Betænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 19. juni 2013
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. maj 2013
og var til 1. behandling den 12. juni 2013. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i
Beskæftigelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
beskæftigelsesministeren sendte den 15. maj 2013 dette udkast
til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 181.
Beskæftigelsesministeren sendte den 6. juni 2013 de indkomne
høringssvar, og den 7. juni 2013 sendte
beskæftigelsesministeren et høringsnotat og
ligestillingsnotat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
3F Esbjerg,
3F Esbjerg Transport og
Rejsearbejdere.dk
Beskæftigelsesministeren har over for
udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har 3F Esbjerg Transport og
Rejsearbejdere.dk mundtligt over for udvalget redegjort for deres
holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7
spørgsmål til beskæftigelsesministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, DF, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
havde ønsket, at man i stedet forlængede
dagpengeperioden, på grund af at krisen stadig rammer Danmark
hårdt. Samtidig havde DF foreslået en suspension af
optjeningskravet, således at man i op til en
2-årsperiode gik tilbage til 26 ugers genoptjening. DF
må dog konstatere, at regeringen en gang for alle har
slået fast, at ændringerne i dagpengesystemet, som
VK-regeringen gennemførte sammen med DF, og som betyder, at
dagpengeperioden er 2 år og optjeningskravet er 52 uger,
står fast og ikke længere er til forhandling. Ved
afslutningsdebatten slog statsministeren fast, at det blot var
indfasningen, der gik for hurtigt, og ikke perioden, det var galt
med. Derfor støtter DF uddannelsesordningen på samme
måde, som DF har støttet den hidtidige
uddannelsesordning for de udfaldstruede dagpengemodtagere.
Et mindretal i
udvalget (V, LA og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Bjarne Laustsen (S) Jens Joel (S) Jan Johansen (S) Leif Lahn Jensen
(S) Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Nadeem Farooq (RV) Andreas Steenberg (RV) Eigil Andersen (SF) Anne
Baastrup (SF) Ole Sohn (SF) Finn Sørensen (EL) Christian
Juhl (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V)
Louise Schack Elholm (V) Claus Hjort Frederiksen (V) Jacob Jensen
(V) Peter Juel Jensen (V) Inger Støjberg (V) Ulla
Tørnæs (V) Fatma Øktem (V) Bent Bøgsted
(DF) nfmd. Jens Henrik Thulesen
Dahl (DF) René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF) Joachim
B. Olsen (LA) Benedikte Kiær (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 228
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 2 | Høringssvar, fra
beskæftigelsesministeren | 3 | Henvendelse af 7/6-13 fra 3F Esbjerg
Transport | 4 | Høringsnotat og ligestillingsnotat,
fra beskæftigelsesministeren | 5 | Henvendelse af 12/6-13 fra
Rejsearbejdere.dk | 6 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 7 | Henvendelse af 13/6-13 fra 3F
Esbjerg | 8 | Udkast til betænkning | | |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende L 228
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om kommentar til henvendelse af
7/6-13 fra 3F Esbjerg Transport, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 2 | Spm. om kommentar til henvendelse af
12/6-13 fra Rejsearbejdere.dk, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå | 3 | Spm. om kommentar til henvendelse af
13/6-13 fra 3F Esbjerg, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå | 4 | Spm. , om Arbejdsmarkedets Feriefonds
vedtægter skal ændres, i forbindelse med at
Arbejdsmarkedets Feriefond nu skal overføre 40 mio. kr.
årligt til statskassen, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå | 5 | Spm. , om Arbejdsmarkedets Feriefonds
bestyrelse stadig vil have kompetence til at styre og forvalte
fondens økonomi og beslutte, hvilke ferieformål der er
støtte værdig, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå | 6 | Spm. om, at det i lovens § 42 a, stk.
2, hedder, at Arbejdsmarkedets Feriefond i mindst samme omfang som
hidtil skal imødekomme ansøgninger til
ferieformål for vanskeligt stillede familier og børn,
og om det vil være muligt i praksis, når fonden nu skal
overføre 40 mio. kr. til staten hvert år, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 7 | Spm. om, hvor mange personer ministeren
forventer vil komme i beskæftigelse som følge af
lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå |
|