Fremsat den 28. maj 2013 af erhvervs- og
vækstministeren (Annette Vilhelmsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester
(Etablering af nøddrift i
tilfælde af konkurs og rekonstruktion, kommunal etablering af
bredbånd m.v.)
§ 1
I lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester, som ændret ved lov nr. 250
af 21. marts 2012, § 22 i lov nr. 1231 af 18. december
2012 og § 3 i lov nr. 1242 af 18. december 2012,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter kapitel 3 indsættes:
»Kapitel 3 a
Midlertidig leverance af
tjenester
§ 13
a. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
regler om, at slutbrugere sikres midlertidig leverance af
elektroniske kommunikationstjenester (nøddrift) i op til 30
dage i tilfælde af, at en udbyder af elektroniske
kommunikationstjenester tages under rekonstruktions- eller
konkursbehandling, og bredbåndsudbyderens virksomhed eller
dele heraf ikke søges videreført.
Stk. 2. Regler
fastsat i henhold til stk. 1 kan blandt andet omfatte
bestemmelser om
1) hvilke udbydere
og tjenester der er omfattet af reglerne,
2) i hvilket omfang
leverancen af tjenester skal opretholdes,
3) godkendelse af
udgifter til nøddrift,
4) etablering af
nøddrift i en kortere periode end 30 dage, hvis alle de for
nøddriften nødvendige underleverandører m.v.
samtykker heri, og
5)
Erhvervsstyrelsens administration af reglerne.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen træffer på baggrund af regler fastsat
efter stk. 2 afgørelse om nøddrift.
Stk. 4.
Erhvervsstyrelsens afgørelser efter stk. 3 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 13
b. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
regler om godkendelse af brancheaftaler om finansiering af
nøddrift efter regler fastsat i medfør af
§ 13 a.
Stk. 2. Regler
fastsat i medfør af stk. 1 kan blandt andet omfatte
bestemmelser om
1) at
brancheaftalen skal finansiere udgifterne i forbindelse med
etablering af nøddrift,
2) at der gennem
brancheaftalen eventuelt sammen med finansiering fra
Bredbåndsgarantiordningen, jf. § 13 c, skal kunne
ske finansiering af nøddrift for op til 40 mio. kr,
3) meddelelsespligt
om udmeldelse for de af brancheaftalen omfattede
bredbåndsudbydere,
4) varighed af
brancheaftalen, og
5) opsigelse af
brancheaftalen.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen træffer på baggrund af regler fastsat
efter stk. 2 afgørelse om godkendelse af
brancheaftaler.
§ 13
c. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om etablering af en Bredbåndsgarantiordning.
Stk. 2.
Bredbåndsgarantiordningen finansierer nøddrift efter
regler fastsat i medfør af § 13 a.
Stk. 3. Regler
fastsat i medfør af stk. 1, kan blandt andet omfatte
bestemmelser om
1) at udbydere
omfattet af reglerne fastsat i medfør af § 13 a
skal være medlemmer af Bredbåndsgarantiordningen,
2) at
Bredbåndsgarantiordningens vedtægter samt
ændringer heri skal godkendes af Erhvervsstyrelsen,
3) at
Erhvervsstyrelsen yder sekretariatsbetjening til
Bredbåndsgarantiordningen, og
4) hvordan ledelsen
af Bredbåndsgarantiordningen sammensættes samt
forretningsordnen herfor.
Stk. 4.
Fastsætter erhvervs- og vækstministeren regler i
medfør af stk. 1, udpeger erhvervs- og
vækstministeren ledelsen af
Bredbåndsgarantiordningen.
Stk. 5. I
tilfælde af nøddrift opkræves et individuelt
bidrag til finansiering af nøddrift af det enkelte medlem af
Bredbåndsgarantiordningen. Bidragets størrelse
afhænger af medlemmets andel af de af reglerne omfattede
slutbrugere, jf. § 13 a, stk. 2.
Stk. 6. Stk. 5
finder ikke anvendelse på medlemmer af
Bredbåndsgarantiordningen, som er med i en af
Erhvervsstyrelsen godkendt brancheaftale, jf. § 13 b.
§ 13
d. Nøddriftsperioden regnes fra det tidspunkt, hvor
Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om finansiering af
nøddrift, jf. § 13 a, stk. 3.
Stk. 2.
Bredbåndsgarantiordningen dækker omkostninger forbundet
med opretholdelsen af driften med henblik på nøddrift
fra det tidspunkt, hvor rekonstruktør eller kurator giver
meddelelse til Erhvervsstyrelsen om, at det er besluttet, at
udbyderens virksomhed ikke søges videreført eller
solgt med henblik på videre drift.
§ 13
e. Erhvervs- og vækstministeren kan stille garanti for
op til 30 mio. kr. for lån eller kassekredit ydet af et
pengeinstitut til Bredbåndsgarantiordningen etableret i
medfør af § 13 c, som foreningen optager i
tilfælde af, at foreningen inden for et regnskabsår har
behov for at finansiere nøddrift.
Stk. 2. Erhvervs-
og vækstministeren fastsætter regler om bidrag til
Bredbåndsgarantiordningen, jf. § 13 c, stk. 2,
så udgifter afholdt efter stk. 1 dækkes inden for
et nærmere fastsat antal år.
Stk. 3. Det bidrag,
som det enkelte medlem af Bredbåndsgarantiordningen skal
betale til foreningen til finansiering af udgifter efter regler
fastsat i medfør af stk. 2, afhænger af
medlemmets andel af de af reglerne omfattede slutbrugere, jf.
§ 13 a, stk. 2.
§ 13
f. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter efter
forhandling med justitsministeren regler om rekonstruktørs
og kurators forpligtelser til at etablere nøddrift i
forbindelse med, at en udbyder af elektroniske
kommunikationstjenester omfattet af reglerne fastsat efter
§ 13 a tages under rekonstruktions- eller
konkursbehandling.
Stk. 2. Regler
fastsat i medfør af stk. 1 kan blandt andet omfatte
bestemmelser om, at der skal indsendes et driftsbudget for
nøddriften til Erhvervsstyrelsen samt bestemmelser om
informationsforpligtelser i forbindelse med etablering af
nøddrift.
Stk. 3. En udbyder
af elektroniske kommunikationstjenester under
rekonstruktionsbehandling har pligt til at medvirke til
opretholdelsen af driften af tjenesten samt etableringen af
nøddrift, herunder at videreføre indgåede
gensidigt bebyrdende aftaler, hvis rekonstruktøren anmoder
udbyderen herom.
Stk. 4. Etablering
af nøddrift i medfør af regler fastsat efter
stk. 1 indebærer ikke, at udbyderens gensidigt
bebyrdende aftaler af den grund videreføres, eller at
konkursboet af den grund anses for at være indtrådt i
udbyderens gensidigt bebyrdende aftaler.«
2.
Afsnit V affattes således:
»Samhusning, fælles
udnyttelse af faciliteter og kommunalt udbud af elektroniske
kommunikationsnet«
3.
Efter § 60 indsættes:
»Kapitel 21 a
Kommunalt udbud af elektroniske
kommunikationsnet
§ 60
a. Kommuner kan på kommercielle vilkår etablere
og udbyde elektroniske kommunikationsnet inden for et af kommunen
ejet elforsyningsselskabs forsyningsområde, når
kommunen ejer et elforsyningsselskab, der:
1) har bevilling
til at drive netvirksomhed i henhold til lov om elforsyning,
2) primært
forsyner landdistrikter og mindre byer, og
3) forsyner et
område, hvor dækningen med
højhastighedsbredbånd ligger væsentligt under
landsgennemsnittet.
Stk. 2. Kommunens
aktiviteter efter stk. 1 skal udøves i et kommunalt
ejet kapitalselskab, som er uafhængigt af kommunale
forsyningsselskaber.
Stk. 3. Kommunen
kan meddele garanti for lån, der optages af det kommunale
selskab efter stk. 2, til finansiering af selskabets
investeringsudgifter.
§ 60
b. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan
indgå aftaler på markedsvilkår med udbydere af
elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer, bygninger,
høje konstruktioner, master m.v. med henblik på
udbygning af radiokommunikationsnettet.
§ 60
c. Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen
af reglerne i § 60 a.«
4. I
§ 81, stk. 2,
indsættes efter »9, «: »13 b, 13
c,«.
§ 2
§ 1, nr. 2 og 3 samt § 3 træder i
kraft 1. juli 2013. § 1, nr. 1 og 4 træder i kraft 1.
oktober 2013.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
| | | Almindelige
bemærkninger | | | | Indholdsfortegnelse | | | 1. | Indledning | | | | 2. | Baggrund | | | | 3. | Lovforslagets hovedindhold | | | | | 3.1 | Gældende ret | | | | | 3.2 | Lovforslagets indhold | | | | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | | | | 5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | | | | 6. | Administrative konsekvenser for
borgerne | | | | 7. | Miljømæssige
konsekvenser | | | | 8. | Forholdet til EU-retten | | | | 9. | Hørte myndigheder og
organisationer | | | | 10. | Sammenfattende skema | | | |
|
1.
Indledning
Danmark har internationalt set en veludviklet
digital infrastruktur. Mobildækningen med 3G er fx på
linje med de bedste lande i Europa. Det samme gælder den
danske bredbåndsinfrastruktur. Fx har ca. 83 pct. af alle
danske husstande og virksomheder i dag adgang til
bredbåndsforbindelser med downloadhastigheder på mindst
30 Mbit/s, og ca. 79 pct. har adgang til uploadhastigheder på
mindst 10 Mbit/s.
Der er imidlertid regionale og lokale
forskelle i den digitale infrastruktur, og der er fortsat
områder, hvor virksomheder og forbrugere ikke kan få
den mobilforbindelse eller den bredbåndshastighed, de
ønsker. Det er således fortsat en væsentlig
opgave at sikre, at alle områder i Danmark har adgang til god
mobil- og bredbåndsdækning og dermed mulighed for at
høste gevinsterne ved den digitale udvikling.
Derudover kan der, som reglerne er i dag, i
forbindelse med en rekonstruktions- eller konkursbehandling af en
bredbåndsudbyder træffes beslutning om at lukke og
slukke for udbyderens net fra den ene dag til den anden, hvis en
videreførelse af driften ikke vurderes at være
formålstjenlig i forhold til insolvensbehandlingen. Et
pludseligt ophør i leverancen af bredbåndstjenester
kan have meget uheldige konsekvenser for både virksomheder og
borgere.
Med forslaget fastsættes rammerne for
etablering af nøddrift i tilfælde af en
bredbåndsudbyders konkurs eller rekonstruktion, så
borgere og virksomheder ikke risikerer at miste deres
bredbåndsforbindelse fra den ene dag til den anden, fordi
deres udbyder tages under rekonstruktionsbehandling eller går
konkurs.
Endvidere forøges kommuners mulighed
for udrulning af højhastighedsbredbånd i
områder, hvor de private aktører på grund af fx
et begrænset kundegrundlag ikke har gennemført en
udrulning af højhastighedsbredbånd. Med bestemmelsen
får kommuner mulighed for at udrulle
bredbåndsinfrastruktur gennem et selvstændigt selskab.
Dette forudsætter, at kommunen ejer et elselskab, der
primært forsyner landdistrikter og mindre byer, hvor
dækningen med højhastighedsbredbånd ligger
væsentligt under landsgennemsnittet.
Endelig fastsættes klare rammer for, at
kommuner og regioner kan udleje arealer, bygninger, master m.v. til
udbydere af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester
(mobilselskaber) med henblik på udbygning af
radiokommunikationsnettet, ved at kommuner og regioner kan
indgå lejeaftaler med mobiludbydere på
markedsmæssige vilkår.
2.
Baggrund
For så vidt angår forslagets
bestemmelser om etablering af nøddrift i tilfælde af
rekonstruktion eller konkurs, kan borgere og virksomheder, som
reglerne er i dag, risikere at miste de tjenester - telefoni og
internetadgang - kunderne får leveret af deres udbyder af
elektroniske kommunikationstjenester (en tele- eller
bredbåndsudbyder), der tages under rekonstruktionsbehandling
eller går konkurs. Et pludseligt ophør i leverancen af
bredbåndstjenester kan have meget uheldige konsekvenser for
både virksomheder og borgere, hvor adgang til internettet er
stadig mere afgørende, fx for landbrugets brug af
internetbaserede malkemaskiner eller ventilationsanlæg, i
forbindelse med virksomheders og erhvervsdrivendes generelle drift,
eller i forbindelse med obligatorisk digital indberetning til det
offentlige.
Der er ingen garanti for, at en overdragelse
af kundebasen vil finde sted, når bredbåndsudbydere fx
går konkurs. Der kan være forskellige forhold, som
vanskeliggør eller helt forhindrer en overdragelse af
kundebasen, fx særlige kontraktretlige forpligtelser,
tekniske forhold eller lignende. I sådanne tilfælde vil
det være nødvendigt for eksisterende
bredbåndskunder på eget initiativ at få oprettet
en ny bredbåndsforbindelse hos en anden
bredbåndsudbyder. Oprettelsen af en ny
bredbåndsforbindelse kan tage op til flere uger, og det er
derfor vigtigt, at den eksisterende bredbåndstjeneste
opretholdes, så en berørt bredbåndskunde fx kan
fortsætte driften af sin virksomhed uhindret.
I modsætning til hvad der gælder
for almindelig telefoni, er der et særligt behov for at kunne
fastsætte regler i forhold til bredbåndstjenester.
På telefonimarkedet er der i dag en flerhed af udbydere, som
udbyder telefoni på forskellige platforme. Både
fastnettelefoni, mobiltelefoni og IP-telefoni er forskellige
platforme, der i vidt omfang er tilgængelige i hele Danmark.
Hertil kommer reglerne om forsyningspligt på almindelig
telefoni og reglerne om éndagsportering af telefonnumre
(flytning af telefonnumre fra en udbyder til en anden), som
betyder, at slutbrugerne reelt har mulighed for at skifte fastnet-
eller mobiludbyder fra dag til dag. Disse forhold gør det
muligt for både virksomheder og forbrugere uden afbrydelse af
tjenesten at skifte til en ny telefoniudbyder, hvis det skulle ske,
at deres eksisterende telefoniudbyder på grund af
rekonstruktionsbehandling eller konkurs stopper driften. Selv om
bredbåndstjenester også udbydes på flere
forskellige platforme, er markedet ikke - som det gælder for
telefoni - kendetegnet ved den samme landsdækkende
tilgængelighed, og der er ikke fastsat regler om
forsyningspligt på området.
Forslaget om kommuners mulighed for at
etablere og udbyde bredbåndsinfrastruktur gennem et
selvstændigt selskab skal bidrage til at styrke adgangen til
gode bredbåndsforbindelser i landdistrikter og mindre byer,
hvor dækningen med højhastighedsbredbånd er
væsentligt under landsgennemsnittet. Forslaget skal ses i
sammenhæng med, at der i Vækstplan DK er afsat 30 mio.
kr. årligt i 2014 og 2015 til fremme af dækningen af
højhastighedsbredbånd på Bornholm. Midlerne
foreslås udmøntet gennem et statsligt udbud.
I forhold til forslaget om udlejning af
arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med
henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet
bemærkes det, at manglende etablering af nye master er en af
de primære barrierer for den lokale udbygning af
mobildækningen og det mobile bredbåndsnet særligt
i tyndt befolkede områder. Det skyldes, at det mulige
indtjeningsgrundlag for mobilselskaberne i tyndtbefolkede
områder af visse kommuner er for ringe til at opveje
omkostningerne ved at opsætte nye master og afholde
masteleje. Der er i dag ikke er en klar hjemmel for kommuners og
regioners indgåelse af sådanne aftaler om udlejning.
Der er endvidere usikkerhed om, hvorvidt kommunerne i
tyndtbefolkede områder kan tilbyde mobiludbyderne
lejevilkår, der afspejler det begrænsede kundegrundlag
med henblik på at fremme mobildækningen. I lyset af, at
en lejeaftale om masteareal m.v. typisk indgås i et 10-20
års perspektiv, er det vigtigt at skabe klarhed om rammerne
herfor.
3.
Lovforslagets hovedindhold
3.1
Gældende ret
For så vidt angår forslagets
bestemmelser om etablering af nøddrift i tilfælde af
konkurs, bemærkes at, om og hvornår virksomheder og
borgere mister deres bredbåndsadgang, når en
bredbåndsudbyder går konkurs, vil, som lovgivningen er
i dag, bero på kurators forpligtelse efter konkurslovens
§ 110, stk. 1, til ved udførelsen af sit
hverv at varetage konkursboets interesser, herunder sikre boets
aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod
uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere
boet i enhver henseende. Hvis en bredbåndsudbyder tages under
rekonstruktionsbehandling, skal rekonstruktør på
tilsvarende vis varetage fordringshavernes interesser i forbindelse
med sin vurdering af, om virksomheden eller en del heraf skal
søges videreført. Forpligtelsen for
rekonstruktør eller kurator til at varetage
fordringshavernes eller konkursboets interesser indebærer
således blandt andet, at hvis der er tale om en virksomhed,
der på tidspunktet for indledning af insolvensbehandlingen
fortsat er i drift, skal mulighederne for at søge den
insolvente virksomhed videreført ved salg m.v.
undersøges. Det skal i den forbindelse blandt andet
vurderes, om der er tilstrækkelig med likviditet til at
opretholde virksomhedens drift under bestræbelserne på
at videreføre den. Rekonstruktør eller kurator skal
samtidig have med i sine overvejelser, at en fortsættelse af
den insolvente virksomheds drift kan være forbundet med en
vis risiko. Det kan således være, at
bredbåndsudbyderen eller konkursboet, for at opretholde
driften, vil være nødt til at videreføre eller
indtræde i gensidigt bebyrdende kontrakter, der eksempelvis
kan være ufavorable. Endvidere vil der ved den fortsatte
drift også kunne stiftes unødvendige fortrinsstillede
krav, fx som følge af behov for køb af teknisk
ekspertise. Det kan ligeledes vise sig, at et forventet overskud
alligevel ikke realiseres. En fortsættelse af driften vil i
sådanne tilfælde være til skade for
fordringshaverne.
Rekonstruktør eller kurator har
således i dag ingen absolut forpligtelse til at sikre, at
virksomheder og borgere, som har været kunder hos en
insolvent bredbåndsudbyder, i en kortere eller længere
periode efter indledning af insolvensbehandling har sikkerhed for,
at deres bredbåndstjenester opretholdes. Det kan derimod fra
den ene dag til den anden besluttes, at leverancen af
bredbåndstjenesterne skal ophøre, hvis det vurderes,
at det vil være i fordringshavernes interesse. Kurator
må dog antages at være forpligtet til at opretholde
leverancen af bredbåndstjenester for at holde på
kunderne og derved bevare kundebasens værdi, når det er
i konkursboets interesse at forsøge at sælge
virksomheden som igangværende.
Hvis rekonstruktør eller kurator
vurderer, at det er i fordringshavernes interesse at opretholde
leverancen af en bredbåndstjeneste, vil dette kunne
medføre, at bredbåndsudbyderen skal videreføre,
eller boet skal indtræde i en eller flere af udbyderens
gensidigt bebyrdende aftaler i medfør af konkurslovens
§ 12 o, stk. 1, henholdsvis § 55,
stk. 1. Angår en sådan aftale en løbende
ydelse til bredbåndsudbyderen, vil udbyderen eller boet i
givet fald efter omstændighederne være forpligtet til
at opsige aftalen. Dette kan ske med en måneds varsel, jf.
konkurslovens § 12 o, stk. 4, og § 55,
stk. 3, selv om der måtte være aftalt et
længere opsigelsesvarsel. Det følger endvidere af
konkurslovens § 12 o, stk. 4, og § 55,
stk. 3, at medkontrahenten herefter kan kræve erstatning
for tab ved, at opsigelsen er sket med forkortet varsel, medmindre
andet følger af konkurslovens § 12 t eller
§ 61. Bredbåndsudbyderens medkontrahenter kan
forlange, at udbyderen eller kurator uden ugrundet ophold tager
stilling til, om aftalen skal videreføres, eller konkursboet
vil indtræde i en gensidigt bebyrdende aftale, jf.
konkurslovens § 12 o, stk. 3, og § 55,
stk. 2. I almindelighed antages det, at svaret til
medkontrahenten skal gives i løbet af en uge, men i nogle
tilfælde bør det ske hurtigere, eksempelvis ved
levering af let fordærvelige varer. Konkursloven åbner
mulighed for, at parterne i forbindelse med konkurs selv kan
træffe nærmere bestemmelse om fristens længde,
jf. § 55, stk. 2, 2. pkt. Fristen må dog ikke
være så kort, at boet reelt ikke har mulighed for at
indtræde i kontrakten.
Forudsætningen for rekonstruktørs
eller kurators stillingtagen til, om udbyderen eller konkursboet
skal indtræde i aftalen, er, at de pågældende har
et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag herfor. Ofte kender
rekonstruktør eller kurator hverken til de faktiske eller
retlige forhold forud for indledningen af insolvensbehandlingen, og
de har derfor brug for tid til at sætte sig ind i aftalen og
forholdene i bredbåndsudbyderens virksomhed. Har kurator
derimod forud for et konkursdekrets afsigelse fx været
involveret i en forudgående rekonstruktionsbehandling,
må det antages, at kurator i vidt omfang kender til
konkursboets forhold og derfor hurtigere vil kunne tage stilling
til, om konkursboet skal indtræde i aftalen.
I forhold til forslagets bestemmelser om
mulighed for kommunal udrulning af bredbånd indeholder den
gældende telelov ikke regler, der giver kommuner hjemmel til,
at etablere og udbyde elektroniske kommunikationsnet. En kommune
kan inden for rammerne af kommunalfuldmagtsreglerne etablere
elektroniske kommunikationsnet til eget brug, fx for at
forbinde forskellige dele af den kommunale forvaltning. Hvis en
kommune skal have mulighed for generelt at kunne udrulle
elektroniske kommunikationsnet, kræver
dette specifik lovhjemmel. Kommunale elselskaber kan alene
udrulle bredbåndsinfrastruktur, når det sker i
nær tilknytning til elforsyningsvirksomheden, og det
primære formål er elforsyning, jf.
elforsyningsloven.
I forhold til forslagets bestemmelse om
kommuners og regioners udlejning samt fastsættelse af
lejevilkår i forbindelse med udlejning af arealer samt adgang
til bygninger, master, høje konstruktioner m.v.
bemærkes, at masteloven i dag giver kommuner hjemmel til at
stille krav om fælles udnyttelse af master eller andre
høje konstruktioner over 8,5 meter. Dermed kan kommunen fx
påbyde en byggeansøger (mobilselskab) at anvende en
eksisterende mast i stedet for at opsætte sin egen og
samtidig påbyde ejeren af denne mast at give adgang hertil.
Kommuners, regioners eller statens master eller
høje konstruktioner er også omfattet af disse
regler.
Mastelovgivningen regulerer i øvrigt
ikke kommunernes mulighed for at udleje arealer, bygninger og
lignende til mobiludbydere. Kommunernes mulighed herfor skal derfor
vurderes efter de almindelige kommunalretlige grundsætninger
om kommunernes opgavevaretagelse (de såkaldte
kommunalfuldmagtsregler). Det er ikke i Økonomi- og
Indenrigsministeriets praksis som øverste kommunale
tilsynsmyndighed afklaret, hvorvidt der i kommunalfuldmagtsreglerne
er hjemmel til at udleje kommunale arealer, bygninger og lignende
til mobiludbydere, samt i givet fald hvilke hensyn der efter
kommunalfuldmagtsreglerne kan eller skal varetages i forbindelse
med udlejning arealer, bygninger og lignende til mobiludbydere.
Regionerne skal varetage opgaverne på i
de regionslovens § 5, stk. 1,
(lovbekendtgørelse nr. 900 af 30. august 2012) nævnte
områder, herunder varetagelse af regionale udviklingsopgaver.
Regionerne kan, jf. bestemmelsens stk. 2, ikke varetage andre
opgaver end de i stk. 1 nævnte. Dette indebærer,
at kommunalfuldmagtsreglerne ikke finder tilsvarende anvendelse for
regionernes opgavevaretagelse.
Hjemmelsgrundlaget for kommuners og regioners
udlejning af arealer, master og høje konstruktioner m.v. er
således i dag uklart. Lovgivningen i dag indeholder tillige
ikke en klar afgrænsning af, i hvilket omfang kommunerne i
tyndtbefolkede områder kan indgå lejeaftaler på
vilkår, der afspejler et relativt begrænset
kundegrundlag.
3.2
Lovforslagets indhold
Lovforslaget er i forhold til reglerne om
nøddrift udformet som en bemyndigelse til erhvervs- og
vækstministeren, hvorefter ministeren kan fastsætte de
nærmere regler, som skal sikre, at en bredbåndsudbyders
eksisterende kunder i en periode på op til 30 dage fortsat
har adgang til bredbåndstjenesterne i de tilfælde, hvor
virksomheden tages under rekonstruktions- eller konkursbehandling,
og hvor rekonstruktør eller kurator ellers ville være
forpligtet til at indstille driften som følge af sine
forpligtelser til at varetage fordringshavernes interesser, jf. for
så vidt angår konkurslovens § 110.
Lovforslaget fastlægger de overordnede
rammer for, hvordan de regler, erhvervs- og vækstministeren
kan fastsætte, skal udformes, herunder blandt andet hvilke
udbydere og tjenester der omfattes, udformningen af ordningen,
hvordan der sker finansiering af ordningen, omfanget af
nøddriften og Erhvervsstyrelsens administration af
Bredbåndsgarantiordningen. Reglerne vil blive fastsat efter
forudgående dialog med relevante interessenter og efter
drøftelse med partierne bag principaftalen om sigtelinier
for telepolitikken - danskernes adgangsbillet til
netværkssamfundet fra september 1999
(teleforligskredsen).
Lovforslaget fastlægger rammerne for, at
der er op til 40 mio. kr. til rådighed til finansiering af
udgifter til nøddrift af bredbåndstjenester, som et
konkursbo efter en bredbåndsudbyder måtte afholde, i
tilfælde hvor driften af bredbåndstjenesterne ikke
søges videreført.
Finansiering søges som udgangspunkt
tilvejebragt ved, at der indgås en eller flere brancheaftaler
om finansiering af nøddrift mellem de af den
foreslåede § 13 a omfattede
bredbåndsudbydere. Såfremt en eller flere af de
bredbåndsudbydere, der er omfattet af reglerne, ikke
indgår en brancheaftale, giver lovforslaget mulighed for, at
erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om,
at disse skal være medlem af en
Bredbåndsgarantiordning, hvormed de forpligtes
forholdsmæssigt til finansiering af nøddrift. Hverken
parterne i en brancheaftale eller medlemmerne af
Bredbåndsgarantiordningen vil skulle afsætte midler til
nøddrift, før en insolvensbehandling måtte
indtræffe, men forpligtes til umiddelbar finansiering af
nøddrift, hvis behovet for nøddrift opstår. I
medfør af § 13 e vil det være muligt at
opnå en statsgaranti for finansiering af udgifter på op
til 30 mio. kr., så denne finansiering kan tilvejebringes
på favorable vilkår. En merudgift på over 30 mio.
kr. og op til 40 mio. kr. skal dermed finansieres på
almindelige vilkår. Statsgarantien kan dog alene stilles over
for Bredbåndsgarantiordningen, som bredbåndsudbyderne
derfor skal være medlemmer af, hvis de ønsker adgang
til favorable lånevilkår. Dette gælder
således også bredbåndsudbydere, der måtte
være en del af en brancheaftale.
Nøddriftsperioden har som udgangspunkt
en varighed på 30 dage. Der vil imidlertid kunne være
tilfælde, hvor andre foranstaltninger er nødvendige
for at sikre opretholdelsen af leverancen af
bredbåndstjenesterne hos den insolvente
bredbåndsudbyder, fx hvis udgifterne til afholdelse af
nøddrift i 30 dage langt overstiger de beløb, som er
til rådighed via en eller flere brancheaftaler, via
Bredbåndsgarantiordningen eller i en kombination af disse.
Dette kunne være i det tilfælde, hvor en af landets
største teleudbydere gik konkurs eller blev taget under
rekonstruktionsbehandling. Rekonstruktør eller kurator er
efter den foreslåede ordning ikke forpligtet til at
iværksætte sådanne foranstaltninger, som
indebærer udgifter ud over de beløb, der er til
rådighed.
Det følger af den foreslåede
§ 13 a, stk. 1, at nøddriften vil kunne
sikres i op til 30 dage. Efter forslaget til § 13 a,
stk. 2, nr. 4, forudsætter etablering af nøddrift
i en kortere periode end 30 dage, at de for nøddriften
nødvendige underleverandører m.v. samtykker heri.
Kravet om samtykke er begrundet i, at udbyderen eller konkursboet i
sådanne situationer ikke ensidigt kan udtræde af de
gensidigt bebyrdende aftaler, som det måtte være
nødvendigt at videreføre eller indtræde i med
henblik på etablering af nøddrift.
Videreførelse eller indtræden efter konkurslovens
§ 12 o, stk. 1, eller § 55, stk. 1,
medfører således som nævnt ovenfor i afsnit 3.1,
at udbyderen eller boet kun (ensidigt) kan opsige de
pågældende aftaler med en måneds varsel, jf.
konkurslovens § 12 o, stk. 4, og § 55,
stk. 3. Kravet om samtykke i de tilfælde, hvor
nøddriften skal etableres i en kortere periode end 30 dage,
er således nødvendigt for at sikre, at
nøddriften ikke medfører udgifter for udbyderen eller
konkursboet, da det med lovforslaget er forudsat, at etablering af
nøddrift er omkostningsneutralt for disse.
Endvidere kan erhvervs- og
vækstministeren efter forhandling med justitsministeren
fastsætte regler om en rekonstruktørs eller kurators
forpligtelser til at opretholde leverancen af
bredbåndstjenester og etablere nøddrift i forbindelse
med, at der er indledt rekonstruktionsbehandling af eller afsagt
konkursdekret over en bredbåndsudbyder omfattet af lovens
§ 13 a, og virksomheden eller dele heraf ellers ikke
ville være blevet videreført. Der kan således
fastsættes nærmere regler om, at en
rekonstruktør eller kurator forpligtes til at opretholde
driften og etablere nøddrift samt indsende et
nøddriftsbudget til Erhvervsstyrelsen. En vigtig
forudsætning i den forbindelse er, at udbyderen eller
konkursboet hverken stilles bedre eller ringere set i forhold til,
hvad der ville gælde uden forpligtelsen til at etablere
nøddrift. De fastsatte regler vil derfor skulle sikre, at
finansieringen så vidt muligt begrænses til alene at
dække udbyderens eller konkursboets udgifter til
opretholdelsen af driften og etablering af nøddriften i de
tilfælde, hvor rekonstruktør eller kurator ellers
ville være forpligtet til at indstille driften som
følge af sine forpligtelser til at varetage
fordringshavernes interesser, jf. herved for så vidt
angår konkurs konkurslovens § 110.
Tidspunktet for, hvornår denne
forpligtelse for rekonstruktør eller kurator til at
indstille driften indtræffer, afhænger af
rekonstruktørs eller kurators vurdering i forhold til
varetagelsen af fordringshavernes interesser. I nogle situationer
vil en kurator umiddelbart efter et konkursdekrets afsigelse rette
henvendelse til Erhvervsstyrelsen med henblik på etablering
af nøddrift. I andre situationer vil dette eventuelt
først blive relevant på et senere tidspunkt, når
kurator vurderer, at det ikke længere vil være i
konkursboets interesse at forsøge en afhændelse af
virksomheden, herunder dens kundebase.
Det vil således ikke være
nødvendigt at etablere nøddrift i de situationer,
hvor det fx lykkes for rekonstruktør eller kurator at
afhænde kundebasen til en anden bredbåndsudbyder, og
der vil i sådanne situationer heller ikke være behov
for, at der rettes henvendelse til Erhvervsstyrelsen.
Når Erhvervsstyrelsen modtager
ansøgning om etablering af nøddrift fra
rekonstruktør eller kurator, skal Erhvervsstyrelsen uden
ugrundet ophold træffe afgørelse om, hvorvidt
nøddriften skal etableres. Afgørelsen skal straks
meddeles til rekonstruktør eller kurator, de parter, som
står for administrationen af den eller de indgåede
brancheaftaler, der skal være med til at finansiere
nøddriften, og Bredbåndsgarantiordningen, hvis denne
er etableret.
En eller flere brancheaftaler,
Bredbåndsgarantiordningen eller en kombination af disse
dækker i medfør af § 13 b, § 13 c
og § 13 d alle omkostninger, der er forbundet med
nøddriften, samt omkostninger forbundet med opretholdelsen
af driften fra det tidspunkt, hvor rekonstruktør eller
kurator giver meddelelse til Erhvervsstyrelsen om, at det er
besluttet, at udbyderens virksomhed ikke søges
videreført eller bortsolgt med henblik på videre
drift. Dette gælder også de omkostninger til
arbejdsvederlag, som en udbyder eller et konkursbo pådrager
sig ved at indgå arbejdsaftaler, herunder ved indtræden
i arbejdsaftaler med personer, der er ansat i
bredbåndsudbyderens virksomhed, samt for faktisk
udført arbejde for boet. Reglerne om nøddrift og
finansiering heraf vil ikke berøre de gældende regler
om Lønmodtagernes Garantifond, som sikrer, at
lønmodtagere får udbetalt løn m.v., hvis deres
arbejdsgiver går konkurs eller ophører og er ude af
stand til at betale. Finansiering af nøddrift går ikke
til dækning af lønmodtageres løn m.v., hvis
kravet mod udbyderen eller boet består uafhængigt af
iværksættelse af nøddrift.
Lovforslaget forpligter en udbyder af
elektroniske kommunikationstjenester til at medvirke til
opretholdelsen af driften af bredbåndstjenesten samt
etablering af nøddrift, herunder at videreføre
indgåede gensidigt bebyrdende aftaler, hvis
rekonstruktøren anmoder udbyderen herom.
Lovforslaget ændrer ikke i udbyderens
eller konkursboets mulighed for at videreføre eller
indtræde i udbyderens gensidigt bebyrdende aftaler efter
konkurslovens bestemmelser herom. Endvidere indebærer de
forpligtelser, som en rekonstruktør og kurator vil kunne
pålægges, ikke, at udbyderen eller konkursboet i kraft
af etableringen af nøddrift - og dermed i
videreførelsen af leverancen af bredbånd m.v. - anses
for at have videreført eller være indtrådt i
bredbåndsudbyderens gensidigt bebyrdende aftaler.
Lovforslaget giver mulighed for, at der
fastsættes nærmere regler om straf i form af
bøde for overtrædelse af reglerne, hvis
bredbåndsudbydere ikke overholder de fastsatte regler.
Udover de ovennævnte regler om
etablering af nøddrift fastsætter lovforslaget
endvidere rammerne for, at kommuner via et kapitalselskab kan
etablere og udbyde elektroniske kommunikationsnet.
Lovforslaget giver dermed kommunerne mulighed
for udrulning af højhastighedsbredbånd gennem et
selvstændigt kapitalselskab. Dette forudsætter, at
forsyningsområdet for det kommunale elforsyningsselskab
primært er landdistrikter og mindre byer, samt at
dækning med højhastighedsbredbånd i
elforsyningsområdet ligger væsentligt under
landsgennemsnittet.
Kravet om selvstændighed
medfører, at det kommunale bredbåndsselskab ikke
må indgå i en koncernstruktur med andre selskaber,
herunder det kommunale elforsyningsselskab. Herved sikres det, at
der fortsat er en klar regnskabsmæssig opsplitning mellem det
kommunalt ejede bredbåndsselskab og de øvrige
kommunalt ejede forsyningsselskaber. Endvidere begrænses et
eventuelt kommunalt tab til det selvstændige
bredbåndsselskab. Dog gives der mulighed for, at kommunen kan
stille en garanti for selskabet.
Det kommunale selskab vil alene kunne etablere
bredbåndsinfrastrukturen, og udbyde nettet mens udbuddet af
bredbåndstjenester til virksomheder og husstande vil skulle
ske af en privat bredbåndsudbyder. Udbuddet af tjenester vil
ske på almindelige markedsmæssige vilkår.
Initiativet er rettet mod kommuner, der ejer
et elforsyningsselskab, idet bredbåndsaktiviteter kan
udnyttes i et eventuelt samarbejde mellem de kommunalt ejede
selskaber omkring nedgravning af fiber- og elkabler.
Det vil ikke være muligt at optage
lån gennem KommuneKredit til bredbåndsaktiviteten. Det
skyldes, at KommuneKredit ikke har adgang til at stille sine
ydelser til rådighed inden for kommercielle og
konkurrenceudsatte områder.
Endeligt fastsættes klare rammer for
kommuner og regioner til at udleje arealer samt adgang til
bygninger, høje konstruktioner, master m.v. til
mobiludbydere. Dette indebærer en mulighed for at indgå
lejeaftalen på vilkår, der afspejler det
begrænsede kundegrundlag i tyndt befolkede områder.
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslagets bestemmelser om etablering af
nøddrift i tilfælde af konkurs og rekonstruktion
vurderes alene at have mindre administrative byrder for det
offentlige i forbindelse med administrationen af
Bredbåndsgarantiordningen. Udgifterne hertil afholdes inden
for Erhvervs- og Vækstministeriets egen ramme. Erhvervs- og
vækstministeren bemyndiges imidlertid til at stille en
garanti, så Bredbåndsgarantiordningen kan finansiere
udgifterne i forbindelse med nøddrift ved optagelse af
lån eller træk på en kassekredit. Lånet
eller trækket på kassekreditten indfries
efterfølgende ved, at der sker en tilbagebetaling heraf i et
nærmere fastsat antal år, som erhvervs- og
vækstministeren bemyndiges til at fastsætte. Det
enkelte medlem af foreningen vil skulle tilbagebetale lånet
eller kassekreditten med et beløb, der svarer
forholdsmæssigt til det enkelte medlems andel af samtlige
udbyderes bredbåndskunder omfattet af forslaget.
Statsgarantiens størrelse vil maksimalt kunne udgøre
30 mio. kr. Der kan alene opstå udgifter for staten, hvis
lånet eller kassekreditten må indfries af staten, fordi
foreningen ikke kan opkræve betalingen af denne merudgift -
fx hvis samtlige medlemmer af foreningen er gået konkurs.
Dette vurderes dog at være usandsynligt.
Lovforslagets bestemmelser om kommunal
udrulning af bredbånd giver alene kommuner en mulighed for at
etablere elektroniske kommunikationsnet, som de ikke har i dag, men
forpligter dem ikke til at gøre brug af denne adgang, og
dermed har lovforslaget i sig selv ingen administrative eller
økonomiske konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget
ændrer ikke på, at der vil ske en modregning i
bloktilskuddet, hvis kommuner vil trække penge ud af
kommunale elselskaber til andre formål end
elforsyningsaktiviteter.
Lovforslagets bestemmelser i relation til
kommunernes og regionernes lejevilkår vurderes ikke at
medføre negative økonomiske konsekvenser for kommuner
eller regioner, eftersom kommuner og regioner gives en mulighed,
men ikke en forpligtelse til at indgå lejeaftaler.
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslagets bestemmelser om etablering af
nøddrift i tilfælde af konkurs og rekonstruktion
vurderes ikke umiddelbart at have nogen økonomiske
konsekvenser for de af lovforslaget omfattede
bredbåndsudbydere. Først i tilfælde af en
bredbåndsudbyders rekonstruktions- eller konkursbehandling og
iværksættelse af nøddrift vil alle
bredbåndsudbydere, som er omfattet af reglerne om
nøddrift i fællesskab skulle afholde udgifter på
maksimalt 40 mio. kr. hvad enten de er med i en brancheaftale eller
bliver medlem af en eventuel etableret
Bredbåndsgarantiordning. Det er ikke muligt at estimere
omfanget af disse udgifter nærmere, da man ikke kan forudse
fremtidige konkurser og udgifter til nøddrift forbundet
hermed.
Forpligtelsen for en udbyder under
rekonstruktionsbehandling til at medvirke til etablering af
nøddrift har ingen økonomiske konsekvenser for
udbyderen, idet omkostningerne hertil afholdes af
Bredbåndsgarantiordningen m.v.
De virksomheder, der undgår pludselig at
stå uden bredbåndsforbindelse, vil opleve positive
økonomiske effekter af lovforslaget. Det skyldes, at
risikoen for, at virksomheder pludselig mister deres
bredbåndsforbindelser, reduceres med de fastsatte regler, der
sikrer midlertidig drift af bredbåndstjenesterne i op til 30
dage. Dermed forbedres mulighederne for, at virksomheder kan finde
og få etableret alternative bredbåndsforbindelser.
Lovforslagets bestemmelser om kommuners
mulighed for at etablere og udbyde bredbåndsinfrastruktur
gennem et selvstændigt selskab, vurderes ikke at have
negative konsekvenser for erhvervslivet. Adgangen til kommunal
udrulning af højhastighedsbredbånd vil give bedre
muligheder for etablering af højhastighedsbredbånd i
de områder, hvor private aktører ikke har
gennemført en udrulning af
højhastighedsbredbånd. En etablering af
højhastighedsbredbånd i disse områder vil kunne
have en lang række positive effekter i forhold til det lokale
erhvervsliv og den offentlige digitalisering.
Lovforslagets bestemmelser om kommunernes og
regionernes mulighed for at udleje og i den forbindelse indgå
lejeaftaler med mobiludbydere i tyndt befolkede områder, hvor
der ofte er et begrænset kundegrundlag, vurderes at kunne
have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i
disse områder, i tilfælde hvor mobildækningen
forbedres på baggrund af de nye muligheder.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering
(TER) vurderer, at den del af lovforslaget, der vedrører
etablering af nøddrift, vil medføre marginale
administrative omstillingsomkostninger for de af loven omfattede
bredbåndsudbydere. De administrative omstillingsomkostninger
vil opstå i forbindelse med eventuel ansøgning om
medlemskab af Bredbåndsgarantiordningen eller i
forbindelse med indgåelse af brancheaftale, som alternativ
til medlemskab af Bredbåndsgarantiordningen. TER vurderer, at
forslaget ikke vil medføre løbende administrative
byrder for de af loven omfattede bredbåndsudbydere.
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
7.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet
til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været sendt
i høring til følgende myndigheder og
organisationer:
92-gruppen, ACN, Advice Digital ApS,
Advokatnævnet, Advokatrådet, Advokatsamfundet,
AF-Vejen, Akademikernes Centralorganisation,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,
Andelsbolighavernes LO, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
(AE), Altibox, ASE, Banedanmark, Barablu, Beredskabsstyrelsen, BL -
Danmarks Almene Boliger, Bodata, Bolignet A/S, Bolignetforeningen,
Bolignetårhus, Bornholm Fibernet, Brancheforum Digitale
Medier, Bredbånd Nord I/S, Canal Digital Danmark A/S, Cirque
Bredbånd A/S, Colt Technology Services A/S, Comflex,
Companymobile (Unotel), ComX Networks A/S, Connecta, Connect-me,
CPH-Metronet, CSC Denmark A/S, Danmarks Eksportråd, Danmarks
Radio, Dansk Beredskabskommunikation A/S, Dansk Byggeri, Dansk
Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk
Iværksætterforening, Dansk Kabel TV A/S, Dansk
Landbrugsrådgivning - Videnscentret for Landbrug, Dansk
Metal, Dansk Net, Danske Advokater, Danske eWIRE A/S, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, DanskNet Bredbånd,
Datatilsynet, De Samvirkende Købmændsforeninger, Det
Centrale Handicapråd, Dansk Internet Forum (DIFO), Dansk IT,
Digitaliseringsstyrelsen, Digital Rights, Diginet Øresund,
DK-Hostmaster A/S, Domstolsstyrelsen,
Ejendomsmæglerforeningen, Ejendomsmæglernes
Landsorganisation, Energi Fyn, EnergiMidt, Energistyrelsen,
Energitilsynet, Equant Danmark A/S, Everlove, Facilicom A/S, FasCom
A/S, FDE, Fiber2you, Fiberby, Finans og Leasing, Finansrådet,
Firstcom A/S, Fonet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet,
Fyns Optiske Net A/S, FaaborgVestAF, Forenede Danske
Antenneanlæg, Foreningen af Advokater og
Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske Internet Medier
(FDIM), Foreningen for Distance- og Internethandel - FDIH, FSR -
danske revisorer, Forsikring & Pension, Forsvaret
Efterretningstjeneste, Fullrate, Færøernes Hjemmestyre
via Rigsombudsmanden på Færøerne, Galten
Elværk, GE Erhverv A/S, GEV A/S, Global Connect A/S, Global
Crossing, GlobalTel, Grønlands Selvstyre via
Rigsombudsmanden på Grønland, GVD, HEF, Hi3G Denmark
ApS, HORESTA, Hovedstadens Forsyning (HOFOR), HMN Naturgas,
Håndværkerrådet , IBM Danmark, I P Group A/S,
ICE. NET/Net1, Info-Connect A/S, IPVISION A/S, IT-Branchen, ITEK,
IT-Lauget Parknet, IT-politisk Forening, ITR Data A/S, Jay.net A/S,
KjærgaardAS, KlarupAF, Kommunernes Landsforening,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kuratorforeningen, Landbrug og
Fødevarer, Landbrugets Rådgivningscenter,
Landdistrikternes Fællesråd, Lebera Mobile Danmark,
Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, LIC, LO -
Landsorganisationen i Danmark, Lycamobile, Lønmodtagernes
Garantifond, Microsoft Danmark A/S, Marielyst Fibernet ApS, Mira
Internet, Mundio, NALmedienet, NEF, Netgroup A/S, Netteam A/S,
Nianet A/S, NM Net ApS, NordbyAF, Nordea, Nordic Connect, Nordit
A/S, NRGi, Parknet, Perspektiv Bredbånd, Parcelhusejernes
Landsforening, Patent- og Varemærkestyrelsen,
PMR-brugergruppen, Politiets Efterretningstjeneste, Redspot ApS,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig
Erhvervsudvikling, Rådet for større IT-sikkerhed,
Sammenslutning af Lokale Radio- og TV-stationer, Sagitta ApS, SE,
SEAS-NVE, Siminn, Statsadvokaten for særlig økonomisk
kriminalitet, Skagennet, SprintLink Danmark ApS, Stofa A/S (Hans
Bremholm Jahn), Sydfyns Intranet A/S, Søværnets
Operative Kommando (SOK), TDC A/S, Teleankenævnet,
Teleklagenævnet, Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI),
Telenor, Telia Danmark, Tellio, Telogic, TetraStar A/S, Tre-For
Bredbånd, TV2, UNI-C, Universal Telecom, Unwire, Updata
Danmark A/S, Verdo Tele A/S, Verizon business Danmark, Vest Net
A/S, Viptel, Vækstfonden, Waoo! , YouSee A/S, ZenSystem,
Ældresagen, Østjysk Energi og Østjysk Energi
Erhverv A/S.
| | | 10. Sammenfattende skema | | | | | Positive konsekvenser/ mindre Udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | Ingen | Erhvervs- og vækstministeren vil
kunne stille en garanti på op til 30 mio. kr. til
Bredbåndsgarantiordningen, så foreningen kan optage
lån til finansiering af udgifter til nøddrift.
Efterfølgende vil udgifterne blive dækket gennem
indbetaling fra medlemmerne. Staten har således ingen direkte
merudgifter. Der kan alene opstå udgifter for staten, hvis
lånet eller kassekreditten må indfries af staten, fordi
foreningen ikke kan opkræve betaling heraf fra medlemmerne -
fx hvis samtlige medlemmer af foreningen er gået konkurs.
Dette vurderes dog at være usandsynligt. Lovforslagets bestemmelser om kommunal
udrulning af bredbånd giver alene kommuner en mulighed for at
etablere elektroniske kommunikationsnet, som de ikke har i dag, men
forpligter dem ikke til at gøre brug af denne adgang og
dermed har lovforslaget i sig selv ingen administrative eller
økonomiske konsekvenser for det offentlige. Lovforslagets bestemmelser i relation til
kommunernes og regionernes lejevilkår vurderes ikke at
medføre negative økonomiske konsekvenser for kommuner
eller regioner. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Den usikkerhed, der bortfalder med
lovforslaget og risikoen for, at virksomheder kan miste deres
bredbåndsadgang fra den ene dag til den anden, må
forventes at have stor værdi for virksomheder, der i den
daglige drift er afhængige af en stabil adgang til en
bredbåndsforbindelse. Adgangen til kommunal udrulning af
bredbånd vil give bedre muligheder for etablering af
højhastighedsbredbånd i de områder, hvor de
private aktører ikke har gennemført en udrulning af
højhastighedsbredbånd. En etablering af
højhastighedsbredbånd i disse områder vil kunne
have en lang række positive effekter i forhold til det lokale
erhvervsliv og den offentlige digitalisering. Lovforslagets bestemmelser om kommunernes
og regionernes mulighed for at indgå lejeaftaler med
mobilselskaber i tyndt befolkede områder, hvor der er et
begrænset kundegrundlag vurderes at have positive
økonomiske konsekvenser for de teleselskaber, der
måtte indgå sådanne lejeaftaler, da
mobilselskaberne dermed opnår et bedre grundlag for
udbygningen af mobilnettene og dermed forbedre mulighederne for
indtjening i områder, der ikke tidligere har været
kommercielt attraktive. | Forslaget vil ikke umiddelbart have nogen
økonomiske konsekvenser for de af lovforslaget omfattede
bredbåndsudbydere. Først i tilfælde af en
bredbåndsudbyders rekonstruktions- eller konkursbehandling og
iværksættelse af nøddrift vil lovforslaget kunne
have konsekvenser. Alle bredbåndsudbydere, som er omfattet af
reglerne om nøddrift, vil således, i tilfælde af
iværksættelse af nøddrift, samlet kunne komme
til at afholde udgifter på maksimalt 40 mio. kr. Det er ikke
muligt at estimere omfanget af disse udgifter nærmere, da man
ikke kan forudse fremtidige rekonstruktionsbehandlinger og
konkurser og udgifter til nøddrift forbundet hermed. | Konsekvenser for miljøet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr.
1
Til
§ 13 a
Til
stk. 1
Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel
til, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler, der sikrer slutbrugere en midlertidig
leverance af bredbåndstjenester (nøddrift) i en
periode på op til 30 dage i tilfælde af, at der
indledes rekonstruktionsbehandling af eller afsiges konkursdekret
over deres bredbåndsudbyder, og bredbåndsvirksomheden
eller dele heraf ellers ikke bliver videreført. Dermed
sikres det, at de berørte bredbåndskunder får
tid til at oprette en alternativ bredbåndsforbindelse.
Reglerne vil blive fastsat efter
forudgående dialog med relevante interessenter og efter
drøftelse med partierne bag principaftalen om sigtelinier
for telepolitikken - danskernes adgangsbillet til
netværkssamfundet fra september 1999
(teleforligskredsen).
Til
stk. 2
Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel
til at fastsætte regler om blandt andet, hvilke udbydere og
tjenester der er omfattet af reglerne, i hvilket omfang leverancen
af bredbåndstjenester skal opretholdes, regler om godkendelse
af udgifter til nøddrift, regler om etablering af
nøddrift i en kortere periode end 30 dage, hvis alle de for
nøddriften nødvendige underleverandører m.v.
samtykker heri, samt Erhvervsstyrelsens administration af
reglerne.
Til nr.
1
Det er hensigten, at regler fastsat i
medfør af § 13 a primært vil forpligte
udbydere af bredbåndstjenester, der leverer
bredbåndsforbindelser med en vis hastighed - fx mere end 2
Mbit/s - og har et vist antal kunder - fx mere end 5.000 kunder -
på disse forbindelser.
Ved opgørelsen af antallet af kunder
hos den enkelte bredbåndsudbyder vil de oplysninger om
kundeantal, som bredbåndsudbyderne årligt indsender til
Erhvervsstyrelsen i forbindelse med Erhvervsstyrelsens årlige
bredbåndskortlægning, blive lagt til grund.
Med afgrænsningen af, hvor mange kunder
bredbåndsudbyderen skal have for at være omfattet af
reglerne, vil mindre udbydere ikke blive omfattet af reglerne. Fx
vil reglerne ikke omfatte mindre antenneforeninger og lokalnet,
hvor kunderne typisk også er ejerne, som derfor selv er
interesserede i at finde alternative
bredbåndsløsninger i tilfælde, hvor de
eksisterende bredbåndsløsninger ikke længere er
rentable eller tidssvarende.
Afgrænsningen af kredsen af omfattede
bredbåndsudbydere skal også tage højde for, at
der skal være risiko for en skadesvirkning af en vis
størrelse, før der etableres nøddrift, idet
alternative bredbåndsudbydere hurtigere vil kunne oprette og
overtage få kunder end en større kundemængde,
hvorved behovet for nøddrift minimeres betragteligt.
Eftersom de fastsatte regler vil have til
formål at sikre nøddrift af bredbåndstjenester,
vil det alene være opretholdelsen af
bredbåndstjenester, der kan fastsættes regler om
sikring af. Hvis en udbyder af en kombinationstjeneste tages under
insolvensbehandling, og udbyderen eksempelvis både leverer
tv, telefoni og bredbånd via en forbindelse, vil de fastsatte
regler således alene betyde, at rekonstruktør eller
kurator skal opretholde den fortsatte leverance af selve
bredbåndstjenesten.
I forhold til mobilt bredbånd
begrænses tjenesterne til rene dataabonnementer med en vis
hastighed, fx mere end 2 Mbit/s. Kombinationsabonnementer, der
inkluderer både tale- og datatrafik fx til smartphones, vil
ikke være omfattet af de fastsatte regler.
Til nr. 2 og
3
Der vil blive fastsat nærmere regler om
nøddriftens omfang og udgifterne hertil. Det er hensigten,
at udgifter til nøddriften skal holdes på et absolut
minimum, så fx unødvendige udgifter til salg og
marketing ikke afholdes, og udgifter til vedligehold og support
nedprioriteres. Det samme gør sig gældende for
udgifterne til kurators opretholdelse af leverancen af
bredbåndstjenester, indtil der eventuelt etableres
nøddrift efter Erhvervsstyrelsens beslutning.
Etablering af nøddrift vil være
betinget af en række forhold for at kunne gennemføres,
og reglerne tilsigter alene, at nøddrift etableres i de
situationer, hvor det er praktisk og teknisk muligt.
Til nr.
4
Nøddriftsperioden har som udgangspunkt
en varighed på 30 dage. Der vil imidlertid kunne være
tilfælde, hvor andre foranstaltninger er nødvendige
for at sikre opretholdelsen af leverancen af
bredbåndstjenesterne hos den rekonstruktions- eller
konkursramte bredbåndsudbyder, fx hvis udgifterne til
afholdelse af nøddrift i 30 dage langt overstiger de
beløb, som er til rådighed via en eller flere
brancheaftaler, via Bredbåndsgarantiordningen eller i en
kombination af disse. I sådanne situationer har
Erhvervsstyrelsen mulighed for at træffe afgørelse om,
at der ikke skal etableres nøddrift, eller at
nøddrift etableres i en kortere periode end 30 dage.
Etablering af nøddrift i en kortere
periode end 30 dage forudsætter imidlertid, at alle de for
nøddriften nødvendige underleverandører m.v.
samtykker heri. Kravet om samtykke er begrundet i, at udbyderen
eller konkursboet i sådanne situationer ikke ensidigt kan
udtræde af de gensidigt bebyrdende aftaler, som det
måtte være nødvendigt at videreføre eller
indtræde i med henblik på etablering af
nøddrift. Indtræden efter konkurslovens § 12
o, stk. 1, eller § 55, stk. 1, medfører
således, at udbyderen eller boet kun (ensidigt) kan opsige de
pågældende aftaler med en måneds varsel, jf.
konkurslovens § 12 o, stk. 4, og § 55,
stk. 3. I tilfælde, hvor nøddriftsperioden skal
have en varighed på 30 dage, og udbyderen eller konkursboet i
den forbindelse viderefører eller indtræder i
gensidigt bebyrdende aftaler efter konkurslovens § 12 o,
stk. 1, eller § 55, stk. 1, vil udbyderen eller
konkursboet samtidig med indtræden i en aftale skulle opsige
denne med en måneds varsel efter konkurslovens § 12
o, stk. 4, eller § 55, stk. 3. I sådanne
situationer skal reglerne give Erhvervsstyrelsen mulighed for at
træffe afgørelse om, at der ikke skal etableres
nøddrift, eller at nøddrift - med samtykke fra
underleverandørerne m.v. - etableres i en kortere periode
end 30 dage.
Til nr.
5
Erhvervsstyrelsens administration af reglerne
vil blandt andet indebære, at styrelsen skal træffe
afgørelse om rekonstruktørs eller kurators anmodning
om etablering af nøddrift, når der fremsendes et
driftsbudget for nøddriften til Erhvervsstyrelsen.
Når nøddriften er etableret, er
det Erhvervsstyrelsen, som sikrer, at den fornødne
finansiering er til rådighed for rekonstruktørs eller
kurators varetagelse af nøddriften. Dette gælder,
uanset om midlerne kommer fra en eller flere brancheaftaler, fra
Bredbåndsgarantiordningen eller i en kombination af disse.
Hvis parterne i brancheaftaler eller i
Bredbåndsgarantiordningen er uenige i afholdelsen af udgifter
inden for nøddriftsbudgettet, er det Erhvervsstyrelsen, de
skal have en dialog med.
Det er vigtigt, at Erhvervsstyrelsen har et
råderum til at træffe beslutninger i relation til
administration af reglerne, så styrelsens administration,
herunder afgørelser efter det foreslåede stk. 3,
kan tilpasses den enkelte insolvente bredbåndsudbyders
forhold og dermed rekonstruktørs eller kurators
forudsætninger for at kunne opfylde sine forpligtelser i
henhold til reglerne. Samtidig er det væsentligt, at de
fastsatte regler er klare og entydige i forhold til under hvilke
omstændigheder, der skal etableres nøddrift og
proceduren herfor.
Til
stk. 3
Erhvervsstyrelsen træffer på
baggrund af de regler, der er fastsat i medfør af den
foreslåede § 13 a, stk. 2, afgørelse om
nøddrift. Erhvervsstyrelsen træffer således
afgørelse på baggrund af rekonstruktørs eller
kurators henvendelse om etablering om nøddrift, når
der fremsendes et driftsbudget for nøddriften til
Erhvervsstyrelsen, jf. bemærkningerne til § 13 f, stk.
2.
Til
stk. 4
Af bestemmelsen fremgår, at
Erhvervsstyrelsens afgørelser om nøddrift ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
Eftersom Erhvervsstyrelsens afgørelse
om etablering af nøddrift eller afvisning heraf skal kunne
træffes hurtigt ud fra overvejende tekniske kriterier,
så nøddriften straks kan etableres, foreslås
det, at klager over Erhvervsstyrelsens afgørelser om
nøddrift ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
Til
§ 13 b
Til stk.
1
Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at erhvervs- og vækstministeren
fastsætter regler om godkendelse af brancheaftaler om
finansiering af nøddrift i medfør af § 13
a. Brancheaftaler samt løbende ændringer heri vil
skulle godkendes af Erhvervsstyrelsen.
Reglerne vil blive fastsat efter
forudgående drøftelse med branchen om, hvordan kravene
til brancheaftaler om finansiering af nøddrift kan udformes,
så eventuelle omkostninger for branchen reduceres mest
muligt.
Til
stk. 2
De fastsatte regler om godkendelse af
brancheaftaler vil blandt andet kunne omfatte krav om, at
brancheaftalen, eventuelt sammen med finansiering fra
Bredbåndsgarantiordningen, jf. den foreslåede
§ 13 c, skal kunne finansiere udgifterne i forbindelse
med etablering af nøddrift for op til 40 mio. kr.
Brancheaftalens finansiering vil forholdsmæssigt skulle svare
til den andel, som de af aftalen omfattede bredbåndsudbydere
vil skulle finansiere, hvis de var medlem af
Bredbåndsgarantiordningen, jf. § 13 c,
stk. 5.
Herudover kan reglerne om godkendelse af
brancheaftaler omfatte regler om meddelelsespligt for parterne i
brancheaftalen ved udmeldelse, regler om varighed af brancheaftalen
og regler om opsigelse af brancheaftalen.
Der vil ikke blive fastsat regler om den
interne fordeling af betalingen mellem parterne i brancheaftalen,
da denne må fastlægges efter forhandling mellem
parterne i brancheaftalen.
Da der vil være tale om en eller flere
brancheaftaler, som træder i stedet for administrativ
regulering, vil Erhvervsstyrelsen også vurdere, hvorvidt
disse er tilgængelige på gennemsigtige og
ikke-diskriminerende vilkår.
Endvidere skal det sikres, at den eller de
indgåede brancheaftaler er i overensstemmelse med
konkurrencelovens bestemmelser. Fx skal alle
bredbåndsudbydere, som er omfattet af regler fastsat i
medfør af § 13 a, have lige adgang til at
være omfattet af brancheaftalerne.
Til
stk. 3
Erhvervsstyrelsen træffer på
baggrund af de regler, der er fastsat i medfør af den
foreslåede § 13 b, stk. 2, afgørelse om
godkendelse af brancheaftaler om finansiering af
nøddrift.
Til
§ 13 c
Til
stk. 1
Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel
til, at erhvervs- og vækstministeren stifter en
Bredbåndsgarantiordning i form af en forening til
finansiering af nøddrift. Foreningen oprettes på
privatretligt grundlag. Endvidere kan erhvervs- og
vækstministeren træffe beslutning om, at foreningen
skal opløses.
Udgangspunktet er, at en eller flere
brancheaftaler skal sikre finansieringen af nøddrift,
hvorved parterne i aftalen forpligter sig til at tilvejebringe
finansiering af nøddrift i tilfælde af
bredbåndsudbyders rekonstruktions- eller konkursbehandling.
Omfanget af udmøntningen af § 13 c, afhænger
derfor af, om alle bredbåndsudbydere omfattet af
§ 13 a indgår en brancheaftale om finansiering af
nøddrift i tilfælde af en udbyders insolvensbehandling
inden den 1. oktober 2013.
Hvis ingen af de bredbåndsudbydere, som
er omfattet af regler fastsat i medfør af § 13 a,
indgår den eller de nødvendige brancheaftaler, der
sikrer finansiering af nøddrift, vil erhvervs- og
vækstministeren i medfør af § 13 c
fastsætte regler om, at alle de bredbåndsudbydere, som
er omfattet af regler fastsat i medfør af § 13 a,
skal være medlemmer af Bredbåndsgarantiordningen.
Dermed bliver de pågældende bredbåndsudbydere
forpligtet til at bidrage til finansieringen af
nøddrift.
Erhvervs- og vækstministeren vil
ligeledes fastsætte regler om etablering af
Bredbåndsgarantiordningen og medlemskab af foreningen, hvis
enkelte bredbåndsudbydere, som er omfattet af regler fastsat
i medfør af § 13 a, ikke ønsker at
være med i de brancheaftaler, de øvrige
bredbåndsudbydere har indgået og fået godkendt i
medfør af regler fastsat efter § 13 b. I så
fald vil reglerne om medlemskab af Bredbåndsgarantiordningen
alene omfatte de bredbåndsudbydere, som ikke er med i den
eller de brancheaftaler, der omfatter finansiering af
nøddrift.
Endelig vil erhvervs- og vækstministeren
også fastsætte regler om etablering af
Bredbåndsgarantiordningen og medlemskab af foreningen,
såfremt de bredbåndsudbydere, som er omfattet af regler
fastsat i medfør af § 13 a indgår i en
brancheaftale, men samtidig ønsker adgang til muligheden for
få stillet statsgaranti for lån eller kassekredit for
op til 30 mio. kr.
Til
stk. 2
Den foreslåede bestemmelse
fastslår, at det påhviler
Bredbåndsgarantiordningen - og dermed medlemmerne af
foreningen - at finansiere nøddrift efter regler fastsat i
medfør af § 13 a.
Til
stk. 3
Den foreslåede bestemmelse
fastlægger nærmere, hvad erhvervs- og
vækstministeren blandt andet vil kunne fastsætte regler
om for så vidt angår
Bredbåndsgarantiordningen.
Til nr.
1
Erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte regler om medlemskab af
Bredbåndsgarantiordningen for alle bredbåndsudbydere,
der er omfattet af reglerne fastsat efter § 13 a.
Afgørende herfor vil være, om der indgås en
eller flere brancheaftaler, der sikrer finansiering af
nøddrift i medfør af regler fastsat i medfør
af § 13 a. Reglerne om medlemskab af
Bredbåndsgarantiordningen vil alene omfatte de
bredbåndsudbydere, som ikke er med i den eller de
brancheaftaler, der sikrer finansiering af nøddrift.
Til nr.
2
Efter den foreslåede bestemmelse kan
erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om
Erhvervsstyrelsens godkendelse af Bredbåndsgarantiordningens
vedtægter og ændringer heri.
Til nr.
3
Erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte regler om, at Bredbåndsgarantiordningen
sekretariatsbetjenes af Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen vil
således skulle bistå foreningens bestyrelse i
administrationen af foreningen.
Til nr.
4
Erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte regler om sammensætningen af ledelsen af
Bredbåndsgarantiordningen. Foreningen ledes af en bestyrelse,
der består af 3-5 medlemmer, hvoraf ét medlem udpeges
til formand. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om, at udbydere af bredbåndstjenester, der er omfattet
af regler fastsat i medfør af § 13 a, kan
indstille et eller flere medlemmer til bestyrelsen.
Til
stk. 4
Hvis erhvervs- og vækstministeren har
fastsat regler om etablering af en bredbåndsgarantiordning,
fastslår bestemmelsen, at det er erhvervs- og
vækstministeren, som udpeger ledelsen, eventuelt på
baggrund af indstilling om udpegning af et eller flere medlemmer
fra udbydere af bredbåndstjenester, der er omfattet af regler
fastsat i medfør af § 13 a.
Til
stk. 5
Hvis erhvervs- og vækstministeren har
fastsat regler om etablering af en bredbåndsgarantiordning,
og foreningen skal afholde udgifter til nøddrift,
fastlægger bestemmelsen, at Erhvervsstyrelsen kan
opkræve medlemsbidrag og fastsætter hvordan det enkelte
medlem af bredbåndsgarantiordningen skal bidrage til
finansieringen af nøddrift, når medlemmet ikke er med
i en brancheaftale om finansiering af nøddrift.
Den enkelte udbyders individuelle bidrag til
finansieringen afhænger af udbyderens andel af slutbrugere
blandt de af reglerne omfattede udbydere. De konkrete beløb,
som den enkelte udbyder skal bidrage med til finansiering af
nøddrift, vil således skulle beregnes i de enkelte
tilfælde, hvor nøddrift etableres. Hvis fx udgiften
til nøddrift beløber sig til 2 mio. kr., og den
enkelte udbyder har 24 procent af de slutbrugere, som samtlige
udbydere, der er omfattet af reglerne har, vil den
pågældende udbyder skulle betale 480.000 kr.
Er den enkelte udbyder omfattet af en godkendt
brancheaftale om finansiering af nøddrift, så
udbyderen er med til at finansiere nøddrift gennem denne
aftale, finder bestemmelsen ikke anvendelse, jf. forslaget til
stk. 6. Den finansiering, som sker via den godkendte
brancheaftale, skal svare til, hvad den enkelte udbyder ville have
skullet betale i medfør af den i bestemmelsen fastlagte
fordelingsnøgle. Hvis tre udbydere, som er med i en godkendt
brancheaftale om finansiering af nøddrift, har henholdsvis
25 procent, 15 procent og 20 procent af de slutbrugere, som
samtlige udbydere, der er omfattet af reglerne har, og der skal
afholdes udgifter til nøddrift for 2 mio. kr., vil de tre
parter i den godkendte brancheaftale skulle finansiere 60 procent
af de 2 mio. kr. Fordelingen af betalingen mellem parterne i
brancheaftalen i forhold til den forholdsmæssige andel, som
de skal betale, fastlægges i brancheaftalen.
Til
stk. 6
Den foreslåede bestemmelse
fastslår, at de udbydere, som i medfør af regler
fastsat efter den foreslåede stk. 3, er medlemmer af
Bredbåndsgarantiordningen, ikke vil skulle betale
individuelle bidrag til finansiering af nøddrift i
medfør af den foreslåede stk. 5, hvis udbyderen
er med i en godkendt brancheaftale om finansiering af
nøddrift. Se også bemærkningerne til den
foreslåede stk. 5.
Til 13 d
Til
stk. 1
Formålet med den foreslåede
bestemmelse er at sikre, at pligten til at sikre nøddrift er
udgifts- og indtægtsneutral for en udbyder under
rekonstruktionsbehandling eller et konkursbo. Det er således
væsentligt, at en udbyder eller et konkursbo ikke bliver
belastet af omkostninger, der ikke uden pligten til at etablere
nøddrift ville skulle afholdes af udbyderen eller boet, og
omvendt at der ikke tilføres midler, der ikke uden pligten
ville være tilgået udbyderen eller boet.
Nøddriftsperioden regnes fra det
tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om
finansiering af nøddrift. Først når
afgørelsen om nøddrift foreligger, har
rekonstruktør eller kurator mulighed for at tage stilling
til, om udbyderen eller konkursboet med henblik på etablering
af nøddrift vil videreføre eller indtræde i
bredbåndsleverandørens gensidigt bebyrdende aftaler.
Udbyderen eller konkursboet skal i givet fald samtidig opsige
sådanne aftaler med en måneds varsel, jf. konkurslovens
§ 12 o, stk. 4, og § 55, stk. 3.
Til
stk. 2
Efter konkurslovens § 29 mister
bredbåndsudbyderen rådigheden over sin virksomhed ved
afsigelsen af et konkursdekret, og den udpegede kurator tegner
herefter boet, jf. konkurslovens § 107, stk. 1.
Kurator skal efter konkurslovens § 110, stk. 1, ved
udførelsen af sit hverv varetage konkursboets interesser. I
den forbindelse skal kurator blandt andet tage stilling til, om
virksomheden eller dele heraf kan bortsælges med henblik
på videre drift, herunder om konkursboet i givet fald skal
indtræde i gensidigt bebyrdende aftaler efter konkurslovens
§ 55, stk. 1.
I forbindelse med rekonstruktionsbehandling
beskikkes en rekonstruktør, der blandt andet skal foretage
en vurdering af, om og i så fald hvordan udbyderens
virksomhed kan videreføres, jf. konkurslovens § 11
a. Rekonstruktøren overtager som udgangspunkt ikke ledelsen
af virksomheden, men skal efter konkurslovens § 12,
stk. 1, samtykke til dispositioner af væsentlig
betydning, som udbyderen ønsker at foretage. På den
baggrund kan rekonstruktøren ikke på tilsvarende
måde som en kurator egenhændigt foretage dispositioner
over virksomheden.
Rekonstruktøren skal varetage
fordringshavernes interesser i forbindelse med vurderingen af og
beslutningen om, hvorvidt virksomheden eller en del heraf
bør søges videreført, herunder om udbyderen
skal videreføre indgåede gensidigt bebyrdende aftaler,
jf. konkurslovens § 12 o, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at en eller flere brancheaftaler,
Bredbåndsgarantiordningen eller en kombination af disse
dækker omkostninger forbundet med opretholdelsen af driften
med henblik på nøddrift fra det tidspunkt, hvor
rekonstruktør eller kurator giver meddelelse til
Erhvervsstyrelsen om, at det er besluttet, at udbyderens virksomhed
ikke søges videreført.
Driften af bredbåndstjenesten ville
ellers på tidspunktet for denne beslutning blive indstillet,
og idet driften således opretholdes med henblik på at
etablere nøddrift, er udgiften til afholdelse heraf
udbyderen eller boet uvedkommende. Det forudsættes med
bestemmelsen, at rekonstruktør eller kurator straks efter
beslutningen giver Erhvervsstyrelsen meddelelse herom, og om at
driften opretholdes med henblik på at indgive
ansøgning om nøddrift. Beslutningen kan foreligge
allerede på tidspunktet for rekonstruktionsbehandlingens
indledning eller konkursdekretets afsigelse, og i så fald
dækker en eller flere brancheaftaler,
Bredbåndsgarantiordningen eller en kombination af disse fra
meddelelse herom til Erhvervsstyrelsen. Det forudsættes, at
beslutningen og meddelelsen følges op af en ansøgning
om nøddrift hurtigst muligt, hvilket normalt vil være
i løbet af højst 2-3 dage.
Hvis det besluttes at opretholde driften, fx
fordi det er i konkursboets interesse at forsøge at
bortsælge virksomheden, afholdes omkostningerne i den
forbindelse af konkursboet. Viser det sig efterfølgende, at
der bliver behov for at etablere nøddrift, og kurator
allerede har indtrådt i de af bredbåndsudbyderens
gensidigt bebyrdende aftaler, der har været nødvendige
for at videreføre bredbåndsvirksomheden, vil kurator
kunne benytte adgangen i konkurslovens § 55, stk. 3,
til at opsige disse løbende aftaler, når
Erhvervsstyrelsens afgørelse om etablering af
nøddrift foreligger.
Indtægter, der vedrører drift
betalt af Bredbåndsgarantiordningen, skal anvendes til
udligning over for aftaleparterne i brancheaftalerne og
Bredbåndsgarantiordningen i forbindelse med regnskabet for
nøddriftsperioden.
Til 13 e
Til
stk. 1
Erhvervs- og vækstministeren kan stille
en garanti for Bredbåndsgarantiordningen på op til 30
mio. kr. Foreningen har dermed mulighed for at finansiere sin
forholdsmæssige andel i forhold til eventuelle brancheaftaler
af udgifterne til nøddrift i det pågældende
år ved at optage et lån eller trække på en
kassekredit i foreningens pengeinstitut. En statsgaranti vurderes
at være en forudsætning for, at foreningen kan optage
lån eller oprette en kassekredit til en favorabel rente.
Der fastsættes en øvre
grænse for statsgarantiens størrelse på 30 mio.
kr.
Statsgarantien for optagelse af lån
eller kassekredit vil alene kunne stilles over for
Bredbåndsgarantiordningen. Bredbåndsudbydere, som er
omfattet af regler fastsat i medfør af § 13 a, og
som har indgået en brancheaftale, vil derfor skulle
være medlemmer af Bredbåndsgarantiordningen for, at
statsgarantien skal kunne stilles for det lån eller den
kassekredit, de måtte trække på i forbindelse med
finansiering af deres andel af udgifterne til nøddrift.
Til
stk. 2
Det lån, som
Bredbåndsgarantiordningen har måttet optage, eller det
træk på den kassekredit, som
Bredbåndsgarantiordningen har etableret, herunder låne-
og renteomkostninger, indfries ved, at medlemmerne betaler bidrag
til foreningen i et nærmere fastsat antal år, som
erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at
fastsætte.
Til
stk. 3
Den foreslåede bestemmelse
fastlægger fordelingen af betalingen for det lån eller
den kassekredit, som Bredbåndsgarantiordningen har
måttet optage eller trække på. Det individuelle
bidrag, som de enkelte medlemmer af foreningen vil skulle betale,
vil afhænge af udbyderens andel af slutbrugere, se også
bemærkningerne til den foreslåede § 13 c,
stk. 5.
Foreningens medlemmer vil i henhold til den
fastsatte fordelingsnøgle blive opkrævet de
beløb, de enkelte bredbåndsudbydere skal afholde for
så vidt angår afbetaling på eventuel
statsgaranteret lån (0-30 mio. kr.) eller finansiering via
almindelig lån (30-40 mio. kr.) Bredbåndsudbyderne vil
få 2 uger til at indbetale pengene til en konto anvist af
Erhvervsstyrelsen. Hvis en bredbåndsudbyder ikke har
indbetalt sin andel ved udløbet af 2 ugers fristen, vil den
pågældende udbyder modtage en rykker med en varsel
på 1 uge, ligesom den pågældende vil kunne blive
pålagt et rykkergebyr. Hvis der ved udløbet af den
frist, der fremgår af rykkerskrivelsen, fortsat ikke er sket
indbetaling, vil beløbet blive oversendt til Skat med
henblik på inddrivelse hos den pågældende
bredbåndsudbyder.
Til
§ 13 f
Til
stk. 1
Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at erhvervs- og vækstministeren efter
forhandling med justitsministeren bemyndiges til administrativt at
fastsætte regler om rekonstruktørs eller kurators
forpligtelser til at etablere nøddrift i forbindelse med, at
der er indledt rekonstruktionsbehandling af eller afsagt
konkursdekret over en bredbåndsudbyder omfattet af reglerne
fastsat efter § 13 a.
Hvis det i forbindelse med
rekonstruktionsbehandlingen af virksomheden eller konkursboets
behandling vurderes, at det vil være i fordringshavernes
interesse at indstille leverancen af bredbåndstjenester, kan
rekonstruktør eller kurator således forpligtes til
inden for kort tid at rette henvendelse til Erhvervsstyrelsen med
henblik på, at styrelsen godkender etableringen af
nøddrift i op til 30 dage.
Forpligtelsen påhviler i tilfælde
af rekonstruktionsbehandling rekonstruktøren, uanset om
denne har overtaget ledelsen af virksomheden eller ej.
Rekonstruktør vil imidlertid (ligesom kurator) kunne antage
andre, herunder udbyderen eller den beskikkede regnskabskyndige
tillidsmand, til at foretage det fornødne i forbindelse med
nøddriften.
Til
stk. 2
Den foreslåede bestemmelse angiver
nærmere, hvad reglerne fastsat i medfør af stk. 1
blandt andet kan omhandle.
Rekonstruktør eller kurator vil blandt
andet i medfør af de fastsatte regler kunne forpligtes til
at skulle indsende et driftsbudget for nøddriften til
Erhvervsstyrelsen. Sammen med driftsbudgettet for nøddriften
skal det seneste driftsbudget for bredbåndsudbyderens drift
af bredbåndstjenesterne indsendes, hvis dette er til
rådighed.
Træffer Erhvervsstyrelsen herefter
afgørelse om, at der skal etableres nøddrift, kan
rekonstruktør eller kurator forpligtes til at informere
virksomhedens eksisterende bredbåndskunder om
nøddriftens etablering og varigheden af denne. Dette kan fx
ske på bredbåndsudbyderens hjemmeside. På denne
måde sikres det, at kunderne ved, hvornår de senest
skal have fundet en alternativ bredbåndsudbyder, hvis de ikke
vil miste deres bredbåndsforbindelse.
Der kan forekomme tilfælde, hvor det
på grund af fx beskadiget udstyr (som følge af en
brand, hvis kreditorer retmæssigt har fjernet udstyr med
ejendomsforbehold, ødelagte kundekartoteker eller lignende)
ikke lader sig gøre at etablere nøddrift.
Rekonstruktør eller kurator kan i sådanne
tilfælde alene forpligtes til at meddele dette til
Erhvervsstyrelsen i forbindelse med, at virksomheden tages under
insolvensbehandling. Erhvervsstyrelsen vil herefter i medfør
af den foreslåede § 13 a, stk. 3, træffe
afgørelse om, at der ikke skal etableres nøddrift.
Forpligtelsen til at etablere nøddrift indebærer
således ikke en reetableringspligt i de tilfælde, hvor
etablering af nøddrift forudsætter nye investeringer,
omfattende reparation af udstyr eller lignende.
Forslaget vil ikke være til hinder for,
at kurator sælger dele af konkursboet efter etablering af
nøddriften, herunder fx udstyr, der anvendes til leveringen
af bredbåndstjenesterne. Et sådant salg må dog
ikke medføre, at kurator ikke kan opretholde leverancen af
bredbåndstjenester eller etablere nøddrift. Forslaget
vil på tilsvarende vis ikke være til hinder for, at
udbyderens virksomhed rekonstrueres.
Til
stk. 3
Med den foreslåede bestemmelse
fastslås det, at bredbåndsudbyderen har pligt til at
medvirke til opretholdelse af driften af bredbåndstjenesten
samt etableringen af nøddrift, herunder at videreføre
indgåede gensidigt bebyrdende aftaler, hvis
rekonstruktøren anmoder udbyderen herom.
Pligten til at etablere nøddrift m.v.
påhviler rekonstruktøren, men idet det fx er
udbyderen, der indgår aftaler med henblik på driften,
herunder viderefører gensidigt bebyrdende aftaler, er der
behov for at forpligte udbyderen til at medvirke til etableringen
af nøddriften.
Til
stk. 4
Den foreslåede bestemmelse
præciserer, at de forpligtelser til at etablere
nøddrift, der vil blive fastsat i medfør af
stk. 1, ikke indebærer, at udbyderens gensidigt
bebyrdende aftaler af den grund videreføres, eller at
konkursboet af den grund anses for at være indtrådt i
bredbåndsudbyderens gensidigt bebyrdende aftaler om
underleverancer m.v., der er nødvendige for at opretholde
driften og etablere nøddrift. Udbyderens og kurators
muligheder for at videreføre eller indtræde i
gensidigt bebyrdende aftaler fremgår af konkurslovens kapitel
2 b og 7 om henholdsvis retsvirkninger af rekonstruktionsbehandling
og gensidigt bebyrdende aftaler, og de regler, som fastsættes
efter det foreslåede stk. 1, vil ikke ændre
heri.
Træffer Erhvervsstyrelsen på
baggrund af rekonstruktørs eller kurators henvendelse
umiddelbart efter indledning af rekonstruktionsbehandling eller
konkursdekrets afsigelse afgørelse om, at der skal etableres
nøddrift, er der således mulighed for at vælge
en anden underleverandør (hvis muligt) i stedet for at
indtræde i en eksisterende aftale med en
underleverandør. Der er imidlertid også mulighed for
at videreføre eller indtræde i
bredbåndsudbyderens gensidige bebyrdende aftaleforhold i
medfør af konkurslovens § 12 o, stk. 1, og
§ 55, stk. 1. Denne sidstnævnte mulighed vil
formentlig i praksis være eneste reelle mulighed for at
opretholde driften. Rekonstruktør eller kurator vil samtidig
med indtræden i en løbende aftale om fx masteleje i
givet fald skulle benytte adgangen efter konkurslovens
§ 12 o stk. 4, eller § 55, stk. 3,
til at opsige aftalen med en måneds varsel (uanset et
eventuelt aftalt længere varsel). Aftalen om den
løbende ydelse vil således ophøre samtidigt med
nøddriftsperioden.
Bredbåndsudbyderens medkontrahenter kan
forlange, at kurator uden ugrundet ophold tager stilling til, om
konkursboet vil indtræde i en gensidigt bebyrdende aftale,
jf. konkurslovens § 55, stk. 2, 1. pkt. I
almindelighed antages det, at svaret til medkontrahenten skal gives
i løbet af en uge, men i nogle tilfælde bør det
ske hurtigere, eksempelvis ved levering af let fordærvelige
varer. Konkursloven åbner mulighed for, at parterne selv kan
træffe nærmere bestemmelse om fristens længde,
jf. § 55, stk. 2, 2. pkt. Fristen må dog ikke
være så kort, at boet reelt ikke har mulighed for at
indtræde i kontrakten. For så vidt angår
rekonstruktion findes i konkurslovens § 12 o,
stk. 3, en bestemmelse svarende til konkurslovens
§ 55, stk. 2, 1. pkt.
Til nr.
2
Overskriften i afsnit V ændres,
således at et nyt kapitel 21 a kan rummes indenfor
overskriften.
Til nr.
3
Til kapitel
21 a
Med det foreslåede kapitel 21 a gives
mulighed for, at kommuner, som ejer et elforsyningsselskab, der
primært forsyner landdistrikter og mindre byer og
forsyningsområdet har væsentligt dårligere
dækning med højhastighedsbredbånd end
landsgennemsnittet, kan etablere kommunalt ejede kapitalselskaber
med henblik på udbud af elektroniske kommunikationsnet.
Endvidere skabes der klare rammer for, at kommuner og regioner kan
udleje grunde, bygninger, master m.v. til udbydere af elektroniske
kommunikationsnet- og tjenester (mobilselskaber) med henblik
på udbygning af radiokommunikationsnettet.
Til
§ 60 a
Den foreslåede bestemmelse indeholder de
nærmere betingelser, som giver adgang for kommuner til at
etablere et kapitalselskab med henblik på udbud af
elektroniske kommunikationsnet. Der gives ikke adgang til udbud af
elektroniske kommunikationstjenester. Bestemmelsen retter sig mod
kommuner, der ejer et elforsyningsselskab, idet
bredbåndsaktiviteter kan udnyttes i et eventuelt samarbejde
mellem de kommunalt ejede selskaber omkring nedgravning af fiber-
og elkabler.
Til
stk. 1
Der foreslås indsat tre kumulative
betingelser for at en kommune kan etablere et kapitalselskab med
henblik på udbud af elektroniske kommunikationsnet.
Betingelserne skal være opfyldt på tidspunktet for
etableringen af den kommunale udbyder. Bestemmelsen afgrænses
til at gælde kommuner, der ejer elforsyningsselskaber, som
primært forsyner landdistrikter og mindre byer. Det vil sige,
at elselskabets forsyningsområde primært er
landdistrikter og mindre byer. Endvidere foreslås
bestemmelsen afgrænset til forsyningsområder, hvor
dækningen med højhastighedsbredbånd ligger
væsentligt under landsgennemsnittet. Området vil
være afgrænset til elselskabets forsyningsområde.
Afgrænsningen tager afsæt i, at der kan leveres ydelser
på et teknologineutralt grundlag. Et forsyningsområde
anses således på nuværende tidspunkt for at have
en dækning med højhastighedsbredbånd, der ligger
væsentligt under landsgennemsnittet, når
dækningen på 30 Mbit/s download er 30 procent under
landsgennemsnittet, ligesom det er vurderingen, at adgang til
uploadhastigheder på minimum 5 Mbit/s vil være
tilsvarende væsentligt under landsgennemsnittet.
Erhvervsstyrelsen foretager vurderingen baseret på relevant
statistisk materiale, herunder eksempelvis
Bredbåndskortlægningen, der udarbejdes af Erhvervs- og
Vækstministeriet. Vurderingen af hvad der anses for at
være højhastighedsbredbånd vil løbende
ændre sig i takt med den teknologiske udvikling.
Det forhold, at det kommunale selskab kun kan
udbyde elektroniske kommunikationsnet betyder, at
bredbåndstjenester skal udbydes af andre udbydere af
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Udbuddet af tjenester
vil ske på almindelige markedsmæssige vilkår. Det
kommunale selskab kan således indgå aftaler med andre
udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester om at
levere kommunikationstjenester på det kommunale selskabs
net.
Til
stk. 2
Med forslaget til stk. 2 stilles krav om,
at aktiviteterne ikke er direkte forbundet med de kommunalt ejede
elforsyningsselskaber. Herved sikres for det første, at en
udvidelse af den kommunale adgang til at udbyde
bredbåndsinfrastruktur afgrænses fra
elforsyningslovgivningen, som først og fremmest regulerer de
kommunale elforsyningsselskabers elforsyningsvirksomhed. Endvidere
sikres det, at der fortsat er en klar regnskabsmæssig
opsplitning mellem en kommunalt ejet udbyder af elektroniske
kommunikationsnet og de øvrige kommunalt ejede
forsyningsselskaber.
Kravet om, at aktiviteten skal udskilles i et
selskab med begrænset ansvar, begrænser endvidere et
eventuelt kommunalt tab til det udskilte kapitalselskab. Ud fra
dette hensyn stilles der krav om, at kommunen skal stifte et
kapitalselskab, det vil sige et aktieselskab eller et
anpartsselskab, der er omfattet af selskabsloven, der stiller en
række krav til ledelse, kapital, m.v., og er omfattet af
årsregnskabsloven, der regulerer selskabernes
regnskabsaflæggelse.
Endelig sikres gennemsigtighed i et eventuelt
samarbejde mellem de kommunalt ejede selskaber omkring eksempelvis
nedgravning af fiber- og elkabler. Samarbejdet mellem selskaberne
vil skulle gennemføres på kommercielle vilkår,
eksempelvis gennem anvendelse af de i regi af
Telekommunikationsindustrien (TI) indgåede brancheaftaler om
samgravning.
Til
stk. 3
Med henblik på at give det kommunale
bredbåndsselskab bedre adgang til låntagning
foreslås det med stk. 3, at der gives kommunen mulighed
for at stille garanti på kommercielle vilkår for
selskabets låntagning. Ved garanti på kommercielle
vilkår menes, at kommunen vil skulle opkræve
garantiprovision fra selskabet i overensstemmelse med principperne
i Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel
87 og 88 på statsstøtte i form af garantier (2008/C
155/02).
En garantistillelse indebærer, at selvom
aktiviteten udskilles i et selvstændigt selskab med
begrænset ansvar, vil et eventuelt tab i selskabet falde
tilbage på kommunen. Tabet vil dog være begrænset
til garantiens størrelse
Til 60 b
Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel
til, at kommuner og regioner kan indgå lejeaftaler med
udbydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer
samt adgang til bygninger, høje konstruktioner, master m.v.
til brug for udbygningen af radiokommunikationsnet. Udbyderne har
behov for at kunne opsætte deres antennepositioner på
bygninger, høje konstruktioner eller master med henblik
på etablering af radiokommunikationsnet. Endvidere kan der
være tale om, at kommuner og regioner udlejer et areal, hvor
udbyderen kan opsætte en mast til brug for opsætning af
radioantenner.
I forhold til forslagets bestemmelse om
kommuners henholdsvis regioners udlejning samt fastsættelse
af lejevilkår vedrørende arealer samt adgang til
bygninger, høje konstruktioner, master m.v. bemærkes,
at masteloven i dag giver kommuner hjemmel til at stille krav om
fælles udnyttelse af master eller andre høje
konstruktioner over 8,5 meter. Dermed kan kommunen fx påbyde
en byggeansøger (mobilselskab) at anvende en eksisterende
mast i stedet for at opsætte sin egen og kan samtidig
påbyde ejeren af denne mast at give adgang hertil.
Kommuners, regioners eller statens master eller
høje konstruktioner er også omfattet af disse
regler.
Mastelovgivningen regulerer i øvrigt
ikke kommunernes mulighed for at udleje arealer, bygninger og
lignende til mobiludbydere. Kommunernes mulighed herfor skal derfor
vurderes efter de almindelige kommunalretlige grundsætninger
om kommunernes opgavevaretagelse (de såkaldte
kommunalfuldmagtsregler). Det er ikke i Økonomi- og
Indenrigsministeriets praksis som øverste kommunale
tilsynsmyndighed afklaret, hvorvidt kommunalfuldmagtsreglerne er
hjemmel til at udleje kommunale arealer, bygninger og lignende til
mobiludbydere, samt i givet fald hvilke hensyn der kan eller skal
varetages i den forbindelse.
Regionerne skal varetage opgaverne på de
i regionslovens § 5, stk. 1,
(lovbekendtgørelse nr. 900 af 30. august 2012) nævnte
områder, herunder varetagelse af regionale udviklingsopgaver.
Regionerne kan, jf. bestemmelsens stk. 2, ikke varetage andre
opgaver end de i stk. 1 nævnte. Dette indebærer,
at kommunalfuldmagtsreglerne ikke finder tilsvarende anvendelse for
regionernes opgavevaretagelse.
Med bestemmelsen fastsættes, at kommuner
og regioner kan indgå aftaler om udlejning af arealer,
bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik
på udbygning af radiokommunikationsnettet på
markedsvilkår.
Forslaget regulerer ikke, hvilke
økonomiske, regnskabsmæssige eller juridiske
principper der skal lægges til grund ved vurderingen af, hvad
der er markedsvilkår, idet dette i høj grad
afhænger af den konkrete situation. Kommuner og regioner kan
derfor efter en konkret vurdering fastsætte en lav eller
ingen leje i områder, fx hvor kundegrundlaget er så
spinkelt, at dette i det konkrete tilfælde afspejler
markedsvilkårene i området.
Lejevilkårene, herunder lejeprisen, vil
dog være underlagt de almindelige krav om saglighed,
ikke-diskrimination og konkurrencefordrejning m.v.
Forslaget regulerer ikke, hvorvidt og i
hvilket omfang eksisterende kontrakter om udlejning af arealer,
bygninger, høje konstruktioner, master m.v. til brug for
udbygningen af radiokommunikationsnet i områder, hvor
kundegrundlaget er begrænset eller spinkelt vil kunne
kræves genforhandlet i anledning af lovændringen. Dette
vil bero på den konkrete kontrakt og kontraktretlige regler i
øvrigt. Kan der i et konkret tilfælde kræves
genforhandling, medfører forslaget ikke, at
aftalevilkår, herunder en aftalt lejepris nødvendigvis
skal ændres, da lovforslaget ikke tilsigter at regulere
allerede indgåede aftaler om udlejning af arealer, bygninger,
høje konstruktioner, master m.v.
I regi af Erhvervs- og Vækstministeriet
udarbejdes en vejledning om blandt andet lejevilkår og
juridiske rammer for mobilmaster og antennepositioner.
Formålet med vejledningen er at skabe klarhed over
området, og vejledningen kan således anvendes som
inspiration for kommunerne i deres afgørelser på
området.
Til
§ 60 c
Med den foreslåede bestemmelse gives
Erhvervsstyrelsen adgang til at føre tilsyn med
overholdelsen af § 60 a. Erhvervsstyrelsens tilsyn kan
udøves på baggrund af en klage eller af styrelsens
egen drift. Dermed sikres, at Erhvervsstyrelsen kan træffe
afgørelse i alle sager om overholdelse af § 60
a.
Erhvervsstyrelsens tilsyn kan munde ud i
afgørelser, der kan konstatere, om reglerne er blevet
overholdt, og eventuelt påbud om at foretage specificerede
skridt eller ændringer for at bringe en manglende
overholdelse til ophør.
Til nr.
4
Den foreslåede ændring af
§ 81, stk. 2, vil give mulighed for, at der
fastsættes bestemmelser om straf i form af bøde, hvis
udbydere af elektroniske kommunikationstjenester overtræder
regler fastsat i medfør af de foreslåede bestemmelser
i § 13 b og c (lovforslagets § 1, nr. 1) om, at
udbydere af elektroniske kommunikationstjenester skal være
medlem af Bredbåndsgarantiordningen, såfremt udbyderen
ikke er med i en brancheaftale om finansiering af nøddrift
efter reglerne i § 13 a. Endvidere foreslås der
fastsat bødestraf for bredbåndsudbyderens manglende
meddelelse til Erhvervsstyrelsen, hvis udbyderen melder sig ud af
en brancheaftale, idet denne information er en forudsætning
for, at Erhvervsstyrelsen kan påkræve medlemsskab, jf.
§ 13 c.
Til § 2
Det foreslås, at de foreslåede
ændringer i afsnit V (§ 1, nr. 2 og 3) samt § 3
træder i kraft 1. juli 2013. Øvrige dele af
lovforslaget vedrørende reglerne om nøddrift
træder i kraft 1. oktober 2013.
Det bemærkes i den forbindelse, at
omfanget af den regulering, som erhvervs- og vækstministeren
fastsætter i medfør af § 13 c afhænger
af, om de relevante brancheaktører indgår en eller
flere brancheaftaler om finansiering af nøddrift i
tilfælde af en udbyders insolvensbehandling.
Til § 3
Det foreslås, at loven ikke skal
gælde for Færøerne og Grønland. I
medfør af den gældende lov er der mulighed for ved
anordning at sætte dele af den gældende lov i kraft for
Grønland. Det er vurderingen, at denne mulighed ikke skal
udvides til at omfatte de foreslåede bestemmelser.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt
med gældende lov
| | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov nr. 169 af 3. marts 2011 om
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som ændret ved
lov nr. 250 af 21. marts 2012, § 22 i lov nr. 1231 af 18.
december 2012 og § 3 i lov nr. 1242 af 18. december 2012,
foretages følgende ændringer: | | | | | | 1. Efter kapitel
3 indsættes: | | | | | | »Kapitel 3 a | | | | | | Midlertidig leverance
af tjenester | | | | | | § 13 a.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om, at
slutbrugere sikres midlertidig leverance af elektroniske
kommunikationstjenester (nøddrift) i op til 30 dage i
tilfælde af, at en udbyder af elektroniske
kommunikationstjenester tages under rekonstruktions- eller
konkursbehandling, og bredbåndsudbyderens virksomhed eller
dele heraf ikke søges videreført. | | | Stk. 2.
Regler fastsat i henhold til stk. 1 kan blandt andet omfatte
bestemmelser om | | | 1) hvilke udbydere og tjenester der er
omfattet af reglerne, | | | 2) i hvilket omfang leverancen af
tjenester skal opretholdes, | | | 3) godkendelse af udgifter til
nøddrift, | | | 4) etablering af nøddrift i en
kortere periode end 30 dage, hvis alle de for nøddriften
nødvendige underleverandører m.v. samtykker heri,
og | | | 5) Erhvervsstyrelsens administration af
reglerne. | | | Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen træffer på baggrund af regler fastsat
efter stk. 2 afgørelse om nøddrift. | | | Stk. 4.
Erhvervsstyrelsens afgørelser efter stk. 3 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. | | | | | | § 13 b.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om
godkendelse af brancheaftaler om finansiering af nøddrift
efter regler fastsat i medfør af § 13 a. | | | Stk. 2.
Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan blandt andet
omfatte bestemmelser om | | | 1) at brancheaftalen skal finansiere
udgifterne i forbindelse med etablering af nøddrift, | | | 2) at der gennem brancheaftalen eventuelt
sammen med finansiering fra Bredbåndsgarantiordningen, jf.
§ 13 c, skal kunne ske finansiering af nøddrift
for op til 40 mio. kr, | | | 3) meddelelsespligt om udmeldelse for de
af brancheaftalen omfattede bredbåndsudbydere, | | | 4) varighed af brancheaftalen, og | | | 5) opsigelse af brancheaftalen. | | | Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen træffer på baggrund af regler fastsat
efter stk. 2 afgørelse om godkendelse af
brancheaftaler. | | | | | | § 13 c.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om
etablering af en Bredbåndsgarantiordning. | | | Stk. 2.
Bredbåndsgarantiordningen finansierer nøddrift efter
regler fastsat i medfør af § 13 a. | | | Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af stk. 1, kan blandt andet
omfatte bestemmelser om | | | 1) at udbydere omfattet af reglerne
fastsat i medfør af § 13 a skal være
medlemmer af Bredbåndsgarantiordningen, | | | 2) at Bredbåndsgarantiordningens
vedtægter samt ændringer heri skal godkendes af
Erhvervsstyrelsen, | | | 3) at Erhvervsstyrelsen yder
sekretariatsbetjening til Bredbåndsgarantiordningen, og | | | 4) hvordan ledelsen af
Bredbåndsgarantiordningen sammensættes samt
forretningsordnen herfor. | | | Stk. 4.
Fastsætter erhvervs- og vækstministeren regler i
medfør af stk. 1, udpeger erhvervs- og
vækstministeren ledelsen af
Bredbåndsgarantiordningen. | | | Stk. 5. I
tilfælde af nøddrift opkræves et individuelt
bidrag til finansiering af nøddrift af det enkelte medlem af
Bredbåndsgarantiordningen. Bidragets størrelse
afhænger af medlemmets andel af de af reglerne omfattede
slutbrugere, jf. § 13 a, stk. 2. | | | Stk. 6.
Stk. 5 finder ikke anvendelse på medlemmer af
Bredbåndsgarantiordningen, som er med i en af
Erhvervsstyrelsen godkendt brancheaftale, jf. § 13
b. | | | | | | § 13 d.
Nøddriftsperioden regnes fra det tidspunkt, hvor
Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om finansiering af
nøddrift, jf. § 13 a, stk. 3. | | | Stk. 2.
Bredbåndsgarantiordningen dækker omkostninger forbundet
med opretholdelsen af driften med henblik på nøddrift
fra det tidspunkt, hvor rekonstruktør eller kurator giver
meddelelse til Erhvervsstyrelsen om, at det er besluttet, at
udbyderens virksomhed ikke søges videreført eller
solgt med henblik på videre drift. | | | | | | § 13 e.
Erhvervs- og vækstministeren kan stille garanti for op til 30
mio. kr. for lån eller kassekredit ydet af et pengeinstitut
til Bredbåndsgarantiordningen etableret i medfør af
§ 13 c, som foreningen optager i tilfælde af, at
foreningen inden for et regnskabsår har behov for at
finansiere nøddrift. | | | Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om
bidrag til Bredbåndsgarantiordningen, jf. § 13 c,
stk. 2, så udgifter afholdt efter stk. 1
dækkes inden for et nærmere fastsat antal
år. | | | Stk. 3. Det
bidrag, som det enkelte medlem af Bredbåndsgarantiordningen
skal betale til foreningen til finansiering af udgifter efter
regler fastsat i medfør af stk. 2, afhænger af
medlemmets andel af de af reglerne omfattede slutbrugere, jf.
§ 13 a, stk. 2. | | | | | | § 13 f.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter efter
forhandling med justitsministeren regler om rekonstruktørs
og kurators forpligtelser til at etablere nøddrift i
forbindelse med, at en udbyder af elektroniske
kommunikationstjenester omfattet af reglerne fastsat efter
§ 13 a tages under rekonstruktions- eller
konkursbehandling. | | | Stk. 2.
Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan blandt andet
omfatte bestemmelser om, at der skal indsendes et driftsbudget for
nøddriften til Erhvervsstyrelsen samt bestemmelser om
informationsforpligtelser i forbindelse med etablering af
nøddrift. | | | Stk. 3. En
udbyder af elektroniske kommunikationstjenester under
rekonstruktionsbehandling har pligt til at medvirke til
opretholdelsen af driften af tjenesten samt etableringen af
nøddrift, herunder at videreføre indgåede
gensidigt bebyrdende aftaler, hvis rekonstruktøren anmoder
udbyderen herom. | | | Stk. 4.
Etablering af nøddrift i medfør af regler fastsat
efter stk. 1 indebærer ikke, at udbyderens gensidigt
bebyrdende aftaler af den grund videreføres, eller at
konkursboet af den grund anses for at være indtrådt i
udbyderens gensidigt bebyrdende aftaler.« | | | | | | 2. Afsnit V
affattes således: | | | | Samhusning og
fælles udnyttelse af faciliteter. | | »Samhusning,
fælles udnyttelse af faciliteter og kommunalt udbud af
elektroniske kommunikationsnet« | | | | | | 3. Efter
§ 60 indsættes: | | | | | | »Kapitel 21 a | | | | | | Kommunalt udbud af
elektroniske kommunikationsnet | | | | | | § 60 a.
Kommuner kan på kommercielle vilkår etablere og udbyde
elektroniske kommunikationsnet inden for et af kommunen ejet
elforsyningsselskabs forsyningsområde, når kommunen
ejer et elforsyningsselskab, der: | | | 1) har bevilling til at drive
netvirksomhed i henhold til lov om elforsyning, | | | 2) primært forsyner landdistrikter
og mindre byer, og | | | 3) forsyner et område, hvor
dækningen med højhastighedsbredbånd ligger
væsentligt under landsgennemsnittet. | | | Stk. 2.
Kommunens aktiviteter efter stk. 1 skal udøves i et
kommunalt ejet kapitalselskab, som er uafhængigt af kommunale
forsyningsselskaber. | | | Stk. 3.
Kommunen kan meddele garanti for lån, der optages af
det kommunale selskab efter stk. 2, til finansiering af
selskabets investeringsudgifter. | | | | | | § 60 b.
Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan indgå
aftaler på markedsvilkår med udbydere af elektroniske
kommunikationsnet om udlejning af arealer, bygninger, høje
konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af
radiokommunikationsnettet. | | | | | | § 60 c.
Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af reglerne
i § 60 a.« | | | | § 81,
stk. 2. Stk. 2. I
regler fastsat i medfør af § 3, § 8,
stk. 1, og §§ 9, 61 og 62 kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne. | | 4. I § 81, stk. 2, indsættes
efter »9, «: »13 b, 13 c, « | | | | | | § 2 | | | | | | § 1, nr. 2 og 3 samt § 3
træder i kraft 1. juli 2013. § 1, nr. 1 og 4
træder i kraft 1. oktober 2013. | | | | | | § 3 | | | | | | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland. |
|