Fremsat den 1. november 2012 af skatteministeren (Holger K. Nielsen)

Forslag

til

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige andre love

(Skattefritagelse af avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier og forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor)

§ 1

I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 20. juni 2011, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 624 af 14. juni 2011 og senest ved § 2 i lov nr. 922 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 4 B indsættes før overskriften før § 5:

»Definition af skattefri porteføljeaktier

§ 4 C. Ved skattefri porteføljeaktier forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Skattefri porteføljeaktier omfatter ikke aktier, der er ejet af et livsforsikringsselskab.

Stk. 3. Det er en betingelse efter stk. 1, at porteføljeselskabet er et aktie- eller anpartsselskab, som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller at der er tale om et tilsvarende udenlandsk selskab.

Stk. 4. Det er en betingelse efter stk. 1, at værdien af porteføljeselskabets beholdning af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, opgjort gennemsnitligt over det forudgående regnskabsår for porteføljeselskabet, ikke overstiger 85 pct. af porteføljeselskabets egenkapital ved udgangen af samme regnskabsår. For porteføljeselskabets første regnskabsår anvendes dog det førstkommende regnskab som grundlag for opgørelsen. Hvis porteføljeselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, over et andet selskab, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, ses der ved opgørelsen efter 1. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og egenkapital, som svarer til porteføljeselskabets direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 5. Skattefri porteføljeaktier omfatter ikke aktier omfattet af §§ 4 A og 4 B, konvertible obligationer eller tegningsretter til konvertible obligationer.«

2. Overskriften før § 8 affattes således:

»Datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og skattefri porteføljeaktier

Selskaber m.v.«

3. § 8 affattes således:

»§ 8. Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier omfattet af § 4 C medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«

4. Overskriften før § 9 affattes således:

»Skattepligtige porteføljeaktier m.v.

Selskaber m.v.«

§ 2

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1260 af 3. november 2010, som ændret ved § 17 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 254 af 30. marts 2011, § 4 i lov nr. 433 af 16. maj 2012 og § 4 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 15, stk. 4, 5. pkt., indsættes efter »litra b«: », og i det tilfælde, hvor det modtagende selskabs aktier i det indskydende selskab er omfattet af definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C«.

2. I § 15, stk. 5, 3. pkt., indsættes efter »§ 16 A, stk. 3, nr. 1,«: »og i de tilfælde, hvor aktierne i det indskydende selskab er omfattet af definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C,«.

3. I § 15 a, stk. 1, 5. pkt., indsættes efter »mindst 10 pct. af kapitalen«: », eller aktier, der er omfattet af definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C,«.

4. I § 15 a, stk. 2, 4. pkt., ændres »er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 B« til: » er omfattet af definitionen af koncernselskabsaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 B eller definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C«.

§ 3

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kurs­ge­vinst­loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 19. august 2011, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 926 af 18. september 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 31, stk. 1, og stk. 4, nr. 1, ændres »§§ 4 A og 4 B« til: »§§ 4 A - 4 C«.

§ 4

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, § 1 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, og senest ved § 1 i lov nr. 926 af 18. september 2012 foretages følgende ændringer:

1. I § 16 A, stk. 2, indsættes som nr. 5:

»5) Forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum, når et selskab, der er skattepligtigt efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, har afstået skattefri porteføljeaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 C og inden for 6 måneder efter afståelsen erhverver skattefri porteføljeaktier i samme selskab. Dette gælder dog kun, hvis afståelsessummen er højere end den nye anskaffelsessum.«

2. I § 16 A, stk. 3, nr. 1, indsættes som litra d:

»d) Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 6 måneder forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.«

3. I § 16 B, stk. 1, indsættes efter »pågældende værdipapirer,«: »eller til et datterselskab, hvorover selskabet har bestemmende indflydelse, jf. § 2, stk. 2,«.

4. I § 16 B, stk. 2, nr. 2, indsættes som litra d:

»d) Det afstående selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 6 måneder forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.«

§ 5

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 22. maj 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 520 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 1361 af 8. december 2010 og senest ved § 1 i lov nr. 277 af 27. marts 2012, foretages følgende ændring:

1. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For virksomheder omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1, er afgiften

1) for kalenderåret 2013 10,9 pct. af virksomhedens lønsum,

2) for kalenderåret 2014 11,1 pct. af virksomhedens lønsum,

3) for kalenderåret 2015 11,2 pct. af virksomhedens lønsum,

4) for kalenderåret 2016 11,3 pct. af virksomhedens lønsum,

5) for kalenderåret 2017 11,6 pct. af virksomhedens lønsum,

6) for kalenderåret 2018 11,7 pct. af virksomhedens lønsum,

7) for kalenderåret 2019 12,0 pct. af virksomhedens lønsum,

8) for kalenderåret 2020 12,2 pct. af virksomhedens lønsum og

9) for kalenderåret 2021 og fremefter 12,3 pct. af virksomhedens lønsum.«

§ 6

I lov nr. 624 af 14. juni 2011 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, lig­nings­loven og selskabsskatteloven (Skattefritagelse for gevinst og udbytte af iværksætteraktier m.v.) foretages følgende ændring:

1. §§ 1, 3, 4 og 5, stk. 1 og 2, ophæves.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013.

Stk. 2. For aktier, hvor der er valgt beskatning efter realisationsprincippet, finder aktieavancebeskatningslovens § 33 A ikke anvendelse ved overgang til skattefrihed efter aktieavancebeskatningslovens § 4 C den 1. januar 2013 som følge af denne lov.

Stk. 3. Spaltes et selskab i perioden fra den 1. november 2012 til og med 31. december 2012, skal de modtagende selskaber anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, hvis det indskydende selskab har valgt at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. De modtagende selskaber kan tidligst fravælge realisationsprincippet for indkomstår, der påbegyndes 1. januar 2013 eller senere. Hvis et eller flere af de i spaltningen deltagende selskaber, anvender lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, skal alle de selskaber, der indgår i spaltningen, dog anvende lagerprincippet på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti har den 22. juni 2012 indgået aftale om en skattereform, der skaber ny vækst og flere job, og som forøger gevinsten ved at være i arbejde. Aftalen udmøntes i lovgivning ved dette lovforslag, lovforslag L 194 (lov nr. 920 af 18. september 2012) og en række yderligere lovforslag, der blev vedtaget af Folketinget den 13. september 2012. Den overordnede politiske motivering for Skattereformen og vurderingen af de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser på kort og langt sigt fremgår af L 194 - forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse, personskatteloven m.v. (Skattereformen - forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster m.v.).

Konkret udmønter dette lovforslag følgende elementer af aftalen om en skattereform:

- »En afskaffelse af iværksætterskatten.

  Parterne er enige om at ophæve de stramninger af regler for beskatningen af avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier, som blev gennemført i 2009. Det sker for at lette vækstvirksomhedernes adgang til risikovillig kapital. Regelændringen vil medføre, at avancer fra selskabers unoterede porteføljeaktier er skattefri uanset ejertiden. Initiativet omfatter både afskaffelse af »iværksætterskatten« og bortfald af iværksætteraktieordningen.«

- ȯget beskatning af finansielle institutioner.

  Parterne er enige om at øge lønsumsafgiften af finansiel virksomhed gradvist fra de nugældende 10,5 pct. til 12,3 pct. i 2021 som finansiering af den lempede beskatning af selskabers unoterede porteføljeaktier. Det vil sige, at satsen øges til 10,9 pct. i 2013 og vil derefter stige.«

2. Lovforslagets formål og baggrund

I 2009 vedtog den daværende regering og Dansk Folkeparti en omlægning af reglerne for beskatning af selskabers udbytter og aktieavancer med det formål at sikre en mere enkel og ens beskatning. Harmoniseringen af selskabers aktie- og udbyttebeskatning var en del af Forårspakke 2.0. Harmoniseringen indebar bl.a. en ophævelse af den hidtidige skattefrihed for gevinster på (noterede og unoterede) porteføljeaktier, der på afståelsestidspunktet havde været ejet i 3 år eller mere.

Beskatningen af avancer på selskabers unoterede porteføljeaktier er siden blevet kritiseret for at hæmme tilførslen af risikovillig kapital til vækstvirksomheder og har derfor fået tilnavnet »iværksætterskatten«.

På baggrund af kritikken af iværksætterskatten blev der i 2011 vedtaget en såkaldt iværksætteraktieordning, der har til formål at fritage gevinst og udbytte af iværksætteraktier for beskatning. Iværksætteraktieordningen er ved afgørelse af 16. april 2012 under betingelse af visse tilretninger godkendt af Europa-Kommissionen efter retningslinjerne for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder (2006/C 194/02). Ordningen er endnu ikke trådt i kraft.

Med det foreliggende lovforslag om ophævelse af iværksætterskatten foreslås det at indføre skattefrihed for selskabers aktieavancer (dvs. kursgevinster) af porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede porteføljeaktier), uanset ejertid på afståelsestidspunktet. Forslaget skal ses som en erstatning for iværksætteraktieordningen, der er administrativt tung. Den pågældende ordning foreslås derfor ophævet før dens ikrafttræden.

Forslaget har til formål at skabe et incitament for investorer til at foretage flere investeringer i vækstvirksomheder. Unoterede selskaber kan herved få lettere ved at tiltrække risikovillig kapital, fordi avancerne fremover bliver skattefrie. Særligt i den nuværende situation med usikkerhed på kapitalmarkederne vil det give bedre muligheder for iværksætter- og vækstvirksomheder. Et sigte med lovforslaget er således at forbedre vilkårene for iværksættere. Det er dog ikke en betingelse, at der er tale om investering i et iværksætterselskab. Efter forslaget er der tale om en generel ordning, der omfatter alle unoterede selskaber, der i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Det indgår ikke i det foreliggende forslag, at der tillige skal være skattefrihed for udbytter af skattefrie porteføljeaktier. Dette skal ses i lyset af, at der også før indførelsen af iværksætterskatten var en beskatning af selskabers udbytter af de skattefrie porteføljeaktier, dvs. porteføljeaktier ejet i 3 år eller mere på afståelsestidspunktet. Derudover ville skattefrihed for udbytter af unoterede porteføljeaktier medføre, at Danmark opgav al beskatning af kapitalfonde i 3. lande. På grund af reglerne om kapitalens frie bevægelighed, jf. TEU artikel 63, der også gælder for kapitalbevægelser mellem medlemslande og tredjelande, er det ikke muligt at begrænse en sådan regel til udbyttebetalinger til selskaber beliggende i et EU/EØS-land eller til lande, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Den foreslåede skattefrihed foreslås finansieret ved at øge beskatningen af banker og andre finansielle institutioner gennem en forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Ophævelse af iværksætterskatten

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Avancebeskatning m.m.

Porteføljeaktier er efter gældende regler defineret som aktier, der ejes af et selskab, og som ikke er omfattet af definitionen af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier. Datterselskabsaktier er aktier, som ejes af et selskab (moderselskabet), der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Koncernselskabsaktier er aktier i et selskab, hvor aktieejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede eller opfylder betingelserne for international sambeskatning. Det vil sige, at der skal foreligge bestemmende indflydelse. Et selskab bliver beskattet med almindelig selskabsskat af udbytte og gevinst på porteføljeaktier, ligesom der er fradrag for tab. Udbytte og gevinst på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier er skattefrit, og der er ikke fradrag for tab.

Ved avancebeskatningen af porteføljeaktier skelnes der mellem, hvorvidt porteføljeaktierne er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet eller ej. Aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (noterede aktier), lagerbeskattes. Det vil sige, at der er tale om en løbende beskatning af den årlige værdiudvikling. For så vidt angår aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), kan aktionæren vælge at anvende en realisationsbeskatning i stedet for en lagerbeskatning. Det vil sige, at aktionæren kan vælge, at beskatningen først sker ved aktiernes afståelse og opgøres på grundlag af forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Tab ved afståelse af realisationsbeskattede porteføljeaktier kan alene fradrages i indkomstårets gevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier, idet uudnyttede tab dog kan fremføres til fradrag i senere indkomstårs gevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier.

Hvis en aktie skifter skattemæssig status, anses aktien for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på tidspunktet for statusskiftet. Skift af skattemæssig status indtræder, hvor gevinst/tab på aktien overgår fra skattefrihed til skattepligt eller omvendt. Et skift fra porteføljeaktie til datterselskabs- eller koncernselskabsaktie betyder således, at aktien anses for afstået med en deraf følgende skattemæssig opgørelse og genanskaffet til handelsværdien. Udbytte og gevinst/tab på aktien vil herefter være indkomstopgørelsen uvedkommende. Ejer et selskab oprindelig 10 pct. eller mere af aktiekapitalen i et selskab (datterselskabsaktier), men som følge af f.eks. frasalg eller kapitaludvidelse kommer til at eje mindre end 10 pct. (porteføljeaktier), vil der ligeledes indtræde et statusskift. Statusskiftet betyder, at aktierne får en ny anskaffelsessum i form af handelsværdien på dette tidspunkt. Udbytter og gevinst/tab vil skulle medregnes ved indkomstopgørelsen fra det tidspunkt, hvor ejerskabet bliver mindre end 10 pct.

Selskaber, der har realiseret tab ved et skattepligtig salg af aktier i løbet af indkomstårene 2002-2009, har alene kunnet fradrage sådanne tab i skattepligtige gevinster på aktier, idet uudnyttede tab dog har kunnet fremføres til fradrag i senere indkomstårs skattepligtige gevinster på aktier. Efter overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 43, stk. 3, kan realiserede tab, der ikke har kunnet udnyttes senest i indkomståret 2009, fremføres til fradrag i nettogevinster på porteføljeaktier i indkomståret 2010 eller senere. Hvis et selskab har valgt at anvende realisationsprincippet på unoterede porteføljeaktier, kan tab på sådanne aktier, der er realiseret den 22. april 2009 eller senere, dog alene fradrages i nettogevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier.

I forbindelse med indførelsen af skattepligt for porteføljeaktier ejet i tre år eller mere blev der fastsat en særlig indgangsværdi for disse aktier, jf. § 22, stk. 9, i lov nr. 525 af 12. juni 2009 om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.). For de porteføljeaktier, der var ejet ved begyndelsen af indkomståret 2010, anvendes handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 som anskaffelsessum.

Samtidig blev der indført en regel om adgang til fradrag for urealiserede nettokurstab. Hvor et selskabs samlede anskaffelsessummer på porteføljeaktier oversteg den samlede handelsværdi ved begyndelsen af indkomståret 2010, har selskabet skullet opgøre en samlet nettotabskonto. Nettokurstabet er differencen mellem aktiernes samlede anskaffelsessummer og aktiernes samlede handelsværdi ved begyndelsen af indkomståret 2010 (urealiserede tab). Nettokurstabet kan fradrages i nettogevinster på porteføljeaktier, og uudnyttede nettokurstab kan fremføres til fradrag i senere indkomstårs nettogevinster på porteføljeaktier.

Hvis et selskab har valgt at anvende realisationsprincippet på unoterede porteføljeaktier, kan nettokurstab på sådanne aktier dog alene fradrages i gevinster på unoterede, realisationsbeskattede aktier. Nettokurstab, der vedrører realisationsbeskattede porteføljeaktier, kan således ikke fradrages i gevinster på lagerbeskattede porteføljeaktier. Der har således, hvor selskabet har valgt at anvende realisationsprincippet på unoterede porteføljeaktier, skullet gennemføres en opdeling af nettokurstabet.

De nuværende skatteregler indeholder særlige regler om investeringsselskaber, der sikrer en effektiv beskatning af investeringsforeningsbeviser. Investeringsselskaber defineres i aktieavancebeskatningslovens § 19 og omfatter bl.a. selskaber, der har otte eller flere deltagere og gennemsnitligt over regnskabsåret har placeret 85 pct. eller mere af de regnskabsmæssige aktiver i værdipapirer m.v. Opgørelsen af værdipapirer i aktieavancebeskatningslovens § 19 medregner både noterede og unoterede aktier, men f.eks. ikke aktieposter, der udgør mere end 10 pct. af det udstedende selskab. Aktieavancebeskatningslovens § 19 skattefritager investeringsselskabet, men sikrer beskatning hos deltagerne efter lagerprincippet.

3.1.1.2. Iværksætteraktieordningen

Iværksætteraktieordningen blev vedtaget ved lov nr. 624 af 14. juni 2011 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Skattefritagelse for gevinst og udbytte af iværksætteraktier m.v.). Ordningen er endnu ikke trådt i kraft.

Iværksætteraktieordningen har til formål under visse betingelser at indføre skattefrihed for selskabers unoterede iværksætteraktier. Hvis betingelserne er opfyldt, vil investorerne opnå skattefritagelse af afkastet (avancer og udbytter) af unoterede iværksætteraktier i små og mellemstore virksomheder, der har været ejet i 3 år eller mere. Der henvises for en nærmere gennemgang af betingelserne til den ved § 1, nr. 1, i lov nr. 624 af 14. juni 2011, vedtagne § 4 C i aktieavancebeskatningsloven.

Iværksætteraktieordningen indeholder statsstøtte til små og mellemstore virksomheder og har derfor skullet notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen efter EF-retningslinjerne for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder (2006/C 194/02).

Europa-Kommissionen har ved afgørelse af 16. april 2012 godkendt ordningen på visse betingelser. Inden iværksætteraktieordningen kan træde i kraft, vil der således skulle foretages følgende lovreguleringer:

- Ordningen skal begrænses til en varighed på 10 år.

- Investorerne skal være uafhængige af målvirksomheden. Det vil sige, at kun nye investorer kan blive omfattet af ordningen.

- Ordningen må ikke yde støtte til investeringer i eksportaktiviteter, og investeringerne må ikke afhænge af, om der anvendes indenlandske frem for importerede produkter.

3.1.1.3. Kursgevinstloven og fusionsskatteloven

Efter kursgevinstlovens § 31 er selskabers tab på visse finansielle kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, undergivet en begrænset fradragsret. Tabsfradragsbegrænsningen betyder, at tab alene kan fradrages i gevinster på finansielle kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier. Adgangen til at fradrage tab er undergivet en begrænsning, når kontrakten vedrører aktier, som for udsteder, erhverver eller et selskab, der er forbundet med udsteder eller erhverver, har karakter af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller egne aktier. Det vil sige, at tabsfradraget begrænses, når kontrakten vedrører aktier, hvor der er skattefrihed for en gevinst.

Fusionsskattelovens regler om fusion og spaltning indeholder en række regler, der er rettet mod den skattemæssige behandling af aktier, hvor gevinst og tab - uden for fusionsskattelovens regi - er indkomstopgørelsen uvedkommende for selskaber.

Ved en fusion mellem et dansk og et udenlandsk selskab, hvor begge selskaber er omfattet af selskabsbegrebet i fusionsskattedirektivet, og det danske selskab (det indskydende selskab) ophører, er det i fusionsskattelovens § 15, stk. 4, fastsat, at udlodning ved annullering af det modtagende selskabs aktier i det indskydende selskab i visse tilfælde skal beskattes som udbytte - og ikke som aktieavance. For begrænset skattepligtige er udbytter skattepligtige, hvorimod aktieavancer ikke er skattepligtige.

Udlodningen skal beskattes som udbytte, når det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det indskydende selskab, og udbyttebeskatningen ikke skal frafaldes efter moder- og datterselskabsdirektivet (Rådets direktiv 2011/96/EU) eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Endvidere skal udlodningen beskattes som udbytte i tilfælde, hvor det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det indskydende selskab, er skattepligtigt af udbytter efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab. I sidstnævnte situation skal der dog ikke ske beskatning som udbytte, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i et EU/EØS-land, og udbyttebeskatningen skulle have været frafaldet efter moder- og datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

Ved ophør af et dansk selskab (det indskydende selskab) ved en fusion med et udenlandsk selskab uden for de tilfælde, der er omfattet af fusionsskattelovens § 15, stk. 4, skal aktionærerne i det indskydende selskab i visse tilfælde beskattes af udlodningen som udbytte ved ophøret af det indskydende selskab, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 5.

Selskabsaktionærer beskattes af udlodningen som udbytte, hvor det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det indskydende selskab, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Endvidere beskattes selskabsaktionærer af udlodningen som udbytte, hvor det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i et indskydende selskab, er skattepligtigt af udbytter efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab. I sidstnævnte situation skal der dog ikke ske beskatning som udbytte, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i et EU/EØS-land, og udbyttebeskatningen skulle have været frafaldet efter moder- og datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

Ved spaltning af et selskab, hvor såvel det indskydende som det modtagende selskab er omfattet af selskabsbegrebet i fusionsskattedirektivet, er der adgang til at anvende reglerne om succession m.v. uden tilladelse, men under visse betingelser, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1. En af betingelserne er, at selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen i et eller flere af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på 3 år eller mere efter vedtagelsen af spaltningen. Dette holdingkrav udspringer af det forhold, at selskaber er skattefri af gevinster på sådanne aktier. Efter fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, er en af betingelserne endvidere, at der ikke tildeles kontantvederlag til selskaber, der ved spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det indskydende selskab, eller hvis aktier i det indskydende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 B, dvs. er koncernselskabsaktier.

3.1.2. Forslagets indhold

3.1.2.1. Avancebeskatning m.m.

Det foreslås at indføre skattefrihed for avancer på unoterede porteføljeaktier ejet af selskaber. Forslaget indebærer en afskaffelse af den såkaldte iværksætterskat. Skattefriheden medfører, at gevinst og tab ved afståelse af unoterede porteføljeaktier som hovedregel ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber. Dette gælder uanset ejertid. Skattefriheden for aktieavancer omfatter alene unoterede porteføljeaktier. Det vil sige aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Ved porteføljeaktier forstås som udgangspunkt aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, og hvor selskabet ikke har bestemmende indflydelse i porteføljeselskabet.

Det er en betingelse, at porteføljeselskabet selskabsretligt kan anses for et aktie- eller anpartsselskab. Såfremt der er tale om et selskab i udlandet, er det en betingelse, at der er tale om et selskab, der svarer til et aktie- eller anpartsselskab.

Bestemmelsen har til formål at kvalificere den type selskaber, hvori aktier vil kunne anses for skattefri porteføljeaktier. Det må anses for naturligt, at disse selskaber vil være organiseret som enten et aktieselskab eller et anpartsselskab. Der skal være tale om kapitalselskaber, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt, og som ikke er investeringsselskaber. Det er desuden en betingelse for danske selskaber, at disse er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det er tillige en forudsætning, at aktie- eller anpartsselskabet opfylder de øvrige betingelser i bestemmelsen for, at aktier i selskabet kan anses for skattefrie porteføljeaktier.

Det forhold, at definitionen af porteføljeselskaber ikke er begrænset til selskaber hjemmehørende her i landet, skal sikre, at reglerne, der finder anvendelse på rene kapitalbevægelser, er forenelige med de EU-retlige regler om kapitalens frie bevægelighed, jf. TEU artikel 63.

Der foreslås endvidere indsat en betingelse, der skal hindre, at man populært sagt pakker noterede aktier ind i unoterede aktier og derved konverterer gevinster på noterede aktier til skattefri gevinster på unoterede porteføljeaktier. Reglen indebærer, at hvis porteføljeselskabet besidder noterede aktier i et omfang, der overstiger 85 pct. af porteføljeselskabets egenkapital, medtages gevinst og tab på aktierne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Konsekvensen af, at betingelsen ikke er opfyldt, er, at aktierne i porteføljeselskabet anses for skattepligtige porteføljeaktier.

Porteføljeselskaber med bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, i andre selskaber, der er unoterede, medregner ikke aktier i disse selskaber ved opgørelsen af andelen af noterede aktier i porteføljeselskabet over regnskabsåret. I stedet skal der medregnes en forholdsmæssig værdi af datterselskabets noterede aktier og egenkapital svarende til moderselskabets ejerandel i datterselskabet. Dette skal sikre, at bestemmelsen ikke omgås ved, at der indskydes et mellemliggende holdingselskab.

Selskaber, der pr. 1. januar 2013 ejer porteføljeaktier, som falder ind under definitionen af skattefri porteføljeaktier, bevarer deres eventuelle forskellige saldi for henholdsvis uudnyttede, realiserede fremførselsberettigede tab og nettokurstab. Der ændres ikke på de gældende regler for, hvilke gevinster disse tab kan fradrages i. Eksempelvis vil nettokurstab på saldoen for nettokurstab vedrørende realisationsbeskattede aktier fortsat kun kunne fradrages i gevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier.

Den foreslåede skattefrihed for unoterede porteføljeaktier indebærer, at de porteføljeaktier, der opfylder definitionen af skattefri porteføljeaktier, skifter skattemæssig status pr. 1. januar 2013. De skifter fra skattepligtige til skattefri. Et sådant statusskifte medfører, at aktierne anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på tidspunktet for skift af skattemæssig status, jf. aktieavancebeskatningslovens § 33 A.

For så vidt angår unoterede porteføljeaktier, hvor selskabet har valgt, at gevinst og tab skal opgøres efter realisationsprincippet, og hvor der den 1. januar 2013 kan være en urealiseret skattepligtig gevinst, foreslås det dog, at aktieavancebeskatningslovens § 33 A ikke skal finde anvendelse ved overgangen pr. 1. januar 2013. Undtagelsen følger af stk. 2 i ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 7. De pågældende porteføljeaktier anses således ikke for afstået og genskaffet.

Derimod finder statusskiftereglen anvendelse i forhold til unoterede, lagerbeskattede porteføljeaktier, der pr. 1. januar 2013 omfattes af reglerne om skattefri porteføljeaktier. Det vil sige, at disse aktier som følge af forslaget anses for afstået den 31. december 2012 til handelsværdien på dette tidspunkt og genanskaffet igen til samme værdi. For selskaber, hvis indkomstår følger kalenderåret, indebærer dette ingen forskel i forhold til den lagerbeskatning, der alligevel ville være indtrådt. For andre selskaber, vil der blive tale om en fremrykket beskatning på grundlag af handelsværdien pr. den 31. december 2012.

I modsætning til iværksætteraktieordningen - se afsnit 3.1.1.2 og afsnit 3.1.2.2 - er det ikke en del af det foreliggende forslag om skattefrihed for unoterede porteføljeaktier, at der tillige skal indføres skattefrihed for udbytter af disse aktier.

Dette beror bl.a. på, at der er tale om en afskaffelse af den såkaldte iværksætterskat med det sigte så vidt muligt inden for rammerne af den foreliggende aktieavancebeskatningslov at bringe retstilstanden tilbage til den, der var gældende, før man ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 ophævede 3-års reglen. En ophævelse, der bl.a. medførte skattepligt for unoterede porteføljeaktier, der var ejet i 3 år eller mere på afståelsestidspunktet. Der var også under 3-års reglen beskatning af udbytter af unoterede porteføljeaktier ejet i 3 år eller mere.

Derudover beror det bl.a. på, at en afskaffelse af udbyttebeskatningen af selskabers unoterede porteføljeaktier ikke alene vil fritage danske investorer for beskatning, men ligeledes generelt vil fritage udenlandske investorer for dansk kildeskat. Hvis udbyttebeskatningen på unoterede porteføljeaktier ophæves, vil dette derfor bl.a. medføre, at Danmark dermed opgiver al beskatning af udenlandske kapitalfonde og deres bagvedliggende ejere. Det er ikke muligt i henhold til EU-retten alene at fritage de danske investorer for udbytteskat. I henhold til EU-retten skal danske og udenlandske investorer (også investorer uden for EU) behandles ens.

Hensigten med lovforslaget er dog at støtte vækstvirksomheder i deres tidlige opstartsfase, hvor der typisk ikke er noget nævneværdigt overskud til udlodning af udbytte til aktionærerne.

Som følge af forskellen i beskatningen mellem avancer og udbytter foreslås en ændring af udbyttereglen i ligningslovens § 16 A, der indebærer, at såfremt et selskab afstår skattefri porteføljeaktier og køber sådanne porteføljeaktier i samme selskab inden for 6 måneder, anses differencen mellem afståelsessummen og den nye anskaffelsessum for udbytte. Værnsreglen har til formål at hindre, at aktionæren sælger en porteføljeaktie lige før en udbytteudlodning og derved konverterer en ellers skattepligtig udbytteudlodning til en skattefri avance. Derudover er der foreslået en værnsregel, der skal sikre imod, at skattepligtigt udbytte konverteres til skattefrie aktieavancer i form af likvidationsprovenu. Dette kan ske ved en simpel holdingkonstruktion, hvor der indskydes et holdingselskab mellem investorselskabet og porteføljeselskabet (f.eks. et driftsselskab). Herefter ejer investorselskabet aktier i holdingselskabet (nyt porteføljeselskab), og holdingselskabet ejer datterselskabsaktier i driftsselskabet. Alternativt kan holdingselskabet overdrage datterselskabsaktierne til et søsterselskab, der herefter likvideres. Det foreslås at indsætte samme værnsregel i ligningslovens § 16 B om tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab, for så vidt angår den situation, hvor det udstedende selskab på tilbagesalgstidspunktet er i likvidation. Derudover er der foreslået en yderligere justering af ligningslovens § 16 B, for at undgå en omgåelse af udbyttebeskatning ved investorselskabets salg af porteføljeaktier til et datterselskab. Der er tale om en generel justering, der ikke er en særlig følge af, at der indføres skattefrihed for unoterede porteføljeaktier.

Der foreslås endelig indsat en overgangsregel, der skal hindre, at selskaber, der anvender lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på unoterede aktier, kan få fradrag for tab i den almindelige indkomst og samtidig få skattefri avancer på de latente gevinster ved overgangen til de nye regler. Bestemmelsen skal foregribe den situation, hvor et selskab spaltes, således at unoterede aktier med tab adskilles fra unoterede aktier med gevinst, hvorefter aktierne med tab beskattes efter lagerprincippet, mens aktierne med gevinst beskattes efter realisationsprincippet.

3.1.2.2. Iværksætteraktieordningen

Samtidig med forslaget om at indføre skattefrihed for gevinst på unoterede porteføljeaktier foreslås det at ophæve den såkaldte iværksætteraktieordning.

Reglerne i iværksætteraktieordningen er administrativt meget tunge for såvel myndigheder som skattepligtige bl.a. som følge af den række af betingelser, der skal være opfyldt, før der er tale om skattefrihed, sammenholdt med de betingelser for godkendelse der er stillet af Europa-Kommissionen. Derfor er det af bl.a. denne årsag ikke foreslået at bibeholde iværksætteraktieordningen på udbytteområdet alene.

3.1.2.3. Kursgevinstloven og fusionsskatteloven

Som følge af forslaget om skattefrihed for gevinst på selskabers unoterede porteføljeaktier foreslås en konsekvensændring af reglen i kursgevinstloven om tabsfradragsbegrænsning i forhold til visse aktiebaserede finansielle kontrakter.

Den foreslåede ændring af aktieavancebeskatningsloven medfører, at gevinst og tab på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, vil være skattefri for selskaber. Det foreslås derfor at udvide tabsbegrænsningsreglen for selskabers aktiebaserede finansielle kontrakter til også at omfatte tab på finansielle kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå unoterede porteføljeaktier omfattet af den foreslåede § 4 C i aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige, at tabsbegrænsningsreglen udover at omfatte kontrakter, der vedrører de skattefri datterselskabs- og koncernselskabsaktier, dermed også vil skulle finde anvendelse på kontrakter, der vedrører skattefri porteføljeaktier.

Som følge af forslaget om skattefrihed for gevinst på selskabers unoterede porteføljeaktier foreslås endvidere en række konsekvensændringer i fusionsskatteloven. Konsekvensændringerne har til formål at sikre, at porteføljeaktier, hvor gevinsten kan være skattefri, bliver omfattet af de regler i forhold til fusion og spaltning, som har deres udspring i skattefriheden for gevinst på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier.

Der foreslås en ændring af reglerne i fusionsskattelovens § 15 og § 15 a, hvorefter udlodninger i visse tilfælde skal beskattes som udbytte i stedet for aktieavance. Reglerne i fusionsskattelovens § 15 foreslås udvidet til også at omfatte de tilfælde, hvor de aktier, der annulleres ved fusionen, falder ind under definitionen af skattefri porteføljeaktier. Derved behandles annullering af sådanne aktier på samme måde som annullering af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier. Reglerne i fusionsskattelovens § 15 a, hvorefter adgang til spaltning uden tilladelse er betinget af, at aktierne beholdes i 3 år efter spaltningen, hvis der er tale om datterselskabsaktier, foreslås udvidet til også at omfatte den situation, hvor der er tale om aktier, der opfylder definitionen af skattefri porteføljeaktier. Endelig foreslås betingelsen om, at der ikke må tildeles kontantvederlag ved spaltningen, udvidet til også at omfatte den situation, hvor aktierne i det indskydende selskab opfylder definitionen af skattefri porteføljeaktier.

3.2. Øget lønsumsafgift for den finansielle sektor

3.2.1. Gældende ret

Hovedparten af den finansielle sektors aktiviteter er efter gældende regler fritaget for moms. Momsfritagelsen er en følge af de fælles regler i EU. Danmark skal således fritage finansielle virksomheder for moms.

Til gengæld er den finansielle sektor - lige som andre momsfritagne områder - omfattet af lønsumsafgiften. Lønsumsafgiften på den finansielle sektor skal reducere den fordel, den finansielle sektor har ved ikke at være omfattet af moms.

Lønsumsafgiftspligtige virksomheder inden for den finansielle sektor omfatter virksomheder med aktiviteter vedrørende forsikring, ind- og udlån, kreditformidling, pensionsopsparing, investeringsforvaltning, betalingsformidling samt handel med værdipapirer eller valuta.

Disse virksomheder skal betale lønsumsafgift efter lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 2 (metode 2), når de finansielle aktiviteter er virksomhedens hovedaktivitet.

Det er kun virksomheder, hvor salget af finansielle ydelser udgør en væsentlig del af virksomhedens samlede omsætning, der er omfattet af metode 2.  Hvis indtægterne fra finansiel virksomhed udgør mere end 50 pct. af den samlede omsætning, anses virksomheden normalt for finansiel. Det kan også indgå i vurderingen, om virksomheden over for offentligheden fremtræder som finansiel virksomhed. Det vil være en konkret vurdering.

I henhold til lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 2, betaler finansielle virksomheder i dag lønsumsafgift med en afgiftssats på 10,5 pct. af den enkelte virksomheds lønsum.

3.2.2. Forslagets indhold

Det foreslås at forhøje lønsumsafgiftssatsen for virksomheder inden for den finansielle sektor, der betaler lønsumsafgift efter metode 2.

For disse virksomheder foreslås en forhøjelse af satsen fra 10,5 pct. af lønsumsafgiftsgrundlaget til 10,9 pct. af lønsumsafgiftsgrundlaget med virkning fra den 1. januar 2013.

Satsen for lønsumsafgiften vil derefter stige gradvist med op til 0,3 pct.-point pr. år frem til og med 2021, hvor satsen vil udgøre 12,3 pct. af lønsummen. Den finansielle sektor vil dog fortsat have en fordel i forhold til momsregistrerede virksomheder selv efter forhøjelsen af lønsumsafgiften.

En del af den højere lønsumsafgift må forventes overvæltet i priserne på de produkter, der udbydes af de finansielle virksomheder.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1. Det samlede provenu

De samlede økonomiske konsekvenser af skattereformen er belyst i lovforslag L 194 »Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse, personskatteloven m.v.«, vedtaget som lov nr. 920 af 18. september 2012. Der henvises tillige dertil for en belysning af de fordelingsmæssige konsekvenser af skattereformen. Det er dog ikke muligt at foretage kvantitative fordelingsmæssige beregninger vedrørende de fordelingsmæssige konsekvenser af nærværende forslag.

Den foreslåede ophævelse af iværksætterskatten og af iværksætteraktieordningen vil samlet set medføre et provenutab, som finansieres af den foreslåede forhøjelse af lønsumsafgiften i den finansielle sektor. Det umiddelbare provenutab vedrører selskabsskatten.

Både iværksætterskatten og den kommende iværksætteraktieordning er provenumæssigt under indfasning ved ophævelsen af ordningerne. Dette medfører, at provenutabet ved ophævelsen vil være stigende i de kommende år frem til 2021.  Der vil derfor skulle ske en gradvis forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor fra de gældende 10,5 pct. i 2012 til 10,9 pct. i 2013 stigende til 12,3 pct. i 2021.

Forhøjelsen af lønsumsafgiften er udmålt således, at der år for år er provenumæssig balance mellem provenutabet efter automatisk tilbageløb fra ophævelsen af iværksætterskatten m.v. og merprovenuet efter automatisk tilbageløb fra forhøjelsen af lønsumsafgiften i den finansielle sektor. Der forventes dog at fremkomme adfærdsændringer vedrørende lønsumsafgiften, som medfører et varigt provenutab på 40 mio. kr. årligt, jf. tabel 4.1.

Det kommunale provenutab vedrører den kommunale andel af selskabsskatten. Provenutabet i et indkomstår reducerer afregningen til kommunerne 3 år senere. Således vil provenutabet vedrørende indkomståret 2012 påvirke afregningen af selskabsskat til kommunerne i 2015.

4.2. Ophævelse af iværksætterskatten og af iværksætteraktieordningen

Med baggrund i de provenuskøn, der lå til grund ved indførelsen af beskatningen af avancer på selskabers beholdning af unoterede porteføljeaktier - »iværksætterskatten« (L 202, samlingen 2008/09) og ved indførelsen af iværksætteraktieordningen fra og med 2013 (L 194, Folketingsåret 2010/11, 1. samling), skønnes det, at det umiddelbare provenutab ved afskaffelsen af de to regelsæt gradvist vil vokse fra ca. 110 mio. kr. for 2013 til ca. 480 mio. kr. for 2022, jf. oversigten ovenfor.

Provenutabet efter automatisk tilbageløb i form af aktionærskatter stiger fra ca. 90 mio. kr. for 2013 til ca. 410 mio. kr. for 2022. Den varige virkning efter automatisk tilbageløb skønnes til ca. 390 mio. kr.

Med udsigten til skattefrihed ved aktiesalg fra og med den 1. januar 2013 må det antages, at selskabers salg af unoterede aktier, der ellers ville have fundet sted i 2. halvår af 2012, efter offentliggørelsen af skattereformaftalen i et vist omfang vil blive udskudt til 2013 for at opnå skattefriheden. Der vil således tillige fremkomme et provenutab i 2012. Skønsmæssigt andrager det umiddelbare provenutab ca. 40 mio. kr. og efter automatisk tilbageløb ca. 30 mio. kr. for indkomståret 2012.

Selskaber kan kun i meget begrænset omfang få en skattemæssig fordel af at fremrykke salg af tabsgivende aktier til 2012 som følge af reglerne om kildeartsbegrænset tabsfradrag.

Den kommunale andel af det umiddelbare provenutab i 2012 og 2013 udgør henholdsvis 5 mio. kr. og 15 mio. kr., som vil påvirke den kommunale økonomi i 2015 og 2016 i forbindelse med afregningen af den kommunale andel af selskabsskatten.

Finansårsvirkningen af ophævelsen af iværksætterskatten m.v. skønnes til henholdsvis 40 mio. kr. i 2012 og 110 mio. kr. i 2013.

Det bemærkes, at der tale om skøn med en betydelig usikkerhed. De ligger i forlængelse af de skøn, der lå til grund ved indførelsen af beskatningen af selskabers beholdning af aktier og ved indførelsen af lempelsen heri i form af iværksætteraktieordningen.

Samlet set indebærer disse forslag en skatteudgift svarende til det umiddelbare provenutab.

4.3. Øget lønsumsafgift for den finansielle sektor

Med baggrund i regnskabsoplysninger om lønsumsafgiften i den finansielle sektor skønnes afgiftsgrundlaget at udgøre ca. 38 mia. kr. i 2013. En forhøjelse af afgiftssatsen med 1 pct.-point skønnes således at medføre et merprovenu på ca. 380 mio. kr. Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen med 0,4 pct.-point i 2013 indbringer et umiddelbart merprovenu på ca. 150 mio. kr. i 2013 og forhøjelsen på yderligere 0,2 pct.-point i 2014 øger merprovenuet til ca. 230 mio. kr. Når forhøjelsen på 1,8 pct.-point er fuldt indfaset i 2021, udgør det umiddelbare merprovenu ca. 685 mio. kr.

Forhøjelsen af lønsumsafgiften indebærer, at grundlaget for selskabsskatten reduceres og tillige reducerede aktionærskatter m.v. Dette automatiske tilbageløb er i beregningerne forudsat at udgøre 40 pct. Det varige merprovenu efter tilbageløb skønnes at udgøre 390 mio. kr. årligt.

Den højere afgift på lønsum vil alt andet lige betyde, at arbejdskraften i de finansielle virksomheder bliver dyrere, hvilket forventes at medføre en lidt mindre beskæftigelse i den finansielle sektor. Den del af den højere afgift på lønsum, som kan overvæltes i højere renter og gebyrer, forventes samtidig at reducere efterspørgslen efter finansielle ydelser. Dette medfører også et lavere arbejdsudbud som følge af, at de højere renter og gebyrer udhuler reallønnen. Dette skønnes at reducere det varige merprovenu med 40 mio. kr. til 350 mio. kr.

Finansårseffekten i 2013 skønnes at udgøre 110 mio. kr.

Momsfritagelsen for den finansielle sektor er en skatteudgift på lige fod med de øvrige momsfritagelser, og forhøjelsen af lønsumsafgift for den finansielle sektor, der delvist træder i stedet for momspligten, reducerer således skatteudgiften med et beløb svarende til statens provenu.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om forhøjelse af lønsumsafgiften vil medføre udgifter til it-tilretninger på knap 0,1 mio. kr., hver gang lønsumsafgiftssatsen forhøjes. De samlede udgifter til it-tilretninger skønnes derfor til i alt 0,8 mio. kr. Herudover skønnes der ikke at være nævneværdige administrative konsekvenser.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Med ophævelse af iværksætterskatten og iværksætteraktieordningen forsvinder en barriere for investeringer i unoterede vækstvirksomheder fra ventureselskaber og business-angels.

Den forhøjede lønsumsafgift for den finansielle sektor vil umiddelbart belaste sektoren med 150 mio. kr. i 2013 stigende til 685 mio. kr. i 2021. Belastningen vil reduceres som følge af fradragsretten i selskabsskattegrundlaget og som følge af overvæltning i højere renter og gebyrer.

Det øvrige erhvervsliv påvirkes af en højere pris på finansielle ydelser som følge af, at en del af den højere afgift på lønsum forventes overvæltet i højere renter og gebyrer.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget om ophævelse af reglerne om iværksætterordningen indebærer en forenkling for erhvervslivet. Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, idet der er tale om generelle regler og ikke en statsstøtteordning til en særlig type af virksomheder.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring hos Advokatsamfundet, AgroSkat A/S, AE Rådet, ATP, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Revisorforening, Danske Advokater, Den Danske Fondsmæglerforening, Den danske Skatteborgerforening, DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlederne, Finans og Leasing, Finansrådet, FSR - Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Handel Transport og Service, Horesta, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, KL, Landbrug & Fødevarer, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, SRF Skattefaglig, Videncentret for Landbrug og Center for Kvalitet i Erhvervsregulering.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der foreslås indsat en definition af skattefri porteføljeaktier. Skattefri porteføljeaktier defineres i den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Den indbyrdes prioritering mellem de forskellige kategorier af selskabers aktiebesiddelser i aktieavancebeskatningsloven, der angiver hvilke regler, der går forud for hvilket regler, ser herefter således ud i prioriteret rækkefølge:

1) Egne aktier - aktieavancebeskatningslovens § 10.

2) Næringsaktier - aktieavancebeskatningslovens § 17.

3) Datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og skattefrie porteføljeaktier - aktieavancebeskatningslovens § 8.

4) Skattepligtige porteføljeaktier - aktieavancebeskatningslovens § 9.

Afgræsning af skattefri porteføljeaktier og porteføljeselskaber m.v.

Ved skattefri porteføljeaktier forstås unoterede aktier, som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4 C, stk. 1, og som ikke er datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. § 4 C, stk. 5. For så vidt angår selskaber m.v., der kan eje skattefri porteføljeaktier, omfatter dette selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens § 6.

At aktierne er unoterede vil sige, at de ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Det er en betingelse, at porteføljeselskabet er et aktie- eller anpartsselskab, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4 C, stk. 3. For danske porteføljeselskaber er det derudover en betingelse, at de pågældende aktie- og anpartsselskaber er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, for at aktierne heri kan afstås skattefrit.

For så vidt angår udenlandske porteføljeselskaber er det afgørende, at der er tale om et selskab, som selskabsretligt svarer til et aktie- eller anpartsselskab. Der lægges i relation til de udenlandske selskaber vægt på, at der er tale om kapitalselskaber, hvor kapitalejerne hæfter begrænset samt modtager udbytte og har indflydelse i forhold til den indskudte kapital.

Hermed afgrænses porteføljeselskaber til kapitalselskaber, der er aktie- og anpartsselskaber. Undtaget fra begrebet er således bl.a. selskaber, hvor beskatning sker som en andel af selskabets formue, selskaber m.v., der alene beskattes af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, og foreninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud m.v. Undtaget er også selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a'er), som efter reglerne i lov om erhvervsdrivende virksomhed ikke modtager udbytte i forhold til den indskudte kapital.

Endvidere kan aktier i investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, ikke anses for skattefri porteføljeaktier, idet disse selskaber er undtaget fra skattepligt i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, ligesom det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 6, at i tilfælde omfattet af § 19, stk. 1, finder aktieavancebeskatningslovens § 8 ikke anvendelse. Det vil altså sige, at aktieavancebeskatningslovens § 19 har forrang fremfor aktieavancebeskatningslovens § 4 C, jf. § 8.

Aktier ejet af et livsforsikringsselskab kan ikke være skattefri porteføljeaktier, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4 C, stk. 2. Dette er begrundet i, at for livsforsikringsselskaber vil skattefriheden i medfør af den foreslåede aktieavancebeskatningslovens § 4 C blive udlignet i medfør af fradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 13. Det vil således alene bidrage til yderligere administrative opgørelser for disse selskaber samt til yderligere kontrolarbejde for SKAT at lade disse selskaber være omfattet af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4 C. Fradragsbegrænsningsreglerne går i korthed ud på, at der for de selskaber, der er omfattet af reglerne, foretages en reduktion af selskabernes fradrag for hensættelser og udbetalinger til de forsikrede med et beløb, der svarer til summen af skattefri udbytter samt skattefrie aktie- og ejendomsavancer. I grove træk ville disse selskaber dermed skulle opgøre skattefrie avancer efter aktieavancebeskatningslovens § 4 C for derefter at udligne disse beløb med fradragsbegrænsningen.

Datterselskabsaktier, der er omfattet af de såkaldte mellemholdingregler i aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, og som ikke er skattefri efter aktieavancebeskatningslovens § 8, jf. § 4 A, vil kunne omfattes af den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 C. De vil opnå status af skattefri porteføljeaktier, hvis betingelserne i § 4 C i øvrigt er opfyldt. Mellemholdingreglerne i §§ 4 A og 4 B er værnsregler, der skal modvirke, at der sker omgåelse af 10 pct.-kravet i moder- datterselskabsdirektivet ved, at der indsættes et mellemholdingselskab. Mellemholdingreglerne indebærer, at der ses igennem det mellemliggende holdingselskab, således at datterselskabsaktierne anses for direkte ejet af aktionærerne i det mellemliggende holdingselskab.

Ved afgørelsen af, hvorvidt der er tale om aktier optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet eller ej, er der for så vidt angår aktier, der handles i et EU/EØS-land, mulighed for at undersøge forholdet i MiFID-databasen, jf. direktiv 2004/39/EU. For øvrige aktier vil det være relevant, om aktien handles på et marked, der er medlem af World Federation of Exchanges.

Værnsregel mod at noterede aktier omkvalificeres til unoterede aktier

Der foreslås indsat en værnsregel, der skal sikre, at noterede aktier ikke omkvalificeres til skattefri porteføljeaktier, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4 C, stk. 4. Reglen indebærer, at hvis værdien af porteføljeselskabets noterede aktier, herunder eventuelle noterede datterselskabsaktier, overstiger 85 pct. af porteføljeselskabets regnskabsmæssige egenkapital, medtages gevinst og tab ved afståelse af aktierne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Opgørelsen foretages som udgangspunkt på baggrund af det forudgående regnskab for porteføljeselskabet. Dette skyldes bl.a. hensynet til, at aktionæren i forbindelse med et eventuelt salg ved, om aktien er skattefri. Andelen af noterede aktier opgøres som et gennemsnit af kursværdien over regnskabsåret.

Hvis der ikke foreligger et regnskab for det forudgående regnskabsår, idet porteføljeselskabet eksempelvis er nystiftet, anvendes det førstkommende regnskab for porteføljeselskabet. I denne situation er det ikke muligt at foretage opgørelsen tidligere.

Ved opgørelsen af, hvorvidt andelen af noterede aktier i porteføljeselskabet overstiger 85 pct. af porteføljeselskabets egenkapital, tages der nærmere udgangspunkt i de oplysninger, der ligger til grund for det senest aflagte årsregnskab. Da andelen på de 85 pct. opgøres som et gennemsnit over regnskabsåret, vil der løbende skulle foretages målinger af andelen af noterede aktier. Hvis andelen af noterede aktier ligger relativt stabilt, vil det være tilstrækkeligt, at en sådan opgørelse foretages kvartalsvist, mens der skal foretages hyppigere opgørelser, hvis andelen af noterede aktier svinger betydeligt. Hvis der ikke sker ændringer i porteføljeselskabets aktieportefølje, er det ikke nødvendigt at foretage løbende målinger.

Det påhviler aktionærselskabet (investor) at godtgøre, at betingelserne for, at der er tale om skattefri porteføljeaktier, er opfyldt. Aktionærselskabet skal således over for SKAT bl.a. kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at der er tale om unoterede aktier, og at porteføljeselskabet ikke ejer 85 pct. eller mere noterede aktier.

Eksempel

Egenkapital i porteføljeselskabet P: 20 mio. kr.

Gennemsnitlig beholdning af noterede aktier: 18 mio. kr.

Andel af egenkapital: 90 pct.

Porteføljeselskab har kalenderåret som regnskabsår.

Investorselskab har kalenderåret som indkomstår.

Et investorselskab, A, anskaffer i 2013 skattefrie porteføljeaktier i et unoteret porteføljeselskab, P. P kan ved slutningen af regnskabsåret 2013 opgøre en gennemsnitlig beholdning af noterede aktier på 18 mio. kr. over regnskabsåret. P har foretaget kvartalsvise målinger, da aktieporteføljen har været rimelig stabil. P's egenkapital udgør ultimo 2013 i alt 20 mio. kr. Værdien af de noterede aktier svarer herefter til 90 pct. af porteføljeselskabets egenkapital ultimo 2013. A's aktier i P opfylder herefter ikke længere betingelsen i § 4 C, stk. 4, og vil fra den 1. januar 2014 og dermed fra og med A's indkomstår 2014 være skattepligtige porteføljeaktier.

Opgørelse af andelen af noterede aktier i kontrollerede selskaber

Ved opgørelsen af andelen af noterede aktier ses der bort fra aktier ejet af porteføljeselskabet i kontrollerede selskaber, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, hvor aktierne ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. I stedet medregnes den andel af det kontrollerede selskabs noterede aktier og egenkapital, der forholdsmæssigt svarer til porteføljeselskabets ejerandel i det kontrollerede selskab.

Eksempel

Ejerandel i unoteret datterselskab: 55 pct.

Balance i unoteret datterselskab (i mio. kr.)

Porteføljeselskabet ejer 55 pct. af aktierne i et unoteret selskab med ovenfor nævnte balance. Der er bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, og der ses herefter igennem det kontrollerede selskab, således at der i stedet medregnes en forholdsmæssig andel på 55 pct. af det kontrollerede selskabs noterede aktier ved opgørelsen, svarende til 55 pct. af 2 mio. kr. Det vil sige, at porteføljeselskabet anses for at eje 1,1 mio. kr. noterede aktier, der tillægges værdien af øvrige noterede aktier i porteføljeselskabet. Tilsvarende ved opgørelsen af værdien af egenkapitalen skal porteføljeselskabet medregne 55 pct. af egenkapitalen i det kontrollerede selskab eller i alt 13,75 mio. kr.

Opgørelsestidspunkt og statusskifte

Opgørelsen af, hvorvidt porteføljeselskabets beholdning af noterede aktier opfylder 85 pct. kravet eller ej, skal ske pr. statusdagen i porteføljeselskabets regnskab. Hvis porteføljeselskabet hidtil har opfyldt betingelsen, således at aktierne i porteføljeselskabet har været skattefri porteføljeaktier, men det ved opgørelsen pr. statusdag i porteføljeselskabets regnskab konstateres, at betingelsen ikke længere er opfyldt, har porteføljeaktierne i porteføljeselskabet pr. denne statusdag skiftet skattemæssig status for investorselskaber med disse aktier, såfremt investorerne ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i porteføljeselskabet.

Ændringen betyder, at porteføljeaktierne skifter status fra skattefri til skattepligtige. Investorselskaberne anses for at have afstået deres skattefrie porteføljeaktier pr. statusdagen for porteføljeselskabets regnskab og genanskaffet aktierne igen til værdien på den pågældende statusdag, jf. aktieavancebeskatningslovens § 33 A. De genanskaffede aktier anses for skattepligtige porteføljeaktier. Hvis opgørelsen pr. statusdagen i porteføljeselskabets regnskab omvendt medfører, at porteføljeaktierne i porteføljeselskabet skifter status fra skattepligtige til skattefri, anses investorselskaberne for at have afstået de skattepligtige aktier til værdien på den pågældende statusdag med en deraf følgende skattepligtig avanceopgørelse. De genanskaffede aktier anses for skattefri porteføljeaktier, anskaffet til værdien på statusdagen.

Hvis et investorselskab, der ejer porteføljeaktier, har et indkomstår, der ikke følger porteføljeselskabets regnskabsår, vil der således kunne blive tale om, at investorselskabets aktier skifter status inden for investorselskabets indkomstår. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis porteføljeselskabets regnskabsår følger kalenderåret, og aktierne skifter status fra skattefri til skattepligtige pr. 31. december, mens investorselskabet har forskudt indkomstår. Dette følger af de almindelige regler om statusskifte i aktieavancebeskatningslovens § 33 A.

Supplerende værnsregler

Ud over den foreslåede værnsregel findes der allerede en række regler på området, herunder aktieavancebeskatningslovens § 19 (beskatning af andele i investeringsselskaber) samt selskabsskattelovens § 32 (beskatning af CFC-indkomst).

Af aktieavancebeskatningslovens § 19 fremgår således nærmere, at gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved et investeringsselskab forstås et selskab, hvis virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Dette indebærer, at hvis mindst 8 selskaber investerer i et porteføljeselskab, der opfylder kriterierne for at være et investeringsselskab, er de som udgangspunkt skattepligtige af gevinst og tab på aktierne, der opgøres efter lagerprincippet.

CFC-reglerne i selskabsskattelovens § 32 sikrer, at der sker beskatning af et datterselskabs indkomst hos moderselskabet efter nærmere definerede betingelser, herunder andelen af indkomst i datterselskabet der hidrører fra værdipapirer m.v. Reglen skal forhindre omgåelsesarrangementer, hvor man kan undgå dansk skat ved at placere værdipapirer m.v. i et selskab i udlandet.

Den foreslåede regel i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 4, er bl.a. nødvendig på grund af samspillet mellem moder- datterselskabsdirektivet og skattefritagelsen for avancer på unoterede porteføljeaktier. Situationen, hvor f.eks. 12 aktionærer, der hver ejer 1 pct. af et noteret selskab, slår deres aktieandele sammen i et fælles mellemholdingselskab, ville uden en ny værnsregel tillade aktionærerne at trække skattefri udbytter op i mellemholdingselskabet og modtage skattefri avancer fra mellemholdingselskabet ved salg, likvidation el.lign. Mellemholdingreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A stk. 3, omfatter ikke denne situation, idet denne regel forudsætter, at der er tale om et 10 pct.'s ejerskab i ethvert led mellem datterselskabet og aktionærerne. I den nævnte situation er aktionærerne porteføljeaktionærer med et ejerskab på ca. 8,3 pct. hver. Reglen om investeringsselskaber i aktieavancebeskatningslovens § 19 finder ikke anvendelse på porteføljeselskabet, idet opgørelsen af værdipapirer m.v., jf. § 19, stk. 3, ikke omfatter aktieposter på 10 pct. eller mere. Endelig rammer CFC-reglerne i selskabsskattelovens § 32 heller ikke den omhandlede situation, idet opgørelsen af CFC-indkomst, der betinger anvendelsen af reglen, ikke omfatter skattefrie avancer og udbytter, herunder datterselskabsudbytter. CFC-reglerne rammer heller ikke situationen, hvor et dansk selskab opkøber skattefri, udenlandske, noterede porteføljeaktier, idet CFC-reglerne kun finder anvendelse, hvor selskabet har bestemmende indflydelse i datterselskabet og således ikke kan ramme porteføljeaktionærer.

I relation til aktieavancebeskatningslovens § 19, hvor opgørelsen i høj grad ligner den foreslåede værnsregel i § 4 C, stk. 4, vil § 19 gå forud for § 4 C, stk. 4. Den primære anvendelse for § 4 C, stk. 4, er således de tilfælde, hvor porteføljeselskabet ejer en stor mængde noterede aktier, der ikke samtidig medgår i opgørelsen af, om et selskab hører under aktieavancebeskatningslovens § 19 (f.eks. datterselskabsaktier), eller hvor f.eks. ejerskabet holder selskabet ude af aktieavancebeskatningslovens § 19 (under 8 deltagere). Det er således formålet, at reglen i § 4 C, stk. 4, skal supplere CFC-reglerne samt aktieavancebeskatningslovens § 19 på en hensigtsmæssig måde, så aktionærer ikke får mulighed for at modtage ubeskattet gevinst fra noterede selskaber.

Kapitalfondspartnere og carried interest

Det bemærkes, at bestemmelsen i ligningslovens § 16 I, der omhandler CFC-beskatning af kapitalfondspartnerens merafkast (carried interest), ikke samtidig foreslås ændret. Hvis der derfor er tale om merafkast, vil kapitalfondspartnerne blive beskattet af avancerne på porteføljeaktierne, uanset at disse er omfattet af den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, jf. § 8. Efter ligningslovens § 16 I skal skattepligtige, fysiske personer, der efter bestemmelsen defineres som kapitalfondspartnere, medregne selskabets positive aktieindkomst opgjort efter bestemmelsen som CFC-indkomst, når selskabet har en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden. Til denne aktieindkomst henregnes bl.a. aktieavancer uanset ejerandelens størrelse, jf. ligningslovens § 16 I, stk. 4, nr. 2. Det vil altså sige, at porteføljeaktier medtages ved opgørelsen af aktieindkomsten efter den pågældende bestemmelse, uanset om der er tale om skattefrie eller skattepligtige porteføljeaktier. Såfremt der ikke sker beskatning af aktierne i selskabet, kan der endvidere ikke gives nedslag (creditlempelse) for betalt skat af selskabet ved opgørelsen af aktieindkomsten, jf. ligningslovens § 16 I, stk. 8.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indføre en ny kategori af aktier benævnt skattefri porteføljeaktier.

Til nr. 3

Det foreslås, at selskaber ikke skal medregne gevinst og tab ved afståelse af porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, såfremt aktierne opfylder definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 4 C om skattefri porteføljeaktier. Dette gælder, uanset hvor længe aktierne i porteføljeselskabet har været ejet af selskabet.

Gevinst og tab på porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, skal fortsat medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ligesom gevinst og tab på aktier, der ikke anses for at være skattefri porteføljeaktier, datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller egne aktier, ligeledes fortsat skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder f.eks. porteføljeaktier, der ikke opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 3 eller 4.

Til nr. 4

Det foreslås at ændre overskriften før § 9 således, at sondringen mellem de skattefrie porteføljeaktier og de skattepligtige porteføljeaktier er tydeligt markeret.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at en udlodning ved annullering af aktier i det indskydende selskab, der opfylder definitionen af skattefri porteføljeaktier, som følge af en fusion mellem et dansk (indskydende) selskab og et udenlandsk (modtagende) selskab, skal beskattes som udbytte.

Til nr. 2

Det foreslås, at der ved ophør af et dansk (indskydende) selskab uden for de tilfælde, der er omfattet af fusionsskattelovens § 15, stk. 4, i relation til aktier, der opfylder definitionen af skattefri porteføljeaktier, skal gælde en tilsvarende regel om beskatning af udlodning som udbytte, som den der er foreslået for situationer omfattet af fusionsskattelovens § 15, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Det vil sige, at selskabsaktionærer med aktier i det indskydende selskab, der opfylder definitionen af skattefri porteføljeaktier, skal beskattes af den udlodning, der sker som følge af ophøret af det indskydende selskab, som udbytte.

Til nr. 3

Det foreslås, at adgang til spaltning uden tilladelse tillige skal være betinget af, at selskaber, der efter spaltningen har aktier, der opfylder definitionen af skattefri porteføljeaktier, i et eller flere af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen.

Forslaget indebærer en udvidelse af den betingelse, der i dag gælder, for så vidt angår skattefri datterselskabsaktier, til også at gælde i forhold til denne kategori af porteføljeaktier.

Til nr. 4

Det foreslås, at adgang til spaltning uden tilladelse tillige skal være betinget af, at der ikke tildeles kontantvederlag til et selskab, hvis aktier i det indskydende selskab falder ind under definitionen i den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 C om skattefri porteføljeaktier.

Forslaget indebærer en udvidelse af den betingelse, der i dag gælder, for så vidt angår datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, til også at gælde i forhold til denne kategori af porteføljeaktier.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at kildeartsbegrænsningen for selskabers tab på aktiebaserede finansielle kontrakter skal gælde for kontrakter, der omfatter aktier, der opfylder definitionen af skattefri porteføljeaktier i den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 C. Det vil sige aktier, hvor gevinst eller tab efter lovforslaget ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Efter kursgevinstlovens § 31 er selskabers m.v. tab på visse aktiebaserede finansielle kontrakter undergivet en kildeartsbegrænsning. Tab kan alene fradrages i gevinster på aktiebaserede finansielle kontrakter.

Baggrunden for den begrænsede fradragsret er et ønske om at undgå de muligheder for skatteudnyttelse, som ville kunne opstå ved samspillet mellem reglerne om finansielle kontrakter og aktieavancebeskatningslovens regler om skattefrihed af gevinst ved salg af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og egne aktier. Det vil sige, at adgangen til fradrag for tab begrænses, når kontrakten vedrører aktier, som for udsteder, erhverver eller et selskab, der er koncernforbundet med udsteder eller erhverver, har karakter af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller egne aktier.

Idet der foreslås skattefrihed for selskabers porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, foreslås reglen om tabsfradragsbegrænsning på aktiebaserede finansielle kontrakter ændret i overensstemmelse hermed. Det vil sige, at adgangen til fradrag for tab også begrænses, når kontrakten vedrører aktier, der opfylder definitionen af skattefri porteføljeaktier i den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås, at hvis aktionærer umiddelbart før en udbytteudlodning afstår skattefri porteføljeaktier, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, og inden for 6 måneder herefter køber skattefri porteføljeaktier i samme selskab, så anses forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum for at være et udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Bestemmelsen finder alene anvendelse, hvor afståelsessummen er større end den nye anskaffelsessum.

Formålet med bestemmelsen er at hindre, at aktionærer konverterer en skattepligtig udbytteudlodning til en skattefri avance.

Eksempel

Kurs porteføljeaktie ved erhvervelse: 100

Købspris: 100 kr.

Kurs porteføljeaktie før udlodning: 150

Udbytteudlodning: 50 kr.

Kurs porteføljeaktie efter udlodning: 100

En aktionær erhverver for 100 kr. en porteføljeaktie til kurs 100. Porteføljeaktien stiger efterfølgende til kurs 150. Ved generalforsamling besluttes det, at hver porteføljeaktie i slutningen af året skal modtage en udbytteudlodning på 50 kr. Aktionæren afstår inden udlodningen porteføljeaktien til kurs 150 og realiserer en avance på 50 kr. Dagen efter selskabet har foretaget udbytteudlodningen, køber aktionæren en ny porteføljeaktie i samme selskab, hvor kursen på aktien som følge af udbytteudlodningen og det deraf følgende værditab er faldet til 100. Uden reglen ville avancen på 50 kr. have været en skattefri avance, hvorved aktionæren reelt havde konverteret et potentielt skattepligtigt udbytte til en skattefri avance. Den foreslåede regel betyder, at forskellen mellem afståelsessummen på 150 kr. og den nye anskaffelsessum 100 kr. anses for at være et udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Avancen på 50 kr. beskattes herefter som udbytte.

Til nr. 2

Det foreslås, at der indsættes en regel, der skal sikre, at skattepligtigt udbytte ikke konverteres til skattefrie aktieavancer i form af likvidationsprovenu. Reglen går nærmere ud på, at selskaber, der ejer skattefri porteføljeaktier i et selskab, der likvideres, i visse tilfælde skal beskattes af likvidationsprovenuet efter reglerne for beskatning af aktieudbytter m.m, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

Beskatning af likvidationsprovenu som aktieudbytte skal ske, hvis det likviderede selskabs aktivmasse for mindst 50 pct. består af datterselskabs- eller koncernselskabsaktier. Datterselskabs- og koncernselskabsaktierne skal medregnes til aktivmassen, både hvor der er tale om et direkte ejerskab, og hvor der er tale om et indirekte ejerskab. Med formuleringen »direkte eller indirekte« ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier forstås tilstedeværelsen af et eller flere unoterede mellemholdingselskaber imellem porteføljeselskabet og det noterede driftsselskab, som alle opfylder kriterierne for skattefrihed i aktieavancebeskatningslovens § 4 A om datterselskabsaktier eller aktieavancebeskatningslovens § 4 B om koncernselskabsaktier.

Datterselskabs- og koncernselskabsaktier skal ved opgørelse af 50 pct.'s kravet indgå med deres handelsværdi. Opgørelsen af 50 pct.'s kravet skal endvidere ske i forhold til aktivernes bruttoværdi.

Der skal indgå datterselskabsaktier og/eller koncernselskabsaktier i aktivmassen, før bestemmelsen kan finde anvendelse. Hvis aktivmassen f.eks. består af 45 pct. obligationer og 55 pct. kontanter, finder bestemmelsen ikke anvendelse.

Begrundelsen herfor er, at der er tale om en værnsregel, som har til formål at imødegå den situation, at der indskydes et eller flere mellemliggende holdingselskaber. Et selskab, der ejer skattefri porteføljeaktier i et (unoteret) driftsselskab, vil være skattepligtig af udbytter fra driftsselskabet. Hvis der indskydes et holdingselskab, således at dette selskab ejer (unoterede) aktier i driftsselskabet i et sådant omfang, at der er tale om datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, mens investorselskabet med de skattefri porteføljeaktier i stedet har disse skattefri aktier i holdingselskabet, vil der kunne udloddes et skattefrit udbytte fra driftsselskabet til holdingselskabet, hvorefter holdingselskabet kan likvideres med udlodning af et skattefrit likvidationsprovenu til investorselskabet med de skattefri porteføljeaktier - likvidationsprovenuet beskattes efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, efter reglerne for beskatning af aktieavancer. Det vil sige, at det med en simpel holdingkonstruktion vil være muligt at konvertere et skattepligtigt udbytte til en skattefri aktieavance.

Den foreslåede værnsregel indebærer, at det udloddede beløb (likvidationsprovenuet) i den beskrevne holdingkonstruktion i stedet fortsat skal beskattes efter udbyttereglerne.

I tilknytning til ovenfor nævnte holdingkonstruktion kan de pågældende investorselskaber tillige oprette et søsterselskab til holdingselskabet (porteføljeselskabet) med samme ultimative ejerkreds, hvortil aktierne i datterselskabet (driftsselskabet) overføres. Derefter likvideres holdingselskabet. Uden en værnsregel ville likvidationsprovenuet i dette tilfælde blive behandlet efter reglerne for skattefrie aktieavancer på porteføljeaktier, selvom der reelt ville være tale om opsparet udbytte. Det foreslås, at likvidationsprovenuet i stedet bliver beskattet som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, på linje med den førnævnte holdingkonstruktion.

Det er en betingelse, at overdragelsen af de pågældende aktier er foretaget til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, og at denne overdragelse er foretaget senest 6 måneder før likvidationen af det pågældende selskab. Der er herved indsat en grænse, der sikrer, at der forsat er mulighed for at oprette holdingkonstruktioner, der er forretningsmæssigt begrundet, og at det alene er rene omgåelsestilfælde, der rammes af bestemmelsen.

Til nr. 3

Det foreslås, at ligningslovens § 16 B, stk. 1, om salg af aktier m.v. til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, også skal gælde ved salg af aktier til et datterselskab ejet af det udstedende selskab. Uden denne udvidelse af ligningslovens § 16 B vil beskatningen af udbytte af unoterede porteføljeaktier kunne omgås ved at sælge aktierne til et datterselskab af det udstedende selskab, idet en sådan afståelse ikke er omfattet af den nugældende udformning af ligningslovens § 16 B, stk. 1.

Virkningen af, at en afståelse omfattes af ligningslovens § 16 B, er, at hele afståelsessummen skal beskattes som udbytte dvs. uden fradrag for anskaffelsessummen. Ligningslovens § 16 B skal hindre, at udbyttebeskatningen omgås ved at sælge aktier til det udstedende selskab, hvor aktionæren får midler ud af selskabet samtidig med, at aktionærindflydelsen bevares. Dette hensyn gælder både ved salg til det selskab, der har udstedt aktierne, og ved salg af aktier til et datterselskab af det udstedende selskab.

Det foreslås derfor, at reglerne om beskatning af aktier m.v. til det udstedende selskab også skal gælde ved salg af aktier til et datterselskab ejet af det udstedende selskab. Som datterselskab skal i denne forbindelse forstås et selskab, som det udstedende selskab har bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Det vil f.eks. også omfatte salg af aktier til et selskab, der indirekte er behersket af det udstedende selskab. Selvom forslaget er særligt aktualiseret af, at udbytte af skattefri porteføljeaktier ikke er omfattet af skattefritagelsen, er forslaget generelt, således at den foreslåede udvidelse af ligningslovens § 16 B gælder for salg af alle typer aktier. Der er i den forbindelse tale om en imødegåelse af et generelt problem, der ikke kun er relevant i forbindelse med skattefri porteføljeaktier.

Til nr. 4

Det foreslås, at der indsættes en regel, der skal sikre, at skattepligtigt udbytte ikke konverteres til skattefrie aktieavancer ved et tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab på et tidspunkt, hvor det udstedende selskab er i likvidation. Reglen går nærmere ud på, at selskaber, der ejer skattefri porteføljeaktier i et selskab, der likvideres, i visse tilfælde skal beskattes af afståelsessummen, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1.

Den foreslåede regel er parallel til den foreslåede regel i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d. Der kan derfor henvises til bemærkningerne lovforslagets § 4, nr. 2.

Til § 5

Til nr. 1

Afgiftssatserne fremgår af lønsumsafgiftslovens § 5, og med ændringen forhøjes satsen for finansielle virksomheder fra 10,5 pct. til 10,9 pct. i 2013 og derefter gradvist med op til 0,3 pct.-point pr. år, således at satsen fra 2021 og frem vil udgøre 12,3 pct.

Til § 6

Til nr. 1

Det foreslås, at lov nr. 624 af 14. juni 2011 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Skattefritagelse for gevinst og udbytte af iværksætteraktier m.v.) ophæves, for så vidt angår §§ 1, 3, 4 og 5, stk. 1 og 2.

Efter iværksætteraktieordningen er afkastet (avancer og udbytter) af selskabers unoterede iværksætteraktier under visse omstændigheder skattefrit. Investorerne kan derfor, hvis betingelserne herfor er opfyldt, opnå skattefritagelse af afkastet (avancer og udbytter) af unoterede iværksætteraktier i små og mellemstore virksomheder, der har været ejet i 3 år eller mere.

Med det foreliggende lovforslag foreslås det, at gevinst og tab på unoterede porteføljeaktier ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, hvorfor iværksætteraktieordningen som konsekvens heraf ophæves.

Lovforslaget omfatter ikke udbytter af porteføljeaktier, fordi det ikke er muligt at begrænse forslaget til alene at gælde for udbytter til danske selskaber eller selskaber beliggende i et EU/EØS-land. Investeringer i porteføljeselskaber er rene kapitalbevægelser, og sådanne transaktioner er omfattet af de EU-retlige regler om kapitalens fri bevægelighed, jf. TEU artikel 63. Disse regler gælder også kapitalbevægelser mellem EU/EØS-lande og lande uden for EU.

Årsagen til, at det alene er en del af lov nr. 624 af 14. juni 2011, der foreslås ophævet, er, at lovens § 2 vedrørende ændring af kursgevinstloven § 26, stk. 4, allerede er trådt i kraft, jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 624 af 14. juni 2011, og fortsat skal være gældende.

Til § 7

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2013. Loven har virkning fra samme dato.

Bestemmelsen i lovforslagets § 4, nr. 1, der omhandler ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5, finder alene anvendelse på dispositioner foretaget efter nærværende lovs virkningstidspunkt.

Lovforslagets § 5, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2013, og den hidtil gældende § 5, stk. 2, i lønsumsafgiftsloven finder derfor anvendelse frem til og med den 31. december 2012.

Til stk. 2

Det foreslås, at der indsættes en overgangsregel, der skal sikre, at unoterede, realisationsbeskattede porteføljeaktier, som overgår til skattefrihed pr. 1. januar 2013 i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 4 C, ikke anses for afstået og genanskaffet til handelsværdien pr. denne dato i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 33 A. Dette ville kunne tvangsrealisere uforholdsmæssigt store beløb i selskaber, der har valgt realisationsbeskatning af unoterede porteføljeaktier.

Realisationsbeskattede porteføljeaktier, der overgår til skattefrihed pr. 1. januar 2013, skal dermed ikke anses for afstået og genanskaffet. Overgangsreglen gælder alene i relation til statusskifte pr. 1. januar 2013 som følge af, at der indføres skattefrihed på avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier, og ikke i relation til eventuelle efterfølgende statusskifte.

Selskaber, der anvender lagerprincippet, vil ikke opleve en beskatningsmæssig forskel for indkomståret 2012. For selskaber, der anvender lagerprincippet, og som har kalenderårsregnskab, vil opgørelsen under alle omstændigheder skulle foretages pr. 31. december 2012. Med hensyn til selskaber, der anvender lagerprincippet, og som har forskudt indkomstår, vil statusskifte indtræde inden indkomstårets slutning, og derved indebærer en fremrykket beskatning.

Til stk. 3

Det foreslås, at der indsættes en overgangsregel, der skal forhindre, at indførelsen af skattefrihed på avancer af selskabers unoterede aktier udnyttes på den måde, at et selskab både kan få fradrag for tab og samtidig opnå skattefrihed af avancer på unoterede porteføljeaktier ved, at der gennemføres en ophørsspaltning med efterfølgende valg af forskellige principper for opgørelsen af beskatningen af de unoterede aktier. Overgangsreglen omhandler kun spaltninger, der foretages i perioden fra og med fremsættelsen af dette lovforslag og til og med den 31. december 2012.

Overgangsreglen skal nærmere hindre, at selskaber, der anvender realisationsprincippet til beskatning af unoterede aktier, spaltes med den konsekvens, at tabsgivende unoterede aktier placeres i selskab A, der fremover vælger lagerprincippet til beskatning af de unoterede aktier, og unoterede aktier med en latent gevinst placeres i selskab B, der fortsat anvender realisationsprincippet til beskatning af unoterede aktier. Denne situation ville tillade selskaber, der anvender realisationsprincippet ved beskatning af unoterede aktier, at få fuldt fradrag i den almindelige indkomst for tab på unoterede porteføljeaktier og samtidig få skattefri avancer ved at udskyde salg af aktierne til 1. januar 2013 eller senere.

Efter gældende regler kan det eller de modtagende selskaber ikke anvende realisationsprincippet til beskatning af unoterede aktier, såfremt det eller de indskydende selskaber anvendte lagerprincippet. I relation til dette henvises der nærmere til Skatteministeriets kommentar til henvendelse fra FSR vedrørende lov nr. 525 af 12. juni 2009 (L 202), der er offentliggjort som SKM 2010.203 DEP. Svaret angår bl.a. succession i valget af beskatningsprincip i forbindelse med spaltning og fusion.

Reglen i § 7, stk. 3, medfører, at alle selskaber, der er impliceret i spaltningen skal anvende samme beskatningsprincip, indtil ikrafttrædelsen. Bestemmelsen forhindrer ikke, at de implicerede selskaber alle skifter til lagerprincippet. Bestemmelsen forhindrer alene, at de implicerede selskaber opnår forskellige beskatningsprincipper inden ikrafttrædelsen af de nye regler. Bestemmelsen vil medføre, at såfremt et allerede eksisterende, modtagende selskab anvender lagerprincippet, vil et indskydende selskab, der vedbliver med at eksistere, fremover skulle anvende lagerprincippet.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov