Fremsat den 10. oktober 2012 af kulturministeren (Uffe Elbæk)

Forslag

til

Lov om ændring af museumsloven

(Udvikling af museumsområdet m.v.)

§ 1

I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 1517 af 27. december 2009, § 25 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, § 26 i lov nr. 1531 af 21. december 2010 og § 26 i lov nr. 580 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Lovens formål er, gennem fagligt og økonomisk bæredygtige museers virksomhed og samarbejde, at sikre kultur- og naturarv i Danmark samt udvikle betydning af denne i samspil med verden omkring os.«

2. § 2 affattes således:

»§ 2. Gennem de indbyrdes forbundne opgaver; indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling skal museerne i et lokalt, nationalt og globalt perspektiv

1) aktualisere viden om kultur- og naturarv og gøre denne tilgængelig og vedkommende,

2) udvikle anvendelse og betydning af kultur- og naturarv for borgere og samfund samt

3) sikre kultur- og naturarv for fremtidens anvendelse.

Stk. 2. Museerne skal samarbejde om de opgaver, som er nævnt i stk. 1.«

3. § 3 ophæves.

4. § 10, 2. pkt., ophæves.

5. § 11, stk. 1, affattes således:

»De statslige kulturhistoriske museer og kunstmuseer indberetter genstande, kunstværker og anden dokumentation til de centrale registre over kulturhistorie og kunst samt oplysninger til registeret over arkæologiske lokaliteter og fundsteder, jf. § 39.«

6. I § 13, stk. 1, ændres »§ 3« til: »§ 2, stk. 2«

7. § 13, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Tilskuddet ydes efter § 13 a.«

8. Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a. Kulturministeren yder årligt tilskud til driften af statsanerkendte museer.

Stk. 2. Tilskuddet fastsættes på grundlag af bevillingen, der er afsat på finansloven til formålet.

Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 forudsætter, at ikke-statslige tilskud til museet udgør mindst det samme som det minimumsbeløb, der årligt fastsættes på finansloven.

Stk. 4. Huslejeudgifter, prioritetsrenter og afdrag fradrages i de ikke-statslige tilskud, som indgår i grundlaget for fastsættelse af det statslige tilskud efter stk. 1.

Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fastlæggelse og udbetaling af tilskud til statsanerkendte museer.

Stk. 6. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i stk. 1-4, jf. lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet.«

9. I § 14, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 15 og 16« til: »§ 13 a«.

10. § 14, stk. 1, nr. 4, ophæves.

Nr. 5-14 bliver herefter nr. 4-13.

11. § 14, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., der bliver nr. 6, 1. pkt., ophæves.

12. § 14, stk. 1, nr. 8, 2. pkt., der bliver nr. 7, 2. pkt., ophæves.

13. § 14, stk. 1, nr. 10, der bliver nr. 9, affattes således:

»Museet skal indberette genstande, kunstværker og anden dokumentation til de centrale registre over kulturhistorie og kunst samt oplysninger til registeret over arkæologiske lokaliteter og fundsteder, jf. § 39.«

14. § 14, stk. 1, nr. 14, der bliver nr. 13, ophæves.

Nr. 15 bliver herefter nr. 13.

15. I § 14, stk. 3, udgår » 4 og 14,«.

16. § 14, stk. 4, ophæves.

17. §§ 14 a-16 ophæves.

18. § 16 a ophæves.

19. Efter § 17 indsættes før kapitel 7:

»Kapitel 6 a

Udvikling af museumsområdet

§ 17 a. Kulturministeren nedsætter udvalg m.v., der skal rådgive med henblik på udvikling af museumsområdet.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1 nævnte udvalg m.v., herunder om deres sammensætning og opgaver.

§ 17 b. Kulturministeren kan yde tilskud med henblik på udvikling af museumsområdet, herunder tilskud til museernes erhvervelser af værker og genstande. Tilskud kan ydes til museer samt i særlige tilfælde til organisationer, der understøtter museernes arbejde.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om indsendelse og behandling af ansøgninger, ydelse af tilskud og fastsættelse af vilkår for anvendelse af tilskud efter stk. 1.«

20. § 39 affattes således:

»§ 39. Kulturministeren fører de centrale registre over kulturhistorie og kunst samt over arkæologiske lokaliteter og fundsteder. Kulturministeren stiller registrene til rådighed for offentligheden og relevante myndigheder.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Denne lovs § 1, nr. 18, træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 3. For de statsanerkendte museer, hvis ikke-statslige tilskud ved lovens ikrafttræden ikke udgør det minimum for ikke-statslige tilskud, som årligt fastsættes på finansloven, finder lovens § 13 a, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, først anvendelse fra den 1. januar 2016.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Lovforslagets formål og indhold

Arbejdsgruppen bag udredningen om fremtidens museumslandskab afgav i april 2011 en udredningsrapport med anbefalinger til udvikling af museumsområdet.

Lovforslaget gennemfører i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 2006, som ændret ved lov nr. 1517 af 27. december 2009, lov nr. 484 af 11. maj 2010, lov nr. 1531 af 21. december 2010 og lov nr. 580 af 18. juni 2012, en række af arbejdsgruppens anbefalinger. Herudover omfatter lovforslaget andre ændringer på museumsområdet.

Med lovforslaget bliver museumslovens formål samt museernes opgaver og rolle i samfundet opdateret.

I lovforslaget foreslås der etableret en ny tilskudsstruktur, der forenkler og omfordeler statens tilskud på museumsområdet med henblik på at fremme en udvikling mod øget økonomisk bæredygtighed.

Visse krav for at opnå og bevare statsligt driftstilskud vil henholdsvis bortfalde eller blive opdateret med henblik på at fremme en professionel drift og udvikling af museernes virksomhed samt reducere indberetningskrav til staten.

Der foreslås endvidere en ny rådgivningsstruktur for Kulturstyrelsen med henblik på styrket fokus på udvikling af museumsområdet.

Endelig foreslås en ajourføring af lovens bestemmelser om de statslige og statsanerkendte museers indberetning til de centrale registre over kulturhistorie og kunst.

2. Udredningen om fremtidens museumslandskab

2.1. Baggrund

Udredningsarbejdet om fremtidens museumslandskab blev igangsat i begyndelsen af 2010 af den daværende kulturminister. Baggrunden for udredningen er, at samfundet, den kommunale struktur og museumsområdet har forandret sig siden den gældende museumslov blev vedtaget i 2001.

Museerne er stillet over for en række betydelige udfordringer for at kunne løse deres opgaver og udfylde deres rolle i samfundet. Disse udfordringer består særligt i, at samfundet stiller stigende krav til den museale indsats og den strukturelle udvikling på museumsområdet. Parallelt hermed stiller et nyt kommunalt landskab samtidig krav om organisatorisk tilpasning af museerne. Endelig er de museale fag­områder udsat for en udvikling og specialisering på globalt plan.

Siden den gældende museumslovs vedtagelse i 2001 er der både fra museer, kommuner og stat gjort en stor indsats for at håndtere disse udfordringer. Staten har med oprettelsen af Kulturarvsstyrelsen (nu Kulturstyrelsen) i 2002 arbejdet med øget koordinering mellem museer og skabt større fokus på kultur- og naturarv i samfundet, ligesom styrelsen har arbejdet for at højne museernes standard gennem rådgivning og kvalitetsvurderinger af de statsanerkendte museer.

Indsatsen over for museerne er også kommet til udtryk i, at der gennem de seneste ti år er gennemført en række udredninger, analyser og undersøgelser, som på forskellig vis har haft væsentlig indflydelse på museernes opgavevaretagelse. Det drejer sig bl.a. om udredning om bevaring af kulturarven fra 2003, udredning om museernes formidling fra 2006, Kulturministeriets Forskningsstrategi fra 2008, rapport om digitalisering af kulturarven fra 2008, Kulturministeriets digitaliseringsstrategi fra 2009, den internationale evaluering af den arkæologiske virksomhed fra 2010 og endelig Kulturministeriets anbefalinger for god ledelse i selvejende kulturinstitutioner fra 2011.

Der har på denne baggrund været et behov for at vurdere, om museumsområdet fortsat er organiseret på en sådan måde, at det opfylder brugernes og samfundets forventninger og krav. Formålet med udredningen har derfor været at gøre status over det eksisterende museumslandskab og give anbefalinger til et fremtidigt.

2.2. Indhold

Udredningens fokus er de rammebetingelser og grundlæggende præmisser, der må være til stede for, at museumsområdet fortsat kan udvikle sig optimalt. Derfor er udredningen først og fremmest en strukturudredning. Det primære fokus er anbefalinger til, hvordan regulering af tiltag på området kan understøtte den igangværende strukturudvikling frem mod øget kvalitet, bæredygtighed og sammenhæng. Herudover er der fokus på arbejdsdelingen mellem de statslige aktører på området.

Det er hensigten med udredningens anbefalinger at fremme en struktur, som bidrager til fortsat udvikling af et sammenhængende, decentralt museumsvæsen med fagligt og økonomisk bæredygtige museer, hvor der kontinuerligt og systematisk sker en udvikling af kvalitet og professionalisering i museernes virksomhed. Anbefalingerne skal bidrage til at sikre, at museerne også i fremtiden kan udfylde deres rolle som centrale kultur- og videninstitutioner, herunder være inspirerende, inkluderende og videnbaserede kulturinstitutioner, som er vedkommende for brugerne og bidrager til samfundets udvikling.

Anbefalingerne vedrører overordnet set styrket økonomisk bæredygtighed, mulighed for statsanerkendte museers varetagelse af udpegede landsdækkende museumsfaglige opgaver, udvikling af museumsområdet, styrkelse af de statsanerkendte museers forskning, omlægning af de statslige tilskud til museer og konserveringscentre samt udvikling af kvalitetskrav og faglige standarder for museerne.

En række af anbefalingerne i udredningen forudsætter ændringer i museumsloven, mens andre anbefalinger kan implementeres administrativt.

2.3. Arbejdsgruppen

Udredningsarbejdet har været forankret i en arbejdsgruppe bestående af en afdelingschef fra Kulturministeriets departement samt direktøren for henholdsvis Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og Kulturarvsstyrelsen (som undervejs omdannedes til Kulturstyrelsen).

Udredningen er blevet til i en proces med input fra en bred kreds af interessenter, herunder ved møder med en fast referencegruppe, temamøder for interessenterne på området og gennem dialogmøder med mindre grupper af interessenter. Undervejs i forløbet afgav arbejdsgruppen en midtvejsrapport.

Arbejdsgruppen har haft til opgave at afgive anbefalinger om:

• principper for organisering af museernes kerneopgaver og samfundsmæssige relevans,

• fremtidens museumsstruktur, herunder organisering, ansvarsfordeling og strategier for udvikling af museumsområdet og

• revision af museumsloven, herunder ændring af krav til statsanerkendte museer og særligt ændring af tilskuds­strukturen.

Det har været udredningens opdrag at fremkomme med anbefalinger inden for den eksisterende økonomiske ramme for statslige tilskud til museumsområdet samt respektere den eksisterende, velfungerende arbejdsdeling på området mellem stat og kommune.

Udredningsarbejdet blev afsluttet i april 2011 med en række anbefalinger til udvikling af det samlede museumsområde.

3. Hovedpunkter i lovforslaget

3.1. Indledning

Med lovforslaget gennemføres de af arbejdsgruppens anbefalinger fra udredningen om fremtidens museumslandskab, som forudsætter ændringer i lovgrundlaget. Ændringerne af museumsloven består i:

• at opdatere lovens formål,

• at opdatere bestemmelserne om museernes opgaver og rolle i samfundet,

• at forenkle regler for og omfordele statens tilskudsmidler,

• at ophæve og opdatere visse krav for at opnå og bevare statsligt driftstilskud,

• at ophæve en række krav om indberetning til staten og

• at skabe grundlag for etablering af en ny rådgivningsstruktur for Kulturstyrelsen.

Herudover indeholder lovforslaget mindre ændringer af bestemmelser inden for museumsområdet, som ikke udspringer af udredningen.

I forlængelse af lovændringerne forventes der fastsat nye regler i bekendtgørelsesform.

3.2. Lovens formål samt museernes opgaver og rolle i samfundet

3.2.1. Gældende ret

Museumslovens formål er fastlagt i lovens § 1. Efter bestemmelsens stk. 1 er formålet at fremme museers virksomhed og samarbejde med henblik på at sikre Danmarks kultur- og naturarv samt adgang til og viden om denne og dens samspil med verden omkring os.

Lovens § 2 sætter rammer for museernes opgaver, som skal udføres gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Det anføres nærmere i stk. 1, nr. 1-5, at det er museernes opgave at virke for sikring af Danmarks kultur- og naturarv, at belyse kultur-, natur- og kunsthistorien, at udvikle samlinger og dokumentation inden for deres ansvarsområde, at gøre samlinger og dokumentation tilgængelig for offentligheden, og at stille samlinger og dokumentation til rådighed for forskningen og udbrede kendskabet til forskningens resultater.

Det fremgår som nævnt af § 1, stk. 1, at museerne samarbejder om lovens formål i forbindelse med deres virksomhed. Det præciseres i tilknytning hertil i lovens § 3, at museerne samarbejder med henblik på at fremme de opgaver, som er nævnt i § 2.

3.2.2. Arbejdsgruppens overvejelser

Arbejdsgruppen anbefaler, at der formuleres en fælles mission og vision for museerne, som skal danne grundlag for museernes opgaver, profil og rolle i fremtiden. Baggrunden er, at museerne er udfordret af såvel en række eksterne vilkår i den generelle samfundsudvikling som interne vilkår i museernes virksomhed. I udredningen anføres det, at kommunalreformen, udviklingen inden for oplevelsesøkonomi, brugerforventninger, internationalisering og den teknologiske udvikling er blandt de eksterne faktorer, som udfordrer museerne og stiller større krav til deres opgavevaretagelse og samfundsmæssige rolle. Nye opgaver og prioriteringer i opgavevaretagelsen som følge af samfundsudviklingen og politiske målsætninger på centrale områder, samt behovet for professionalisering og kompetenceudvikling, er blandt de interne faktorer, som udfordrer og stiller krav til museerne.

Baggrunden for anbefalingen er tillige et generelt ønske om, at den viden, som museerne tilvejebringer, i højere grad skal bidrage til at perspektivere den aktuelle samfundsudvikling og -debat, men også være med til at danne grundlag for løsning af samfundsmæssige opgaver. Museerne skal som noget helt centralt udvikle kultur- og naturarv som en ressource i det danske samfund, herunder udvikle betydning og anvendelse heraf for såvel den enkelte borger som for samfundet som helhed. Museernes samfundsmæssige rolle skal styrkes, og museerne skal bidrage til samfundets udvikling og til almen dannelse gennem oplevelser, inspiration, læring, kritisk refleksion og medborgerskab.

Anbefalingen om en fælles mission og vision har, som udredningens øvrige anbefalinger, til hensigt at fremme en struktur, som bidrager til fortsat udvikling af et sammenhængende, decentralt museumsvæsen med fagligt og økonomisk bæredygtige museer, hvor der kontinuerligt og systematisk sker en udvikling af kvalitet og professionalisering i museernes virksomhed.

Arbejdsgruppen præsenterer i udredningen følgende forslag til en fælles mission for museumsområdet: »Museerne skal bevare og udvikle kulturarv og naturarv. De skal producere, fastholde og formidle viden om kunst, kultur og natur i lokalt, nationalt og internationalt perspektiv. Som videns­centre og læringsmiljøer skal museerne aktualisere deres viden. De skal bidrage til samfundsdebatten, til livslang læring hos den enkelte og til borgernes kulturelle identitet og forståelse for kulturel diversitet, herunder historisk og æstetisk bevidsthed og kritisk refleksion.«

Arbejdsgruppens forslag til en fælles vision er: »Et professionelt museumsvæsen, der er fagligt og ressourcemæssigt bæredygtigt og kendetegnet ved kvalitet, troværdighed og relevans. Museerne skal skabe værdi for og være efterspurgt af borgere og samfund.«

Forslaget til en samlende mission for museerne fastholder, at museernes arbejde fortsat tager afsæt i indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling.

En væsentlig forudsætning for et fagligt og økonomisk bæredygtigt museumsvæsen, er en styrkelse af museernes samarbejdsrelationer, arbejdsdeling og fælles opgaveløsning. Samarbejde og koordinering skal ske med det klare mål at sikre sammenhæng, kvalitet og bæredygtighed i opgavevaretagelsen.

3.2.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag

Kulturministeriet tilslutter sig udredningens anbefaling om at formulere en fælles mission og vision for museerne. Det er ministeriets vurdering, at der med afsæt i udredningens forslag til mission og vision er behov for i museumsloven at opdatere dele af lovens formål og bestemmelserne om museernes opgaver.

På den baggrund foreslås det, at den gældende lovs § 1, stk. 1, opdateres og forenkles, så det bliver lovens formål at sikre kultur- og naturarv i Danmark og udvikle betydning af denne i samspil med verden omkring os. Dette formål skal opfyldes gennem fagligt og økonomisk bæredygtige museers virksomhed og samarbejde.

Det er Kulturministeriets vurdering, at de udfordringer, som de generelle samfundsmæssige ændringer stiller museerne overfor, også bør medføre en justering af målet med museernes opgaver, som er beskrevet i forslaget til § 2, stk. 1. Det er hensigten her at betone museernes rolle som vidensinstitutioner og læringsmiljøer, der arbejder forskningsbaseret, aktualiserer deres viden og bringer den i spil. Det skal være en stadig bestræbelse, at den viden, der genereres, skal være relevant og vedkommende og være perspektiveret lokalt, nationalt og globalt. Det fastholdes, at museernes arbejde har afsæt i opgaverne indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling.

Det foreslås desuden, at museerne også skal udvikle anvendelse og betydning af kultur- og naturarv for borgere og samfund. Hensigten med denne formulering er at styrke museernes samfundsmæssige rolle og tilskynde, at museerne i denne forbindelse kan udvikle nye roller. Museernes viden skal både bidrage til at perspektivere den aktuelle samfundsudvikling og -debat i et lokalt, nationalt og globalt perspektiv og skabe grundlag for medborgerskab for den enkelte, og samtidig bidrage som en udviklende faktor for andre samfundsmæssige opgaver i samarbejde med myndigheder, institutioner og andre relevante aktører.

Endelig er det ministeriets vurdering, at der er et væsentligt potentiale i at udvikle og styrke museernes samarbejdsrelationer, koordinering, arbejdsdeling og fælles opgaveløsning, hvorfor museernes pligt til at samarbejde knyttes mere direkte sammen med bestemmelsen i lovens § 2, stk. 1.

Kulturministeriet foreslår under henvisning til ovenstående at ændre lovens §§ 1 og 2 samt at ophæve § 3.

3.3. Krav for at opnå og bevare driftstilskud

3.3.1. Gældende ret

Museumslovens § 14 beskriver, hvilke betingelser museer skal opfylde for at blive statsanerkendt og dermed opnå og bevare statsligt driftstilskud.

3.3.1.1. Museets ledelse

Museumslovens § 14, stk. 1, nr. 4, indeholder to krav, som vedrører sammensætningen af bestyrelsen for et statsanerkendt museum. Det er efter lovens § 14, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., et krav, for at et statsanerkendt museum kan oppebære statsligt driftstilskud, at bestyrelsen for museet omfatter mindst én repræsentant for de lokale tilskudsgivende myndigheder. Lovens § 14, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., bestemmer endvidere, at bestyrelsen for et statsanerkendt museum ikke må være selvsupplerende.

Om museets leder er det i lovens § 14, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., bestemt, at denne skal have en relevant museumsfaglig baggrund og være heltidsbeskæftiget. Ved lovens tilblivelse i 2001 blev det i forarbejderne til bestemmelsen præciseret, at der ved en relevant museumsfaglig baggrund menes, at museets leder enten skal have en universitetsuddannelse i et museumsrelevant fag, eller at lederen på anden måde skal have erhvervet sig tilsvarende kvalifikationer.

Kulturministeren kan dispensere fra kravet om, at lederen af et statsanerkendt museum skal have en relevant museumsfaglig baggrund og være heltidsbeskæftiget, når særlige omstændigheder gør sig gældende, jf. lovens § 14, stk. 4. Ved lovens tilblivelse i 2001 blev det i forarbejderne til bestemmelsen præciseret, at der ikke kan gives dispensation til personer med en ren administrativ/økonomisk baggrund.

3.3.1.2. Arbejdsplan, budget, regnskab og beretning

For at opnå og bevare statsligt driftstilskud skal et statsanerkendt museum udarbejde en arbejdsplan, der indsendes til kulturministeren og museets hovedtilskudsyder hvert fjerde år, jf. museumslovens § 14, stk. 1, nr. 8, 2. pkt.

Museumslovens § 14, stk. 1, nr. 14, bestemmer, at et statsanerkendt museum årligt skal indsende budget, regnskab og beretning til museets hovedtilskudsyder og kulturministeren.

3.3.2. Arbejdsgruppens overvejelser

Arbejdsgruppen anbefaler, at de grundlæggende principper for statsanerkendelse af et museum og krav til at opnå og bevare statsligt driftstilskud fastholdes. Det vedrører institutionens ejerskab, ansvarsområde, økonomiske grundlag og museumsfaglige standard samt, at der fortsat skal ligge en museumsfaglig og økonomisk vurdering til grund for en statsanerkendelse.

Det anbefales imidlertid, at regler og krav om indberetninger til staten forenkles, samt at det så vidt muligt tilstræbes at forenkle statens styringsrelation i forhold til det enkelte museum. Herudover anbefales det, at der sker en fortsat professionalisering af museernes ledelser. Arbejdsgruppens forslag til ændringer skal ses i sammenhæng med lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.

3.3.2.1. Museets ledelse

Det anbefales i udredningen, at der sker en fortsat professionalisering af museernes ledelser. Af udredningen fremgår det, at et museum i dag bør drives som en virksomhed på et højt professionelt niveau i faglig, organisatorisk og økonomisk henseende, idet museet forventes som samarbejdspartner at kunne modsvare andre professionelle organisationer, forvaltninger, institutioner osv. Det stiller krav om ledelsesmæssige kompetencer hos museets leder og bestyrelse.

Der lægges endvidere i udredningen op til, at Kulturministeriets anbefalinger i »God ledelse i selvejende kulturinstitutioner« også fremover skal indgå i Kulturstyrelsens kvalitetsvurderinger af museernes virksomhed med henblik på at fremme en professionalisering af museernes ledelser.

I relation til museets leder anbefales det, at der i museumsloven stilles krav om, at denne skal besidde både relevante museumsfaglige og ledelsesmæssige kompetencer. Arbejdsgruppen vurderer derfor, at et skift fra krav om bestemt uddannelsesmæssig baggrund til krav om relevante museumsfaglige og ledelsesmæssige kompetencer, vil bidrage til professionalisering af museernes ledelse og give museernes bestyrelser bedre mulighed for at vælge den bedst kvalificerede leder.

3.3.2.2. Arbejdsplan, budget, regnskab og beretning

Arbejdsgruppen anbefaler, at regler og krav om indberetninger til staten forenkles. Det anbefales endvidere, at Kulturstyrelsens kvalitetsvurderinger af de statsanerkendte museer udvikles som dialog- og udviklingsværktøj med skærpede konsekvenser ved manglende opfyldelse af lovkrav og kvalitetsstandarder.

3.3.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag

Kulturministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefaling om, at de eksisterende bestemmelser for at opnå og bevare driftstilskud fastholdes, idet der imidlertid foretages justeringer i lovens § 14 med henblik på at forenkle reglerne for indberetning til staten samt understøtte, at der skal ske en fortsat professionalisering af museerne, herunder deres ledelser.

Ministeriet foreslår derfor at ændre og ophæve et antal krav i lovens § 14.

3.3.3.1. Museets ledelse

Kulturministeriet kan tilslutte sig anbefalingen i udredningen om en fortsat professionalisering af museernes ledelser. Ministeriet finder derfor, at kravene i museumslovens § 14, stk. 1, nr. 4, om bestyrelsessammensætning skal ophæves. Formålet er at skabe bedre rammer for, at bestyrelsen kan blive sammensat ud fra kompetencer, der samlet set er relevante i forhold til en professionel drift og udvikling af museet.

Kulturministeriet tilslutter sig endvidere arbejdsgruppens vurdering af behovet for ledelsesmæssige kompetencer frem for en bestemt uddannelsesmæssig baggrund.

Den stigende professionalisering af museernes virksomhed og udviklingen mod større institutioner, der dækker flere fagområder, har flyttet fokus fra behovet for den specifikke museumsfaglige uddannelsesbaggrund til et behov for differentierede professionelle kompetencer, herunder ledelsesmæssige kompetencer.

Kulturministeriet lægger vægt på, at der ved museerne kan etableres den mest hensigtsmæssige ledelse og ledelsesstruktur i relation til museets opgaver og udvikling, herunder at der ved det enkelte museum kan ansættes en leder, der har de nødvendige og relevante kompetencer i forhold til professionel drift og udvikling af museet, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at stille specifikke krav til museumslederen i loven.

Kulturministeriet foreslår derfor, at § 14, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., samt den tilhørende dispensationsbestemmelse i lovens § 14, stk. 4, ophæves.

Det skal bemærkes, at ledelseskvalifikationer og opgaveløsning fortsat vil indgå i Kulturstyrelsens tilsyn med, at museet opretholder en rimelig standard, jf. § 14, stk. 1, nr. 6.

3.3.3.2. Arbejdsplan, budget, regnskab og beretning

Kulturministeriet tilslutter sig anbefalingen om at forenkle regler og krav om indberetninger til staten samt udredningens ambition om en mere forenklet styringsrelation mellem stat og museum. Ministeriet foreslår derfor, at de statsanerkendte museers forpligtelse til at indsende arbejdsplan, budget, regnskab og beretning til kulturministeren og museets hovedtilskudsyder, jf. museumslovens § 14, stk. 1, nr. 8, 2. pkt., og 14, ophæves.

Kulturministeriet finder, at kvalitetsvurderinger af museerne bør blive den primære styringsrelation mellem staten og de statsanerkendte museer. Det er i denne sammenhæng afgørende, at kvalitetsvurderingskonceptet løbende evalueres og videreudvikles som dialog- og udviklingsværktøj, således at det til stadighed forekommer relevant og meningsfuldt for både stat, kommuner og museer. Kvalitetsvurderingerne skal understøtte en kvalitativ og professionel udvikling af museernes virksomhed, og der bør tilstræbes mindst muligt bureaukrati.

Forslaget skal ligeledes ses i sammenhæng med lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, der fastsætter nærmere regler om bl.a. indsendelse af budget, regnskab og tilsyn.

3.4. Tilskudsstruktur

3.4.1. Gældende ret

3.4.1.1. Driftstilskud til statsanerkendte museer

Hovedprincippet bag det statslige tilskudssystem er, at der ydes et statsligt driftstilskud baseret på størrelsen af de ikke-statslige tilskud til museets virksomhed.

Det statslige driftstilskud ydes for hovedparten af de statsanerkendte museer efter den almindelige tilskudsordning (§ 15-tilskud) og for fire museer efter den særlige tilskudsordning (§ 16-tilskud). 15 museer modtager tilskud efter begge tilskudsordninger.

Hertil kommer en række særlige tilskud omfattende kompensation for gratis adgang til børn og unge, tilskud til museer på mindre øer og overførte tidligere amtslige driftstilskud, jf. museumslovens §§ 14 a, 15, stk. 5, og 15 a.

Det almindelige statslige driftstilskud efter lovens § 15 fastsættes efter størrelsen af det tilskud, som museet modtager fra andre end staten og efter den samlede bevilling, som årligt afsættes på finansloven til formålet.

Ifølge lovens § 15 fastsættes der årligt på finansloven et minimumsbeløb og maksimumsbeløb for det ikke-statslige tilskud til det enkelte museum, som indgår i grundlaget for beregning af det statslige driftstilskud.

Lovens § 15, stk. 4, giver mulighed for at yde et samdriftstilskud til et museum, der drives af flere primærkommuner i fællesskab. Efter bestemmelsen kan der også ydes et forhøjet statstilskud ved sammenlægning af to eller flere statsanerkendte museer.

Tilskuddet efter lovens § 16, stk. 1, ydes som et særligt driftstilskud til statsanerkendte museer, der udfører en virksomhed af særlig betydning, herunder i forbindelse med varetagelse af et museumsfagligt speciale.

3.4.1.2. Tilskud på museumsområdet

Kulturministeren kan efter lovens § 16, stk. 2, yde tilskud til løsning af fællesopgaver, erhvervelser samt museers virksomhed i øvrigt.

Med henblik på udmøntning af bestemmelsen er der etableret følgende puljer, som museerne årligt kan ansøge om tilskud fra:

• erhvervelsessum til erhvervelse af genstande og værker til samlingen,

• rådighedssum til forskningsprojekter samt løsning af fællesopgaver især vedrørende kompetenceudvikling (generel rådighedssum) og

• hastesum til ovenstående formål samt til støtte af danske museers arbejde i udlandet.

Kulturstyrelsen administrerer puljerne.

Efter lovens § 16, stk. 3, kan kulturministeren yde tilskud til udvikling af museumsområdet. Disse midler kan museerne løbende søge hos Kulturstyrelsen til projekter, der har udviklingsperspektiver for museumsområdet.

3.4.1.3. Driftstilskud til konserveringscentre

Ifølge museumslovens § 16 a, stk. 1, kan kulturministeren yde driftstilskud til konserveringscentre m.v., der indtil den 31. december 2006 var amtskommunalt finansierede. Bestemmelsen giver således kulturministeren mulighed for at yde tilskud til de konserveringscentre, som før kommunalreformen modtog tilskud fra de tidligere amter.

3.4.2. Arbejdsgruppens overvejelser

3.4.2.1. Driftstilskud til statsanerkendte museer

Det anbefales i udredningen, at der på museumsområdet etableres en ny, forenklet tilskudsstruktur, som fremmer en udvikling mod øget økonomisk bæredygtighed.

Arbejdsgruppens anbefalinger til en forenklet struktur for statens tilskud til statsanerkendte museer er baseret på følgende principper:

• at det eksisterende statslige driftstilskud til de enkelte statsanerkendte museer bevares på det eksisterende niveau,

• at statstilskuddet fordeles som et grundtilskud på 1 mio. kr. og et individuelt tilskud, der svarer til den del af museets eksisterende tilskud, der ligger ud over grundtilskuddet på 1 mio. kr. og,

• at museets kommunale og ikke-offentlige tilskud tilsammen skal være minimum 2 mio. kr. for at udløse grundtilskuddet fra staten.

Hensigten med en ny tilskudsstruktur skal være at sikre statsanerkendte museer et samlet tilskud fra stat, kommune og ikke-offentlige tilskudsydere på minimum 3 mio. kr. Det vurderes i udredningen, at det er en forudsætning, at museerne supplerer dette minimum med en egenindtægt, der kan sikre et tilstrækkeligt økonomisk fundament for museets samlede virksomhed.

Det er også hensigten med en ny tilskudsstruktur at skabe administrativ forenkling i relation til fastsættelse af statsligt driftstilskud til museerne. I dag foretages beregninger af de årlige statstilskud ud fra en række historisk betingede tilskudsordninger. Endelig er det hensigten at skabe større budgetmæssig sikkerhed for museerne og bedre mulighed for langsigtet økonomisk planlægning ved, at rammerne for driftstilskud forenkles.

Anbefalingen indebærer, at alle eksisterende driftstilskud til museerne omlægges efter de ovenstående tre principper. Det medfører, at det almindelige § 15-tilskud og det særlige § 16-tilskud samt de øvrige tilskudsordninger erstattes af mere faste statslige driftstilskud. Dermed forsvinder også den gældende sondring mellem de såkaldte § 15- og § 16-museer.

Det er ifølge arbejdsgruppen hensigten, at det eksisterende tilskudsniveau på området skal opretholdes. Arbejdsgruppen er imidlertid opmærksom på, at en forhøjelse af minimumsgrundlaget for det ikke-statslige tilskud kan få betydning for enkelte museer. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at de museer, der ikke kan leve op til det nye minimumsgrundlag, omfattes af en 3-årig overgangsperiode. Det er arbejdsgruppens forventning, at de berørte museer enten tilvejebringer øget kommunalt tilskud eller ikke-offentligt tilskud eller søger fusion med et andet statsanerkendt museum.

3.4.2.2. Tilskud til udvikling af museumsområdet

Det anbefales i udredningen at oprette en pulje til strategisk udvikling af museumsområdet. Formålet med puljen skal være at understøtte bl.a. strategiske udviklingstiltag, som kan bidrage til en kvalitativ og professionel udvikling af museerne og deres opgavevaretagelse. Det er også formålet med puljen kontinuerligt at kunne understøtte nationale strategier med henblik på udvikling af området.

Det fremgår af udredningen, at puljen skal erstatte og finansieres af de faste puljer efter museumsloven (rådighedssummer og udviklingsmidler) samt puljer til museumsområdet fastsat på finansloven (bevaringspuljer, formidlingspuljer, digitaliseringspuljer). Tilskud til centrale formål, der i dag støttes af disse forskellige puljer, forventes videreført, herunder tilskud til erhvervelser.

3.4.2.3. Tilskud til forskning

Kulturministeriets forskningsstrategi fra 2009 fastslår, at der er behov for at løfte forskningsstandarden på museerne, hvis de fortsat skal kunne være en ligeværdig del af den danske og internationale forskningsverden. Arbejdsgruppen finder derfor, at museerne må tage del i de nødvendige forskningsnetværk og arbejde efter de samme kriterier for forskning som den øvrige forskningsverden.

Med henblik på at styrke museernes forskning og sikre ensartet vurdering og administration af Kulturministeriets økonomiske støtte til forskning anbefales det derfor, at Kulturministeriets Forskningsudvalg, ligesom det er tilfældet ved behandling af øvrige ansøgninger om forskningsmidler på ministeriets område, fremover skal afgive indstillinger til brug for behandling af museernes ansøgninger om tilskud til forskningsprojekter.

Arbejdsgruppen anbefaler i tilknytning hertil, at midlerne til forskning bliver overført successivt fra Kulturstyrelsen til Kulturministeriet under hensyntagen til, at igangværende forskningsprojekter ved de enkelte museer kan afsluttes.

3.4.2.4. Driftstilskud til konserveringscentre

Arbejdsgruppen anbefaler, at de statslige tilskud til konserveringscentre afvikles og tildeles statsanerkendte museer.

Det er museernes opgave og ansvar at bevare deres samlinger. Det overordnede sigte med anbefalingen er derfor, at lade ansvar og bevilling følges ad. I udredningen foreslås det derfor, at de statslige midler, der i dag ydes til konserveringscentre, fordeles til de museer, der er tilknyttet det pågældende center. Herved vil ansvaret for opgaven og bevillingen hertil følges ad, og statens uensartede tilskud til området kunne forenkles.

I udredningen foreslås det at omlægge de eksisterende statslige tilskud til konserveringscentrene over en 3-årig overgangsperiode, hvilket giver mulighed for, at de enkelte centre, museer og evt. kommuner i fællesskab kan overveje den mest hensigtsmæssige organisering fremover.

3.4.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag

3.4.3.1. Driftstilskud til statsanerkendte museer

Kulturministeriet tilslutter sig arbejdsgruppens anbefalinger om at etablere en forenklet tilskudsstruktur, der fremmer udvikling mod mere økonomisk bæredygtige museer.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i museumsloven om statsligt driftstilskud til statsanerkendte museer. Ifølge lovforslaget vil Kulturministeriet fortsat årligt yde driftstilskud til statsanerkendte museer.

Forslaget indebærer en forhøjelse af minimumsgrundlaget for det ikke-statslige tilskud til det enkelte museum. Kulturministeriet er opmærksom på, at forslaget kan få betydning for museer, hvis ikke-statslige tilskudsgrundlag ligger under det forventede nye niveau. Ministeriets beregning med udgangspunkt i de seneste regnskabstal viser, at det vil komme til at dreje sig om ganske få museer. Det forventes derfor, at antallet af museer, som ikke vil kunne leve op til det nye forventede krav, vil være yderst begrænset.

Det er hensigten, at de enkelte museer ved lovens ikrafttræden skal oppebære et statsligt driftstilskud svarende til det hidtidige tilskudsniveau.

Den nye tilskudsstruktur medfører en væsentlig forenkling i relation til selve tilskudsberegningen, idet historisk betingede tilskudsordninger afløses af et samlet statsligt tilskud til det enkelte museum.

På den baggrund foreslår Kulturministeriet, at museumslovens gældende bestemmelser om statsligt driftstilskud til de statsanerkendte museer ophæves.

3.4.3.2. Tilskud til udvikling af museumsområdet

Kulturministeriet tilslutter sig arbejdsgruppens anbefaling om etablering af en pulje, der kan understøtte udvikling af museumsområdet.

Forslaget samler alle eksisterende puljer på museumsområdet og vil hermed forenkle administrationen i relation til forvaltning af tilskudsmidler på området.

Det foreslås derfor, at bestemmelserne i museumslovens § 16, stk. 2 og 3, ophæves, og at der i stedet indsættes en ny bestemmelse i loven, hvorefter kulturministeren kan yde tilskud til museer til udvikling af museumsområdet, herunder til erhvervelser. Med bestemmelsen sigtes primært til statslige og statsanerkendte museer under Kulturministeriet, men også andre typer museer, f.eks. universitets- eller fondsdrevne museer uden statsanerkendelse vil i særlige tilfælde kunne komme i betragtning. Der vil også i særlige tilfælde kunne ydes tilskud til organisationer, der understøtter museernes arbejde. Kulturministeren gives samtidig en bemyndigelse til i bekendtgørelse at fastsætte regler om indsendelse og behandling af ansøgninger, ydelse af tilskud og fastsættelse af vilkår for anvendelse af tilskud.

3.4.3.3. Tilskud til forskning

Kulturministeriet tilslutter sig arbejdsgruppens anbefaling om at styrke museernes forskning, så det fremover bliver Kulturministeriet, der yder tilskud til forskningsprojekter ved museerne efter indstilling fra Kulturministeriets Forskningsudvalg.

Kulturministeriets Forskningsudvalg, der allerede behandler de øvrige ansøgninger om forskningsmidler på Kulturministeriets område, er en del af det almindelige system til uddeling af statslige forskningsmidler og er tilknyttet Det Strategiske Forskningsråd under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, jf. lov om forskningsrådgivning m.v. (LBK nr. 1064 af 6. september 2010).

Det forudsættes, at Kulturministeriets Forskningsudvalg vil fortsætte sin almindelige uddelingspraksis. Denne praksis indebærer, at der overordnet uddeles støtte til to forskellige formål, nemlig forskningsprojekter og ph.d.-stipendier.

Denne praksis indebærer endvidere, at det vil være et krav i forbindelse med ansøgninger om støtte til forskningsprojekter, at såvel den projektansvarlige som den projektudførende har en ph.d.-grad eller er forskerbedømt til mindst dette niveau (et krav, der også i øvrigt er gældende i det almindelige system til uddeling af statslige forskningsmidler). Dette krav gælder ikke i dag for at ansøge om tilskud fra de pulje, som administreres af Kulturstyrelsen til forskning.

Samlingen af behandlingen af ansøgninger om forskningsmidler i Kulturministeriets Forskningsudvalg skal bidrage til at sikre ensartethed og konsistens i vurderingen af forskningen på Kulturministeriets område.

Det skal samtidig bidrage til at undgå konflikter mellem de forskellige sektorlovgivninger på området, hvor forvaltningen af forskningsmidler efter museumsloven i øjeblikket ikke er i fuld overensstemmelse med reglerne i loven om forskningsrådgivning og praksis i forskningsrådene i øvrigt, hvilket kan bidrage til at undergrave tilliden til forskningsvirksomheden på Kulturministeriets område blandt samarbejdspartnere i f.eks. universitetsverdenen. Dette gælder navnlig det manglende krav om ph.d.-niveau for ansøgere til forskningsmidler.

Der vil samtidig ske den fornødne justering af Forskningsudvalgets sammensætning. Det skal dog bemærkes, at udvalget allerede behandler forskningsansøgninger fra museerne, så den justering vil formentlig være beskeden. I sin nuværende sammensætning besidder udvalget dog ikke naturhistorisk kompetence.

Det er hensigten, at en del af forskningsmidlerne til museerne i en treårig periode fra den 1. januar 2013 kan ydes til at opkvalificere forskningskompetencerne på museerne med henblik på at kunne imødekomme kravet om ph.d.-grad eller tilsvarende niveau.

3.4.3.4. Driftstilskud til konserveringscentre

Kulturministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefaling om at tildele de statslige tilskud, som i dag ydes til konserveringscentre, til statsanerkendte museer.

Det er intentionen med ændringen at afskaffe en skævhed i de statslige tilskud til konserveringscentre og i stedet følge princippet om at lade midlerne følge de institutioner, som efter loven er ansvarlige for den museale bevaringsopgave. Tilsyn med museer og kvalitetsvurderinger af museer skal medvirke til at sikre, at museerne anvender tilskudsmidler til det formål, som de er ydet til.

Som det fremgår af udredningens analyser, bidrager det eksisterende konserveringsberedskab til kvaliteten i museernes bevaringsindsats og spiller en vigtig rolle i udviklingen af bevaringstilstanden. Kulturministeriet forventer derfor, at museerne fortsat vil prioritere fælles opgaveløsning på konserveringsområdet og dermed gøre brug af fælles konserveringscentre. Der er med lovforslagets ændring af lovens §§ 2 og 3 lagt op til en generel styrkelse af samarbejdet mellem museerne og udvikling af fælles opgaveløsninger inden for museumsområdet.

Kulturministeriet foreslår på den baggrund at ophæve museumslovens § 16 a om tilskud til konserveringscentre m.v. Det foreslås i tilknytning hertil, at tilskuddene til de berørte konserveringscentre afvikles efter en overgangsperiode på tre år fra den 1. januar 2013. Det forventes, at museerne, konserveringscentrene og eventuelt de relevante kommuner i løbet af overgangsperioden finder en fornuftig løsning til fortsat finansiering af fælles konserveringscentre.

3.5. Udvikling af museumsområdet

3.5.1. Gældende ret

3.5.1.1. Rådgivningsstruktur

Museumsloven indeholder ikke bestemmelser om en rådgivningsstruktur for Kulturstyrelsen. I bemærkningerne til den gældende museumslov fra 2001 er det imidlertid forudsat, at der på museumsområdet nedsættes rådgivningsorganer med repræsentanter for den faglige verden (museer, universiteter m.v.), som inddrages i forbindelse med bl.a. styrelsens behandling af ansøgninger om statsanerkendelse, fordeling af rådighedssummer og vurdering af arkæologiske undersøgelsers væsentlighed.

I tilknytning til Kulturstyrelsen er der i dag på museumsområdet nedsat fire fagspecifikke råd (et råd for henholdsvis kunsthistorie, naturhistorie, arkæologi og nyere tids kulturhistorie) samt et fællesråd, der går på tværs af museumskategorier, og som er forum for drøftelse af overordnede museumsfaglige og -politiske spørgsmål.

3.5.2. Arbejdsgruppens overvejelser

3.5.2.1. Rådgivningsstruktur

Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres en ny rådgivningsstruktur for Kulturstyrelsen på museumsområdet.

En ny rådgivningsstruktur skal tage hensyn til fortsat inddragelse af såvel hovedmuseer som repræsentanter for museumsområdet samt inddragelse af kommuner og andre relevante aktører.

Det anbefales i udredningen, at rådgivningsstrukturen bliver flerleddet. Det foreslås, at der etableres et bredt sammensat panel, der bidrager til at identificerede overordnede udfordringer, udviklingsmuligheder og tværsektorielle samarbejdspotentialer for museumsområdet. Endvidere foreslås der etableret et museumsudvalg, der kan rådgive inden for konkrete indsatsområder samt afgive indstillinger til brug for behandling af ansøgninger om tilskud til udvikling af museumsområdet. Endelig foreslås det, at der skal kunne nedsættes ad hoc arbejdsgrupper med henblik på løsning af konkrete opgaver inden for museumsområdet.

3.5.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag

3.5.3.1. Rådgivningsstruktur

Kulturministeriet kan tiltræde arbejdsgruppens anbefaling om, at der etableres en ny rådgivningsstruktur med henblik på udvikling af museumsområdet. Ministeriet er ligeledes enig i, at rådgivningsstrukturen bør være flerleddet med henblik på en målrettet og kvalitativ rådgivning af Kulturstyrelsen.

Det foreslås derfor, at kulturministeren nedsætter udvalg m.v., der skal rådgive med henblik på udvikling af museumsområdet. Endvidere foreslås det, at kulturministeren i bekendtgørelsesform gives mulighed for at fastsætte regler om de enkelte udvalg m.v., herunder om deres sammensætning og opgaver.

3.6. Centrale registre over genstande, kunstværker og dokumentation

3.6.1. Gældende ret

Museumslovens § 11, stk. 1, bestemmer, at de statslige kulturhistoriske museer og kunstmuseer løbende indberetter genstande og dokumentation til det kulturhistoriske centralregister eller til det centrale register over kunstværker. Statsanerkendte museer skal ligeledes efter lovens § 14, stk. 1, nr. 10, løbende indberette genstande og dokumentation til enten det kulturhistoriske centralregister eller til det centrale register over kunstværker.

Kulturministeren skal efter lovens § 39, 1. pkt., føre et kulturhistorisk centralregister og et centralt register over kunstværker.

3.6.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag

Kulturministeriet foreslår, at bestemmelserne om museers forpligtelse til at indberette genstande og dokumentation til de centrale registre ajourføres, således at bestemmelserne kommer til stemme overens med den faglige registreringspraksis samt de betegnelser, som benyttes i dag.

Ifølge lovforslaget foreslås det dels at præcisere og betegne de genstandstyper, som museerne benytter i dag, nemlig genstande, kunstværker og anden form for dokumentation, dels sidestille genstande og anden dokumentation, da museerne i dag registrerer faglige sager, hvori der kan indgå forskellige typer af dokumentation, herunder genstande.

Det foreslås endvidere, at kulturministeren skal føre et register over arkæologiske lokaliteter og fundsteder. Denne del af lovforslaget har til formål at regulere den praksis og de forhold, som allerede finder sted og gælder i dag. Kulturministeriet vurderer således ikke, at forslaget vil få yderligere administrative konsekvenser for de kulturhistoriske museer, der vil blive omfattet af bestemmelserne, idet disse museer allerede i dag indberetter oplysninger om arkæologiske lokaliteter og fundsteder til det centrale register over fund og fortidsminder, som Kulturstyrelsen fører.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for staten. Lovforslagets ændring af tilskudsstrukturen på museumsområdet indebærer alene en omfordeling af de statslige tilskud på området inden for den givne økonomiske ramme.

På det administrative område skaber lovforslagets ændring af tilskudsstrukturen en markant forenkling af statens årlige arbejde med beregning af de enkelte museers statslige driftstilskud. Hertil kommer en forventet reduktion i statens administration af puljer som følge af forslaget om at samle alle eksisterende puljer på museumsområdet i én samlet pulje.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget kan evt. have økonomiske konsekvenser for de få kommuner, der er tilskudsyder til statsanerkendte museer, der ikke kan leve op til nye krav til det ikke-statslige tilskudsgrundlag. Der etableres en overgangsperiode på 3 år, der giver de berørte museer mulighed for enten at tilvejebringe øget kommunalt tilskud eller ikke-offentligt tilskud eller indgå fusion med et andet statsanerkendt museum.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at få økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at få administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Udkast til lovforslag har været i høring hos følgende organisationer og myndigheder mv.:

Rigsrevisionen, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Børne- og Kulturchefforeningen, Danske Universiteter, Konservatorskolen, Organisationen Danske Museer, Foreningen af specialmuseer i Danmark, Sammenslutningen af Museumsforeninger, Fællesrådet under Kulturstyrelsen og Dansk ICOM.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

(museumsloven)

Til nr. 1 (§ 1, stk. 1)

Med den nye bestemmelse i § 1, stk. 1, foreslås det, at loven har til formål at sikre kultur- og naturarv i Danmark samt udvikle betydning af denne i samspil med verden omkring os. Dette formål skal opfyldes gennem fagligt og økonomisk bæredygtige museers virksomhed og samarbejde.

Begrebet sikre dækker både den eksisterende kultur- og naturarv, som museerne skal bevare, men også det forhold, at museerne, inden for deres ansvarsområde og på baggrund af forskning, løbende udvælger og indsamler nyt materiale som dermed får status af kultur- og naturarv. Bestemmelsen indeholder dermed en dynamisk forståelse af begrebet kultur- og naturarv, som i nogen grad varierer under forskellige kulturelle og videnskabelige paradigmer. Museerne skal således både bevare den eksisterende kultur- og naturarv, men også udvælge og indsamle ny arv, som skal bevares.

Lovens formål om også at udvikle betydning af kultur- og naturarv fremhæver det som noget centralt, at kultur- og naturarv og museernes viden herom, har betydning og relevans for den enkelte borger og spiller en rolle for den samfundsmæssige udvikling. Hensigten er at fremme museernes potentialer for at bringe deres viden i spil i offentligheden og anvende denne viden i nye sammenhænge.

Det er med formuleringen fagligt og økonomisk bæredygtige museer hensigten, at loven skal understøtte en sammenhængende struktur af institutioner på museumsområdet, som bidrager til at sikre de basale rammer for et højt kvalitativt niveau i museernes opgaveløsning.

Faglig og økonomisk bæredygtighed er en grundlæggende forudsætning for, at museerne kan løse opgaverne på et højt kvalitativt niveau og er i stand til kontinuerligt at udvikle og professionalisere deres virksomhed. Begrebet bæredygtighed sigter i denne sammenhæng især til tre overordnede forhold i museets organisering:

• Et solidt fagligt miljø af en vis størrelse og et tilstrækkeligt antal medarbejdere med de nødvendige kompetencer,

• en kapacitet til stabilt at løse de grundlæggende driftsopgaver tilfredsstillende og samtidig være i stand til at udvikle nye opgaver og samarbejdsrelationer i dynamisk samspil med det omgivende samfund og

• en størrelse og en samarbejdsstruktur, som sikrer, at opgaveløsning og udviklingskapacitet ikke påvirkes uhensigtsmæssigt af mindre ændringer i driftsgrundlag og opgaveportefølje.

De seneste ti års udredninger og analyser af museumsområdet og museernes faglige udfordringer har haft sigte på kvalitet og professionalisering af museernes virksomhed. I forlængelse af dette arbejde med at sætte høje standarder vil det være Kulturstyrelsens opgave i fremtidens museumslandskab - i samarbejde med museerne - at præcisere kriterierne yderligere for kvalitet og bæredygtighed gennem udvikling af fælles normer og retningslinjer på museumsområdet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 3.2.

Til nr. 2 (§ 2)

Det er i den nye bestemmelse tilføjet, at museets opgaver indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling er indbyrdes forbundne. Dette har været underforstået efter den gældende lov, men Kulturministeriet har (på baggrund af erfaringer fra Kulturstyrelsens kvalitetsvurderinger af museerne) fundet det hensigtsmæssigt at præcisere dette forhold. Det indbyrdes forbundne angår f.eks. det forhold, at museets forskning bør være forbundet med og danne grundlag for museets øvrige opgaver, men også at museets indsamling og bevaring bør prioriteres i forhold til henholdsvis genstandene, værkernes og præparaternes lokale, regionale og nationale betydning og deres forsknings- og formidlingsmæssige potentiale.

Efter bestemmelsen fastholdes det, at museernes opgaver fortsat skal løses i både et lokalt, nationalt og globalt perspektiv med henblik på at sikre sammenhæng og udsyn.

Herudover er der foretaget en præcisering af de efterfølgende bestemmelser om målet med museernes opgaver.

I den nye bestemmelse foreslås det, at den nærmere beskrivelse af målet med museernes opgaver i stk. 1 justeres med nye formuleringer om, at museerne skal aktualisere deres viden om kultur- og naturarv og gøre denne tilgængelig og vedkommende. Det tilføjes også, at museerne skal udvikle anvendelse og betydning af kultur- og naturarv for borgere og samfund. Heri ligger fortsat en forpligtelse for museerne til at gøre samlinger og dokumentation tilgængelige for offentligheden og forskningen.

Det er intentionen med de nævnte ændringer af målet med opgaverne, at disse skal bidrage til at sikre museerne som centrale vidensinstitutioner, der prioriterer deres udadvendte rolle som aktører, der bringer kultur- og naturarv, og viden om den, i spil i aktuelle samfundsmæssige sammenhænge. Der ligger heri en ambition om, at museerne skal være efterspurgte og vedkommende kulturinstitutioner, der er i aktiv dialog med borgerne og det samfund, de er en del af. Museerne skal være inkluderende og bidrage til dannelse, livslang læring og medborgerskab. Det er ligeledes ambitionen, at museerne er efterspurgte af det omgivende samfund i form af uddannelsesinstitutioner, universiteter, kommuner og andre væsentlige aktører i samfundets udvikling.

Museerne må kontinuerligt tilstræbe at udvikle anvendelse og betydning af kultur- og naturarv som en ressource for den enkelte borger og for samfundets udvikling. Bestemmelsen har dermed den konsekvens, at viden, som museerne tilvejebringer, i højere grad end i dag skal bidrage til både at perspektivere den aktuelle samfundsudvikling og -debat, men også bidrage til løsning af samfundsmæssige opgaver.

Den gældende lovs formulering om, at museerne skal udvikle samlinger og dokumentation inden for deres ansvarsområde indgår ikke direkte i den nye bestemmelse. Kulturministeriet betragter dog udvikling af samlinger og anden dokumentation som indeholdt i den nye § 2, stk. 1, nr. 3, hvorefter museerne skal sikre kultur- og naturarv for fremtidens anvendelse.

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 3 samarbejder museerne med henblik på at fremme de opgaver, der er nævnt i § 2. Det foreslås at ophæve § 3 og i stedet i § 2, stk. 2, indsætte en bestemmelse om museernes samarbejde i tilknytning til beskrivelsen af deres opgaver. Det præciseres her, at museerne har pligt til at samarbejde, og at samarbejdet skal bidrage til at fremme løsning af opgaverne, som er nævnt i § 2, stk. 1.

Styrket samarbejde og koordinering er en væsentlig forudsætning for at sikre sammenhæng, kvalitet og bæredygtighed i opgavevaretagelsen.

Hensigten med bestemmelsen i § 2, stk. 2, er, i lighed med den nye vægtning af opgaverne, at dette skal få indflydelse på det styrkede strategiske fokus, som bliver udmøntet i arbejdet med nationale strategier og de tilknyttede tilskudsmidler til udviklingsprojekter. Det styrkede fokus på samarbejde vil fremover få indflydelse på udvikling af normer og retningslinjer for museernes virksomhed samt kvalitetsvurdering af museerne. Det er forventningen, at der sker en fortsat udvikling af fælles opgaveløsning, systematisk opgavefordeling og styrkede forpligtende samarbejder museerne imellem samt mellem museer og andre institutionstyper og relevante aktører. Den videndeling, erfaringsudveksling og kompetenceudvikling, som sker som følge heraf, vil bidrage til kvalitet og udvikling i opgaveløsningen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.

Til nr. 3 (§ 3)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.

Det foreslås at erstatte de gældende regler i museumslovens § 3 om samarbejde mellem museerne med de nye regler i § 2 om museernes opgaver, herunder samarbejde. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.2. samt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til § 4 (§ 10, 2. pkt.)

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 10, 2. pkt., skal statslige museer hvert fjerde år indsende arbejdsplaner til kulturministeren.

Kulturministeriet indgår rammeaftaler med de statslige museer, som indeholder en strategi og definerede indsatsområder for det enkelte museums drift og udvikling i aftaleperioden. Ministeriet vurderer ikke, at der herudover er behov for at opretholde et krav om, at de statslige museer skal indsende arbejdsplaner til brug for den statslige styring i relation til de bevillinger, der ydes til museerne. Det foreslås derfor at ophæve bestemmelsen om indsendelse af arbejdsplaner til kulturministeren.

Til nr. 5 (§ 11, stk. 1)

Der er tale om en ajourføring, der præciserer formuleringen i forhold til den faglige registreringspraksis, og de betegnelser, som benyttes i dag.

Ifølge forslaget til den nye bestemmelse skal de statslige kulturhistoriske museer og kunstmuseerne indberette genstande, kunstværker og anden dokumentation til de centrale registre over kulturhistorie og kunst. Med forslaget sidestilles genstande og anden dokumentation, da museerne i dag registrerer faglige sager, hvori der kan indgå forskellige typer af dokumentation, herunder genstande. Det er i den nye bestemmelse desuden tilføjet, at museerne (kulturhistoriske museer) også indberetter oplysninger til det centrale register over arkæologiske lokaliteter og fundsteder.

Dette forslag skal ses i sammenhæng med forslagene om ligeledes at ændre museumslovens § 14, stk. 1, nr. 10, og § 39.

Det henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.2. samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13 og 20.

Til nr. 6 (§ 13, stk. 1)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.

Til nr. 7 (§ 13, stk. 2, 2. pkt.)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8 og 17 om driftstilskud til statsanerkendte museer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.4. samt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8 og 17.

Til nr. 8 (§ 13 a)

Bestemmelsen er ny. § 13 a erstatter gældende bestemmelser om driftstilskud til statsanerkendte museer.

Efter den gældende lovs § 15 yder kulturministeren et driftstilskud til statsanerkendte museer, som beregnes årligt på grundlag af størrelsen af museets ikke-statslige tilskud og de på finansloven afsatte midler til formålet. Museets ikke-statslige tilskud skal minimum være 1,2 mio. kr. for at udløse et statstilskud, mens det maksimale ikke-statslige tilskud, som kan udløse tilskud fra staten, er 2,2 mio. kr. Det samlede minimumsgrundlag for drift af et statsanerkendt museum er i dag ca. 1,6 mio. kr.

Ifølge forslaget til den nye § 13 a yder kulturministeren et årligt driftstilskud til statsanerkendte museer. Tilskuddet vil blive fastsat på grundlag af den på finansloven afsatte bevilling til formålet. En forudsætning for udbetalingen vil være, at museets ikke-statslige tilskud som minimum udgør et vist beløb. Dette beløb vil også blive fastsat på finansloven. Vurderingen af, om denne betingelse er opfyldt, forventes at ske ud fra et gennemsnit af tilskuddene de seneste tre regnskabsår for at tage højde for evt. udsving de enkelte år.

Minimumsgrundlaget for ikke-statslige tilskud vil som hidtil udelukkende skulle udgøre de direkte tilskud til museet i form af indbetaling i museets driftsregnskab. Således vil huslejeudgifter, prioritetsrenter og afdrag fortsat blive fradraget i de ikke-statslige tilskud.

Det nye minimumsgrundlag for ikke-statsligt tilskud træder i kraft 1. januar 2013. Der knyttes dog en overgangsordning til bestemmelsen, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2.

Efter forslaget kan bestemmelserne om statsligt driftstilskud i § 13 a som hidtil fraviges i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler, jf. lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet (LBK nr. 728 af 7. juni 2007).

Den nye tilskudsbestemmelse om statsligt driftstilskud betyder, at de eksisterende tilskudsordninger ophæves, herunder det almindelige og særlige driftstilskud samt tilskud omfattende kompensation for gratis adgang til børn og unge, tilskud til museer på mindre øer og overførte tidligere amtslige driftstilskud. Samtidig ophæves også reglerne om mulighed for samdriftstilskud og sammenlægningstilskud. Det skal i den forbindelse understreges, at Kulturministeriet finder, at udviklingen på området mod større institutioner fortsat skal understøttes. Ved fusion af statsanerkendte museer efter lovens ikrafttræden kan der tages højde herfor ved fastsættelse af statsligt tilskud til museet, jf. lovens § 13 a.

Forslaget indebærer således, at den eksisterende sondring mellem § 15- og § 16-museer bortfalder, og at statens driftstilskud til statsanerkendte museer samles i ét statsligt driftstilskud.

Endelig gives der i bestemmelsen mulighed for, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om statsligt driftstilskud til statsanerkendte museer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.3.

Til nr. 9 (§ 14, stk. 1, 1. pkt.)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8 og 17 om driftstilskud til statsanerkendte museer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.4. samt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8 og 17.

Til nr. 10 (§ 14, stk. 1, nr. 4)

Museumslovens § 14, stk. 1, nr. 4, indeholder krav til statsanerkendte museers bestyrelser.

Forslaget indebærer, at det gældende krav om repræsentation af de lokale tilskudsgivende myndigheder i museumsbestyrelser ophæves. Ved at ophæve kravet bliver det i højere grad muligt at sammensætte en bestyrelse med relevante kompetencer i relation til bestyrelsens opgaver og ansvar. Det kan f.eks. være kompetencer inden for ledelse, administration, økonomi, kommunikation mv. samt faglig indsigt i forhold til museets formål, opgaver og udvikling.

Ophævelse af bestemmelsen er efter ministeriets opfattelse ikke ensbetydende med, at repræsentanter fra lokale tilskudsgivende myndigheder er afskåret fra at indgå i museumsbestyrelser. En repræsentant for en lokal tilskudsgivende myndighed (f.eks. en kommune) kan fortsat være medlem af museets bestyrelse, hvis det findes hensigtsmæssigt for det enkelte museums virksomhed. Med lovforslaget stilles der blot ikke længere krav om en bestemt repræsentation i og sammensætning af museets bestyrelse.

Forslaget indebærer også ophævelse af lovens § 14, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., om at bestyrelsen for et statsanerkendt museum ikke må være selvsupplerende. Kulturministeriet finder, at ophævelsen af dette krav ligeledes kan medvirke til, at museets bestyrelse i højere grad kan sammensættes med de relevante kompetencer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 3.3.

Til nr. 11 (§ 14, stk. 1, nr. 7, 1. pkt.)

Forslaget indebærer, at lovens krav om, at museets leder skal have en relevant museumsfaglig baggrund og være heltidsbeskæftiget ophæves, hvorfor den til bestemmelsen knyttede dispensationsadgang også ophæves.

Det er Kulturministeriets vurdering, at relevante kompetencer for en museumsleder udgør en kombination af uddannelse og viden/erfaringer inden for et kunst- kultur- og naturhistorisk fagområde samt inden for ledelse, herunder personaleledelse, administrativ ledelse samt strategisk ledelse.

Baggrunden for forslaget er, at det ikke vurderes som hensigtsmæssigt, at der fra statens side stilles krav om en særlig uddannelsesmæssig baggrund. Ligeledes finder ministeriet det ikke hensigtsmæssigt at stille krav om en bestemt ledelsesform, herunder at museets leder skal være heltidsbeskæftiget.

Hermed gives museernes bestyrelser en bedre mulighed for at ansætte den bedst kvalificerede leder, med kompetencer, som i højere grad modsvarer de krav og forventninger, der stilles til museets drift og udvikling. Bestyrelsen gives ligeledes bedre mulighed for at etablere den ledelsesstruktur og -form, der findes mest hensigtsmæssig.

Ifølge museumsloven vil det fortsat være et krav, at museet skal have faguddannet personale, der modsvarer museets hovedansvarsområde(r). Dette betyder, at museer, som varetager flere ansvarsområder, skal have personale inden for alle fagområderne. Dette udelukker ikke, at der også kan være behov for andre fagligheder og kompetencer. Det er Kulturministeriets forventning, at museets ledelse vil sikre og prioritere, at de relevante og nødvendige professionelle kompetencer er til stede i institutionen med henblik på en kvalitativ udvikling af opgavevaretagelsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 3.3.

Til nr. 12 (§ 14, stk. 1, nr. 8, 2. pkt.)

Forslaget indebærer, at statsanerkendte museer ikke længere skal indsende arbejdsplaner til kulturministeren og museets hovedtilskudsyder for at oppebære statsligt driftstilskud.

Kulturministeriet får bl.a. i forbindelse med kvalitetsvurderinger indblik i museernes strategier og handlingsplaner for deres virksomhed og for den samlede udvikling af institutionen. Ministeriet vurderer ikke, at der herudover er behov for at opretholde et krav om, at de statsanerkendte museer skal indsende arbejdsplaner til brug for styringen i relation til de tilskud, der ydes til museerne. Det foreslås derfor at ophæve bestemmelsen om indsendelse af arbejdsplaner til kulturministeren og museets hovedtilskudsyder.

Endelig bemærkes det, at lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet bestemmer, at bl.a. museer som modtagere af driftstilskud skal sikre, at informationer om tilskudsmodtagerens organisation og aktiviteter er let tilgængelige for offentligheden.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 3.3.

Til nr. 13 (§ 14, stk. 1, nr. 10)

Der er tale om en ajourføring af den gældende bestemmelse med henblik på en præcisering af den faglige registreringspraksis, og de betegnelser, som benyttes i dag.

Dette forslag skal ses i sammenhæng med forslagene om at ændre lovens § 11, stk. 1, og § 39.

Det henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.2. samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 20.

Til nr. 14 (§ 14, stk. 1, nr. 14)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede regler om den nye tilskudsstruktur på museumsområdet. Forslaget skal også ses i sammenhæng med anbefalingen i udredningen om forenkling af regler og krav om indberetninger til staten.

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 14, stk. 1, nr. 14, skal statsanerkendte museer hvert år indsende budget, regnskab og beretning til museets hovedtilskudsyder og kulturministeren.

Forslaget om ophævelse af museumslovens § 14, stk. 1, nr. 14, betyder, at det efter museumsloven ikke længere er et krav, at statsanerkendte museer årligt skal indsende budget, regnskab og beretning til dets hovedtilskudsyder og kulturministeren for at oppebære statsligt driftstilskud.

I tilknytning til forslaget skal det bemærkes, at de statsanerkendte museer er omfattet af lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, som indeholder bestemmelser om bl.a. budget, regnskab, revision og tilsyn.

Det henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.3.

Til nr. 15 (§ 14, stk. 3)

Der er tale om en konsekvensrettelse i forlængelse af forslaget om ophævelse af museumslovens § 14, stk. 1, nr. 4 og 14. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10 og 14.

Det henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.3. samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10 og 14.

Til nr. 16 (§ 14, stk. 4)

Forslaget indebærer, at kulturministerens adgang til at dispensere fra de krav, som stilles til museumslederen i museumslovens § 14, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., ophæves. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve krav til museumslederen, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.3.3.1. samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 17 (§§ 14 a-16)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede regler om ny tilskudsstruktur på museumsområdet, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 19.

Bestemmelsen betyder, at §§ 14 a, 15, 15 a og 16 i museumsloven ophæves. Bestemmelserne omhandler bl.a. tilskud til statsanerkendte museer til dækning af nedgang i entréindtægter m.v. ved indførelse af gratis adgang for børn og unge under 18 år, det almindelige driftstilskud til statsanerkendte museer og tilskud til museer, der modtog tilskud fra de tidligere amter og særligt driftstilskud til statsanerkendte museer samt puljetilskud til bl.a. løsning af fællesopgaver, erhvervelser og udvikling af museumsområdet.

Det bemærkes, at der foreslås etableret en 3-årig overgangsperiode til den nye bestemmelse i § 13 a om statsligt driftstilskud til statsanerkendte museer, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.4. samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 18 (16 a)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om en ny tilskudsstruktur på museumsområdet, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Det bemærkes, at der foreslås etableret en 3-årig overgangsperiode til bestemmelsen om ophør af tilskud til konserveringscentre, jf. den gældende museumslovs § 16 a.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.4.3.4. samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 19 (Kapitel 6 a)

Kapitlet om udvikling af museumsområdet er nyt.

§ 17 a er ny. Ifølge forslaget nedsætter kulturministeren udvalg m.v. med henblik på udvikling af museumsområdet. Ministeren gives ligeledes mulighed for at kunne fastsætte regler i bekendtgørelsesform om de enkelte udvalg, herunder om deres sammensætning og opgaver.

Formålet med forslaget er, at der skabes grundlag for, at der kan etableres en rådgivningsstruktur for Kulturstyrelsen.

Med forslaget etableres en ny, flerleddet rådgivningsstruktur med repræsentation fra bl.a. museerne i alle led af strukturen. Hermed erstattes de eksisterende faglige råd på museumsområdet.

Sammensætning og opgaver for den nye rådgivningsstruktur vil blive fastsat i en bekendtgørelse, da dette giver mulighed for senere at justere strukturen, så den til enhver tid afspejler de behov, som findes på museumsområdet. Bekendtgørelsen vil fastlægge udpegning af medlemmer til rådgivningsorganer, der skal rådgive om strategisk udvikling, nationale indsatsområder, indstilling om udmøntning af tilskud samt mere specialiserede museumsfaglige emner.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.5.

§ 17 b er ny. Forslaget indebærer, at kulturministeren gives mulighed for at etablere en pulje, hvorfra der kan ydes tilskud til udvikling af museumsområdet, herunder til erhvervelser.

Det er hensigten, at der fra puljen skal kunne ydes tilskud til innovative tiltag og initiativer til en - såvel faglig som strukturel mv. - udvikling på museumsområdet, som bidrager til kvalificering og professionalisering af museerne og deres opgavevaretagelse.

Som det fremgår af lovforslaget, skal der fortsat være mulighed for at yde tilskud til erhvervelse af værker og genstande. Baggrunden herfor er, at midler til erhvervelser kan være vanskelige for museerne at skaffe inden for egne økonomiske rammer eller fra andre instanser inden for den ofte begrænsede periode de pågældende genstande eller værker er til salg.

En konsekvens af forslaget er, at de eksisterende muligheder for at yde tilskud efter museumslovens § 16, stk. 2 og 3, (det vil bl.a. sige rådighedssummerne og udviklingspuljen) samt eksisterende muligheder for at yde tilskud til formidling, digitalisering og bevaring efter midlertidige puljer til museumsområdet på finansloven vil bortfalde. Det forventes dog, at der kan ydes tilskud til udvikling inden for centrale formål som f.eks. formidling, digitalisering og bevaring under den nye pulje.

Det er ligeledes en følge af forslaget, at dele af Kulturstyrelsens tilskudsbevilling, som hidtil har været ydet til forskningsprojekter, overføres til Kulturministeriet.

I forbindelse med udmøntning af puljen til udvikling, er det hensigten, at Kulturstyrelsen vil benytte en ny rådgivningsstruktur, som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 19 (§ 17 a).

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.4.

Til nr. 20 (§ 39)

Der er tale om en ajourføring, der præciserer bestemmelsen i forhold til de faglige registre, som kulturministeren fører i dag. Det fremgår af den gældende bestemmelse i lovens § 39, 1. pkt., at kulturministeren fører et kulturhistorisk centralregister og et centralt register over kunstværker. § 39, 2. pkt., videreføres uændret som § 39, 3. pkt.

Med forslaget præciseres betegnelsen for de centrale registre, som kulturministeren skal føre.

I § 39 foreslås det indføjet, at kulturministeren også fører et register over arkæologiske lokaliteter og fundsteder. Forslaget skal ses i sammenhæng med pligten til at føre de øvrige centrale registre samt det forhold, at der allerede i dag føres et register over arkæologiske lokaliteter og fundsteder.

Dette forslag skal ses i sammenhæng med forslagene i § 1, nr. 5 og 13.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.6.2. samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 13.

Til § 2

(ikrafttræden og overgangsbestemmelser)

Bestemmelsen angår lovens ikrafttræden og indeholder desuden overgangsregler.

I stk. 1 foreslås det, at loven træder i kraft den 1. januar 2013.

Stk. 2-3 indeholder overgangsbestemmelser.

I stk. 2 foreslås det, at denne lovs § 1, nr. 18, først får virkning fra den 1. januar 2016. Forslaget betyder, at kulturministeren i en 3-årig overgangsperiode fra lovens ikrafttræden den 1. januar 2013 kan yde tilskud til de konserveringscentre, som hidtil har modtaget tilskud i henhold til den gældende lovs § 16 a.

Forslaget i stk. 3 angår alene de statsanerkendte museer, hvis ikke-statslige tilskud ved lovens ikrafttræden ikke udgør det minimum for tilskud, som årligt fastsættes på finansloven. For de nævnte museer får museumslovens § 13 a, stk. 3, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8, først virkning fra den 1. januar 2016. Formålet med bestemmelsen er at give de berørte museer en rimelig frist til at leve op til nye krav om minimumsgrundlag for ikke-statsligt tilskud. Overgangsordningen skal give de museer, som ikke kan leve op til det nye minimumsgrundlag for statsligt driftstilskud, en rimelig tid til at finde en løsning. Berørte museer forventes i overgangsperioden enten at tilvejebringe et øget kommunalt eller ikke-offentligt tilskud eller at søge fusion med et andet statsanerkendt museum med henblik på efter overgangsperiodens ophør at kunne leve op til minimumsgrundlaget for det ikke-statslige tilskud.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret