Skriftlig fremsættelse (28. maj 2013)

Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivi­tetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.)

(Lovforslag nr. L 224)

Det er afgørende for regeringen, at kontanthjælpssystemet tager udgangspunkt i, at unge skal i uddannelse, at ressourcestærke mennesker mødes med klare krav og forventninger, og at udsatte mennesker aldrig må opgives. Derfor har regeringen indgået en aftale om en reform af kontanthjælpssystemet med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Med reformen afskaffes kontanthjælpen for unge under 30 år uden uddannelse, og i stedet indføres en ny ydelse, uddannelseshjælp, på niveau med SU. De unge, der ikke umiddelbart kan gå i gang med en uddannelse, vil kunne få et aktivitetstillæg, så de får samme ydelse som i dag.  Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg og en grundig visitation.

Personer, der er fyldt 30 år, og unge under 30 år med uddannelse, vil fortsat få kontanthjælp.

Fremover skal kontanthjælpsmodtagere, der kan arbejde, arbejde for deres ydelse. De første tre måneder vil der være fokus på intensiv jobsøgning, og senest efter tre måneder skal den enkelte arbejde for sin kontanthjælp fx i en nytteindsats.

Med reformen tages der samtidig hånd om personer med komplekse problemer. Udsatte uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen hænger sammen på tværs af de kommunale forvaltninger.

Endelig får samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, gensidig forsørgelsespligt, så kontanthjælpssystemet afspejler de moderne samlivsformer og familiemønstre.  I dag er der alene forsørgelsespligt mellem gifte.

Kontanthjælpsreformen forventes at medføre, at færre personer fremover vil være på kontanthjælp, fordi flere kommer i uddannelse eller arbejde.

Lovforslaget skønnes fuldt indfaset at medføre direkte offentlige mindreudgifter på cirka 1,4 milliarder kroner. Heraf skønnes mindreudgiften for kommunerne at udgøre godt cirka 950 millioner kroner, og mindreudgiften for staten skønnes at udgøre 450 millioner kroner opgjort før indkomstskat og tilbageløb. Det varige umiddelbare provenu som følge af lovforslaget udgør fuldt indfaset godt 700 millioner kroner årligt efter indkomstskat og tilbageløb.

Kontanthjælpsreformen vurderes samlet set at styrke samfundsøkonomien med godt ½ milliard kroner i 2014, cirka 1,1 milliarder kroner i 2015, cirka 1 milliard kroner i 2016, godt 1,1 milliarder kroner i 2017 og godt 1,2 milliarder kroner i 2020.

Som følge af, at forslaget skal have virkning fra 2014, ønskes forslaget vedtaget inden sommerferien med henblik på ikrafttræden den 1. januar 2014.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Det Høje Tings velvillige behandling.