Skriftlig fremsættelse (25. oktober
2012)
Justitsministeren
(Morten Bødskov)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om indfødsrets
meddelelse
(Lovforslag nr. L 42)
Lovforslaget omfatter 1.157 personer og ca. 487 børn,
som får indfødsret sammen med deres forældre,
jf. § 6, stk. 2, i lov om dansk indfødsret.
Lovforslaget er det første af i alt to lovforslag om
indfødsrets meddelelse, der fremsættes i denne
samling.
Lovforslaget er for 1.147 personer udarbejdet efter
retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september
2008 om naturalisation. For fire personer er lovforslaget
udarbejdet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 9
af 12. januar 2006 om naturalisation. For seks personer er
lovforslaget udarbejdet efter retningslinjerne i
cirkulæreskrivelse nr. 55 af 12. juni 2002 om nye
retningslinjer for optagelse på lovforslag om
indfødsrets meddelelse.
For syv af de 1.157 personer er lovforslaget udarbejdet i
overensstemmelse med FN's konvention af 30. august 1961 om
begrænsning af statsløshed.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.