det foreslås, at kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere ikke skal kunne få en indkomstfremgang ved ansættelse i offentligt løntilskudsjob. Det foreslås derfor, at lønnen skal svare til ydelsen. Arbejdstiden vil fremover blive fastsat i overensstemmelse hermed.

Til nr. 84

Efter gældende regler skal ansættelse med løntilskud af dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer i ressourceforløb medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver.

Det foreslås, at det samme fremover skal gælde ved ansættelse af personer, der modtager uddannelseshjælp, da denne persongruppe efter gældende regler modtager kontanthjælp.

Til nr. 85

Efter gældende regler udgør løntilskuddet ved ansættelse af kontanthjælpsmodtagere 71,67 kr. pr. time til private arbejdsgivere og 138,53 kr. pr. time til offentlige arbejdsgivere.

Det foreslås, at det samme fremover skal gælde for personer, der modtager uddannelseshjælp, da denne persongruppe efter gældende regler modtager kontanthjælp.

Til nr. 86

Efter gældende regler kan der udbetales befordringsgodtgørelse til blandt andre kontanthjælpsmodtagere under ansættelse med løntilskud.

Det foreslås, at det samme fremover skal gælde for personer, der modtager uddannelseshjælp, da denne persongruppe efter gældende regler modtager kontanthjælp.

Til nr. 87

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af, at mentorstøtte efter lovforslagets § 1, nr. 52, bliver et nyt tilbud i loven.

Til nr. 88

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af, at mentorstøtte efter lovforslagets § 1, nr. 52, bliver et nyt tilbud i loven.

Til nr. 89

Efter gældende regler kan jobcenteret efter en konkret vurdering give personer, der er mellem 15 år og 18 år, og som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, tilbud om vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik og tillægsydelser efter de regler, der gælder for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Det foreslås, at kommunen efter en konkret vurdering kan give disse personer en aktivitetsdusør, når de deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik. Aktivitetsdusøren udgør op til 638 kr. om ugen (pr. 1. januar 2014) og svarer til den skoleydelse, unge modtager i et forløb i en produktionsskole. Denne takst følger den til enhver tid gældende takst efter lov om produktionsskoler. Der henvises til § 17, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 456 af 23. maj 2012 om produktionsskoler.

Det foreslås endvidere, at muligheden for at give denne dusør er en midlertidig ordning, som skal gælde fra 1. januar 2014 til 1. januar 2017.

Formålet med forslaget er at give disse unge et økonomisk incitament til at deltage og fastholdes i aktive tilbud.

Aktivitetsdusøren udmåles i forhold til omfanget af den indsats, som den unge deltager i. Dvs. er indsatsen på fuld tid, udmåles dusøren til 638 kr. pr. uge. Er indsatsen på halv tid, udmåles dusøren til 319 kr. pr. uge.

Ordningen evalueres på et senere tidspunkt.

Til nr. 90- 92

Efter gældende regler kan kontanthjælpsmodtagere få mentorstøtte efter §§ 78-81 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Som konsekvens af, at mentorstøtte efter lovforslagets § 1, nr. 52, bliver et nyt tilbud i loven, foreslås det, at ordet mentor udgår af overskriften til kapitel 14, og at overskriften til §§ 78-81 ophæves. Reglerne om mentorstøtte vil herefter fremgå af lovens kapitel 9 b.

Til nr. 93

Som følge af, at reglerne om mentorstøtte indsættes i nyt kapitel 9 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1, nr. 52, foreslås en konsekvensændring i lovens § 81 a, stk. 2.

Til nr. 94 og 95

Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere, som deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller offentligt løntilskud, ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres, og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over 24 km. Kontanthjælpsmodtagere, som ansættes med løntilskud efter kapitel 12 hos en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse.

Det foreslås, at de personer under 30 år, der efter gældende regler får kontanthjælp, og som efter lovforslaget vil blive omfattet af de to nye målgrupper, der modtager uddannelseshjælp, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, får ret til befordringsgodtgørelse, som gælder for kontanthjælpsmodtagere, jf. § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås endvidere, at uddannelseshjælpsmodtagere, som ansættes med løntilskud efter kapitel 12 hos en privat arbejdsgiver, ikke har ret til befordringsgodtgørelse efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 96

Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere ret til at få dækket den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Det foreslås, at de personer under 30 år, der efter gældende regler får kontanthjælp, og som efter lovforslaget vil blive omfattet af de to nye målgrupper, der modtager uddannelseshjælp, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, får ret til at få dækket den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Til nr. 97

Kontanthjælpsmodtagere kan også efter jobcenterets vurdering få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik.

Det foreslås, at de personer under 30 år, der efter gældende regler får kontanthjælp, og som efter lovforslaget vil blive omfattet af de to nye målgrupper, der modtager uddannelseshjælp, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, får ret til godtgørelsen på op til 1.000 kr. efter samme regler, som gælder for kontanthjælpsmodtagere, jf. § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 98

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der fremover ikke skelnes mellem ret og pligt-tilbud til kontanthjælpsmodtagere over og under 30 år.

Til nr. 99

Det gældende kapitel 17 er delt op i et afsnit om ret og pligt til første tilbud for kontanthjælpsmodtagere henholdsvis under og over 30 år samt ret og pligt til efterfølgende tilbud.

Kontanthjælpsmodtagere under 30 år har efter den gældende § 92 ret og pligt til at påbegynde et tilbud efter lovens kapitel 10-12 senest efter en sammenhængende ledighedsperiode på 13 uger. For kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, indtræder ret og pligt til at påbegynde et tilbud først efter 9 måneders sammenhængende ledighed, jf. den gældende § 95.

Det foreslås, at § 92 omhandler alle kontanthjælpsmodtagere, dvs. alle kontanthjælpsmodtagere over 30 år og kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Personer under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der efter gældende regler får kontanthjælp, vil efter lovforslaget blive omfattet af to nye målgrupper, der modtager uddannelseshjælp, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Ret og pligt til tilbud til disse grupper fremgår af lovforslagets § 1, nr. 107, hvortil der henvises.

Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal i de første 3 måneders ledighed fokusere på jobsøgning. Det foreslås i stk. 1, at jobparate kontanthjælpsmodtagere senest efter 3 måneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp får ret og pligt til at påbegynde tilbud om virksomhedspraktik og nytteindsats efter kapitel 11 eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 12.

De aktive tilbud, som jobparate kontanthjælpsmodtagere skal mødes med efter senest tre måneder, består således af krav om at arbejde for kontanthjælpen i en nytteindsats, virksomhedspraktik eller i et løntilskudsjob. Jobcenteret kan altid igangsætte kravet om at arbejde for kontanthjælpen tidligere. Indsatsen skal i videst muligt omfang rettes mod det private arbejdsmarked.

Jobcenteret kan dog give et tilbud om vejledning og opkvalificering til målgruppen, f.eks. hvis de vurderer, at det kan være med til at understøtte den lediges aktive jobsøgning, men det kan ikke tælle som et ret og pligt tilbud. De første 9 måneder vil kommunen imidlertid ikke kunne få refusion for udgifter til tilbud om ordinær uddannelse, bortset fra læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser. Og de første 24 måneder vil kommunen ikke kunne få refusion for tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 114, om ændring af refusionsreglerne og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 2, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere senest efter 6 måneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp får ret og pligt til at påbegynde tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, virksomhedspraktik og nytteindsats efter kapitel 11, eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 12.

I de tilfælde, hvor en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager under 30 år har tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud efter loven og dermed får aktivitetstillæg, jf. § 1, nr. 35, i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love, skal jobcenteret tilstræbe at give tilbud så hurtigt som muligt og ikke afvente, at den sidste frist for ret og pligt-tilbud indtræder.

Det foreslås, i stk. 3, at alle kontanthjælpsmodtagere, der har gennemført en test, der viser, at de har behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har ret til tilbud om et sådant kursus. Kontanthjælpsmodtagere, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har tillige ret til realkompetencevurdering. Skal de have et af de nævnte kurser, kan det dog ikke for jobparate kontanthjælpsmodtagere erstatte det ret og pligt-tilbud, som de skal have efter forslaget til stk. 1.

Til nr. 100

Efter gældende regler er mentorstøtte ikke et tilbud efter loven, men en tillægsydelse. Det følger af lovforslagets § 1, nr. 52, at mentorstøtte bliver et tilbud efter loven.

Det foreslås, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som i perioder på grund af personlige forhold ikke kan deltage i ret og pligt-tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, virksomhedspraktik og nytteindsats efter kapitel 11 eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, får ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter kapitel 9 b, indtil de kan deltage i et tilbud efter kapitel 10-12. Mentorstøtten skal finde sted mindst 1 gang ugentligt.

Tilbud om mentorstøtte udskyder således starten af et ret og pligt tilbud efter kapitel 10-12, men personen bliver umiddelbart omfattet af ret og pligt til tilbud efter kapitel 10-12, når tilbuddet om mentorstøtte ophører.

Mentoren skal hjælpe og støtte personen med henblik på, at personens livssituation stabiliseres i en sådan grad, at pågældende bliver i stand til at deltage i en arbejdsrettet indsats. Mentoren skal løbende mødes med personen, f.eks. hjemme hos personen eller i forbindelse med en aktivitet e.l. Kontakten kan også, hvis særlige omstændigheder taler herfor, ske på anden vis, f.eks. telefonisk. For at sikre, at formålet med mentorstøtten opfyldes, er det dog vigtigt, at der løbende er en så konkret kontakt, at der opbygges en støttende relation mellem mentor og personen.

Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på 6 måneder og i øvrigt følge reglerne i § 31 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 52. Tilbuddet om mentorstøtte kan kun afbrydes, hvis kommunen vurderer, at personen nu er klar til at deltage i et ret og pligt-tilbud efter kapitel 10-12 og stiller dette tilbud til rådighed for personen.

Efter udløbet af perioden på 6 måneder skal kommunen give personen et ret og pligt-tilbud efter forslaget til § 92. Hvis kommunen vurderer, at personen fortsat ikke kan deltage i ret og pligt-tilbud, skal kommunen give tilbud om mentorstøtte for en ny periode på 6 måneder.

Til nr. 101

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der fremover ikke skelnes mellem ret og pligt-tilbud til kontanthjælpsmodtagere over og under 30 år.

Til nr. 102

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der fremover ikke skelnes mellem ret og pligt-tilbud til kontanthjælpsmodtagere over og under 30 år.

Til nr. 103 og 104

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringerne af tidspunktet for, hvornår jobparate kontanthjælpsmodtagere skal have første ret og pligt-tilbud. Når de har afsluttet første ret og pligt-tilbud, har de ret og pligt til efterfølgende tilbud, hver gang de har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder. Det foreslås endvidere, at de har mulighed for som efterfølgende tilbud at få ret og pligt-tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, virksomhedspraktik og nytteindsats efter kapitel 11 eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 12.

Til nr. 105

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringerne af tidspunktet for, hvornår aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have første ret og pligt-tilbud. Når de har afsluttet første ret og pligt-tilbud, har de ret og pligt til efterfølgende tilbud, hver gang de har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder.

Til nr. 106

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at det gældende stk. 2 ophæves.

Til nr. 107

Efter gældende regler står reglerne om ret og pligt til tilbud for kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse i kapitel 17.

Det foreslås at ophæve det gældende kapitel 17 a om særlig indsats for personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp. Indsatsen gik ud på, at kommunerne i perioden fra den 1. juli 2006 til den 30. juni 2008 for personer, der var omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som ikke inden for de seneste 12 måneder havde modtaget et tilbud efter kapitel 10-12, skulle foretage en sagsgennemgang og bistå de pågældende personer med at finde beskæftigelse eller give et tilbud efter kapitel 10-12. Beskæftigelsesministeren havde hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indsatsen efter og om tilskud hertil. Bestemmelsen har således ikke længere relevans.

I stedet foreslås det at indsætte et kapitel 17 a om ret og pligt til tilbud for personer, der modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Der er tale om de nye foreslåede målgrupper i lovens § 2, nr. 12 og 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Forslaget til § 96 a

Det foreslås, at uddannelseshjælpsmodtagere har ret og pligt til at tage imod de tilbud, som jobcenteret giver dem i hele perioden, indtil de påbegynder ordinær uddannelse.

Forslaget til § 96 b

Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse senest efter en sammenhængende periode på 13 uger på kontanthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12.

Det foreslås, at uddannelseshjælpsmodtagere, som efter kommunens vurdering er åbenlyst uddannelsesparate, hurtigst muligt og senest efter en sammenhængende periode på 1 måned fra første henvendelse om hjælp til kommunen, har ret og pligt til at påbegynde tilbud om nytteindsats eller virksomhedspraktik efter kapitel 11, således at de får ret og pligt til at arbejde for deres uddannelseshjælp.

Det er ikke muligt for de uddannelseshjælpsmodtagere, der vurderes åbenlyst uddannelsesparate, at få tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 77.

Det bliver endvidere muligt for kommunen at give gruppen tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10. Kommunen får dog ikke refusion for udgifterne hertil.

Gruppen skal fortsætte kontinuerligt med ret og pligt tilbud, indtil de påbegynder ordinær uddannelse. Der må højst være 4 uger mellem tilbud.

Tilbud skal gives hurtigst muligt og senest efter en sammenhængende periode på 1 måned fra første henvendelse om hjælp til kommunen. Det forudsættes, at indsatsen for åbenlyst uddannelsesparate, der netop ikke har barrierer i forhold til at påbegynde en uddannelse, iværksættes umiddelbart efter første visitationssamtale.

Efter forslaget har de øvrige uddannelseshjælpsmodtagere, som efter kommunens vurdering er uddannelsesparate, eller som er visiteret som aktivitetsparate, hurtigst muligt og senest efter en sammenhængende periode på 1 måned fra første henvendelse til kommunen om hjælp, ret og pligt til at påbegynde tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, virksomhedspraktik eller nytteindsats efter kapitel 11 eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 12. De skal forsætte kontinuerligt med tilbud, indtil de påbegynder ordinær uddannelse. Der må højst være 4 uger mellem tilbud.

Det foreslås, at uddannelseshjælpsmodtagere, der har gennemført en test, der viser, at de har behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har ret og pligt til tilbud om et sådant kursus. De nævnte kurser kan træde i stedet for ret og pligt-tilbud til åbenlyst uddannelsesparate om nytteindsats eller virksomhedspraktik efter kapitel 11.

Forslaget til § 96 c

Det foreslås, at aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, som i perioder på grund af personlige forhold ikke kan deltage i ret og pligt-tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, virksomhedspraktik og nytteindsats efter kapitel 11 eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, får ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter kapitel 9 b, indtil de kan deltage i et tilbud efter kapitel 10-12. Mentorstøtten skal finde sted mindst 1 gang ugentligt.

Tilbud om mentorstøtte udskyder således starten af et ret og pligt tilbud, men personen bliver umiddelbart omfattet af ret og pligt til tilbud, når tilbuddet om mentorstøtte ophører.

Mentoren skal hjælpe og støtte personen med henblik på, at personens livssituation stabiliseres i en sådan grad, at pågældende bliver i stand til at deltage i en uddannelsesrettet indsats. Mentoren skal løbende mødes med personen, f.eks. hjemme hos personen eller i forbindelse med en aktivitet e.l. Kontakten kan også, hvis særlige omstændigheder taler herfor, ske på anden vis, f.eks. telefonisk. For at sikre, at formålet med mentorstøtten opfyldes, er det dog vigtigt, at der løbende er en så konkret kontakt, at der opbygges en støttende relation mellem mentor og personen.

Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på 6 måneder og i øvrigt følge reglerne i § 31 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 52. Tilbuddet om mentorstøtte kan kun afbrydes, hvis kommunen vurderer, at personen nu er klar til at deltage i et ret og pligt tilbud og stiller dette tilbud til rådighed for personen.

Efter udløbet af perioden på 6 måneder, skal kommunen give personen et ret og pligt tilbud efter forslaget til § 96. Hvis kommunen vurderer, at personen fortsat ikke kan deltage i ret og pligt tilbud, skal kommunen give tilbud om mentorstøtte for en ny periode på 6 måneder.

Til nr. 108 og 109

Efter gældende regler har private og offentlige arbejdsgivere ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse af jobcenteret, når en beskæftiget midlertidigt deltager i uddannelse, og der i uddannelsesperioden ansættes en person som vikar for den beskæftigede.

For at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, skal den person, der ansættes som vikar, være bl.a. kontanthjælpsmodtager og ved ansættelsen have modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder. Den forudgående ledighed tælles således, at der for kontanthjælpsmodtagere alene medregnes perioder med kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse.

Det foreslås, at de personer, der efter gældende regler modtager kontanthjælp, og som efter lovforslaget vil få uddannelseshjælp, og som ved ansættelsen har været ledige i mindst 3 måneder/modtaget ydelser, også kan ansættes som vikar i en jobrotationsordning.

Det foreslås endvidere, jf. lovforslagets § 1, nr. 78, 110 og 111, at alle ledige/personer, der har modtaget ydelser, stilles ens uanset, om de har skiftet ydelseskategori eller er blevet ledige selvforsørgende. Det foreslås derfor, at for at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, skal den person, der ansættes som vikar, være kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager, og ved ansættelsen have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller været ledige selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder.

Det foreslås videre, at alle modtagere af kontanthjælp får ret til ansættelse som jobrotationsvikar på en privat eller offentlig virksomhed, hvis de selv finder pladsen, og betingelserne i øvrigt er opfyldt. Virksomheden og den ledige aftaler selv varigheden, der ikke kan overskride de gældende regler for varigheden af jobrotation, jf. § 98 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunen skal efter forslaget ikke foretage en vurdering af den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Der er tale om en ret for den ledige, og hvis betingelserne er opfyldt, skal kommunen acceptere aftalen og kan ikke give den ledige et tilbud, så længe vikariatet varer. Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job uden løntilskud.

De formelle betingelser, der skal være opfyldt for jobrotation, er bl.a., at vikaren under ansættelsen vil være omfattet af de for lønmodtagere gældende regler, der er fastsat ved lov, i henhold til lov eller ved kollektiv overenskomst m.v., jf. § 98 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 110

Efter gældende regler er det en betingelse for at yde tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med en person (voksenlærlinge), at personen ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år og ikke har en erhvervsuddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år.

Der kan dog ydes tilskud, hvis personen, der ansættes som voksenlærling, har afsluttet en uddannelse og har været ledig som dagpengemodtager i sammenlagt 6 måneder, hvis personen er under 30 år, henholdsvis 9 måneder, hvis personen er fyldt 30 år, eller som kontanthjælpsmodtager har været ledig i sammenhængende 6 måneder (under 30 år) henholdsvis sammenhængende 9 måneder (fyldt 30 år). Den forudgående ledighed tælles således, at der for dagpengemodtagere alene medregnes perioder med dagpenge og for kontanthjælpsmodtagere alene perioder med kontanthjælp.

Det foreslås, jf. lovforslagets § 1, nr. 78, 108 og 111, at alle ledige/ydelsesmodtagere stilles ens uanset, om de har skiftet ydelseskategori eller er blevet selvforsørgende. Det foreslås derfor, at der også kan ydes tilskud til virksomheder, hvis personen er under 30 år og i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller været ledige selvforsørgende, eller hvis personen er fyldt 30 år og i en sammenhængende periode på mere end 9 måneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller været ledige selvforsørgende.

Uddannelseshjælpsmodtagere er allerede omfattet af den gældende formulering af den persongruppe, som kan være voksenlærlinge, da de opfylder hovedkriterierne, dvs. er fyldt 25 år og ikke har en erhvervsuddannelse.

Til nr. 111

Efter gældende regler er det en betingelse for at yde tilskud til udgifter ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse af en person uden løntilskud, at en dagpengemodtager, der er under 30 år eller har særlig risiko for at blive langtidsledig, har 6 måneders forudgående sammenlagt ledighed. Er personen 30 år eller derover, er kravet 12 måneders sammenlagt forudgående ledighed.

Kontanthjælpsmodtagere, der er under 30 år, eller som har særlig risiko for at blive langtidsledige, skal have modtaget kontanthjælp eller deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud i de 6 forudgående sammenhængende måneder. Er personen 30 år eller derover, er kravet 12 måneder.

Den forudgående ledighed tælles således, at der for dagpengemodtagere alene medregnes perioder med dagpenge og perioder i løntilskudsansættelse, og for kontanthjælpsmodtagere alene perioder med kontanthjælp og perioder i løntilskudsansættelse.

Det foreslås, jf. lovforslagets § 1, nr. 78, 109 og 110, at alle ledige stilles ens uanset, om de har skiftet ydelseskategori eller er blevet selvforsørgende.

Det foreslås, at det også bliver muligt at yde tilskud til opkvalificering af en uddannelseshjælpsmodtager, der ansættes uden løntilskud. Kravet til forudgående ledighed foreslås at være 6 sammenhængende måneder.

Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere vil kunne medregne al forudgående ledighed, uanset om der har været udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller de har været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledige selvforsørgende. Herved ligestilles alle perioder, når der tælles sammen.

Til nr. 112

Det fremgår af aftalen, at jobcenteret inden for en klar tidsfrist skal godkende ansøgning om en virksomhedsplads.

Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om tidsfrister for behandling af ansøgninger om virksomhedspraktik, løntilskud og andre tilskudsberettigende pladser efter loven, der indgives via det landsdækkende system, jf. den foreslåede § 10 b, stk. 2. Beskæftigelsesministeren vil f.eks. kunne fastsætte regler om, at jobcenteret skal behandle fyldestgørende ansøgninger inden for en frist på 5 arbejdsdage. Jobcenteret skal som led i behandlingen af ansøgningen påse, at såvel virksomheden som den ledige opfylder betingelserne for f.eks. ansættelse med løntilskud og etablering af virksomhedspraktik.

Til nr. 113

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 114.

Til nr. 114

Efter gældende regler refunderer staten inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik, samt nr. 10, når udgiften blandt andet angår tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling, undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77, udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a, godtgørelse efter § 83, opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.

Det foreslås, at uddannelseshjælpsmodtagere omfattes af disse regler.

Det foreslås dog, at staten ikke yder refusion for en kommunes udgifter til tilbud om vejledning efter kapitel 10 til jobparate kontanthjælpsmodtagere,

1) i de første 9 måneder på kontanthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen, når der er tale om tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, såkaldt ordinære uddannelser/kurser bortset fra tilbud om læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser og realkompetencevurdering efter § 32 a, og

2) i de første 24 måneder på kontanthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen, når der er tale om tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, såkaldt øvrig vejledning og opkvalificering, herunder bl.a. særligt tilrettelagte projekter.



Til nr. 115

Efter gældende regler opgøres rådighedsbeløbet til 14.317 kr. pr. år (2013-niveau) gange antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, og § 2, nr. 7, som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik. Antallet af personer opgøres som antal helårspersoner i regnskabsåret.

Det foreslås, at uddannelseshjælpsmodtagere indgår i opgørelsen af rådighedsbeløbet.

Som følge af de ændringer i de samlede offentlige driftsudgifter til aktivering, der følger af kontanthjælpsreformen, herunder at der som led i finansieringen af initiativerne foretages en reduktion af det kommunale driftsloft over aktiveringsudgifterne svarende til en mindreudgift på 60,0 mio. kr. årligt, er der som en overgangsbestemmelse, jf. dette lovforslags § 9, stk. 5, foreslået reducerede rådighedsbeløb for 2014-2016. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 9, stk. 5.

Som følge heraf foreslås det, at det permanente rådighedsbeløb, der fremgår af lovens § 118, stk. 2, fastsættes til 13.970 kr. pr. år (2014-niveau), hvilket er det beløb, som vil gælde fra 2017.

Til nr. 116 og 117

Efter gældende regler refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-11, når udgiften angår løntilskud efter kapitel 12, jf. dog § 121, hjælpemidler efter §§ 76 og 77, jf. dog § 118, stk. 1, nr. 2, og § 119, stk. 1, nr. 2, mentor efter §§ 78-81 og befordringsgodtgørelse efter § 82.

Det foreslås, at uddannelseshjælpsmodtagere omfattes af disse regler. Refusion af mentorstøtte foreslås dog flyttet til deres egen paragraf, jf. lovforslagets § 1, nr. 118, bortset fra refusion af mentorstøtte til personer omfattet af § 2, nr. 11, som modtager ressourceforløbsydelse.

Disse personer er omfattet af aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob, som blev udmøntet ved lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.), og foreslås derfor fortsat at være omfattet af de gældende refusionsregler og at være omfattet af budgetgarantien.

Til nr. 118

Efter gældende regler får kommunen 50 pct. refusion for udgifter til mentor til personer omfattet af § 2, nr. 1-11, samt til beskæftigede.

Med forslaget til nyt kapitel 9 b, lovforslagets § 1, nr. 52, får kommunen også fremover mulighed for at tilbyde men­tor­støtte til personer, som kommunen vurderer, har behov herfor.

Det foreslås, at der ydes statsrefusion inden for en udmeldt ramme til kommunernes udgifter til mentorer til personer, der er omfattet af § 2, nr. 3-10 og 12-13, når de får tilbud om mentorstøtte med henblik på at fremme, at de kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse.

Det foreslås således, at der ikke ydes statsrefusion til kommunernes udgifter til mentorer til ordinært ansatte, ledige modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og jobparate kontanthjælpsmodtagere mv.

For at kunne modtage refusion skal kommunen således have givet tilbud om mentorstøtte til en person i den nævnte målgruppe. Tilbud om mentorstøtte kan efter reglerne i kapitel 9 b gives for en periode på op til 6 måneder med mulighed for forlængelse. Hvis den ledige skifter målgruppe, herunder f.eks. kommer i arbejde, vil kommunen kunne opretholde den indgåede aftale om mentorstøtte for den reste­rende aftaleperiode og modtage refusion også for denne periode. Således får kommunen mulighed for efter behov at lade mentoren følge personen videre i f.eks. ordinær beskæftigelse eller uddannelse med refusion, og således at personen sikres støtte og hjælp i overgangsperioden. Når mentoraftalen udløber efter senest 6 måneder, kan kommunen fortsat give tilbud om mentorstøtte efter reglerne i kapitel 9 b, men vil ikke kunne modtage refusion herfor.

Der ydes også refusion til mentorudgifter til personer, der er omfattet af § 2, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, jf. den foreslåede § 31 b, stk. 2, i lovforslagets § 1, nr. 52.

Den samlede bevilling til mentorer på finansloven vil blive udmeldt til kommunerne som en øvre refusionsramme for hvor store udgifter, kommunerne kan hjemtage refusion for. Refusionssatsen er 50 pct. inden for denne ramme. Der vil til brug for kommunernes budgetlægning blive udmeldt en foreløbig ramme på baggrund af forslag til finanslov og en endelig ramme på baggrund af den vedtagne finanslov.

Udgifterne til mentorer til personer omfattet af § 2, nr. 3-10,12 og13 samt efter § 31 b, stk. 2, vil ikke være omfattet af budgetgarantien.

Hvad angår mentorstøtte til personer i ressourceforløb vil der fortsat være 50 pct. refusion uden en øvre ramme, og disse udgifter vil fortsat være omfattet af budgetgarantien.

Til nr. 119

Klage over en offentlig arbejdsgivers beregninger af arbejdstiden, jf. § 55, stk. 5, for kontanthjælpsmodtagere, kan efter gældende regler inden 4 uger indbringes for jobcenteret.

Det foreslås, at klage over en offentlig arbejdsgivers beregninger af arbejdstiden, jf. § 55, stk. 5, for uddannelseshjælpsmodtagere, skal kunne indbringes for jobcenteret inden 4 uger.

Til § 2

Til nr. 1

Efter gældende regler gives pålæg om at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen over for udlændinge omfattet af integrationsloven af beskæftigelsesministeren efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves som en konsekvens af, at ressortansvaret for sager vedrørende integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet, herunder introduktionsprogrammet, ved resolution af 3. oktober 2011 blev overført til Beskæftigelsesministeriet.

Til nr. 2

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration beslutte, at der gennemføres rammeudbud, der vedrører beskæftigelsesindsatsen over for udlændinge omfattet af integrationsloven.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves som en konsekvens af, at ressortansvaret for sager vedrørende integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet, herunder introduktionsprogrammet, ved resolution af 3. oktober 2011 blev overført til Beskæftigelsesministeriet.

Til nr. 3 og 4.

Der er tale om redaktionelle konsekvensrettelser som følge af ændringen, der er beskrevet i bemærkningerne til nr. 2 ovenfor.

Til nr. 5

Efter gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver i lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, der er omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter efter aftale med beskæftigelsesministeren regler om hvilke beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven, der er omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at kompetencen til at fastsætte hvilke beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven, der er omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats, overgår til beskæftigelsesministeren.

Ændringen er en konsekvens af, at ressortansvaret for sager vedrørende integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet, herunder introduktionsprogrammet, ved resolution af 3. oktober 2011 blev overført til Beskæftigelsesministeriet.

Til nr. 6

Efter gældende regler fastsætter ministeren for flygtninge, indvandrere og integration efter aftale med beskæftigelsesministeren regler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven, der er omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats.

Bestemmelsen ophæves som en konsekvens af, at res­sort­ansvaret for sager vedrørende integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet, herunder introduktionsprogrammet, ved resolution af 3. oktober 2011 blev overført til Beskæftigelsesministeriet.

Til nr. 7-10

Efter gældende regler skal beskæftigelsesindsatsen i en kommune varetages af jobcentret. Kun hvis der er udpeget en gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb, eller hvis der er oprettet et rehabiliteringsteam, kan indsatsen varetages af en anden enhed i kommunen.

Det foreslås, at indsatsen fremover også kan varetages af en anden enhed i kommunen i andre situationer.

Det foreslås i et nyt stk. 3 (ad nr. 8), at kommunerne får mulighed for at skabe nye organisatoriske rammer for indsatsen over for unge under 30 år uden uddannelse ved at bestemme, at beskæftigelsesindsatsen over for denne gruppe kan varetages af en særskilt enhed, adskilt fra jobcenteret.  Målet er, at indsatsen for unge uden uddannelse bør foregå i et miljø, hvor uddannelse er i centrum. Det kan f.eks. være i et UU-center eller på en erhvervsskole.

Det foreslås endvidere, at kommuner, der vælger denne model, også får mulighed for at fravige styringslovens § 14, således at de får mulighed for at udskille indsatsen over for unge uden uddannelse uanset ydelse - på tværs af de forskellige forvaltninger i kommunen - og varetage denne i en særlig enhed. Dette betyder, at kommunens fulde indsats over for denne gruppe unge, dvs. også på f.eks. social- og sundhedsområdet, varetages og koordineres i denne enhed. Unge uden uddannelse er unge under 30 år, som modtager enten uddannelseshjælp, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse. Langt den overvejende del af gruppen vil modtage uddannelseshjælp.

For at fremme dette formål afsættes der en pulje, hvorfra kommunerne kan søge om midler hertil.

Den i det forslåede § 15, stk. 3, 2. pkt., nævnte mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at etablere den særskilte enhed til varetagelse af indsatsen over for unge under 30 år uden uddannelse som en tværgående ungeforvaltning, kan - afhængig af det nærmere indhold af kommunalbestyrelsens beslutning - betyde, at enheden varetager opgaver inden for flere stående udvalgs opgaveområder. Københavns, Odense og Aalborg Kommuner har mel­lem­forms­styre med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64 a og 65 i lov om kommunernes styrelse. I disse kommuner vil etableringen af en sådan enhed, der varetager opgaver på tværs af udvalgenes opgaveområder, forudsætte dispensation fra reglen om, at formanden for hvert af de stående udvalg har den øverste daglige ledelse af den del af kommunens administration, der varetager udvalgets forvaltningsområder, jf. § 64 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Hjemmel til, at økonomi- og indenrigsministeren kan meddele sådan dispensation, findes i § 65 c, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, og ministeriet vil være positivt indstillet over for sådanne dispensationsansøgninger forudsat, at den fornødne klarhed i opgave- og kompetenceafgrænsningen er sikret.

Århus Kommune har magistratsstyre, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse, hvilket bl.a. indebærer, at det enkelte magistratsmedlem har såvel den umiddelbare forvaltning, som den øverste administrative ledelse af de opgaveområder, som efter kommunens styrelsesvedtægt henhører under vedkommende. Efter § 2, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse skal økonomi- og indenrigsministeren godkende ændringer af styrelsesvedtægten i magistratskommuner. Ministeriet vil være positivt indstillet over for at godkende ændringer af styrelsesvedtægten, der skal muliggøre etablering af en særskilt enhed som foreslået på tværs af fagforvaltningerne, forudsat at den fornødne klarhed i opgave- og kompetenceafgrænsningen er sikret.

Det foreslås i et nyt stk. 5, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler for personer, der modtager uddannelseshjælp, jf. § 2, nr. 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller for kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcentret. Det foreslås videre, at den koordinerende sagsbehandler ikke kan træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen, hvis pågældende er fra en anden enhed end jobcentret. Bestemmelsen svarer til, hvad der i dag gælder, når der udpeges en gennemgående og koordinerende sagsbehandler for personer i ressourceforløb.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 37.

Til nr. 11

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte fælles landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre aktører om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte, at fælles landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre aktører, som beskæftigelsesministeren har fastsat, helt eller delvis skal finde anvendelse i forbindelse med udbud og kontrakter med andre aktører vedrørende beskæftigelsesindsatsen, som jobcenteret varetager efter integrationsloven.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at kompetencen til at fastsætte fælles landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre aktører om beskæftigelsesindsatsen efter integrationsloven overgår til beskæftigelsesministeren.

Ændringen er en konsekvens af, at ressortansvaret for sager vedrørende integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet, herunder introduktionsprogrammet, ved resolution af 3. oktober 2011 blev overført til Beskæftigelsesministeriet.

Til nr. 12

Efter gældende regler kan ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætte, at fælles landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre aktører, som beskæftigelsesministeren har fastsat, helt eller delvis skal finde anvendelse i forbindelse med udbud og kontrakter med andre aktører vedrørende beskæftigelsesindsatsen, som jobcenteret varetager efter integrationsloven.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves som en konsekvens af, at ressortansvaret for sager vedrørende integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet, herunder introduktionsprogrammet, ved resolution af 3. oktober 2011 blev overført til Beskæftigelsesministeriet.

Til nr. 13

Efter gældende regler indgår det regionale beskæftigelsesråd årligt en kontrakt med beskæftigelsesministeren, der indeholder mål for beskæftigelsesindsatsen samt mål og resultatkrav for beskæftigelsesregionerne og de regionale beskæftigelsesråd. Hvis kontrakten indeholder mål, der vedrører indsatsen for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, indgår beskæftigelsesministeren kontrakten efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

Det foreslås at ophæve den del af bestemmelsen, hvorefter fastlæggelse af de mål, der vedrører indsatsen for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, skal ske efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

Ændringen er en konsekvens af, at ressortansvaret for sager vedrørende integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet, herunder introduktionsprogrammet, ved resolution af 3. oktober 2011 blev overført til Beskæftigelsesministeriet.

Til nr. 14 og 15

Det lokale beskæftigelsesråds (LBR's) opgaver fremgår af § 46 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Det fremgår, at rådet har opgaver i relation til kommunens beskæftigelsesindsats, beskæftigelsesplan og resultatrevision og kan indstille til det regionale beskæftigelsesråd, at regionen skal tage beskæftigelsesrettede initiativer.

Efter de gældende regler i § 49 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal kommunerne underrette LBR om anvendelsen af virksomhedspraktik, og beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om denne underretning. De nærmere regler er fastsat i § 54 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter aftalen om kontanthjælpsreformen udvides LBR's opgaver i relation til virksomhedsrettede tilbud. Det fremgår således af aftalen, at LBR skal kunne dispensere fra rimelighedskravet for nytteindsats, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 73. Det fremgår videre, at:

- Kommunen årligt i samarbejde med LBR skal drøfte en samlet strategi for etablering af og opfølgning på anvendelsen af nytteindsats.

- Kommunen løbende skal orientere LBR om kommunens anvendelse af virksomhedspladser efter den landsdækkende model, som Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller til rådighed, og at

- LBR løbende skal have en oversigt over alle nyoprettede virksomhedspladser.



Ministeren overvåger udviklingen i anvendelsen af nytteindsats og kan fastsætte nærmere regler om nytteindsats.

Kommunernes orientering af LBR om anvendelsen af virksomhedspraktikpladser vil ske ud fra de kvartalsvise, kommunefordelte oversigter over løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser, som Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller til rådighed på portalen bi.ams.dk via udtræksværktøjet KLV (Kvartalsoversigt for Løntilskud og Virksomhedspraktik).

Den gældende regel i LAB § 49 a om kommunernes underretning til LBR om virksomhedspraktik udvides dermed til at omfatte virksomhedspladser generelt, dvs. også nytteindsast og løntilskudsjob.

Det foreslås, at disse opgaver samles i § 46 i styringslovens bestemmelser om LBR's opgaver. Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i LAB § 49 a ophæves dermed.

Til nr. 16

Efter den gældende § 58, stk. 2, kan oplysninger i det fælles datagrundlag bruges til fastlæggelse af borgernes rettigheder og pligter efter lovgivningen, jobsøgning, matchkategorisering, tilrettelæggelse og opgørelse af indsatsen over for de forskellige målgrupper, udarbejdelse af jobplaner og rehabiliteringsplaner samt understøttelse af selvbetjeningsløsninger og sagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger, visitation, tilsyn, statistik og anden forvaltning af lovgivningen. Oplysningerne kan endvidere bruges til kontrol.

Det eksisterende matchsystem skal, jf. aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, afskaffes for personer, der er omfattet af kontanthjælpsreformen. I stedet skal der etableres et nyt visitationssystem. Formålet med visitationen er, at jobcenteret sammen med borgeren skal igangsætte en plan for den enkeltes vej mod uddannelse eller job. Det foreslås derfor, at det kommer til at fremgå, at oplysningerne i det fælles datagrundlag også kan bruges i forbindelse med visitationsgrupperinger.

Det er hensigten, at alle unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der anmoder om uddannelseshjælp hos kommunen, skal have et uddannelsespålæg, hvor indsatsen for den unge på vej mod uddannelse beskrives. Kommunen kan i arbejdet med uddannelsespålægget eventuelt bygge videre på den unges eventuelle uddannelsesplan fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse, m.v. Det foreslås derfor endvidere, at § 58, stk. 2, udbygges med uddannelsesplaner og uddannelsespålæg.

For så vidt angår understøttelse af selvbetjeningsløsninger vises data om enkeltpersoner allerede i dag på »Min Side«, jf. den gældende § 60, stk. 7, hvilket er et led i information til borgeren om de registreringer, som har fundet sted i jobcentrenes sagsbehandlingssystemer. Det foreslås, at bestemmelsen i § 58, stk. 2, også kommer til at omfatte understøttelse af selvbetjeningsløsninger for virksomheder, så virksomheder nemt og enkelt i én landsdækkende digital løsning kan ansøge om at få oprettet virksomhedspraktik- eller løntilskudspladser, og hvor jobcenteret inden en klar tidsfrist - jf. den foreslåede § 109 a i lov om aktiv beskæftigelsesindsats - digitalt skal godkende en ansøgning om en virksomhedsplads.

Kommuner, der indberetter data til det fælles it-baserede datagrundlag, er dataansvarlige for indberetningen, brug af data lokalt samt herudover ansvarlige for at orientere de registrerede om registreringer i det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 58, stk. 5, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Arbejdsmarkedsstyrelsen er dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter, jf. § 58, stk. 6, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Til nr. 17

Efter den gældende § 58, stk. 4, indgår bl.a. matchkategoriseringer i et landsdækkende register som en del af det fælles it-baserede datagrundlag.

Det foreslås som konsekvens af det nye visitationssystem for kontanthjælpsmodtagere, at det landsdækkende register også kommer til at omfatte visitationsgrupperinger.

Til nr. 18

Efter den gældende § 60, stk. 6, indgår data, som er registreret i selvbetjeningsløsninger til brug for sagsbehandling i jobcentrene, i det fælles datagrundlag. Der indgår herunder blandt andet cv-oplysninger om tilmeldte ledige.

Fremover er målet, at indsatsen for unge uden uddannelse bør foregå i nye organisatoriske rammer, hvor uddannelse er i centrum. Det fremgår desuden af aftalen, at kontanthjælpsmodtagere, der ikke er jobparate, og uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke er uddannelsesparate, får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Oplysningerne fra det fælles datagrundlag skal derfor også kunne anvendes og opdateres af andre organisatoriske enheder i kommunerne end jobcentrene, i det omfang det er et led i beskæftigelsesindsatsen.

Det foreslås derfor, at data, som bliver registreret i selvbetjeningsløsninger til brug for kommunens sagsbehandling vedrørende beskæftigelsesindsatsen, dvs. sagsbehandling i og uden for jobcentrene, skal indgå i det fælles datagrundlag.

Ifølge Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job skal alle voksne kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate unge og unge med kompetencegivende uddannelse udarbejde et CV. Det foreslås derfor, at det i loven præciseres, at cv-oplysninger om alle personer, der efter beskæftigelseslovgivningen har pligt til at have et CV, jf. § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan anvendes i kommunernes sagsbehandling som led i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen.

Til nr. 19

Efter den gældende § 62, stk. 1, har offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger, pligt til at indberette data om bl.a. arbejdsmarkedsforhold og om virksomheders og borgeres deltagelse i arbejdsmarkedsrettede ordninger, beskæftigelsesindsatsen over for borgere, herunder relevante aktiviteter og indsatser på det uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede område.

Det foreslås, at offentlige myndigheder m.fl. også får pligt til at indberette oplysninger om de tværfaglige og helhedsorienterede aktiviteter og indsatser for udsatte unge modtagere af uddannelseshjælp og voksne kontanthjælpsmodtagere, som bl.a. fremgår af lovforslagets § 1, nr. 37.

Kravene til indberetning vil blive udmøntet i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus for beskæftigelsesindsatsen, jf. § 66, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Til nr. 20

Til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen, den koordinerede indsats over for borgeren, opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling, samt opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser, kan der efter den gældende § 63 udveksles relevante oplysninger, herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, mellem en række ministerier med tilhørende styrelse m.fl., herunder bl.a. kommuner og regioner.

Personer, som har været indlagt på grund af psykiske lidelser, får i det nye kontanthjælpssystem ret til en mentor, der skal fungere som udskrivningskoordinator i forbindelse med deres udskrivelse. Det foreslås derfor, at sundhedsvæsenet skal meddele kommunen via det fælles datagrundlag, at en person udskrives samt hvornår. Det foreslås endvidere, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne får pligt til at indberette oplysninger om udskrivelse for personer, som har været indlagt på grund af psykiske lidelser, og som i forbindelse med udskrivningen har ret til en udskrivningskoordinator.

For personer, der har siddet i fængsel, skal kommunen efter forslaget til det nye kontanthjælpssystem samarbejde med Kriminalforsorgen om indsatsen over for målgruppen, således at overgangen til en normal hverdag kommer til at fungere så smidigt som muligt. Afsoningsinstitutionen skal derfor hurtigst muligt efter, at tidspunktet for løsladelse bliver kendt, meddele kommunen, at en person løslades samt oplyse tidspunktet herfor. Kommunen skal f.eks. særligt vurdere behovet for mentorstøtte efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der kan tage over, når Kriminalforsorgens indsats stopper. Det foreslås derfor, at afsoningsinstitutionen via det fælles datagrundlag kan meddele kommunen, når en person indsættes, unddrager sig straffuldbyrdelse eller løslades. Det foreslås endvidere, at Kriminalforsorgens underretning af bl.a. kommunen (og via Arbejdsmarkedsstyrelsen også A-kasserne) om frihedsberøvelse og unddragelse fra frihedsberøvelse fremover kan ske digitalt via det fælles datagrundlag.

På den baggrund foreslås, at adgangen til at udveksle de nødvendige relevante data mellem offentlige myndigheder, herunder ministerier med tilhørende styrelser m.fl., udvides med Justitsministeriet med tilhørende styrelser.

I det nye kontanthjælpssystem skal samlevende have gensidig forsørgelsespligt. Forsørgelsespligten gælder, så snart en i et par søger om enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp, jf. de foreslåede ændringer til §§ 2 a og 2 b i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love.

På den baggrund foreslås det endvidere, at adgangen til at udveksle data udvides med ATP, således at kommunen i forbindelse med afgørelse om samlever kan kræve oplysninger fra ATP om, hvorvidt en ansøger og/eller sambo har eller har haft samlevernotering i ATP.

Hvis der er indikationer på, at en person er samlevende, jf. reglerne i det foreslåede kapitel 1 a i lov om aktiv socialpolitik, vil det fremgå af personens »Min Side« på Jobnet.

Til nr. 21

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om indberetning og udveksling af data m.v. Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus for beskæftigelsesindsatsen.

Det foreslås, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse udvides til også at omfatte de oplysninger, der er behov for at indhente til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol. Udvidelsen af bemyndigelsen vil blive benyttet til at fastsætte regler om indberetningen og udvekslingen af oplysninger til brug for kontrol af udbetalingerne, herunder i forhold til de foreslåede regler om gensidig forsørgerpligt for samlevende, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag herom. Der henvises til bemærkningerne til ændringerne af §§ 2 a og 2 b i lov om aktiv socialpolitik i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love.

Til nr. 22

Arbejdsmarkedsstyrelsen modtager i dag data på indi­vid­niveau om uddannelse fra Ministeriet for Børn og Undervisnings fælles datagrundlag til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet. Oplysningerne er tilgængelige på Jobindsats.dk, jf. den gældende § 68 a, stk. 10.

Da der med kontanthjælpsreformen indføres systematisk læse-, skrive- og regneundervisning til alle unge med behov, foreslås det, at bestemmelsen i § 68, stk. 10, udvides med data om test og indsatsen for ledige med læse-, skrive- og regnevanskeligheder, således at der kan udvikles et bedre datagrundlag og dokumentation af indsatsen for ledige med læse-, skive- og regnevanskeligheder. Datagrundlaget skal omfatte dokumentation for test, kurser og beståede trin, og være tilgængelig på jobindsats.dk.

Bestemmelsen vil blive udmøntet i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus for beskæftigelsesindsatsen.

Til nr. 23

Kommunerne kan til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol udover de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og § 50 i integrationsloven, kræve visse oplysninger fra arbejdsgivere, pensionskasser m.v. om den, der ansøger om eller får ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven, og dennes ægtefælle, jf. den gældende § 68 b.

Det fremgår af aftalen, at forsørgerpligt også skal gælde for samlevende par, hvis begge er fyldt 25 år, når én i et par søger om enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp.

Det foreslås derfor, at kommunerne får mulighed for at kræve de samme oplysninger om samboen til den, der ansøger om eller får ydelser fra kommunen, som i dag kan kræves om ægtefællen således, at kommunen ud fra registeroplysninger kan afgøre, om der er tale om samlevende, jf. de foreslåede §§ 2 a og 2 b i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love.

Det er en kommunal opgave at IT-understøtte opslag i registre i forbindelse med den obligatoriske anvendelse af registeroplysninger ved afgørelse af, om samboende personer skal anses for at være samlevende. Der henvises til bemærkningerne til ændringerne af §§ 2 a og 2 b i lov om aktiv socialpolitik i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love.

Den konkrete udmøntning, herunder krav til opbygning, indretning og brug vil endvidere kunne ske i bekendtgørelsesform med hjemmel i § 65, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Til nr. 24

Kommunerne kan i dag uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra offentlige myndigheder og fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan desuden samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelser er opfyldt.

Ved ansøgning om kontanthjælp i det nye kontanthjælpssystem er det hensigten, at ansøger skal afgive en række oplysninger, herunder oplysninger om civilstand. Oplysningerne skal danne baggrund for kommunens vurdering af sagen, herunder om en person må anses for samlevende.

Det foreslås, at kommunen, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag, kan kræve oplysninger fra ATP om, hvorvidt en ansøger og/eller sambo har/har haft samlevernotering i ATP.

Desuden foreslås, at kommunen kan kræve oplysninger fra NemKonto-registret, jf. bekendtgørelse af lov om offentlige betalinger m.v., om hvorvidt der er registreret en fælles bankkonto.

Det foreslås endvidere, at oplysningerne fra ATP og NemKonto-registret på linje med de eksisterende data fra andre offentlige myndigheder og fra arbejdsløshedskasserne skal kunne samkøres og sammenstilles med data fra kommunens egne it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelser er opfyldt.

Til § 3

Ved lov nr. 1377 af 23. december 2012 blev rådighedsbeløbet, jf. § 118, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som led i den midlertidige sænkelse af driftsloftet opgjort til følgende: I 2013 til 13.329 kr. (2013-niveau), i 2014 til 13.716 kr. (2013-niveau), i 2015 til 13.787 kr. (2013-niveau) og i 2016 til 14.217 kr. (2013-niveau) gange antallet af personer.

Som følge af de ændringer i de samlede offentlige driftsudgifter til aktivering, der følger af kontanthjælpsreformen, herunder at der som led i finansieringen af initiativerne foretages en reduktion af det kommunale driftsloft over aktiveringsudgifterne svarende til en mindreudgift på 60,0 mio. kr. årligt, foreslås nye reducerede rådighedsbeløb for 2014-2016. Det foreslås derfor, at de hidtidige reducerede driftslofter ophæves. De nye midlertidige reducerede driftslofter foreslås indsat i § 9, stk. 5. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til § 4

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at reglerne om mentorstøtte indsættes i nyt kapitel 9 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1, nr. 52.

Til nr. 2

Der er tale om dels en harmonisering med formulering i det foreslåede § 11, stk. 3, 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, dels en konsekvensændring som følge af at den gældende § 11, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats bliver stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Til § 5

Efter bestemmelserne i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats afholder kommunerne udgifter til uddannelse af personer på uddannelsesinstitutioner m.fl., som i henhold til Ministeriet for Børn og Undervisning er berettiget til at modtage tilskud eller bevilling fra Ministeriet for Børn og Undervisning.

De foreslåede ændringer er alene konsekvensændringer som følge af ændringer i Beskæftigelsesministeriets lovgivning. Således udgår »starthjælp« i § 1, stk. 2, nr. 2, som følge af tidligere lovgivning, mens »uddannelseshjælp« indsættes som foreslået i dette lovforslag. I § 1, stk. 2, nr. 4, udgår »eller« af sproglige årsager, og af grammatiske årsager indføjes et komma til sidst i § 1, stk. 1, nr. 5. Endelig indsættes to nye bestemmelser som § 1, stk. 2, nr. 6 og 7, som tilføjer uddannelseshjælp til henholdsvis uddannelsesparate og aktivitetsparate.

Til § 6

Til nr. 1

Det foreslås, at bidraget udgør 2.407 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Der er tale om en lovteknisk ændring.

Bestemmelsen er lige som den gældende bestemmelse en udmøntning af Aftale af 8. november 2012 om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.15.2.2. samt til bemærkningerne til § 6, nr. 2.

Til nr. 2

Det foreslås, at bidraget i 2014-2015 fastsættes til 566 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau, og at det i 2016 skal udgøre 554 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau. Det foreslås endvidere, at bidraget i 2017 og herefter skal udgøre 537 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.15.2.2.

Til § 7

Til nr. 1

Den kommunale budgetgaranti indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommunale udgifter på visse områder, herunder kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse og førtidspension. Kompensationen sker via en regulering af bloktilskuddet.

Den foreslåede ændring indebærer, at udgifter til uddannelseshjælp, aktivitetstillæg samt udgifter til aktivering af modtagere af uddannelseshjælp vil være omfattet af den kommunale budgetgarantiordning.

Hvad angår udgifterne til mentorer vil disse, med undtagelse af udgifter for personer i ressourceforløb, fremover ikke være omfattet af budgetgarantien, jf. § 1, nr. 114.

Ligeledes vil kommunernes udgifter til vejledning og opkvalificering til jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, der får tilbud om ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, inden for de første 9 måneder fra første henvendelse om kontanthjælp, bortset fra tilbud efter § 32 a, fremover ikke være omfattet af budgetgarantien, jf. § 1, nr. 114. Budgetgarantien omfatter fremover heller ikke kommunernes udgifter til tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, inden for de første 2 år fra første henvendelse om kontanthjælp.

Til § 8

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 6.

Til § 9

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2 og 4.

Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 2 og 3, om henholdsvis jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, § 2, nr. 12 og 13, om henholdsvis uddannelsesparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, og § 21 b, stk. 3, om afgivelse af uddannelsespålæg, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 44, træder i kraft den 1. oktober 2013 og har virkning fra den 1. januar 2014.

Det foreslås endvidere, at kommunen som led i det individuelle kontaktforløb skal afgøre, om en kontanthjælpsmodtager bliver jobparat eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager efter § 2, nr. 2 eller 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, eller uddannelsesparat eller aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager efter § 2, nr. 12 eller 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6. Det gælder for kontanthjælpsmodtagere,

- som ikke er fyldt 30 år,

- som modtager kontanthjælp i perioden den 1. oktober til og med den 31. december 2013, og

- hvor kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og afgørelsen medfører, at den pågældende ved fortsat behov for hjælp fra den 1. januar 2014 skal modtage kontanthjælp eller uddannelseshjælp.



Der henvises til ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 7 i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love.

Hvis kontanthjælpsmodtageren ikke allerede har eller skal have et uddannelsespålæg efter hidtidige regler, skal kommunen samtidig med afgørelsen om, hvorvidt personen er uddannelsesparat eller aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager, give pågældende et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 44. Uddannelsespålægget har virkning fra lovens ikrafttræden den 1. januar 2014. Dvs. at jobcenteret skal pålægge personen inden for en nærmere frist herefter at komme med relevante forslag til uddannelser.

En person, der har fået et uddannelsespålæg efter hidtidige regler i § 21 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fortsætter med dette pålæg indtil lovens ikrafttræden. Efter 1. januar 2014 gælder reglerne om uddannelsespålæg efter denne lov, hvor blandt andet den indsats, der skal tilrettelægges, skal fremgå af pålægget. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 44, og bemærkninger hertil.

Det foreslås i stk. 3, at samtaler efter stk. 2 erstatter den første samtale efter §§ 20 og 20 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 39 og 41. Samtalen sker som i led i det individuelle kontaktforløb, som personen allerede er omfattet af.

De personer, der bliver uddannelseshjælpsmodtagere, og som ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparate ved første samtale efter § 20 a, skal have deres yderligere 2 samtaler efter den 1. januar 2014.

Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for dels reglerne om, at jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, skal dokumentere deres jobsøgning i en joblog på »Min Side« på Jobnet, dels reglerne om at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have et cv. Baggrunden er, at it-understøttelsen først forventes at være på plads ultimo 2. kvartal 2014.

Til § 10

Forslaget til stk. 1

Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og ressourceforløbsmodtagere kan efter gældende regler få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere i op til et år. Det foreslås i stk. 1, at en person, der efter disse regler, har fået et tilbud, der rækker ud over den 1. januar 2014, kan fortsætte i tilbuddet. Afbrydes tilbuddet, vil personen være omfattet af reglen om, at løntilskudsansættelse hos en offentlig arbejdsgiver højst må være ½ år. Er tilbuddet af kortere varighed end et år, kan det ikke efter 1. januar 2014 forlænges op til et år.

Forslaget til stk. 2

Efter gældende regler i § 55, stk. 4, får kontanthjælpsmodtagere og ressourceforløbsmodtagere, når de er i tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, en løn, som svarer til deres kontanthjælp henholdsvis ressourceforløbsydelse, dog mindst 82 pct. af højeste dagpenge. Det foreslås i stk. 2, at en person, som før lovens ikrafttræden har fået tilbud om ansættelse med løntilskud, som rækker ud over 1. januar 2014, og hvor lønnen er fastsat efter den hidtil gældende § 55, stk. 4, bevarer denne løn, indtil løntilskudsansættelsen ophører. Det er kun så længe denne løntilskudsansættelse varer, at lønnen bevares efter de hidtil gældende regler. Hvis den forlænges efter 1. januar 2014, vil lønnen blive fastsat efter de nye regler, det vil sige, at der ikke er en minimumsløn på 82 pct. af højeste dagpenge.

Forslaget til stk. 3

Jobparate kontanthjælpsmodtager har efter den foreslåede affattelse af § 92 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1, nr. 99, efter en sammenhængende periode på 3 måneder med kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp, ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 11 og 12. Det foreslås i stk. 3, at jobparate kontanthjælpsmodtagere, som efter de hidtil gældende regler skulle have første ret og pligttilbud senest efter en sammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp, og som den 1. januar 2014 har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på mellem 3 og 9 måneder, har ret og pligt til første tilbud efter kapitel 11 og 12 hurtigst muligt og senest efter en sammenhængende periode på 9 måneder på kontanthjælp.

Forslaget til stk. 4

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har efter den foreslåede affattelse af §§ 92 og 93 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1, nr. 99 og 100, efter en sammenhængende periode på 6 måneder med kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp, ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 9 b-12. Det foreslås i stk. 4, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som efter de hidtil gældende regler skulle have første ret og pligttilbud senest efter en sammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp, og som den 1. januar 2014 har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på mellem 3 og 9 måneder, har ret og pligt til første tilbud efter kapitel 9 b-12 hurtigst muligt og senest efter en sammenhængende periode på 9 måneder på kontanthjælp.

Forslaget til stk. 5

Ved lov nr. 1377 af 23. december 2012 blev rådighedsbeløbet, jf. § 118, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som led i den midlertidige sænkelse af driftsloftet opgjort til følgende: I 2013 til 13.329 kr. (2013-niveau), i 2014 til 13.716 kr. (2013-niveau), i 2015 til 13.787 kr. (2013-niveau) og i 2016 til 14.217 kr. (2013-niveau) gange antallet af personer.

Som følge af de ændringer i de samlede offentlige driftsudgifter til aktivering, der følger af kontanthjælpsreformen, herunder at der som led i finansieringen af initiativerne foretages en reduktion af det kommunale driftsloft over aktiveringsudgifterne svarende til en mindreudgift på 60,0 mio. kr. årligt, foreslås rådighedsbeløbet for 2014-2016 ændret til følgende (angivet i 2014-niveau): 13.927 kr. i 2014, 13.675 kr. i 2015 og 13.954 kr. i 2016.

Rådighedsbeløbet på 13.970 kr. for 2017 er ikke omfattet af reduktionen af driftsloftet i lov nr. 1377 og fremgår derfor i stedet af den foreslåede ændring af § 118, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1, nr. 115.

Forslaget til stk. 6

Det foreslås i stk. 6, at de respektive bidragssatser i det foreslåede § 18, stk. 2, 1.-3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har virkning fra og med beregning af bidrag fra 1. kvartal i det år, som bidraget vedrører.

Forslaget til stk. 7

Det foreslås, at de hidtil gældende bestemmelser i § 2, nr. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

   
Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
?
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1380 af 23. december 2012 og § 10 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages følgende ændringer:
   
Kapitel 1
?
Formål
  
   
§ 1 a. Kommunalbestyrelsens opgaver efter denne lov varetages i jobcentre, jf. kapitel 3 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
 
1. I § 1 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I denne lov dækker begrebet jobcenter også en eventuel særskilt enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl.«
   
§ 2. Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov er:
1) Ledige, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
  
2) personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene på grund af ledighed, bortset fra kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven,
 
2. I § 2, nr. 2, ændres »alene på grund af ledighed,« til: », og som er jobparate,«.
3) personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke alene på grund af ledighed, bortset fra kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven,
4) personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, bortset fra personer, der er omfattet af nr. 5,
5) personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge,
6) personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension efter lov om social pension eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet,
7) personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejds­markedet,
8) personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til,
9) personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats,
 
3. I § 2, nr. 3, ændres »ikke alene på grund af ledighed,« til: », og som er aktivitetsparate,«.
10) personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter lov om statens uddannelsesstøtte, samt personer, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven, og
 
4. I § 2, nr. 10, indsættes efter »kontanthjælp«: »eller uddannelseshjælp«, og »integrationsloven, og« ændres til: » integrationsloven,«.
11) personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik.
 
5. I § 2, nr. 11, ændres »socialpolitik.« til: »socialpolitik,«.
   
  
6. I § 2 indsættes som nr. 12 og 13:
»12) personer, der modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er uddannelsesparate, og
13) personer, der modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er aktivitetsparate.«
   
§ 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af sammenlagt ledighed efter denne lov for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af en sammenhængende periode med kontanthjælp efter denne lov for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3.
 
7. I § 4, stk. 2, indsættes efter »kontanthjælp«: »og uddannelseshjælp«, og »nr. 2 og 3« ændres til: »nr. 2, 3, 12 og 13«.
   
§ 4 c. Andre aktører, der har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person, forpligter på samme måde som jobcenteret personen til at møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud efter kapitel 10-12.
 
8. I § 4 c, stk. 1, ændres »kapitel 10-12« til: »kapitel 9 b-12«.
   
§ 4 c…. .
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder om frister, underretninger og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen. Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse til at give jobcenteret de nødvendige oplysninger om personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-10, til brug for administrationen af den beskæftigelsesmæssige lovgivning m.v.
 
9. I § 4 c, stk. 3, udgår », nr. 1-10,«.
   
§ 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bistand til at finde arbejde og arbejdskraft, herunder henvisning til tilbud efter kapitel 10-12, om støtte til særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft, og om støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde. Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, kan pålægges at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der sker henvisning af arbejdssøgende.
 
10. I § 8, 2. pkt., indsættes efter »nr. 1 og 2,«: »samt personer, der er omfattet af § 2, nr. 12, og som vurderes åbenlyst uddannelsesparate,«.
   
§ 10 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital kommunikation via Jobnet eller en anden landsdækkende portal mellem på den ene side personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-11, og kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, og på den anden side jobcenteret og andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen efter denne lov. Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation ved syge- og raskmeldinger og indkaldelser til samtaler og andre aktiviteter samt jobplaner, rehabiliteringsplaner og tilbud efter kapitel 10-12.
 
11. I § 10 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »nr. 1-11,«, og i 2. pkt. indsættes efter »rehabiliteringsplaner«: »m.v.«, og »tilbud efter kapitel 10-12« ændres til: »tilbud efter kapitel 9 b-12«.
   
§ 10 a…….
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, meddelelser og andre dokumenter, der udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Jobnet eller jobcenteret som afsender.
Stk. 4. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
 
12. § 10 a, stk. 3 og 4, ophæves.
   
§ 10 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation mellem kommunen, arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende om tilskud m.v. efter denne lov. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse grupper af juridiske personer og virksomheder.
 
13. I § 10 b indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation således, at arbejdsgivere digitalt kan ansøge om at få oprettet virksomhedspraktikpladser, løntilskudspladser og andre tilskudsberettigede pladser m.v. efter denne lov. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse grupper af juridiske personer og virksomheder.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kommunen kan sende digitale meddelelser til arbejdsgivere og udstede afgørelser og andre dokumenter uden underskrift, men med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer en entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.«
   
  
14. Efter § 10 b indsættes i kapitel 4 a:
»§ 10 c. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, meddelelser og andre dokumenter, der udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling i medfør af regler udstedt efter § 10 a og § 10 b, kan udstedes alene med angivelse af kommunen, jobcenteret eller Jobnet som afsender.
Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«
   
Kapitel 5
?
Tilmelding af arbejdssøgende i jobcentre
 
15. I overskriften til kapitel 5 indsættes efter »Tilmelding af arbejdssøgende i jobcentre«: »m.v.«
   
§ 11….
Stk. 2. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret på den første ledighedsdag. Den ledige skal mindst hver 7. dag bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende.
 
16. I § 11, stk. 2, 2. pkt., ændres »bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende« til: »tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende«.
   
§ 11……
Stk. 3. En person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen alene på grund af ledighed, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker. Den ledige skal mindst hver 7. dag bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende.
 
17. § 11, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Personer, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som kommunen vurderer, er jobparate henholdsvis åbenlyst uddannelsesparate, skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker. For jobparate kontanthjælpsmodtagere skal det ske ved første henvendelse til kommunen om hjælp, og for åbenlyst uddannelsesparate skal det ske senest efter 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Den ledige skal mindst hver 7. dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende.«
   
  
18. I § 11 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Personer omfattet af § 2, nr. 2, samt personer omfattet af § 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, skal være aktivt jobsøgende. Jobsøgningsaktiviteter skal løbende dokumenteres i en joblog på »Min Side« på Jobnet.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
   
§ 11….
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om tilmelding efter stk. 1-3 samt om afmelding som arbejdssøgende.
 
19. § 11, stk. 4, som bliver stk. 5 affattes således:
»Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilmelding, jobsøgning og joblog m.v. samt om afmelding som arbejdssøgende.«
   
§ 13. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, og som er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 11, stk. 2 og 3, skal give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde. De personer, som er nævnt i 1. pkt., skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål.
 
20. I § 13, stk. 1, ændres »nr. 1 og 2, og som er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 11, stk. 2 og 3,« til: »nr. 1-3, samt personer, der er omfattet af § 2, nr. 12, og som vurderes åbenlyst uddannelsesparate,«.
   
§ 13…. .
Stk. 2. Personen skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding indlægge oplysninger som nævnt i stk. 1 i Jobnet. Personen skal løbende ajourføre oplysningerne i Jobnet. For personer omfattet af § 2, nr. 2, som skal have en jobsamtale, jf. § 20, nr. 1, inden fristen i 1. pkt., kan jobcenteret beslutte, at oplysningerne skal være indlagt, senest samtidig med at jobsamtalen afholdes.
Stk. 5. Staten, kommunen og arbejdsløsheds­kassen har adgang til de oplysninger, som personen har indlagt i Jobnet.
 
21. § 13, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En person, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding indlægge oplysninger som nævnt i stk. 1 i Jobnet. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 3, og for en person, der er omfattet af § 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparat, skal det ske senest efter 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Personen skal løbende opdatere oplysningerne i Jobnet.«
   
§ 14. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, skal der senest 3 uger efter tilmeldingen afholdes en samtale med personen, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. Samtalen afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 21 f. Under samtalen skal det aftales, hvordan personens jobsøgning kan understøttes, og personen kan pålægges at søge relevante konkrete job.
 
22. I § 14, stk. 1, ændres »og 2, skal der senest 3 uger efter tilmelding afholdes« til: », skal arbejdsløshedskassen senest 3 uger efter tilmelding afholde«.
   
§ 14…. .
Stk. 3. Samtalen efter stk. 1 afholdes for personer omfattet af § 2, nr. 1, af arbejdsløshedskassen og for personer omfattet af § 2, nr. 2, af kommunen.
 
23. § 14, stk. 3, ophæves.
   
§ 15. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4 og 11, tilrettelægges og gennemføres der et individuelt og fleksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. Såfremt opnåelse af ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart er realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, har ret til mindst tre samtaler i jobcenteret. Samtalerne har til formål at afklare, hvilke muligheder personen måtte have for at vende tilbage i ordinær eller støttet beskæftigelse.
 
24. I § 15 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, tilrettelægges og gennemføres et individuelt og fleksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår. Såfremt opnåelse af dette ikke umiddelbart er realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen bliver parat til at påbegynde og gennemføre en sådan uddannelse.«
   
§ 16. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Samtalen afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 17, stk. 2, § 18, stk. 3, og § 21 f. Under jobsamtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler.
 
25. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 17, stk. 2, § 18, stk. 3,« til: »§ 17, stk. 3, § 18, stk. 5,«.
   
§ 16….
Stk. 4. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle jobsamtaler med personen med henblik på at følge op på personens deltagelse i tilbud efter kapitel 10-12.
 
26. I § 16, stk. 4, ændres »10-12« til: »9 b-12«.
   
§ 16….
Stk. 5. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 11, skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle samtaler med henblik på at følge op på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a. Samtalen afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 18, stk. 3.
 
27. I § 16, stk. 5, ændres »§ 18, stk. 3« til: »§ 18, stk. 5«.
   
  
28. I § 16 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle samtaler med henblik på at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til arbejdet med uddannelsespålægget, jf. § 21 b. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 13, skal samtalen afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 18, stk. 5.
Stk. 7. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og som er helt eller delvis sygemeldte og har behov for en særlig indsats for at sikre, at de har den nødvendige hjælp til at arbejde videre med uddannelsespålægget, tilrettelægges indsatsen og opfølgning herpå som led i det individuelle kontaktforløb.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 8.
   
§ 16….
Stk. 6. Som led i kontaktforløbet skal det påses, at de oplysninger, som personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.
 
29. I § 16, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres »1 og 2,« til: »1-3, og personer, der er omfattet af § 2, nr. 12, og som vurderes åbenlyst uddannelsesparate,«.
   
§ 17. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, skal den individuelle jobsamtale efter § 16 afholdes, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitlerne 10-12.
 
30. I § 17, stk. 1, udgår: »og 2«.
   
  
31. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal den individuelle jobsamtale efter § 16 afholdes løbende tilpasset den enkeltes behov og mindst 4 gange inden for 12 kalendermåneder.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
   
§ 17….
Stk. 2. Samtalen kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12.
 
32. I § 17, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »Samtalen«: »efter stk. 1 og 2«.
   
§ 18. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 3 og 4, skal den individuelle jobsamtale efter § 16 afholdes, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 10-12.
 
33. I § 18, stk. 1, ændres »nr. 3 og 4,« til: »nr. 4,«.
   
  
34. I § 18 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 12, skal de individuelle samtaler efter § 16, stk. 6, afholdes i det omfang, det er nødvendigt for at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i arbejdet med uddannelsespålægget, jf. § 21 b.
Stk. 4. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 13, skal de individuelle samtaler efter § 16, stk. 6, afholdes senest, hver gang personen i sammenhængende 2 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
   
§ 18….
  
Stk. 3. Samtalen efter stk. 1 og 2 kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12.
 
35. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-4«.
   
§ 18….
Stk. 4. Opfølgning kan foregå uden kontakt til sygemeldte personer omfattet af § 2, nr. 3 og 4, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.
 
36. I § 18, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »§ 2, nr. 3 og 4,« til: »§ 2, nr. 3, 4 og 13,«.
   
  
37. Efter § 18 og før overskriften før § 19 indsættes:
?
»Ret til koordinerende sagsbehandler
?
§ 18 a. En person, der er omfattet af § 2, nr. 3 eller 13, har ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at personen får en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.
Stk. 2. Kommunen skal tilbyde personen en koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når den pågældende vurderes som aktivitetsparat.«
   
Særligt vedrørende den første samtale m.v.
 
38. I overskriften før § 19 ændres »den første samtale« til: »de første samtaler«.
   
§ 20. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal første jobsamtale efter § 16 afholdes, senest når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenhængende
1) 1 måned fra første henvendelse om hjælp til kommunen, såfremt personen er under 30 år, eller
2) 3 måneder fra første henvendelse om hjælp til kommunen, såfremt personen er fyldt 30 år.
 
39. I § 20 ændres »1) 1 måned fra første henvendelse om hjælp til kommunen, såfremt personen er under 30 år, eller 2) 3 måneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp, såfremt personen er fyldt 30 år.« til: »1 uge fra første henvendelse om hjælp til kommunen.«
   
  
40. I § 20 indsættes som stk. 2. :
»Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, skal der herefter afholdes jobsamtaler efter § 16 mindst 2 gange inden for de første 3 kalendermåneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp.«
   
  
41. Efter § 20 indsættes:
»§ 20 a. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, skal første samtale efter § 16 afholdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.
Stk. 2. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12, og som ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparat, og for en person, der er omfattet af § 2, nr. 13, skal der herefter afholdes samtaler efter § 16 mindst 2 gange inden for de første 3 kalendermåneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp. I helt særlige tilfælde, hvor jobcenteret ved første samtale efter stk. 1 vurderer, at en person er omfattet af § 2, nr. 13, og har særlige komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer, skal der ikke afholdes samtaler efter 1. pkt.«
?
§ 20 b. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, og som er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 4, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, skal jobcenteret inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning tilbyde en samtale, hvor personens tilknytning til arbejdsmarkedet drøftes.
Stk. 2. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, og som er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 4, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, skal jobcenteret inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning tilbyde en samtale, hvor personens uddannelsesønsker og -muligheder drøftes.
Stk. 3. Samtalen efter stk. 1 og 2 afholdes ved personligt fremmøde, men skal dog ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen anmoder herom.«
   
§ 21. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af perioderne på 1 og 3 måneder med offentlige forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbud for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, henholdsvis § 2, nr. 2-4, herunder om, hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen af perioder med offentlige forsørgelsesydelser.
 
42. I § 21, stk. 1, ændres »perioderne på 1 og 3 måneder« til: »tidsperioder«, og »§ 2, nr. 1, henholdsvis § 2, nr. 2-4,« til: »§ 2, nr. 1-4, 12 og 13,«.
   
  
43. Overskriften før § 21 b affattes således:
   
Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse
 
»Uddannelsespålæg for dagpengemodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere«.
   
  
44. § 21 b affattes således:
§ 21 b. Jobcenteret skal som led i det individuelle kontaktforløb vurdere, om en person under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.
 
»§ 21 b. Jobcenteret skal som led i det individuelle kontaktforløb vurdere, om personer under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.
Stk. 2. Vurderer jobcenteret, at en person, der er omfattet af stk. 1, kan gennemføre en uddannelse, skal jobcenteret pålægge personen inden for en nærmere fastsat frist at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som den pågældende kan ansøge om optagelse på. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.
 
Stk. 2. Når jobcenteret vurderer, at en person, der er omfattet af stk. 1, kan gennemføre en uddannelse, skal jobcenteret pålægge personen inden for en nærmere fastsat frist at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som den pågældende kan ansøge om optagelse på. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller lignende.
Stk. 3. Jobcenteret skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge den pågældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, jf. stk. 2.
 
Stk. 3. Jobcenteret skal ved første samtale, jf. § 20 a, pålægge en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, inden for en nærmere fastsat frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår. Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12 for at hjælpe personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller lignende.
Stk. 4. Hvis personen optages på en uddannelse, er den pågældende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.
 
Stk. 4. Jobcenteret skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge den pågældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 5. Vurderer jobcenteret, at der er risiko for, at den unge, som påbegynder en uddannelse efter stk. 4, kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skal jobcenteret underrette uddannelsesinstitutionen om, at den unge efter § 21 b er pålagt at påbegynde en uddannelse. Underretning kan ske uden samtykke fra den unge.
 
Stk. 5. Hvis en person omfattet af stk. 2 eller 3 optages på en uddannelse, er den pågældende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.
Stk. 6. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, skal de test- og prøveresultater vedrørende Forberedende Voksenundervisning samt aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12, der skal iværksættes for, at personen når sit uddannelsesmål, fremgå af uddannelsespålægget efter stk. 3-5.
Stk. 7. Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at personen efter stk. 5 er pålagt at begynde og gennemføre uddannelsen, herunder de aktiviteter og indsatser, pågældende har fået af jobcenteret, eventuelle test- og prøveresultater og om jobcenteret vurderer, at der er risiko for, at pågældende kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når personen optages på uddannelsen, samt hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, der er risiko for frafald. Underretning efter 1. og 2. pkt. kan ske uden samtykke fra personen.
Stk. 8. Jobcenteret skal fortsætte indsatsen for personer, der via uddannelsespålæg skal påbegynde en uddannelse inden for en måned efter uddannelseshjælpens ophør, helt frem til uddannelsesstart.
Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsespålægget, herunder om udformning, digitalisering og procedurer for udarbejdelse af pålægget.«
   
§ 22. Jobcenteret kan give tilbud om følgende:
1) Vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 10,
2) virksomhedspraktik, jf. kapitel 11, og
3) ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12.
 
45. I § 22, stk. 1, indsættes før nr. 1 som nyt nummer:
»1) Mentorstøtte, jf. kapitel 9 b,«.
Nr. 1-3 bliver herefter nr. 2-4.
Stk. 2. Tilbud kan gives i henhold til en jobplan eller en rehabiliteringsplan, jf. kapitel 9.
Stk. 3. Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination.
Stk. 4. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3 og 11, kan tilbud uanset stk. 3 fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.
Stk. 5. For de i § 2, nr. 1-3 og 11, nævnte målgrupper kan tilbud efter kapitel 10 og 11 gives med henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse.
Stk. 6. For personer omfattet af § 2, nr. 5, kan tilbud efter kapitel 10-12 også gives med henblik på fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet.
 
46. I § 22, stk. 2, indsættes efter »kapitel 9«: », eller et uddannelsespålæg, jf. § 21 b«.
  
47. I § 22 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, skal tilbud gives med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår, jf. § 21 b.«
   
§ 24. Tilbud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan ikke række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2. Tilbud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan gives, så længe personen er berettiget til kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 3. Tilbud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, kan gives, så længe personen er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 4. Tilbud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, kan ikke række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge. Begrænsningen gælder dog ikke tilbud, der gives som led i forrevalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 5. Tilbud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse, kan ikke række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 6. Tilbud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 11, kan gives, så længe personen er berettiget til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik.
 
48. I § 24 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Tilbud til en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, kan gives, så længe personen er berettiget til uddannelseshjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.«
   
§ 25….
Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan rådighedsforpligtelsen fraviges i medfør af § 13 c i lov om aktiv socialpolitik.
 
49. I § 25, stk. 2, ændres »og 3,« til: », 3, 12 og 13,«.
   
§ 26….
Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-4 og 7, kan deltagelse i tilbud i udlandet ske i henhold til § 5 i lov om aktiv socialpolitik.
 
50. I § 26, stk. 2, ændres »nr. 2-4 og 7,« til: »nr. 2-4, 7, 12 og 13,«.
   
§ 29. Forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, skal der udarbejdes en jobplan.
Stk. 2. Hvis der er udarbejdet en jobplan og personen skal have et tilbud, som ikke indgår heri, skal jobplanen revideres.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12, hvis tilbuddet varer op til 4 uger eller er blevet fastsat under en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. En person har dog ret til at få udarbejdet en jobplan, hvis den pågældende anmoder herom.
Stk. 4. Tilbud, hvori der efter stk. 3 ikke kræves udarbejdet en jobplan, skal afgives skriftligt, og det skal fremgå af sagen, om personen har accepteret tilbuddet.
 
51. I § 29, stk. 1 og stk. 3, ændres »10« til: »9 b«.
   
  
52. Efter kapitel 9 a indsættes:
  
?
»Kapitel 9 b
?
Mentorstøtte
?
§ 31 b. Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan der gives tilbud om mentorstøtte.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til et tilbud om mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.
?
§ 31 c. Ved afgivelse af tilbud om mentorstøtte skal der indgås en skriftlig aftale om mentorstøtte mellem jobcenteret og den person, der får støtten. Aftalen kan højst indgås for 6 måneder med mulighed for forlængelse.
  
Stk. 2. Aftalen skal indeholde oplysning om
1) målet med mentorstøtten,
2) mentorens navn og kontaktdata,
3) hvilke opgaver mentoren skal bistå ved,
4) varigheden af aftalen,
5) timetallet for mentorstøtten og
6) klagevejledning.
   
  
§ 31 d. Hvis en virksomhed eller en uddannelsesinstitution får støtte til at varetage en mentorfunktion, skal indsatsen ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen.
?
§ 31 e. Støtte til en mentorfunktion i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til en ekstern konsulent. Med henblik på at forbedre en medarbejders mulighed for at varetage mentorfunktionen kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen.
Stk. 2. Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der har brug for mentor, fastsættes et timetal for mentorfunktionen i samarbejde med virksomheden eller uddannelsesinstitutionen. Hvis der ydes støtte til en mentorfunktion for flere personer, kan der fastsættes et timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet for pr. person.
?
§ 31 f. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilbud om mentorstøtte, herunder om målgruppen for tilbud om mentorstøtte samt tilskud til køb af uddannelse til mentoren.«
   
§ 32. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 11, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af følgende:
1) Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. stk. 5, og
2) uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb.
 
53. I § 32, stk. 1, indsættes efter »11«: »-13,«.
   
§ 32….
Stk. 3. Tilbuddet skal udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.
 
54. I § 32, stk. 3, indsættes efter »arbejdsmarkedet«: », og for personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse«.
   
  
55. Efter § 32 indsættes:
»§ 32 a. Har en test vist, at en person, som er omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 eller 13, har behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har personen ret til tilbud om et sådant kursus. Personer omfattet af § 2, nr. 2 og 3, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har ret til tilbud om realkompetencevurdering. Der skal være tale om tilbud omfattet af § 32, stk. 1, nr. 1, eller regler udstedt i medfør af § 32, stk. 5.«
   
§ 35. For personer, der er fyldt 30 år, og som er omfattet af § 2, nr. 2, kan der alene gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger inden for den første sammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp.
 
56. § 35 ophæves.
   
§ 36. Tilbud om vejledning og opkvalificering, som består af korte vejlednings- og afklaringsforløb, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, medregnes ikke i de 6 uger efter §§ 34 og 35, hvis tilbuddet har en varighed på op til 2 uger.
Stk. 2. Ved tilbud om vejledning og opkvalificering, som alene består af danskundervisning, jf. § 32, stk. 1, nr. 1, gælder varighedsbegrænsningen i §§ 34 og 35 ikke.
 
57. I § 36, stk. 1 og 2, ændres »§§ 34 og 35« til: »§ 34«.
   
§ 37. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan ikke modtage tilbud efter dette kapitel til en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. dog stk. 2.
 
58. I § 37, stk. 1, indsættes efter »nr. 1-3,«: »12 og 13,«.
   
§ 37….
Stk. 2. Jobcenteret kan fravige bestemmelsen i stk. 1 for personer, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som
1) har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn,
2) er fyldt 25 år og er omfattet af § 2, nr. 1, og som har ret og pligt til efterfølgende tilbud efter § 89, eller
3) er fyldt 25 år og er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som har ret og pligt til efterfølgende tilbud efter § 96.
 
59. § 37, stk. 2, nr. 3, affattes således:
»3) er fyldt 25 år, og er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og har opbrugt deres ret til SU til videregående uddannelse.«
   
§ 38….
Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-5, 7 og 11, modtager under tilbuddet den ydelse, som den pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge, eller for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, efter anden lovgivning.
§ 39. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, 7 og 11, kan der ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering ydes befordringsgodtgørelse efter § 82.
Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 11, kan der ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering ydes godtgørelse efter § 83.
 
60. I § 38, stk. 2, og § 39, stk. 1 og 2, ændres »nr. 2-5, 7 og 11,« til: »nr. 2-5, 7 og 11-13,«.
   
§ 40. I forbindelse med tilbud om vejledning og opkvalificering kan der ydes tilskud efter kapitel 14 til hjælpemidler, herunder til køb af undervisningsmateriale og arbejdsredskaber, jf. §§ 76 og 77, samt til mentor, jf. §§ 78-80.
 
61. I § 40 udgår », samt til mentor, jf. §§ 78-80«.
   
  
62. Overskriften før § 42 affattes således:
   
Virksomhedspraktik
 
»Virksomhedspraktik og nytteindsats«.
   
§ 42. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 11, og som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, kan få tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og 7, kan få tilbud om virksomhedspraktik.
Stk. 3. Tilbuddet gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål.
 
63. I § 42 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, kan få tilbud om virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats.«
   
  
64. Efter § 42 indsættes:
»§ 42 a. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 og 13, kan virksomhedspraktik tillige gives som nytteindsats, som består af udførelse af samfundsnyttige opgaver på en kommunal virksomhed.
Stk. 2. Tilbuddet gives med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse.
?
§ 42 b. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har ret til tilbud om virksomhedspraktik efter dette kapitel, bortset fra nytteindsats efter § 42 a, som de selv har fundet, såfremt betingelserne i dette kapitel i øvrigt er opfyldt.
Stk. 2. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af perioden med virksomhedspraktik.«
   
§ 43. Personer i virksomhedspraktik er ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.
 
65. I § 43, stk. 1, indsættes efter »virksomhedspraktik«: »efter §§ 42 og 42 a«.
   
§ 44. Et tilbud om virksomhedspraktik kan have en varighed, der udgør op til
1) 4 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1,
 
66. I § 44, stk. 1, indsættes efter »Et tilbud om virksomhedspraktik«: »efter § 42«.
2) 4 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2,
3) 13 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud, og
 
67. I § 44, stk. 1, nr. 2 og 3, indsættes efter »nr. 2«: »og 12«.
4) 13 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3-7 og 11.
Stk. 2. For personer, der er omfattet af stk. 1, nr. 3 og 4, kan perioden efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en konkret individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere.
Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som har fået en jobplan efter § 28, stk. 2, kan varigheden fastsættes ud fra en konkret, individuel vurdering af det i jobplanen fastsatte behov for optræning.
 
68. I § 44, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »nr. 3-7 og 11«: »-13«.
  
69. I § 44 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Et tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats, jf. § 42 a, kan have en varighed på op til 13 uger.«
   
§ 45….
Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-5, 7 og 11, modtager under tilbuddet den ydelse, som personen er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge.
?
§ 46. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, 7 og 11, kan der ved deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik ydes befordringsgodtgørelse efter § 82.
 
70. I § 45, stk. 2, og § 46, stk. 1, ændres »5, 7 og 11,« til: »5, 7 og 11-13,«.
   
§ 46….
Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 11, kan der ved deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik ydes godtgørelse efter § 83.
 
71. I § 46, stk. 2, ændres »nr. 2, 3 og 11,« til: »nr. 2, 3 og 11-13,«
   
§ 47. I forbindelse med tilbud om virksomheds­praktik kan der ydes tilskud efter kapitel 14 til hjælpemidler, herunder til køb af arbejdsredskaber, jf. §§ 76 og 77, samt til mentor, jf. §§ 78-80.
 
72. I § 47 udgår », samt til mentor, jf. §§ 78-80«.
   
§ 48. Der skal i såvel private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud efter kapitel 12.
Stk. 2. Forud for etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal spørgsmålet om etableringen have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.
 
73. I § 48 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Forud for etablering af virksomhedspraktik i form af nytteindsats skal etableringen have været drøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten eller en medarbejderrepræsentant.
Stk. 4. For personer, der er i virksomhedspraktik i form af nytteindsats, kan det lokale beskæftigelsesråd dispensere fra rimelighedskravet efter ansøgning fra kommunen.«
   
§ 49. Etablering af virksomhedspraktik må ikke være konkurrenceforvridende.
 
74. I § 49 indsættes efter »virksomhedspraktik«: », jf. §§ 42 og 42 a,«.
   
§ 50. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler efter dette kapitel, herunder om, at der kan fastsættes nærmere betingelser for virksomhedspraktik hos private arbejdsgivere, om krav til omfanget af et tilbud om virksomhedspraktik samt regler om, hvornår betingelsen efter § 48 er opfyldt.
 
75. I § 50 indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om nytteindsats, herunder om indholdet og om muligheden for at dispensere fra rimelighedskravet.«
   
§ 51. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-6, 8 og 11, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere. Det gælder dog ikke personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, og som er i et ansættelsesforhold.
 
76. I § 51, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1-6, 8 og 11,« til: »nr. 1-6, 8 og 11-13«.
  
77. I § 51, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: »For personer omfattet af § 2, nr. 12, er det en betingelse, at de ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparate.«
   
§ 51….
Stk. 2. For at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere skal personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, have været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder, jf. dog stk. 3, og personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal have modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder, jf. dog stk. 3. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, skal have modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtaget sygedagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge i sammenlagt mere end 6 måneder, jf. dog stk. 3. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 11, skal have modtaget ressourceforløbsydelse i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder, jf. dog stk. 3.
 
78. § 51, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. For at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere skal personer,
1) der er omfattet af § 2, nr. 1, have været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder, jf. dog stk. 3,
2) der er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 10-13, i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller have været ledige selvforsørgende, jf. dog stk. 3, og
3) der er omfattet af § 2, nr. 5, i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder have modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, jf. dog stk. 3.«
   
§ 52. Tilbud om ansættelse med løntilskud gives
1) med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 11,
2) med henblik på opnåelse eller fastholdelse af beskæftigelse for personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, og
3) med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 8.
 
79. I § 52, nr. 1, indsættes efter »11«: »-13«.
   
  
80. Efter § 52 indsættes før overskriften før § 53:
»§ 52 a. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har ret til tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, såfremt betingelserne i dette kapitel og regler fastsat i medfør heraf er opfyldt, og personen selv har fundet tilbuddet.
Stk. 2. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af perioden med løntilskud.«
   
§ 53. Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år.
 
81. I § 53, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Til personer omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, kan tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere dog kun gives i op til 6 måneder.«
   
§ 54. Ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 5 og 11, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.
?
§ 55. Ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 5 og 11, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige, jf. dog stk. 2-6.
 
82. I § 54 og § 55, stk. 1, ændres: »nr. 1-3, 5 og 11,« til: »nr. 1-3, 5 og 11-13,«.
   
§ 55….
Stk. 4. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 11, skal lønnen til personen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløsheds­forsikring m.v.
 
83. I § 55, stk. 4, ændres »nr. 2, 3 og 11,« til: »nr. 2, 3 og 11-13,«, og », dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v« udgår.
   
§ 61. Ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 5 og 11, skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse.
 
84. I § 61, stk. 1, ændres »nr. 1-3, 5 og 11,« til: »nr. 1-3, 5 og 11-13,«.
   
§ 64….
Stk. 2. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, udgør løntilskuddet 59,71 kr. pr. time til private arbejdsgivere. Tilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør 115,43 kr. pr. time.
 
85. I § 64, stk. 2, ændres »nr. 1-3,« til: »nr. 1-3, 12 og 13,«.
   
§ 66. Til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 11, kan der ved ansættelse med løntilskud ydes befordringsgodtgørelse efter § 82.
 
86. I § 66 ændres »nr. 1-5 og 11,« til: »nr. 1-5 og 11-13,«.
   
§ 67. I forbindelse med tilbud om ansættelse med løntilskud kan der ydes tilskud efter kapitel 14 til hjælpemidler, herunder til køb af arbejdsredskaber, jf. §§ 76 og 77, samt til mentor, jf. §§ 78-80.
 
87. I § 67 udgår », samt til mentor, jf. §§ 78-80«.
   
§ 68 a.
Stk. 6. Ressourceforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 10-12, mentorstøtte efter kapitel 14 og en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet kan tillige indeholde indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, med henblik på at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.
 
88. I § 68 a, stk. 6, ændres »10-12, mentorstøtte efter kapitel 14« til: »9 b-12«.
   
§ 75 b. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering give personer, der er omfattet af § 2, nr. 9, og fyldt 15 år, tilbud efter kapitel 10 og 11, jf. dog stk. 2, og tillægsydelser efter kapitel 14 og 15 efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 3.
Stk. 2. Tilbud efter kapitel 11 til personer omfattet af stk. 1 kan have en varighed på op til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en konkret individuel vurdering har behov for, at tilbuddet har en længere varighed, kan tilbuddet forlænges.
 
89. I § 75 b indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. I perioden fra den 1. januar 2014 til den 1. januar 2017 kan kommunen efter en konkret vurdering give en person omfattet af stk. 1 en aktivitetsdusør, når personen deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11. Aktivitetsdusøren udgør op til 638 kr. om ugen (pr. 1. januar 2014). Denne takst følger den til enhver tid gældende takst efter lov om produktionsskoler.«
   
Kapitel 14
?
Tilskud til udgifter til hjælpemidler og mentor m.v.
?
Hjælpemidler
?
(Undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger)
 
90. I overskriften til kapitel 14 udgår »og mentor«.
Mentor
 
91. Overskriften før § 78 ophæves.
   
§ 78. Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse i fleksjob eller i ordinær ansættelse, kan der ydes støtte til en mentorfunktion.
Stk. 2. Personer under 30 år, der er omfattet af en indsats efter loven, kan få støtte til en mentorfunktion, hvis de begynder et ordinært uddannelsesforløb på almindelige vilkår.
Stk. 3. Ved bevilling af mentorstøtte skal der indgås en skriftlig aftale om mentorstøtte mellem jobcenteret og den person, der får støtten. Aftalen kan højst indgås for 6 måneder med mulighed for forlængelse. Aftalen skal indeholde oplysning om
1) målet med mentorstøtten,
2) mentorens navn og kontaktdata,
3) hvilke opgaver mentoren skal bistå ved,
4) varigheden af aftalen,
5) timetallet for mentorstøtten og
6) klagevejledning.
?
§ 79. Hvis en virksomhed eller en uddannelsesinstitution får støtte til at varetage en mentorfunktion, skal indsatsen ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen.
?
§ 80. Støtte til en mentorfunktion i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til en ekstern konsulent. Med henblik på at forbedre en medarbejders mulighed for at varetage mentorfunktionen, kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen.
Stk. 2. Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der har brug for mentor, fastsættes et timetal for mentorfunktionen i samarbejde med virksomheden eller uddannelsesinstitutionen. Hvis der ydes støtte til en mentorfunktion for flere personer, kan der fastsættes et timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet for til den enkelte person.
?
§ 81. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om muligheden for at yde støtte til en mentorfunktion, herunder om tilskud til køb af uddannelse til mentoren.
 
92. §§ 78- 81 ophæves.
   
§ 81 a….
Stk. 2. Inden for rammerne af aftalen kan virksomheden iværksætte vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter kapitel 10 og tilknytte en mentor efter nærværende kapitel.
 
93. I § 81 a, stk. 2, ændres »nærværende kapitel« til: » kapitel 9 b«.
   
§ 82. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 11, og som deltager i tilbud efter kapitel 10-12, personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som deltager i selvvalgt erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter kapitel 8 a, og personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11, har ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres, og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, og som ansættes med løntilskud efter kapitel 12 hos en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse.
 
94. I § 82, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1-5 og 11,« til: »nr. 1-5 og 11-13,«.
?
95. I § 82, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »3,«: »12 og 13,«.
   
   
§ 82….
Stk. 4. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, 7 og 11, har ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder for personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, og som deltager i tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
 
96. I § 82, stk. 4, ændres »nr. 1-4, 7 og 11,« til: »nr. 1-4, 7 og 11-13,«.
   
§ 83. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 11, og som deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11, kan efter jobcenterets vurdering få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet. Godtgørelsen anvendes dog ikke til dækning af udgifter til befordring ud over de første 24 km, jf. § 82, stk. 1.
 
97. I § 83, stk. 1, ændres »nr. 2, 3 og 11,« til: »nr. 2, 3 og 11-13,«.
   
Ret og pligt til første tilbud for personer under 30 år
 
98. I overskriften før § 92 udgår: »for personer under 30 år«.
   
  
99. § 92 affattes således:
§ 92. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har senest efter en sammenhængende periode på 13 uger på kontanthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at personer under 20 år, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har ret og pligt til at påbegynde tilbud efter stk. 1 efter senest 4 sammenhængende uger på kontanthjælp.
 
»§ 92. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, har senest efter en sammenhængende periode på 3 måneder med kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 11 og 12.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, har senest efter en sammenhængende periode på 6 måneder med kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12.
Stk. 3. Har en test vist, at en person, som er omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, har behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har personen ret til tilbud om et sådant kursus. Personer, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har tillige ret til at få tilbud om realkompetencevurdering. De nævnte kurser kan ikke træde i stedet for tilbud efter stk. 1.«
   
  
100. Efter § 92 indsættes før overskriften før § 95:
»§ 93. En person, der er omfattet af § 2, nr. 3, og som i perioder på grund af personlige forhold ikke aktuelt kan deltage i tilbud efter § 92, har ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter kapitel 9 b, indtil personen kan deltage i tilbud efter § 92. Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på 6 måneder, og der skal som minimum være ugentlig kontakt mellem mentor og personen. Tilbud om mentorstøtte kan kun afbrydes, hvis personen i stedet kan påbegynde et tilbud efter § 92. Kan personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i tilbud efter § 92, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte.«
   
Ret og pligt til første tilbud for personer, der er fyldt 30 år
 
101. Overskriften før § 95 ophæves.
   
§ 95. Personer, der er fyldt 30 år, og som er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har senest efter en sammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12.
 
102. § 95 ophæves.
   
§ 96. Når en person, der er omfattet af § 92, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder.
 
103. I § 96, stk. 1, ændres »§ 92, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at påbegynde nyt tilbud« til: »§ 2, nr. 2, har afsluttet det første tilbud efter § 92, stk. 1, har personen ret og pligt til at påbegynde nyt tilbud efter kapitel 10-12«.
   
§ 96….
Stk. 2. Når en person, der er omfattet af § 2, nr. 2, har afsluttet det første tilbud efter § 95, har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder.
 
104. § 96, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
Stk. 3. Når en person, der er omfattet af § 2, nr. 3, og som er fyldt 30 år, har afsluttet det første tilbud efter § 92 eller § 95, har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder.
 
105. I § 96, stk. 3, som bliver stk. 2, ændres »og som er fyldt 30 år, har afsluttet det første tilbud efter § 92 eller § 95« til: »har afsluttet det første tilbud efter § 92, stk. 2«.
Stk. 4. Hvis en person, der er omfattet af stk. 3, og som har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på mindst 5 måneder siden afslutning af et tilbud efter dette kapitel, overgår til at være omfattet af stk. 2, har personen senest 1 måned efter overgangen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter stk. 2. Der må dog højst være en sammenhængende periode på 12 måneder uden tilbud efter dette kapitel.
 
106. I § 96, stk. 4, som bliver stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 2«, og to steder ændres »stk. 2« til: »stk.1«.
   
  
107. Kapitel 17 a ophæves og i stedet indsættes:
Kapitel 17 a
?
Særlig indsats over for personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp
 
»Kapitel 17 a
?
Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik
   
§ 96 a. Kommunerne skal i perioden fra den 1. juli 2006 til den 30. juni 2008 for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som ikke inden for de seneste 12 måneder har modtaget et tilbud efter kapitel 10-12, foretage en sagsgennemgang og bistå de pågældende personer med at finde beskæftigelse eller give et tilbud efter kapitel 10-12.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indsatsen efter stk. 1 og om tilskud hertil.
 
§ 96 a. Personer, som er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, har pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 9 b-12 i hele perioden, indtil de påbegynder ordinær uddannelse.
?
§ 96 b. Personer, som er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, har hurtigst muligt og senest efter en sammenhængende periode på 1 måned fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12 og fortsætte kontinuerligt hermed, indtil de påbegynder ordinær uddannelse. Der må højst være 4 uger mellem tilbud.
Stk. 2. Har en test vist, at en person, som er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, har behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har personen ret til tilbud om et sådant kursus senest efter en sammenhængende periode på 1 måned fra første henvendelse om hjælp til kommunen. De nævnte kurser kan træde i stedet for tilbud efter stk. 1.
?
§ 96 c. En person, der er omfattet af § 2, nr. 13, og som i perioder på grund af personlige forhold ikke kan deltage i tilbud efter § 96 b, har ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter kapitel 9 b, indtil personen kan deltage i tilbud efter § 96 b. Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på 6 måneder, og der skal som minimum være ugentlig kontakt mellem mentor og personen. Tilbuddet kan kun afbrydes, hvis personen i stedet kan påbegynde et tilbud efter § 96 b. Kan personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i tilbud efter § 96 b, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte.«
   
§ 98 b. For at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, skal den person, der ansættes som vikar,
1) være omfattet af § 2, nr. 1, og ved ansættelsen have en sammenlagt ledighedsperiode på mindst 3 måneder,
  
2) være omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, og ved ansættelsen have modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder eller
3) modtage kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og være omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder.
 
108. § 98 b, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) være omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 eller 13, og ved ansættelsen have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller været ledig selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder eller«.
   
§ 98 b….
Stk. 2. Vikaren skal som minimum være ansat 10 timer pr. uge og kan maksimalt være ansat i en periode på 12 måneder.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal betale overenskomst­mæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn til vikaren. Vikaren er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.
Stk. 4. Arbejde som vikar i forbindelse med jobrotation medregnes ikke ved opgørelsen af beskæftigelseskravet efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
 
109. I § 98 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. En person, som er omfattet af stk. 1, nr. 2, har ret til at indgå som vikar i en jobrotationsordning, såfremt betingelserne i dette kapitel i øvrigt er opfyldt, og personen selv har fundet vikariatet. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
   
§ 98 e….
Stk. 2. Der kan uanset stk. 1, nr. 2, ydes tilskud, hvis en person har afsluttet en uddannelse som nævnt i stk. 1, nr. 2, og personen
1) er omfattet af § 2, nr. 1, og
a) personen er under 30 år og har været ledig i sammenlagt mere end 6 måneder, eller
b) personen er fyldt 30 år og har været ledig i sammenlagt mere end 9 måneder, eller
2) er omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, og
a) personen er under 30 år og har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder, eller
b) personen er fyldt 30 år og har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende periode på mere end 9 måneder.
 
110. § 98 e, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) er omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, og
a) personen er under 30 år og i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller været ledig selvforsørgende, eller
b) personen er fyldt 30 år og i en sammenhængende periode på mere end 9 måneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller været ledig selvforsørgende.«
   
§ 99….
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ydes til udgifter ved opkvalificering af
1) personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, og som forud for ansættelsen har mindst 6 måneders sammenlagt ledighed henholdsvis har modtaget kontanthjælp eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder,
2) personer, som er fyldt 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, og som forud for ansættelsen har mindst 12 måneders sammenlagt ledighed henholdsvis har modtaget kontanthjælp eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder,
3) personer, som er fyldt 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, som har særlig risiko for at blive langtidsledige, og som forud for ansættelsen har mindst 6 måneders sammenlagt ledighed henholdsvis har modtaget kontanthjælp eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder,
4) personer, som er fyldt 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 3, og som forud for ansættelsen har modtaget kontanthjælp eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder,
5) personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som efter aftale med de forhandlingsberettigede organisationer har fået anvist løn- og arbejdsvilkår, herunder på grund af mangelfulde sproglige og eventuelle faglige kompetencer, og
6) personer, der er omfattet af § 2, nr. 4-6 og 8.
 
111. § 99, stk. 2, nr. 1-4, affattes således:
»1) personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som forud for ansættelsen har haft mindst 12 måneders sammenlagt ledighed, dog 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 år eller har særlig risiko for at blive langtidsledig,
2) personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, og som forud for ansættelsen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddan­nelses­hjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledige selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder, dog 6 måneder, hvis personen er under 30 år eller har særlig risiko for at blive langtidsledig,
3) personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, og som forud for ansættelsen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledige selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder,
4) personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og som forud for ansættelsen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledige selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder,«.
   
§ 109. Arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om og udbetaler befordringsgodtgørelse efter kapitel 15 bortset fra § 82, stk. 4, til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1.
Stk. 2. Kommunen skal bidrage til finansiering af statens udgifter til befordringsgodtgørelse efter denne lovs § 82, jf. § 79, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne i § 82 a, stk. 2, 5 og 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Kommunens bidrag efter stk. 2 udgør 50 pct. af statens udgifter.
 
112. Efter § 109 indsættes:
»§ 109 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om frister for kommunens behandling af ansøgninger om oprettelse af virksomhedspraktikpladser, løntilskudspladser og andre tilskudsberettigede pladser m.v. efter denne lov, som indgives i et digitalt system, jf. regler fastsat i medfør af § 10 b, stk. 2.«
   
§ 118. Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 2, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik, samt nr. 10, når udgiften angår
1) tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling,
2) undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,
3) udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a,
4) godtgørelse efter § 83,
5) 6 ugers selvvalgt uddannelse, deltagerbetaling samt kost og logi efter kapitel 8 a og § 73 b og
6) opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.
 
113. I § 118, stk. 1, ændres »jf. stk. 2,« til: »jf. stk. 4.«, og efter »samt nr. 10,« indsættes: »12 og 13,«, og i nr. 1, indsættes efter »deltagerbetaling«: », jf. dog. stk. 2 og 3,«.
   
§ 118….
Stk. 2. Rådighedsbeløbet i stk. 1 opgøres til 14.317 kr. pr. år (2013-niveau) gange antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik. Antallet af personer efter 1. pkt. opgøres som antal helårspersoner i regnskabsåret.
 
114. I § 118 indsættes som nye stykker:
»Stk. 2. Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1, for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, bortset fra tilbud efter § 32 a, for personer omfattet af
1) § 2, nr. 2, i de første 9 måneder på kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp, og
2) § 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate i de første 9 måneder på uddannelseshjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen.
Stk. 3. Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1, for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, for personer omfattet af
1) § 2, nr. 2, i de første 24 måneder på kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp, og
2) § 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate i de første 24 måneder på uddannelseshjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
   
  
115. § 118, stk. 2, som bliver stk. 3, ændres »14.317 kr. pr. år (2013-niveau)« til: »13.970 kr. pr. år fra 2017 (2014-niveau)«, og efter »socialpolitik« indsættes: »samt § 2, nr. 12 og 13«.
   
§ 120. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-11, når udgiften angår
1) løntilskud efter kapitel 12, jf. dog § 121,
2) hjælpemidler efter §§ 76 og 77, jf. dog § 118, stk. 1, nr. 2, og § 119, stk. 1, nr. 2,
3) mentor efter §§ 78-81 og
4) befordringsgodtgørelse efter § 82.
 
116. I § 120 udgår »nr. 1-11,«, og nr. 3 ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
   
  
117. I § 120 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorstøtte efter kapitel 9 b til personer, der er omfattet af § 2, nr. 11.«
   
§ 121. Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4.
 
118. Efter § 121 indsættes:
»§ 121 a. Inden for en udmeldt ramme, jf. stk. 2, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorstøtte efter kapital 9 b for personer, der ved indgåelse af aftale om mentorstøtte er omfattet af § 2, nr. 3-10 og 12-13, og § 31 b, stk. 2.
Stk.2. Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år en ramme til hver kommune på baggrund af årets finanslov.«
   
§ 131. Klage over en offentlig arbejdsgivers beregninger af arbejdstiden, jf. § 55, stk. 5, for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan inden 4 uger indbringes for jobcenteret.
 
119. I § 131 indsættes efter »nr. 1-3,«: »12 og 13,«.
   
  
§ 2
   
  
I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 1596 af 22. december 2010, § 3 i lov nr. 153 af 28. februar 2012, § 2 i lov nr. 1380 af 23. december 2012 og senest ved § 9 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages følgende ændringer:
   
§ 11. Hvis regionsdirektøren konstaterer, jf. § 8, stk. 2, at resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre, kan regionsdirektøren indgå en skriftlig aftale med kommunen om at forbedre indsatsen.
Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale eller beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt, kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regionsdirektøren pålægge kommunen at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen og rådgivningsfunktionen efter § 8, stk. 4.
Stk. 3. Pålæg om at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen over for udlændinge omfattet af integrationsloven gives efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
Stk. 4. Regionsdirektøren skal inddrage det regionale beskæftigelsesråd i de situationer, der er nævnt i stk.1 og 2.
Stk. 5. Kommunen har pligt til at efterkomme et pålæg efter stk. 2 og afholder samtlige udgifter forbundet med et pålæg om at benytte andre aktører.
 
1. § 11, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
   
§ 12 a. Beskæftigelsesministeren kan beslutte, at regionsdirektøren efter høring af det regionale beskæftigelsesråd gennemfører statslige rammeudbud på områder, hvor jobcentre har betydelige udfordringer.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration beslutte, at der gennemføres rammeudbud, jf. stk. 1, der vedrører beskæftigelsesindsatsen over for udlændinge omfattet af integrationsloven.
 
2. § 12 a, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
Stk. 3. Kommunen har pligt til at anvende de andre aktører, der er omfattet af et statsligt rammeudbud, der er gennemført efter stk. 1 eller 2, jf. dog stk. 4.
 
3. I § 12 a, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »eller 2«, og »stk. 4« ændres til: »stk. 3«.
Stk. 4. Regionsdirektøren kan efter ansøgning fra jobcenteret og efter en konkret vurdering af jobcenterets indsats og resultater over for en målgruppe, der er omfattet af et rammeudbud efter stk. 1 eller 2, fritage jobcenteret for pligten til at anvende andre aktører efter stk. 3. Regions­direktøren hører i denne forbindelse det regionale beskæftigelsesråd.
 
4. I § 12 a, stk. 4, der bliver stk. 3, udgår »eller 2«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 2«.
   
§ 13…
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver i lov om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel der er omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats.
 
5. I § 13, stk. 4, ændres »lov om sygedagpenge og « til: » lov om sygedagpenge, integrationsloven,«.
   
§ 13….
Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter efter aftale med beskæftigelsesministeren regler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven der er omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats.
 
6. § 13, stk. 5, ophæves.
   
§ 14. Kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene udfører den kommunale beskæftigelsesindsats. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at denne del af forvaltningen også varetager kommunens opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændigen m.fl., lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. samt opgaver i relation til Ungdommens Uddannelsesvejledning efter kapitel 2 i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, jf. dog bestemmelserne i nævnte lovs § 8.
 
7. I § 14, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »beskæftigelses­indsats«: «, jf. dog § 15, stk. 3«.
   
§ 15. Kommunalbestyrelsen opretter et bestemt tjenestested (et jobcenter) i kommunen, hvor beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder varetages, jf. dog stk. 3 og kapitel 3 a.
Stk. 2. I jobcenteret skal der i beskæftigelses­indsatsen over for borgere være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed.
 
8. I § 15, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 3« til: » jf. dog stk. 3- 5«.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 68 c, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelses­lovgivningen.
 
9. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen over for unge under 30 år uden uddannelse, uanset hvilken ydelse de modtager, kan varetages af en særskilt enhed. Kommunalbestyrelsen kan uanset § 14, stk. 1, samtidig beslutte at etablere den særskilte enhed som en tværgående ungeforvaltning.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
   
  
10. I § 15 indsættes efter stk. 3, som bliver til stk. 4, som stk. 5:
»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler, jf. § 18 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3 og 13, i samme lov, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcentret. Den koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan dog ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.
   
§ 28. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte fælles landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre aktører om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
 
11. I § 28, stk. 1, indsættes efter »lov om sygedagpenge,«: »integrationsloven og «.
   
§ 28….
Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte, at de fælles landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre aktører, som beskæftigelsesministeren fastsætter, jf. stk.1, helt eller delvis skal finde anvendelse i forbindelse med udbud og kontrakter med andre aktører vedrørende beskæftigelsesindsatsen, som jobcenteret varetager efter integrationsloven.
 
12. § 28, stk. 2, ophæves.
   
§ 39….
Stk. 2. Det regionale beskæftigelsesråd indgår årligt en kontrakt med beskæftigelsesministeren, der indeholder mål for beskæftigelsesindsatsen samt mål og resultatkrav for beskæftigelses­regionerne og de regionale beskæftigelsesråd. Hvis kontrakten indeholder mål, der vedrører indsatsen for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, indgår beskæftigelsesministeren kontrakten efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
 
13. § 39, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
   
§ 46. Det lokale beskæftigelsesråd overvåger resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret og rådgiver kommunen om tiltag til forbedring af indsatsen.
Stk. 2. Det lokale beskæftigelsesråd inddrages i udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen, jf. § 23, og kan indstille til kommunen, at der sker ændringer i planen.
Stk. 3. Det lokale beskæftigelsesråd kan på baggrund af resultatrevisionen, jf. § 24, indstille til kommunen, at der sker ændringer i indsatsen.
Stk. 4. Det lokale beskæftigelsesråd kan indstille til det regionale beskæftigelsesråd, at beskæftigelsesregionen tager beskæftigelsesrettede initiativer, jf. §§ 8-12.
 
14. I § 46 indsættes efter stk. 4 som stk. 5:
»Stk. 5. Det lokale beskæftigelsesråd skal sammen med kommunen en gang årligt drøfte en samlet strategi for kommunens etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsats efter § 42 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
   
  
15. Efter § 46 indsættes:
»§ 46 a. Kommunen skal løbende underrette det lokale beskæftigelsesråd om anvendelsen af virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i samme lov. Underretningen sker via det landsdækkende system, som Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller til rådighed for kommunerne. Kommunen skal løbende sende det lokale beskæftigelsesråd oversigter over pladser i virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, og ansættelse med løntilskud.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunens underretning til det lokale beskæftigelsesråd efter stk. 1.«
   
§ 58
Stk. 2. Oplysninger i det fælles datagrundlag kan bruges til fastlæggelse af borgernes rettigheder og pligter efter lovgivningen, jobsøgning, matchkategorisering, tilrettelæggelse og opgørelse af indsatsen over for de forskellige målgrupper, udarbejdelse af jobplaner og rehabiliteringsplaner samt understøttelse af selvbetjeningsløsninger og sagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger, visitation, tilsyn, statistik og anden forvaltning af lovgivningen, jf. stk. 1. Oplysningerne kan endvidere bruges til kontrol.
Stk. 3. Som en del af det fælles it-baserede datagrundlag efter stk. 1 etablerer beskæftigelsesministeren et register for medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser.
 
16. I § 58, stk. 2, indsættes efter »matchkategorisering«: », visitationsgrupperinger«, efter »jobplaner« indsættes: », uddannelsesplaner efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., uddannelsespålæg«, og efter »selvbetjeningsløsninger« indsættes: »for borgere og virksomheder«.
Stk. 4. For at sikre en koordineret indsats i forhold til borgeren på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser etablerer beskæftigelses­ministeren som en del af det fælles itbaserede datagrundlag et landsdækkende register omfattende tilmeldinger i jobcentrene, matchkategoriseringer og andre tværgående grupperinger i den arbejds­markeds­rettede lov­giv­ning.
Stk. 5. Offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, der indberetter data til det fælles it-baserede datagrundlag, er hver især dataansvarlige for indberetningen, brug af data lokalt samt herudover ansvarlige for at orientere de registrerede om registreringer i det fælles it-baserede datagrundlag.
Stk. 6. Arbejdsmarkedsstyrelsen er dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter.
Stk. 7. De enkelte kommuner er hver for sig dataansvarlige i relation til andre aktører som databehandlere, jf. § 32.
 
17. I § 58, stk. 4, indsættes efter »matchkategoriseringer«: », visitationsgrupperinger«.
   
§ 60….
Stk. 6. Data, som er registreret i selv­betjenings­løsninger, herunder tilmelding, tilmeldtes cv-oplysninger, fraværsperioder, bekræftelse af jobsøgning og andre oplysninger til brug for sagsbehandling i jobcentrene, indgår i det fælles datagrundlag.
 
18. I § 60, stk. 6, ændres »tilmeldtes cv-oplysninger« til: »cv-oplysninger for personer, der efter § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at indlægge et cv i Jobnet«, og »sagsbehandling i jobcentrene« ændres til: »sagsbehandling i kommunerne vedrørende beskæftigelsesindsatsen«.
   
§ 62. Offentlige myndigheder, arbejdsløsheds­kasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger, har pligt til at indberette data om arbejdsmarkedsforhold, om virksomheders og borgeres deltagelse i arbejdsmarkedsrettede ordninger, beskæftigelsesindsatsen over for borgere, herunder relevante aktiviteter og indsatser på det uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede område, data om borgeres overgang til job, uddannelse og andre forsørgelsesordninger, data om ydelsesforløb og andre data til forvaltning af lovgivningen og opfølgning på indsatsen til Beskæftigelsesministeriets it-systemer, herunder det statistiske datavarehus og det fælles it-baserede datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen.
 
19. I § 62, stk. 1, indsættes efter »relevante«: », tværfaglige og helhedsorienterede«.
   
§ 63. Til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen, jf. § 1, den koordinerede indsats over for borgeren, opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling, samt opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser kan der udveksles relevante oplysninger, herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, mellem følgende ministerier med tilhørende styrelser m.fl.: Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Indenrigs- og Socialministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Undervisningsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regioner, samt uddannelsesinstitutioner, kommuner, arbejdsløshedskasser, told- og skatteforvaltningen, Det Centrale Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister og andre myndigheder, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger.
 
20. I § 63 indsættes efter »koordinerede«: », tværfaglige og helhedsorienterede«, efter »indsatser« indsættes: », udskrivelse fra sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitution«, efter »Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse« indsættes: », Justitsministeriet«, og efter »Det Centrale Virksomhedsregister« indsættes: », ATP«.
   
§ 66.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om den i §§ 62-64 og § 68 a, stk. 8-13, nævnte indberetning og udveksling af data, den i § 65 nævnte anvendelse af fælles standarder og it-servicer og den i § 67 a nævnte datagenopretning, herunder om, hvordan offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører skal levere oplysninger til Beskæftigelsesministeriets it-systemer om virksomheder og personer, som er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og den øvrige arbejdsmarkedsrettede lovgivning.
 
21. I § 66, stk. 2, indsættes efter »§ 68 a, stk. 8-13,«: »§ 68 b, stk. 2 og 3,«.
   
§ 68 a.
Stk. 10. Data på individniveau om uddannelse fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus, jf. § 59, stk. 2.
 
22. I § 68 a, stk. 10, indsættes efter »beskæftigelse m.v.,«: »herunder data om test, kurser og beståede trin for ledige med læse-, skrive- og regnevanskeligheder,«.
   
§ 68 b. Kommunen kan ud over de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og § 50 i integrationsloven, kræve oplysninger om den, der ansøger om eller får ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven, og dennes ægtefælle i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3.
 
23. I § 68 b, stk. 1, indsættes efter »ægtefælle«: »eller sambo, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik, «.
   
§ 68 b….
Stk. 3. Kommunen kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder og fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelser er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.
 
24. I § 68 b, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »offentlige myndigheder«: », ATP, Nemkonto-registret«, og i 2. pkt. indsættes efter »andre myndigheders«: », ATP's, Nemkonto-registrets«.
   
  
§ 3
   
  
I lov nr. 1377 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Midlertidig forhøjelse af jobrotationsydelsen til private arbejdsgivere, individuel aftale om mentorstøtte og midlertidig sænkelse af driftsloftet over de kommunale aktiveringsudgifter) foretages følgende ændring:
   
§2. (---)
Stk. 2. Rådighedsbeløbet, jf. § 118, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, opgøres i 2013 til 13.329 kr. (2013-niveau), i 2014 til 13.716 kr. (2013-niveau), i 2015 til 13.787 kr. (2013-niveau) og i 2016 til 14.217 kr. (2013-niveau) gange antallet af personer.
 
1. § 2, stk. 2, ophæves.
   
  
§ 4
   
  
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 16. november 2012, som ændret ved § 3 i lov nr. 430 af 1. maj 2013 og § 3 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages følgende ændringer:
   
§ 23 d. (…)
Stk. 3. §§ 79 og 80 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 81 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.
 
1. I § 23 d, stk. 3, ændres »§§79 og 80« til: »§§31 d og 31 e «, og »§ 81« ændres til: »§ 31 f«.
   
§ 26 a. En udlænding, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen har pligt til at sikre dette. Udlændingen skal mindst hver syvende dag bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende. De regler, som fastsættes i medfør af § 11, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for udlændingens tilmelding og afmelding som arbejdssøgende.
(…)
 
2. I § 26 a, stk. 1, ændres »bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende« til: »tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende«, og » stk. 4« ændres til: » stk. 5«.
   
  
§ 5
   
  
I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 19. februar 2013, foretages følgende ændringer:
§ 1. (---)
  
Stk. 2. Loven gælder for uddannelse af personer, der er omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, og personer, der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet af
  
1) (---)
  
2) § 2, nr. 4, og som under revalidering modtager revalideringsydelse eller starthjælp, eller som under forrevalidering modtager kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik,
 
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) § 2, nr. 4, og som under revalidering modtager revalideringsydelse, eller som under forrevalidering modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik,«.
3) (---)
  
4) § 2, stk. 7, og som i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse, eller
 
2. I § 1, stk. 2, nr. 4, udgår »eller«.
5) § 2, nr. 11, og som modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik.
 
3. I § 1, stk. 2, nr. 5, ændres »socialpolitik.« til: »socialpolitik,«.
  
4. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 6 og 7:
»6) § 2, nr. 12, og som modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er uddannelsesparate, eller
7) § 2, nr. 13, og som modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er aktivitetsparate.«
   
  
§ 6
   
  
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 203 af 25. februar 2013, foretages følgende ændringer:
   
§ 18. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 3, 4, 4 a og 5 b, herunder administrationsudgifter. Bidraget udgør i 2013 2.407 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget. Bidraget reguleres fremover på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. til den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
 
1. § 18, stk. 1, 2. og 3. pkt., affattes således:
»Bidraget udgør 2.407 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent.«
Stk. 2. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler et bidrag på 530 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2010-pris- og lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overfører kvartalsvis beløbet til Ministeriet for Børn og Undervisning til hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar, den 30. april, den 30. juli og den 30. oktober.
 
2. § 18, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler i 2014-2015 et bidrag på 566 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2013-pris- og lønniveau. I 2016 udgør bidraget 554 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau. Herefter udgør beløbet 537 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau.«
   
  
§ 7
   
  
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2009, som ændret ved lov nr. 710 af 25. juni 2010, § 5 i lov nr. 1602 af 22. december 2010, § 3 i lov nr. 462 af 18. maj 2011, § 10 i lov nr. 592 af 14. juni 2011, § 6 i lov nr. 1364 af 28. december 2011, lov nr. 582 af 18. juni 2012, lov nr. 585 af 18. juni 2012, lov nr. 588 af 18. juni 2012, § 28 i lov nr. 1374 af 23. december 2012 og § 15 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:
§ 14. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.
  
Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af
1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- og efterreguleringer,
2) regulering for den forventede pris- og lønudvikling i den kommunale sektor fra det foregående år til tilskudsåret,
 
1. I § 14, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »revalidering,«: »udgifter til uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og udgifter til aktivering af modtagere af uddannelseshjælp,«.
3) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og regionerne i tilskudsåret,
4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den statslige regulering af kommunernes virksomhed i tilskudsåret,
5) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, aktivering af kontanthjælps-, ledighedsydelses- og ressourceforløbsydelsesmodtagere, revalidering, driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere og forsikrede ledige samt driftsudgifter i forbindelse med selvvalgt uddannelse, kommunale udgifter til danskundervisning til udlændinge og undervisning i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie samt kontanthjælp og aktivering efter integrationslovens kapitel 4-5, kommunale udgifter til den særlige uddannelsesydelse og driftsudgifter til finansiering af uddannelse samt udgifterne til befordring efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret og
  
   
  
§ 8
   
  
I lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 50 af 15. januar 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 294 af 11. april 2011 og § 1 i lov nr. 587 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:
   
»§ 1. Kommunalbestyrelserne i de i medfør af § 2, stk. 1, udpegede grupper af kommuner samarbejder med virkning fra den 1. januar 2007 efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. Samarbejdet omfatter
1) beskæftigelsesområdet, for så vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver efter
a) § 13, stk. 2-5, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og regler udstedt i medfør heraf og
b) § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i det omfang, bestemmelsen finder anvendelse på kommunalbestyrelsens opgaver efter litra a,
2) (udelades)
3) (udelades)
4) (udelades)
5) (udelades). «
 
1. I § 1, stk. 2, nr. 1, litra a, ændres »§ 13, stk. 2-5« til: »§ 13, stk. 2-4«.«
   
  
§ 9
   
  
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2 og 4.
Stk. 2. § 2, nr. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, § 2, nr. 12 og 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, og § 21 b, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 44, træder i kraft den 1. oktober 2013, og har virkning fra den 1. januar 2014. Kommunen skal som led i det individuelle kontaktforløb i perioden den 1. oktober til og med den 31. december 2013 afgøre, om en person, som ikke er fyldt 30 år den 1. januar 2014, som modtager kontanthjælp i perioden, og som forventes fortsat at have behov for hjælp fra den 1. januar 2014, bliver jobparat eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager efter § 2, nr. 2 eller 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, eller uddannelsesparat eller aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager efter § 2, nr. 12 eller 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6. Har personen ikke allerede et uddannelsespålæg, skal kommunen samtidig give pågældende et uddannelsespålæg efter § 21 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 44.
Stk. 3. Samtaler efter stk. 2 erstatter den første samtale efter §§ 20 og 20 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 39 og 41.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 11, stk. 4, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, samt ændringerne af § 13, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 20 og 21, for så vidt angår personer omfattet af § 2, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
   
  
§ 10
   
  
Stk. 1. En person, der er omfattet af lovens § 2, nr. 1-3 eller 11, som før lovens ikrafttræden har fået tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver efter kapitel 12 med en varighed på op til 1 år efter den hidtil gældende § 53, stk. 1, og hvor varigheden rækker ud over den 1. januar 2014, kan fortsætte i dette tilbud.
Stk. 2. En person, som er omfattet af § 2, nr. 2, 3 eller 11, som før lovens ikrafttræden har fået tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, som rækker ud over den 1. januar 2014, og hvor lønnen er fastsat efter den hidtil gældende § 55, stk. 4, bevarer denne løn, indtil løntilskudsansættelsen ophører.
Stk. 3. En person, der er omfattet af § 2, nr. 2, som efter de hidtil gældende regler i § 95 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har ret og pligt til første tilbud efter kapitel 10-12 senest efter en sammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp, og som den 1. januar 2014 har haft en sammenhængende periode på mellem 3 og 9 måneder med kontanthjælp, har ret og pligt til at påbegynde første tilbud efter kapitel 11 og 12 hurtigst muligt og senest efter en sammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp.
Stk. 4. En person, der er omfattet af § 2, nr. 3, som efter de hidtil gældende regler i § 95 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har ret og pligt til første tilbud efter kapitel 10-12 senest efter en sammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp, og som den 1. januar 2014 har haft en sammenhængende periode på mellem 6 og 9 måneder med kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp, har ret og pligt til at påbegynde første tilbud efter kapitel 9 b-12 hurtigst muligt og senest efter en sammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp.
Stk. 5. Rådighedsbeløbet, jf. § 118, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, opgøres i 2014 til 13.927 kr. (2014-niveau), i 2015 til 13.675 kr. (2014-niveau) og i 2016 til 13.954 kr. (2014-niveau) gange antallet af helårspersoner.
Stk. 6. Bidragssatserne i § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som ændret ved denne lovs § 6, nr. 2, har virkning fra og med beregning af bidrag fra 1. kvartal i det år, som bidraget vedrører.
Stk. 7. De hidtil gældende bestemmelser i § 2, nr. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.