Fremsat den 1. november 2012 af Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love

(Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteams, fleksløntilskud m.v.)

§ 1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 706 af 28. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, nr. 9, ændres »indsats, og« til: »indsats,«.

2. I § 2, nr. 10, ændres »integrationsloven.« til: »integrationsloven, og«.

3. I § 2 indsættes som nr. 11:

»11) personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik.«

4. § 4 a, stk. 3, 1. pkt., ophæves, og i § 4 a, stk. 3, 2. pkt., der bliver 1. pkt., udgår: »endvidere«.

5. I § 10 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 2, nr. 1-10« til: »§ 2, nr. 1-11«, og i 2. pkt., der bliver 1. pkt. indsættes efter »jobplaner«: », rehabiliteringsplaner«.

6. I § 10 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »jobplaner,«: »rehabiliteringsplaner«.

7. I § 15, 1. pkt., indsættes efter »§ 2, nr. 1-4«: »og 11«.

8. I § 15 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, har ret til mindst tre samtaler i jobcenteret. Samtalerne har til formål at afklare, hvilke muligheder personen måtte have for at vende tilbage i ordinær eller støttet beskæftigelse.«

9. I § 16, stk. 1, ændres »§ 18, stk. 2« til: »§ 18, stk. 3«.

10. I § 16 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 11, skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle samtaler med henblik på at følge op på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a. Samtalen afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 18, stk. 3.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

11. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 11, skal den individuelle samtale efter § 16, stk. 5, afholdes løbende, tilpasset den enkeltes behov og mindst 6 gange inden for 12 kalendermåneder. Hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, herunder for at sikre personens deltagelse i tilbud og andre indsatser i rehabiliteringsplanen, skal kontakten være hyppigere.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

12. I § 18, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »Samtalen«: »efter stk. 1 og 2«.

13. I § 21 f, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »ordinær beskæftigelse på fuld tid,«: »fleksjob,«.

14. I § 22, stk. 2, indsættes efter »jobplan«: »eller en rehabiliteringsplan«.

15. I § 22, stk. 4 og 5, indsættes efter »§ 2, nr. 1-3«: »og 11«.

16. To steder i § 24, stk. 5, i § 73 a, stk. 1, og to steder i § 73 a, stk. 2, udgår: »eller særlig ydelse«.

17. I § 24 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Tilbud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 11, kan gives, så længe personen er berettiget til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik.«

18. I overskriften til kapitel 9 indsættes efter »Jobplan«: » og rehabiliteringsplan«.

19. Efter § 30 indsættes:

»§ 30 a. Personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam, jf. kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, skal have en rehabiliteringsplan. Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressourceforløb, jf. kapitel 12 a. Rehabiliteringsplanen udarbejdes i samarbejde med personen.

Stk. 2. Kommunen udarbejder den forberedende del, som danner grundlag for sagens behandling i teamet.

Stk. 3. Den forberedende del skal indeholde

1) personens uddannelses- og beskæftigelsesmål,

2) en beskrivelse af den enkelte persons beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder, og

3) den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som sker på baggrund af en konsultation.

Stk. 4. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 68 c, udarbejder indsatsdelen, som beskriver den tværfaglige indsats på baggrund af teamets indstilling.

Stk. 5. Indsatsdelen skal indeholde personens beskæftigelses- og uddannelsesmål samt en plan for hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder, der skal iværksættes for at bringe den enkelte person i et ressourceforløb tættere på arbejdsmarkedet.«

20. § 31 affattes således:

»§ 31. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter dette kapitel, herunder om indhold og udformning af jobplanen og rehabiliteringsplanen samt procedurer for udarbejdelse af disse planer, og om hvordan planerne skal bidrage til at udvikle og afklare personens arbejdsevne. Regler om rehabiliteringsplanen fastsættes efter forhandling med social- og integrationsministeren. Beskæftigelsesministeren kan herudover efter forhandling med social- og integrationsministeren fastsætte nærmere regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen og i sager, hvor borgeren søger om førtidspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter forhandling med social- og integrationsministeren nærmere regler om, hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentationen for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del samt rehabiliteringsteamets indstilling skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb, og i kommunens vurdering af

1) personens arbejdsevne i forbindelse med bevilling af fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 13,

2) retten til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og

3) personens arbejdsevne i sager om førtidspension efter lov om social pension.«

21. I § 32, stk. 1, § 42, stk. 1, § 52, nr. 1, § 66 og i § 82, stk. 1, indsættes efter »§ 2, nr. 1-5«: »og 11«.

22. § 32, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og 7, kan få tilbud efter stk. 1, nr. 2.«

23. I § 38, stk. 2, og i § 45, stk. 2, ændres »§ 2, nr. 2-5 og 7« til: »§ 2, nr. 2-5, 7 og 11«.

24. I § 39, stk. 1, og § 46, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 1-5 og 7« til: »§ 2, nr. 1-5, 7 og 11«.

25. I § 39, stk. 2, § 46, stk. 2, § 55, stk. 4, og i § 83, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 2 og 3« til: »§ 2, nr. 2, 3 og 11«.

26. § 42, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og 7, kan få tilbud om virksomhedspraktik.«

27. I § 44, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 2, nr. 3-5 og 7« til: »§ 2, nr. 3-7 og 11«.

28. I § 51, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 1-6 og 8« til: »§ 2, nr. 1-6, 8 og 11«.

29. I § 51, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Personer, der er omfattet af § 2, nr. 11, skal have modtaget ressourceforløbsydelse i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder, jf. dog stk. 3.«

30. I § 54, stk. 1, § 55, stk. 1, og § 61, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 1-3 og 5« til: »§ 2, nr. 1-3, 5 og 11«.

31. I § 64, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4 a, stk. 3« til: »§ 31, 4. pkt.«.

32. I § 64, stk. 3, indsættes efter »§ 2, nr. 4«: »og 11«.

33. I § 64, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »personer«: » omfattet af § 2, nr. 4,«.

34. Efter § 68 indsættes:

»Kapitel 12 a

Ressourceforløb

§ 68 a. Personer under 40 år, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige indsatser, skal tilbydes et ressourceforløb, jf. dog stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at personen

1) har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,

2) har deltaget i tilbud efter denne lov eller revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller

3) kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Stk. 2. Personer, hvor det som følge af svær sygdom eller på grund af betydelige funktionsnedsættelser, er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne i et ressourceforløb, er undtaget fra stk. 1.

Stk. 3. Forud for visitation til et ressourceforløb skal den forberedende del af rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a, være udarbejdet, og sagen have været forelagt rehabiliteringsteamet, jf. § 25 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Personen og dennes sagsbehandler skal deltage i rehabiliteringsteamets møder, når personens sag behandles, jf. § 25 a, stk. 5, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Ressourceforløbet skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed.

Stk. 5. Indsatsdelen af rehabiliteringsplanen udarbejdes for alle personer, der er visiteret til et ressourceforløb, jf. § 30 a, stk. 1.

Stk. 6. Ressourceforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 10-12, mentorstøtte efter kapitel 14 samt en indsats efter anden lovgivning, herunder efter serviceloven og sundhedsloven. Ressourceforløbet kan tillige indeholde indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.

Stk. 7. Kommunen skal inden ressourceforløbets afslutning træffe beslutning om, hvilke indsatser der skal iværksættes fremadrettet.

Stk. 8. Personen kan tilbydes flere på hinanden følgende ressourceforløb. Fylder personen 40 år under et ressourceforløb, fortsætter forløbet, til det er afsluttet.

Stk. 9. For personer over 40 år gælder stk. 1-7 tilsvarende. Hvis personen ønsker det, kan kommunen tilbyde mere end ét ressourceforløb.

§ 68 b. Personer under 40 år, der er omfattet af § 2, nr. 6, der ønsker at deltage i et ressourceforløb, kan af kommunen få tilbud herom efter reglerne i § 68 a, stk. 3-7.

Stk. 2. Hvis personen ikke følger forløbet, kan kommunen træffe afgørelse om, at forløbet ophører.

§ 68 c. Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer, der deltager i et ressourceforløb efter § 68 a eller § 68 b. Sagsbehandleren skal udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel sammen med personen, jf. § 30 a, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørge for, at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle situation og behov, samt bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

Stk. 2. Funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandleren kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats § 15, stk. 3.«

35. Efter overskriften til kapitel 13 indsættes før § 69:

»Visitation«.

36. I § 69, stk. 1, indsættes efter »varige«: » og væsentlige« og »§ 75« ændres til: »§ 70 g«.

37. § 69, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Fleksjob kan alene oprettes hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om fleksløntilskud til ansatte i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, hvor arbejdet skal udføres i udlandet.«

38. I § 70 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Jobcenteret kan endvidere give tilbud om fleksjob til personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

39. § 70, stk. 3, som bliver stk. 4, ophæves.

40. § 70 a affattes således:

»§ 70 a. Grundlaget for en afgørelse om fleksjob består af rehabiliteringsplanens forberedende del, som har været behandlet i et rehabiliteringsteam, jf. § 30 a og kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Rehabiliteringsplanen skal indeholde følgende:

1) Dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse,

2) dokumentation for, at alle relevante indsatser efter denne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse,

3) dokumentation for, at den pågældendes arbejdsevne anses for varigt og væsentligt begrænset og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og

4) dokumentation for, at den pågældende har været ansat under de sociale kapitler m.v., jf. § 70 b, i mindst 12 måneder, hvis personen skal ansættes i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads.«

41. Efter § 70 a indsættes:

»Fastholdelsesfleksjob

§ 70 b. En person kan kun blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvis personen forinden har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår, jf. dog stk. 3. Den pågældende skal endvidere opfylde betingelserne for fleksjob.

Stk. 2. Aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår efter stk. 1 skal være skriftlig og indeholde oplysninger om, hvilke funktioner medarbejderen har svært ved at udføre eller ikke kan udføre, samt hvilke konkrete skånehensyn, der er aftalt. Arbejdsgiveren skal endvidere dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den ansatte har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Midlertidige fleksjob

§ 70 c. Jobcenteret bevilger fleksjob for en periode af 5 år, jf. dog stk. 2. Når den femårige periode udløber, tager jobcenteret stilling til, om personen fortsat opfylder betingelserne i § 70 for et nyt fleksjob.

Stk. 2. For personer, der er fyldt 40 år, bevilger jobcenteret efter det første fleksjob et permanent fleksjob, hvis jobcenteret vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, så overgang til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulighed, og betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt.

Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status

§ 70 d. Jobcenteret skal sikre, at den ansatte udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet, og at den pågældendes skånebehov bliver tilgodeset. Jobcenteret skal følge op på, om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2½ år i fleksjobbet, herunder vurdere om den ansatte fortsat opfylder betingelserne for fleksjob. Herefter skal der følges op hver gang, der er gået 2½ år fra seneste opfølgning. Dette skal ske ved en personlig samtale med den ansatte i fleksjobbet. Arbejdsgiveren inddrages efter behov.

Stk. 2. Personer, der er ansat i fleksjob, skal orientere jobcenteret, hvis arbejdstiden sættes ned, eller hvis der sker andre ændringer i ansættelsesforholdet, der kan have betydning for fleksjobbet.

Stk. 3. Jobcenteret skal for personer, der er ansat i et fleksjob, jf. § 70 c, stk. 1, udarbejde en status efter 4 ½ år, hvor det vurderes, om personen kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen.

Stk. 4. Personer, der er ansat i fleksjob, forbliver i ordningen, indtil jobcenteret har truffet afgørelse efter stk. 3.

Løn- og arbejdsvilkår i fleksjobbet

§ 70 e. Arbejdsgiveren betaler løn til den ansatte i fleksjob for det arbejde, der bliver udført, jf. stk. 3-5. Lønnen suppleres med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten og udbetales af kommunen til den ansatte, jf. § 70 f.

Stk. 2. I forbindelse med etableringen af et fleksjob på en virksomhed skal jobcenteret hurtigst muligt komme med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer personen kan arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten. Vurderingen danner grundlag for aftalen om fleksjob mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Jobcenteret skal foretage en ny vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, hvis arbejdsgiveren og den ansatte er enige om ændringen og i fællesskab anmoder herom.

Stk. 3. På overenskomstdækkede områder fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter de kollektive overenskomster, herunder sociale kapitler, lokalaftaler m.v. samt bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af personer i fleksjob. Hvis overenskomsterne m.v. ikke indeholder sådanne bestemmelser, eller disse ikke kan finde anvendelse til brug for fastsættelse af løn, indgås aftale om løn mellem den ansatte og arbejdsgiveren, således at bestemmelser i overenskomsten om løn og arbejdstid kan fraviges i det omfang, det er nødvendigt for at fastsætte en løn, der er i overensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet, jf. stk. 2. Jobcenteret og den overenskomstbærende faglige organisation modtager efter aftale med den ansatte kopi af aftalen om fleksjob. Tvister om anvendelsen af overenskomsterne m.v. og om løn og arbejdsvilkår afgøres ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten. § 11, stk. 2, i lov om arbejdsretten og faglige voldgiftsretter finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. På områder, der ikke er dækket af overenskomst, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. På områder, hvor der findes en relevant sammenlignelig overenskomst, skal parterne tage udgangspunkt i overenskomsten på det sammenlignelige område. Jobcenteret modtager efter aftale mellem arbejdsgiver og den ansatte kopi af aftalen om fleksjob. Det samme gælder den overenskomstbærende faglige organisation, hvis der er taget udgangspunkt i en sammenlignelig overenskomst. Tvister om løn og arbejdsvilkår afgøres i disse tilfælde ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten, såfremt en af parterne begærer det. I så fald er arbejdsgiveren stillet, som om denne havde tiltrådt den kollektive overenskomst, § 11, stk. 2, i lov om arbejdsretten og faglige voldgiftsretter finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Hvis en ansat i fleksjob udfører funktionærarbejde, jf. funktionærlovens § 1, stk. 1, men ikke er omfattet af funktionærloven, fordi pågældende arbejder 8 timer eller derunder ugentligt, skal arbejdsgiveren ansætte vedkommende på funktionærlignende vilkår. Ved funktionærlignende vilkår forstås i denne henseende, at funktionærlovens vilkår gælder som helhed.

Fleksløntilskud

§ 70 f. Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob. Tilskuddet kan højst udgøre et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet efter stk. 2-5 månedsvis bagud.

Stk. 2. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og herefter med 55 pct. Ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales AM-bidrag og det samlede bidrag til en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold. Den ansatte i fleksjobbet har pligt til at oplyse kommunen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag.

Stk. 3. Fleksløntilskud efter stk. 2 og løn udbetalt af arbejdsgiver efter § 70 e kan tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling.

Stk. 4. Personer, der under ferie modtager løn eller feriegodtgørelse, er berettiget til fleksløntilskud under ferien. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Fleksløntilskuddet kan udbetales under ferieophold i udlandet.

Stk. 5. Personer, der modtager løn under sygdom eller barsel, er berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselperioden. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Personer, der ikke er berettiget til løn under sygdom eller barsel, modtager syge- eller barseldagpenge efter de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og § 34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Syge- eller barseldagpengene suppleres med fleksløntilskud, således at syge- eller barseldagpengene og fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barseldagpenge.

Stk. 6. Hvis en person, der er ansat i et fleksjob, og som ikke modtager løn under sygdom, mister retten til sygedagpenge, kan den pågældende modtage fleksløntilskud fratrukket det beløb, som personen ville have kunnet modtage i sygedagpenge. Det samme gør sig gældende, hvis der er anmodet om sygedagpenge for sent. Kommunen skal ved udbetaling af det beregnede fleksløntilskud mindst hver 3. måned følge op på, om den pågældende fortsat er ansat i fleksjob. Opfølgningen skal ske, indtil kommunen konstaterer, at personen igen får udbetalt løn.

Stk. 7. Hvis ansættelsen i fleksjob ophører under sygdom, ophører fleksløntilskuddet, og personen overgår til ledighedsydelse, jf. § 74 a og § 74 d i lov om aktiv socialpolitik, hvis pågældende i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Stk. 8. Hvis ansættelsen i fleksjob ophører under barsel, ophører fleksløntilskuddet, og personen overgår til barseldagpenge, jf. § 34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Stk. 9. Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer retten til fleksløntilskud ved flytning til en anden kommune.

Stk. 10. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, hvis den ansatte mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger efter stk. 2, 3. pkt., eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og den ansatte har modtaget fleksløntilskud med urette eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksløntilskud.

Stk. 11. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet.

Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter 1. januar 2013

§ 70 g. Jobcenteret kan give tilbud om støtte i form af tilskud i fem år til personer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, og som

1) har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed,

2) udnytter sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden,

3) er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,

4) ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og

5) forud for tilkendelse af tilskuddet første gang har drevet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.

Stk. 2. Jobcenteret træffer afgørelse om at give tilbud om støtte i form af tilskud til en selvstændig erhvervsdrivende efter forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. § 25 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Jobcenteret skal på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del umiddelbart kunne vurdere, om personen opfylder betingelserne for at modtage tilbud efter stk. 1.

Stk. 3. Jobcenteret skal følge op på, om der er sket ændringer i personens forhold efter 2½ år i tilbuddet, herunder vurdere om personen fortsat opfylder betingelserne for at modtage tilskud. Dette skal ske ved en personlig samtale med modtageren af tilskuddet.

Stk. 4. Jobcenteret skal udarbejde en status, når der er ydet tilskud efter stk. 1 i 4 ½ år, hvor det skal vurderes, om den pågældende opfylder betingelserne for at kunne tilkendes tilskud i en ny periode efter stk. 1. Personen forbliver i ordningen, indtil jobcenteret har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at kunne tilkendes tilskud efter stk. 1.

Stk. 5. Tilskuddet efter stk. 1 fastsættes til 125.000 kr. (2012-niveau) om året. Tilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af en beregnet årsindtægt i virksomheden, dels af anden arbejdsindkomst. Kommunen udbetaler tilskuddet med 1/12 af det beregnede tilskud pr. måned. Nedsættelsen af tilskuddet beregnes én gang årligt på baggrund af de to bedste regnskabsår inden for de seneste tre år. Har virksomheden været drevet i mindre end to år, beregnes årsindtægten med baggrund i seneste hele regnskabsår.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af tilskud, fradrag og udbetaling af tilskud, oplysningspligt m.v. til selvstændigt erhvervsdrivende.

Løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013«.

42. I § 71 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Tilbud om fleksjob kan gives frem til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.«

43. I § 73 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob, hvor arbejdet udføres i udlandet.«

44. Overskriften før § 73 a affattes således:

»Kontaktforløb, selvvalgt uddannelse, andre aktører, cv m.v.«.

45. I § 73 a, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.: »Der skal under jobsamtalen følges op på, om personen er aktivt arbejdssøgende.«

46. I § 73 c, stk. 1 og 2, ændres »kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse« til: »ledighedsydelse«.

47. Efter § 73 c indsættes før overskriften før § 74:

»§ 73 d. Oplysninger om job, arbejds- og uddannelsesmæssig baggrund m.v. (cv'er) indlægges i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet).

Stk. 2. Personer, der er visiteret til fleksjob, og som er ledige, skal give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde. Der skal endvidere angives mindst ét beskæftigelsesmål.

Stk. 3. Personen skal senest 3 uger efter at have opnået ret til ledighedsydelse indlægge oplysninger, som nævnt i stk. 2, i Jobnet. Personen skal løbende ajourføre oplysningerne i Jobnet.

Stk. 4. Hvis der foreligger oplysninger, som nævnt i stk. 2, fra en tidligere ledighedsperiode, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis personen igen bliver ledig.

Stk. 5. Jobcenteret yder bistand i forbindelse med, at en person indlægger oplysninger i Jobnet, hvis personen anmoder herom.

Stk. 6. Staten og kommunen har adgang til de oplysninger, som personen har indlagt i Jobnet.

§ 73 e. For personer, der er visiteret til fleksjob, skal der senest 3 uger efter, at de har opnået ret til ledighedsydelse, holdes en samtale, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet er fyldestgørende. Samtalen holdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 21 f. Under samtalen skal det aftales, hvordan personens jobsøgning kan understøttes, og personen kan pålægges at søge relevante konkrete fleksjob.

Stk. 2. Samtalen skal dog ikke afholdes, hvis der inden for de seneste 3 måneder før, der er opnået ret til ledighedsydelse og efter visitationen til fleksjob, har været afholdt en samtale om personens cv.«

48. Overskriften før § 75 affattes således:

»Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013«.

49. I § 75, stk. 1, 1. pkt., udgår »tilbud om«.

50. § 75, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Tilskud efter 1. pkt. skal være bevilget senest den 31. december 2012. § 70 d, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.«

51. I § 76, stk. 3 og 4, indsættes efter »§ 2, nr. 4«: »og 11«.

52. I § 82, stk. 4, ændres »§ 2, nr. 1-4 og 7« til: »§ 2, nr. 1-4, 7 og 11«.

53. Efter § 113 indsættes:

»Kapitel 21

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 114. For en person, der modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 70 f, indbetales et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 5 pct. af tilskuddet, jf. § 70 f, stk. 2, dog højst 500 kr. pr. måned.

Stk. 2. Personen afholder udgiften til bidrag efter stk. 1.

Stk. 3. Kommunen tilbageholder bidraget ved udbetaling af tilskuddet.

§ 115. Ud over bidraget i § 114 indbetales et bidrag, der udgør 2/3 af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 indbetales for antallet af timer med tilskud efter § 70 f. Antallet af timer beregnes på grundlag af forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, som er indberettet fra ansættelsen i fleksjobbet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

Stk. 3. Er antallet af løntimer efter stk. 2 mindre end 9 timer om ugen for uge- eller 14-dages lønnede eller 39 timer om måneden for månedslønnede, indbetales et ATP-bidrag, der svarer til det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4. Bidraget efter stk. 1 finansieres af staten.

Stk. 5. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget efter stk. 2 for hver time, der udbetales tilskud for.

§ 115 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregning, indberetning og indbetaling af bidrag efter §§ 114 og 115.«

54. I § 117, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jobplaner«: »og rehabiliteringsplaner«.

55. I § 118, stk. 1 og 2, ændres »ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i« til:»ledighedsydelse efter § 74«.

56. I § 119 ændres »§ 2, nr. 6, 8 og 9« til: »§ 2, nr. 6, 8, 9 og 11«.

57. I § 120 ændres »§ 2, nr. 1-10« til: » § 2, nr. 1-11«.

58. I § 122, stk. 1, indsættes før nr. 1, som nye numre:

»1) fleksløntilskud efter § 70 f,

2) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g,«.

Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 3 og 4.

59. § 122, stk. 3, ophæves.

60. I § 127, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »beløbet efter«: »§ 70 g, stk. 5,«.

61. I § 127, stk. 1, nr. 2, indsættes efter nr. 2, som nyt nummer:

»3) beløbet efter § 70 f, stk. 2,«.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

62. I § 128 indsættes som nyt stk. 5:

»Stk. 5. Kommunens afgørelser om fleksløntilskud efter § 70 f og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g, stk. 5, efter denne lov kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

§ 2

I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 1596 af 22.december 2010, § 4 i lov nr. 1364 af 28. december 2011, § 3 i lov nr. 153 af 28. februar 2012 og § 5 i lov nr. 476 af 30. maj 2012 foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes efter »kapitel 3«: »og i rehabiliteringsteam, jf. kapitel 3 a«.

2. I § 15, stk. 1, indsættes efter »varetages«: », jf. dog stk. 3 og kapitel 3 a«.

3. I § 15 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 68 c, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.«

4. Efter § 25 indsættes:

»Afsnit III a

Rehabiliteringsteam m.v.

Kapitel 3 a

Opgaver, formål og sammensætning af rehabiliteringsteam

§ 25 a. Kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i alle sager inden beslutning om og tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension træffes. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddanne sig.

Stk. 2. Formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder og med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt får fodfæste på arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Rehabiliteringsteamet skal drøfte og give indstilling om,

1) hvorvidt borgeren skal gives ressourceforløb, fleksjob, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension,

2) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der er nødvendige for at den enkelte borger opnår fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, samt

3) hvordan opfølgning på ressourceforløbet tilrettelægges, så personen støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang, der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Stk. 4. Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder

1) beskæftigelsesområdet,

2) sundhedsområdet,

3) socialområdet,

4) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 25 c, og

5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov.

Stk. 5. Borgeren og borgerens sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møder, når borgerens sag behandles. Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst af udvikle borgerens arbejdsevne.

Stk. 6. Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis kommunen ikke følger rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med social- og integrationsministeren at fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling.

Kapitel 3 b

Samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering

§ 25 b. Kommuner og regioner skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering varetaget af en klinisk funktion i regionen. Aftalen skal indgås med den region, hvor den enkelte kommune er beliggende. I aftalen fastlægges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion skal yde rådgivning og afgive vurdering til afklaring af sager på beskæftigelsesområdet.

Stk. 2. Det skal fremgå af samarbejdsaftalen, hvorledes kommunens rehabiliteringsteam får adgang til rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion i regionen, herunder til en sundhedskoordinator.

Stk. 3. Hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser, kan kommunen vælge at opsige samarbejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering med en anden region.

§ 25 c. Sundhedskoordinatoren skal deltage i rehabiliteringsteamet, jf. § 25 a, stk. 4, nr. 4, og skal efter behov yde bistand i kommunens forberedelse af sager til forelæggelse for teamet samt i teamet bidrage til vurdering af den konkrete sag, herunder om der er behov for yderligere rådgivning eller vurdering fra den kliniske funktion. Sundhedskoordinatorens vurdering indgår som en del af teamets indstilling i den enkelte sag.

Stk. 2. Kommunen kan i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, samt i sager om ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende alene

1) benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge, samt

2) rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion.

§ 25 d. Kommunen betaler for de ydelser, der rekvireres fra den kliniske funktion i regionen, herunder for sundhedskoordinatorens deltagelse i rehabiliteringsteamet.

§ 25 e. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte regler om samarbejdsaftalen, herunder om sundhedskoordinatorfunktionen, og om fastsættelse af pris for den kliniske funktions ydelser, samt om krav til lægeattesters udformning og indhold.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse og social- og integrationsministeren nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet samt i sager om ressourceforløb og fleksjob.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse regler om krav til tilrettelæggelse og indhold i den sundhedsfaglige rådgivning på det øvrige beskæftigelsesområde.«

5. I § 58, stk. 2, indsættes efter »jobplaner«: »og rehabiliteringsplaner«.

6. I § 62, stk. 1, indsættes efter »beskæftigelsesindsatsen over for borgere«: », herunder relevante aktiviteter og indsatser på det uddannelsesmæssige, social- og sundhedsrettede område, data om borgeres overgang til job, uddannelse og andre forsørgelsesordninger,«.

7. I § 63 indsættes efter: »oplysninger«: », herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige, social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser,«, og efter »Undervisningsministeriet« indsættes: », Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regioner,«.

8. I § 66, stk. 2, indsættes efter »§§ 62-64«: »og § 68 a, stk. 8-13,«.

9. I § 68 a, stk. 8, 9 og 10, ændres »lov om vejledning om uddannelse og erhverv« til: »lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.«

10. I § 68 a indsættes som stk. 12 og 13:

»Stk. 12. Beskæftigelsesministeriet modtager relevante data på individniveau om aktiviteter og indsatser på socialområdet for personer omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra Social- og Integrationsministeriet og kommuner. Data anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus, jf. § 59, stk. 2, til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet.

Stk. 13. Beskæftigelsesministeriet modtager relevante data på individniveau om aktiviteter og indsatser på sundhedsområdet for personer omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, kommuner og regioner. Data anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus, jf. § 59, stk. 2, til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet.«

§ 3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 153 af 28. februar 2012, § 3 i lov nr. 267 af 27. marts 2012, § 16 i lov nr. 473 af 30. maj 2012, og senest ved § 2 i lov nr. 928 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 4, indsættes efter »§ 54 a«: », § 69, stk. 4 og 5«, og » § 74, stk. 1, nr. 4, § 74, stk. 2, nr. 3, og § 74 i, stk. 4« ændres til: » § 74, stk. 1, nr. 4, og § 74, stk. 2, nr. 3«.

2. § 10, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»I sager efter kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at der er udbetalt ledighedsydelse første gang.«

3. I § 13, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »anden aktør«: », et møde i rehabiliteringsteamet«.

4. I § 13, stk. 11, ændres »særlig ydelse« til: »ressourceforløbsydelse«.

5. I § 34, stk. 4, indsættes efter »§§ 36-42«: »og §§ 69 b-f«.

6. I § 34 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, kan alene få særlig støtte, hvis de opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

7. I § 37, stk. 1, indsættes efter »cv-samtale«: », et møde i rehabiliteringsteamet«.

8. I § 46, stk. 1, udgår: »og særlig ydelse«.

9. I § 46, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal anvendes ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering. Beslutningen om revalidering skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet.«

10. Efter § 67 indsættes:

»Kapitel 6 a

Ressourceforløbsydelse

§ 68. Personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftig­elses­indsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 2-5. Personen har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.

Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen udgør et månedligt beløb svarende til

1) kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn,

2) kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn,

3) kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 4, for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre, og som ikke har forsørgelsespligt overfor et barn, eller

4) kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 4, samt et månedligt tillæg, der beregnes efter § 25, stk. 4, for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre, og har en dokumenteret bidragspligt over for et barn.

Stk. 3. Hjælp efter stk. 2, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere i det omfang, disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.

Stk. 4. For personer, der forud for visitationen til et ressourceforløb, modtog sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, udgør ydelsen et månedligt beløb svarende til den hidtidige ydelse. Ydelsen efter 1. pkt. ophører dog på det tidspunkt, hvor personen ikke længere ville være berettiget til sygedagpenge efter kapitel 8 i lov om sygedagpenge. Er personen inden visitationen til et ressourceforløb omfattet af en forlængelsesregel efter kapitel 9 i lov om sygedagpenge, ophører ydelsen efter 1. pkt. på det tidspunkt, hvor personen ikke længere ville være berettiget til sygedagpenge efter den pågældende forlængelsesregel. Ydelsen efter 1. pkt. kan ikke udgøre et beløb, der er mindre end hjælpen efter stk. 2. Personer, hvis ydelse efter 2. og 3. pkt. er ophørt, modtager en ydelse efter stk. 2.

Stk. 5. For personer, der forud for deltagelsen i et ressourceforløb modtog ledighedsydelse efter denne lov, udgør ydelsen et månedligt beløb svarende til den hidtidige ydelse.

Stk. 6. Førtidspensionister, der visiteres til et ressourceforløb, modtager førtidspension under ressourceforløbet.

Stk. 7. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer retten til ydelsen ved sygdom eller barsel.

Stk. 8. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 1, bevarer retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune.

Indtægter m.v.

§ 68 a. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter § 68 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.

Stk. 3. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen efter § 68 bort fra 14,99 kr. (2012-niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned.

Stk. 4. Fradrag for feriegodtgørelse m.v. sker efter reglerne i § 32. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Lovens § 33 finder tilsvarende anvendelse på modtagere af ressourceforløbsydelse.

Betingelser for at modtage ressourceforløbsydelse

§ 69. Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressourceforløb.

Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen,

2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

3) udebliver fra en samtale i kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen, eller

4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Stk. 3. § 13, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse.

Stk. 4. En person, der modtager ressourceforløbsydelse, har ret til ferie i det omfang kontanthjælpsmodtagere har ret til ferie, jf. § 13, stk. 8 og 9. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 2, mens ferien afholdes.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af, hvornår retten til ferie er opnået, herunder hvordan en periode på kontanthjælp kan indgå i opgørelsen.

Sanktioner ved manglende deltagelse i ressourceforløbet m.v.

§ 69 a. Fradrag i, nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-e er betinget af, at kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v., indkaldelsen til samtale m.v., skriftligt har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet eller ikke møder til samtalen m.v. Kommunen skal endvidere samtidig skriftligt informere om, hvilke skridt en person, der afslår m.v. efter 1. pkt., skal tage for igen at blive berettiget til ydelsen.

Stk. 2. Forud for fradrag, nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-e, skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund for udeblivelsen m.v.

Stk. 3. Reglerne i § 35, stk. 2, 3 og 5, finder tilsvarende anvendelse for personens undladelse af at opfylde sine pligter efter § 69. Reglen i § 35, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for personens undladelse af at opfylde sine pligter efter § 69 c.

§ 69 b. Hvis en person uden rimelig grund afviser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen, skal kommunen foretage et fradrag i ressourceforløbsydelsen.

Stk. 2. Reglerne i § 36, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 69 c. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en opfølgningssamtale som led i ressourceforløbet, jf. § 16, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69, stk. 2, foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved samtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen.

§ 69 d. Ressourceforløbsydelsen nedsættes, hvis en person

1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,

2) uden rimelig grund undlader at møde op til et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen,

3) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,

4) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen, eller

5) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job.

Stk. 2. Ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse:

1) 1.590 kr. (2012-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 og 5.

2) 246 kr. (2012-niveau)for personer, der modtager ydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3 og 4.

Stk. 3. Nedsættelsen sker på grundlag af den ydelse, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 2.

§ 69 e. Hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis ikke medvirker i ressourceforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen, jf. kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.

§ 69 f. Reglerne i § 42, stk. 1-3 og 5-8, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1 og 2, samt stk. 4 og 5.

Stk. 2. Reglerne i § 43, stk. 1 og 2, og 4-6, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3 og 4.

Stk. 3. Hvis Arbejdsmarkedsstyrelsen modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af § 42, stk. 1-3 og 5-8, eller § 43, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser.

§ 69 g. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 69-69 f.

§ 69 h. Opholdskommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får ressourceforløbsydelse, forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 69 b-f, hvis oplysningerne herom er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

§ 69 i. Kapitel 11 og 12 finder tilsvarende anvendelse for udbetaling og tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse.«

11. § 74 a, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 74 a. Personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, indtil de ansættes i et fleksjob.

Stk. 2. Ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob

1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

2) modtager sygedagpenge,

3) deltager i revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller

4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Stk. 3. For personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, udgør ledighedsydelsen

1) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 1, hvis de har forsørgelsespligt over for børn, eller

2) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, hvis de ikke har forsørgelsespligt over for børn.

Stk. 4. Personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, får ret til ledighedsydelse efter stk. 2, når de har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 5. Personer, der modtager tilbud om støtte i form af tilskud for at bevare selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har alene ret til ledighedsydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed, hvis den pågældende er visiteret til fleksjob for lønmodtagere efter § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9.

12. § 74 a, stk. 7, der bliver stk. 9, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 9. Personer, der i forbindelse med flytning til en anden kommune opsiger et fleksjob, har ret til ledighedsydelse, hvis betingelserne for udbetaling af ledighedsydelse er opfyldt, jf. stk. 1-3 og § 74 b og §§ 75-77 b.

Stk. 10. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales efter stk. 2 og 3.«

13. § 74 b affattes således:

»§ 74 b. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob, herunder står til rådighed, jf. § 75.

Stk. 2. Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højst modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 eller stk. 3, nr. 1, i sammenlagt 6 måneder. Herefter kan de pågældende modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2.«

14. § 74 d, stk. 2-5, affattes således:

»Stk. 2. Hvis en modtager af ledighedsydelse har arbejde af kortere varighed, nedsættes ledighedsydelsen med lønindtægten og anden indkomst, der træder i stedet for løn. Beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af en ansættelse, medfører også nedsættelse af ledighedsydelse.

Stk. 3. Ledighedsydelsen nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og herefter med 55 pct. Ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales AM-bidrag og det samlede bidrag til en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold.

Stk. 4. Modtageren af ledighedsydelse har pligt til at oplyse kommunen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fradrag i ledighedsydelse.«

15. § 74 e, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Retten til ledighedsydelse under ferie gælder for følgende dage og perioder:

1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden den 1. maj til og med den 31. juli i et ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie, svarende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie, svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.

2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden den 1. august til og med den 31. december i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages ferie, svarende til sammenlagt 2 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie, svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.

3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden den 1. januar til og med den 30. april i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie, svarende til sammenlagt en uge med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie, svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.«

16. § 74 e, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d. Der skal ikke ske nedsættelse med beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiver eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.«

17. § 74 f, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d finder tilsvarende anvendelse. Hvis en person har været ansat i ustøttet beskæftigelse i sammenlagt 9 måneder inden for 18 måneder efter ophør af fleksjob, kan den pågældende modtage ledighedsydelse. § 74 a, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.«

18. § 74 g, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højst modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 eller stk. 3, nr. 1, i sammenlagt 6 måneder. Herefter kan de pågældende modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2, så længe den pågældende er berettiget til ledighedsydelse efter § 74 f, stk. 1.«

19. Overskriften før § 74 i ophæves.

20. § 74 i ophæves, og i stedet indsættes:

»Rådighed og sanktioner for modtagere af ledighedsydelse

§ 75. En person, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal

1) være aktivt jobsøgende,

2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, individuelle kontaktsamtaler (jobsamtaler) efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og møder i rehabiliteringsteamet efter § 25 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

3) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,

4) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, og

5) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde

6) lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats senest 3 uger efter personen har opnået ret til ledighedsydelse og deltage i cv-samtaler efter § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Opstår der tvivl om en persons rådighed, skal kommunen afprøve denne. Det kan ske ved at anvende tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 76. Hvis en person ikke er aktivt jobsøgende, jf. § 75, stk. 1, nr. 1, skal kommunen give den pågældende en frist på op til 3 måneder til at dokumentere sin aktive jobsøgning. Kommunen skal sammen med den pågældende lægge en plan for personens jobsøgning i fristperioden. Hvis personen ikke har overholdt planen ved fristperiodens udløb, skal kommunen vurdere, om den pågældende har været aktivt jobsøgende. Hvis kommunen vurderer, at personen ikke har været aktivt jobsøgende, skal kommunen træffe afgørelse om, at den pågældende mister retten til ledighedsydelse, medmindre der er en rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, til, at den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende.

Stk. 2. Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

§ 77. Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 eller 5, udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

Stk. 2. Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har undladt at lægge sit cv rettidigt i Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 6, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelse for de dage, hvor cv'et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.

Stk. 3. Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 eller 5, udebliver fra en cv-samtale foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

§ 77 a. En person, som uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, afviser at tage imod et tilbud om et fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, eller ophører i et fleksjob, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.

Stk. 2. En person, som uden en rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, afviser eller ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.

Stk. 3. Hvis en person uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, inden for en periode på 12 måneder igen afviser at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, afviser et rimeligt tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, ophører i et fleksjob eller ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, mister personen retten til ledighedsydelse.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder også anvendelse, hvis den pågældendes handlemåde kan sidestilles med afslag på at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, eller tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4.

Stk. 5. Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

§ 77 b. Hvis kommunen træffer afgørelse om, at en person, der modtager ledighedsydelse, ikke står til rådighed, jf. § 75, stk. 2, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

Stk. 2. Hvis kommunen har truffet afgørelse efter stk. 1, kan ledighedsydelsen dog fortsat udbetales, hvis kommunen er påbegyndt behandling af en sag om førtidspension. Ledighedsydelsen kan udbetales, så længe sagen behandles. Ledighedsydelsen skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for samme periode.

Stk. 3. Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.«

21. I § 79, stk. 1, og § 79, stk. 3, ændres »og § 74 d, stk. 2« til: »§ 68 og § 74 a, stk. 2 og 3«.

22. I § 80, stk. 1, ændres »og 74 d, stk. 3« til: », § 68 a og 74 d, stk. 2«.

23. I § 91, nr. 1, indsættes efter »som krævet efter«: »§ 74 d, stk. 4, og«.

24. I § 93 a, stk. 1, nr. 3, ændres »eller integrationslovens § 16 a« til: », integrationslovens § 16 a eller tilbud til personer, der er i et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

25. § 100, stk. 1, 3. og 4. pkt., ophæves.

26. Efter § 103 indsættes:

»§ 103 a. Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter § 68, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse for personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a for personer, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 50 pct. refusion af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter stk. 2 og 3, herunder om hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge.«

27. I § 104, stk. 1, 3. pkt., ændres »kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse« til: »ledighedsydelse«.

28. § 104, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

29. § 104 a ophæves.

30. I § 109, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nye numre:

»7) § 68 a, stk. 3, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.

8) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68«.

Nr. 7 og 11 bliver herefter nr. 9 og 13.

31. I § 109 indsættes efter stk. 2, som nye stykker:

»Stk. 3. Niveauet for det beløb, som fremgår af § 74 d, stk. 2, 1. pkt., reguleres efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Ved den årlige regulering af beløbene i stk. 1, nr. 1, 2, 3, 6, 7,10 og 11, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 5.

Stk. 5. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

§ 4

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 22. juni 2012, som ændret ved § 10 i lov nr. 922 af 18. september 2012 og § 1 i lov nr. 928 af 18. september 2012, foretages følgende ændring:

1. § 91 b, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedsstyrelsen i forbindelse med tilsynet får en formodning om, at en person under opholdet i udlandet uberettiget kan have modtaget kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, kan styrelsen uden retskendelse sikre sig kopi af personens pas og rejsedokumenter. Arbejdsmarkedsstyrelsen skal snarest videregive kopierne til personens opholdskommune.«

§ 5

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 26. juni 2012, som ændret ved § 15 i lov nr. 326 af 11. april 2012 og § 5 i lov nr. 928 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»Betingelsen om mindst 4 timers fravær pr. uge gælder ikke for en person, der er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

2. § 7, stk. 5, 2. pkt., affattes således:

»Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne, skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension.«

3. I § 7 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Sygedagpengene ophører for en person, der er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når ansættelsen i fleksjobbet ophører.«

4. I § 21, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »beskæftigelsesindsats,«: »og så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30 a eller undlader at deltage i møde i rehabiliteringsteamet, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 25 a.«

5. § 28 affattes således:

»§ 28. Før udbetaling af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 og 27, skal kommunen foretage en individuel, konkret vurdering af, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.«

6. I § 42 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har uanset bestemmelsen i stk. 1 ret til sygedagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende.«

7. § 49 affattes således:

»§ 49. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af sygedagpenge til personer ansat i fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

§ 6

I barselloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 13. november 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 247 af 23. marts 2010, § 14 i lov nr. 429 af 28. april 2010, § 2 i lov nr. 154 af 28. februar 2012, § 13 i lov nr. 326 af 11. april 2012 og § 6 i lov nr. 928 af 18. september. 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 27, stk. 1, nr. 3, ændres »varighed eller« til: »varighed,«.

2. I § 27, stk. 1, nr. 4, ændres »til lov.« til: »til lov, eller«.

3. I § 27, stk. 1, indsættes som nr. 5:

»5) er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

4. I § 28 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har uanset kravet i stk. 1 ret til barseldagpenge som selvstændig erhvervsdrivende.«

5. § 34 affattes således:

»§ 34. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af dagpenge efter denne lov til personer ansat i fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren fastsætter ligeledes regler om beregning af dagpenge efter denne lov, hvis ansættelsen ophører i en orlovsperiode.«

6. § 39, stk. 4, ophæves.

§ 7

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 6. juli 2007, som ændret bl.a. ved lov nr. 1367 af 28. december 2011 og senest ved § 3 i lov nr. 928 af 18. september 2012, foretages følgende ændring:

1. § 17 affattes således:

»§ 17. Fleksydelsen udgør et beløb, der svarer til dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2 og 3. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 12.

Stk. 2. En person, der er født før den 1. januar 1956, kan få fleksydelse med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Beløbet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 12.

Stk. 3. En person, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959, kan få fleksydelse med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Beløbet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 12. Fleksydelse kan dog udbetales efter stk. 1, hvis personen udskyder overgangen til fleksydelse til højst 3 år før folkepensionsalderen.

Stk. 4. Fleksydelse efter stk. 1-3 kan højst udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som personen har haft i beregningsperioden, jf. stk. 5 og 6. Beløbet efter 1. pkt. opgøres på grundlag af skattepligtig indtægt, der er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 9. Udbetalinger fra pensionsordninger medregnes ikke i beregningsgrundlaget.

Stk. 5. Beregningsperioden omfatter de seneste hele indberetningsperioder, jf. lov om et indkomstregister, der dækker et sammenhængende år, jf. dog stk. 6 og 9. Beregningsperioden regnes bagud fra den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse.

Stk. 6. Hvis visitationen er sket mindre end et år før den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse, omfatter beregningsgrundlaget de indberetningsperioder, som ligger efter visitationen til fleksjob og indtil den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse. Indtægten i beregningsperioden efter 1. pkt. ganges op til et årligt beløb.

Stk. 7. Fleksydelse efter stk. 4-6 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 8. Det beløb, der følger af stk. 4-6, reguleres en gang om året pr. den første mandag i januar med en procentsats svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk. 11 og 12. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 9. Ved den årlige regulering, jf. stk. 10, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 12.

Stk. 10. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

Stk. 11. Fleksydelse udbetales efter, at der er foretaget fradrag for pensionsordninger, jf. § 18, og fradrag på grund af erhvervsarbejde, jf. § 20.

Stk. 12. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af fleksydelse, herunder grundlaget for beregningen, efter stk. 4-6.

Stk. 13. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af fleksydelsen på baggrund af perioder med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 70 g eller § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

§ 8

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som ændret bl.a. ved lov nr. 117 af 17. februar 2009, § 1 i lov nr. 1263 af 16. december 2009, § 5 i lov nr. 573 af 31. maj 2010, § 1 i lov nr. 599 af 14. juni 2011 og senest ved § 17 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Lønmodtagere, som modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, omfattes af ordningen.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

2. I § 2 a, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »og 74 d« til: », 68 og 74 a«.

3. § 17 r affattes således:

»§ 17 r. Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister på grundlag af indberetning fra kommunerne, jf. § 33 b og § 33 c i lov om social pension.

Stk. 2. Bidrag efter stk. 1 anvendes til erhvervelse af ret til pension af garantibidrag og bonusbidrag efter reglerne i § 8 c, idet der ikke før erhvervelse fradrages beløb efter § 16, ligesom den erhvervede pensionsret ikke omfatter ret til ydelser efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3.

Stk. 3. Bidrag efter stk. 1 administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med fondens øvrige formue.

Stk. 4. Pension med tillæg af bonuspension udbetales efter reglerne i § 9, § 9 a og § 10, når medlemmet når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Stk.5. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte omkostningsprocenter og gebyrer i forbindelse med forvaltning og administration af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.

Stk. 6. Ved dødsfald udbetales et engangsbeløb, jf. § 33 c, stk. 4, og § 33 d, stk. 3 og 5, i lov om social pension. Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af engangsbeløbet samt størrelsen af renten samt principperne for forrentningen af beløb omfattet af § 33 c, stk. 4, i lov om social pension. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler engangsbeløbet, når Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager meddelelse om dødsfaldet fra CPR-registeret. Hvis personen boede i udlandet på tidspunktet for dødsfaldet, sker udbetalingen efter anmodning fra det berettigede dødsbo.

Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af noter m.v. om den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister i årsrapporten m.v. efter § 25 m.«

4. § 17 s ophæves.

§ 9

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009, som ændret senest ved lov nr. 443 af 23. maj 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 17 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Indtjeningen i fleksjobbet, jf. stk. 1, udgør summen af lønnen fra arbejdsgiveren og tilskuddet fra kommunen.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

2. § 17 a, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen træffer midlertidig afgørelse efter stk. 1, når tilskadekomne modtager ledighedsydelse, eller når der ikke er bevilget permanent fleksjob. For personer, der er i fleksjob, kan Arbejdsskadestyrelsen uanset 1. pkt. efter anmodning fra tilskadekomne træffe endelig afgørelse efter stk.1, når styrelsen vurderer, at de erhvervsmæssige forhold er tilstrækkeligt afklarede.«

3. I § 27, stk. 1, ændres »§ 17 a, stk. 3« til: »§ 17 a, stk. 4«.

4. To steder i § 37, stk. 3, indsættes efter »fleksjob«: »ressourceforløb«.

§ 10

I lov nr. 473 af 30. maj 2012 om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v., foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, indsættes efter »revalideringsydelse,«: »ressourceforløbsydelse,« og »ledighedsydelse og særlig ydelse« ændres til: »og ledighedsydelse«.

2. I § 7, 2. pkt., indsættes efter »engangshjælp«: »ressourceforløbsydelse,«.

§ 11

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 9. juli 2012, som ændret ved lov nr. 1386 af 28. december 2011, § 1 i lov nr. 326 af 11. april 2012 og § 7 i lov nr. 928 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 5, indsættes efter »førtidspension«: », bortset fra førtidspensionens pensionstillæg,«.

2. §§ 16-19 affattes således:

»§ 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Personer i alderen 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Stk. 3. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter stk. 1 eller 2,

1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og

2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

§ 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde forelægges sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen, på det foreliggende dokumentationsgrundlag, overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.

§ 18. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb, aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, jf. dog § 17, stk. 2.

Stk. 2. Det er en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam.

§ 19. Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af,

1) en rehabiliteringsplan der indeholder dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret,

2) dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i ressourceforløb, er udtømt,

3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,

4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller

5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.

Stk. 2. Kommunen kan ved behandlingen af sager om førtidspension kun benytte sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. De nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning fra klinisk funktion, som fastsættes i medfør af bestemmelsen i § 25 e, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse i sager om førtidspension.«

3. §§ 16-19 affattes således:

»§ 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Personer i alderen 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Stk. 3. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter stk. 1 eller 2,

1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og

2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

§ 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde forelægges sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen, på det foreliggende dokumentationsgrundlag, overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Stk. 3. Personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet kan fra 5 år før folkepensionsalderen ansøge om førtidspension (seniorførtidspension). I sådanne sager iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen. Kommunalbestyrelsen kan dog indhente nye oplysninger til brug for sagens afgørelse. Kommunalbestyrelsen forelægger sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.

Stk. 5. Social- og integrationsministeren fastsætter regler for vurderingen af opfyldelse af kravet om langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. stk. 3.

§ 18. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb, aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, jf. dog § 17, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Det er en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam.

§ 19. Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af,

1) en rehabiliteringsplan der indeholder dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret,

2) dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i ressourceforløb, er udtømt,

3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,

4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller

5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse ved behandlingen af ansøgninger indgivet i henhold til § 17, stk. 3.

Stk. 3. Kommunen kan ved behandlingen af sager om førtidspension kun benytte sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. De nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning fra klinisk funktion, som fastsættes i medfør af bestemmelsen i § 25 e, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse i sager om førtidspension.«

4. I § 21, stk. 1, ændres »§ 17, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 17, stk. 2, 3. pkt.«

5. I § 21 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om førtidspension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 3. Tidspunktet for modtagelse af ansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende, når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.«

6. I § 33 b, stk. 5, ændres »pensionsordning« til: »arbejdsmarkedspension«.

7. I § 33 c indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Når en person, som har indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension, dør, udbetales et engangsbeløb, jf. dog stk. 8. Hvis ordningen er etableret i Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetales engangsbeløbet til dødsboet. Hvis ordningen er etableret i et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse udbetales engangsbeløbet til boet eller den begunstigede ifølge pensionsaftalen. Engangsbeløbet skal ved dødsfald før personens folkepensionsalder mindst udgøre summen af 1/3 af indbetalte bidrag efter 1. januar 2013 og et tillæg, jf. stk. 5 og 6. Ved dødsfald efter personens folkepensionsalder kan engangsbeløbet højst udgøre summen af 1/2 af indbetalte bidrag efter 1. januar 2013 og et tillæg, jf. stk. 5 og 6.

Stk. 5. Ved dødsfald før personens folkepensionsalder udgør tillægget, jf. stk. 5, mindst 1/3 af det indestående på personens konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31. december 2012 eller mindst 1/3 af værdien af den erhvervede pensionsret i et livsforsikringsselskab eller pensionskasse den 31. december 2012. Ved dødsfald efter personens folkepensionsalder udgør tillægget højst 1/2 af et indestående på personens konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31. december 2012 eller højst 1/2 af værdien af den erhvervede pensionsret i et livsforsikringsselskab eller pensionskasse den 31. december 2012.

Stk. 6. Ved opgørelsen af engangsbeløbet efter stk. 4, forrentes de indbetalte bidrag og tillægget frem til dødsfaldet.

Stk. 7. Engangsbeløbet ved dødsfald efter folkepensionsalderen aftrappes over mindst 5 år og højst 10 år fra folkepensionsalderen.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 8.

8. § 33 d affattes således:

»§ 33 d. Bidragsbeløb, som indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, anvendes til erhvervelse af pension efter § 17 r i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. § 17, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om rente ved for sen indbetaling af bidrag kan finde anvendelse.

Stk. 3. Uanset § 33 c, stk. 4, kan engangsbeløbet ved død før folkepensionsalderen, for en person, som har indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister før den 1. januar 2013, ikke udgøre et mindre beløb end det beløb, som indestod på personens særskilte konto den 31. december 2012.

Stk. 4. Udbetaling af pension sker efter reglerne for udbetaling af ATP Livslang Pension, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5. Social- og integrationsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister i Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder om indbetaling, udbetaling af et engangsbeløb ved dødsfald og erhvervelse af en livsvarig pensionsret i Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

9. § 33 e, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Uanset § 33 c, stk. 4, kan engangsbeløbet ved dødsfald før folkepensionsalderen, for en person, som har indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister før den 1. januar 2013, ikke udgøre et mindre beløb end værdien af den erhvervede pensionsret den 31. december 2012.«

10. § 49, stk. 1, affattes således:

»§ 49. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:

1) Grundbeløb efter § 12 udgør 69.648 kr. årligt.

2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 5, udgør 295.900 kr.

3) Pensionstillæg efter § 12 udgør årligt for enlige 72.336 kr. i 2013, 72.336 kr. i 2014, 72.711 kr. i 2015 og 73.086 i 2016 og følgende år. For gifte og samlevende udgør pensionstillægget årligt 34.968 kr. i 2013, 34.968 kr. i 2014, 35.343 kr. i 2015 og 35.718 kr. i 2016 og følgende år. I perioden 2016-2023 forhøjes pensionstillægget med et kompensationstillæg, jf. § 49 b.

4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 204.300 kr.

5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 65.300 kr. for enlige og 131.000 kr. for gifte og samlevende.

6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 8, udgør 18.800 kr. for enlige og 37.200 kr. for gifte og samlevende.

7) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 14 a udgør 78.900 kr.

8) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige 208.176 kr. årligt, heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg 57.000 kr. For gifte og samlevende udgør førtidspensionen 176.952 kr. årligt, heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg 49.000 kr.

9) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 176.952 kr.

10) Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør 70.900 kr. for enlige og 112.400 kr. for gifte eller samlevende.

11) For en ægtefælle eller samlever, der er pensionist, kan der maksimalt indgå 348.500 kr. i indtægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, kan der maksimalt indgå 230.500 kr. i indtægtsgrundlaget.

12) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.

13) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 32 c, stk. 2, udgør 1/40 af førtidspensionen.

14) Bidraget til den supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, udgør 5.760 kr. årligt.«

§ 12

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 100, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.«

2. I § 100, stk. 5, indsættes efter »bevilget«: »kontant tilskud efter § 95 eller«.

3. I § 182 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Det beløb, der er nævnt i § 100, stk. 3, 1. pkt., reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2014.«

Stk. 5-10 bliver herefter stk. 6-11.

§ 13

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 17. september 2012, som ændret ved § 7 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 11 c, stk. 1, nr. 2, ændres », jf. § 17, stk. 2,« til: »jf. § 17,«.

§ 14

I lov nr. 550 af 18. juni 2012 om frikommuner foretages følgende ændring:

1. § 7, stk. 3, ophæves.

§ 15

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2009, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1602 af 22. december 2010, § 3 i lov nr. 462 af 18. maj 2011 § 6 i lov nr. 1364 af 28. december 2011, og senest ved lov nr. 588 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 14, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »ledighedsydelse,« »ressourceforløbsydelse,« og »aktivering af kontanthjælps- og ledighedsydelsesmodtagere« ændres til: »aktivering af kontanthjælps-, ledighedsydelses- og ressourceforløbsydelsesmodtagere«.

§ 16

I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 22. februar 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 1561 af 21. december 2010, § 3 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, § 1 i lov nr. 1378 af 28, december 2011, § 2 i lov nr. 398 af 9. maj 2012 og § 6 i lov nr. 922 af 18. september 2012 foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, nr. 1, litra a, udgår »bortset fra Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister«.

2. I § 5 indsættes efter »Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister«: », bortset fra ordninger i ATP«.

3. § 6, stk. 1, 2. pkt. ophæves.

§ 17

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1246 af 15. oktober 2010, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, § 3 i lov nr. 398 af 9. maj 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 923 af 18. september 2012, foretages følgende ændring:

1. § 29 B, nr. 3, affattes således:

»3) engangsbeløb, der udbetales efter § 33 c, stk. 4 og 8, § 33 d, stk. 3 og 5, og § 33 e, stk. 2, i lov om social pension.«

§ 18

I lov nr. 1386 af 28. december 2011 om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af folkepensionsalder, indførelse af seniorførtidspension m.v.), foretages følgende ændring:

1. § 1, nr. 3-9, ophæves.

§ 19

I lov nr. 928 af 18. september 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 samt forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister), foretages følgende ændring:

1. § 2, nr. 2, § 3 og § 7, nr. 1, ophæves.

.

§ 20

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2-6 og stk. 8.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 47, samt § 75, stk. 1, nr. 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 77, stk. 2 og 3 i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 20.

Stk. 3. Personer, der før tidspunktet for ikrafttrædelsen af stk. 2, har modtaget ledighedsydelse, skal senest 3 måneder efter ikrafttrædelsen have lagt cv i Jobnet og have en cv-samtale.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 70 g i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 41, og § 1, nr. 48-50.

Stk. 5. § 25 a, stk. 4, nr. 4, §§ 25 b - 25 d og § 25 e, stk. 1 og 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som affattet af denne lovs § 2, nr. 4 om samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, træder i kraft den 1. juli 2013. En kommune og en region kan vælge at indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til kommunen fra en klinisk funktion i regionen som nævnt i §§ 25 b - 25 d, som har virkning fra et tidspunkt, der ligger før 1. juli 2013. Indtil en samarbejdsaftale indgås skal kommunen sørge for, at rehabiliteringsteamet har en sundhedsfaglig repræsentant, som kan varetage en sundhedskoordinatorfunktion med sundhedsfaglig rådgivning i teamet, herunder bidrage til rehabiliteringsteamets indstilling.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af ændringerne til §§ 62, stk. 1, 63, 66, stk. 2 og 68 a, stk. 12 og 13, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 2, nr. 6-8 og 10.

Stk. 7. ATP kan i stedet for at underrette den skattepligtige om indbetaling af skatten samtidig med indbetalingen, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 1, 4. pkt., underrette den skattepligtige om indbetaling af skatten i forbindelse med den endelige opgørelse af Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister i den årlige pensionsoversigt. 1. pkt. har virkning fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2013.

Stk. 8. Lovens § 11, nr. 3 og 5, træder i kraft den 1. januar 2014.

.

§ 21

Stk. 1. For personer, der før lovens ikrafttræden er ansat i et fleksjob eller modtager tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed, finder de hidtil gældende regler i §§ 71-73 og § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fortsat anvendelse.

Stk. 2. For personer, der før lovens ikrafttræden er ansat i et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder ændringerne i § 70 c, § 70 e og § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 41, anvendelse, når de pågældende påbegynder et nyt fleksjob.

Stk. 3. Personer, der før lovens ikrafttræden modtager tilbud om støtte i form af tilskud efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan modtage ledighedsydelse uden, at der skal ske en fornyet visitation til fleksjob, hvis deres selvstændige virksomhed ophører.

Stk. 4. For sager, hvor visitationen til fleksjob eller vurderingen af, om en person fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, er foretaget eller burde være foretaget før den 1. januar 2013, skal de hidtil gældende regler i § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 104 a i lov om aktiv socialpolitik fortsat anvendes.

Stk. 5. Personer, der ved lovens ikrafttræden modtager ledighedsydelse på mellem 90 og 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fortsætter med at modtage ledighedsydelse på denne sats. Ledighedsydelsen nedsættes dog til 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., senest den 1. juli 2013. Hvis en person efter lovens ikrafttræden bliver ledig efter ansættelse i et fleksjob, modtager personen ledighedsydelse på 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

Stk. 6. Personer, der er omfattet af stk. 5, og som er berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 10, kan modtage ressourceforløbsydelse med et beløb svarende til deres hidtidige ydelse i den i stk. 5 nævnte periode.

Stk. 7. Personer, der inden lovens ikrafttræden har nået fleksydelsesalderen, som fastsat i lov om fleksydelse, og som har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder efter dette tidspunkt, kan igen modtage ledighedsydelse, jf. denne lovs § 3, nr. 13, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for fleksjob, jf. §§ 74 b, stk. 1, og 75 i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 13 og 20.

Stk. 8. Kontanthjælp og særlig ydelse, der er udbetalt til en person, der er visiteret til fleksjob inden lovens ikrafttræden, indgår i opgørelsen af den periode på 18 måneder inden for 24 måneder, hvorefter kommunen fuldt ud afholder udgifterne til ledighedsydelse, jf. denne lovs § 3, nr. 27.

Stk. 9. § 9 har virkning for sager, hvor tilskadekomne på ikrafttrædelsesdagen eller senere bevilges fleksjob eller visiteres til fleksjob. Har tilskadekomne før ikrafttrædelsesdagen fået bevilget fleksjob, eller er tilskadekomne før ikrafttrædelsesdagen visiteret til fleksjob, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 10. § 3, stk. 5 i lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 11, nr. 1 finder ikke anvendelse for førtidspensionister, der ved lovens ikrafttræden har ret til førtidspension under fast bopæl i udlandet, så længe førtidspensionisten har uafbrudt fast bopæl i et ikke EU/EØS-land eller Schweiz. For sådanne sager finder den hidtil gældende § 3, stk. 5 i lov om social pension anvendelse.

Stk. 11. §§ 16-19 i lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 11, nr. 2, finder ikke anvendelse i sager om tilkendelse af førtidspension, hvis kommunalbestyrelsen før 1. januar 2013 har truffet afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler i §§ 16 -19 i lov om social pension anvendelse, indtil der er truffet endelig afgørelse i sagen.

Stk. 12. Beløb, som er opsparet på særskilte konti i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, overføres med virkning fra den 1. januar 2013 til Arbejdsmarkedets Tillægspension til administration og forvaltning sammen med fondens øvrige formue.

Stk. 13. For kontohavere, som den 31. december 2012 har en særskilt konto i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, anvendes kontohaverens indestående til erhvervelse af livsvarig pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 1. januar 2013 efter reglerne i § 8 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet der ikke før erhvervelse fradrages beløb efter § 16 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom den erhvervede pensionsret ikke omfatter ret til ydelser efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 14.

Stk. 14. Kontohaverens indestående efter stk. 13 opdeles i et garantibidrag, som udgør 80 pct. af indeståendet, der anvendes til erhvervelse af garanteret pension, og et bonusbidrag, som overføres til Arbejdsmarkedets Tillægspensions bonuspotentiale.

Stk. 15. Garantibidraget efter stk. 14 anvendes til erhvervelse af garanteret pension den 1. januar 2013 efter en af beskæftigelsesministeren fastsat tarif, jf. stk. 16. Før erhvervelse af garanteret pension fradrages der ikke beløb efter § 16 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom den erhvervede pensionsret ikke omfatter ret til ydelser efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 16. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension en tarif, jf. stk. 15. Tariffen fastsættes på grundlag af en pr. 31. december 2012 markedsværdibaseret optjeningsrente opgjort i overensstemmelse med principperne i pensionsgrundlaget i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 18 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 17. Kontohavere, som den 31. december 2012 har en særskilt konto i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som er født i perioden 1. januar 1949 til 31. december 1952, kan dog vælge, at erhvervelse af livsvarig pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension først sker ved folkepensionsalderen med en værdi svarende til deres indestående på særskilt konto den 31. december 2012 tillagt en forretning frem til folkepensionsalderen. Opdeling i garantibidrag og bonusbidrag og erhvervelse af garanteret pension sker efter de regler, der er fastsat efter § 8 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension på det tidspunkt, hvor kontohaveren når folkepensionsalderen.

Stk. 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter nærmere regler om størrelsen af renten samt principperne for forrentningen af indestående den 31. december 2012, jf. stk. 17.

Stk. 19. Social- og integrationsministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler om overførslen den 1. januar 2013 af særskilte konti i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension og erhvervelsen af pensionsrettigheder i ATP Livslang Pension, jf. stk. 13-17.

Stk. 20. § 16, nr. 1-3, i denne lov, har virkning fra og med indkomståret 2013.

Stk. 21. Uanset § 14, stk. 2, nr. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, indgår de kommunale merudgifter for kommunerne som arbejdsgivere til arbejdsskadeerstatninger ikke i fastsættelsen af statens årlige tilskud til kommunerne.

Stk. 22. Uanset § 3, stk. 2, nr. 4, i lov om regionernes finansiering, indgår de regionale merudgifter for regionerne som arbejdsgivere til arbejdsskadeerstatninger ikke i fastsættelsen af statens årlige tilskud til regionerne.

.

§ 22

Stk. 1. En sikringspligtig forsikringstager kan ikke opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en følge af denne lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre) og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om, at det er nødvendigt at nytænke førtidspensions- og fleksjobområdet, så flere får mulighed for at realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv og være en del af fællesskabet. Derfor blev der indgået en aftale om reform af førtidspension og fleksjob den 30. juni 2012.

Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor at reformere de to ordninger for at sikre, at der også i fremtiden er ordentlige levevilkår for de mennesker, der ikke kan arbejde, og et rummeligt arbejdsmarked med bedre muligheder for et aktivt arbejdsliv for mennesker med en begrænset arbejdsevne.

Forudsætningerne for den reform af førtidspension og fleksjob, som et bredt flertal i Folketinget aftalte tilbage i 2000 med en efterfølgende justering af fleksjob i 2006, har vist sig ikke at holde.

Målet med reformen var at fastholde flest muligt på arbejdsmarkedet - helst i ustøttet beskæftigelse. Det er ikke lykkedes. I dag er der knap 55.000 flere personer på førtidspension og i fleksjobordningen end forventet, da reformen blev indgået, og samfundet brugte i 2010 over ni milliarder kroner mere end forventet på ordningerne.

Aftalepartierne er på den baggrund enige om følgende principper for en reform:

- Reformens overordnede mål er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv.

- Udviklingen på området skal vendes, så flere får en tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed adgang til at forsørge sig selv, og færrest muligt ender på varig, passiv forsørgelse.

- Flest muligt skal ansættes på det ordinære arbejdsmarked uden offentlig støtte.

- Reformen skal sikre, at der fremover er større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne.

- Fleksjobordningen målrettes, og tilskuddet omlægges. Formålet er at sikre, at også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen, og at personer med en høj indkomst ikke får det højeste tilskud.

- Adgangen til førtidspension begrænses, og der indføres ressourceforløb, der skal sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats. Forløbene kan vare fra et til fem år. Det er afgørende, at de i form, indhold og varighed tilpasses den enkeltes behov.

Der skal udarbejdes måltal for udviklingen på fleksjob- og førtidspensionsområdet, der kan indgå i den årlige opfølgning på udviklingen både på landsplan, regionalt og kommunalt. De konkrete måltal er direkte udledt af beregningerne bag konsekvenserne af reformen. Der vil således være en sammenhæng mellem målopfyldelse og opnåelse af de forventede besparelser.

For at sikre støtte til opstart af rehabiliteringsteams og ressourceforløb er aftalepartierne enige om at søge om tilslutning til at prioritere 22 mio. kr. årligt i 2013 og 2014, 19 mio. kr. i 2015 og 2 mio. kr. i 2016 fra satspuljen til opstart af ressourceforløb og rehabiliteringsteam i de enkelte kommuner. Aftalepartierne har endvidere noteret sig, at regeringen vil søge tilslutning til, at der tilføres yderligere 52 mio. kr. årligt i 2012, 2013 og 2014 fra Forebyggelsesfonden til opstart af rehabiliteringsteam. Samlet er aftalepartierne således enige om at søge tilslutning til at prioritere i alt 221 mio. kr. i perioden 2012-2016 fra henholdsvis satspuljen og Forebyggelsesfonden.

1.2. Sigtelinjer for reformen

Den grundlæggende intention bag dette lovforslag er at komme væk fra et system, hvor borgere får tilkendt førtidspension i stedet for hjælp til at bane vejen for et liv med arbejde. Udviklingen skal vendes, så flere får en tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed adgang til at forsørge sig selv, og færrest muligt ender på passiv varig forsørgelse. Målgruppen for reformen er mennesker med komplekse problemer, hvor sociale, beskæftigelses- og sundhedsmæssige udfordringer skaber barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Reformen bygger på følgende sigtelinjer:

1.2.1. Alle muligheder for fodfæste på arbejdsmarkedet skal prøves gennem en aktiv indsats

Mennesker med komplekse problemer skal fremover ikke tilkendes førtidspension, før det er klart dokumenteret, at alle muligheder for fodfæste på arbejdsmarkedet er udtømte.

1.2.2. Arbejdsevne skal udvikles og ikke "afprøves"

Et menneskes arbejdsevne afhænger af mange ting. For borgere med en nedsat arbejdsevne er reformens sigte, at arbejdsevnen udvikles gennem en konkret målrettet aktiv indsats, hvor vejen til arbejdsmarkedet afprøves og understøttes gennem sociale støttetilbud, beskæftigelsestilbud og sundhedsrettede tilbud.

Der skal ske et opgør med de såkaldte "arbejdsprøvninger", hvor borgere i en kortere eller længere periode og ofte efter lang tids passiv offentlig forsørgelse testes i funktioner, som de har svært ved, ofte for at skabe dokumentation for en mangelfuld arbejdsevne. En persons arbejdsevne er ikke noget statisk, der er givet én gang for alle, og som kan "afprøves". Arbejdsevne er noget, der kan og skal udvikles i en konkret sammenhæng.

1.2.3. Borgeren skal have ejerskab og indflydelse

Der skal være mening, mål og retning med indsatsen. Fremover skal der for alle borgere i forbindelse med etablering af ressourceforløb opstilles konkrete mål i forhold til arbejde og uddannelse. Undersøgelser viser, at mange borgere i dag henvises til aktiveringsforløb og arbejdsprøvninger, hvor mål og retning i forhold til arbejdsmarkedet er fraværende.

Udvikling af arbejdsevnen forudsætter, at borgeren har ejerskab til indsatsen, og at borgeren kan se mål og retning i forhold til uddannelse og beskæftigelse i de aktiviteter, der iværksættes. Borgeren skal have indflydelse, lyttes til og have reelt ejerskab, så borgerens mål om et liv med uddannelse og arbejde i højere grad realiseres.

1.2.4. Indsatsen skal være helhedsorienteret, sammenhængende og individuelt tilrettelagt.

Personer, der er i risiko for at få tilkendt førtidspension, skal have en helhedsorienteret og sammenhængende indsats i form af et individuelt tilrettelagt ressourceforløb. Ressourceforløbene vil ofte bestå af en kombination af beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud. Forløbene kan vare fra et til fem år og skal i form, indhold og varighed tilpasses den enkeltes mål og behov.

Der skal etableres rehabiliteringsteam i alle kommuner. Det skal sikre, at der i komplekse sager sker den nødvendige tværfaglige koordinering. Arbejdet i rehabiliteringsteamet skal medvirke til, at der sker en samtidig afklaring af den enkeltes beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, og at der iværksættes en koordineret indsats på tværs af forvaltninger med ét fælles mål i forhold til arbejdsmarkedet. Borgeren i ressourceforløb skal have én gennemgående og koordinerende sagsbehandler, som er ansvarlig for, at indsatsen foregår som planlagt.

1.2.5. Sundhedsindsatsen skal være en del af den sammenhængende indsats i forhold til borgeren

Med etablering af rehabiliteringsteams bringes alle relevante kommunale forvaltningsområder - herunder også sundhedsområdet - sammen om en koordineret og helhedsorienteret indsats for borgeren. En koordineret og sammenhængende indsats, for så vidt angår borgerens helbred og sundhed kræver samtidig samarbejde mellem kommunen og regionen.

Kommunerne skal fremover have adgang til rådgivning og vejledning fra det regionale sundhedsvæsen via et struktureret samarbejde. Kommunerne skal i alle komplekse sager have let adgang til rådgivning fra relevant sundhedsfaglig ekspertise. Derfor skal der i regionerne etableres en klinisk funktion, der er repræsenteret i de kommunale rehabiliteringsteam ved en sundhedskoordinator. Hermed etableres som noget nyt en struktureret samarbejdsmodel mellem kommuner og regioner på beskæftigelsesområdet.

Fremover kan kommunerne søge lægefaglig rådgivning via borgerens praktiserende læge og via sundhedskoordinatoren i regionens kliniske funktion. Herved skabes på beskæftigelsesområdet en klar entydig indgang til det regionale sundhedsvæsen.

Fremover skal sundhedskoordinatoren med regional forankring bistå kommunen i forhold til vurdering af den konkrete sag, herunder behovet for lægefaglig rådgivning og vurdering. Og speciallægeattester kan fremover alene rekvireres fra regionens kliniske funktion. Sundhedskoordinatoren skal endvidere sikre, at borgerens praktiserende læge inddrages og informeres i alle relevante situationer.

1.2.6. Beskæftigelse og helbred går hånd i hånd

Arbejde er for mange mennesker en del af vejen til at få det bedre. Dette gælder både somatiske og psykiske sygdomme. Derfor skal der i ressourceforløbene fokus på at tilpasse beskæftigelsesindsatsen til den relevante sundhedsindsats. I mange ressourceforløb vil vejen til arbejdsmarkedet handle om at udvikle borgerens arbejdsevne og understøtte borgeren i at mestre helbredsmæssige udfordringer.

Mange mennesker i målgruppen for ressourceforløb har komplekse helbredsproblemer, hvor det kan være vanskeligt at opstille en klar behandlingsplan. Samtidig er en del af behandlingen af komplekse helbredsproblemer ofte social støtte og en beskæftigelsesindsats, der tilpasses borgerens ressourcer. Det fokus er netop essensen i ressourceforløb.

Diagnoser er grundlag for lægefaglig behandling, men mennesker med samme diagnoser kan arbejde i meget forskelligt omfang - afhængigt af personlige ressourcer, arbejdspladsens rammer, motivation, uddannelsesniveau, netværk og historik på arbejdsmarkedet. Derfor kan og skal diagnoser ikke være bestemmende for kommunernes vurdering af en borgers arbejdsevne.

1.2.7. Opfølgning er omdrejningspunkt for et succesfuldt ressourceforløb

I ressourceforløb er systematisk og hyppig opfølgning helt central. For borgere med komplekse problemer kan vejen tilbage til arbejdsmarkedet være lang. Der kan være brug for tæt støtte til at sikre, at aktiviteterne i ressourceforløbet løbende realiseres i praksis. Og der kan være brug for at ændre og justere aktiviteterne undervejs. Derfor skal der altid i forbindelse med ressourceforløbets igangsættelse og herefter løbende tages stilling til opfølgningens tilrettelæggelse og hyppighed. Herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte. Kommunen skal være særlig opmærksom på behovet for mentorstøtte i perioder, hvor borgeren ikke er eller kan være i et aktivt forløb.

1.2.8. Dokumentation af ressourceforløb er fremover en forudsætning for tilkendelse af førtidspension

Fremover vil det være en forudsætning for tilkendelse af førtidspension, at kommunen kan fremlægge konkret dokumentation for, at der er gennemført et relevant og individuelt tilrettelagt indsats i form af et ressourceforløb. Det skal dokumenteres, at aktiviteter i forløbet har været skræddersyet til den enkelte borger, at der er foretaget den nødvendige opfølgning, og at forløbet i nødvendigt omfang er blevet tilpasset og justeret undervejs. Kun i de situationer, hvor det er dokumenteret, at borgeren på trods af en systematisk aktiv indsats ikke kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet, kan der tilkendes førtidspension. Kommunen skal på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del og rehabiliteringsteamets indstilling, inden der træffes afgørelse om tilkendelse af førtidspension, som hidtil gennemføre en selvstændig vurdering af dokumentationen i forhold til afgørelse om førtidspension. Det skal sikres, at der alene tilkendes førtidspension, hvis der er en tilstrækkelig og objektivt sammenhængende dokumentation for, at nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og af et sådant omfang, at der kan tilkendes førtidspension.

I sager, hvor det er helt åbenlyst, at en aktiv indsats ikke kan forbedre tilknytningen til arbejdsmarkedet, er det ikke en forudsætning, at borgeren har deltaget i et ressourceforløb.

1.2.9. Fremtidssikring og målretning af fleksjobordningen

Fleksjobordningen skal fremtidssikres, så det også fremover vil være muligt for mennesker med nedsat arbejdsevne at få adgang til arbejdsmarkedet.

Fleksjobordningen skal derfor målrettes, så de mennesker, der har mindst arbejdsevne også kan komme i fleksjob og blive en del af fællesskabet. De største løntilskud vil derfor blive givet til de fleksjobansatte, der har den mindste arbejdsevne og den laveste løn. Samtidig vil det være sådan, at de fleksjobansatte får løn for den indsats, som de reelt yder. Det vil gøre det mere attraktivt for arbejdsgivere at ansætte medarbejdere med en lille arbejdsevne, og vil samtidig i højere grad tilskynde de fleksjobansatte til at øge antallet af arbejdstimer, hvis de er i stand til det.

1.2.10. Midlertidige fleksjob

For mange bliver arbejdsevnen forbedret med årene, og fleksjob bliver derfor som udgangspunkt gjort midlertidige. Dog vil personer over 40 år kunne få et permanent fleksjob efter deres første fleksjob, hvis det vurderes, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et sådant omfang, at det ikke er muligt at få et job på det almindelige arbejdsmarked.

1.2.11. Aktiv indsats og ledighedsydelse til alle ledige fleksjobvisiterede

Ledige fleksjobvisiterede skal gennem en aktiv indsats hjælpes med at få et fleksjob. Mens de er ledige, vil alle fleksjobvisiterede være berettigede til at modtage ledighedsydelse, men på et niveau, der er afhængigt af deres hidtidige forsørgelsesgrundlag.

1.2.12. Ændrede aldersgrænser og procedurer for tilkendelse af førtidspension

Personer under 40 år skal som udgangspunkt ikke have tilkendt førtidspension. Personer i alderen 18 - 39 år, hvor det er overvejende sandsynligt, at de uden en særlig indsats vil ende på førtidspension, skal i stedet i et individuelt tilrettelagt ressourceforløb med henblik på at få eller bibeholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Personer fyldt 40 år skal som udgangspunkt også have ét ressourceforløb, inden de kan tilkendes førtidspension. Sagsbehandlingsprocesserne ændres, således at der skal udarbejdes en rehabiliteringsplan, og sagen skal forelægges et rehabiliteringsteam.

1.2.13. Sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension

Det foreslås, at kommunerne fremover skal rekvirere den nødvendige sundhedsfaglige rådgivning i sager om ressourceforløb, tilkendelse af fleksjob og førtidspension via sundhedskoordinatoren i regionens kliniske funktion i forbindelse med sagsbehandlingen. Herved skabes en klar og entydig indgang til sundhedsvæsenet, da kommunerne herefter ikke kan rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra kommunalt ansatte lægekonsulenter eller eksterne lægekonsulenter uden for klinisk funktion ved sagsbehandlingen på disse områder.

1.2.14. Lavere førtidspension til pensionister, der bosætter sig uden for EU/EØS og Schweiz

Førtidspension udbetales fremadrettet med et mindre beløb end den fulde førtidspension, når en person med fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz tilkendes førtidspension, og når en førtidspensionist medtager førtidspensionen ved fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz. Førtidspensionens niveau er fastsat i forhold til de relativt høje leveomkostninger i Danmark. Med forslaget ligestilles førtidspensionister efter ny ordning i højere grad med førtidspensionister efter gammel ordning, og folkepensionister, der ikke har ret til at modtage pensionstillægget ved fast bopæl i disse lande. Efter overenskomster med USA, Indien, Sydkorea og Filippinerne vil førtidspensionister dog fortsat have ret til at modtage hele førtidspensionen efter lov om social pension.

1.2.15. De faste ydelsessatser for merudgiftsydelse ændres og bagatelgrænsen reguleres

De faste ydelsestrin afskaffes, og merudgiftsydelsen udmåles i stedet på baggrund af de sandsynliggjorte merudgifter, der rundes op til nærmeste hele 100 kr. Derved skabes der større sammenhæng mellem de faktiske merudgifter og den udbetalte ydelse, og muligheden for over- og underkompensation begrænses i væsentligt omfang. Endvidere reguleres bagatelgrænsen på 500 kr. om måneden med satsreguleringsprocenten.

1.2.16. Merudgiftsydelsens personkreds justeres

Merudgiftsydelsens personkreds justeres, således at personer, der modtager pension efter de før den 1. januar 2003 gældende regler, og som modtager tilskud til ansættelse af hjælper efter servicelovens § 95, også får ret til merudgiftsydelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.  Hermed sikres, at alle personer, der modtager førtidspension efter de før den 1. januar 2003 gældende regler, og som samtidig er bevilget tilskud til ansættelse af handicaphjælper efter serviceloven, ligestilles med hensyn til muligheden for at modtage merudgiftsydelse.

1.2.17. Forbedringer af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP)

Den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP) forbedres, herunder gennem et administrationsfællesskab mellem SUPP i ATP-regi og ATP-ordningen. Afregning for pensionsafkastningsskat (PAL) sker fremover kollektivt for SUPP-ordningen på samme måde, som det i dag sker for ATP-ordningen.

1.3. Baggrund

Forudsætningerne for den reform af førtidspension og fleksjob, som et bredt flertal i Folketinget aftalte tilbage i 2000 med en efterfølgende justering af fleksjob i 2006, har vist sig ikke at holde.

De primære formål med den seneste reform af førtidspensionsområdet fra 2000 var bl.a.:

- At sikre, at personer, der har en restarbejdsevne, som muliggør en tilknytning til arbejdsmarkedet, også reelt skal have mulighed for at bruge ressourcerne gennem et arbejde.

- At flest muligt - også personer med nedsat arbejdsevne - ansættes i ustøttede job på ordinære vilkår bl.a. efter overenskomsternes sociale kapitler.

- At personer med væsentlig og varig nedsættelse af arbejdsevnen visiteres til fleksjob, mens kun personer, der ikke kan arbejde i et fleksjob, kan tilkendes førtidspension.

- At personer, der ikke er i stand til at blive selvforsørgende, skal sikres en forsørgelsesydelse, der kan kompensere for den manglende arbejdsevne.

- At øge retssikkerheden for den enkelte borger ved bl.a. at sikre en større sammenhæng og helhedstænkning i sagsbehandlingen, kræve bedre dokumentation og øge borgerinddragelsen.

På denne baggrund vedtog forligspartierne en række ændringer. På førtidspensionsområdet blev der indført et arbejdsevnebegreb i stedet for det hidtil gældende erhvervsevnetabsbegreb. Der skete en mere klar afgrænsning mellem reglerne om førtidspension og de øvrige sociale ydelser/fleksjob. Særydelser til førtidspensionister blev afskaffet. Endelig blev der indført en række proceskrav i sagsbehandlingen i form af a) arbejdsevnemetoden i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension og b) funktionsevnemetoden på handicapområdet.

Målet med reformen var at fastholde flest muligt på arbejdsmarkedet - helst i ustøttet beskæftigelse. Det er ikke lykkedes. I dag er der knap 55.000 flere personer på førtidspension og i fleksjobordningen end forventet, da reformen blev indgået, og samfundet brugte i 2010 over ni milliarder kroner mere end forventet på ordningerne.

Bag disse tal ligger forskellige tendenser, fx får flere unge tilkendt førtidspension, og gennemsnitsalderen er faldet fra 46,8 år i 2001 til 45,7 år i 2010, hvis man ser på de 18-64-årige. Ligeledes får flere tilkendt førtidspension på baggrund af psykiske lidelser. I 2001 drejede det sig om godt 32 pct., mens det i 2010 var godt 51 pct.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Rehabiliteringsteams i alle kommuner

2.1.1. Sammensætning af rehabiliteringsteams

2.1.1.1. Gældende ret

Den gældende lovgivning på beskæftigelsesområdet indeholder ingen rammer, hverken for en koordinering eller for en tilrettelæggelse af en sammenhængende og tværfaglig indsats.

2.1.1.2. Den foreslåede ordning

Alt for mange mennesker, herunder mange unge med komplekse problemer, ender i dag på langvarig offentlig forsørgelse. Der er behov for, at forvaltningerne i kommunen arbejder bedre sammen, og at der etableres samarbejdsmodeller mellem kommunen og det regionale sundhedsvæsen.

Der skal i komplekse sager ske en nødvendig tværfaglig koordinering og en parallel afklaring af den enkeltes beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer. Personer, der er i risiko for at ende på førtidspension, skal fremover have en helhedsorienteret og sammenhængende indsats i form af et individuelt tilrettelagt ressourceforløb bestående af en kombination af beskæftigelses-, sociale- og sundhedsmæssige indsatser.

Det foreslås derfor, at der som noget nyt skal etableres rehabiliteringsteam i alle kommuner. Formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation at sikre, at der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, og at den enkelte borger får en helhedsorienteret indsats med relevante tværfaglige tilbud, så den enkelte borger så vidt muligt opnår fodfæste på arbejdsmarkedet. Arbejdet i rehabiliteringsteamet skal medvirke til, at der sker en parallel afklaring af den enkelte borgers beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer med fokus på uddannelse, job og selvforsørgelse, samt at de samlede ressourcer anvendes effektivt og til gavn for den enkelte borger.

Det er et helt centralt omdrejningspunkt, at rehabiliteringsteamets arbejde har et beskæftigelses- og uddannelsesfokus, og at indsatsen i videst mulige omfang medvirker til, at den enkelte borger får fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det foreslås, at rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder:

1) beskæftigelsesområdet

2) sundhedsområdet

3) socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet

4) regionen ved en "sundhedskoordinator", og

5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov.

Herudover deltager sagsbehandleren og borgeren i mødet, når sagen behandles. Sagsbehandleren deltager i rehabiliteringsteamets behandling af sagen og bidrager til teamets indstilling med sin faglige viden, herunder med en faglig vurdering af sagen. Hvis der er tale om en sag, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne, kan sagen behandles i rehabiliteringsteamet uden borgerens deltagelse.

Det foreslås, at rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som i den enkelte sag afgiver indstilling til alle deltagende forvaltninger. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at arbejde eller uddanne sig. Det betyder eksempelvis, at i sager om førtidspension skal indstillingen indeholde en faglig forklaring på, hvorfor borgerens arbejdsevne anses for varigt nedsat, og at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning.

Det er helt afgørende for, at teamets indstilling kan omsættes til en effektiv og koordineret indsats for den enkelte borger, at det enkelte kommunale medlem af teamet har den nødvendige kompetence, erfaring og viden inden for sit fagområde til at kunne bidrage til en indstilling, der efterfølgende kan omsættes i praksis inden for kommunens økonomiske rammer. Det skal bl.a. sikres, at repræsentanten fra undervisningsområdet har viden og kompetencer på uddannelsesområdet, som understøtter, at den enkelte borger får den nødvendige hjælp i forhold til uddannelse og arbejde.

Kommunen kan efter behov inddrage kommunale eller eksterne eksperter til støtte for rehabiliteringsteamets arbejde og indstilling. Kommunen kan fx i de sager, hvor bopælskommunen ikke er handlekommune på det sociale område inddrage en repræsentant fra handlekommunen.

De kommunale forvaltningers myndighedskompetence, herunder finansielle disponeringsmuligheder, ændres ikke med etablering af rehabiliteringsteam. Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Det forventes, at kommunen som udgangspunkt kan følge rehabiliteringsteamets indstilling. I tilfælde af, at der skulle opstå sager, hvor kommunen ikke kan følge rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny med oplysninger om, hvorfor kommunen ikke kan følge indstillingen. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen på baggrund af kommunens oplysninger, sendes sagen retur til kommunen, der herefter træffer afgørelse i sagen.

Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om et ressourceforløb, et fleksjob eller førtidspension.

Kommunen kan vælge at etablere mere end ét rehabiliteringsteam. Kommunen afholder de administrative udgifter til rehabiliteringsteamets behandling af sager.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med social- og integrationsministeren at fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 4 og § 11 nr. 2.

2.1.2. Klinisk funktion - samarbejde mellem kommunen og regionen

2.1.2.1. Gældende ret

Efter sundhedsloven er kommuner og regioner forpligtet til at samarbejde om indsatsen på sundhedsområdet og om indsatsen mellem sundhedsområdet og de tilgrænsende sektorer. Gældende lovgivning på beskæftigelsesområdet fastlægger ingen rammer for et struktureret samarbejde mellem kommunen og regionen. Kommunen kan efter egen vurdering anmode om attester fra praktiserende læge, fra praktiserende speciallæge eller sygehus.

2.1.2.2. Den foreslåede ordning

2.1.2.2.1. Rådgivning og vurdering fra klinisk funktion

Det foreslås, at kommunen og den region, hvori kommunen ligger, som noget nyt fremover skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til kommunen fra en klinisk funktion i regionen, herunder om en sundhedskoordinatorfunktion. I aftalen fastlægges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion skal levere rådgivning og vurdering til afklaring af sager på beskæftigelsesområdet.

Den enkelte region kan i samarbejde med kommunen fleksibelt tilrettelægge de organisatoriske rammer for den kliniske funktion under hensyntagen til regionens allerede eksisterende organisation. Det er den enkelte region, som ud fra lokale forhold etablerer funktionen. Den faglige ekspertise i funktionen vil typisk være arbejds-, samfunds- og/eller socialmedicinsk, psykiatrisk/psykologisk, neurologisk eller reumatologisk. Regionen og kommunen kan fleksibelt aftale, at sundhedskoordinatorfunktionen i rehabiliteringsteamet varetages af én eller flere fagpersoner med forskellig ekspertise.

Sundhedskoordinatoren er regionens repræsentant i rehabiliteringsteamet, jf. § 25 a. Den kliniske funktion er sundhedskoordinatorens "bagland" af viden på højt fagligt niveau, og sundhedskoordinatoren kan trække på denne viden i behandlingen af sager. Sundhedskoordinatorens opgave er at bidrage med en sundhedsfaglig rådgivning i forhold til mulighederne for arbejde og uddannelse i den konkrete sag. Sundhedskoordinatoren kan i særligt helbredsmæssigt komplekse sager anbefale, at sagen henvises til vurdering i klinisk funktion. Sundhedskoordinatorens anbefaling skal indgå som en del af teamets indstilling i den enkelte sag.

Kommunen beslutter bl.a. på baggrund af teamets indstilling, om en sag skal henvises til vurdering i regionens kliniske funktion.

Kommunen kan i øvrigt efter behov rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion som led i sagsbehandlingen i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Det kan ske inden en sag forelægges teamet, efter indstilling fra teamet eller under et ressourceforløb m.v.

Det foreslås, at hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser, kan kommunen vælge at opsige samarbejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering med en anden region. Opsigelse af samarbejdsaftalen skal ske inden for de rammer, der er fastsat i aftalen, herunder om opsigelsesvarsel. En region er dog alene forpligtet til at indgå samarbejdsaftale med de kommuner, der ligger i regionen.

Borgerens praktiserende læge fungerer - som i dag - som indgangen til behandling i sundhedsvæsnet. Den praktiserende læge foreslås fremover inddraget, inden sagen forelægges for temaet. Der henvises til forslagets § 1, nr. 18, om rehabiliteringsplanen (§ 30 a). Herudover forudsættes den praktiserende læge også fremover løbende orienteret om sagens forløb. Den praktiserende læge skal således bl.a. orienteres, når den kliniske funktion efter afsluttet forløb afgiver sin rådgivning og vurdering til kommunen. Det forudsættes endvidere, at den kliniske funktion og den praktiserende læge efter behov kan være i dialog med henblik på at fremme, at personen kan fastholdes på arbejdsmarkedet.

Det foreslås, at det fremgår nærmere af samarbejdsaftalerne, hvordan den kliniske funktion skal levere sin rådgivning og vurdering, herunder pris og afregning, samt hvordan og med hvilke faglige kompetencer sundhedskoordinatorfunktionen bemandes.

Kommunerne finansierer trækket på sundhedsvæsnets ressourcer i form af sundhedskoordinatorfunktionen samt rådgivning og vurdering i øvrigt fra klinisk funktion.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder om samarbejdet, om fastsættelse af pris m.v. samt om, at kommunen har krav på at få en ny sundhedskoordinator, hvis kommunen vurderer, at der er væsentlige samarbejdsproblemer med den sundhedskoordinator, som regionen har stillet til rådighed for kommunen. Beskæftigelsesministeren inddrager ministeren for sundhed og forebyggelse i udarbejdelsen af reglerne.

Med forslaget om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion ændres der ikke ved tilsynet med sundhedspersoners faglige virksomhed. Afgørende for, om sundhedspersoner i den kliniske funktion er omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsyn med sundhedspersoners faglige virksomhed, og om Patientombuddet og Disciplinærnævnet kan behandle klager over disse, er, om der har bestået et sundhedsperson/patientforhold.

Samarbejdet mellem kommunerne og regionerne vil blive evalueret efter 1 år. Evaluering iværksættes med fokus på bl.a. prisudvikling, kvalitet, ventetider, kommunernes og regionernes vurdering af den nye samarbejdsmodel.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 4 samt til § 20, stk. 5.

2.1.2.2.2. Lægeattester rekvireres fra praktiserende læge eller fra klinisk funktion

For at sikre kvalitet for den enkelte person og et struktureret samarbejde med regionen foreslås det, at kommunen fremover alene kan rekvirere lægeattester hos den praktiserende læge og speciallægeattester fra regionens kliniske funktion i sager der skal behandles i rehabiliteringsteamet og i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Klinisk funktion kan efter behov rekvirere en eller flere speciallægeattester som grundlag for klinisk funktions vurdering til kommunen.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om krav til lægeattesters udformning og indhold m.v.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 4 samt § 20, stk. 5.

2.1.2.2.3. Sundhedsfaglig rådgivning i sagsbehandlingen kan fremover kun rekvireres fra klinisk funktion i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension

Spørgsmålet om kommunernes brug af lægekonsulenter i sager om førtidspension og fleksjob har været genstand for meget opmærksomhed i medierne og i spørgsmål fra Folketingets udvalg.

Mange borgere oplever, at samarbejdet mellem kommunens sagsbehandlere, kommunens lægekonsulenter og det øvrige sundhedsvæsen, herunder praktiserende læger, ikke fungerer optimalt. De oplever at komme i klemme mellem de forskellige fagpersoner med forskellige holdninger til helbred og job/arbejde.

Som led i aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob fra 30. juni 2012 er følgende aftalt: "Kommunen skal fremover alene benytte lægefaglig rådgivning fra regionen. "

Det foreslås, at kommunerne ved behov for sundhedsfaglig rådgivning i sagsbehandlingen i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension fremover kun kan rekvirere denne rådgivning fra klinisk funktion. Herved skabes en klar og entydig indgang til sundhedsvæsenet, da kommunerne herefter ikke kan rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra kommunalt ansatte lægekonsulenter eller eksterne lægekonsulenter, men alene kan rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion ved behandlingen af sager på disse områder.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse og social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning.

Herudover foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter regler om krav til tilrettelæggelse og indhold i den sundhedsfaglige rådgivning på det øvrige beskæftigelsesområde. Det betyder, at der kan fastsættes regler for så vidt angår sager om kontanthjælp, sygedagpenge m.v. Reglerne fastsættes med udgangspunkt i, at kommunerne kan anvende egne lægekonsulenter og eksterne lægekonsulenter i sager på beskæftigelsesområdet, som ikke drejer sig om ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Bemyndigelsesbestemmelserne vil blive anvendt til at fastsætte bindende regler på området. Reglerne vil blandt andet tage udgangspunkt i de udsendte vejledninger til kommunerne, senest i skrivelse nr. 9267 af 4. juli 2011 med orientering om lægekonsulenters rolle i sager om førtidspension.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 4, § 11, nr. 2 samt § 20, stk. 5.

2.1.3. Rehabiliteringsteamets behandling af sager

2.1.3.1. Gældende ret

Den gældende lovgivning på beskæftigelsesområdet rummer ikke regler, som sikrer, at den enkelte borger får en struktureret, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med det sigte, at flest muligt fastholdes på arbejdsmarkedet.

2.1.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås som noget nyt, at rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.

Behandlingen af sager sker på møder, hvor sagsbehandleren og borgeren deltager. Borgerens deltagelse er afgørende for at sikre, at pågældende har ejerskab til indsatsen.

Behandlingen af sagen sker på grundlag af rehabiliteringsplanens forberedende del, som er udarbejdet i samarbejde med borgeren og med inddragelse af den praktiserende læge.

Rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling om,

1) hvorvidt borgeren skal gives ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervdrivende, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension,

2) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der er nødvendige for at bringe den enkelte borger til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres,

3) hvordan opfølgningen på ressourceforløbet tilrettelægges, så personen støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Rehabiliteringsteamet forudsættes som udgangspunkt at give indstilling om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension. Hvis teamet skønner, at en mindre indgribende indsats er tilstrækkelig, indstiller teamet dog denne indsats.

Rehabiliteringsteamet skal også behandle sager, der vedrører personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. I disse sager skal sagsbehandlingen være hurtig, og sagen kan forelægges uden personlig kontakt og uden borgerens deltagelse i mødet. Disse personer er derfor undtaget fra ressourceforløb og skal kunne tilkendes førtidspension uden et sådant forløb. Det kan fx være personer med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller sygdommen er hastigt accelererende.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 4.

2.1.4. Rehabiliteringsplanen

2.1.4.1. Gældende ret

Efter gældende lovgivning skal kontanthjælpsmodtagere m.fl. have en jobplan, når de deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og sygedagpengemodtagere skal have en opfølgningsplan senest ved anden opfølgning.

2.1.4.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås som noget nyt, at personer, der skal have deres sag behandlet i et tværfaglige og koordinerende rehabiliteringsteam, skal have en rehabiliteringsplan.

Rehabiliteringsplanen består af en forberedende del og en indsatsdel. Den forberedende del, udarbejdes i alle sager, der forelægges rehabiliteringsteamet, og den danner grundlag for sagens behandling i teamet. Planens indsatsdel udarbejdes kun for personer, der tilbydes et ressourceforløb.

Rehabiliteringsplanen udarbejdes i samarbejde med personen. Det er vigtigt at sikre, at personen har ejerskab til egen sag.

I rehabiliteringsplanens forberedende del beskrives borgerens uddannelses- og beskæftigelsesmål og borgerens beskæftigelsesmæssige ressourcer. Derudover redegøres der for, hvilke barrierer borgeren og sagsbehandleren ser i forhold til at opnå beskæftigelse eller påbegynde en uddannelse. Det er bl.a. vigtigt, at det fremgår, hvordan personen opfatter sin helbredssituation, og om personen selv opfatter, at der er helbredsproblemer af betydning for personens evne til at påtage sig et arbejde. Der skal således udarbejdes en systematisk beskrivelse af den enkelte borgers ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situation indgår.

Desuden skal den praktiserende læges vurdering af borgerens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde eller deltage i uddannelse indgå som en del af rehabiliteringsplanens forberedende del.

Den forberedende del af planen beskriver og dokumenterer sagen. Der udarbejdes ikke en indstilling til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen. Det tilkendegives således heller ikke, om det er kommunens vurdering, at borgeren skal indstilles til fx ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Den forberedende del af rehabiliteringsplanen udarbejdes af kommunen. I en række sager vil det være jobcentret, der udarbejder den forberedende del og forelægger sagen for rehabiliteringsteamet. I sager, hvor der fx overvejende er sociale problemstillinger, kan det dog være den sociale forvaltning, der udarbejder den forberedende del og forelægger sagen for rehabiliteringsteamet. For personer, der allerede er i ressourceforløb, og som skal have deres sag forelagt igen for rehabiliteringsteamet, udarbejdes den forberedende del af en ny rehabiliteringsplan af den gennemgående og koordinerende sagsbehandler.

Rehabiliteringsplanens indsatsdel, som kun udarbejdes i sager om ressourceforløb, skal indeholde borgerens beskæftigelses- og uddannelsesmål og en plan for den samlede indsats, der er nødvendig og hensigtsmæssig for den enkelte borger. Planen udarbejdes af den gennemgående og koordinerende sagsbehandler på baggrund af de respektive forvaltningers beslutning om konkret indsats til personen. Forvaltningernes beslutninger er truffet på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling i den konkrete sag. Det skal fremgå af planen, hvilken forvaltning der yder indsatsen.

I en række sager vil det være nødvendigt at forelægge sagen af flere omgange for teamet, inden teamet kan afgive en indstilling, som kan danne grundlag for de relevante myndigheders beslutninger om den konkrete indsats, så planens indsatsdel kan færdiggøres.

Til personer, der skal påbegynde et ressourceforløb efter kapitel 12 a, foreslås det, at kommunen udpeger en gennemgående og koordinerende sagsbehandler. Denne person er ansvarlig for tilrettelæggelsen af arbejdet med rehabiliteringsplanen og efterfølgende for opfølgningen på planen, herunder for at holde opfølgningssamtaler og varetage den løbende koordinering i forhold til de øvrige forvaltninger. Opfølgningen vil typisk medføre et løbende samarbejde mellem jobcenteret, sundheds- og socialforvaltningen og ofte også med undervisningsforvaltningen. Ved ændringer i forløbet er den gennemgående og koordinerende sagsbehandler ansvarlig for at sørge for, at planen justeres efter personens aktuelle situation og behov, herunder om og i hvilket omfang personen har brug for mentorstøtte som led i at fremme målet mod beskæftigelse eller uddannelse.

Det foreslås endvidere, at kommunen kan udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret, der kan varetage opfølgningen. Dette kan være relevant i sager, hvor karakteren af personens komplekse problemer tilsiger det. Det kan fx være en sag, hvor hovedvægten af indsatsen i en længere periode vil ligge på et andet område end beskæftigelsesområdet. Fokus på hovedmålet, at personen får fodfæste på arbejdsmarkedet, må dog aldrig træde i baggrunden. En sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.

Hvis rehabiliteringsplanen ikke fører til job, og rehabiliteringsteamet ved en ny forelæggelse i teamet vurderer, at alle relevante muligheder herfor er udtømte, kan rehabiliteringsplanen med tilhørende dokumentation for borgerens samlede situation og den gennemførte indsats, herunder beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud m.v., benyttes som grundlag for visitation til, at der træffes afgørelse om fleksjob ellers førtidspension.

Den nye model med rehabiliteringsplan, rehabiliteringsteam og ressourceforløb foreslås at erstatte den nuværende arbejdsevnemetode og ressourceprofil. Den fremtidige vurdering af arbejdsevnen og dokumentationen herfor foreslås løbende at ske i rehabiliteringsplanen via en tværfaglig indsats i beskæftigelses-, social- og sundhedssporet samt den øvrige løbende dokumentation på sagen.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med social- og integrationsministeren at fastsætte nærmere regler om indholdet og udformningen af rehabiliteringsplanen samt procedurerne for udarbejdelsen, og hvordan rehabiliteringsplanen skal bidrage til at udvikle og afklare personens arbejdsevne. Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren herudover efter forhandling med social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med social- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvordan rehabiliteringsplanens beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for forudgående indsats skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb og i kommunens vurdering af personens arbejdsevne i forbindelse med bevilling af fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, revalidering eller førtidspension. Reglerne vil tage udgangspunkt i den gældende systematik om en adskillelse af beskrivelse af ressourcer og udfordringer og udvikling og vurdering af arbejdsevnen. Reglerne vil bygge videre på det metodiske udgangspunkt, der blev etableret ved indførelsen af arbejdsevnemetoden - herunder kravene til fælles systematik i beskrivelsen af borgerens ressourcer og muligheder. Beskrivelsen skal afdække alle relevante forhold i borgerens samlede situation - herunder beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, netværk m.v.

Da det må konstateres, at de eksisterende regler for beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne i praksis ikke i tilstrækkeligt omfang har formået at understøtte udviklingsperspektivet, men i højere grad er blevet anvendt til at dokumentere manglende ressourcer, er det vigtigt, at den metodiske tilgang styrkes og udbygges sådan, at der kommer større fokus på udvikling af borgerens arbejdsevne i forhold til de konkrete mål, der skal fastsættes i forbindelse med udformningen af jobplanen og rehabiliteringsplanen.

Af hensyn til den enkelte borger er målet, at sagsbehandlingstiden i forhold til rehabiliteringsteamets behandling af sagen skal være så kort som muligt. Det er afgørende, at der i de kommunale forvaltninger fastlægges effektive procedurer for den samlede koordinering og styring af sager.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19 og 20 og bemærkningerne hertil.

2.1.5. Ressourceforløb

2.1.5.1. Gældende ret

Den gældende lovgivning indeholder ikke regler om ressourceforløb, der bygger på en tværfaglig og helhedsorienteret indsats inden for beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet.

Efter de gældende regler kan alle i alderen 18 år til folkepensionsalderen blive visiteret til førtidspension, hvis kriterierne herfor er opfyldt.

Målgruppen for ressourceforløb vil typisk være personer, der kommer fra sygedagpenge eller kontanthjælp, og som har så komplekse problemer, at de er i risiko for at blive tilkendt førtidspension.

Efter de gældende regler skal sygedagpengemodtagere deltage i sygeopfølgning og kan blandt andet få tilbud efter kapitel 10 til 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kontanthjælpsmodtagere skal deltage i et individuelt kontaktforløb og kan blandt andet få tilbud efter kapitel 10 til 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.1.5.2. Den foreslåede ordning

Alle skal have mulighed for at få en plads på arbejdsmarkedet, udvikle deres arbejdsevne og have adgang til at forsørge sig selv. Det foreslås derfor, at det som udgangspunkt ikke skal være muligt at tilkende førtidspension til personer under 40 år med mindre, arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat samtidig med, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. Det skal være klart dokumenteret, at alle muligheder på arbejdsmarkedet er udtømte.

Det foreslås, at personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil ende på førtidspension, skal have et individuelt tilrettelagt ressourceforløb, der kan vare fra et til fem år ad gangen. Det er en forudsætning for, at en person kan blive tilkendt et ressourceforløb, at kommunen dokumenterer, at de hidtidige indsatser og tilbud ikke har bragt personen i uddannelse eller job, og at alle relevante muligheder i beskæftigelseslovgivningen vurderes som værende udtømte.

Indsatsen i ressourceforløbene skal være tværfaglig og sammenhængende og skal hjælpe personen videre i livet. Der skal med andre ord i højere grad være fokus på, hvilke ressourcer den enkelte har, og hvordan disse kan udvikles. På kort sigt er målet, at den enkelte får bedre fodfæste, så arbejdsevnen kan udvikles. Det er i den forbindelse afgørende, at den enkelte borger får én gennemgående og koordinerende sagsbehandler, der har ansvaret for at varetage borgerens sag på tværs af sektorer og lovgivningsområder.

Fokus for ressourceforløbet er, at arbejdsevnen skal udvikles gennem en konkret aktiv indsats, hvor borgerens mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Ressourceforløbet handler med andre ord om at udvikle arbejdsevnen med henblik på at finde det rette job med opgaver, der passer til den enkelte. Derfor skal der altid opstilles konkrete og realiserbare beskæftigelsesmål for personen - også selvom beskæftigelse eller uddannelse ligger langt ude i fremtiden. Beskæftigelsesmålet skal sikre fokus i indsatsen, så både personen, personens netværk og kommunen har et pejlemærke i forhold til arbejdsmarkedet.

For at målet nås, er det vigtigt, at borgeren inddrages og får ejerskab og indflydelse på sit forløb og inddrages i tilrettelæggelsen af ressourceforløbet, mødes med rehabiliteringsteamet, og deltager aktivt i den løbende opfølgning. Borgeren skal være en aktiv del af forløbet. Derved sikres det, at borgerens egne mål om et liv med arbejde eller uddannelse i højest mulig grad respekteres og realiseres.

Det er af afgørende betydning for forløbet, at der løbende følges systematisk op på progressionen i ressourceforløbet, da beskæftigelsesmålet skal følge personens aktuelle behov og situation. Derfor vil mål og forløb ofte skulle justeres undervejs i forløbet i takt med, at den enkeltes behov og kapacitet og aktuelle situation ændrer sig.

Det foreslås, at personer under 40 år altid skal tilbydes et ressourceforløb. Som følge af at der dermed altid er mulighed for en beskæftigelsesrettet indsats, vil tilkendelse af en førtidspension som udgangspunkt ikke være mulig. Hvis forløbet ikke fører til en øget tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed muliggør andre beskæftigelsesrettede foranstaltninger som fx revalidering eller fleksjob, skal personen tilbydes endnu et ressourceforløb. Personer over 40 år skal tilbydes et ressourceforløb, inden der kan tages stilling til en eventuel førtidspension.

Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, er undtaget fra ressourceforløb og skal stadig kunne tilkendes førtidspension uanset alder, jf. bemærkningerne til pkt. 2.1.3.2.

Det foreslås endvidere, at personer, der modtager førtidspension og er under 40 år, kan få mulighed for at få et ressourceforløb, hvis de ønsker det, og kommunen vurderer, at det er relevant.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 34 og § 11, nr. 2, med tilhørende bemærkninger.

Kommunen skal i ressourceforløbet tilrettelægge en tværfaglig og helhedsorienteret indsats inden for beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet. Ressourceforløbet beskrives i indsatsdelen af rehabiliteringsplanen, som tager udgangspunkt i rehabiliteringsteamets indstillinger, og de beslutninger, som de respektive forvaltninger har truffet, om hvilke indsatser borgeren skal have, så dennes arbejdsevne kan udvikles. De indsatser, som står i indsatsdelen, skal have et klart mål i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelse og kan bestå i alle former for tilbud eller andre aktiviteter, der er til rådighed på de pågældende forvaltningsområder og i gældende lovgivning. Eksempelvis kan en kommune sikre en borger en plads på arbejdsmarkedet i få timer ugentligt for langsomt at blive indsluset til opgaver og kolleger. Kommunen kan i den forbindelse iværksætte de nødvendige støtteforanstaltninger, eksempelvis i form af mentorstøtte, hjælpemidler m.v. Andre eksempler på tilbud i et ressourceforløb kan være tilbud om brobygning til uddannelse med nødvendig støtte, misbrugsbehandling, rådgivning og støtte fra psykolog/terapeut/coach, motion, kurser i håndtering af stress/angst m.v., aktivitetstilbud på væresteder, støtte-kontaktperson, hjælp til boligproblemer, socialpædagogisk bistand, udredning m.m., så personens problemer løses eller personen hjælpes til at håndtere sine problemer med henblik på at kunne fungere på en arbejdsplads.

I mange ressourceforløb vil det være en forudsætning, at der er en betydelig indsats fra alle involverede, herunder den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, hvis det skal sikres, at det aftalte ressourceforløb realiseres i praksis. Der foreslås derfor, at der løbende og minimum 6 gange om året skal afholdes opfølgningssamtaler mellem borgeren og borgerens gennemgående og koordinerende sagsbehandler i ressourceforløb. Samtalerne skal bl.a. sikre, at der er den fornødne fremdrift i forløbet, og at personen og sagsbehandleren i samarbejde tager skridt til evt. justering af indsatsdelen af rehabiliteringsplanen i forhold til personens aktuelle situation. På opfølgningssamtalerne skal det vurderes, hvordan både personen selv og sagsbehandleren kan være med til at sikre, at aktiviteterne i forløbet realiseres i praksis.

Der skal inden ressourceforløbet igangsættes og efterfølgende løbende tages stilling til, hvordan opfølgningen skal tilrettelægges, og hvor hyppigt den gennemgående og koordinerende sagsbehandler og borgeren skal afholde opfølgningssamtaler. Tilrettelæggelsen af ressourceforløbet skal fremgå af indsatsdelen af rehabiliteringsplanen, jf. også bemærkningerne ovenfor til pkt. 2.1.4.2.

Det skal ligeledes fremgå af indsatsdelen af rehabiliteringsplanen i hvilket omfang, der skal anvendes mentor. I en række ressourceforløb vil mentorstøtte være nødvendig for at sikre, at aktiviteterne i ressourceforløbet realiseres. Der skal altid løbende tages stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang, der er brug for mentorstøtte i forbindelse med ressourceforløb. Allerede inden forløbet igangsættes, skal der i rehabiliteringsteamets behandling af sagen tages stilling til, om det skal indstilles, at borgeren får tilknyttet en mentor. Det skal desuden løbende under opfølgningssamtalerne vurderes, om mentorstøtte kan hjælpe borgeren med at realisere aktiviteterne i forløbet, og kommunen skal være særligt opmærksom på mentorstøtte, hvis borgeren i perioder afbryder forløbet og ikke magter at deltage i de fastlagte aktiviteter.

Mentorens funktion vil være at hjælpe borgeren med at overkomme de udfordringer, denne støder ind i undervejs i forløbet. Dette kan både være personlige og praktiske problemer, som borgeren støder på i sin dagligdag, og som udgør en hindring for dennes deltagelse i forløbet. Mentorfunktionen vil således kunne bruges til rent praktiske funktioner, fx støtte til at komme op om morgenen, møde til aktiviteter m.v., men også med kontakt til offentlige instanser, herunder hjælpe borgeren med at forstå indholdet af breve m.v. samt indholdet af de indsatser, borgeren skal deltage i.

Hvis borgeren ikke følger ressourceforløbet, skal kommunen vurdere, hvilke skridt der kan tages for at sikre, at borgeren igen aktivt deltager i forløbet og samarbejder om at nå sit beskæftigelsesmål, herunder om personen skal have en sanktion som følge af den manglende deltagelse. Kommunen skal i disse situationer foretage en socialfaglig vurdering af, om der i det konkrete tilfælde foreligger omstændigheder (fx sociale, helbredsmæssige, psykiske eller misbrugsproblemer), der kan begrunde, at personen ikke har pligt til at deltage i samtaler eller aktiviteter i ressourceforløbet.

I de tilfælde, hvor kommunen vælger at pålægge borgeren en sanktion, foreslås det, at det skal ske efter regler svarende til reglerne for kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed. Det betyder, at kommunen alene kan sanktionere manglende fremmøde m.v., hvis der ikke er en rimelig grund til udeblivelsen. Derudover foreslås, at kommunen kun kan give personen en sanktion, hvis kommunen har været i personlig kontakt med personen. Dermed sikres det, at kommunen har et så fyldestgørende overblik over den pågældendes situation som muligt, inden sanktionen gives. Hvis det viser sig formålsløst at forsøge at motivere borgeren til at følge ressourceforløbet, foreslås det, at kommunen skal kunne afbryde forløbet, og personen er herefter henvist til fx kontanthjælp.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 34 og § 3, nr. 10.

2.1.6. Forsørgelse under ressourceforløb

2.1.6.1. Gældende ret

Ressourceforløbsydelse er en ny ydelse til de borgere, der visiteres til et ressourceforløb.

Målgruppen for ressourceforløb vil typisk være personer, der kommer fra sygedagpenge eller kontanthjælp, og som har så komplekse problemer, at de er i risiko for at blive tilkendt førtidspension.

Efter de gældende regler modtager sygedagpengemodtagere sygedagpenge, og kontanthjælpsmodtagere modtager kontanthjælp.

2.1.6.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at alle, der deltager i ressourceforløb, skal have en ydelse på samme niveau, som de modtog forud for ressourceforløbet. Når en person visiteres til ressourceforløb stopper den hidtidige ydelse, og vedkommende skal i stedet have ressourceforløbsydelse. Det betyder, at en person, der modtog kontanthjælp inden ressourceforløbet, vil fortsætte med at modtage en ydelse på kontanthjælpsniveau i forløbet. Personer, der modtog sygedagpenge inden ressourceforløbet, modtager en ydelse på niveau med sygedagpenge, og personer, der modtog ledighedsydelse, modtager en ydelse på niveau med ledighedsydelse. Ydelsen kan blive justeret undervejes i forløbet, og hvis personen fx får et barn, hæves ydelsen til kontanthjælpsniveau på forsørgersats. Ydelsen er uafhængig af egen formue eller ægtefællens indkomst og formue.

For personer, der kommer fra sygedagpenge, foreslås det, at de modtager en ydelse på niveau med sygedagpengene, indtil sygedagpengeretten vil være ophørt efter varighedsbegrænsningen eller forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven. Herefter vil personen modtage ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau.

Det foreslås, at førtidspensionister, der visiteres til et ressourceforløb, ikke skal have ressourceforløbsydelse, men fortsat skal modtage førtidspension under forløbet.

Det foreslås, at modtagere af ressourceforløbsydelse på lige fod med kontanthjælpsmodtagere sikres ret til ferie og i denne periode ret til ophold i udlandet.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 3, nr. 10.

2.1.7. Muligheder for at arbejde under ressourceforløb

2.1.7.1. Gældende ret

Borgere, der i dag modtager en forsørgelsesydelse, har i større eller mindre grad mulighed for at arbejde, imens de modtager en forsørgelsesydelse. Indtægten vil herefter blive modregnet i ydelsen. Modregningssatsen afhænger af, hvilke ydelsen den pågældende modtager.

2.1.7.2. Den foreslåede ordning

Det primære mål for ressourceforløbet er at hjælpe og motivere mennesker med betydelige begrænsninger i arbejdsevnen til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor skal personer, der deltager i et ressourceforløb have mulighed for at beholde en større del af lønindtægten, hvis de får et job på det ordinære arbejdsmarked end efter de regler, der gælder for kontanthjælp.

Det foreslås derfor, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, og som har indtægter fra ordinær beskæftigelse på lige fod med fleksjobansatte skal kunne beholde en større del af sin arbejdsindtægt, end hvad der gælder for kontanthjælpsmodtagere.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 3, nr. 10.

2.2. Målretning af fleksjobordningen

2.2.1. Bevilling af fleksjob og øget brug af sociale kapitler

2.2.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler giver jobcenteret tilbud om fleksjob til personer, der ikke modtager førtidspension, og som er under folkepensionsalderen, hvis de pågældende ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre foranstaltninger, herunder forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen til fleksjob.

Grundlaget for en afgørelse om fleksjob skal bestå af

a) en redegørelse for, at relevante tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse,

b) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt muligheden for at anvende og udvikle dem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egen opfattelse af forholdene,

c) en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne anses for varigt begrænset, og

d) en redegørelse for, hvorfor arbejdsevnen ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

Jobcenteret skal anvende reglerne om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob, som er fastsat i medfør af loven.

Efter de gældende regler kan fleksjob etableres hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark. Personer, der er ansat i fleksjob, kan udstationeres i udlandet, når

1) personen er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark,

2) ansættelsen er frivillig for personen,

3) der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår,

4) udstationeringen højst er af et års varighed, og

5) den ansatte er sikret hjemrejse.

2.2.1.2. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning skal fremtidssikre fleksjobordningen, så den også fremover er med til at sikre mennesker med en nedsat arbejdsevne adgang til arbejdsmarkedet. Fleksjobordningen skal bevares, men den skal skrues sammen på en ny måde, så den i højere grad bliver målrettet personer med mindst arbejdsevne, og samtidig skal der være større tilskyndelse for den ansatte i et fleksjob til at øge antallet af arbejdstimer, hvis vedkommende er i stand til det.

Der foreslås derfor en ny og målrettet fleksjobordning, hvor det offentlige tilskud omlægges, og hvor fleksjob som udgangspunkt bliver midlertidige.

Det første fleksjob kan - uanset alder - bevilges for en periode af fem år. Personer under 40 år kan få bevilget et fleksjob for fem år ad gangen. Efter udløbet af en femårig periode tager jobcenteret stilling til, om personen fortsat er berettiget til et nyt midlertidigt fleksjob.

Personer over 40 år får efter det første fleksjob et permanent fleksjob, hvis jobcenteret vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, så overgang til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulighed.

Det er et krav, at personen har så varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, at den pågældende ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Jobcenteret træffer afgørelse om visitation til fleksjob efter forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsteamet afgiver med udgangspunkt i rehabiliteringsplanens forberedende del en indstilling af, om den pågældendes arbejdsevne er nedsat i et sådant omfang, at personen skal have tilbud om fleksjob. Den forberedende del af rehabiliteringsplanen skal derfor indeholde en systematisk beskrivelse af personens beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i personens samlede situation indgår, herunder personlige ressourcer, netværk m.v. Beskrivelsen skal tage udgangspunkt i og dokumentere den forudgående indsats.

Det foreslås endvidere, at den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde skal indgå i rehabiliteringsplanens forberedende del. Den praktiserende læges vurdering skal således indeholde en beskrivelse af personens ressourcer og muligheder for at arbejde eller påbegynde uddannelse.

Det foreslås, at der i rehabiliteringsplanens forberedende del skal fremlægges dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til beskæftigelse og uddannelse på normale forhold er fuldt afklarede, og at alle relevante indsatser, herunder revalidering i den ordinære beskæftigelseslovgivning, er udtømte. Samtidig foreslås det, at det skal dokumenteres, at den pågældendes arbejdsevne anses for varigt begrænset og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Endelig foreslås det, at det skal dokumenteres, at den pågældende har været ansat under de sociale kapitler eller på særlige vilkår i mindst 12 måneder, hvis der er tale om en person, der ønsker fleksjob på den hidtidige arbejdsplads. Dokumentationen sker som led i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del.

En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor det vurderes, at personen aktuelt har en meget lille arbejdsevne, kan blive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles, således at personen kan øge sin arbejdsindsats indenfor en rimelig periode. Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og den pågældende kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension. Personer, hvis arbejdsevne permanent er meget begrænset, eller personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at arbejdsevnen ikke vil kunne forbedres, vil således stadig kunne tilkendes førtidspension.

Der skal foretages en samlet vurdering af alle sagens oplysninger, herunder en vurdering af modsatrettede oplysninger, der taler henholdsvis for eller imod, at den pågældende opfylder betingelserne for fleksjob.

Beskæftigelsesministeren får efter inddragelse af social- og integrationsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan rehabiliteringsplanens forberedende del skal indgå i kommunens vurdering af personens arbejdsevne i forbindelse med visitation til fleksjob.

Beskæftigelsesministeren får endvidere hjemmel til at fastsætte regler om fleksløntilskud til ansatte i fleksjob, hvor arbejdet udføres i udlandet. Med hjemlen fastsættes der regler i lighed med de regler, der er gældende i dag vedrørende udstationering.

Ved indgåelsen af aftalen om førtidspensionsreformen i 2000 og det rummelige arbejdsmarked var det forventningen, at den personkreds, der efter de tidligere regler kunne få tilbud om fleksjob med 1/3 løntilskud, fremover som hovedregel skulle ansættes i job på normale vilkår, herunder i aftalebaserede skånejob efter overenskomsternes sociale kapitler. Forventningen om oprettelse af flere aftalebaserede skånejob er imidlertid ikke blevet indfriet.

For at få arbejdsmarkedets parter til at bidrage mere til at skabe større rummelighed på arbejdsmarkedet, herunder ved brug af sociale kapitler, foreslås det derfor, at der stilles krav om, at medarbejdere kun kan blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvis de pågældende har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Kravet kan ikke opfyldes ved at være ansat i et fleksjob efter overenskomstens sociale kapitler. De pågældende skal i øvrigt opfylde betingelserne for fleksjob.

Det foreslås, at aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder skal være skriftlig og indeholde oplysninger om, hvilke funktioner der er svære for medarbejderen at udføre, samt hvilke konkrete skånehensyn der er aftalt. Det skal dokumenteres, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler henholdsvis på særlige vilkår.

Det foreslåede krav om 12 måneders ansættelse inden et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads gælder ikke, hvis den ansatte fx har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på et aftalebaseret skånejob. Med akut opstået skade eller sygdom menes fx svær, uhelbredelig lammelse som følge af et alvorligt trafikuheld eller andet kompliceret ulykkestilfælde (fx i forbindelse med en arbejdsskade). Der kan også være tale om en pludseligt opstået alvorlig og fremskridende sygdom.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.1.3.2. og 2.1.4.2, samt bemærkningerne til § 1, nr. 19, 20, 40 og 41.

2.2.2. Fastsættelse og regulering af løn m.v. i fleksjobbet

2.2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler ansættes en person i et fleksjob som udgangspunkt på fuld tid, uanset hvor mange timer, den ansatte arbejder i jobbet. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob for fuld tid, og kommunen udbetaler et tilskud på enten halvdelen eller totredjedele af lønnen til arbejdsgiveren afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne. Løn og øvrige arbejdsvilkår fastsættes som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler. I en ikke-overenskomstdækket ansættelse gælder overenskomsten på sammenlignelige områder. Fastsættelsen af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

2.2.2.2. Den foreslåede ordning

Med reformen lægges tilskuddet om, således at arbejdsgiveren fremover ikke skal betale løn for fuld tid, men skal betale løn for det arbejde, der bliver udført, ligesom personer i fleksjob skal have løn for den arbejdsindsats, de reelt yder. Den fleksjobansatte kompenseres for den nedsatte arbejdsevne ved et fleksløntilskud fra kommunen. Den fleksjobansattes indtægt i fleksjobbet vil således fremover bestå af løn fra arbejdsgiveren suppleret med et tilskud fra kommunen, der reguleres på baggrund af lønindtægten.

Det er vigtigt, at fleksjobordningen også kan rumme de særlige tilfælde, hvor en betydelig funktionsnedsættelse gør, at personerne ikke kan arbejde med fuld intensitet i de timer, hvor de arbejder. Det er derfor vigtigt, at reglerne om lønfastsættelse afspejler dette, idet der ellers er risiko for, at der ikke kan etableres fleksjob i disse tilfælde.

Jobcenteret skal ved etablering af et fleksjob på en virksomhed komme med en vurdering af den pågældendes arbejdsevne i fleksjobbet. Vurderingen kan danne grundlag for aftalen om fleksjob, herunder om arbejdstid og aflønning. Aflønningen fastsættes som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster, men da der kan være områder, der ikke regulerer eller ikke er egnede til at regulere løn og arbejdstid efter de regler, der gælder i den nye fleksjobordning vil overenskomsterne i disse situationer kunne fraviges efter aftale mellem lønmodtager og arbejdsgiver.

Det foreslås endvidere, at der nedsættes et trepartsudvalg med bl.a. arbejdsmarkedets parter. Udvalget skal følge området tæt og give arbejdsmarkedets parter mulighed for løbende at vurdere, hvorvidt der er behov for justeringer i de kollektive aftaler.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 41.

2.2.2.3. Forholdet til Persondataloven

I forslaget til bestemmelsen om fastsættelse af løn i fleksjobbet, fremgår det, at jobcenteret skal foretage en vurdering af den ansatte i fleksjobbets arbejdsevne, herunder hvor mange timer den pågældende kan arbejde i det konkrete job, hvilken intensitet, arbejdet kan udføres med samt hvilke skånebehov der skal tages i ansættelsen, Disse oplysninger videregives til arbejdsgiveren, således at arbejdsgiveren sammen med den ansatte kan indgå en aftale om fleksjob og aflønning baseret på jobcenterets vurdering.

Formålet med bestemmelsen er, at give arbejdsgiveren og den ansatte det bedste grundlag for at indgå en aftale om løn og skånebehov, der sikrer at den ansatte får løn for den arbejdsindsats, den pågældende yder, og at arbejdsgiveren betaler løn for denne arbejdsindsats. Samtidig sikres det, at de skånebehov, som den ansatte i fleksjobbet har, bliver indarbejdet i aftalen mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

Hvis arbejdsgiveren ikke får disse oplysninger, er der risiko for, at der ikke kan etableres en ansættelse i fleksjob.

På baggrund af dette vurderes forslaget at være i overensstemmelse med Persondatalovens krav om proportionalitet, jf. persondatalovens § 5, stk. 3. Proportionalitetskravet betyder, at det skal overvejes, om det ønskede formål kan nås med mindre indgribende midler.

Det vurderes ikke, at formålet kan opnås med mindre indgribende midler, og arbejdsgiveren vil under alle omstændigheder skulle gøres bekendt med, hvilke skånebehov den ansatte har samt at den ansatte er visiteret til fleksjob.

Det er i forbindelse med vurderingen af kravet om proportionalitet taget i betragtning, at oplysningen om, at en person er visiteret til fleksjob er en oplysning om væsentlige sociale problemer, jf. nedenfor om persondatalovens § 8, stk. 3.

Samtidig fremgår det, at jobcenteret og den overenskomstbærende faglige organisation skal have kopi af den aftale, som arbejdsgiveren og den ansatte i fleksjobbet har indgået. Dette gælder også i de tilfælde, hvor den ansatte i fleksjobbet ikke er medlem af den overenskomstbærende faglige organisation. I bestemmelsen stilles der krav om, at videregivelsen til jobcenteret og den overenskomstbærende organisation alene kan ske efter aftale med den ansatte i fleksjobbet, således at der gives et udtrykkelige samtykke til videregivelsen.

I forhold til jobcenteret er det indgået i vurderingen af, om bestemmelsen er proportional, at aftalen om fastsættelse af løn og skånebehov sker på baggrund af den vurdering, som jobcenteret har foretaget og jobcenteret er derfor allerede bekendt med, hvilket timetal en person kan arbejde i fleksjobbet, arbejdsintensiteten samt de skånebehov, der skal tages til den ansatte. Videregivelsen fra arbejdsgiveren til jobcenteret sker alene for, at jobcenteret kan konstatere, at ansættelsesforholdene ligger i tråd med den vurdering, som jobcenteret har afgivet. Det skønnes ikke, at formålet kan opnås med mindre indgribende midler. Det er i lighed med jobcenterets videregivelse af oplysninger til arbejdsgiveren taget i betragtning, at der er tale om en oplysning om væsentlige sociale problemer, jf. nedenfor om persondatalovens § 8, stk. 3.

I forhold til videregivelse af aftalen om løn og ansættelsesvilkår fra arbejdsgiveren til den overenskomstbærende faglige organisation vil der være tale om en videregivelse mellem to private aktører. Baggrunden for, at aftalen mellem arbejdsgiveren og den ansatte skal videregives til den overenskomstbærende organisation er at sikre, at løn fastsat ved aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte på baggrund af jobcenterets vurdering af personens arbejdsevne sker på et korrekt grundlag, herunder i forhold til anvendelsen af de kollektive overenskomster.

Baggrunden for forslaget er at sikre, at den ansatte i fleksjobbet får den bedst mulige sikkerhed for, at den pågældendes ansættelsesforhold sker på det bedst mulige grundlag.

Før aftalen kan videregives til den overenskomstbærende faglige organisation skal dette aftales med den ansatte i fleksjobbet, som derfor skal have givet et udtrykkelig samtykke til, at aftalen kan videregives. Det vil således være op til den enkelte ansatte at tage beslutning om, hvorvidt den pågældende ønsker at inddrage den overenskomstbærende faglige organisation sine ansættelsesforhold.

De oplysninger, der vil fremgår af aftalen vil endvidere ikke være oplysninger om den pågældendes diagnose og prognose m.v., men vil alene være, hvor mange timer, den pågældende skal have løn for set i forhold til arbejdstid og -intensitet samt eventuelt hvilke skånebehov, den pågældende har.

Det vurderes, at bestemmelsen lever op til proportionalitetskravet i persondataloven, da oplysningerne ikke kan videregives til den overenskomstbærende faglige organisation på en mindre indgribende måde, og da den ansatte skal give et udtrykkeligt samtykke til videregivelsen.

Det er et krav, at jobcenterets videregivelse af oplysninger om den ansatte i fleksjobbets arbejdsevne og arbejdsgiverens videregivelse af oplysninger til jobcenteret og den overenskomstbærende faglige organisation skal ske inden for rammerne af persondataloven. Det vil bl.a. sige, at jobcenteret, den overenskomstbærende faglige organisation og arbejdsgiveren skal overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter senere behandling af oplysninger ikke må være uforenelige med de formål, som oplysningerne er indsamlet til. Der må herudover kun indhentes og videregives oplysninger, der er relevante og nødvendige, og oplysningerne må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det formål, som oplysningerne er indsamlet til.

Lovforslagets del om at jobcenteret kan videregive oplysninger om arbejdsevne, herunder arbejdsintensitet og skånebehov til arbejdsgiveren og muligheden for, at jobcenteret og den overenskomstbærende faglige organisation får samme oplysninger efter, at den ansatte i fleksjobbet har givet udtrykkeligt samtykke, vurderes som værende proportionalt og af væsentlig betydning for at sikre, at lønvilkår for ansatte i fleksjob sker på det bedst mulige oplysningsgrundlag, herunder i forhold til om overenskomsten på ansættelsesområdet kan bruges.

Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område - dvs. i dette tilfælde jobcenteret - kun videregive oplysninger om bl.a. væsentlige sociale problemer og andre private forhold, jf. persondatalovens § 8, stk. 1, og om helbredsmæssige forhold, jf. persondatalovens § 7, stk. 1, under visse betingelser. En oplysning om, at en borger er visiteret til fleksjob, vil være omfattet af § 8, stk. 3, da der gives oplysning om forhold, der er nævnt i § 8, stk. 1.

Ifølge persondatalovens § 8, stk. 3, kan de sociale myndigheder videregive de nærmere angivne særligt følsomme oplysninger, hvis 1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen, 2) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hen hensynet til den, oplysningen angår, 3) hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller 4) nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. Når det under nr. 3 anføres, at videregivelsen skal være et nødvendigt led i sagens behandling, sigtes der til den afgivende myndigheds sag.

Lovforslaget forudsætter, at jobcenterets videregivelse af oplysninger til og modtagelse af oplysninger fra arbejdsgiveren, er et nødvendigt led i behandlingen af kommunens egen sag vedrørende muligheden for at give den fleksjobvisiterede tilbud om et fleksjob.

Lovforslaget vurderes derfor at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, idet jobcenteret med henvisning til den foreslåede bestemmelse vil skulle videregive oplysninger om den fleksjobvisiteres arbejdsevne uden at iagttage, om betingelserne i persondatalovens § 8, stk. 3, er opfyldt.

§ 8, stk. 3, blev indsat i persondataloven med henblik på at yde en ekstra beskyttelse, når forvaltningsmyndigheder, der arbejder inden for det sociale område, skal videregive følsomme oplysninger om fx væsentlige sociale problemer og andre rent personlige forhold.

Fravigelsen af persondatalovens § 8, stk. 3, skønnes at være nødvendig og proportional, fordi oplysningerne ikke kan indhentes på anden måde, hvis personen ikke giver samtykke til, at jobcenteret kan videregive oplysningerne. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at jobcenteret og arbejdsgiveren skal anmode personen om samtykke til at videregive oplysningerne om den pågældendes arbejdsevne og lønforhold, før oplysningerne kan videregives uden samtykke.

Persondataloven gennemfører direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Bestemmelsen i § 8, stk. 3, udspringer imidlertid ikke af direktivet, og en fravigelse af denne bestemmelse vil således ikke være i strid med direktivet.

Det følger af persondatalovens § 8, stk. 4, at private dataansvarlige må behandle oplysninger om væsentlige sociale problemer, hvis der foreligger et udtrykkeligt samtykke fra personen, som oplysningerne drejer sig om. I persondatalovens § 8, stk. 5, fremgår det, at de i stk. 4 nævnte oplysninger kan videregives, hvis der foreligger et udtrykkeligt samtykke fra den, som oplysningerne vedrører. Med bestemmelsen om, at jobcenteret og den overenskomstbærende faglige organisation skal kunne modtage oplysninger om aftalen, som er indgået mellem arbejdsgiveren og den ansatte, vil der blive stillet krav om, at dette alene kan ske, hvis det er aftalt med den ansatte i fleksjobbet, som dermed har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen.

Den overenskomstbærende faglige organisation skal følge persondatalovens regler og skal herunder drage omsorg for, at der forinden iværksættelsen af behandling af oplysninger, som foretages for en privat dataansvarlig, sker anmeldelse til Datatilsynet, som skal give tilladelse til behandlingen. , jf. persondatalovens §§ 48-50.

2.2.3. Udbetaling af fleksløntilskud

2.2.3.1. Gældende ret

Der udbetales efter de gældende regler ikke tilskud direkte til den enkelte ansatte i fleksjob, men derimod til arbejdsgiveren, som har ansat en person i fleksjob.

Efter de gældende regler ansættes en person i fleksjob på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Den pågældende får således udbetalt fuld løn fra arbejdsgiveren, selv om personen fx kun arbejder 18 timer om ugen. Arbejdsgiveren får som kompensation for den ansattes nedsatte arbejdsevne udbetalt et tilskud fra kommunen. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige halvdelen eller totredjedele af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet til lønnen kan dog højst beregnes ud fra et beløb på 466.594 kr. (2012-niveau) på årsbasis eller 242,50 kr. (2012-niveau) på timebasis.

Der er i syge- og barseldagpengesammenhæng tale om et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, og personens ret til syge- og barseldagpenge behandles således efter reglerne for syge- og barseldagpenge til lønmodtagere.

En ansat i fleksjob er efter sygedagpengeloven berettiget til sygedagpenge fra kommunen fra første ansættelsesdag. Personen skal således ikke opfylde det almindelige beskæftigelseskrav i form af 26 ugers ansættelse og 240 timers beskæftigelse.

En ansat i fleksjob skal have haft 13 ugers ansættelse og 120 timers beskæftigelse for at kunne opfylde betingelsen for ret til barseldagpenge.

Får den ansatte i fleksjob udbetalt løn under sygdom eller barsel, har arbejdsgiveren et afledt krav. Det betyder, at arbejdsgiveren er berettiget til de syge- eller barseldagpenge, som den ansatte ville have haft ret til fra kommunen, hvis den ansatte ikke havde været berettiget til løn fra arbejdsgiveren.

Beregningen af syge- og barseldagpenge til en person ansat i fleksjob sker på grundlag af det timetal og den timeløn, der er lagt til grund ved kommunens beregning af løntilskuddet.

2.2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at arbejdsgiveren betaler løn inkl. pension for den arbejdsindsats, den ansatte i et fleksjob reelt yder. Kommunen supplerer lønnen fra arbejdsgiveren med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten.

Det foreslås videre, at fleksløntilskuddet kan udgøre op til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb (svarende til 16.732 kr. pr. måned). Der reserveres 5 pct. heraf, dog maksimalt 500 kr. om måneden til ATP for at sikre, at pensionsvilkårene for den ansatte i et fleksjob ikke forringes markant som følge af ændringen af aflønningen i fleksjob. Se mere under pkt. 2.2.10.2.2.

Herudover foreslås det, at tilskuddet aftrappes med en modregningssats på 30 pct., indtil en løn før skat på 13.000 kr. inkl. pension pr. måned. Det betyder, at når lønnen øges med 1.000 kr., modregnes der 300 kr. i tilskuddet, og den samlede indkomst for den ansatte i et fleksjobbet bliver dermed 700 kr. højere. Når lønnen og den ansattes eget og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, som er oprettet som led i ansættelsesforholdet overstiger 13.000 kr. om måneden, er modregningssatsen 55 pct. Tilskuddet er fuldt aftrappet ved en lønindkomst inkl. pensionsbidrag på 36.352 kr. pr. måned (2012 niveau). Lønindtægt defineres som A-indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag samt det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold. Fleksløntilskuddet aftrappes på samme måde for andre arbejdsindtægter.

En person, som bliver ledig efter et fleksjob, vil, uanset at tilskuddet på baggrund af lønindkomst har været fuldt aftrappet, være berettiget til ledighedsydelse, i det omfang den pågældende opfylder betingelserne for fleksjob, herunder står til rådighed for fleksjob, som efter de gældende regler.

Hvis baggrunden for, at den pågældende har haft en lønindtægt på 36.352 kr. eller derover er, at den pågældende har arbejdet i et omfang, der medfører, at den pågældende ikke længere kan anses for berettiget til fleksjob, kan den pågældende få ledighedsydelse efter de gældende regler om ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob.

Det foreslås også, at tilskuddet og lønnen m.v. tilsammen maksimalt kan udgøre niveauet for lønnen ved ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling. Dette niveau skal fremgå af aftalen om fleksjobansættelsen. Derved vil personer på sammenlignelige ansættelsesvilkår ikke kunne opleve en indkomstfremgang ved overgang fra ordinær beskæftigelse til fleksjob. Hvis løn og fleksløntilskud tilsammen udgør mere end lønnen på fuld tid i den pågældende stilling, nedsættes fleksløntilskuddet med det overskydende beløb.

Der skal, jf. forslaget, indbetales et ATP-bidrag af det offentlige tilskud, der beregnes på grundlag af forskellen mellem det ugentlige antal timer, der udbetales løn for, og 37 timer. ATP-bidraget svarer til A-satsen efter § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (1,68 kr. pr. time i 2012).

Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet til den pågældendes NemKonto. Udbetalingen sker bagud i den følgende måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret samt eventuelle andre økonomiske oplysninger, som skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om beregning af fleksløntilskuddet, herunder at fleksløntilskuddet i den første måned i fleksjobbet udbetales på baggrund af det beregnede (forventede) tilskud med en eventuel efterfølgende regulering. Hvis der efterfølgende sker ændringer i løn eller anden lønindkomst, kan der ske efterregulering af fleksløntilskuddet. Beregning og efterregulering administreres af kommunen. Der vil endvidere blive fastsat regler om beregning af fleksløntilskuddet, når der samtidig udbetales syge- eller barselsdagpenge m.v.

Oplysningerne i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, kan indhentes uden samtykke fra den ansatte i et fleksjob til brug for behandling af en konkret sag, da der er tale om økonomiske oplysninger. Dette følger af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 11, stk. 2 og 5.

Den ansatte i fleksjobbet får pligt til at give kommunen oplysninger om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag. Kommunen skal efter de gældende regler i § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område vejlede personen om hvilke oplysninger, der har betydning for udbetaling af fleksløntilskuddet. Hvis den pågældende mod bedre vidende ikke opfylder sin oplysningspligt, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af det beløb, der er modtaget med urette.

For andre arbejdsindtægter, som ikke fremgår af indkomstregistret, fx fra selvstændig bibeskæftigelse skal kommunen anvende de gældende regler i § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i forhold til disse oplysninger,

Det foreslås, at fleksløntilskuddet kan udbetales under ophold i udlandet, når den ansatte i fleksjobbet holder ferie. Under sygdom og barsel kan fleksløntilskuddet udbetales under ophold i udlandet efter de regler, der gælder efter lov om sygedagpenge eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Det foreslås, at der under ferie udbetales løn eller feriegodtgørelse optjent på baggrund af lønindkomsten under ferien. Herudover modtager personen det beregnede fleksløntilskud under ferien. En ansat i fleksjob har samme ret til ferie - dvs. sammenlagt 5 ugers ferie - om året som alle andre. Optjening af ferie med feriegodtgørelse eller løn følger ferielovens almindelige regler. Hvis den ansatte i et fleksjob arbejder under 5 dage om ugen, har den ansatte i fleksjobbet ret til at holde 5 ugers ferie i alt, dvs. at ferien dækker både arbejdsdage og arbejdsfrie dage. Kommunen kan få oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriedagpenge, som er registeret i Feriekonto via den elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed. Oplysningerne kan indhentes uden samtykke fra den ansatte til fleksjob, jf. § 11 a, stk. 2 og 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det foreslås endvidere, at hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom eller barsel, vil den ansatte fortsat modtage fleksløntilskuddet under sygdom eller barsel. Arbejdsgiveren modtager syge- eller barseldagpengerefusion, svarende til det beløb, som den ansatte kunne have fået udbetalt i syge- eller barseldagpenge for de timer, den pågældende er sygemeldt eller på barsel fra fleksjobbet.

Udbetaler arbejdsgiveren ikke løn under sygdom eller barsel, foreslås det, at den ansatte i et fleksjob får udbetalt syge- eller barseldagpenge for det antal timer, som den pågældende op til sygdoms- eller barselperioden er ansat til. Syge- eller barseldagpengene suppleres med fleksløntilskuddet. Syge- eller barseldagpengene og løntilskuddet kan tilsammen maksimalt udgøre 98 pct. af højeste dagpengesats.

Det foreslås, at hvis en person, der er ansat i fleksjob og ikke modtager løn under sygdom, mister retten til sygedagpenge, fx fordi den pågældende ikke har medvirket ved opfølgning eller som følge af varighedsbegrænsningen efter lov om sygedagpenge, skal det beløb, som den pågældende kunne have fået i sygedagpenge, modregnes i fleksløntilskuddet.

Samtidig foreslås det, at hvis en ansættelse i fleksjob ophører, mens en person modtager sygedagpenge samtidig med fleksløntilskud, ophører personens ret til fleksløntilskuddet og til sygedagpenge. Den pågældende bliver i stedet berettiget til at modtage ledighedsydelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, mens den pågældende er syg. Der kan således alene udbetales fleksløntilskud, når en person har en aktuel ansættelse i et fleksjob.

Det foreslås endvidere, at hvis en ansættelse i fleksjob ophører, mens en person modtager barseldagpenge samtidig med fleksløntilskud, ophører personens ret til fleksløntilskuddet og personen overgår til at modtage barseldagpenge beregnet som 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

Uanset om den ansatte i fleksjob får løn under sygdom eller ej, er personen omfattet af sygedagpengeloven, og kommunen skal iværksætte sygeopfølgning efter lovens bestemmelser. Tilsvarende gælder reglerne om anmeldelse af sygefravær, anmodning om sygedagpenge, pligten til at medvirke i sygeopfølgningen m.v.

For at sikre, at en arbejdsgiver, der har en person ansat i fleksjob i få timer om ugen, vil være berettiget til at modtage sygedagpengerefusion under den ansattes sygefravær, foreslås, at der ikke skal være en nedre grænse for, hvor mange timers sygefravær om ugen den ansatte i fleksjob skal have, for at der kan udbetales sygedagpenge og dermed refusion til arbejdsgiveren.

Tilsvarende foreslås, at en person, som ansættes i et fleksjob efter 1. januar 2013, ved barsel skal være berettiget til barseldagpenge uden at skulle opfylde de almindelige beskæftigelseskrav. Derved sikres, at også personer, der er ansat i fleksjob få timer om ugen, fremover vil have ret til dagpenge efter barselloven.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 41, § 5, nr. 1, 3 og 7 samt § 6, nr. 1-5.

2.2.4. Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status

2.2.4.1. Gældende ret

Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen følge op 6 måneder efter, at tilskuddet til arbejdsgiveren, der har en ansat i fleksjob, er udbetalt første gang. Herefter skal kommunen følge op senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. Der er ikke fastsat nærmere regler for, hvordan opfølgningen skal foretages. Ved opfølgningen skal det vurderes, om den ansatte i fleksjobbet fortsat kan arbejde i samme omfang, herunder eventuelt kan arbejde i flere timer eller om der tages hensyn til den pågældendes skånebehov. Kommunen skal endvidere vurdere, om den ansatte i fleksjob fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, og om der skal ske ændringer i tilskuddets størrelse.

2.2.4.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at jobcenteret skal følge op ved en midtvejsstatus efter 2½ års ansættelse i fleksjobbet. Dette skal ske ved en personlig samtale med den ansatte i et fleksjob, og efter behov ved en drøftelse med arbejdsgiver og den ansatte i et fleksjob af mulige initiativer, der kan forbedre den ansattes arbejdsevne. I opfølgningen skal der fx ses på, om det har været muligt for den ansatte at arbejde i flere timer end forudsat ved ansættelsen, herunder om det vurderes, at den pågældendes arbejdsevne fortsat skønnes at kunne udvikles, hvis den ansatte i fleksjobbet havde en meget begrænset arbejdsevne ved påbegyndelsen af fleksjobbet, om der har været yderligere skånebehov m.v.

For personer, der er ansat i et permanent fleksjob, skal jobcenteret foretage opfølgning hver gang, der er gået 2½ år fra sidste opfølgning.

Det foreslås endvidere, at der for personer, der er ansat i midlertidige fleksjob, skal udarbejdes en status efter 4 ½ år af jobcenteret, hvor der tages stilling til, om den ansatte i et fleksjob kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen. Jobcenteret skal ved udarbejdelsen af status undersøge, om den pågældende fortsat har en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne efter de regler, som skal følges ved vurdering af en persons arbejdsevne. Hvis der er tale om en person, som åbenbart ikke kan få det bedre, eller hvis personen har fået det værre, herunder kan arbejde færre timer, vil jobcenteret uden større sagsbehandling kunne bevilge fleksjob på ny. Personer over 40 år vil få bevilget et permanent fleksjob, hvis det vurderes, at de skal forblive i ordningen. Den pågældende forbliver i fleksjobordningen, indtil jobcenteret har truffet afgørelse.

Jobcenteret vil normalt kunne træffe afgørelse på baggrund af den udarbejdede status og skal derfor ikke forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, medmindre den vurderer, at der på ny er behov for en tværfaglig afklaring eller iværksættelse af beskæftigelsesrettede, sociale eller andre initiativer for at kunne træffe afgørelse. Jobcenterets vurdering skal fremgår af den ansatte i fleksjobbets sag.

Det foreslås endvidere, at den ansatte i et fleksjob skal orientere jobcenteret, hvis arbejdstiden i fleksjobbet sættes ned, eller hvis der sker andre ændringer i ansættelsesforholdet af betydning for fleksjobbet. Det kan fx være oplysninger om, at der skal tages nye skånebehov, eller at den pågældende kan arbejde i flere timer end forudsat ved ansættelsen. Jobcenteret skal, når den modtager oplysninger fra den ansatte om sådanne forhold, vurdere, hvilken betydning oplysningerne har i forhold til de betingelser, der skal være opfyldt for at have ret til fleksjob.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 41.

2.2.5. Ledighedsydelse

2.2.5.1. Gældende ret

Efter de gældende regler har personer, der er visiteret til fleksjob, ret til ledighedsydelse, hvis de opfylder visse betingelser, som fremgår af lov om aktiv socialpolitik. En person skal ved visitationen være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, modtage sygedagpenge, deltage i revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller modtage ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, modtager personen, der er visiteret til fleksjob, kontanthjælp, eller hvis betingelserne for kontanthjælp ikke er opfyldt, særlig ydelse.

Personen modtager ledighedsydelse, mens den pågældende venter på et fleksjob, er ledig efter et fleksjob eller bliver syg eller går på barsel, mens den pågældende modtager ledighedsydelse. Retten til ledighedsydelse er endvidere betinget af, at personen ikke har et tilbud om et rimeligt fleksjob, samt at personen står til rådighed for fleksjob.

Efter de gældende regler kan fleksjobvisiterede, der ikke opfylder betingelserne for at modtage ledighedsydelse eller har mistet retten til ydelsen, optjene retten til ledighedsydelse ved at være ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Efter de gældende regler kan der i det ferieår, hvor personen opnår ret til ledighedsydelse, eller hvor den pågældende første gang ansættes i et fleksjob, udbetales

- 15 feriedage, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. maj til 31. juli,

- 10 feriedage, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. august til 31. december, eller

- 5 feriedage, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. januar til 30. april.

Ferie med ledighedsydelse skal holdes i ferieåret 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder. Der sker fradrag i ferie med ledighedsydelse, hvis der er optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, og den optjente ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn sammenlagt med retten til ferie med ledighedsydelse overstiger 25 dage.

Ledighedsydelsen udbetales med det beløb, som den pågældende i øvrigt er berettiget til at modtage i ledighedsydelse.

Efter de gældende regler skal personer, der er visiteret til fleksjob, og som har modtaget kontanthjælp eller særlig ydelse i en periode på 12 sammenhængende måneder, have mulighed for at holde ferie på kontanthjælp eller særlig ydelse i op til fem uger i de følgende 12 sammenhængende måneder. Feriens placering skal aftales nærmere mellem ydelsesmodtageren og kommunen, idet der skal tages hensyn til både beskæftigelsesindsatsen og den øvrige families ferie. Ydelsesmodtageren kan opholde sig i udlandet under ferien. Den samlede ferie kan højst udgøre fem uger. Der er ikke tale om en egentlig optjening af ferie, og personen kan ikke efterfølgende få udbetalt kontanthjælp eller særlig ydelse under ferie, hvis den pågældende bliver ansat i et fleksjob.

Hvis der er optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, skal der ske fradrag i ferie med kontanthjælp eller særlig ydelse.

Beskæftigelsesministeren har fastsat regler om varsling af ferie med ledighedsydelse og særlig ydelse. Udgangspunktet er, at der er ret til ferie, hvis denne varsles senest 14 dage, før ferien skal afholdes, og der ikke allerede i ferieperioden er fastsat møder, givet tilbud om fleksjob eller afgivet tilbud m.v., som den pågældende er forpligtet til at deltage i. Der kan gives tilladelse til afholdelse af ferie, selv om den varsles mindre end 14 dage før afholdelsen, hvis afholdelsen af ferien ikke modvirker beskæftigelsesindsatsen for personen.

Personer, der i dag modtager ledighedsydelse, særlig ydelse eller kontanthjælp, fortsætter på denne ydelse under sygdom eller barsel.

Efter de gældende regler, skal der foretages fradrag i ledighedsydelsen, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har arbejde af kortere varighed. Hvis personen har udført arbejdet uden for normal arbejdstid eller på helligdage, medfører det også fradrag. Drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører også fradrag i ledighedsydelsen.

Løbende udbetalinger af pension inkl. tillæg, som er led i et tidligere ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører ligeledes fradrag i ledighedsydelsen. Dette gælder uanset størrelsen på arbejdsgiverens bidrag.

Fradraget sker i forhold til den tid, som den pågældende har arbejdet i en uge, og 37 timer. Hvis personen fx har arbejdet i 18 timer om ugen, skal der fradrages 18 timers ledighedsydelse i den pågældende uge.

Hvis personen har arbejde, som ikke har en dokumenterbar arbejdstid, beregnes timetallet ved at dele indtægten med den omregningsfaktor, som er fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Hvis modtageren af ledighedsydelse udfører selvstændig bibeskæftigelse, sker der fradrag for den faktiske tid, som bruges på samtlige arbejdsfunktioner, der er knyttet til virksomhedsudøvelsen, herunder administration og transport.

Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som pågældende eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.

Der skal ikke ske fradrag for privattegnede pensionsordninger, som ikke har forbindelse med et ansættelsesforhold. Det gælder også tilfælde, hvor en arbejdsgiver tilbageholder bidrag i den ansattes løn og indbetaler beløbet til den ansattes private pensionsordning. Dette kan fx ske som en serviceordning fra arbejdsgiveren.

Der skal heller ikke ske fradrag for arbejdsfrie indtægter. Arbejdsfrie indtægter er fx:

- Kapitalpensioner og kapitalforsikringer.

- Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring.

- Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold.

- Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension).

Fradrag for arbejde, indtægter, pensioner m.v. sker på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres eller for den periode, som indtægterne dækker.

2.2.5.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at alle ledige fleksjobvisiterede skal modtage ledighedsydelse, men på forskelligt niveau afhængigt af deres hidtidige forsørgelsesgrundlag.

Det foreslås, at ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, svarende til ca. 182.300 kr. årligt i 2012 for personer, der ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, modtager sygedagpenge, deltager i revalidering efter en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Det betyder, at ledighedsydelsen for personer, som efter de ovennævnte betingelser ikke vil være berettiget til ledighedsydelse på den høje sats, udgør henholdsvis ca. 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for forsørgere, svarende til ca.165.000 kr. årligt (kontanthjælpssatsen for forsørgere), og ca. 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for ikke-forsørgere, svarende til ca.124.000 kr. årligt (kontanthjælpssatsen for voksne). En person, der er visiteret til fleksjob, vil således altid være sikret en minimumsydelse svarende til kontanthjælpssatsen for personer, der er fyldt 25 år.

Ledighedsydelse er uafhængig af formue og ægtefællens indkomst.

Personer, der har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, får ret til ledighedsydelse på 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

Personerne skal som i dag stå til rådighed efter de gældende regler for modtagere af ledighedsydelse.

Hvis en person har arbejde af kortere varighed, sker der fradrag for indtægten i ledighedsydelsen. Arbejde af kortere varighed kan fx være et kort vikariat eller en enkeltstående opgave af få timers varighed. Kommunen vil altid skulle vurdere, om beskæftigelsen skal behandles efter reglerne om ansættelse i fleksjob.

Efter forslaget skal kommunen hver måned - ligesom i dag - foretage en beregning af ledighedsydelsens størrelse forud for hver udbetaling baseret på oplysninger om fradrag for lønindkomstindkomst og anden indkomst, fx pensionsudbetalinger i ydelsesperioden. Oplysninger om arbejde og anden indkomst foretages på grundlag af oplysninger fra indkomstregistret. Ledighedsydelse udbetales i lighed med i dag som en månedlig ydelse.

Det foreslås endvidere, at beregningen af fradrag i ledighedsydelsen for A-indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag og pensionsbidrag (eget og arbejdsgiverens) foretages på samme måde som beregning af det tilskud, der udbetales til den ansatte i et fleksjob. Dvs., at der foretages et fradrag på 30 pct. op til en lønindkomst m.v. før skat på 13.000 kr. inkl. pensionsbidrag pr. måned (2012-niveau) og derefter et fradrag på 55 pct., hvis den samlede bruttoindkomst m.v. før skat overstiger 13.000 kr. inkl. pensionsbidrag pr. måned (2012-niveau). Fradraget er således lønindkomstbaseret.

Beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om fradrag i ledighedsydelsen. Hjemlen vil blive benyttet til at fastsætte regler om fradrag, der svarer til de regler, der gælder i dag. Der vil bl.a. blive fastsat regler om, at det medfører fradrag i ledighedsydelsen, hvis der er lønindtægter, løbende udbetalinger af pensioner, som er led i et tidligere ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen m.v. Baggrunden er, at pensionen anses for at træde i stedet for en arbejdsindkomst. Ved beregningen ses der i lighed med i dag bort fra arbejdsfrie indtægter fx erstatninger, herunder erstatninger udbetalt efter lov om arbejdsskadesikring, svagelighedspension m.v.

Da oplysningerne om indkomst sjældent vil være tilgængelige på opgørelsestidspunktet, foreslås det, at fradraget i ydelsen sker forskudt i forhold til den aktuelle måned. Det betyder, at fradrag for arbejde i en given måned først vil blive fradraget i den følgende måned. Reglerne om beregning af ledighedsydelse tilpasses, så beregningen kan foregå på grundlag af oplysninger fra indkomstregistret. Se pkt. 2.2.3.2.

Endelig foreslås det, at der kan modtages ledighedsydelse med henholdsvis 89 pct. af højeste dagpengesats eller et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for forsørgere i sammenlagt 6 måneder efter, at den fleksjobvisiterede har nået fleksydelsesalderen. Ved ledighed herefter modtager den fleksjobvisiterede ledighedsydelse svarende til et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere frem til folkepensionsalderen, eller til de overgår til fleksydelse.

Efter forslaget skal personer, der modtager ledighedsydelse eller bliver ansat i fleksjob, fortsat have ret til at holde ferie med ledighedsydelse. I det ferieår, hvor personen opnår ret til ledighedsydelse, eller hvor den pågældende første gang ansættes i et fleksjob, udbetales ledighedsydelse med det beløb, som den pågældende er berettiget til efter § 74 a, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik:

- 15 feriedage, svarende til sammenlagt tre ugers ferie, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. maj til 31. juli,

- 10 feriedage, svarende til sammenlagt to ugers ferie, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. august til 31. december, eller

- Fem feriedage, svarende til sammenlagt en uges ferie, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. januar til 30. april.

Hvis den ansatte i et fleksjob arbejder under 5 dage om ugen, har den ansatte i et fleksjob ret til at holde fem ugers ferie i alt, dvs. at ferien dækker både arbejdsdage og arbejdsfrie dage.

Efter forslaget vil personer, der modtager ledighedsydelse, fortsætte på denne ydelse under sygdom og barsel i lighed med, hvad der gælder i dag.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 3, nr. 11-19.

2.2.6. Lempelse af sanktionsregler

2.2.6.1. Gældende ret

Efter de gældende regler skal en person, der modtager ledighedsydelse, deltage i opfølgningssamtaler efter lov om aktiv socialpolitik og samtaler i det individuelle kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis en person afslår eller udebliver fra en opfølgningssamtale eller fra en samtale i det individuelle kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan personen ikke få ledighedsydelse i 3 uger.

Hvis en person inden for 12 måneder efter hændelsen igen afslår eller udebliver fra en af de nævnte samtaler, mister personen retten til ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Efter de gældende regler kan kommunen ikke give en person en sanktion eller træffe afgørelse om, at retten til ledighedsydelse mistes, hvis modtageren af ledighedsydelse har en gyldig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse.

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik skal en person stå til rådighed for fleksjob, tage imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som kan fremme personens muligheder for ansættelse i et fleksjob. Personen skal endvidere møde til samtaler, som kommunen indkalder til. Hvis der opstår tvivl om personens rådighed, fx fordi personen uden en rimelig grund udebliver fra eller afslår tilbuddet, skal kommunen afprøve rådigheden. Hvis kommunen vurderer, at den pågældende ikke står til rådighed, mister personen retten til ledighedsydelse.

Kommunen skal endvidere altid konkret vurdere, om en person har en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedspligt, før der træffes afgørelse om, at en modtager af ledighedsydelse ikke står til rådighed for et fleksjob og dermed mister retten til ledighedsydelse.

Efter den gældende sanktionsregel i lov om aktiv socialpolitik mister en person retten til ledighedsydelse i 5 uger, hvis personen uden en gyldig grund afslår et rimeligt tilbud om fleksjob. Hvis en person inden for 12 måneder efter hændelsen igen uden en gyldig grund afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister personen retten til ledighedsydelse.

Hvis en person uden en gyldig grund ophører i et fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

En person, som har mistet retten til ledighedsydelse, kan igen få ledighedsydelse, når den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder. Kun ansættelser i fleksjob efter, at den pågældende har mistet retten til ledighedsydelse, tæller med ved opgørelsen heraf.

Har kommunen indledt en sag om førtidspension, kan den pågældende forsætte med at modtage ledighedsydelse frem til, at kommunen har truffet afgørelse om, hvorvidt den pågældende er berettiget til pension eller ej. Hvis der udbetales førtidspension for samme periode, som der er udbetalt ledighedsydelse for, skal ledighedsydelsen tilbagebetales.

2.2.6.2. Den foreslåede ordning

Modtagere af ledighedsydelse skal have den samme sanktion som dagpengemodtagere ved selvforskyldt ledighed.

Det foreslås, at sanktionsreglerne så vidt muligt sidestilles med reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at en person, der uden rimelig grund udebliver fra en cv-samtale, en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, ikke kan modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor samtalen skulle have fundet sted, og indtil den pågældende genopretter kontakten til kommunen.

Der har ikke tidligere været krav om, at en person, der modtager ledighedsydelse, skal være aktivt jobsøgende i lighed med, hvad der gælder for forsikrede ledige. Med forslaget skal en modtager af ledighedsydelse fremover være aktivt jobsøgende.

Hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt en modtager af ledighedsydelse er aktivt jobsøgende, skal kommunen give den pågældende en frist på op til 3 måneder til at bevise dette. Der skal i forbindelse med afgørelsen om, at der gives en frist til at bevise den aktive jobsøgning, lægges en plan for personens jobsøgning i fristperioden. I denne plan kan indgå antallet af ansøgninger, som den pågældende skal sende, inden for hvilke ansættelsesområder, der skal søges fleksjob, om den pågældende skal deltage i jobsøgningskurser eller eventuelt andre tiltag, der kan bringe den pågældende nærmere arbejdsmarkedet m.v.

Når fristperioden udløber, skal kommunen vurdere og træffe afgørelse om, hvorvidt den pågældende er aktivt jobsøgende eller, hvis planen ikke er fulgt, hvorvidt den pågældende har haft en rimelig grund til ikke at følge planen, fx på grund af sygdom.

Hvis planen ikke er fulgt, og der ikke er en rimelig grund til dette, og kommunen har vurderet, at den pågældende ikke er aktivt jobsøgende, træffe afgørelse om, at ledighedsydelsen ophører.

Det foreslås endvidere, at kommunen i lighed med, hvad der gælder i dag, skal afprøve personens rådighed, hvis der opstår tvivl om denne.

Rådighedsafprøvningen kan fx ske ved at give personen et tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvis kommunen vurderer, at en person ikke har vilje til at overtage et fleksjob, og dermed ikke står til rådighed, mister personen retten til ledighedsydelse. Personen er trods den manglende rådighed stadig visiteret til et fleksjob.

Kommunen kan ikke træffe afgørelse, om at en person ikke står til rådighed for fleksjob, alene fordi kommunen eller modtageren af ledighedsydelse ikke kan finde et fleksjob, som personen kan klare. I denne situation skal kommunen vurdere, om personen stadig opfylder betingelserne for et fleksjob, og hvis ikke træffe afgørelse om, at den tidligere visitation til fleksjob ophæves. Dette kan ske, hvis personen fx er blevet så dårlig, at personen har ret til førtidspension, eller hvis personens helbred fx på grund af nye behandlingsmuligheder er bedret, så personen ikke længere kan anses for at have en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen.

Af forslaget fremgår, i lighed med de gældende regler, at hvis kommunen har påbegyndt en sag om førtidspension af egen drift eller efter ansøgning fra personen, skal der fortsat udbetales ledighedsydelse. Ledighedsydelsen kan udbetales, så længe sagen behandles. Hvis der senere træffes afgørelse om, at personen er berettiget til førtidspension, og der udbetales pension for samme periode, som der er udbetalt ledighedsydelse for, skal ledighedsydelsen tilbagebetales.

Det fremgår af forslaget, at når en person har mistet retten til ledighedsydelse, kan personen igen få ledighedsydelse, når personen på ny har opfyldt kravet om at være ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

For at harmonisere reglerne om selvforskyldt ledighed for personer, der modtager ledighedsydelse med de regler, der gælder for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, foreslås det, at en person, der ophører i eller afslår et fleksjob uden en rimelig grund, ikke kan modtage ledighedsydelse i 3 uger. Det samme er tilfældet, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, ophører i eller afslår et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der forbedrer den pågældendes mulighed for at få et fleksjob.

En sanktion kan kun gives, hvis personen er blevet tilbudt et fleksjob eller har fået et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre den pågældendes mulighed for at få arbejde.

Hvis personen på grund af egne forhold uden en rimelig grund ophører i eller afslår et fleksjob, er personen selvforskyldt ledig.

I en vurdering af, om en person er selvforskyldt ledig ved ophør i eller afslag på et fleksjob, skal altid indgå de konkrete forhold, der har ført til ophøret eller afslaget. Det kan fx være, at der foreligger en aftale med arbejdsgiveren om, at pågældende kan holde ferie ud over, hvad ferieloven tillader. Hvis arbejdsgiveren efterfølgende afskediger den fleksjobvisiterede på denne baggrund, vil personen ikke være selvforskyldt ledig, da årsagen til afskedigelsen ikke alene beror på personens forhold.

Ved vurderingen af, om en person har afvist et tilbud, indgår, om den pågældende har afslået at tage imod et tilbud om fleksjob eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som forbedrer den pågældendes mulighed for at få et fleksjob. Herudover indgår også situationer, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist tilbuddet om fleksjob eller aktive tilbud, fx hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet om fleksjob har så mange forbehold eller krav til fleksjobbet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette. Det samme vil gøre sig gældende ved tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.

Hvis en person har gentagne udeblivelser fra et tilbud, kan det medføre, at den pågældende anses for ophørt i tilbuddet. Det vil fx være tilfældet, hvis formålet med tilbuddet ikke kan opnås på grund af gentagne udeblivelser.

Hvis den pågældende inden for en periode af 12 måneder fra sidste ophør eller afslag igen uden rimelig grund ophører i eller afviser et tilbud om fleksjob eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre den pågældende mulighed for at få et fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse. Personen kan igen få ledighedsydelse, når den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efter ophøret eller afslaget.

Med forslaget ændres der ikke på de rimelige grunde, som hidtil har været gældende for personer, der er visiteret til fleksjob.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 3, nr. 20.

2.2.7. Den aktive indsats for ledige fleksjobvisiterede

2.2.7.1. Gældende ret

Efter de gældende regler har jobcenteret pligt til at tilbyde fleksjob til en person, der er visiteret til fleksjob. Det indebærer, at den ledige ikke selv har pligt til at søge fleksjob, men i princippet kan afvente, at jobcenteret finder et fleksjob til den pågældende. I kontaktforløbet med samtaler hver 3. måned skal der dog fokuseres på, hvad jobcenteret og den ledige selv gør for at finde et fleksjob.

Efter de gældende regler om rådighed er det en betingelse for at kunne modtage ledighedsydelse, at den pågældende står til rådighed for fleksjob. Hvis der opstår tvivl om rådigheden, skal kommunen vurdere denne fx ved anvendelse af tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter de gældende regler fremgår det endvidere, at hvis en modtager af ledighedsydelse ikke står til rådighed, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

Kommunerne skal anvende tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats når kommunerne skal vurdere, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, og kan herudover give tilbud til en person, der er visiteret til fleksjob, for at styrke den pågældendes mulighed for at komme i fleksjob hurtigst muligt.

2.2.7.2. Den foreslåede ordning

Den aktive indsats skal hjælpe de fleksjobvisiterede tættere på et fleksjob. Jobcentrene spiller i denne sammenhæng en central rolle i forhold til at sikre, at der gøres en ekstra indsats for denne gruppe af udsatte ledige, så flest muligt bliver en del af arbejdsmarkedet.

Et element i reformen er, at personer som er visiteret til fleksjob, selv skal gøre en aktiv indsats for at få et job. Det foreslås derfor, at ledige fleksjobvisiterede aktivt skal søge fleksjob, og at de som i dag skal have en kontaktsamtale hver tredje måned. Ved kontaktsamtalerne skal der følges op på den aktive jobsøgning samt på, hvordan den ledige fleksjobvisiterede hurtigst muligt kommer i fleksjob.

Samtidig skal ledige fleksjobvisiterede have den nødvendige hjælp og støtte fra jobcenteret til at finde job.

Alle ledige fleksjobvisiterede skal derfor have ret til hjælp og støtte fra jobcenteret til at finde arbejde. Da personer, der er visiteret til fleksjob, er en mere sårbar gruppe end fx forsikrede ledige, vil jobcenteret have en særlig forpligtelse til at yde bistand. Det betyder bl.a., at jobcenteret gennem en løbende opfølgning og gennem relevante aktive tilbud skal hjælpe den ledige med at finde et fleksjob.

Personer, der modtager ledighedsydelse, skal have samme mulighed for tilbud som efter de gældende regler, der kan medvirke til, at de forbedrer deres muligheder for at få et fleksjob. Kommunerne vil dog fortsat have pligt til at anvende tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forbindelse med, at kommunen skal vurdere, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for fleksjob. Se pkt. 2.2.6.2.

Det foreslås ligeledes, at ledige fleksjobvisiterede fortsat skal have ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.

Samtidig foreslås det, at fleksjobvisiterede via Min Side på Jobnet skal have adgang til digitale værktøjer, som skal understøtte deres aktive jobsøgning og deltagelse i den aktive beskæftigelsesindsats. Der skal fra Min Side være adgang til særligt tilpasset cv, tilpasset automatch og andre hjælpeværktøjer til jobsøgning. Det skal også være muligt at kunne se aftaler i jobcenteret, huske-service ift. møder og aftaler med jobcenteret og kunne selvbetjene i forhold til fraværsforhold (sygemelding og raskmelding). Desuden skal der være adgang til relevant information om fleksjob m.v., bl.a. til brug for kontakt med arbejdsgivere.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger § 1, nr. 46 og 47 samt § 3, nr. 20.

2.2.8. Reglerne om tab af ret til statsrefusion afskaffes

2.2.8.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik har kommunen ikke ret til statsrefusion efter §§ 100 og 104 i en konkret sag for udgifter til kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse til personer, der er visiteret til fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis kommunen ikke har tilvejebragt grundlaget for afgørelsen om fleksjob, jf. § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilvejebragt grundlag for vurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 74 c i lov om aktiv socialpolitik.

Retten til statsrefusion bortfalder i en periode på 36 måneder. I denne periode medregnes perioder, hvor personen har været i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, perioder, hvor refusionen er bortfaldet efter § 100 og 104 i lov om aktiv socialpolitik, og perioder, hvor refusionen er bortfaldet efter § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.2.8.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reglerne i fleksjobordningen afbureaukratiseres. Reglerne om sanktion i form af kommunernes tab af refusion i 36 måneder, hvis revurderingen og visitationen har været mangelfuld eller ikke er foretaget rettidigt, ophæves.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger § 1, nr. 59 § 3, nr. 29, og § 21, stk. 4.

2.2.9. Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende

2.2.9.1. Gældende ret

Selvstændigt erhvervsdrivende kan af jobcenteret få tilbud om støtte i form af tilskud, hvis den selvstændige har en varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen. For at få støtte i form af tilskud skal den selvstændigt erhvervsdrivende opfylde samme betingelser som lønmodtagere, der visiteres til fleksjob. Derudover skal den selvstændig erhvervsdrivende have drevet virksomheden som hovedbeskæftigelse, og personen skal inden for de seneste 24 måneder have drevet virksomheden i væsentligt omfang i mindst 12 måneder.

Tilskuddet er afhængigt af graden af personens nedsatte arbejdsevne. Tilskuddet kan maksimalt være ½ eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn på området for nyansatte uden faglige kvalifikationer. Tilskuddet kan dog højst beregnes ud fra et beløb på 453.444 kr. pr. år eller 235,67 kr. pr. time.

Det svarer til højst 226.722 kr. årligt eller 117,84 kr. pr. time ved ½ tilskud og 302.297 kr. årligt eller 157,13 kr. pr. time ved 2/3 tilskud af den mindste overenskomstmæssige løn.

Tilskuddet er ikke tidsbegrænset.

Efter gældende regler skal selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager støtte til fastholdelse af beskæftigelse i egen virksomhed efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, opfylde det almindelige beskæftigelseskrav for at få ret til syge- og barseldagpenge. Retten til syge- og barseldagpenge som selvstændig er betinget af, at der inden for de seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Fritids- eller hobbyvirksomhed vil dermed som udgangspunkt ikke give ret til syge- og barseldagpenge.

Beregningen af syge- og barseldagpenge til en selvstændig, der modtager støtte i form af tilskud til fastholdelse af beskæftigelse i egen virksomhed, sker på grundlag af den indtægt, pågældende har i virksomheden. Tilskuddet, som den selvstændige modtager, indgår efter praksis ikke i beregningen. Hvis der er tegnet en sygedagpengeforsikring, er den selvstændige dog sikret 2/3 af det højeste dagpengebeløb, og ved sygdom fra 3. eller 1. fraværsdag.

Den selvstændige får udbetalt tilskuddet samt de beregnede syge- eller barseldagpenge ved fravær på grund af sygdom eller barsel.

2.2.9.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivende fortsat skal have mulighed for støtte i form af tilskud, hvis deres erhvervsevne er varigt og væsentligt nedsat. Kommunen skal forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, inden der første gang træffes afgørelse om tilbud om støtte i form af tilskud. Med baggrund i de særlige forhold, der gør sig gældende for selvstændigt erhvervsdrivende, vil ordningen dog blive justeret, så den fremover adskiller sig fra fleksjobordningen for lønmodtagere.

Formålet med en særlig tilskudsordning til selvstændigt erhvervsdrivende er at give mulighed for, at den selvstændige kan fortsætte beskæftigelsen i sin hidtidige virksomhed. Derfor er det nødvendigt med en lempeligere visitation for selvstændigt erhvervsdrivende end for lønmodtagere, idet virksomheden risikerer at lukke, hvis den selvstændige ikke kan passe den i perioden, hvor arbejdsevnen skal vurderes i forhold til ethvert erhverv.

Virksomheden skal lige som i dag drives som hovedbeskæftigelse i hele perioden med tilskud.

Ved første tilkendelse af tilskud skal virksomheden ligesom i dag have været drevet i væsentligt omfang i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder. Det skal som efter de gældende regler være muligt at se bort fra perioder på indtil to år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service §§ 42 og 119 samt ydelser efter lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. De nævnte perioder medfører en udvidelse af perioden på de 24 måneder, inden for hvilken virksomheden skal have været drevet i væsentligt omfang i sammenlagt 12 måneder.

Kravet om drift i væsentligt omfang i 12 måneder indenfor de seneste 24 måneder skal kun være opfyldt første gang, der gives tilbud om støtte i form af tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende. En selvstændigt erhvervsdrivende, som har modtaget tilskud i fem år, skal således ikke opfylde kravet om nye 12 måneders drift i væsentligt omfang indenfor 24 måneder ved et nyt tilbud om støtte i form af tilskud for fem nye år.

Det foreslås endvidere, at en selvstændig erhvervsdrivende - i lighed med de gældende regler - højst kan modtage tilbud om støtte i form af tilskud frem til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om socialpension. Der kan endvidere ikke ydes støtte til selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager førtidspension.

Det foreslås desuden, at det fortsat er en betingelse, at virksomheden er drevet her i landet. Det gælder ved tilkendelse af tilskuddet og i hele perioden, hvor tilskuddet udbetales.

2.2.9.2.1. Tilkendelse af støtte i form af tilskud til bevarelse af beskæftigelse i egen virksomhed

Det foreslås at indføre lempeligere visitationskrav til selvstændigt erhvervsdrivende, hvor der alene ses på arbejdsevnen i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed. Det er en betingelse, at den selvstændigt erhvervsdrivende har en varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen, som betyder, at personen ikke kan varetage de arbejdsopgaver, der kræves, for at drive virksomheden i væsentligt omfang. Det vil derimod ikke være en betingelse, at den selvstændigt erhvervsdrivende har en generel nedsat arbejdsevne i forhold til alle erhverv, således som det er påkrævet for at få tilkendt fleksjob som lønmodtager.

Det foreslås, at kommunen skal forelægge sager om tilkendelse af tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændige for rehabiliteringsteamet, inden der træffes afgørelse herom. Rehabiliteringsteamet skal afgive en indstilling om, hvorvidt den selvstændigt erhvervsdrivendes arbejdsevne er nedsat i et sådant omfang, at den pågældende er berettiget til tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i virksomheden. Rehabiliteringsplanens forberedende del danner grundlagt for rehabiliteringsteamets behandling af sagen.

Jobcenteret skal på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del umiddelbart kunne vurdere nedsættelsen af arbejdsevnen, således at bl.a. afprøvning i anden virksomhed undgås. Dokumentationen for, at en selvstændigt erhvervsdrivende opfylder betingelserne for at få tilbud om støtte i form af tilskud for fortsat at kunne drive virksomheden, sker som led i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del. Planens forberedende del skal som minimum indeholde følgende:

1) en beskrivelse af personens beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer,

2) beskrivelse af personens arbejdsopgaver i den selvstændige virksomhed, herunder hvilke opgaver den pågældende har svært ved at påtage sig, og

3) oplysning om, hvor mange timer personen kan arbejde i virksomheden om ugen.

3) Som udgangspunkt anses arbejdsevnen ikke for væsentligt nedsat i forhold til den selvstændiges virksomhed, hvis personen i gennemsnit kan arbejde i virksomheden mere end 20 timer om ugen.

Kommunen udarbejder i rehabiliteringsplanens forberedende del en systematisk beskrivelse af den enkelte borgers ressourcer og udfordringer i forbindelse med drift af virksomheden, hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situation indgår, fx også borgerens sociale kompetencer, fritidsinteresser m.v. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvis personen arbejder ved siden af driften af virksomheden. Hvis det er første gang personen tilkendes tilskud, skal det desuden fremgå af rehabiliteringsplanen, om personen har udøvet den selvstændige virksomhed i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder inden første tilkendelse af tilskud i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Konstaterer jobcenteret, at en selvstændigt erhvervsdrivende, som får støtte i form af tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed, arbejder i væsentligt omfang med andet arbejde, skal jobcenteret vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for ret til tilbud om støtte i form af tilskud. Det skal sikre, at personen lægger de timer i virksomheden, som personen er i stand til, og derved udnytter sin arbejdsevne mest muligt i virksomheden.

Jobcenteret skal foretage en konkret vurdering af, om der er tale om andet arbejde i væsentligt omfang. Det taler for væsentligt omfang, hvis arbejdet er af mere fast karakter, personen i gennemsnit arbejder fem timer eller mere om ugen, personen driver anden sideløbende virksomhed mere end et par timer om ugen, eller at personen arbejder på fuld tid i visse perioder om året.

Det foreslås, at jobcenteret mindst hvert 2½ år skal følge op på, om der er sket ændringer i den selvstændiges forhold. Jobcenteret er ikke forpligtet til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, men jobcenteret kan vælge at gøre det, hvis det finder det nødvendigt. Det er her en forudsætning for at tilskuddet kan fortsætte, at den selvstændige godtgør over for jobcenteret, at den pågældende personligt deltager i driften af virksomheden, og at arbejdsvilkårene er tilrettelagt i overensstemmelse med den nedsatte arbejdsevne. Det er også en forudsætning for fortsat udbetaling af støtte i form af tilskud, at overskud og underskud fra virksomheden oplyses til told- og skatteforvaltningen, og at virksomheden leverer varer eller ydelser mod vederlag. Den selvstændigt erhvervsdrivende skal endvidere give andre oplysninger, der dokumenterer, at der reelt er tale om drift af selvstændig virksomhed fx årsregnskab.

Jobcenteret skal efter 4½ år udarbejde en status for at vurdere, om den pågældende er berettiget til en ny periode med støtte i form af tilskud på grund af en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen. Jobcenteret vil normalt kunne træffe afgørelse på baggrund af den udarbejde status, og skal derfor ikke forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Hvis jobcenteret vurderer, at der på ny er behov for en tværfaglig afklaring for at kunne træffe afgørelse, kan jobcenteret forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Konstaterer jobcenteret, at en selvstændigt erhvervsdrivende ikke opfylder betingelserne for at få tilskuddet, skal jobcenteret træffe afgørelse herom.

Der vil blive fastsat nærmere regler om kommunernes vurdering af, om der kan gives tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og kravene til indholdet af rehabiliteringsplanens forberedende del.

2.2.9.2.2. Visitation ved ophør med drift af virksomhed med tilskud

Den selvstændigt erhvervsdrivende mister retten til tilskud, hvis personen ophører med drift af den virksomhed, der gives tilskud til. Hvis personen ønsker at overgå til fleksjobordningen for lønmodtagere, vil den pågældende skulle visiteres på ny og opfylde visitationskravene for fleksjob for lønmodtagere. Opfylder personen ikke kravene for at kunne få fleksjob som lønmodtager, vil personen muligvis kunne være berettiget til dagpenge, hvis personen har bevaret medlemskabet af a-kassen. Personen skal dog opfylde samtlige betingelser for ret til dagpenge, herunder kravet om rådighed og beskæftigelse. Drift af selvstændig virksomhed med støtte i form af tilskud efter denne bestemmelse kan ikke regnes med til opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Personen kan desuden have mulighed for at få kontanthjælp, hvis den pågældende opfylder de almindelige betingelser for dette.

En selvstændigt erhvervsdrivende, som har fået tilkendt tilskud efter § 75, og som bliver ledig efter ophør med drift af virksomheden, kan overgå til fleksjobordningen for lønmodtagere uden at skulle visiteres på ny. Det skyldes, at personen allerede ved tilkendelsen fik vurderet, at arbejdsevnen var varigt og væsentligt nedsat i forhold til ethvert erhverv. Personen vil således kunne modtage ledighedsydelse på samme vilkår som personer visiteret til fleksjob for lønmodtagere.

2.2.9.2.3. Tilskuddets størrelse

Det foreslås, at de selvstændigt erhvervsdrivende, der før lovens ikrafttræden får støtte i form af tilskud til bevarelse af beskæftigelse i egen virksomhed, fortsætter efter de hidtidige regler om tilskud, jf. pkt. 2.2.9.1 om de gældende regler.

Selvstændigt erhvervsdrivende, der efter lovens ikrafttrædelse får tilbud om støtte i forbindelse med drift af selvstændig virksomhed, får et tilskud på 125.000 kr. Tilskuddet nedsættes med 30 pct. af en beregnet årsindtægt i virksomheden og anden arbejdsindkomst. Tilskuddet vil være fuldt aftrappet ved et overskud på ca. 415.000 kr. årligt.

Nedsættelsen af tilskuddet beregnes én gang årligt på baggrund af de to bedste regnskabsår inden for de seneste tre år. Har virksomheden været drevet i mindre end to år, beregnes årsindtægten med baggrund i seneste hele regnskabsår. Kommunen beregner årsindtægten i virksomheden efter de samme principper, som danner grundlag for beregning af dagpengesatsen til selvstændige i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende. Derudover nedsættes tilskuddet med 30 pct. af arbejdsindkomsten i beregningsperioden for årsindtægten.

Kommunen udbetaler månedligt 1/12 af det årligt beregnede tilskud til tilskudsmodtagerens Nem-konto.

2.2.9.2.4. Beregning af årsindtægten

Det foreslås, at årsindtægten opgøres med udgangspunkt i virksomhedens skattemæssige overskud/underskud, der reguleres, så grundlaget for beregningen bliver udtryk for den selvstændigt erhvervsdrivendes hidtidige arbejdsfortjeneste ved drift af selvstændig virksomhed. Renteindtægter og -udgifter og andre finansielle poster, der vedrører finansiering af selve driften og forrentning af virksomhedens egenkapital, indgår ikke i beregningsgrundlaget. Der vil blive fastsat nærmere regler om opgørelsen af årsindtægten for de forskellige virksomhedsformer, svarende til den opgørelse som finder anvendelse ved beregning af dagpengesatsen til selvstændigt erhvervsdrivende.

Efter forslaget skal arbejdsindkomst kun nedsætte tilskuddet én gang. Er arbejdsindkomsten medregnet i virksomhedens årsindkomst, skal den ikke også nedsætte tilskuddet som anden arbejdsindkomst.

2.2.9.2.5. Dagpenge ved sygdom og barsel

Det foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivende, der får tilkendt støtte i form af tilskud fra jobcenteret til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke skal opfylde det almindelige beskæftigelseskrav i syge- og barseldagpengeloven for at kunne opnå ret til syge- og barseldagpenge. Derved sikres, at den selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke kan drive virksomhed i væsentligt omfang under modtagelsen af tilskud, også vil kunne opnå ret til syge- og barseldagpenge.

Selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager støtte i form af tilskud til at fastholde beskæftigelsen i virksomheden efter 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil derved altid opfylde beskæftigelseskravet for ret til syge- og barseldagpenge. Der vil fortsat først være ret til sygedagpenge efter 2 ugers sygdom. Den selvstændigt erhvervsdrivende vil ligesom andre selvstændige kunne tegne en sygedagpengeforsikring, så den selvstændige får ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag.

Endvidere foreslås, at beregningen af syge- og barseldagpenge til den selvstændigt erhvervsdrivende med tilskud efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ske efter de nuværende regler for selvstændigt erhvervsdrivende. Den selvstændige modtager under sygdom eller barsel tilskuddet og de beregnede syge- eller barseldagpenge.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 5, nr. 6 og 7 samt § 6, nr. 4 og 5.

2.2.9.2.6. Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013

Det foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivende, som aktuelt får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed, kan fortsætte driften af deres virksomhed efter gældende tilskudsmodel, hvor tilskuddet højst svarer til 226.722 kr. årligt ved ½ tilskud og 302.297 kr. årligt ved 2/3 tilskud (2012-niveau).

Selvstændigt erhvervsdrivende, som før den 31. december 2012 har fået tilkendt tilskud efter § 75, er blevet visiteret til fleksjobordningen på lige vilkår med lønmodtagere. Jobcenteret har derfor pligt til at følge op på disse personer efter samme regler, som gælder for en person, som har fået tilkendt fleksjob som lønmodtager. Det foreslås, at jobcenterets opfølgning på personer, som er tilkendt tilskud efter § 75, fortsat skal være den samme, som gælder for personer i lønmodtagerfleksjob.

2.2.9.2.7. Notifikation til EU-Kommissionen

Da forslaget om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende skal notificeres over for EU-Kommissionen, som skal godkende ordningen, kan forslaget få en anden ikrafttræden end de øvrige forslag. Efter forslaget fastsætter beskæftigelsesministeren derfor tidspunktet for ikrafttræden af muligheden for, at selvstændigt erhvervsdrivende kan få udbetalt et tilskud til, at den selvstændige kan fastholde sin beskæftigelse i den selvstændige erhvervsvirksomhed

Der henvises til lovforslagets bemærkninger § 1, nr. 41, og § 20, stk. 4 (ikrafttrædelsesbestemmelse).

2.2.10. Indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

2.2.10.1. Indbetaling af ATP-bidrag af ydelse under ressourceforløb

2.2.10.1.1. Gældende ret

Efter § 79 i lov om aktiv socialpolitik indbetales der bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtager kontanthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse.

2.2.10.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der også skal indbetales ATP-bidrag af ydelsen under ressourceforløb.

På den måde sikres det, at personer, der i længere tid modtager ydelse under ressourceforløb, ikke skal blive væsentligt ringere stillet end andre, når de skal have udbetalt Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Ressourceforløbsydelse lægger sig i andre sammenhænge op ad kontanthjælpsreglerne, fx i forhold til beregning af ydelsens størrelse, jf. forslaget til

om aktiv socialpolitik). Efter lovens § 79 skal der ikke betales ATP-bidrag af kontanthjælp i de første 6 måneder. Reglen skal ses i forhold til, at kontanthjælp som udgangspunkt er en midlertidig ydelse, hvor personen typisk kommer fra beskæftigelse og efterfølgende vender tilbage i beskæftigelse eller til anden offentlig forsørgelse, hvor der indbetales ATP-bidrag.

Det foreslås, at der ikke skal være en tilsvarende karensperiode for indbetaling af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelsen, idet disse personer typisk kommer fra længerevarende perioder med anden offentlig forsørgelse, og ressourceforløbsydelse ikke har samme midlertidige karakter som kontanthjælp.

Det foreslås, at ydelsen under ressourceforløb efter fradrag for arbejde og pensioner mindst skal være på 13.732 kr. (2012) for forsørgere eller 10.335 kr. (2012) for ikke-forsørgere, før der indbetales ATP-bidrag af ydelsen. Dette svarer til kravet for størrelsen på kontanthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse for indbetaling af ATP-bidrag af disse ydelser.

Det foreslås, at 1/3 af bidraget betales af ydelsesmodtageren, og 2/3 af staten. Dette svarer til finansieringen af ATP-bidrag af kontanthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse.

2.2.10.2. Indbetaling af ATP-bidrag af fleksløntilskud

2.2.10.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler har en person, der er visiteret til fleksjob, ret til ansættelse i fleksjob på fuld løn, medmindre personen forud for visitationen var i deltidsbeskæftigelse i længere tid.

Under fleksjobbet betaler arbejdsgiveren fuld løn samt indbetaler ATP-bidrag efter de almindelige regler for indbetaling af ATP-bidrag for beskæftigede. Hvis fuldtidsansættelsen er på mindst 117 timer om måneden, indbetales der ATP-bidrag med den fulde sats efter den ATP-sats, som personen er omfattet af (A-, B-, C-, D-, E- eller F-sats). Hvis ansættelsen er på mellem 79 og 116 timer om måneden, indbetales der ATP-bidrag med 2/3 af personens ATP-sats, og hvis ansættelsen er på mellem 39 og 78 timer om måneden, indbetales der ATP-bidrag med 1/3 af personens ATP-sats. Hvis ansættelsen er på mindre end 39 timer om måneden, indbetales der ikke ATP-bidrag.

Den ansatte i et fleksjob betaler selv 1/3 af ATP-bidraget, og arbejdsgiveren betaler de resterende 2/3.

2.2.10.2.2. Den foreslåede ordning

Efter forslaget i § 1, nr. 40, ændres fleksjobordningen således, at arbejdsgiveren betaler ordinær løn inkl. pension og ATP-bidrag for det antal arbejdstimer, der er aftalt. Kommunen supplerer med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Tilskuddet udbetales direkte til den ansatte i et fleksjob.

Ændringen af aflønningen af fleksjob indebærer, at der alene indbetales bidrag fra arbejdsgiveren til pension og ATP for en mindre del af vederlæggelsen i fleksjobbet end efter de gældende regler.

For at sikre, at den ansattes pensionsvilkår ikke forringes markant som følge af ændringen af aflønningen i fleksjob, foreslås det, at den ansatte i et fleksjob skal indbetale et forhøjet bidrag til ATP af fleksløntilskuddet.

Det foreslås, at bidraget er på 5 pct. af den ansattes fleksløntilskud, dog maksimalt 500 kr. om måneden. Kommunen tilbageholder bidraget til ATP ved udbetalingen af fleksløntilskuddet.

Det foreslås også, at der ud over den ansattes bidrag til ATP, indbetales et bidrag til ATP for antallet af timer med fleksløntilskud. Antallet af timer med fleksløntilskud beregnes som forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, der er indberettet fra fleksjobansættelsen til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

Det foreslås, at ATP-bidraget udgør 2/3 af A-bidragssatsen efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvilket svarer til 1,12 kr. pr. time (2012).

Hvis antallet af løntimer i fleksjobansættelsen er så lavt, at der ikke indbetales ATP-bidrag af lønnen (mindre end 9 timer om ugen eller 39 timer om måneden), foreslås det, at der indbetales et fuldt A-bidrag til ATP, svarende til 270 kr. om måneden.

Bidraget beregnes og indbetales af kommunen. Staten yder 100 pct. refusion for dette bidrag.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 53, § 3, nr. 21 og 22, samt til § 8, nr. 1 og 2.

2.3. Mulighed for beskæftigelsestilbud til førtidspensionister

2.3.1. Gældende ret

I dag kan førtidspensionister få tilbud om løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De har også mulighed for at få hjælp i jobcenteret til at finde et løntilskudsjob.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at førtidspensionister også skal have mulighed for at få tilbud om vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik efter henholdsvis kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er kommunen, der beslutter, om der er grundlag for at give disse tilbud.

Derudover foreslås det, at førtidspensionister, der selv ønsker det, skal have ret til tre afklaringssamtaler i jobcentret.

2.4. Førtidspension og merudgiftsydelse

2.4.1. Ændrede aldersgrænser og procedurer forud for tilkendelse af førtidspension

2.4.1.1. Gældende ret

Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen, hvis de opfylder en række generelle betingelser, herunder om indfødsret, bopæl og optjening.

Det er endvidere en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at arbejdsevnen er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Det afgørende for, om der kan påbegyndes en sag om førtidspension, og om der kan tilkendes førtidspension, er derfor borgerens arbejdsevne.

Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunen skal ud fra en helhedsvurdering træffe afgørelse om, hvilket forsørgelsesgrundlag der er det rigtige i den konkrete sag i forhold til alle de muligheder, der er for at få hjælp efter den sociale lovgivning.

For at kunne få tilkendt førtidspension, er det en betingelse, at arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv. Hvis arbejdsevnen kan forbedres gennem aktivering, revalidering eller andre forebyggende foranstaltninger, således at pågældende vil kunne henvises til at søge beskæftigelse på det normale arbejdsmarked eller i fleksjob, kan der ikke tilkendes førtidspension. Varighedskravet understreger, at arbejdsevnekriteriet er et fremadrettet begreb, der fokuserer på ressourcer, hvor alle relevante muligheder for at udvikle ressourcerne skal være afprøvet. Ved vurdering af om varighedskriteriet er opfyldt, skal det samtidig undersøges, om der er konkrete og realistiske behandlingsmuligheder.

I forbindelse med sagsbehandlingen kan en lægekonsulent bistå kommunen med at klarlægge indholdet af den lægelige dokumentation, ligesom lægekonsulenten kan pege på, hvilke helbredsmæssige oplysninger der eventuelt mangler. Der findes ikke bindende regler om lægekonsulenters medvirken i sager om førtidspension, da der ikke i gældende lovgivning er hjemmel til at udstede regler på området.

Påbegyndelsen af en sag om førtidspension forudsætter som hovedregel, at alle relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis, og at der foreligger dokumentation for, at arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres.

I lov om social pension er der fastsat særlige betingelser i forhold til dokumentationsgrundlaget for en afgørelse om førtidspension. Behandlingen af alle sager om førtidspension skal uanset efter hvilken regel, sagen er påbegyndt, ske ved anvendelse af arbejdsevnemetodens krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om førtidspension. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 13. december 2006 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne (Arbejdsevnebekendtgørelsen).

I visse særlige tilfælde, kan førtidspensionssagen dog påbegyndes uden, at de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis. Det kan fx være i tilfælde, hvor en praktisk afprøvning vil være åbenbar formålsløs. Kommunen træffer afgørelse om sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.

Det er jobcentret, der efter gældende regler indstiller, at der påbegyndes en sag om førtidspension, til den del af den kommunale forvaltning, der træffer afgørelse om førtidspension. Afgørelse om førtidspension træffes af den del af den kommunale forvaltning, der har kompetencen hertil, efter en selvstændig vurdering. Grundlaget for vurderingen af, om der kan tilkendes førtidspension, skal bestå af

- n redegørelse for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres,

- n redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem,

- n faglig forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,

- n faglig forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller

- n angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, som den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.

Kommunen skal udarbejde en redegørelse for den pågældendes ressourcer, og de muligheder der er for at anvende eller udvikle dem. Redegørelsen skal udarbejdes i et samarbejde med borgeren, og borgerens egen opfattelse af ressourcerne og mulighederne for at udvikle/anvende dem skal fremgå. I tilfælde af, at det ikke er muligt at forbedre arbejdsevnen, skal der redegøres herfor. Redegørelsen vil ofte kunne baseres på den dokumentation, der er indhentet i forbindelse med, at kommunen har truffet afgørelse om at påbegynde sagen.

På grundlag af redegørelsen skal der udarbejdes en faglig forklaring - en dokumenteret vurdering af, om arbejdsevnen er varigt nedsat, og om det er i et sådant omfang, at den pågældende ikke vil kunne blive selvforsørgende, eller om vedkommende på trods af den nedsatte arbejdsevne må anses for at kunne blive selvforsørgende gennem beskæftigelse. Hvis det sidste er tilfældet, skal kommunen i forbindelse med afslag på tilkendelse af førtidspension angive en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, som borgeren vil kunne udføre.

Disse krav til dokumentationsgrundlaget skal være styrende for sagsbehandlingen, og dokumentationen skal fremgå af afgørelsen om tilkendelse eller afslag på førtidspension. Hensigten med kravene i lovens § 19 er at opnå en større ensartethed i sagsbehandlingen, medinddragelse af borgeren, ligebehandling og et dokumenteret grundlag for den endelige afgørelse.

En borger har mulighed for at anmode kommunen om, at der alene tages stilling til spørgsmålet om førtidspension. I sådanne tilfælde træffer kommunen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår direkte til behandling efter reglerne om førtidspension. Sagen er påbegyndt den dato, kommunen træffer afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. lovens § 16.

Ved lov nr. 1386 af 28. december 2011, lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af folkepensionsalder, indførelse af seniorførtidspension m.v.) er der med virkning fra 1. januar 2014 indført regler om seniorførtidspension. Efter disse regler har personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet og som har højest 5 år til folkepensionsalderen en særlig mulighed for at ansøge kommunen om førtidspension (seniorførtidspension).

Kommunen skal træffe afgørelse om, at en sag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, når ansøgeren er 5 år eller kortere tid fra folkepensionsalderen og har haft en langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skal ikke iværksættes beskæftigelsesrettede tilbud, herunder arbejdsprøvninger og andre forsøg på at udvikle arbejdsevnen. Kommunen kan dog indhente nye oplysninger, fx helbredsmæssige, til brug for sagens afgørelse. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ret til førtidspension inden for 6 måneder fra det tidspunkt, kommunen har modtaget ansøgningen.

2.4.1.2. Den foreslåede ordning

I henhold til "Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob" af 30. juni 2012, foreslås det, at der fremover som udgangspunkt ikke kan tilkendes førtidspension til personer under 40 år. Formålet er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv og at begrænse adgangen til førtidspension.

Det foreslås dog, at personer i alderen 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Det fremgår af aftalen af 30. juni 2012, at personer under 40 år som udgangspunkt ikke skal have førtidspension. De skal i stedet gennemføre et individuelt tilrettelagt ressourceforløb med henblik på at få eller bibeholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. For at få tilkendt førtidspension er det yderligere en betingelse - som efter de hidtil gældende regler - at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Det foreslås, at der - set i forhold til hidtidige praksis - skal være et større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Personer, der er i risiko for at ende på førtidspension, skal derfor som udgangspunkt have tilbud om deltagelse i et eller eventuelt flere ressourceforløb med henblik på at udvikle arbejdsevnen og dermed undgå at ende på førtidspension. Ressourceforløb skal sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats for at forebygge førtidspension. Et ressourceforløb kan vare fra 1-5 år. Der henvises til pkt. 2.1.5.2.

Det foreslås, at det er en forudsætning for at træffe afgørelse om førtidspension, at der er udarbejdet en rehabiliteringsplan. For at kunne træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension, skal rehabiliteringsplanen udgøre den centrale dokumentation for, at borgerens arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat i et sådant omfang, at vedkommende ikke er eller kan blive i stand til at forsørge sig selv ved arbejde, heller ikke i et fleksjob. Som udgangspunkt er det en forudsætning for tilkendelse af førtidspension, at borgeren har deltaget i mindst et ressourceforløb, med henblik på at udvikle arbejdsevnen.

Det foreslås, at der i alle kommuner oprettes et rehabiliteringsteam, og at det er en forudsætning for at træffe afgørelse om førtidspension, at borgerens sag har været forelagt teamet. For at sikre en tværfaglig indsats og vurdering skal rehabiliteringsteamet være bredt sammensat af personer fra beskæftigelses-, social-, sundheds- og undervisningsområdet.

Den fremtidige vurdering af arbejdsevnen og dokumentationen herfor foreslås løbende at ske i rehabiliteringsplanen via en tværfaglig indsats i de tre spor (beskæftigelse, social og sundhed) samt ved den øvrige løbende dokumentation i sagen.

I sager, hvor det er helt åbenbart, at arbejdsevnen er varigt nedsat og ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb eller andre foranstaltninger, kan der dog påbegyndes en sag om førtidspension uden, at muligheden for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet via et ressourceforløb. Det svarer til de hidtil gældende regler i lovens § 18 om, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger. Som noget nyt vil det også i sådanne sager være en forudsætning for at træffe afgørelse om førtidspension, at sagen har været forelagt rehabiliteringsteamet. Specielt i sager, hvor der fx er tale om en akut livstruende sygdom uden behandlingsmuligheder, skal sagsbehandlingen ske hurtigt. Sagen kan om nødvendigt forelægges rehabiliteringsteamet uden personlig kontakt og uden borgerens deltagelse i mødet.

Det foreslås af lovtekniske årsager, med henblik på at få affattet §§ 17-19 i lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 11, nr. 2, i sin helhed, at de regler om seniorførtidspension, der fremgår af lov nr. 1386 af 28. december 2011, nyaffattes i denne lov.

Det foreslås, at reglerne om seniorførtidspension, jf. § 1, nr. 3-9 i lov nr. 1386 af 28. december 2011 ophæves og videreføres, ved indarbejdelse i dette lovforslag, med de konsekvenser, der følger af at sagen forelægges kommunens rehabiliteringsteam.

Det er fortsat kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at sagen kan behandles efter reglerne om seniorførtidspension er opfyldt. Betingelserne er, at ansøger er 5 år eller mindre fra folkepensionsalderen og at pågældende har haft en langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis kommunen træffet afgørelse om, at ansøger ikke opfylder betingelserne for at få behandlet sagen efter reglerne om seniorførtidspension, skal sagen ikke forelægges rehabiliteringsteamet.

Reglerne om seniorførtidspension træder, som efter gældende regler, i kraft den 1. januar 2014.

Forslaget om at alle borgere, der er i risiko for at ende på førtidspension, skal have udarbejdet en rehabiliteringsplan, hvori der redegøres for borgerens ressourcer, kompetencer samt indsatser, der har været iværksat for at forbedre arbejdsevnen, indebærer, at det fremover er rehabiliteringsplanen, der udgør det væsentligste dokumentationsgrundlag for vurderingen af, om en borger opfylder kriterierne for at få tilkendt førtidspension.

Rehabiliteringsplanen består af to dele. Planens del ét, som er den forberedende del, danner grundlag for sagens behandling i teamet. Planens del to, som er indsatsdelen, udarbejdes på baggrund af et eller flere møder i teamet og beskriver den tværfaglige indsats, der iværksættes som led i ressourceforløbet. Indsatsdelen udarbejdes kun for personer, der tilbydes et ressourceforløb.

Rehabiliteringsplanen udarbejdes i samarbejde med personen. Det er vigtigt at sikre, at personen har ejerskab til egen sag.

I rehabiliteringsplanens forberedende del beskrives borgerens uddannelses- og beskæftigelsesmål og borgerens beskæftigelsesmæssige ressourcer. Derudover redegøres der for, hvilke barrierer borgeren og sagsbehandleren ser i forhold til at opnå beskæftigelse eller påbegynde en uddannelse. Det er bl.a. vigtigt, at det fremgår, hvordan personen opfatter sin helbredssituation, og om personen selv opfatter, at der er helbredsproblemer af betydning for personens evne til at påtage sig et arbejde. Der skal foretages en systematisk beskrivelse af den enkelte borgers ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situation indgår.

Det foreslås, at rehabiliteringsplanen udarbejdes efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren efter drøftelse med social- og integrationsministeren.

Reglerne vil bygge videre på det metodiske udgangspunkt, der blev etableret ved indførelsen af arbejdsevnemetoden - herunder kravene til fælles systematik i beskrivelsen af borgerens ressourcer og muligheder. Beskrivelsen skal afdække alle relevante forhold i borgerens samlede situation - herunder beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, netværk m.v.

Da det må konstateres, at de eksisterende regler for beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne i praksis ikke i tilstrækkeligt omfang har formået at understøtte udviklingsperspektivet, men i højere grad er blevet anvendt til at dokumentere manglende ressourcer, er det vigtigt, at den metodiske tilgang styrkes og udbygges sådan, at der kommer større fokus på udvikling af borgerens arbejdsevne i forhold til de konkrete mål, der skal fastsættes i forbindelse med udformningen af jobplanen og rehabiliteringsplanen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2.

Det foreslås, at det fortsat er kommunen, der har kompetencen til at træffe afgørelser om førtidspension. Rehabiliteringsteamets indstilling er ikke bindende for den del af den kommunale forvaltning, der træffer kommunens afgørelse om førtidspension. Det forudsættes dog, at teamets indstilling tillægges stor vægt ved kommunens vurdering af, om der kan tilkendes førtidspension. Hvis kommunen ikke kan følge rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse.

I relation til reglerne for tilkendelse af førtidspension skal den systematiske beskrivelse og vurdering af borgerens ressourcer sammenholdt med dokumentationen for den faktisk gennemførte indsats efter rehabiliteringsplanen og ressourceforløb således udgøre grundlaget for vurderingen af, om der vil kunne tilkendes førtidspension. Kommunen skal gennemføre en selvstændig vurdering i forhold til tilkendelse af førtidspension, således at det sikres, at der alene tilkendes førtidspension, hvis der er en tilstrækkelig og objektivt sammenhængende dokumentation for, at nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og af et sådant omfang, at der kan tilkendes førtidspension i henhold til praksis.

Hvis kommunen vurderer at personen, på trods af at vedkommende har deltaget i et ressourceforløb, i kraft af sine ressourcer burde kunne arbejde indenfor nærmere angivne jobfunktioner fx i et fleksjob - selv om dette ikke er blevet dokumenteret gennem indsatsen, kan der ikke tilkendes førtidspension.

Det fremgår af pkt. 2.2.1.2. , at kriterierne for visitation til fleksjob ændres, således at kommunen kan visitere til et fleksjob, selv om pågældendes arbejdsevne aktuelt er meget lille. Det betyder samtidig, at betingelsen for at være berettiget til førtidspension skærpes. En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor kommunen vurderer, at borgeren aktuelt har en meget lille arbejdsevne, vil således kunne blive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles, således at personen kan øge sin arbejdsindsats indenfor en rimelig periode. Hvis arbejdsevnen derimod vurderes ikke at kunne forbedres, og den pågældende varigt kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension.

I kommunens vurdering kan der i forhold til kravet om nedsættelse af arbejdsevnen henses til hidtil gældende praksis for tilkendelse af førtidspension. Afgørelsen skal dog træffes under hensyn til de foreslåede ændrede regler om aldersgrænser, deltagelse i ressourceforløb, timetal i fleksjob m.v., samt til fremtidige praksis på området.

Efter de gældende regler i lov om social pension, kan direktøren for Pensionsstyrelsen udøve de beføjelser, som kommunerne har efter lov om social pension vedrørende pension, der skal ydes efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater. Ved udøvelsen af disse beføjelser, finder §§ 18 og 21 i lov om social pension ikke anvendelse på personer med bopæl i udlandet. Grundlaget for afgørelsen om førtidspension, jf. § 19 i lov om social pension, skal bestå af redegørelser for de forhold og omstændigheder, som kan oplyses af de udenlandske pensionsmyndigheder.

Med dette lovforslag er der ikke foreslået ændringer i de beføjelser, som direktøren for Pensionsstyrelsen kan udøve efter reglerne i lov om social pension. Det forudsættes, at personer bosat i udlandet, er undtaget fra kravet om at der forud for behandling af en sag om førtidspension skal udarbejdes en rehabiliteringsplan. Det er heller ikke er en forudsætning for tilkendelse af førtidspension, at borgeren har deltaget i et ressourceforløb. Pensionsstyrelsen kan benytte lægefaglig bistand som efter hidtil gældende praksis.

Sager, efter reglerne i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension mv., om forhøjelse af pensionen eller overgang fra invaliditetsydelse til førtidspension skal ikke behandles efter reglerne i denne lov. Det betyder bl.a., at sagerne ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i sagen. Sagerne behandles som hidtil efter reglerne i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension mv.

2.4.1.3. Sundhedsfaglig rådgivning kan fremover kun rekvireres fra klinisk funktion i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension

Spørgsmålet om kommunernes brug af lægekonsulenter i sager om førtidspension og fleksjob har været genstand for meget opmærksomhed i medierne og i spørgsmål fra Folketingets udvalg.

Nogle borgere har haft oplevelsen af, at der er lægekonsulenter, som tilsidesætter andre speciallægers faglige vurderinger og stiller egne diagnoser - og at lægekonsulenten dermed går ud over den rådgivende funktion som sagkyndige på det lægefaglige område, som de var tiltænkt i forbindelse med kommunernes sagsbehandling. Det er på den baggrund blevet fremhævet som et særligt problem, at der ikke i lovgivningen er bemyndigelse til at fastsætte bindende regler om lægekonsulenters rolle og beføjelser i forbindelse med den kommunale sagsbehandling.

Som led i "Aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob" fra 30. juni 2012 er følgende aftalt: "Kommunen skal fremover alene benytte lægefaglig rådgivning fra regionen. "

Det foreslås, at kommunerne ved behov for sundhedsfaglig rådgivning i sagsbehandlingen i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension fremover kun kan rekvirere denne rådgivning fra klinisk funktion. Herved skabes en klar og entydig indgang til sundhedsvæsenet, da kommunerne herefter ikke kan rekvirere sundhedsfaglig bistand fra kommunalt ansatte lægekonsulenter eller eksterne lægekonsulenter uden for klinisk funktion ved behandlingen af sager på disse områder.

Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med social- og integrationsministeren og ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte bindende regler på området bl.a. med udgangspunkt i de principper, der fremgår af de udsendte vejledninger til kommunerne, senest i skrivelse nr. 9267 af 4. juli 2011 med orientering om lægekonsulenters rolle i sager om førtidspension. Der vil desuden blive fastsat regler om, at kommunen ikke kan benytte sig af kommunalt ansatte lægekonsulenter ved behandlingen af sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 4, og § 11, nr. 2.

2.4.2. Lavere førtidspension til pensionister, der bosætter sig uden for EU/EØS og Schweiz

2.4.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i lov om social pension er der ret til at medtage hele førtidspensionen til udlandet, når betingelserne for at medtage pensionen til udlandet i øvrigt er opfyldt. Førtidspensionen består af én skattepligtig ydelse, som skal dække forsørgelsen.

Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., (gammel ordning) består førtidspension af en række forskellige ydelser, herunder et skattepligtigt grundbeløb og et skattepligtigt pensionstillæg samt en række fortrinsvis skattefrie tillægsydelser.

Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., har førtidspensionister efter gammel ordning ikke ret til at medtage pensionstillægget til lande uden for EU/EØS og Schweiz. Det gælder tilsvarende efter lov om social pension, at folkepensionister ikke har ret til at medtage pensionstillægget som en del af folkepensionen til lande uden for EU/EØS og Schweiz.

Efter overenskomst om social sikring, som Danmark har indgået med andre lande, fraviges blandt andet lovens krav om bopæl. Efter de indgåede overenskomster, vil der ikke kunne udbetales pensionstillæg ved bopæl i et af disse lande. Efter de indgåede overenskomster med USA, Indien, Sydkorea og Filippinerne, der er indgået siden 2003, hvor reglerne om førtidspension efter lov om social pension trådte i kraft, kan pensionstillægget ikke udbetales til modtagere af folkepension og førtidspension efter lov om højeste, mellemste og forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., mens førtidspension efter lov om social pension kan udbetales.

2.4.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at førtidspensionister efter lov om social pension (ny ordning), der fremadrettet tager fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz eller tilkendes førtidspension under fast bopæl i et sådan land, alene vil have ret til at medtage en del af førtidspensionen.

Efter forslaget vil en del af førtidspensionsbeløbet udgøres af et pensionstillæg, hvis størrelse er fastsat til 57.000 kr. årligt for enlige og 49.000 kr. årligt for gifte og samlevende.

Det foreslås, at der ikke er ret til at modtage førtidspensionens pensionstillæg under fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz.

Opdelingen af førtidspensionen, således at en del heraf udgøres af et pensionstillæg, vil kun blive relevant i tilfælde, hvor en førtidspensionist tager fast bopæl i et land uden for EU/EØS og Schweiz eller en person får tilkendt førtidspension, mens personen har fast bopæl uden for EU/EØS og Schweiz.

Efter forslaget vil førtidspensionssatsen for en enlig førtidspensionist med fast bopæl i et land uden for EU/EØS og Schweiz udgøre 151.176 kr. årlig mens satsen for gifte og samlevende vil udgøre 127.952 kr. årlig (2012-niveau).

Førtidspensionsbeløbets størrelse, som det er fastsat efter gældende regler, er uændret, og førtidspensionen vil fortsat kunne beregnes, udbetales etc. som hidtil efter gældende regler, med mindre der er tale om pensionister, som ikke kan modtage pensionstillægget i udlandet.

Med forslaget bringes reglerne for førtidspension på ny ordning i bedre overensstemmelse med de regler, der allerede gælder for folkepension og førtidspension efter den gamle ordning, hvor pensionstillægget ikke kan medtages til lande uden for EU/EØS og Schweiz. Der gøres op med, at der gælder væsentligt gunstigere regler for førtidspensionister på ny ordning end for førtidspensionister på gammel ordning og for folkepensionister under fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz, hvor leveomkostningerne kan være meget lavere.

Som en konsekvens af de indgåede overenskomster med USA, Indien, Sydkorea og Filippinerne, udbetales hele førtidspensionen efter lov om social pension fortsat ved fast bopæl i disse lande.

2.4.3. Forbedringer af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP)

Den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP) er en frivillig pensionsopsparing for førtidspensionister, der blev indført i 2003. Hensigten er at give førtidspensionister, der ikke har mulighed for opsparing i en almindelig arbejdsmarkedspensionsordning, en frivillig mulighed for pensionsopsparing. Pensionisten kan frit vælge pensionsselskab til at administrere ordningen, men pensionsselskabet afgør selv, om det vil modtage indbetalinger til SUPP. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal modtage indbetalinger til SUPP.

I henhold til "Aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob" skal der ske forbedringer af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. I aftalen er anført:

"Der indføres en lavere dødsfaldsdækning end i dag frem til folkepensionsalderen. Den lavere dødsfaldsdækning finansierer (1) en højere livsvarig pension og (2) dødsfaldsdækning efter folkepensionsalderen, der aftrappes over 5-10 år.

Der fastsættes regler om, at værdien af dødsfaldsdækningen før folkepensionsalderen mindst skal svare til 1/3 af de forrentede bidrag og værdien af dødsfaldsdækningen efter folkepensionsalderen højest må svare til 1/2 af de forrentede bidrag.

Beløb, der indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, vil fremover årligt løbende blive anvendt til køb af livsvarig pension og bonuspotentiale ud fra den gældende årlige markedsrente (ligesom ved ATP Livslang Pension). "

Med ændringerne opnår SUPP-medlemmerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension følgende fordele:

- Højere forventede alderspensioner

- Lavere administrations- og investeringsomkostninger pga. stordriftsfordele

- Højere forventet afkast, når SUPP-ordningens aktiver investeres sammen med ATP-ordningens

- Mere balanceret dødsfaldsdækning, der aftrappes i 5 år efter folkepensionsalderen

- Større sikkerhed omkring alderspensionens størrelse gennem hele opsparingsforløbet

De forslåede ændringer af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (benævnt SUPP) udmønter disse punkter i aftalen.

2.4.3.1. Dødsfaldsdækning

2.4.3.1.1. Gældende ret

Ved dødsfald før folkepensionsalderen skal hele opsparingen i SUPP i ATP-regí eller værdien af den erhvervede pensionsret i SUPP ved indbetalinger til pensionsselskaber eller pensionskasser, udbetales til boet eller eventuelt begunstigede. Ved dødsfald efter overgang til folkepension udbetales ingen dødsfaldsdækning.

Baggrunden for de gældende regler vedrørende dødsfaldsdækning var dels et ønske om at tage hensyn til førtidspensionisternes overdødelighed, dels et ønske om at midlerne primært skulle gå til at sikre en livsvarig supplerende alderspension.

Efterhånden som ordningen modnes, og den enkelte pensionist opsparing i ordningen stiger, anses det for et problem, at der slet ikke udbetales noget beløb i dødsfaldsdækning, når pågældende har nået folkepensionsalderen. Det kan opleves som urimeligt, at pensionisten og de efterladte risikerer stort set ikke at få noget ud af opsparingen, hvis dødsfaldet indtræffer kort tid efter opnåelse af folkepensionsalderen.

Det anses endvidere ikke for hensigtsmæssigt, at ordningen på sigt får nogle store dødsfaldsudbetalinger ved død inden folkepensionsalderen i forhold til størrelsen af den livsvarige pension, når ordningens primære formål er at sikre en supplerende alderspension.

2.4.3.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at SUPP også skal omfatte en dødsfaldsdækning efter folkepensionsalderen. Denne dødsfaldsdækning forudsættes finansieret ved, at der samtidig foreslås givet mulighed for en lavere dødsfaldsdækning end i dag frem til folkepensionsalderen. Forslaget indebærer således, at størrelsen af den løbende alderspension ikke reduceres som følge af den ændrede dødsfaldsdækning.

Det foreslås, at der ikke fastsættes bindende regler i loven for den præcise størrelse af udbetalingerne ved dødsfald, men alene rammer for størrelsen af denne, inden for hvilke pensionsselskaberne selv fastlægger dødsfaldsdækningen. Formålet med disse grænser for størrelsen af dødsfaldsdækningen er at sikre, at ordningen som oprindelig tilsigtet fortsat tager hensyn til førtidspensionisternes overdødelighed, således at opsparingen ikke er tabt ved dødsfald i opsparingsperioden, og til ønsket om at midlerne primært skal gå til at sikre en livsvarig supplerende alderspension. Det er op til det enkelte pensionsselskab m.v., der administrerer SUPP, at fastlægge dødsfaldsdækningen inden for disse rammer.

Det engangsbeløb, som kan udbetales ved dødsfald før personens folkepensionsalder, skal efter forslaget udgøre mindst et beløb på 1/3 af de indbetalte bidrag med tillæg af mindst 1/3 af depotet (eller værdien af den optjente pensionsret) umiddelbart inden ordningens ikrafttrædelse pr. 1. januar 2013, og det må ved dødsfald efter personens folkepensionsalder højst udgøre et beløb på 1/2 af de indbetalte bidrag ved folkepensionsalderen med tillæg af højst 1/2 af depotet (eller værdien af den optjente pensionsret) umiddelbart inden ordningen ikrafttrædelse pr. 1. januar 2013. De anførte beløb, der indgår ved opgørelse af de anførte grænser for størrelsen af engangsbeløbet, dvs. de indbetalte bidrag og depotet (værdien af den optjente pensionsret), reguleres med en forrentning frem til dødsfaldet. Det er den enkelte administrator af SUPP, dvs. Arbejdsmarkedets Tillægspension eller et livsforsikringsselskab eller pensionskasse, der fastsætter renten.

Forlaget om, at engangsbeløbet ved dødsfald før folkepensionsalderen mindst skal udgøre et beløb på 1/3 af de indbetalte bidrag, skal ses i sammenhæng med, at førtidspensionisten selv kun har betalt 1/3 af bidraget, mens kommunen har betalt de resterende 2/3 af bidraget. En dødsfaldsdækning, der mindst udgør 1/3 af de indbetalte bidrag forrentet frem til dødsfaldet, anses derfor at være af rimelig størrelse.

Det foreslås endvidere, at engangsbeløbet ved dødsfald efter folkepensionsalderen aftrappes over 5-10 år fra folkepensionsalderen.

Det foreslås, at social- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om SUPP, herunder om størrelsen af dødsfaldsdækningen i SUPP som administreret af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette skal efter forslaget ske efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det er hensigten at fastsætte dødsfaldsydelsen i SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension således, at den både før og efter folkepensionsalderen udgør halvdelen af de indbetalte bidrag efter 1. januar 2013 med tillæg af et beløb svarende til halvdelen af et eventuelt indestående på personens konto pr. 31. december 2012, og med tillæg af forrentning frem til dødsfaldet, dog med den aftrapning, det er hensigten at fastsætte i henhold til forslaget til § 33 d, stk. 5, i lov om social pension, jf. forslagets § 11 nr. 8.

Det foreslås, at de nye regler vedr. dødsfaldsdækning skal have virkning for bidrag, der indbetales fra forslagets ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2013. For at sikre, at ingen ved den nye ordnings ikrafttrædelse mister allerede optjente rettigheder, foreslås det, at engangsbeløbet ved dødsfald før folkepensionsalderen ikke kan udgøre et mindre beløb end det, som ville være blevet udbetalt til boet eller den begunstigede, hvis pågældende døde ultimo 2012.

2.4.3.2. Formuefællesskab med ATP og løbende køb af pensionsret i ATP

2.4.3.2.1. Gældende ret

Bidrag der indbetales til SUPP-ordningen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, indsættes efter loven på særskilte konti. Ordningen er i ATP-regi en opsparingsordning frem til folkepensionsalderen, hvor opsparingen anvendes til erhvervelse af en livsvarig pensionsret på én gang. Konverteringen af opsparingen ved folkepensionsalderen sker efter et markedsrente-princip. Størrelsen af alderspensionen i SUPP bliver derved usikker helt frem til folkepensionsalderen, da den afhænger af markedsrenten m.v. på erhvervelsestidspunktet.

Ved tilrettelæggelse af SUPP-ordningen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, blev der oprindeligt valgt en løsning, hvor indbetalte bidrag indgik på særskilte konti, der blev administreret sammen med den Særlige Pensionsopsparing, som også blev administreret af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette var en administrativ enkel løsning, hvor etableringsomkostningerne og de løbende administrationsomkostninger kunne reduceres til gavn for førtidspensionisterne. Der var fortsat tale om to særskilte ordninger med forskelligt indhold, som ikke hæftede for hinanden, men af driftsøkonomiske årsager blev administreret og forvaltet sammen. I 2009 er den Særlige Pensionsopsparing imidlertid blevet nedlagt. SUPP vil som følge heraf få stigende omkostninger og dermed mindre pensioner, såfremt ordningen skal forvaltes og administreres for sig selv.

2.4.3.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at indbetalinger til SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension løbende anvendes til køb af ATP livsvarig pension. Det vil efter forslaget ske årligt ud fra den gældende årlige markedsrente, således som det sker efter gældende regler ved indbetalinger til ATP Livslang Pension. Derved spredes risikoen, da det så er markedsrenten over alle indbetalingsårene, der får betydning for størrelsen af den samlede pension og ikke kun markedsrenten i et enkelt år. Dette giver sikkerhed og forudsigelighed omkring pensionens størrelse gennem hele opsparingsforløbet.

Det foreslås endvidere, at indbetalte bidrag til SUPP administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige formue.

De foreslåede ændringer indebærer, at administrationen af SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension bliver knyttet tættere til ATP Livslang Pension. Herved nedbringes udgifterne til administrationen og til forvaltning af midlerne. Hertil kommer, at formuefællesskabet med den betydeligt større formue i ATP Livslang Pension muliggør en mere nuanceret forvaltning af midlerne med større sandsynlighed for et højere afkast. Ser man på de seneste 7 år har ATP Livslang Pension således haft et gennemsnitligt afkast på 11,8 pct. før PAL-skat, mens SUPP-ordningens gennemsnit ligger på 4,4 pct. før PAL-skat.

2.4.3.3. Ændringer i pensionsafkastbeskatningsloven

2.4.3.3.1. Gældende ret

Efter gældende regler bliver det skattepligtige afkast af ordninger i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP) beskattet på individniveau, uanset om ordningen er i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller i et andet pensionsinstitut. Når en pensionsberettiget med en SUPP-ordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension når folkepensionsalderen, bliver den enkeltes SUPP-ordning konverteret til en livsvarig ATP-pension, der beskattes ligesom ATP-pensionen, dvs. på institutniveau.

2.4.3.3.2. Den foreslåede ordning

De foreslåede ændringer i pensionsafkastbeskatningsloven er en følge af den del af den foreslåede modernisering af SUPP-ordningen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der går ud på, at opsparing i SUPP-ordninger i Arbejdsmarkedets Tillægspension løbende anvendes til køb af pensionsret i ATP. Når den enkeltes indbetalinger til SUPP-ordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension løbende anvendes til erhvervelse af ATP-pension i stedet for som nu, hvor det først sker, når den pensionsberettigede når folkepensionsalderen, giver det ikke længere mening at have særregler om individbeskatning af SUPP-ordningen i Arbejdsmarkedets Tillægspension . Det foreslås derfor, at disse særregler ophæves.

2.4.4. Ændring af faste satser for merudgiftsydelse og regulering af bagatelgrænse

2.4.4.1. Gældende ret

Hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse er reguleret i § 100 i lov om social service (serviceloven) og i bekendtgørelse nr. 648 af 25. juni 2012 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse.

Ifølge servicelovens § 100, stk. 1, og bekendtgørelsens § 1, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven. Som eksempler på merudgifter kan nævnes merudgifter til befordring, håndsrækninger, handicaprettede kurser og fritidsaktiviteter.

Udmålingen af tilskuddet sker efter servicelovens § 100, stk. 2, og bekendtgørelsens § 6, stk. 1, på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte.

I servicelovens § 100, stk. 3, og bekendtgørelsens § 7 findes nærmere regler om beregning af tilskud til nødvendige merudgifter. Det fremgår, at tilskuddet kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Dette beløb, der benævnes bagatelgrænsen, reguleres ikke.

Tilskuddet til nødvendige merudgifter beregnes med et basisbeløb på 1.500 kr. pr. måned. Basisbeløbet øges første gang med 500 kr. pr. måned til 2.000 kr. pr. måned, når de skønnede merudgifter overstiger 21.000 kr. pr. år, svarende til 1.750 kr. pr. måned. Herefter øges basisbeløbet med 500 kr. pr. måned, hver gang merudgifterne stiger 500 kr. pr. måned. Tilskuddet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 500. Merudgiftsydelsen udbetales således ud fra faste ydelsestrin, hvis de sandsynliggjorte merudgifter ligger inden for et givent interval. Det betyder, at der sker overkompensation i forhold til det faktiske behov for hjælp, hvis de sandsynliggjorte merudgifter ligger nederst i et interval, mens der sker underkompensation, hvis de ligger øverst.

Der findes ingen særlige regler i serviceloven eller i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens pligt til opfølgning i sager om hjælp til dækning af nødvendige merudgifter. Opfølgning skal derfor ske i henhold til de almindelige forvaltningsretlige regler herom.

2.4.4.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at udmålingssystemet for merudgiftsydelsen ændres, således at de faste ydelsestrin, som tilskuddet i dag udbetales efter, afskaffes. I stedet udbetales et beløb svarende til den merudgift, som borgeren kan sandsynliggøre, dog foreslås det, at det tilskud til nødvendige merudgifter, som udbetales, rundes op til nærmeste kronebeløb, som er deleligt med 100. Formålet med forslaget er at skabe tættere overensstemmelse mellem det faktiske behov for hjælp og den udbetalte ydelse. Samtidig er formålet at begrænse den indbyggede mulighed for overkompensation og fjerne risikoen for underkompensation, som findes i de nugældende regler. Om gældende ret henvises til pkt. 2.4.4.1.

Det foreslås endvidere, at bagatelgrænsen på 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned, for at kunne modtage merudgiftsydelse bevares, men at den reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten.

2.4.5. Justering af merudgiftsydelsens personkreds

2.4.5.1. Gældende ret

Ifølge servicelovens § 100, stk. 1, og § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 648 af 25. juni 2012 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse skal kommunalbestyrelsen yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har opsat udbetalingen af folkepensionen. Efter servicelovens § 100, stk. 5, og bekendtgørelsens § 1, stk. 3, er personer, der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., dog ikke berettiget til merudgiftsydelse, medmindre de tillige er bevilget borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96. Det betyder, at personer, der modtager førtidspension efter de før den 1. januar 2003 gældende regler, men som i stedet for borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96 er bevilget kontant tilskud til ansættelse af hjælper efter servicelovens § 95, ikke har ret til merudgiftsydelse, selv om disse personer kan have et tilsvarende kompensationsbehov.

2.4.5.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at merudgiftsydelsens personkreds justeres, således at personer, der modtager pension efter de før den 1. januar 2003 gældende regler, og som modtager tilskud til ansættelse af hjælper efter servicelovens § 95, også får ret til merudgiftsydelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Formålet med forslaget er at sikre, at alle personer, der modtager førtidspension efter de før den 1. januar 2003 gældende regler, og som samtidig er bevilget tilskud til ansættelse af handicaphjælper efter serviceloven, ligestilles med hensyn til muligheden for at modtage merudgiftsydelse.

2.5. Beregning af fleksydelse på grundlag af oplysninger fra indkomstregistret

2.5.1. Gældende ret

For personer, der er født før 1956, udgør fleksydelsen efter de gældende regler et årligt beløb, der svarer til 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis.

For personer, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959, udgør fleksydelsen også et årligt beløb, der svarer til 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis. Fleksydelsen kan dog udgøre et årligt beløb, der svarer til sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, hvis personen udskyder overgangen til fleksydelse, til der er højst 3 år til folkepensionsalderen.

For personer, der er født den 1. juli 1959 eller senere, udgør fleksydelsen et årligt beløb, der svarer til sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis.

For alle aldersgrupper gælder, at fleksydelsen højst kan udgøre et årligt beløb, der svarer til personens indtægt i de sidste 12 måneder forud for overgangen til fleksydelse.

Der kan kun lægges vægt på indtægter, der ligger efter visitationen til fleksjob. Hvis personen er visiteret til fleksjob mindre end 12 måneder før overgangen til fleksydelse, beregnes fleksydelsen på grundlag af indtægten efter visitationen til fleksjob og ganges op til et årligt beløb.

Ved beregningen kan der alene lægges vægt på indtægter, der relateres til visitationen til fleksjob. Der kan således alene lægges vægt på følgende indtægter:

- Lønindtægt fra et fleksjob.

- Selvstændig erhvervsindtægt efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

- Dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven).

- Ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik.

- Kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.

- Særlig ydelse efter § 74 i i lov om aktiv socialpolitik.

Overgang til fleksydelse sker altid med virkning fra den 1. i måneden efter, at personen har ansøgt om fleksydelse og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det vil sige, at der ved beregning af fleksydelsen lægges vægt på de indtægter, personen har optjent helt frem til dagen, før personen overgår til fleksydelse.

Ved ansøgningen om fleksydelse skal personen bl.a. vedlægge løndokumentation for indtægterne så langt frem, det er muligt. Den løndokumentation, der mangler ved indsendelse af ansøgningen, hvilket ofte vil være løndokumentationen for måneden op til overgangen til fleksydelse, skal personen eftersende, når den foreligger.

Der er med hjemmel i den gældende § 17 i lov om fleksydelse fastsat nærmere regler om beregning af fleksydelse for selvstændigt erhvervsdrivende. Det følger af disse regler, at fleksydelsen til en person, der overgår til fleksydelse efter ophør med selvstændig virksomhed, beregnes efter reglerne i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændigt erhvervsdrivende.

Det vil sige, at fleksydelsen beregnes på grundlag af årsindtægten i den selvstændige virksomhed. Som udgangspunkt beregnes årsindtægten som gennemsnittet af indtægten i de to bedste, hele regnskabsår, der er afsluttet inden for de seneste fem år. Beregningsgrundlaget for fleksydelsen til selvstændigt erhvervsdrivende adskiller sig således markant fra beregningsgrundlaget for fleksydelsen for lønmodtagere.

2.5.2. Den foreslåede ordning

Opregningen af indkomster, der kan benyttes ved beregningen af fleksydelse, er efter de gældende regler udtømmende. Det betyder, at opregningen af indkomster, som kan benyttes til beregning af fleksydelse ikke længere vil være dækkende efter ændringen af fleksjobordningen, hvis den fleksjobansatte får løn fra arbejdsgiveren for sin arbejdsindsats, og derudover får et fleksløntilskud fra kommunen, der nedsættes i forhold til lønnen. Der vil således være behov for en ændring af reglerne for beregningsgrundlaget for fleksydelsen.

Det foreslås derfor, at fleksydelsen beregnes på grundlag af alle skattepligtige indtægter, der indberettes til indkomstregistret, herunder også personens eget bidrag til en pensionsopsparing, der er oprettet som led i ansættelsesforholdet. Det foreslås dog, at pensionsudbetalinger ikke indgår i beregningsgrundlaget.

Efter reglerne i lov om et indkomstregister skal indberetning af oplysninger foretages senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører. For større virksomheder er fristen den sidste hverdag (bankdag) i den måned, oplysningerne vedrører. For arbejdsgivere, der er omfattet af reglerne om fremrykket afregning af kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag (ministerier, regioner, kommuner og anden offentlig virksomhed mv.), skal der for bagudlønnede ske indberetning senest den sidste hverdag (bankdag) i den måned, hvor indkomsten udbetales.

På grund af indberetningstidspunkterne til indkomstregistret er der ikke sikkerhed for, at alle lønoplysninger for de seneste 12 måneder forud for overgangen til fleksydelse er til stede i indkomstregistret på det tidspunkt, når kommunen skal beregne fleksydelsens størrelse.

Det foreslås derfor, at perioden for beregningsgrundlaget ændres, således at fleksydelsen beregnes på grundlag af de seneste hele indberetningsperioder, der er indberettet til indkomstregistret, der dækker et sammenhængende år. Beregningsperioden regnes bagud fra den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse. Det betyder, at indtægten for den eller de indberetningsperioder, der ligger i måneden op til overgangen til fleksydelse, og som ofte først vil være indberettet efter overgangen til fleksydelse, ikke medregnes i beregningsgrundlaget. Ved at regne beregningsperioden et år bagud før den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse er beregningsperioden den samme for alle, uanset hvornår arbejdsgiveren efter reglerne skal indberette indkomstregister. Desuden sikres, at oplysningerne afspejler det aktuelle lønniveau, uden at det påvirkes af særlige lønudbetalinger, der kan være forbundet med et arbejdsophør, fx. fratrædelsesgodtgørelse, udbetaling af særlige feriedage m.v.

Det foreslås også, at hvis personen visiteres til fleksjob mindre end et år før overgangen til fleksjob, og der således ikke er indberetningsperioder med indtægtsoplysninger, som dækker et år, omfatter beregningsgrundlaget de hele indberetningsperioder, som ligger efter visitationen til fleksjob og indtil den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse. Indtægten i beregningsperioden ganges op til et årligt beløb.

Hjemlen for kommunen til at indhente oplysninger fra indkomstregistret til behandling af en ansøgning om fleksydelse er fastsat i § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Efter denne lovs § 11 a, stk. 2, kan kommunen uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser.

Det følger endvidere af lovens § 11 a, stk. 5, at kommunen kan få terminaladgang til indkomstregistret til de nødvendige oplysninger, som nævnt i § 11 a, stk. 2.

Forslaget om at beregne fleksydelse på grundlag af oplysninger fra indkomstregistret skal ses i sammenhæng med Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015, hvor der på en række områder arbejdes på, at borgerne, som modtager ydelser fra det offentlige, ikke længere skal indsende oplysninger på papir. I stedet skal de offentlige myndigheder bruge de informationer om fx borgernes indkomst, som allerede er registreret i centrale databaser.

Ændringen af fleksjobordningen, herunder ændringerne for selvstændigt erhvervsdrivende, har ikke betydning for beregningen af fleksydelsen til selvstændigt erhvervsdrivende. Det skyldes, at der ikke sker ændringer i det beregningsgrundlag, der benyttes ved beregning af fleksydelse til selvstændige.

2.6. Tilvejebringelse af datagrundlag

Af "Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob" fremgår, at der til brug for opfølgning og evaluering samt til at understøtte indsatsen i kommunerne skal tilvejebringes det nødvendige datagrundlag.

Det fremgår endvidere af aftalen, at borgerens adgang til at følge med i egen sag skal styrkes. Borgeren skal derfor via Min Side på Jobnet have adgang til at se egen rehabiliteringsplan for forløb og indsats i jobcenteret, herunder aftalte beskæftigelsesrettede, uddannelsesmæssige, sociale og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, se aftaler om samtaler, skal kunne tilmelde sig huske-service i forhold til møder m.v. og foretage selvbetjening i forhold til "fraværsforhold" (fx sygemelding og raskmelding).

Der igangsættes på den baggrund et arbejde med deltagelse af Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Social- og Integrationsministeriet og Finansministeriet samt KL og Danske Regioner med henblik på at afdække modeller for etablering af det nødvendige data- og styringsgrundlag.

De nødvendige lovhjemler til dataindsamling og dataudveksling foreslås tilvejebragt med dette lovforslag. Den konkrete udmøntning i bekendtgørelsesform vil skulle afvente udvalgsarbejdet. Udkastet til bekendtgørelsen vil efter sædvanlig praksis blive forelagt Datatilsynet.

Det følger endvidere af aftalen, at personer i ressourceforløb via Min Side på Jobnet skal have adgang til digitale services, der skal understøtte koordineringen af borgerens forløb og sikre, at borgeren har fuld indsigt i det planlagte forløb. Dette vil ske med hjemmel i den foreslåede ændring af databestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Det fremgår også af aftalen, at fleksjobvisiterede også via Min side på Jobnet skal have adgang til digitale værktøjer, som kan understøtte deres aktive jobsøgning og deltagelse i den aktive beskæftigelsesindsats. Der skal fra Min Side være adgang til et særligt tilpasset cv, en tilpasset "automatch" og andre hjælpeværktøjer til jobsøgning. Det skal også være muligt at se aftaler i jobcenteret, at tilmelde sig huske-service i forhold til møder og aftaler med jobcenteret m.v. og til at foretage selvbetjening i forhold til "fraværsforhold" (fx sygemelding og raskmelding). Desuden skal der være adgang til relevant information om fleksjob m.v., bl.a. til brug for den fleksjobvisiteredes kontakt med arbejdsgivere. Dette vil ske administrativt med hjemmel i de gældende databestemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, de gældende og de foreslåede ændringer i databestemmelserne i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, samt § 2, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

Digital forvaltning forudsætter, at borgerne kan identificere sig sikkert i forbindelse med anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger. Til brug for identifikation af borgeren i forbindelse med brug af de foreslåede selvbetjeningsløsninger på Jobnet vil der derfor blive anvendt NemID, digital signatur eller anden sikker løsning, der understøttes af Jobnet for målgruppen.

2.6.1. Brugen af oplysninger i det fælles datagrundlag

2.6.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler kan oplysninger i det fælles datagrundlag, jf. § 58, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, bruges til fastlæggelse af borgernes rettigheder og pligter efter lovgivningen, jobsøgning, matchkategorisering, tilrettelæggelse og opgørelse af indsatsen over for de forskellige målgrupper, udarbejdelse af jobplaner samt understøttelse af selvbetjeningsløsninger og sagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger, visitation, tilsyn, statistik og anden forvaltning af lovgivningen. Oplysningerne kan endvidere bruges til kontrol.

Datagrundlaget omfatter oplysninger, herunder personoplysninger (på cpr.nummerniveau), som er nødvendige for gennemførelse af lovgivningen, herunder for fastlæggelse af retskrav i form af rettigheder og pligter for de forskellige målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.

2.6.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det eksisterende fælles datagrundlag udbygges med rehabiliteringsplaner. Oplysningerne skal på linje med de eksisterende oplysninger i det fælles datagrundlag bruges til både administrative og statistiske formål.

2.6.2. Indberetning og udveksling af data på uddannelses-, social- og sundhedsområdet

2.6.2.1. Gældende ret

Offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører har efter gældende regler i § 62 i lov om ansvaret for og styringen af den aktiv beskæftigelsesindsats pligt til bl.a. at indberette data om virksomheder og om borgeres beskæftigelsesprofil, forløb og modtagne ydelser til det fælles datagrundlag.

Derudover kan der efter den gældende § 63 udveksles relevante oplysninger mellem ministerier med tilhørende styrelser m.fl. til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen, den koordinerede indsats over for borgeren, opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling, samt opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.

Efter gældende regler er der mulighed for udveksling af relevante oplysninger på cpr.nummerniveau til administrative og statistiske formål, herunder bl.a. oplysninger om hvilke personer, der er omfattet af de enkelte målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvilke matchgrupper personerne er omfattet af, fraværsoplysninger, afholdte jobsamtaler, jobplaner og aktiveringstilbud.

2.6.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at offentlige myndigheder m.fl. også får pligt til at indberette relevante oplysninger om borgerne på cpr.nummerniveau om aktiviteter og indsatser på uddannelses-, social- og sundhedsområdet.

Det foreslås endvidere, at adgangen til at udveksle relevante data til administrative og statistiske formål mellem offentlige myndigheder, herunder ministerier med tilhørende styrelser m.fl., udvides med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regioner.

Relevante oplysninger på uddannelses-, social- og sundhedsområdet vil indgå i det fælles datagrundlag på beskæftigelsesområdet til løsning af administrative opgaver, herunder kontrol, samt for at udstille oplysningerne til borgeren på Min side i Jobnet. Oplysninger om helbredsmæssige forhold vil alene indgå i det fælles datagrundlag efter forudgående samtykke, jf. persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1.

Det foreslås endvidere, at oplysninger om aktiviteter og indsatser på det uddannelsesmæssige, sociale- og sundhedsrettede område kan bruges til at evaluere og foretage statistisk opfølgning på indsatsen. Statistiske oplysninger om indsatsen vises på Jobindsats.dk.

Indberetning af oplysningerne vil ikke kræve samtykke fra borgeren, da oplysningerne alene skal benyttes til statistik og analyseformål.

Udveksling af data vil ske efter reglerne i lov om behandling af personoplysninger, jf. pkt. 2.6.4.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 6, 7 og 10, og bemærkningerne hertil.

2.6.3. Fastlæggelse af krav til it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen og udvidelse af Beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om indberetning og udveksling af data

2.6.3.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 66 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om indberetning og udveksling af data. Denne bemyndigelse er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus for beskæftigelsesindsatsen.

2.6.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning og udveksling af relevante social- og sundhedsoplysninger for personer omfattet af en indsats på beskæftigelsesområdet.

Det foreslås desuden, at det kommer til at fremgå, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning og udveksling af uddannelsesoplysninger, som allerede gælder om udveksling af uddannelsesdata.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne dertil.

2.6.4. Forholdet til persondataloven

Den foreslåede udbygning i det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen og gennemførelsen af de foreslåede bestemmelser vil ske inden for rammerne af persondatalovgivningen.

Efter overgangen til det kommunale enstrengede beskæftigelsessystem er hele beskæftigelsesindsatsen i kommunerne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der gælder for videregivelse af følsomme oplysninger på det sociale område restriktive bestemmelser i persondatalovens § 8, stk. 3. For sociale myndigheders indberetninger af data til det fælles it-baserede datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen, er persondatalovens § 8, stk. 3, imidlertid fraveget i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Denne fravigelse opretholdes.

Adgangen til oplysningerne kan ske til brug i en aktuel sag, hvor de professionelle aktører på socialområdet, beskæftigelsesområdet (fx jobcentre, ydelseskontorer og socialforvaltningen) og - efter samtykke fra borgeren - også sundhedsområdet har behov for at indhente oplysninger, dels for at kunne udarbejde en systematisk beskrivelse af den enkelte borgers ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situation indgår, dels for at kunne lave en plan for hvilke tilbud og indsatser fra de forskellige myndigheder og sektorer, der er nødvendige og hensigtsmæssige for den enkelte borger.

Kravet i persondatalovens § 5, stk. 2, om, at indhentelse af oplysningerne skal være saglig og skal ske til udtrykkeligt angivne formål, anses således for at være opfyldt med lovforslaget.

Det er herudover et krav, at adgang til oplysningerne vil skulle ske inden for rammerne af persondataloven i øvrigt. Det vil blandt andet sige, at myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau skal overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter senere behandling af oplysningerne ikke må være uforenelig med de formål, som oplysningerne er indsamlet til.

Det er endvidere kun oplysninger, der er relevante og tilstrækkelige, som de nævnte myndigheder kan få adgang til, og de oplysninger, der er adgang til, må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.

Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der som udgangspunkt ikke behandles følsomme oplysninger om blandt andet helbredsmæssige forhold. Behandling af oplysninger om helbredsmæssige forhold kan dog efter forudgående samtykke finde sted efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1.

Myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau skal iagttage persondatalovens § 29, hvorefter den dataansvarlige har oplysningspligt over for den registrerede, når oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede. Der vil dog ikke være pligt for de nævnte myndigheder til at underrette de berørte personer om indhentelsen af oplysninger, idet oplysningspligten ikke gælder, når registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt er fastlagt ved lov, jf. persondatalovens § 29, stk. 2. I det omfang der indhentes oplysninger efter reglerne om forudgående samtykke, vil personen dog i forbindelse med afgivelsen af samtykket blive bekendt med udvekslingen af oplysninger.

Myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau skal endvidere forud for iværksættelsen anmelde sammenstilling og samkøring af oplysningerne til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 46, og de skal indhente tilsynets udtalelse inden behandlingen iværksættes, jf. § 45, stk. 1, nr. 1.

2.7. Konsekvensændringer i andre love som følge af udmøntningen af reformen af førtidspension og fleksjob

2.7.1. Lov om arbejdsarbejdsskadesikring

2.7.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler i arbejdsskadesikringsloven fastsættes tabet af erhvervsevne til personer, der er i fleksjob eller er visiteret til fleksjob på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet. Indtjeningen i fleksjobbet udgør i dag den overenskomstmæssige løn for det pågældende arbejde. Efter gældende regler får arbejdsgiveren et tilskud fra kommunen til denne løn.

Når tilskadekomne er tilkendt fleksjob efter gældende regler anses tabet af erhvervsevne for varigt. det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen skal træffe endelige afgørelser.

Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne kan udveksle et digitalt advis om oprettelse af arbejdsskade­sager og sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension. Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne kan i disse sager tillige udveksle oplysninger om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om arbejds­evnen.

2.7.1.2. Den foreslåede ordning

Reformen af fleksjob nødvendiggør en teknisk justering af den særlige regel i § 17 a i arbejdsskadesikringsloven med henblik på at bevare de principper for fastsættelse af tabet af erhvervsevne, der blev indført ved lov nr. 1388 af 21. december 2005.

§ 17 a indeholder en særlig regel om fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er i fleksjob eller visiteres til fleksjob. Reglen fraviger hovedreglen i § 17, stk. 2, om vurdering af tabet af erhvervsevne til personer, der har mistet erhvervsevnen.

Ved reformen af fleksjob indføres nu midlertidige fleksjob. Det indebærer, at Arbejds­ska­de­sty­rel­sen som udgangspunkt ikke træffer endelige afgørelser i de sager, hvor tilskadekomne får til­kendt et midlertidigt fleksjob. Hvis nedsættelsen af erhvervsevnen helt eller delvist med sikkerhed kan vurderes, kan Arbejdsskadestyrelsen dog træffe endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne.

De midlertidige fleksjob nødvendiggør således en justering af reglen i § 17 a for at præcisere, at Arbejdsskadestyrelsen kan træffe både endelige og midlertidige afgørelser om erstatning for tab af er­hvervsevne, når tilskadekomne er tilkendt et fleksjob.

Reformen af førtidspension indebærer ikke behov for tekniske justeringer af arbejdsskadesikringsloven.

Det foreslås tillige, at det digitale advis udvides, således at det også omfatter sager om ressourceforløb.

2.7.1.3. Konsekvenser i forhold til fastsættelsen af erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven.

Det vurderes, at indførelsen af ressourceforløbsordningen vil betyde, at der fremover vil være flere sager, hvor Arbejdsskadestyrelsen ikke vil kunne fremkomme med en endelig udtalelse om fastsættelse af erhvervsevnetabet inden for 2 år efter fremsættelse af anmodning herom, jf. erstatningsansvarslovens § 10, stk. 1, 2. pkt., men hvor der i stedet - med henvisning til, at den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret - må blive afgivet en midlertidig udtalelse, jf. lovens § 10, stk. 1, 3. pkt.

I disse tilfælde vil samspillet mellem de foreslåede regler om ressourceforløb og reglerne i erstatningsansvarsloven om erhvervsevnetab, som forudsætter afklaring af den fremadrettede erhvervsmæssige situation, betyde, at erstatningssagen ikke kan afsluttes, førend ressourceforløbet (ressourceforløbene) er afsluttet.

2.7.2. Neutralisering af de økonomiske konsekvenser for kommuner, der er selvbudgetterende for 2013

2.7.2.1. Gældende ret

Med aftalen af 10. juni 2012 mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2013 er udskrivningsgrundlaget for 2013 endeligt fastlagt. Det fremgår således af bloktilskudsaktstykket, at virkningerne af eventuelle ændringer heri med virkning for 2013-grundlaget neutraliseres for de selvbudgetterende kommuner.

2.7.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at de økonomiske konsekvenser af lovforslaget for indkomståret 2013 neutraliseres for kommunerne og folkekirken, for så vidt angår de kommuner, der for 2013 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget. For 2014 vil virkningerne for kommunerne indgå i det beregnede udskrivningsgrundlag i forbindelse med kommuneforhandlingerne.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Aftalepartierne har forpligtet sig til, at den samlede økonomi i aftalen medfører et provenu på 1,9 mia. kr. (2012-pl) i 2020. Forslagene i reformen påvirker hinanden, således at der samlet set er positive samspilseffekter af at gennemføre den samlede reform. Samspilseffekterne udgør i 2020 ca. 0,3 mia. kr. og 0,5 mia. kr. fuldt indfaset.

I nedenstående tabel 1 ses de samlede økonomiske konsekvenser af reformen inkl. samspilseffekter i årene 2013-2016, 2020 og ved fuld indfasning af reformen.

Anm. : I opgørelsen af udgifter til ressourceforløb m.v. indgår udgifter ved tilretning af IT-systemer svarende til 11 mio. kr. i 2013 og 2 mio. kr. årligt fra 2014.

Forslaget skønnes at medføre en positiv beskæftigelseseffekt på ca. 4.700 fuldtidspersoner i 2020 og ca. 12.200 fuldtidspersoner fuldt indfaset.

Forligspartierne er enige om at søge tilslutning til finansiering af meraktivering, mentorstøtte og opstartsstøtte m.v. fra satsreguleringspuljen i 2013 svarende til 28 mio. kr. i 2013, 103 mio. kr. i 2014, 161 mio. kr. i 2015, 194 mio. kr. i 2016, 299 mio. kr. i 2020 og 370 mio. kr., når reformen er fuldt indfaset.

Forligsparterne er endvidere enige om at søge tilslutning til yderligere finansiering af opstartstøtte m.v. i kommunerne fra Forebyggelsesfonden svarende til 52 mio. kr. i 2012 og 53 mio. kr. i hvert af årene 2013 og 2014.

Det bemærkes, at den strukturelle virkning på de offentlige finanser afviger fra den ovenfor opgjorte direkte budgetvirkning som følge af afledte virkninger på skatte- og afgiftsprovenuer, beskæftigelseseffekter m.v. Den strukturelle virkning på de offentlige finanser skønnes til 1,9 mia. kr. i 2020, når den forudsatte medfinansiering fra satspuljen og Forebyggelsesfonden indregnes. Den skønnede strukturelle forbedring af de offentlige finanser anvendes til medfinansiering af udgifter forbundet med realiseringen af regeringens uddannelses- og forskningsmålsætninger.

3.1. Ressourceforløb m.v.

Som en del af aftalen foreslås det, at personer under 40 år som udgangspunkt ikke skal have tilkendt førtidspension, men i stedet skal gennem individuelt tilrettelagte ressourceforløb. Tilsvarende foreslås det, at personer over 40 år som udgangspunkt ikke tilkendes førtidspension, før de har været gennem et ressourceforløb. Det foreslås samtidig, at muligheden for at arbejde under ressourceforløb skal være bedre end på kontanthjælp.

De samlede offentlige mindreudgifter inklusiv IT-udgifter og opstartsstøtte m.v. som følge af de foreslåede tiltag omkring ressourceforløb skønnes at udgøre 0,2 mia. kr. i 2020 og 1,1 mia. kr. fuldt indfaset, jf. tabel 1.

3.1.1. Rehabiliteringsteams i alle kommuner

Det foreslås, at der etableres rehabiliteringsteam i alle kommuner. Formålet med rehabiliteringsteamet er at sikre, at der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i komplekse sager. Forslaget om rehabiliteringsteams skønnes at være udgiftsneutralt. Det vurderes, at kommunernes udgifter som følge af forslaget kan dækkes af de midler, kommunerne i dag anvender på området.

3.1.2. Ressourceforløb

Forslaget om ressourceforløb betyder, at der i stedet for tilkendelse af førtidspension skal investeres i en tværfaglig indsats, der er tilpasset den enkeltes behov. Forslaget om ressourceforløb skønnes at medføre en positiv beskæftigelseseffekt på ca. 2.700 fuldtidspersoner i 2020 og ca. 9.200 fuldtidspersoner fuldt indfaset. Forslaget om ressourceforløb for de over og under 40-årige er fuldt indfaset i 2032.

Det forventes, at der i 2020 vil være ca. 28.500 fuldtidsdeltagere i ressourceforløb under 40 år og 9.500, der er over 40 år. Fuldt indfaset forventes det, at der er 34.000 fuldtidsdeltagere under 40 år og 9.500 over 40 år.

Inklusive samspilseffekter skønnes ressourceforløb for de over og under 40-årige tilsammen at medføre offentlige mindreudgifter på 0,2 mia. kr. i 2020 og 1,1 mia. kr. fuldt indfaset.

Kommunerne modtager 50 pct. statsrefusion på udgifterne til forsørgelse i perioder, hvor personer i ressourceforløb er aktive i et virksomhedsrettet tilbud eller i ordinær uddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10-12. Personen skal deltage i tilbuddet i mindst 10 timer om ugen for, at der kan hjemtages 50 pct. refusion. De 10 timer kan nedskrives til én time efter vurdering af personens situation, ressourcer, helbredstilstand, behandlingstilbud m.v. I øvrige perioder ydes der 30 pct. statsrefusion på udgifter til forsørgelse under ressourceforløb. Udgifterne til ydelsen under ressourceforløb er omfattet af budgetgarantien.

Der ydes 50 pct. statsrefusion til driftsudgifter til aktive tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer i ressourceforløb. Driftsudgifterne til aktive tilbud for personer, der deltager i ressourceforløb, er omfattet af budgetgarantien.

Der ydes 50 pct. statsrefusion til udgifter til mentorstøtte for personer i ressourceforløb. Udgifterne til mentorstøtte er ligeledes omfattet af budgetgarantien.

3.1.2.1. Ressourceforløb for de under 40-årige

Personer under 40 år skal som udgangspunkt ikke have førtidspension. Målgruppen for ressourceforløb er personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats ville ende på førtidspension.

Forslaget vil medføre merudgifter til ressourceforløbsydelse samt udgifter til aktive tilbud, mentor og samtaler under forløbet, jf. tabel 3.

Forslaget vil umiddelbart medføre en besparelse på udgifterne til førtidspension og kontanthjælp som følge af, at personer på disse ydelser i stedet overgår til ressourceforløb. Når deltagerne ophører i ressourceforløb, er det forudsat, at de efterfølgende overgår til fx kontanthjælp, førtidspension, ordinær beskæftigelse eller fleksjob. Overgangen til kontanthjælp, førtidspension og fleksjob medfører udgifter til forsørgelse m.v.

3.1.2.2. Ressourceforløb for de over 40-årige

Personer over 40 år skal som udgangspunkt have et ressourceforløb, inden de kan få tilkendt førtidspension, dog ikke i de tilfælde, hvor kommunen efter en samlet faglig vurdering kan dokumentere, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle personens arbejdsevne gennem et ressourceforløb.

Forslaget vil medføre merudgifter til ressourceforløbsydelse samt udgifter til aktive tilbud, mentor og samtaler under forløbet, jf. tabel 4.

Forslaget vil umiddelbart medføre en besparelse på udgifterne til førtidspension som følge af, at personer på disse ydelser i stedet overgår til ressourceforløb. Når deltagerne ophører i ressourceforløb, er det forudsat, at de efterfølgende overgår til fx kontanthjælp, førtidspension, ordinær beskæftigelse eller fleksjob. Overgangen til kontanthjælp, førtidspension og fleksjob medfører udgifter til forsørgelse m.v.

3.1.2.3. Bedre muligheder for at arbejde under ressourceforløb

Deltagere i et ressourceforløb skal have mulighed for at beholde en større del af lønindtægten, hvis de får et job på det ordinære arbejdsmarked, end efter de regler, der gælder for kontanthjælpsmodtagere. Forslaget omfatter alle i ressourceforløb, der modtager ressourceforløbsydelse. Forslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter på 37 mio. kr. i 2020 og 43 mio. kr. fuldt indfaset.

Forslaget skønnes at medføre kommunale merudgifter til ressourceforløbsydelse på 4 mio. kr. i 2013, stigende til 19 mio. kr. i 2016. For staten skønnes forslaget at medføre merudgifter til ressourceforløbsydelse på 2 mio. kr. i 2013, stigende til 9 mio. kr. i 2016. I alt skønnes forslaget at medføre offentlige merudgifter til ressourceforløbsydelse på 6 mio. kr. i 2013 og 28 mio. kr. i 2016.

3.2. Fleksjob m.v.

På fleksjobområdet foreslås flere ændringer, hvor den største ændring er en målretning af fleksjob-ordningen. Målretningen af fleksjobordningen indebærer en omlægning af tilskuddet i fleksjob-ordningen, så ordningen i højere grad bliver målrettet personer med mindst arbejdsevne, samtidig med at der bliver større tilskyndelse for den fleksjobansatte til at øge antallet af arbejdstimer, hvis vedkommende er i stand til det. Målretningen indebærer ændringer i ATP-indbetalingen til fleksjob-ansatte.

Derudover foreslås ændringer i forhold til ledighedsydelsesmodtagere, herunder ensretning af sanktionsregler, ny tilskudsordning til selvstændigt erhvervsdrivende med varig og væsentligt nedsat arbejdsevne, ny sygedagpengemodel for fleksjobansatte og endelig foreslås der afsat midler til en fleksjobkampagne.

De samlede forslag på fleksjobområdet skønnes at medføre en positiv beskæftigelseseffekt på ca. 2.000 fuldtidspersoner i 2020 og ca. 3.000 fuldtidspersoner fuldt indfaset. Forslagene er fuldt indfaset i 2028.

De samlede offentlige mindreudgifter inklusive samspilseffekter som følge af de foreslåede ændringer på fleksjobområdet skønnes at udgøre 1,8 mia. kr. i 2020 og 2,8 mia. kr. fuldt indfaset, jf. tabel 1.

3.2.1. Bevilling af fleksjob og øget brug af sociale kapitler, jf. 2.2.1, fastsættelse og regulering af løn i fleksjobbet jf. 2.2.2 og udbetaling af fleksløntilskud, jf. 2.2.3

Forslaget ændrer på betingelserne for bevilling af fleksjob, således at fleksjob som udgangspunkt gøres midlertidige i op til 5 år ad gangen. For personer over 40 år kan fleksjobbevillingen dog gøres permanent efter det første fleksjob. Kommunen vurderer efter udløbet af hvert midlertidigt fleksjob, om personen er berettiget til et nyt midlertidigt fleksjob. Det skønnes, at en mindre andel vil være i stand til at varetage et job på ordinære vilkår i stedet for at blive bevilget et nyt fleksjob, hvilket vil medføre offentlige mindreudgifter til fleksjob.

Endvidere indebærer forslaget, at en medarbejder først kan blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, når den pågældende har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Det skønnes, at for nogle af de personer, der bliver ansat i et aftalebaseret skånejob eller job på særlige vilkår, vil det vise sig at være den rigtige løsning for dem frem for et fleksjob, hvilket vil medføre offentlige mindreudgifter til fleksjob.

Forslaget betyder samtidig også, at der ændres på løn og tilskud i fleksjobbet. I dag får den fleksjobansatte fuld løn fra arbejdsgiveren, som enten får ½ eller 2/3 af lønnen i tilskud fra kommunen. Med forslaget betaler arbejdsgiveren løn inkl. pension for den arbejdsindsats, den fleksjobansatte reelt yder, mens kommunen supplerer med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten.

Tilskuddet udgør maksimalt 98 pct. af højeste dagpengesats (svarende til godt 200.000 kr. pr. år). Tilskuddet aftrappes med 30 pct. af lønindtægten inkl. pension fra arbejdsgiveren indtil en løn på 13.000 kr. pr. måned inkl. pension. Herefter aftrappes lønnen med 55 pct.

Den nye indtægtsregulerede model skønnes at medføre et lavere gennemsnitligt fleksløntilskud end i dag, og dermed offentlige mindreudgifter til fleksjob.

Som følge af ændringen af aflønningen i fleksjob vil sygedagpengerefusionen til arbejdsgiveren falde. Arbejdsgiveren modtager fremadrettet, som i dag, refusion svarende til det beløb, som den ansatte kunne have fået udbetalt i sygedagpenge. Som aflønningen i fleksjobmodellen i dag er opbygget, svarer det til sygedagpenge beregnet på baggrund af fuldtidsarbejde, mens det fremadrettet vil være sygedagpenge beregnet på baggrund af den arbejdsindsats, den fleksjobansatte reelt yder.

De skønnede mindreudgifter til fleksjob for årene 2013-2016 som følge af forslagene om nye krav til bevilling af fleksjob samt ny tilskudsmodel og ny sygedagpengemodel fremgår af tabel 6.

3.2.4. Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status

Forslaget indebærer at kommunen efter 2½ år skal følge op på fleksjobbet ved en personlig samtale med den fleksjobansatte. Samtidig skal kommunen efter 4½ år udarbejde en status, hvor der tages stilling til, om den fleksjobansatte skal bevilges et nyt midlertidigt fleksjob. Samlet vil dette medføre årlige merudgifter til samtaler på godt 21 mio. kr. fuldt indfaset. De skønnede merudgifter til samtaler for årene 2013-2016 fremgår af tabel 7.

3.2.5. Ledighedsydelse

Forslaget betyder, at ledighedsydelse på den høje sats fremover vil udgøre 89 pct. af højeste dagpengesats, mens den lave sats vil udgøre hhv. ca. 80 pct. eller 60 pct. af højeste dagpengesats for forsørgere og ikke-forsørgere. Der indføres en ½-årig overgangsordning, så personer, der i dag modtager ledighedsydelse på mere end 89 pct. af højeste dagpengesats, vil kunne modtage samme sats i op til et halvt år efter lovens ikrafttrædelse.

Forslaget skønnes isoleret set ikke at have økonomiske konsekvenser, da den gennemsnitlige ledighedsydelse i dag udgør ca. 89 pct. af højeste dagpengesats. Overgangsordningen for personer, der modtager en højere ledighedsydelsessats end 89 pct., skønnes at medføre offentlige merudgifter til ledighedsydelse på ca. 10 mio. kr. i 2013.

Endelig vil ledige fleksjobvisiterede, der har nået varighedsbegrænsningen i forbindelse med fleksydelsesalderen, kunne modtage ledighedsydelse svarende til ca. 60 pct. af højeste dagpengesats frem til folkepensionsalderen, eller til de overgår til fleksydelse. Det er i forskel til i dag, hvor ledige fleksjobvisiterede der har nået fleksydelsesalderen og som ikke kan overgå til fleksydelse, risikerer at stå uden forsørgelse fordi de ikke opfylder kravene til kontanthjælp. Forslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter til ledighedsydelse på ca. 9 mio. kr. i 2013.

De skønnede økonomiske konsekvenser vedrørende ledighedsydelse for 2013-2016 er vist i tabel 8 nedenfor.

3.2.6. Lempelse af sanktionsregler

Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af betydning med forslaget, da der er tale om et meget begrænset antal personer, der i dag bliver sanktioneret. Ved at sidestille sanktionsreglerne med reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skønnes det, at lidt færre personer vil blive sanktioneret. Forslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter til ledighedsydelse på 1 mio. kr. årligt, hvoraf de statslige merudgifter udgør 0,3 mio. kr. årligt, og de kommunale merudgifter udgør 0,7 mio. kr. årligt.

3.2.7. Den aktive indsats for ledige fleksjobvisiterede

Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af betydning forbundet med forslaget

3.2.8. Manglende ret til statsrefusion afskaffes

Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af betydning forbundet med forslaget.

3.2.9. Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende

Den særlige ordning for selvstændige omfatter personer, der efter lovens ikrafttræden får bevilliget tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed. Der ydes et tilskud på 125.000 kr. årligt, som nedsættes med 30 pct. i forhold til overskuddet i virksomheden og 30 pct. af eventuel anden arbejdsindkomst.

Forslaget vil medføre et lavere gennemsnitligt tilskud til selvstændige i egen virksomhed i forhold til i dag. Forslaget indebærer desuden lempeligere visitation. Det lavere gennemsnitlige tilskud vil give anledning til mindreudgifter og den lempeligere visitation er forbundet med meraktivitet og dermed merudgifter.

Forslaget om at udfase den nuværende ordning for tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed og indføre en særlig ordning skønnes samlet set at medføre mindreudgifter for det offentlige på ca. 65 mio. kr. årligt fuldt indfaset (fra 2023 og frem).

Forslaget indfases over en længere årrække og giver anledning til en mindreudgift på ca. 6 mio. kr. i 2013 stigende til 18 mio. kr. i 2016. Samspilseffekter med den nye indtægtsregulerede fleksjobmodel, jf. pkt. 3.2.1 er indregnet i de skønnede mindreudgifter.

3.2.10. Indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

Som følge af ændringen af aflønningen i fleksjob, jf. pkt. 3.2.1 vil arbejdsgiveren fremover kun indbetale ATP-bidrag på baggrund af de timer som den fleksjobansatte arbejder, mens staten indbetaler bidrag til ATP for antallet af timer med fleksløntilskud.

ATP-bidraget, som beregnes på grundlag af timer med fleksløntilskud, udgør 2/3 af A-bidragssatsen efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvilket svarer til 1,12 kr. pr. time (2012). Statens merudgifter til ATP-bidrag til fleksjobansatte for årene 2013-2016 fremgår af tabel 10.

3.2.11. Fleksjobkampagne

For at udbrede kendskabet til de nye regler på fleksjobområdet og således understøtte, at virksomheder er opmærksomme på de nye muligheder i ordningen, afsættes der i 2013 2 mio. kr. til en fleksjobkampagne.

3.3. Tilbud m.v. til førtidspensionister

Som en del af aftalen er der lagt op til ændringer på førtidspensionsområdet. Således foreslås det at give mulighed for ressourceforløb og beskæftigelsestilbud til eksisterende førtidspensionister med henblik på at få flere førtidspensionister i arbejde. Derudover foreslås det, at kun en del af førtidspensionen på ny ordning kan medtages til lande udenfor EU/EØS og Schweiz, og at der sker en ændring af de faste satser for merudgiftsydelse. Desuden foreslås der forbedringer af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP).

De samlede offentlige mindreudgifter, som følge af de foreslåede ændringer på førtidspensionsområdet skønnes at udgøre 13 mio. kr. i 2020 og 60 mio. kr. fuldt indfaset, jf. tabel 1.

3.3.1. Mulighed for ressourceforløb til førtidspensionister under 40 år

Personer under 40 år, der allerede har fået tilkendt førtidspension, får mulighed for at deltage i ressourceforløb. Da det fremover ikke vil være muligt at få førtidspension uden at have gennemført et ressourceforløb, med mindre indsatsen er åbenbart formålsløs, vil antallet af førtidspensionister under 40 år, der ikke har gennemført et ressourceforløb, være faldende. Muligheden for ressourceforløb til førtidspensionister under 40 år er således en ordning, der stort set vil være udfaset, når ordningen med ressourceforløb for de under 40-årige er fuldt indfaset i 2032. Forslaget indebærer således ikke merudgifter på langt sigt.

Forslaget indebærer, at førtidspensionister under 40 år får ressourceforløb, mens de fortsætter på førtidspension. Dette vil således indebære merudgifter til tilbud, mentor og samtaler. De samlede udgifter udgør 16 mio. kr. i 2013 og herefter 33 mio. kr. årligt. Udgifterne til ordningen falder fra 2017 og frem til 2032, hvor ordningen er udfaset. Der er forudsat samme udgifter til tilbud, mentor og samtaler som til de øvrige under 40-årige i ressourceforløb.

3.3.2. Mulighed for beskæftigelsestilbud til førtidspensionister

Førtidspensionister får mulighed for at få aktive tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Forslaget skønnes i 2020 og på langt sigt at medføre merudgifter på 58 mio. kr. årligt.

Forslaget skønnes at medføre kommunale merudgifter på 16 mio. kr. i 2013 og 31 mio. kr. årligt herefter. Staten skønnes at have merudgifter på 13 mio. kr. i 2013 og 27 mio. kr. årligt herefter.

Samlet skønnes forslaget at medføre offentlige merudgifter på 29 mio. kr. i 2013 og 58 mio. kr. årligt herefter.

3.3.3. Lavere førtidspension til pensionister, der bosætter sig uden for EU/EØS og Schweiz

Forslaget medfører, at kun en del af førtidspensionen fremadrettet kan modtages i lande uden for EU/EØS og Schweiz. Det foreslås, at en del af førtidspensionsbeløbet for personer, der har fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz, udgøres af et fastsat pensionstillæg. Efter forslaget vil der ikke være ret til at modtage pensionstillægget under fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz. Efter overenskomster med USA, Indien, Sydkorea og Filippinerne vil førtidspensionister dog fortsat kunne modtage hele førtidspensionen efter lov om social pension.

Lovforslaget skønnes at medføre statslige mindreudgifter på 2 mio. kr. i 2013, 4 mio. kr. i 2014, 6 mio. kr. i 2015 og 8 mio. kr. i 2016. Mindreudgifterne vil stige fremover som følge af, at ordningen indfases over en længere periode, da reglen alene omfatter personer, der flytter til lande uden for EU/EØS og Schweiz efter den 1. januar 2013.

3.3.4. Ændring af faste satser for merudgiftsydelse, regulering af bagatelgrænse, samt justering af personkredsen

Forslaget medfører, at udmålingssystemet for merudgiftsydelsen ændres, således at de faste ydelsestrin, som tilskuddet i dag udbetales efter, afskaffes. I stedet udbetales et beløb svarende til den merudgift, som borgeren kan sandsynliggøre, dog foreslås det, at det tilskud til nødvendige merudgifter, som udbetales, rundes op til nærmeste kronebeløb, som er deleligt med 100. Det foreslås endvidere, at bagatelgrænsen på 6.000 kr. pr. år, reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten. Endvidere justeres personkredsen, således at personer, der modtager pension efter de før den 1. januar 2003 gældende regler, og som modtager tilskud til ansættelse af hjælper efter servicelovens § 95, også får ret til merudgiftsydelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Lovforslaget skønnes at medføre mindreudgifter på 57 mio. kr. i 2013 stigende til 69 mio. kr. i 2016. Fuldt indfaset i 2032 er mindreudgifterne på 90 mio. kr. Heraf vurderes lovforslaget, at medføre administrative merudgifter i kommunerne til genberegning af ydelsen det første år på 2 mio. kr. Ændring af de faste satser for merudgiftsydelse skønnes at medføre mindreudgifter for kommunerne, mens justeringen af merudgiftsydelsens personkreds skønnes at have merudgifter for kommunerne, jf. tabel 14. Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

3.3.5. Forbedringer af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP)

Forbedringerne omfatter en mere balanceret dødsfaldsdækning, et administrations- og formuefællesskab mellem SUPP i ATP-regi og ATP-ordningen og i forbindelse hermed en ændret PAL-afregning, således at denne fremover sker kollektivt for SUPP-ordningen på samme måde, som det i dag sker for ATP-ordningen.

De foreslåede ændringer har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige. I den forbindelse bemærkes, at der ikke foreslås ændringer vedr. bidraget til ordningen.

3.4. Afledte konsekvenser på arbejdsskadeområdet

Reformen af førtidspension og fleksjob skønnes at indebære merudgifter for offentlige arbejdsgivere på 53 mio. kr. årligt, når reformen er fuldt indfaset samt merudgifter på 147 mio. kr. i 2013. Det skyldes, at der skal hensættes reserver for de arbejdsskader, som er anmeldt, men endnu ikke færdigbehandlet.

3.4.1. Implementering af reformen for fleksjob

Reformen af fleksjob indebærer merudgifter på arbejdsskadeområdet. Det skyldes, at arbejdsskadelovgivningen dækker tabet mellem indtjeningen før skaden og indtjeningen efter skaden. Ændringen af fleksjobordningen indebærer, at indtjeningen i fleksjobbet bliver mindre. Det medfører, at den tilskadekomne skal have dækket et større tab efter arbejdsskadelovgivningen.

Fleksjob er endvidere gjort midlertidige, hvorfor Arbejdsskadestyrelsen ikke længere kan træffe endelige afgørelser, men er nødt til at træffe flere midlertidige afgørelser, der medfører udbetaling af løbende erstatninger. Løbende erstatninger er dyrere end kapitalerstatninger, idet de løbende erstatninger er skattepligtige, mens kapitalerstatningerne er skattefri. Dertil kommer, at flere midlertidige afgørelser medfører flere revisioner og derved administrationsbidrag til Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen for så vidt angår sager, der ankes.

Det skønnes, at de samlede offentlige merudgifter ved ændringer af fleksjobordningen udgør ca. 49 mio. kr. årligt, når reformen er fuldt indfaset, hvoraf statens andel udgør 10 mio. kr. I 2013 vil meromkostningen være på ca. 138 mio. kr., hvoraf statens andel udgør 28 mio. kr. De øgede merudgifter det første år skyldes, at forsikringsselskaberne skal hensætte yderligere reserver til skader, der allerede er indtruffet.

3.4.2. Implementering af reformen for førtidspension

Reformen af førtidspension indebærer merudgifter for arbejdsgiverne på arbejdsskadeområdet. Det skyldes, at der skal træffes afgørelse om flere midlertidige erstatninger som følge af ressourceforløbet, der i modsætning til førtidspension ikke skaber en endelig afklaring om den arbejdsskadedes økonomi. De midlertidige erstatninger udbetales løbende. Løbende erstatninger er dyrere for forsikringsselskaberne end kapitalerstatninger, idet de løbende erstatninger er skattepligtige, mens kapitalerstatningerne er skattefri. Udover merudgifterne ved tilkendelse af midlertidige løbende erstatninger vil der være merudgifter til behandling af de ekstra revisioner i sagerne (administrationsbidrag til Arbejdsskadestyrelsen). Merudgifterne til førtidspension vil delvist blive modvirket af, at tilskadekomne i højere grad forventes at udnytte en resterhvervsevne, og derved bevare tilknytning til arbejdsmarkedet. Det medfører en lavere erstatning efter arbejdsskadelovgivningen.

Det skønnes, at de samlede merudgifter for offentlige arbejdsgivere ved førtidspensionsreformen vil udgøre ca. 4 mio. kr. årligt, hvoraf statens andel udgør 1 mio. kr. I 2013 vil merudgifterne være 9 mio. kr. for det offentlige, hvoraf statens andel udgør 2 mio. kr.

Staten, regionerne og kommunerne kompenseres ikke for merudgifterne som følge af stigende arbejdsskadeerstatninger.

3.5. Neutralisering af de økonomiske konsekvenser for kommuner, der er selvbudgetterende for 2013

Lovforslaget skønnes at medføre en samlet reduktion af det kommunale udskrivningsgrundlag på ca. 508 mio. kr., heraf henholdsvis ca. 156 mio. kr. som følge af forslaget om indførelse af en ressourceforløbsydelse og ca. 352 mio. kr. som følge af forslaget om den indtægtsregulerede fleksjobmodel. På fleksjobområdet skønnes det kommunale udskrivningsgrundlag at blive reduceret som følge af et lavere gennemsnitligt tilskud til arbejdsgivere, som har ansatte i fleksjob fremadrettet. Forslaget om ressourceforløb skønnes at reducere udskrivningsgrundlaget som følge af at personer, der tidligere ville have modtaget førtidspension i stedet modtager ressourceforløbsydelse, der i gennemsnit er lavere.

Det er ikke muligt at opgøre lovforslagets økonomiske konsekvenser for det kommunale udskrivningsgrundlag på kommuneniveau. Korrektionen af efterreguleringen foreslås derfor opgjort som den enkelte kommunes andel af henholdsvis antallet af førtidspensionstilkendelser i 2011 og antallet af ansatte i fleksjob pr. juli 2012. Fordelingen af korrektionen er endeligt beregnet af Beskæftigelsesministeriet på det grundlag, der foreligger på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. Korrektionen for kirkeskat i de selvbudgetterende kommuner beregnes på tilsvarende måde.

4. Økonomiske og administrative omkostninger for erhvervslivet.

4.1. Ressourceforløb

Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

4.2. Fleksjob m.v.

Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

4.3. Tilbud til førtidspensionister m.v.

Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

4.4. Afledte konsekvenser på arbejdsskadeområdet

Det skønnes, at merudgifterne for erhvervslivet udgør ca. 122 mio. kr. årligt, når reformen er fuldt indfaset. I 2013 vil merudgifterne dog udgøre ca. 343 mio. kr. Det skyldes, at der skal hensættes yderligere til reserver, for årgange som allerede er anmeldt, men endnu ikke færdigbehandlet.

4.4.1. Implementering af reformen for fleksjob

Det skønnes, at implementeringen af reformen for fleksjob vil indebære merudgifter på arbejdsskadeområdet for erhvervslivet på ca. 115 mio. kr. årligt, når reformen er fuldt indfaset. Det første år vil merudgifterne for erhvervslivet dog udgøre ca. 323 mio. kr. som følge af, at der skal foretages yderligere hensættelser til allerede indtrufne skadesårgange.

4.4.2. Implementering af reformen for førtidspension

Det skønnes, at implementeringen af reformen for førtidspension vil indebære merudgifter på arbejdsskadeområdet for erhvervslivet på ca. 8 mio. kr. årligt, når reformen er fuldt indfaset. Det første år vil merudgifterne dog udgøre ca. 20 mio.kr., som følge af, at der skal foretages yderligere hensættelser til allerede indtrufne skadesårgange.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Der er ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Der er ingen miljømæssige konsekvenser af lovforslaget.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende skal notificeres over for EU-Kommissionen, som skal godkende ordningen, da der er tale om en ordning omfattet af statsstøttereglerne.

Målgruppen for ressourceforløb er personer med så massive og komplekse problemstillinger, at det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en helhedsorienteret og tværgående indsats vil skulle tilkendes en førtidspension. De vil ofte have sociale problemer og ingen eller svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Ressourceforløbsydelsesmodtagere kommer primært fra kontanthjælpssystemet, men kan også komme fra sygedagpengesystemet, fleksjobordningen m.v., hvis de vurderes at have så massive problemer og være så langt fra arbejdsmarkedet, at de opfylder betingelserne for et ressourceforløb. Ressourceforløbsydelse er således i høj grad en kontanthjælpslignende ydelse, og dette afspejles også i, at ydelsen i videst muligt omfang følger samme regler som kontanthjælp. Dette understøttes af, at sanktionsreglerne følger kontanthjælp, at den ydelse man hidtidigt har modtaget ophører, når man bliver visiteret til ressourceforløb, samt at ressourceforløbsydelsen tildeles på baggrund af en individuel skønsmæssig vurdering, hvor der lægges vægt på den enkelte persons problemer og behov. Ressourceforløbsydelsen må derfor i EU-retlig sammenhæng karakteriseres som en forsorgsydelse i lighed med kontanthjælp, og den er således ikke omfattet af forordning 883/2004 af 29. april 2009 om koordinering af de sociale sikringsordninger, jf. dennes artikel 3 i om forordningens anvendelsesområde samt EU-domstolens fortolkning heraf.

Ressourceforløbsydelsen må derimod karakteriseres som en social fordel efter forordning 492/2011 af 5. april 2011. En EU-arbejdstager skal således jf. art 7, stk. 2 i forordningen have de samme sociale fordele som arbejdstagere, der er statsborgere i den pågældende medlemsstat. Dette betyder, at en EU-arbejdstager, når denne har opnået status som arbejdstager i Danmark og i øvrigt opfylder betingelserne herfor, kan blive visiteret til ressourceforløb.

Privat løntilskud er omfattet af Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet. I henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning) er det en betingelse for at kunne være omfattet af gruppefritagelsen, at personer, der får løntilskud, skal have været ledige i 6 måneder. Kommissionen vil inden 20 arbejdsdage efter ikrafttrædelsen blive underrettet om ordningen.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget er inden fremsættelsen sendt i høring hos følgende organisationer: Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet, Finanstilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, KMD, Kommunernes revision, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af førtidspensionister, LAFS- Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Lægeforeningen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses organisation, SIND, Facebook-gruppen Stop fleksjobreformen, Sundhedskartellet, Ældremobiliseringen og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-3 (§ 2, nr. 9, 10 og 11)

I den gældende § 2 fremgår de forskellige målgrupper for beskæftigelsesindsatsen med udgangspunkt primært i den enkeltes forsørgelsesgrundlag som fx dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 10, til ændring lov om aktiv socialpolitik, at personer, der visiteres til ressourceforløb efter lovforslagets § 1, nr. 34 (kapitel 12 a), modtager ressourceforløbsydelse. Der er tale om en ny målgruppe i beskæftigelsesindsatsen, som bl.a. kan få tilbud efter lovens kapitel 10-12. Målgruppen består af personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, og hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil blive tilkendt en førtidspension. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.1.5.2.

Det foreslås derfor, at modtagere af ressourceforløbsydelse indsættes i lovens § 2 som en ny målgruppe.

Til nr. 4 (§ 4 a, stk. 3)

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om krav til undersøgelse af arbejdsevnen samt om sagsbehandlingen og fremgangsmåden i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob og om revalidering. Reglen blev indført med vedtagelse af den tidligere førtidspensionsreform fra 2001 for at sikre mere ensartet sagsbehandling, vedvarende fokus på udviklingsmulighederne, bedre dokumentation for afgørelserne og medinddragelse af borgerne.

Beskæftigelsesministeren har fastsat regler i bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne. Med bekendtgørelsen indførtes i forbindelse med førtidspensionsreformen i 2003 en metode (arbejdsevnemetoden) til beskrivelse, vurdering og udvikling af arbejdsevnen, som skal anvendes, når jobcenteret påbegynder og behandler sager om revalidering, fleksjob og førtidspension. Grundstammen i arbejdsevnemetoden er ressourceprofilen, som beskriver borgerens ressourcer.

Det indgår som en del af "Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob", at der som noget nyt skal etableres rehabiliteringsteam i alle kommuner. Formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation at sikre, at der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, at den enkelte borger får en helhedsorienteret indsats med relevante tværfaglige tilbud, og at der sker en parallel afklaring af den enkelte borgers beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer.

Det er et helt centralt omdrejningspunkt, at rehabiliteringsteamets arbejde har et beskæftigelses- og uddannelsesfokus, og at indsatsen i videst mulige omfang medvirker til, at den enkelte borger får fodfæste på arbejdsmarkedet.

Fremover skal rehabiliteringsteamet afgive en indstilling om, hvorvidt personen skal have tilbud om ressourceforløb, eller om arbejdsevnen er nedsat i et sådant omfang, at den pågældende er berettiget til fleksjob eller førtidspension. Rehabiliteringsplanens forberedende del danner grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen.

Rehabiliteringsplanens forberedende del indeholder, jf. den foreslåede § 30 a, en systematisk beskrivelse af personens beskæftigelsesmæssige, sociale samt helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i personens samlede situation indgår, herunder personlige ressourcer, netværk m.v. Der bygges på den systematik og adskilles af beskrivelse og vurdering, som gælder for så vidt angår arbejdsevnemetoden. Beskrivelsen skal tage udgangspunkt i den forudgående indsats frem mod arbejdsmarkedet. Herudover skal den forberedende del indeholde den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde.

Når rehabiliteringsteamets indstilling forligger, træffer jobcentret afgørelse i sagen. Afgørelsen træffes på baggrund af rehabiliteringstemaets indstilling og sagens oplysninger i øvrigt, herunder rehabiliteringsplanens forberedende del.

Som en konsekvens af forslaget om rehabiliteringsteam og om udvikling af arbejdsevnen i ressourceforløb inden tilkendelse af førtidspension foreslås det, at beskæftigelsesministerens adgang til efter forhandling med social- og integrationsministeren at fastsætte regler om krav til undersøgelse af arbejdsevnen samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse af behandling af sager om fleksjob og revalidering erstattes af en adgang til at fastsætte regler om procedurer for udarbejdelse af rehabiliteringsplan m.v. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19 og 20 (§ 30 a og § 31). Bemyndigelsen i lovens § 4 a, stk. 3, 1. pkt., foreslås derfor ophævet.

Til nr. 5 og 6 (§ 10 a, stk. 1 og 2)

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital kommunikation via Jobnet eller anden landsdækkende portal mellem på den ene side de personer, der er omfattet af målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, og på den anden side jobcenteret og andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen efter denne lov. Bemyndigelsen kan bl.a. anvendes til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation om jobplaner og tilbud efter lovens kapitel 10-12.

Som en konsekvens af, at målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udvides med personer, som modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, foreslås, at beskæftigelsesministeren også kan fastsætte regler om digital kommunikation for denne målgruppe. Det foreslås endvidere, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation også kommer til at omfatte rehabiliteringsplaner.

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren endvidere fastsætte regler om, at jobcenteret kan sende digitale meddelelser, herunder bl.a. jobplaner, uden underskrift med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.

Det foreslås, at ministerens bemyndigelse også omfatter digitale meddelelser i form af rehabiliteringsplaner. Ved udmøntning af den ændrede bemyndigelsesbestemmelse vil der blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med udfærdigelsen af bekendtgørelsen, jf. persondatalovens § 57.

Til nr. 7 (§ 15, 1. pkt.)

Det fremgår af "Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob", at der løbende og mindst seks gange om året skal afholdes opfølgningssamtaler med personer, der deltager i et ressourceforløb

Det foreslås derfor, at personer, der deltager i ressourceforløb, omfattes af det individuelle kontaktforløb. Der er tale om personer, der er langt fra arbejdsmarkedet, og formålet med samtalerne er at følge op på personens deltagelse i tilbud og andre indsatser efter rehabiliteringsplanen bl.a. for at sikre, at personen er motiveret for at deltage i de aktiviteter, der fremgår af rehabiliteringsplanen, der danner rammen om ressourceforløbet. Ved samtalerne skal det også sikres, at der er den fornødne progression i forløbet, og at rehabiliteringsplanen løbende justeres i forhold til personens aktuelle situation og behov. Det skal løbende vurderes, om der er behov for at tildele personen en mentor eller intensivere mentorstøtten, særligt hvis personen i en periode ikke eller kun i beskedent omfang deltager i tilbud eller andre aktiviteter.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 10-12.

Til nr. 8 (§ 15, stk. 2)

Det fremgår af "Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob", at førtidspensionister skal have ret til tre afklaringssamtaler i jobcenteret.

Førtidspensionisterne har allerede i dag mulighed for at kontakte jobcenteret og få rådgivning og vejledning om fx muligheden for at komme i løntilskudsjob for førtidspensionister eller i fleksjob.

Det foreslås, at der gives førtidspensionister en ret til at få tre samtaler i jobcenteret med henblik på at få afklaret, hvilke muligheder der er for, at personen kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, enten i ordinær eller støttet beskæftigelse.

Til nr. 9 (§ 16, stk. 1)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til § 1, nr. 10.

Til nr. 10-12 (§ 16 og § 18, stk. 2 og 3)

Det foreslås i § 1, nr. 34 (kapitel 12 a), at kommunen fremover skal tilbyde ressourceforløb til en særlig målgruppe, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (§ 2, nr. 11). Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.1.5.2.

Det fremgår af "Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob", at der løbende og mindst seks gange om året skal afholdes opfølgningssamtaler med personer, der deltager i et ressourceforløb.

Opfølgningssamtalerne skal som udgangspunkt ske ved personlig kontakt, jf. lovforslagets § 1, nr. 10 (§ 16). I det omfang personen aktuelt deltager i tilbud eller andre aktiviteter, kan kommunen, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, følge op på anden vis, fx via telefonisk kontakt, jf. lovforslagets § 1, nr. 12 (§ 18, stk. 2, der bliver stk. 3).

Kontaktforløbet skal tilrettelægges med udgangspunkt i personens løbende, individuelle behov, og der skal afholdes opfølgende samtaler minimum seks gange årligt.

Hvis personen i perioder eller under hele ressourceforløbet har behov for tættere kontakt, fx for at kunne motiveres til at medvirke aktivt i tilrettelæggelsen af ressourceforløbet eller fastholde sin deltagelse i de afgivne tilbud m.v., skal kommunen tilbyde dette enten via et intensiveret kontaktforløb, jf. lovforslagets § 1, nr. 11 (§ 18, stk. 2) eller fx via tildeling af en mentor efter den gældende lovs § 78.

Til nr. 13 (§ 21 f)

Der er tale om en præcisering af § 21, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at det tydeligt fremgår af bestemmelsen, at også personer, der bliver ansat i fleksjob, er omfattet af den mindre intensive indsats, hvis den pågældende kan dokumentere, at personen inden for de næste 6 uger skal påbegynde et fleksjob.

Til nr. 14 og 15 (§ 22)

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 34 (kapitel 12 a), at kommunen fremover skal tilbyde ressourceforløb til en særlig målgruppe. Ressourceforløbene skal bl.a. indeholde tilbud efter lovens kapitel 10-12. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.1.5.2.

Efter den gældende § 22 kan tilbud efter kapitel 10-12 gives i henhold til en jobplan. Personer, der deltager i et ressourceforløb, skal imidlertid have udarbejdet en rehabiliteringsplan, hvor de afgivne tilbud skal fremgå, jf. lovforslagets § 1, nr. 19 og 34 (§ 30 a og § 68 a).

Den foreslåede ændring i nr. 14 (§ 22, stk. 2) er således en konsekvensændring som følge af ovenstående forslag.

Det foreslås også, at der for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, på tilsvarende vis som for kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed, kan gives tilbud af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet, samt at tilbud efter kapitel 10 og 11 kan gives med henblik på opnåelse af samfundsmæssig forståelse, jf. lovforslagets nr. 15 (§ 22, stk. 4 og 5).

Til nr. 16 (§ 24, stk. 5 og § 73 a, stk. 1 og 2)

Som følge af, at reglerne om særlig ydelse ophæves, er der foretaget konsekvensrettelser to steder i § 24, stk. 5, i § 73 a, stk. 1, og to steder i § 73 a, stk. 2. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 17 ( § 24)

På samme måde som for visse andre målgrupper i loven, dvs. dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere og personer visiteret til fleksjob, foreslås at tilbud for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, ikke kan række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. forslaget til nr. 17 (§ 24, stk. 6). Der henvises til bemærkningerne til nr. 14 og 15.

Til nr. 18 (Overskrift)

Som følge af forslaget til nr. 19 (§ 30 a) om, at regler om rehabiliteringsplan indsættes under kapitel 9 i loven, ændres overskriften til dette kapitel fra Jobplan til Jobplan og rehabiliteringsplan. Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 19 (§ 30 a)

Det foreslås som noget nyt at indføre regler om rehabiliteringsplaner.

Det foreslås i stk. 1, at personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam, skal have en rehabiliteringsplan. Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer, der skal tilbydes et ressourceforløb. Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der kan træffes afgørelse om et ressourceforløb, et fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller om tilkendelse af førtidspension. Rehabiliteringsplanen udarbejdes i samarbejde med personen.

I stk. 2 foreslås det, at kommunen udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del, som danner grundlag for behandlingen i rehabiliteringsteamet.

Den forberedende del af rehabiliteringsplanen udarbejdes som udgangspunkt af jobcenteret i samarbejde med de øvrige forvaltninger, som er repræsenteret i rehabiliteringsteamet. Den forberedende del af rehabiliteringsplanen kan også udarbejdes af en anden forvaltning, fx af socialforvaltningen, hvis personen fx overvejende har sociale problemer, og denne forvaltning kan forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Er der tale om en person i ressourceforløb, hvis sag igen skal behandles i teamet, udarbejdes den forberedende del af den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. lovforslagets § 68 c. Det gælder også, hvis sagsbehandleren er udpeget uden for jobcenteret.

I stk. 3 foreslås det, at rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde:

1) Personens uddannelses- og beskæftigelsesmål. Personen skal støttes i at finde frem til egne mål og i, at målene bliver så konkrete som muligt.

2) En beskrivelse af personens ressourcer og udfordringer, herunder beskæftigelsesmæssige, sociale samt helbredsmæssige. Beskrivelsen skal tage udgangspunkt i og dokumentere den forudgående indsats frem mod arbejdsmarkedet. Herudover er det vigtigt, at der sker en systematisk beskrivelse, hvor alle relevante forhold i personens samlede situation indgår, herunder personlige ressourcer, netværk m.v. Det foreslås, at beskrivelsen træder i stedet for arbejdsevnemetoden, som foreslås afskaffet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

3) Den praktiserende læges vurdering af personens situation i forhold til at kunne arbejde. Den praktiserende læges vurdering skal indeholde en beskrivelse af personens ressourcer og muligheder for at arbejde eller påbegynde uddannelse.

Den praktiserende læges vurdering sker på baggrund af en konsultation. Kommunen afholder udgiften til den praktiserende læges vurdering.

Den forberedende del af planen er alene beskrivende og dokumenterende. Der udarbejdes ikke en indstilling til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen.

Det foreslås i stk. 4, at rehabiliteringsplanens indsatsdel beskriver den tværfaglige indsats på baggrund af teamets indstillinger. Indsatsdelen udarbejdes af den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 68 c.

I stk. 5 foreslås det, at indsatsdelen, som kun udarbejdes i sager, hvor personen får et ressourceforløb, skal indeholde personens beskæftigelses- og uddannelsesmål og en plan for, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder der skal sættes i værk for at bringe den enkelte person tættere på arbejdsmarkedet.

Indsatsdelen skal således i sager om ressourceforløb indeholde en plan for den samlede indsats, der er nødvendig og hensigtsmæssig for den enkelte person. Planen udarbejdes på baggrund af de respektive forvaltningers beslutning om konkret indsats til personen. Forvaltningernes beslutninger er truffet på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling i den konkrete sag. Det skal fremgå af planen, hvilken forvaltning der yder indsatsen.

Der kan ikke klages over rehabiliteringsplanen, hverken over den forberedende del eller indsatsdelen. Rehabiliteringsplanen er et sagsbehandlingsværktøj og et styrings- og koordineringsredskab.

Hvis personen er uenig eller utilfreds med enkelte elementer i planen, kan personen klage efter de almindelige bestemmelser om klageadgang over de tilbud eller indsatser, som planen indeholder. Det betyder fx, at hvis det fremgår af rehabiliteringsplanen, at borgeren bl.a. skal have tilbud om virksomhedspraktik, og personen er utilfreds med dette, kan personen klage til Beskæftigelsesankenævnet over den afgørelse, som jobcenteret har truffet om virksomhedspraktik, efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det vil kun være oplysninger, der er relevante og tilstrækkelige, som de nævnte myndigheder kan få adgang til, og de oplysninger, der er adgang til, må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.

Til nr. 20 (§ 31)

Efter gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler efter kapitel 9, herunder om indholdet af jobplanen og procedurer for udarbejdelse af jobplaner.

Det foreslås i § 31, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indholdet og udformningen af såvel jobplanen som rehabiliteringsplanen samt om procedurerne for udarbejdelse af disse planer, og hvordan de kan bidrage til at udvikle og afklare personens arbejdsevne. Det indebærer, at der kan fastsættes regler om indhold og form i rehabiliteringsplanen, herunder om krav til den praktiserende læges vurdering til brug for rehabiliteringsplanens forberedende del samt om beskrivelsen af personens ressourcer og udfordringer. Regler om rehabiliteringsplanen fastsættes efter forhandling med social- og integrationsministeren. Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren herudover efter forhandling med social og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen og i sager, hvor borgeren ansøger om førtidspension. Det indebærer, at der kan fastsættes regler om, at der i særlige tilfælde eksempelvis ikke skal indhentes en vurdering fra den praktiserende læge i sager, hvor det er helt åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen. Det kan fx være personer med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller sygdommen er hastigt accelererende.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan rehabiliteringsplanens beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for forudgående indsats skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, revalidering eller førtidspension. Det indebærer, at der kan fastsættes nærmere regler om, hvordan personens arbejdsevne skal vurderes ud fra personens samlede ressourcer, ud fra den praktiserende læges vurdering og ud fra den samlede indsats, som beskrives i rehabiliteringsplanen, herunder om dokumentation for indsatsen. Vurderingen af arbejdsevnen skal ske ud fra en helhedsvurdering af sagen. Disse regler træder i stedet for de gældende regler om arbejdsevnemetoden, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 ( § 4 a, stk. 3).

Reglerne vil bygge videre på det metodiske udgangspunkt, der blev etableret ved indførelsen af arbejdsevnemetoden - herunder kravene til fælles systematik i beskrivelsen af borgerens ressourcer og muligheder. Beskrivelsen skal afdække alle relevante forhold i borgerens samlede situation - herunder beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, netværk m.v.

Da det må konstateres, at de eksisterende regler for beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne i praksis ikke i tilstrækkeligt omfang har formået at understøtte udviklingsperspektivet, men i højere grad er blevet anvendt til at dokumentere manglende ressourcer, er det vigtigt, at den metodiske tilgang styrkes og udbygges sådan, at der kommer større fokus på udvikling af borgerens arbejdsevne i forhold til de konkrete mål, der skal fastsættes i forbindelse med udformningen af jobplanen og rehabiliteringsplanen.

I relation til reglerne for tilkendelse af førtidspension skal den systematiske beskrivelse og vurdering af borgerens ressourcer sammenholdt med dokumentationen for den faktisk gennemførte indsats efter rehabiliteringsplanen og ressourceforløb samt teamets indstilling udgøre grundlaget for vurderingen af, om der vil kunne tilkendes førtidspension. Kommunen skal på dette grundlag udarbejde en faglig forklaring, som dokumenterer årsagerne til og omfanget af den nedsatte arbejdsevne. Kommunen skal dermed som hidtil gennemføre en selvstændig vurdering i forhold til tilkendelse af førtidspension, således at det sikres, at der alene tilkendes førtidspension, hvis der er en tilstrækkelig og objektivt sammenhængende dokumentation for, at nedsættelsen af arbejdsevne er varig og af et sådant omfang, at der kan tilkendes førtidspension i henhold til praksis.

Ved udmøntning af den ændrede bemyndigelsesbestemmelse vil der blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med udfærdigelsen af bekendtgørelsen, jf. persondatalovens § 57.

Til nr. 21 (§ 32, stk. 1, § 42, stk. 1, § 52, nr. 1, § 66 og § 82, stk. 1)

Efter lovforslagets § 1, nr. 33 (kapitel 12 a), skal kommunen fremover tilbyde ressourceforløb til en særlig målgruppe. Ressourceforløbene skal bl.a. indeholde tilbud efter lovens kapitel 10-12. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.1.5.2.

Der er i nr. 21 (§ 32, stk. 1, § 42, stk. 1, § 52, nr. 1, § 66 og § 82, stk. 1) tale om konsekvensændringer således, at personer, der deltager i ressourceforløb, også kan deltage i tilbud efter kapitel 10-12 om henholdsvis vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, herunder modtage befordringsgodtgørelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 23-25, 27-28 og 52.

Til nr. 22 (§ 32, stk. 2)

Det foreslås, at personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 6, dvs. der modtager førtidspension efter lov om social pension eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., også kan få tilbud om uddannelser og kurser, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb efter § 32, stk. 1, nr. 2, i det omfang kommunen vurderer, at det kan fremme den enkeltes mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der er tale om et frivilligt tilbud til førtidspensionisten, og personen har ikke pligt til at tage imod tilbuddet. Det har således ikke økonomiske konsekvenser for den enkelte at afslå tilbuddet eller lignende.

Efter de gældende regler kan personer, der modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse modtage tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, om uddannelse og kurser, der ikke er omfattet af § 32, stk. 1, nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb.

Da reglerne om særlig ydelse ophæves, henvises der derfor alene til lovens § 2, nr. 7, for at definere målgruppen.

Personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 7, kan fortsat modtage tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lighed med, hvad der gælder i dag.

Til nr. 23-25 (§ 38, stk. 2, § 39, stk. 1 og 2, § 45, stk. 2, § 46, stk. 1 og 2, § 55, stk. 4, og § 83, stk. 1)

Efter lovforslagets § 1, nr. 34 (kapitel 12 a), skal kommunen fremover tilbyde ressourceforløb til en særlig målgruppe. Ressourceforløbene skal bl.a. indeholde tilbud efter lovens kapitel 10-12. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.1.5.2.

Det foreslås, at personer, der under et ressourceforløb deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering og virksomhedspraktik, modtager den ydelse, som den pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik, dvs. ressourceforløbsydelse, jf. forslaget til nr. 23 (§ 38, stk. 2, og § 45, stk. 2).

Det foreslås endvidere, at personer, der under et ressourceforløb deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering og virksomhedspraktik, kan modtage befordringsgodtgørelse m.v. efter principperne i den gældende lovs §§ 82 og 83, jf. forslaget til nr. 24 og 25 (§ 39, stk. 1 og 2, § 46, stk. 1 og 2, og § 83, stk. 1).

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 21, 27, 28 og 58.

Til nr. 26 (§ 42, stk. 2)

Det foreslås, at personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 6, dvs. der modtager førtidspension efter lov om social pension eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., også kan få tilbud om virksomhedspraktik i det omfang kommunen vurderer, at det kan fremme den enkeltes mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der er tale om et frivilligt tilbud til førtidspensionisten, og personen har ikke pligt til at tage imod tilbuddet. Det har således ikke økonomiske konsekvenser for den enkelte at afslå tilbuddet eller lignende.

Efter de gældende regler kan en person, der modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse få tilbud om virksomhedspraktik.

Da reglerne om særlig ydelse ophæves, henvises der alene til lovens § 2, nr. 7, for at definere målgruppen.

Personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 7, kan i lighed med, hvad der gælder i dag, få tilbud om virksomhedspraktik.

Til nr. 27 og 28 (§ 44, stk. 1, nr. 4, og § 51, stk. 1)

Efter lovforslagets § 1, nr. 34 (kapitel 12 a), skal kommunen fremover tilbyde ressourceforløb til en særlig målgruppe. Ressourceforløbene skal bl.a. indeholde tilbud efter lovens kapitel 10-12. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.5.2.

Der er i nr. 28 (§ 51, stk. 1) tale om konsekvensændringer således, at personer, der deltager i ressourceforløb, også kan deltage i tilbud efter kapitel 12 om ansættelse med løntilskud.

Tilbud om virksomhedspraktik kan som udgangspunkt have en varighed på op til 13 uger for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, jf. forslaget til nr. 27 (§ 44, stk. 1, nr. 4), men kan efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Perioden kan forlænges yderligere, hvis personen ud fra en konkret, individuel vurdering, har et særligt behov. Dette svarer til de gældende regler for bl.a. kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed. Det forslås endvidere, at tilsvarende regel om varighed gælder for førtidspensionister, der efter forslaget til § 1, nr. 26, kan få virksomhedspraktik.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 21 og 23-25.

Til nr. 29 og 30 (§ 51, stk. 2, § 54, stk. 1, § 55, stk. 1, og § 61, stk. 1)

Det foreslås, at personer, der deltager i ressourceforløb, og som bliver tilbudt et job med løntilskud efter lovens kapitel 12, følger de almindelige regler for løntilskud. Det vil sige, at personen skal have været ledig i mindst 6 måneder, løn og ansættelsesvilkår skal være overenskomstmæssige eller det for tilsvarende arbejde sædvanlig gældende, ved offentlig ansættelse er der et loft over timelønnen og reglerne om merbeskæftigelse m.v. finder anvendelse, jf. forslaget til nr. 29 og 30 (§ 51, stk. 2, § 54, stk. 1, § 55, stk. 1, § 61, stk. 1)

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 32 og 33.

Til nr. 31 (§ 64, stk. 1, 2. pkt.)

Som en konsekvens af, at arbejdsevnemetoden med forslaget om ændringen af § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udgår af denne bestemmelse, ændres henvisningen i § 64, stk. 1, 2. pkt. i loven til § 31, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 20, således at kommunerne skal følge de krav til sagsbehandling, som fastsættes efter denne bestemmelse ved vurderingen arbejdsevnen for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 32 og 33 (§ 64, stk. 3, 1. og 2. pkt.)

Af "Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob" fremgår, at arbejdsgivere, der ansætter personer i ressourceforløb i et løntilskudsjob, vil få tildelt et tilskud, der følger reglerne for ansættelse i løntilskud for revalidender.

Det foreslås derfor, at tilskuddet til arbejdsgiveren følger tilskud ved ansættelse af revalidender, og udgør op til 136, 35 kr. pr. time (2012-niveau), jf. forslaget til nr. 32 og 33 (64, stk. 3).

Ansættelse med løntilskud vil formentlig som hovedregel ikke ske på fuld tid, da der er tale om en meget udsat målgruppe, der er langt fra arbejdsmarkedet. Hvis ansættelse sker på mindre end fuld tid, vil personen kunne modtage ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik ved siden af lønnen. Der vil ske fradrag i ressourceforløbsydelsen efter tilsvarende regler som gælder for kontanthjælpsmodtagere. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 10 (§ 68 a, stk. 3).

Til nr. 34 (§§ 68 a-c)

Som noget nyt foreslås etableret en ordning, hvorefter personer under 40 år, hvor det er overvejende sandsynligt, at de vil ende på førtidspension, hvis der ikke sættes ind med en helhedsorienteret og tværgående indsats, skal have tilbudt et ressourceforløb. Det vil således som udgangspunkt ikke være muligt for personer under 40 år at få tilkendt en førtidspension. Dog vil personer, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, forsat kunne tilkendes førtidspension uanset alder.

Til § 68 a

Stk. 1

Målgruppen for ressourceforløb er personer under 40 år, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil ende med at få tilkendt førtidspension. Personerne er kendetegnet ved at have komplekse problemer, som ikke har kunnet løses gennem den ordinære indsats (tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik). De har brug for en helhedsorienteret og længerevarende indsats, der er koordineret på tværs af sektorer og indeholder både beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige indsatser.

Visitation til ressourceforløb vil altid bero på en konkret og individuel vurdering af den enkeltes situation. Visitation til ressourceforløb forudsætter, at borgeren har sammensatte komplekse problemer udover ledighed, der vil kræve en tværgående indsats i forhold til 1) beskæftigelse/uddannelse, 2) det sociale område og 3) sundhedsområdet. Herudover gælder, at en eller flere af følgende betingelser skal være opfyldt:

- Personen har været længerevarende på offentlig forsørgelse og fx har haft svært ved at få fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.

- Personen har deltaget i en indsats rettet mod uddannelse og/eller job. Fx er der udarbejdet en UU-plan, en jobplan, revalidering eller en indsats som led i sygedagpengeopfølgning, uden at det har haft den ønskede effekt.

- Kommunen vurderer, at der er behov for en længevarende indsats, førend uddannelse/job er et realistisk mål.

Der kan først visiteres til et ressourceforløb, når alle andre relevante muligheder for en aktiv indsats i den ordinære beskæftigelseslovgivning er afprøvet eller vurderet formålsløse. Alle muligheder i beskæftigelseslovgivningen, herunder revalidering, skal således være udtømte.

Der er i de nugældende regler en række muligheder for at iværksætte en indsats over for personer, der har andre problemer end ledighed, og det er forudsat, at kommunen i første omgang må vurdere, om disse muligheder er relevante i forhold til at få personen tættere på job eller uddannelse. Det kunne være en kombination af beskæftigelsesrettede tilbud om fx opkvalificeringskurser og løntilskudsjob, revalidering eller fleksjob.

Det er ikke et krav, at kommunen faktisk har anvendt den pågældende indsats forud for visitationen til ressourceforløb. Hvis kommunen således vurderer, at personen har så komplekse problemer, at fx revalidering ikke kan finde anvendelse, skal kommunen blot konstatere dette. Vurderer kommunen, at der ikke er andre foranstaltninger, der kan iværksættes, anses mulighederne for udtømte.

Kommunen kan vælge at integrere integrationsprogrammet efter integrationsloven i ressourceforløbet, hvis det vurderes, at en udlænding har så massive og komplekse problemer, at vedkommende bør tildeles et ressourceforløb inden integrationsprogrammets udløb.

Stk. 2

Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, er undtaget fra ressourceforløb og skal stadig kunne tilkendes førtidspension. Det kan fx være personer med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen er hastigt accelererende.

Stk. 3

Det er en forudsætning for, at kommunen kan visitere en person til et ressourceforløb, at kommunen har udarbejdet den forberedende del af rehabiliteringsplanen, og at denne har været behandlet i rehabiliteringsteamet.

Der henvises til bemærkningerne om rehabiliteringsteamet i pkt. 2.1.3.2 og rehabiliteringsplanen i pkt. 2.1.4.2.

Stk. 4

Det følger af stk. 1, at ressourceforløb er forbeholdt personer, der har komplekse problemer, som ikke har kunnet løses gennem den ordinære indsats, og som har brug for en længerevarende, helhedsorienteret indsats for at kunne nærme sig arbejdsmarkedet. Der er således tale om personer, hvor det er vanskeligt at fastsætte et konkret beskæftigelsesmål, men hvor der er behov for længerevarende udvikling af beskæftigelsesmæssige kompetencer, sociale færdigheder og/eller fysiske eller psykiske ressourcer.

Det foreslås derfor, at det fastsættes, at ressourceforløb mindst skal have en varighed af et år og højst kan være af fem års varighed.

Den nedre grænse på et år skal sikre, at der kun visiteres til et ressourceforløb, når det er nødvendigt med en længerevarende indsats. Hvis den påkrævede indsats er af kortere varighed, vil den kunne tilbydes gennem den ordinære indsats med det dertil hørende forsørgelsesgrundlag, fx kontanthjælp.

Ressourceforløbene skal samtidig som udgangspunkt have en længde, der gør, at alle involverede ser muligheden for at forbedre den enkeltes arbejdsevne som mere aktuel og realistisk end en førtidspension. Det er vigtigt at sikre, at kommunen, personen og personens netværk fastholdes på at udvikle personens arbejdsevne. Fokus skal holdes på den enkeltes potentiale, og førtidspension må ikke opfattes som en reel mulighed på kortere sigt. Omvendt skal det også være muligt at danne sig overblik over det samlede ressourceforløb, så det endelige mål med forløbet ikke tabes af syne.

At ressourceforløbet kan vare fra et år og op til fem år giver samtidig en fleksibilitet i tilrettelæggelsen, så personer, der kan komme tættere på arbejdsmarkedet med et lidt kortere ressourceforløb, også får mulighed herfor.

Stk. 5 og 6

I ressourceforløbet skal kommunen tilrettelægge en tværfaglig og helhedsorienteret indsats inden for beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet for den enkelte og få lagt en langsigtet plan for, hvad der skal til, for at personen på sigt kan blive selvforsørgende. Målet er altid, at borgeren får fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.

Borgeren skal inddrages i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanen og behandling af borgerens sag i rehabiliteringsteamet, jf. lovforslagets § 1, nr. 19 (§ 30 a). Der skal lægges vægt på, at borgeren har ejerskab til ressourceforløbet.

Indsatsen skal have et klart mål i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelse, og kan bestå i alle former for tilbud eller andre aktiviteter, der er til rådighed på de pågældende forvaltningsområder og i gældende lovgivning. Eksempelvis kan en kommune sikre en borger en plads på arbejdsmarkedet i få timer ugentligt for langsomt at blive indsluset til opgaver og kolleger. Kommunen kan i den forbindelse iværksætte de nødvendige støtteforanstaltninger, fx i form af mentorstøtte og hjælpemidler. Andre eksempler på tilbud i et ressourceforløb kan være tilbud om brobygning til uddannelse med nødvendig støtte, misbrugsbehandling, rådgivning og støtte fra psykolog/terapeut/coach, motion, kurser i håndtering af stress/angst m.v., aktivitetstilbud på væresteder, støtte-kontaktperson, hjælp til boligproblemer, socialpædagogisk bistand, udredning m.m., så personens problemer løses eller personen hjælpes til at håndtere sine problemer med henblik på at kunne fungere på en arbejdsplads.

Alle relevante indsatser kan indgå i et ressourceforløb, herunder også frivillige aktiviteter, aftaler om kontakt til egen læge e.l. , fritidsaktiviteter osv., når blot de fremgår af rehabiliteringsplanen. Det kan fx være relevant i starten af et ressourceforløb for en person, der har så komplekse problemer, at det er meget vanskeligt for personen, at deltage i andre tilbud. Ved at inddrage fritidsaktiviteter m.v. kan der i starten af forløbet stilles realistiske delmål, som personen har mulighed for at nå. Det kan således være en mulighed for at få personen i gang med forløbet, styrke personens motivation til at fortsætte forløbet, opdage og udvikle ressourcer og understøtte personens ejerskab til rehabiliteringsplanen.

I en række ressourceforløb vil mentorstøtte være nødvendig for at sikre, at aktiviteterne i ressourceforløbet realiseres. Der skal altid løbende tages stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte i forbindelse med ressourceforløb. Allerede inden forløbet igangsættes, skal der i rehabiliteringsteamets behandling af sagen tages stilling til, om borgeren skal have tilknyttet en mentor. Det skal desuden løbende under opfølgningssamtalerne vurderes, om mentorstøtte kan hjælpe borgeren med at realisere aktiviteterne i forløbet, og kommunen skal være særligt opmærksom på mentorstøtte, hvis borgeren i perioder afbryder forløbet og ikke magter at deltage i de fastlagte aktiviteter.

Den samlede indsats skal fremgå af rehabiliteringsplanens indsatsdel, jf. lovforslaget § 1, nr. 19 (§ 30 a). Det er den gennemgående og koordinerede sagsbehandler, jf. lovforslagets § 68 c, der sammen med personen udarbejder indsatsdelen på baggrund af de enkelte forvaltninger beslutninger truffet på baggrund af rehabiliteringstemaets indstilling.

Indsats efter denne eller anden lovgivning skal være bevilget af ressortmyndigheden, inden den kan indgå i rehabiliteringsplanen. Det betyder fx, at tildeling af en støtte-kontaktperson efter serviceloven først kan indgå i rehabiliteringsplanen som en del af ressourceforløbet, når socialforvaltningen i kommunen har bevilget en sådan person, ligesom tilbud om plads på et virksomhedscenter skal bevilges af jobcenteret, inden det kan indgå i planen. Det er den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, der er ansvarlig for opfølgningen på planen.

Stk. 7

Det foreslås, at kommunen inden afslutningen af ressourceforløbet skal foretage en vurdering af resultatet af indsatsen.

Afhængigt af den udvikling, der er sket med personens arbejdsevne, kan personen fx overgå til et revalideringsforløb, visiteres til fleksjob eller få udbetalt kontanthjælp med henblik på jobsøgning og arbejde. Personen kan også fortsat være så langt fra arbejdsmarkedet, at der skal iværksættes et nyt ressourceforløb. Hvis der er dokumentation for, at arbejdsevnen er væsentligt nedsat, og den ikke kan udvikles yderligere, kan resultatet af vurderingen også være, at der rejses sag om førtidspension, forudsat betingelserne herfor er opfyldt.

Det er en forudsætning, at rehabiliteringsteamet får sagen forelagt med henblik på vurdering og indstilling af, hvilken indsats der er relevant, jf. lovforslagets § 2, nr. 4 (§ 25 a), om sager, der skal forelægges rehabiliteringsteamet.

For at sikre kontinuitet i indsatsen over for personen, foreslås det, at kommunen, umiddelbart før ressourceforløbet afsluttes, skal vurdere resultatet af forløbet og behovet for yderligere tilbud eller andre indsatser efter afslutningen af ressourceforløbet, således at disse eventuelle indsatser kan iværksættes i umiddelbar forlængelse af ressourceforløbets afslutning. I det omfang foranstaltningen kræver, at rehabiliteringsteamet har fået sagen forelagt til vurdering og indstilling, jf. lovforslagets § 2, nr. 4 (§ 25 a), skal kommunen have forelagt sagen for teamet i så god tid, at kommunen kan træffe beslutning om en fremadrettet indsats på baggrund af teamets indstilling i umiddelbar forlængelse af ressourceforløbets afslutning. Dermed undgås det, at personen oplever uhensigtsmæssige afbrud i indsatsen og i sit forsørgelsesgrundlag.

Stk. 8

Det foreslås, at det skal være muligt at visitere personer under 40 år til flere på hinanden følgende ressourceforløb. Personer, der fylder 40 år under et ressourceforløb, færdiggør forløbet som planlagt.

Stk. 9

Det foreslås, at personer over 40 år, som ikke tidligere har gennemført et ressourceforløb, skal igennem et ressourceforløb, inden de kan få tilkendt førtidspension.

I de tilfælde, hvor kommunen efter en samlet faglig vurdering kan dokumentere, at personen er så syg eller har så betydelige funktionsnedsættelser, jf. forslaget til § 68 a, stk. 2, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, træffer kommunen afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Kommunen kan i øvrigt træffe afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, hvis det er veldokumenteret, at hidtidige sociale, beskæftigelses- og sundhedsrettede indsatser ikke har kunnet udvikle arbejdsevnen. Her kan dokumentation fra eventuelle tidligere ressourceforløb indgå.

Til § 68 b

Det fremgår af "Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob", at personer under 40 år, der allerede har fået tilkendt førtidspension, skal kunne få tilbud om at deltage i ressourceforløb.

Det foreslås derfor, at førtidspensionister under 40 år, kan få tilbud om et ressourceforløb, hvis de selv ønsker det, og kommunen vurderer, at de kan få udbytte af det, fx hvis kommunen mener, at der er en realistisk mulighed for, at pensionisten på sigt kan opnå en øget tilknytning til arbejdsmarkedet.

Førtidspensionister, der deltager i et ressourceforløb, vil som hidtil modtage førtidspension, jf. forslaget til § 3, nr. 10 (§ 68, stk. 6).

Hvis førtidspensionisten ikke følger forløbet, fx ved at afvise eller undlade at deltage i tilbud, der følger af rehabiliteringsplanen, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbet ophører.

Til § 68 c

Det foreslås som noget nyt, at kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer, der får et ressourceforløb. Den koordinerende sagsbehandler er ansvarlig for at varetage sagsbehandlingen i samarbejde med personen, herunder udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel, jf. lovforslagets § 1, nr. 19 (§ 30 a), løbende følger op på rehabiliteringsplanens indsatsdel, og løbende koordinerer indsatsen i den enkelte sag og sørger for at justere rehabiliteringsplanen samt bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmålet. Forslaget skal sikre, at personen oplever kontinuitet og sammenhæng i indsatsen, og at personens faste sagsbehandler bistår personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen i den konkrete sag kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for personer i ressourceforløb kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Forslaget indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan være gennemgående og koordinerende sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, som vedrører faktisk forvaltningsudøvelse. Der kan fx være tale om at udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, foretage opfølgning og understøtte, at personen når målet. En sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan ikke træffe afgørelse efter beskæftigelseslovgivningen.

Der kan undervejs i ressourceforløbet opstå behov for, at der udpeges en ny gennemgående og koordinerende sagsbehandler. Det kan fx ske, hvis personen i den første periode har haft en sagsbehandler fx fra socialforvaltningen, fordi hovedvægten i indsatsen var af social karakter. Her kan det være hensigtsmæssigt at udpege en ny gennemgående og koordinerende sagsbehandler, når hovedvægten i indsatsen overgår til at være beskæftigelsesrettet. Personen inddrages, inden der udpeges en ny gennemgående og koordinerende sagsbehandler.

Kommunen har - som dataansvarlig myndighed - ansvaret for at sikre datasikkerheden og for at have den nødvendige fokus på behandlingssikkerheden, jf. persondatalovens § 41, stk. 3, og sikkerhedsbekendtgørelsen, herunder behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller og uddannelse og vejledning af medarbejderne.

Til nr. 35 (overskrift)

Som følge af ændringerne i fleksjobordningen indsættes der før § 69 en tekstoverskrift, således at det fremgår, hvilke regler, der vedrører visitation til fleksjob.

Til nr. 36 (§ 69, stk. 1)

Efter de gældende regler skal jobcenteret sørge for, at personer, der er under folkepensionsalderen, med varige begrænsninger i arbejdsevnen, jf. § 2, nr. 7, får mulighed for ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter § 70 eller støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 75.

Efter praksis har der endvidere været tale om, at det var et krav, at en person havde en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen.

I lovens § 69, stk. 1, fremgår det nu, at arbejdsevnen skal være varigt og væsentligt nedsat, for at en person kan blive ansat i fleksjob efter § 70 eller modtage tilskud efter § 70 g. Dette svarer til den gældende praksis på området. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til nr. 40.

Der foretages samtidig en konsekvensændring som følge af forslaget til § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en særlig ordning for selvstændige erhvervsdrivende.

Til nr. 37 (§ 69, stk. 3 og 4)

Efter de gældende regler i § 1 i bekendtgørelse om fleksjob, kan der alene oprettes fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.

Det foreslås præciseret i forslaget til § 69, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der kun kan oprettes fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark. Det betyder, at der kun kan udbetales fleksløntilskud til en person, der er ansat i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark. Hvis en ansat er grænsegænger i EU-rettens forstand, kan den ansatte i fleksjob modtage fleksløntilskud, så længe den pågældende er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.

Derimod vil der ikke kunne udbetales fleksløntilskud til en person, der er bosiddende i Danmark, men arbejder hos en arbejdsgiver med hjemsted i udlandet, idet en dansk kommune ikke kan oprette fleksjob efter danske regler uden for landets grænser.

Samtidig får beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte regler om fleksløntilskud til ansatte i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, hvor arbejdet skal udføres i udlandet. Hjemlen vil i lighed med i dag blive brugt til at fastsætte nærmere regler om udstationering.

En ansat i fleksjob får således fortsat mulighed for at være udstationeret i maksimalt et år, hvis den fleksjobvisiterede er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, ansættelsen er frivillig for personen og den ansatte er sikret hjemrejse.

Til nr. 38 (§ 70, stk. 2)

En person, hvis arbejdsevne er så varigt og væsentligt nedsat, at førtidspension ville være en mulighed, kan blive visiteret til fleksjob. Det forudsætter dog, at kommunen vurderer, at personen trods sin aktuelt meget begrænsede arbejdsevne, har mulighed for at udvikle arbejdsevnen indenfor en rimelig periode.

Kommunen skal således ved den løbende opfølgning efter 2½ år og status efter 4½ år i fleksjobbet, jf. § 70 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, eller ved vurderinger af, om en person fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, som skal foretages, hver gang den pågældende har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder, jf. den gældende § 74 c, i lov om aktiv socialpolitik, vurdere, om der fortsat er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles.

Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og den pågældende kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension. Personer, hvis arbejdsevne permanent er meget begrænset, og personer, der er alvorligt syge eller har betydelige funktionsnedsættelser, vil således stadig kunne tilkendes førtidspension.

Til nr. 39 (§ 70)

Efter de gældende regler i § 10, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, skal kommunen i sager om fleksjob m.v. efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foretage opfølgning senest seks måneder efter, at tilskuddet er udbetalt første gang.

Bestemmelsen om, at kommunen skal følge op efter § 10, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, vedrørende fleksjob m.v. efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophæves som en konsekvens af ændringen i forslagets § 1, nr. 41, til § 70 d om løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status. Det foreslås derfor, at lovens § 70, stk. 3, som en konsekvens af denne ændring ophæves.

Til nr. 40 (§ 70 a)

Efter de gældende regler i § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal grundlaget for en afgørelse om fleksjob bestå af

- en redegørelse for, at relevante tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse,

- en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt muligheden for at anvende og udvikle dem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egen opfattelse af forholdene,

- en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne anses for varigt begrænset, og

- en redegørelse, hvorfor arbejdsevnen ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

Jobcenteret skal anvende reglerne om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob, som er fastsat i medfør af lovens § 4 a, stk. 3.

Efter forslaget til § 70 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen forelægge sager om visitation til fleksjob for rehabiliteringsteamet, inden den træffer afgørelse, jf. forslagets § 1, nr. 19 til § 30 a, stk. 1. Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer, der skal tilbydes et ressourceforløb. Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der kan træffes afgørelse om et fleksjob. Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes i samarbejde med personen.

Af lovforslagets § 1, nr. 19, til § 30 a, stk. 3, og bemærkningerne hertil, fremgår, at følgende skal indarbejdes i rehabiliteringsplanens forberedende del:

1) Personens uddannelses- og beskæftigelsesmål. Personen skal støttes i at finde frem til egne mål og i, at målene bliver så konkrete som muligt.

2) En beskrivelse af personens ressourcer og udfordringer, herunder beskæftigelsesmæssige, sociale samt helbredsmæssige. Beskrivelsen skal tage udgangspunkt i og dokumentere den forudgående indsats frem mod arbejdsmarkedet. Herudover er det vigtigt, at der sker en systematisk beskrivelse, hvor alle relevante forhold i personens samlede situation indgår, herunder personlige ressourcer, netværk m.v.

3) Den praktiserende læges vurdering af personens situation i forhold til at kunne arbejde. Den praktiserende læges vurdering skal indeholde en beskrivelse af personens ressourcer og muligheder for at arbejde eller påbegynde uddannelse.

Kommunen afholder udgiften til den praktiserende læges vurdering.

Den forberedende del af planen er alene beskrivende og dokumenterende. Der udarbejdes ikke en indstilling til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen.

Dokumentationen sker som led i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del. I planen beskrives personens uddannelses- og beskæftigelsesmål samt beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer. Kommunen laver en systematisk beskrivelse af den enkelte borgers ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situation indgår, fx også borgerens sociale kompetencer, fritidsinteresser m.v. En forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår vil kunne medvirke til afklaringen af, om den pågældende er berettiget til fleksjob. Betingelserne for at blive visiteret til et fleksjob ændres ikke. Det foreslås således i lovens § 70 a, stk. 1, at jobcenteret, når det efter indstilling fra rehabiliteringsteamet træffer afgørelse om, at en person skal visiteres til fleksjob, fortsat skal dokumentere, at personen har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til ethvert erhverv. Der skal således foretages en samlet vurdering af alle sagens oplysninger, herunder en vurdering af modsatrettede oplysninger, der taler henholdsvis for eller imod, at den pågældende opfylder betingelserne for fleksjob.

Ankestyrelsens praksis i forhold til, hvornår arbejdsevnen anses for varigt og væsentlig nedsat finder fortsat anvendelse uanset, at en person nu modtager et flekslønstilskud, mens det tidligere var arbejdsgiveren, som modtog et tilskud til den ansatte i et fleksjobs løn på halvdelen eller totredjedele af den mindste overenskomstmæssige løn på området.

Ankestyrelsen lægger i sin praksis vægt på, at det følger af lovgivningen om fleksjob, at arbejdsevnen skal være væsentligt og varigt nedsat. Der er ikke fastlagt et bestemt antal timer for, hvornår man kan få bevilliget et fleksjob. Det fremgår af Ankestyrelsens praksis, at der skal være dokumentation for, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat, herunder at afprøvningen af arbejdsevnen har været fyldestgørende.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse N-11-06 i forhold til spørgsmålet om væsentlig nedsættelses af arbejdsevnen henvist til lovbemærkningerne til L 136 (Folketingssamling 2000-2001) i forbindelse med, at muligheden for at yde tilskud med 1/3 blev fjernet. Det fremgår heraf, at det med forslaget er præciseret, at der skal være en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne, og at alle muligheder for at opnå eller fastholde ordinær beskæftigelse skal være undersøgt, herunder ansættelse efter overenskomsternes sociale kapitler. Vurderingen af borgerens arbejdsevne må derfor ses i lyset af, at kommunens tilskud mindst var halvdelen af lønnen. Arbejdsevnen kunne ikke alene vurderes på grundlag af arbejdstimer, som ansøgeren kunne klare, men skulle også vurderes i forhold til beskæftigelsesniveauet.

Det er hensigten med reformen, at dokumentationen for, at betingelserne for fleksjob er opfyldt, skal ske ved dokumentation for, at arbejdsevnen er søgt udviklet og ikke alene er blevet afprøvet. Arbejdsevnen skal således udvikles gennem en aktiv indsats, der har et konkret sigte mod arbejdsmarkedet eller uddannelse. Vejen til arbejdsmarkedet skal således understøttes gennem sociale støttetilbud, beskæftigelsestilbud og sundhedsrettede tilbud. Der skal ske et opgør med meningsløse arbejdsprøvninger, der alene har til formål at dokumentere en mangelfuld arbejdsevne.

Det foreslås endvidere, at det dokumenteres, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til beskæftigelse og uddannelse på ordinære vilkår er fuldt afklarede, og at alle relevante indsatser, herunder revalidering, i den ordinære beskæftigelseslovgivning er udtømte, at personens arbejdsevne anses for varigt og væsentligt nedsat og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår inden for ethvert erhverv.

Det skal endelig dokumenteres, at den pågældende har været ansat under de sociale kapitler eller på særlige vilkår i mindst 12 måneder, hvis der er tale om en person, der ønsker fleksjob på hidtidig arbejdsplads. En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor kommunen vurderer, at borgeren aktuelt har en meget lille arbejdsevne, kan blive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles, således at personen kan øge sin arbejdsindsats indenfor en rimeligt periode, jf. forslaget til § 70, stk. 2 og bemærkningerne hertil. Hvis arbejdsevnen ikke vurderes til at kunne forbedres, og den pågældende kun kan arbejde få timer om ugen, skal jobcenteret vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension. Personer, hvis arbejdsevne permanent er meget begrænset, eller personer, der er så syge eller har betydelige funktionsnedsættelser, vil således stadig kunne tilkendes førtidspension.

Jobcenteret skal ved vurderingen af, om en borger opfylder betingelserne for fleksjob anvende de bestemmelser, som fastsættes efter lovens § 31, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 20, hvor det fremgår, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan rehabiliteringsplanens beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for forudgående indsats skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om fleksjob. Det indebærer, at beskæftigelsesministeren efter inddragelse af social- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvordan personens arbejdsevne skal vurderes ud fra personens samlede ressourcer og ud fra den samlede indsats, som beskrives i rehabiliteringsplanen, herunder om dokumentation for indsatsen. Disse regler træder i stedet for de gældende regler om arbejdsevnemetoden, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (§ 4 a, stk. 3).

Til nr. 41 (§§ 70 b - g)

Til § 70 b

Efter gældende regler i § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan fleksjob som udgangspunkt først tilbydes, når alle relevante tilbud efter loven samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Det fremgik af bemærkningerne til denne bestemmelse, da den blev indført ved L 136 (FT 2000-2001) som § 71 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at det skulle være godtgjort, at mulighederne for ansættelse efter de sociale kapitler havde været undersøgt.

Stk. 1.

Det foreslås i § 70 b, stk. 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats at gøre det til en betingelse for at blive ansat i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, at personen har haft 12 måneders forudgående ansættelse under overenskomsternes sociale kapitler eller på særlige vilkår på arbejdspladsen. Kravet skal medvirke til at fremme brugen af andre ansættelsesformer end fleksjob, der tager de fornødne skånehensyn, og som skal sikre, at arbejdsmarkedets parter fortsat tager ansvar for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt uden brug af offentlige tilskudsordninger ved fastholdelse af medarbejdere, der får en nedsat arbejdsevne.

I dag er der sociale kapitler i hovedparten af overenskomsterne på det private og det offentlige arbejdsmarked. Det grundlæggende indhold i de sociale kapitler er, at virksomhederne kan fravige overenskomsternes ordinære aftaler om løn og arbejdsforhold med henblik på at integrere personer, der har svært ved at få eller bibeholde en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Arbejdsgiver og lønmodtager kan også indgå aftale om ansættelse på særlige vilkår, fx hvis arbejdsgiveren ikke er omfattet af en overenskomst.

Fx kan det aftales, at medarbejderens borger- eller kundekontakt reduceres og erstattes med administrative opgaver kombineret med, at den pågældende fritages for overarbejde eller skiftende vagter. Dette kan fx kombineres med, at medarbejderen går ned i tid med en tilsvarende lavere løn, men bevarer den fulde pensionsindbetaling.

Medarbejderen vil typisk ikke være visiteret til fleksjob inden ansættelsen under de sociale kapitler eller på særlige vilkår. Et forløb i et ansættelsesforhold med sygdom og frem til et eventuelt fastholdelsesfleksjob kan fx være som følger:

En medarbejder, der har været ansat på samme arbejdsplads de sidste 15 år, bliver tiltagende dårligere og kan ikke længere klare sit arbejde på de hidtidige vilkår. Medarbejderen og arbejdsgiveren indgår aftale om, at medarbejderen går ned i tid fra fuld tid til 32 timer om ugen med en tilsvarende lavere løn, men med bevarelse at sin fulde pensionsindbetaling for 37 timer om ugen. Medarbejderen får det imidlertid fortsat tiltagende dårligere, og efter 15 måneders ansættelse på de særlige vilkår synes arbejdsgiveren ikke længere, at ordningen fungerer. Medarbejderen bliver herefter visiteret til fleksjobordningen og kan blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, fordi han opfylder betingelsen om ansættelse i mindst 12 måneder på særlige vilkår.

Som eksempel på, at betingelsen om 12 måneders forudgående ansættelse på særlige vilkår ikke er opfyldt, kan nævnes følgende forløb:

En medarbejder bliver afskediget efter langvarig sygdom og bliver efter 6 måneder tilbudt at komme tilbage til virksomheden i et fleksjob. Da medarbejderen senest har været ansat i samme virksomhed, vil der - uanset at hun opfylder betingelserne for fleksjob - blive stillet krav om, at hun bliver tilbudt job efter stk. 1, inden hun kan komme i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads.

Nogle overenskomster indeholder bestemmelser, hvorefter en medarbejder kan være ansat i fleksjob under overenskomstens sociale kapitel. Det bemærkes, at kravet i forslaget til § 70 b ikke kan opfyldes ved at være ansat i fleksjob under overenskomstens sociale kapitler.

Hvis personens arbejdsevne nedsættes yderligere, eller arbejdsgiveren ikke er tilfreds med ordningen, kan medarbejderen efter 12 måneder, forudsat at betingelserne for fleksjob i øvrigt er opfyldt, blive ansat i et fleksjob på arbejdspladsen.

Efter forslaget til § 70 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er det en betingelse, at der er indgået en skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder. Denne skal indeholde oplysninger om, hvilke funktioner der er svære for medarbejderen at udføre, samt hvilke konkrete skånehensyn, der er aftalt, og det skal dokumenteres, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Dette skal være med til at sikre, at kommunen har tilstrækkelig dokumentation for, at betingelserne for et fastholdelsesfleksjob er opfyldt.

Kommunens videregivelse af oplysninger til arbejdsgiveren om skånehensyn kan ske efter persondatalovens § 8, stk. 3.

De 12 måneder, medarbejderen som minimum skal have været ansat forud for fastholdelsesfleksjobbet, regnes fra det tidspunkt, hvor den skriftlige aftale om ansættelse under de sociale kapitler eller på særlige vilkår løber fra. Dette forudsættes at fremgå af ansættelsesaftalen. En varslingsperiode kan således regnes med i de 12 måneder, i det omfang det kan dokumenteres, at opgaverne er ændret/skånehensyn er indført i varslingsperioden.

Stk. 3

Det foreslås i lovens § 70 b, stk. 3, at kravet om 12 måneders ansættelse inden et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads ikke gælder, hvis den ansatte fx har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Med akut opstået skade eller sygdom menes fx svær, uhelbredelig lammelse som følge af et alvorligt trafikuheld eller andet kompliceret ulykkestilfælde (fx i forbindelse med en arbejdsskade). Der kan også være tale om en alvorlig og fremadskridende sygdom. Det vil således altid bero på en konkret vurdering, om en person er omfattet af undtagelsesbestemmelsen.

Som eksempel kan nævnes, at en medarbejder pådrager sig et alvorligt brud på rygsøjlen efter fald fra et stillads. Medarbejderen opfylder betingelserne for et fleksjob og kan fortsætte i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads uden at skulle opfylde betingelsen i stk. 1.

Til § 70 c

Midlertidige fleksjob

Efter de gældende regler er bevillingen til fleksjob permanent, medmindre det i forbindelse med opfølgningen dokumenteres, at den pågældende ikke længere er berettiget til et fleksjob, jf. § 69 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 1

Det foreslås i § 70 c, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at det første fleksjob - uanset alder - bevilges for en femårig periode.

Personer under 40 år kan efter det første fleksjob få bevilget et fleksjob for yderligere en periode på fem år, hvis betingelserne fortsat er opfyldt. Jobcenteret skal, inden perioden udløber, tage stilling til, om den pågældende er berettiget til endnu en periode i fleksjob.

Stk. 2

Efter forslaget til lovens § 70 c, stk. 2, bevilger jobcenteret et varigt fleksjob til personer over 40 år efter det første fleksjob, hvis jobcenteret vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, så overgang til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulighed og den pågældende fortsat opfylder betingelserne for fleksjob.

Hvis der er tale om en person, hvor det er åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres, eller som har fået det værre, herunder kan arbejde færre timer, vil jobcenteret uden større sagsbehandling kunne bevilge fleksjob på ny.

Til § 70 d

Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelses af status

Efter gældende regler i § 10, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen følge op seks måneder efter, at tilskuddet til arbejdsgiveren er udbetalt første gang. Herefter skal kommunen følge op senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.

Stk. 1

Det foreslås i § 70 d, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret skal følge op på, om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2½ års ansættelse i fleksjob. Dette skal ske ved en personlig samtale med den ansatte i fleksjobbet. Jobcenteret kan efter behov også inddrage arbejdsgiveren sammen med den ansatte til drøftelse af mulige initiativer, der kan forbedre den ansattes arbejdsevne. Jobcenteret skal ved ansættelsen i fleksjob og ved de løbende opfølgninger sikre, at den ansatte udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet, og at den pågældendes skånebehov bliver tilgodeset. Jobcenteret skal samtidig vurdere, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt. Herefter skal der følges op på, om der er sket ændringer i den ansatte i fleksjobbets forhold, hver gang der er gået 2½ år siden den seneste opfølgning. Denne opfølgning gælder for alle personer med et permanent fleksjob, herunder personer, der er ansat i fleksjob før den 1. januar 2013.

Jobcenteret skal ved opfølgningen også vurdere, om en persons arbejdsevne fortsat kan udvikles, jf. bemærkningerne til nr. 38.

Hvis jobcenteret vurderer, at betingelserne for fleksjob ikke er opfyldt ved vurderingen efter § 70 d, stk. 1, skal jobcenteret træffe afgørelse om, at den pågældende ikke længere er berettiget til fleksjob.

Stk. 2

Efter forslaget til § 70 d, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal de ansatte i fleksjob, underrette jobcenteret, hvis arbejdstiden sættes ned eller hvis der sker andre ændringer i ansættelsesforholdet af betydning for fleksjobbet. Det kan fx være oplysninger om, at der skal tages nye skånehensyn, eller at den pågældende kan arbejde i flere timer end forudsat ved ansættelsen. Jobcenteret skal, når den modtager oplysninger fra den ansatte om sådanne forhold, vurdere, hvilken betydning oplysningerne har i forhold til de betingelser, der skal være opfyldt for at have ret til et fleksjob.

Stk. 3

Efter forslaget til § 70 d, stk. 3, skal jobcenteret, efter at en person har været ansat i et midlertidigt fleksjob i 4½ år, udarbejde en status på baggrund af ændringer i arbejdstid, skånehensyn samt tilbagemeldinger fra den ansatte i fleksjobbet og arbejdsgiveren, hvor der tages stilling til, om den pågældende kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen.

Hvis der er tale om en person under 40 år, hvor det er åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan blive bedre, eller hvor arbejdsevnen er yderligere nedsat, vil jobcenteret uden større sagsbehandling kunne bevilge et midlertidigt fleksjob på ny. For personer over 40 år kan jobcenteret i denne situation bevilge et permanent fleksjob, hvis det vurderes, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et sådant omfang, så overgang til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulighed.

Jobcenteret vil normalt kunne træffe afgørelse på baggrund af den udarbejdede status, og skal derfor ikke forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Hvis jobcenteret vurderer, at der på ny er behov for en tværfaglig afklaring eller iværksættelse af beskæftigelsesrettede, sociale eller andre initiativer for at kunne træffe afgørelse, kan jobcenteret forelægge sagen for rehabiliteringsteamet.

Stk. 4

Det følger af forslaget til § 70 d, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en ansat i fleksjob forbliver i fleksjobordningen frem til det tidspunkt, hvor jobcenteret træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, herunder om den pågældende vil være berettiget til førtidspension.

Til § 70 e

Fastsættelse og regulering af løn

Efter de gældende regler ansættes en person i et fleksjob som udgangspunkt på fuld tid, uanset hvor mange timer, den ansatte arbejder i jobbet. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob for fuld tid, og kommunen udbetaler et tilskud på enten halvdelen eller totredjedele af lønnen til arbejdsgiveren afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne. Løn og øvrige arbejdsvilkår fastsættes som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler. I en ikke-overenskomstdækket ansættelse gælder overenskomsten på sammenlignelige områder. Fastsættelsen af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

Stk. 1

Med reformen lægges tilskuddet om, således at arbejdsgiveren fremover ikke skal betale løn for fuld tid, men skal betale løn for det arbejde, der bliver udført, ligesom personer i fleksjob skal have løn for den arbejdsindsats, de reelt yder. Den fleksjobansatte kompenseres for den nedsatte arbejdsevne ved et fleksløntilskud fra kommunen. Den fleksjobansattes indtægt i fleksjobbet vil således fremover bestå af løn fra arbejdsgiveren suppleret med et tilskud fra kommunen, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Det foreslås således i stk. 1, at arbejdsgiveren skal udbetale løn til den ansatte for det arbejde, der bliver udført. Lønnen suppleres med et fleksløntilskud, der beregnes og udbetales af kommunen efter de regler, der er foreslået i forslag til en ny § 70 f. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Stk. 2

Det er foreslået i stk. 2, at jobcenteret ved etableringen af et konkret fleksjob på en virksomhed skal komme med en vurdering af borgerens arbejdsevne i fleksjobbet, som kan danne grundlag for aftalen om fleksjob mellem arbejdsgiver og ansat, herunder om arbejdstid og aflønning. I vurderingen, som tager udgangspunkt i de foreliggende oplysninger i sagen, herunder rehabiliteringsplanens forberedende del, der er lagt til grund for visitationen til fleksjob, deltagelse i aktive tilbud m.v., der skal udvikle arbejdsevnen, beskrives hvor mange timer og med hvilken intensitet/produktivitetsgrad jobcenteret vurderer, at den pågældende kan arbejde. Med intensitet menes, om borgeren fx har behov for pauser i arbejdet eller på grund af betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke kan arbejde med samme intensitet, som normalt forventes, således at personen kan siges at arbejde på nedsat kraft.

Jobcenteret skal i vurderingen af arbejdstid og -intensitet/produktionsgrad tage udgangspunkt i, om

- personen kan arbejde med fuld produktivitet i et reduceret antal timer

- personen kan arbejde fuld tid med reduceret produktivitet

- personen kan arbejde i et reduceret antal timer med reduceret produktivitet

Jobcenteret angiver arbejdsevnen i arbejdstid (timer) og intensitet i form af procent, det vurderes, at borgeren kan arbejde i det pågældende antal timer.

Et eksempel kan være en person, der vurderes at kunne arbejde på nedsat tid 20 timer om ugen og med 100 pct. intensitet/produktivitet.

Et eksempel kan være en person, der kan arbejde i 30 timer om ugen, men med 50 pct. intensitet fordi skånebehovet i jobbet fx er hvilepauser på arbejdspladsen et par gange om dagen.

Et eksempel kan endvidere være en person, der kan arbejde 15 timer om ugen, men på grund af betydelig funktionsnedsættelse på grund af psykisk ustabilitet, arbejder med 30 pct. intensitet.

Formålet med bestemmelsen, er at give arbejdsgiveren og den ansatte et grundlag for at indgå en aftale om fleksjob, herunder om løn og arbejdstid, der afspejler den nedsatte arbejdsevne. Der skal være mulighed for at afprøve jobcenterets vurdering af arbejdsevnen i jobbet. Såfremt arbejdsgiveren og den ansatte på baggrund af de erfaringer, parterne har gjort på virksomheden er enige om en ændret arbejdsevnevurdering som grundlag for lønfastsættelse vil dette kunne gøres uden jobcenterets medvirken. Ønsker parterne jobcenterets medvirken i disse tilfælde, har jobcenteret imidlertid pligt til at foretage en ny vurdering, hvis arbejdsgiveren og den ansatte i fællesskab anmoder herom. Det foreslås derfor i bestemmelsen, at parterne på virksomheden kan bede jobcenteret foretage en ny vurdering, hvis arbejdsgiveren og den ansatte er enige om ændringen af vurderingen af arbejdsevnen og i fællesskab anmoder jobcenteret om en ny vurdering.

Jobcenteret skal ved etableringen af et fleksjob sikre sig, at personen udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i jobbet, og at den pågældendes skånebehov, bliver tilgodeset. Personer, der er ansat i fleksjob, skal orientere kommunen, hvis arbejdstiden sættes ned, jf. forslaget til § 70 d.

Stk. 3

Det er hensigten med den nye fleksjobordning, at den også skal kunne rumme de særlige tilfælde, hvor en betydelig funktionsnedsættelse gør, at en person ikke kan arbejde med fuld intensitet i de timer, hvor den pågældende arbejder. Da arbejdsgiveren i den nye fleksjobordning alene skal betale for det arbejde, der udføres, at er det vigtigt, at lønfastsættelsen gør dette muligt, idet der ellers er risiko for, at der ikke kan etableres fleksjob i disse tilfælde.

Det er med forslaget i stk. 3 forudsat, at ansættelser i fleksjob, der etableres på overenskomstdækkede områder også efter den nye fleksjobordning er omfattet af de kollektive overenskomster ligesom andre ansættelser. Det foreslås derfor i stk. 3, at på områder der er dækket af overenskomst fastsættes løn- og øvrige arbejdsvilkår efter de kollektive overenskomster, herunder sociale kapitler, lokalaftaler mv., samt bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af personer i fleksjob.

Imidlertid kan der være overenskomster, herunder sociale kapitler mv., der ikke kan rumme ansættelser efter den nye fleksjobordning, fordi der ikke er taget højde for, at arbejdsgiveren i den nye fleksjobordning alene skal betale for det arbejde, der udføres, og at lønmodtageren ikke som i den gældende fleksjobordning skal have tilbud om fleksjob på fuld tid og til fuld løn.

Det er derfor foreslået, at hvis overenskomsterne mv. ikke indeholder sådanne bestemmelser, eller disse bestemmelser ikke kan finde anvendelse, fordi de ikke er egnede til at regulere løn og arbejdstid efter de regler, der gælder i den nye fleksjobordning, indgås aftale om løn efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren, således at bestemmelserne i overenskomsten om løn og arbejdstid kan fraviges i det omfang, det er nødvendigt og med det formål af aflønningen i fleksjobbet afspejler den ansattes arbejdsevne i jobbet. Det er arbejdsgiveren og den ansatte, der kan aftale fravigelsen af overenskomsten. Den overenskomstbærende faglige organisation og jobcenteret modtager kopi af aftalen om fleksjob hvis den ansatte giver samtykke hertil. Formålet hermed er at give mulighed for at organisationen kan medvirke til at sikre at en eventuel fravigelse af overenskomsten afspejler den ansattes reelle arbejdsevne. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.3 om forholdet til persondataloven.

Tvister om anvendelsen af overenskomsterne, herunder om fravigelse heraf og om løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder tvister om arbejdsevnen i fleksjobbet og fastsættelse af løn og arbejdstid afgøres ved fagretlig behandling efter de gældende regler på området, og endeligt ved Arbejdsretten, eller andet aftalt konfliktløsningsystem på det pågældende område. Hvis overenskomstparterne på området ikke har aftalt regler om fagretlig behandling, finder Normen anvendelse. Reglen i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, om at en lønmodtager kan anlægge sag ved de almindelige domstole, hvis lønmodtageren godtgør, at den vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af et krav, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4

Det foreslås, i stk. 4, at på områder, der ikke er dækket af overenskomst, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. På områder, hvor der findes en relevant sammenlignelig overenskomst skal parterne tage udgangspunkt i overenskomsten på det sammenlignelige område. Jobcenteret skal efter samtykke fra den ansatte have en kopi af aftalen om fleksjob. I det omfang, der er taget udgangspunkt i en overenskomst, modtager den overenskomstbærende faglige organisation også kopi af aftalen om fleksjob efter aftale med den ansatte.

I disse tilfælde afgøres tvister om løn og arbejdsvilkår endvidere ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten, såfremt en af parterne begærer det. Ved den fagretlige behandling kan der ske en prøvelse i forhold til den ansattes rettigheder og pligter i henhold til den overenskomst, der er taget udgangspunkt i. I så fald er arbejdsgiveren stillet som om denne havde tiltrådt den kollektive overenskomst. Dette svarer til den lignende ordning i virksomhedsoverdragelseslovens § 4 a, stk. 2. Reglen i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, om, at en lønmodtager kan anlægge sag ved de almindelige domstole, hvis lønmodtageren godtgør, at den vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af et krav, finder tilsvarende anvendelse.

I øvrige tilfælde vil tvister kunne afgøres ved de almindelige domstole

Stk. 5

Det foreslås i stk. 5, at ansatte i fleksjob, som arbejder 8 timer eller derunder ugentligt, og som udfører funktionærarbejde, ansættes hos arbejdsgiveren på funktionærlignende vilkår. Ved funktionærlignende vilkår forstås i denne sammenhæng, at funktionærlovens vilkår som helhed skal gælde for ansættelsesforholdet.

Funktionærstatus efter funktionærlovens regler er betinget af, at den pågældende beskæftiges hos arbejdsgiveren gennemsnitligt mere end 8 timer ugentligt og i øvrigt udfører funktionærarbejde. Varierende arbejdstider, der gennemsnitlig udgør mere end 8 timer ugentligt, er tilstrækkeligt til funktionærstatus.  Man kan altså godt arbejde mere den ene uge og mindre den anden uge.

Funktionærloven sikrer funktionærer en række minimumskrav i relation til blandt andet barsel, løn under sygdom, varsel ved opsigelse og beskyttelse mod usaglig afskedigelse.

Ansatte i fleksjob, som arbejder gennemsnitligt mere end 8 timer ugentligt, og som udfører funktionærarbejde, er omfattet af funktionærloven. Ansatte i fleksjob, som arbejder 8 timer eller derunder ugentligt, og som udfører funktionærarbejde, falder ikke under lovens beskyttelse, da de netop ikke opfylder 8-timers kravet i funktionærloven.

For at sikre, at ansatte i fleksjob, som netop på grund af deres nedsatte erhvervsevne kun kan arbejde i 8 timer eller derunder pr. uge, opnår en tilsvarende beskyttelse, foreslås det, at arbejdsgiveren får pligt til at ansætte fleksjobberen på funktionærlignende vilkår med de rettigheder og pligter, der følger heraf.

Der nedsættes et trepartsudvalg med bl.a. arbejdsmarkedets parter. Udvalget skal følge området tæt og give arbejdsmarkedets parter mulighed for løbende at vurdere, hvorvidt der er behov for justeringer i de kollektive overenskomster m.v.

Til § 70 f

Fleksløntilskud

Efter de gældende regler i § 71 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbetales tilskud til den ansattes arbejdsgiver og ikke til den ansatte i fleksjobbet.

Der er i syge- og barseldagpengesammenhæng tale om et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, og personens ret til syge- og barseldagpenge behandles således efter reglerne om syge- og barseldagpenge til lønmodtagere.

Efter gældende praksis fortsætter en person, der under sygdom er ophørt i sit arbejde, med at modtage sygedagpenge, hvis betingelserne i sygedagpengeloven i øvrigt er opfyldt.

Udgangspunktet er, at det er en betingelse for at få sygedagpenge, at man lovligt opholder sig i Danmark, jf. sygedagpengelovens § 3, stk. 1. Der findes dog en række situationer, hvor der ikke stilles krav om ophold i Danmark for at være berettiget til danske sygedagpenge.

Efter de gældende regler kan der udbetales sygedagpenge under rekreationsophold i udlandet, hvis opholdet er lægeanbefalet af helbredsmæssige grunde inden afrejsen, jf. sygedagpengelovens § 3, stk. 2, nr. 1. Der er endvidere ret til sygedagpenge under behandling i udlandet, hvis Sundhedsstyrelsen/sygehusmyndigheden har givet tilladelse til behandling i udlandet, jf. sygedagpengelovens § 3, stk. 2, nr. 2. Der kan udbetales sygedagpenge, hvis en person på grund af sygdom må udsætte hjemrejsetransporten fra et ferieophold eller lignende (studieophold, deltagelse i kursus og lignende) i udlandet, jf. sygedagpengelovens § 3, stk. 2, nr. 3.

Der kan udbetales sygedagpenge til udsendte lønmodtagere, som af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet udsendes til midlertidig beskæftigelse af højst ét års varighed i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, jf. sygedagpengelovens § 3, stk. 2, nr. 4. Der kan også udbetales sygedagpenge til personer, der efter EF-forordning er omfattet af dansk lovgivning, jf. sygedagpengelovens § 3, stk. 3. Dette kan være tilfældet, hvis en person, der er tilkendt sygedagpenge i Danmark, flytter til eller tager midlertidigt ophold i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Der kan endvidere - uanset at opholdskravet ikke er opfyldt - udbetales sygedagpenge til personer, der efter international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning, jf. sygedagpengelovens § 3, stk. 4, herunder nordisk konvention om social sikring, bilaterale overenskomster om social sikring.

Efter de gældende regler kan der efter barsellovens § 3, stk. 5, udbetales barseldagpenge til personer, der tager ophold i udlandet, når de ved orlovsperiodens start havde ret til barseldagpenge fra Danmark. Det er i disse tilfælde et krav, dels at den pågældende forælder er sammen med barnet, dels at forælderen ikke vil påtage sig arbejde under orloven i udlandet. Hvis en person opholder sig i udlandet ved orlovsperiodens start, har den pågældende ret til barseldagpenge fra Danmark, hvis denne efter EF-forordning er omfattet af den danske lovgivning om social sikring. Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis den pågældende er beskæftiget i Danmark.

Tilsvarende vil en person, der opholder sig i Danmark ved orlovens start, ikke have ret til barseldagpenge fra Danmark, hvis den pågældende efter EF-forordning er omfattet af et andet lands lovgivning om social sikring, fx fordi den pågældende er beskæftiget i et andet EU/EØS-land. For en person, der opholder sig i udlandet, vil der endvidere være ret til barseldagpenge fra Danmark, hvis den pågældende er udstationeret af en dansk arbejdsgiver til beskæftigelse, jf. barsellovens § 3, stk. 2.

Stk. 1

Det foreslås i § 70 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunen udbetaler et fleksløntilskud direkte til den ansatte i fleksjobbet. Tilskuddet ydes som et supplement til den løn, den ansatte modtager for sit arbejde.

Tilskuddet kan maksimalt udgøre et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, svarende til 16.732 kr. pr. måned (2012-niveau). Tilskuddet bliver reguleret på baggrund af lønindtægten.

Der reserveres en andel på 5 pct. af tilskuddet til ATP, dog maksimalt 500 kr. pr. måned. Den del af tilskuddet, der er afsat til ATP, indbetales af kommunen til ATP. Derudover indbetales et ATP-bidrag af det offentlige tilskud, der beregnes på grundlag af forskellen mellem det ugentlige antal timer, der udbetales løn for, og 37 timer. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1 nr. 53.

Det følger endvidere af forslaget, at kommunen udbetaler fleksløntilskuddet til den pågældendes NemKonto. Udbetalingen sker bagud i den følgende måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret samt eventuelle andre økonomiske oplysninger, som skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet. Den ansattes eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag medfører også modregning i fleksløntilskuddet. Lønindkomst fra andre (ordinære) job modregnes på samme vis i tilskuddet, således at den samlede lønindkomst modregnes.

Stk. 2

Efter forslaget til § 70 f, stk. 2, skal tilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønindtægten op til et beløb på 13.000 kr. før skat. Herefter nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct. af den lønindtægt, der overstiger 13.000 kr. per måned før skat. Tilskuddet er helt aftrappet ved en månedlig lønindtægt før skat på 36.330 kr. (2012-pl). Ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag samt det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold. . Der henvises til den tekniske beskrivelse om begreber i indkomstregistret, som SKAT har udsendt vedrørende definitionen af A-indkomst.

Eksempel 1

Person (P) får løn for 20 timer om ugen (86,66 timer om måneden) med en månedsløn på 13.000 kr. (inkl. 15 pct. pension). Månedslønnen for fuldtidsarbejde (37 timer/uge) udgør 24.050 kr. pr. måned.

P's umiddelbare fleksløntilskud udgør 16.732 kr. minus 30 pct. af 13.000 kr. = 12.832 kr.

P's løn og fleksløntilskud bliver dermed tilsammen 25.832 kr. Da tilskud og løn tilsammen maksimalt kan udgøre lønnen for fuldtidsarbejde, svarende til 24.050 kr. nedsættes tilskuddet yderligere med forskellen på 25.832 kr. - 24.050 kr., svarende til 1782 kr. Fleksløntilskuddet udgør herefter 12.832 kr. - 1.782 kr. = 11.050 kr./måned.

Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måneden. Da 5 pct. af 11.050 kr. er mere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet er efter ATP-bidraget på 10.550 kr.

P's samlede månedsindtægt vil efter fradrag for ATP-bidrag være på 21.854 kr. (13.000 kr. fratrukket 15 pct. til pension + 10.550 kr.)

Eksempel 2

Person (P) får løn for 12 timer om ugen (52 timer om måneden) med en månedsløn på 7.800 kr. (inkl. 15 pct. pension). Fleksløntilskuddet udgør 16.732 kr. minus 30 pct. af 7.800 kr. = 14.392 kr. Da tilskud og løn tilsammen ikke overstiger lønnen for fuldtidsarbejde, nedsættes tilskuddet ikke yderligere.

Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måneden. Da 5 pct. af 14.392 kr. er mere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet er efter ATP-bidraget på 13.892 kr.

P's samlede månedsindtægt vil efter fradrag for ATP-bidraget være på 20.674 kr. (7.800 kr. fratrukket 15 pct. til pension + 13.892 kr.)

Eksempel 3

Person (P) får løn for 8 timer om ugen (knap 35 timer om måneden) med en månedsløn på 5.200 kr. (inkl. 15 pct. pension). Fleksløntilskuddet udgør 16.732 kr. minus 30 pct. af 5.200 kr. = 15.172 kr. Da tilskud og løn tilsammen ikke overstiger lønnen for fuldtidsarbejde, nedsættes tilskuddet ikke yderligere.

Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måneden. Da 5 pct. af 15.172 kr. er mere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet er efter ATP-bidraget på 14.672 kr.

P's samlede månedsindtægt vil efter fradrag for ATP-bidraget være på 19.194 kr. (5.200 kr. fratrukket 15 pct. til pension + 14.672 kr.)

Eksempel 4

Person (P), der får løn for 4 timer om ugen (godt 17 timer om måneden) med en månedsløn på 2.600 kr. (inkl. 15 pct. pension). Fleksløntilskuddet udgør 16.732 kr. minus 30 pct. af 2.600 kr. = 15.952 kr. Da tilskud og løn tilsammen ikke overstiger lønnen for fuldtidsarbejde, nedsættes tilskuddet ikke yderligere.

Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måneden. Da 5 pct. af 15.952 kr. er mere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet er efter ATP-bidraget på 15.472 kr.

P's samlede månedsindtægt vil efter fradrag for ATP-bidraget være på 17.713 kr. (2.600 kr. fratrukket 15 pct. til pension + 15.472 kr.)

Eksempel 5

Person (P) får løn for 20 timer om ugen (86,66 timer om måneden) med en månedsløn på 17.333 kr. (inkl. 15 pct. pension). Månedslønnen for fuldtidsarbejde (37 timer/uge) udgør 32.067 kr. pr. måned.

P's fleksløntilskud udgør 16.732 kr. minus 30 pct. af 13.000 kr. minus 55 pct. af den del af månedslønnen der ligger udover 13.000 kr. = 10.449 kr. Da tilskud og løn tilsammen ikke overstiger lønnen for fuldtidsarbejde, nedsættes tilskuddet ikke yderligere.

Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måneden. Da 5 pct. af 10.449 kr. er mere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet er efter ATP-bidraget på 9.949 kr.

P's samlede månedsindtægt vil efter fradrag for ATP-bidraget være på 25.021 kr. (17.333 kr. fratrukket 15 pct. til pension + 9.949 kr.)

Det foreslås endvidere i § 70 f, stk. 2, at den ansatte i fleksjobbet får pligt til at give kommunen oplysninger om eget og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, som er oprettet som led i ansættelsesforholdet, da disse oplysninger ikke fremgår entydigt af indkomstregistret. Den ansatte i fleksjobbet skal derfor oplyse kommunen om det samlede pensionsbidrag. Det kan fx ske ved, at den pågældende sender sin første lønseddel eller anden dokumentation for størrelsen af det samlede pensionsbidrag til kommunen, således at bidraget til pension kan indgå i beregningen af fleksløntilskuddet. Hvis den pågældende har lønindtægt fra flere arbejdsgivere, skal der gives oplysninger om pensionsbidrag fra alle arbejdsgiverne. Hvis der efterfølgende sker ændringer i fx pensionsbidraget, skal den ansatte i fleksjobbet oplyse kommunen om dette, da det kan have betydning for beregningen af fleksløntilskuddet. Der stilles således ikke krav om, at den pågældende skal bekræfte oplysningerne m.v. til kommunen hver måned, men alene, hvis der sker ændringer.

Kommunen skal orientere den ansatte i fleksjobbet om, hvilken betydning det kan få for den pågældendes fleksløntilskud, hvis den pågældende ikke oplyser om pensionsbidraget, da kommunen ikke kan beregne fleksløntilskuddet uden denne oplysning.

I forhold til indhentelse af andre oplysninger, der har betydning for beregningen af fleksløntilskuddet, anvendes § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).

Når en person henvender sig til kommunen for at få hjælp efter den sociale lovgivning, kan kommunen anmode borgeren om at medvirke til at få de oplysninger frem, der er nødvendige for at beregne fleksløntilskuddet, jf. retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Kommunen må kun bede om at få oplysninger fra den ansatte i fleksjobbet om forhold, som direkte har betydning for beregningen af fleksløntilskuddet.

Oplysninger til brug for en sag skal i første omgang komme fra den ansatte i fleksjobbet selv. Det gælder, både når den ansatte skal have udbetalt fleksløntilskuddet første gang og ved efterfølgende udbetalinger, da fleksløntilskuddets størrelse er afhængig af eventuelt nye arbejdsindtægter eller bortfald af arbejdsindtægter.

Efter retssikkerhedslovens § 11, stk. 2, har en person pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for fleksløntilskuddet.

En forudsætning for at den ansatte kan overholde sin oplysningspligt er, at myndigheden har oplyst personen om, hvilke ændringer, der er relevante at oplyse om, jf. retssikkerhedslovens § 12, nr. 3. Det er vigtigt, at en ansat i fleksjobbet opfylder sin oplysningspligt, da manglende overholdelse i yderste konsekvens kan betyde, at den pågældende skal betale den modtagne ydelse tilbage. Kommunen skal oplyse den ansatte i fleksjobbet om, hvilke konsekvenser det har ikke at opfylde sin oplysningspligt, jf. § 12, nr. 4, i retssikkerhedsloven. Kommunen skal redegøre for, at manglende oplysninger kan føre til tilbagebetaling af fleksløntilskuddet og eventuel tiltale for socialt bedrageri efter straffeloven eller retssikkerhedslovens § 12 b.

I retssikkerhedslovens § 12, nr. 1, er det bestemt, at borgeren skal have skriftlig besked om myndighedens adgang til at indhente oplysninger efter § 11 a og § 11 c. § 12, nr. 2, stiller desuden krav om, at kommunen skal give den ansatte i fleksjobbet skriftlig besked om konsekvenserne, hvis personen ikke medvirker.

Efter retssikkerhedslovens § 12, nr. 3, skal kommunen give en person skriftlig besked om, hvilke typer af ændringer, der kan have betydning for den hjælp, som den pågældende modtager. Denne regel skal ses i sammenhæng med § 11, stk. 2. Efter § 11, stk. 2, har den ansatte i fleksjobbet pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for fleksløntilskuddet, som nævnt ovenfor.

Den information, som kommunen skal give, skal være tilstrækkelig til, at personen kan eller bør kunne indse, at ændringen fører til, at pågældende ikke længere helt eller delvist har ret til tilskuddet, og at kommunen derfor skal have besked om ændringen. Pågældende skal altså ikke senere med rette kunne hævde at have været i god tro med hensyn til sin ret til tilskuddet. Det er således kommunen, der skal kunne dokumentere, at den ansatte i fleksjobbet har fået vejledning om sin oplysningspligt, og at vejledningen har været tilstrækkelig præcis til, at personen burde forstå, hvilke ændringer, der skal meldes tilbage om.

Stk. 3

Efter forslaget til § 70 f, stk. 3, kan tilskuddet og lønnen tilsammen højst udgøre niveauet for den løn, der udbetales ved ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling. Arbejdsgiveren oplyser i forbindelse med indgåelsen af aftalen om ansættelse i fleksjob, hvad lønnen på fuld tid udgør i den pågældende stilling. Hvis der sker ændringer i, hvad lønnen på fuld tid udgør, skal arbejdsgiveren oplyse dette til kommunen. Derved vil personer på sammenlignelige ansættelsesvilkår ikke kunne opleve en indkomstfremgang ved overgang fra ordinær beskæftigelse til fleksjob. Hvis løn og fleksløntilskud tilsammen udgør mere end den løn, der gælder ved ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling, nedsættes fleksløntilskuddet med det beløb, som løn og fleksløntilskud overstiger lønnen med.

Stk. 4

Det foreslås i § 70 f, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at den ansatte i et fleksjob under ferie også får udbetalt et fleksløntilskud. Tilskuddet bliver reguleret på baggrund af den løn eller feriegodtgørelse, der udbetales i forbindelse med ferien. Det foreslås endvidere, at fleksløntilskuddet kan udbetales til personer, der under ferie opholder sig i udlandet.

Stk. 5

Det foreslås i § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at den ansatte i et fleksjob under sygdom og barsel får udbetalt fleksløntilskud, hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom eller barsel. Fleksløntilskuddet bliver beregnet på baggrund af denne indtægt.

I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke betaler løn under sygdom eller barsel, får den ansatte i et fleksjob udbetalt henholdsvis sygedagpenge eller barseldagpenge beregnet efter reglerne fastsat på baggrund af § 49 i lov om sygedagpenge og § 34 i lov om orlov og ret til dagpenge ved barsel, jf. forslaget til § 5, nr. 7, og § 6, nr. 5, suppleret med fleksløntilskuddet, således at der højst kan udbetales et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

I det omfang en person har ret til at opholde sig i udlandet i forbindelse med sygdom efter lov om sygedagpenge eller barsel efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel foreslås det samtidigt, at de nævnte love også finder anvendelse på fleksløntilskuddet i perioder, hvor der udbetales syge- eller barseldagpenge samtidig med fleksløntilskud.

Stk. 6

En arbejdsgiver, som udbetaler løn under sygdom, kan modtage det beløb, som den ansatte i fleksjobbet kunne have modtaget i sygedagpenge. Der kan dog ikke udbetales refusion til arbejdsgiveren fra det tidspunkt, hvor den ansatte i fleksjobbet mister retten til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.

Hvis en person, der ikke modtager løn under sygdom, mister retten til sygedagpenge efter reglerne i lov om sygedagpenge fx på grund af, at personen ikke har deltaget i opfølgning, modtager den pågældende fleksløntilskud fratrukket det beløb, som den pågældende ville have kunnet modtage i sygedagpenge, jf. forslaget til lovens § 70 f, stk. 6. Det samme gælder, hvis der er anmodet om sygedagpenge for sent.

Kommunen skal mindst hver tredje måned følge op på, om personen fortsat er ansat i et fleksjob, for at sikre, at fleksløntilskuddet ikke udbetales til en person, der ikke længere er ansat i et fleksjob. Dette kan ske ved at kontakte personen eller arbejdsgiveren.

Når kommunen konstaterer, at der igen udbetales løn til den ansatte i fleksjobbet, skal kommunen alene foretage opfølgning efter forslaget til § 70 d.

Stk. 7

Med forslaget til lovens § 70 f, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bortfalder retten til fleksløntilskud, hvis en ansat under en periode med sygdom ophører i sit fleksjob. Baggrunden er, at der ikke længere foreligger et ansættelsesforhold. Endvidere bortfalder retten til sygedagpenge, jf. lovforslagets § 5, nr. 3. Den pågældende kan under den fortsatte sygdom modtage ledighedsydelse efter reglerne i § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovforslagets § 3, nr. 11 og nr. 14.

Stk. 8

Med forslaget til lovens § 70 f, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bortfalder retten til fleksløntilskud, hvis en ansat under en periode med barsel ophører i sit fleksjob. Baggrunden er, at der ikke længere foreligger et ansættelsesforhold. Den pågældende kan under den fortsatte barsel modtage barseldagpenge svarende til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Se endvidere bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 5.

Det fremgår af lov om Udbetaling Danmark, § 6, at kommunen uden samtykke fra borgeren skal videregive oplysninger til Udbetaling Danmark om borgere, der søger om eller får hjælp fra kommunen, herunder oplysninger om rent private forhold, hvis oplysningerne er nødvendige for at foretage omberegning m.v. af kontante ydelser. Det fremgår af samme lov § 7, at Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren skal videregive oplysninger om borgere, der søger om eller modtager kontante ydelser og økonomisk tilskud fra Udbetaling Danmark, hvis oplysningerne er nødvendige for at foretage efterregulering, fradrag m.v. af den kontante ydelse.

Stk. 9

Personer, der er ansat i fleksjob, har fortsat ret til at få udbetalt fleksløntilskuddet, selvom de flytter til en anden kommune, jf. forslaget til lovens § 70 f, stk. 9, i lighed med, hvad der gælder i dag for det tilskud, der udbetales til arbejdsgiveren med en ansat i fleksjob. Det er bopælskommunen, der skal udbetale fleksløntilskuddet.

Stk. 10

Efter forslaget til § 70 f, stk. 10, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis den ansatte i fleksjobbet mod bedre vidende ikke har opfyldt sin oplysningspligt efter stk. 12. Det samme gør sig gældende, hvis den ansatte i fleksjobbet ikke har givet oplysninger, jf. retssikkerhedslovens § 11, stk. 2 eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksløntilskud. Det er obligatorisk, at kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling i disse tilfælde.

Betingelserne for at træffe afgørelse om tilbagebetaling er for det første, at den ansatte i fleksjobbet har været i ond tro om de ukorrekte eller mangelfulde oplysninger. Den anden betingelse er, at fleksløntilskuddet skal have været modtaget med urette. Begge betingelser skal være opfyldt for, at fleksløntilskuddet kan kræves tilbagebetalt. Ond tro betyder, at den ansatte i fleksjobbet vidste eller burde vide, at de oplysninger, som borgeren gav myndigheden var forkerte eller mangelfulde. Kravet om, at fleksløntilskuddet skal have været modtaget med urette betyder, at der skal være en sammenhæng mellem udbetalingen af fleksløntilskuddet og de forkerte eller manglende oplysninger, som kommunen ligger inde med.

Stk. 11

Beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om beregningen af fleksløntilskuddet.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om modregning i fleksløntilskuddet for løn (A-indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag), jf. stk. 2, som fremgår af indkomstregistret samt modregning af personens eget og arbejdsgiveren bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold.

Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at udbetaling af fleksløntilskud den første måned sker på baggrund af den forventede lønindtægt med en eventuel efterfølgende efterregulering. Der vil ligeledes blive fastsat regler om, at der efterfølgende kan ske regulering af fleksløntilskuddet, hvis der er sket ændringer i lønindtægt mv.

Bemyndigelsen vil endvidere blive brugt til at fastsætte nærmere regler for fradrag i fleksløntilskuddet, når en person, hvor arbejdsgiveren ikke betaler løn under sygdom, modtager syge- eller barselsdagpenge efter stk. 5. Hvis personen har mistet retten til sygedagpenge, beregnes fleksløntilskuddet på baggrund af indberetning til indkomstregistret af udbetalte sygedagpenge i den forudgående måned. Hvis der på grund af for sen anmodning om sygedagpenge, jf. stk. 6, ikke er udbetalt sygedagpenge, sker beregningen på baggrund af de sygedagpenge, som den pågældende ville have været berettiget til. Der bliver også fastsat regler om beregning af fleksløntilskuddet, hvis en person delvist genoptager arbejdet i forbindelse med sygdom.

Kommunen skal i lighed med i dag sikre, at udbetaling af ydelser til en person sker på et korrekt grundlag, og at alle nødvendige oplysninger for at kunne beregne fleksløntilskuddet m.v. indgår i sagen.

Til § 70 g

Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende

Efter gældende regler skal selvstændigt erhvervsdrivende visiteres til fleksjob på lige fod med lønmodtagere. Det foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivende fortsat skal have mulighed for tilbud om støtte i form af tilskud, hvis deres arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat. Ordningen bliver dog justeret på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for selvstændigt erhvervsdrivende, så den fremover adskiller sig fra fleksjobordningen for lønmodtagere.

Stk. 1

Det foreslås i § 70 g, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at selvstændigt erhvervsdrivende fortsat skal have mulighed for støtte i form af tilskud, hvis deres arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed. Vurderingen af, om arbejdsevnen er væsentligt nedsat i virksomheden, hviler på de samme hensyn som tidligere. Fx vil arbejdsevnen som udgangspunkt ikke blive anset for væsentligt nedsat i forhold til virksomheden, hvis den selvstændige i gennemsnit kan arbejde i virksomheden mere end 20 timer om ugen.

Ligesom i dag skal virksomheden drives som hovedbeskæftigelse her i landet. Det gælder både ved tilkendelse af tilskud og i hele perioden, hvor tilskuddet bliver udbetalt. Reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed anvendes, når det vurderes, om en person anses for selvstændigt erhvervsdrivende, og om arbejdet anses for hovedbeskæftigelse.

Det er her en forudsætning for udbetaling af tilskud, at den selvstændige godtgør over for jobcenteret, at pågældende personligt deltager i driften af virksomheden, og at arbejdsvilkårene er tilrettelagt i overensstemmelse med den nedsatte arbejdsevne. Det er også en forudsætning for udbetaling af støtte i form af tilskud, at overskud og underskud fra virksomheden oplyses til told- og skatteforvaltningen, og at virksomheden leverer varer eller ydelser mod vederlag. Hvis det er nødvendigt for at konstatere, om personen driver virksomheden aktivt, skal den pågældende endvidere give andre oplysninger fx regnskaber, så jobcenteret kan vurdere, om der drives selvstændig virksomhed.

Den selvstændigt erhvervsdrivende skal anvende sin arbejdsevne i virksomheden mest muligt. Konstaterer jobcenteret, at en selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed, arbejder i væsentligt omfang med andet arbejde, skal jobcenteret vurdere, om den selvstændige fortsat opfylder betingelserne for ret til tilbud om støtte i form af tilskud. Det skal sikre, at selvstændigt erhvervsdrivende lægger de timer i virksomheden, som personen er i stand til, og derved udnytter sin arbejdsevne i virksomheden mest muligt. Jobcenteret skal foretage en konkret vurdering af, om der er tale om andet arbejde i væsentligt omfang. Det taler for væsentligt omfang, hvis arbejdet er af mere fast karakter, den selvstændige i gennemsnit arbejder fem timer eller mere om ugen, den selvstændige driver anden sideløbende virksomhed mere end et par timer om ugen, eller den selvstændige arbejder på fuld tid i visse perioder om året.

Det foreslås endvidere, at selvstændigt erhvervsdrivende - i lighed med, hvad der gælder i dag - højst kan modtage tilbud om støtte i form af tilskud frem til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Der kan endvidere ikke ydes støtte til selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager førtidspension.

Inden første tilkendelse af tilskud skal virksomheden ligesom i dag have været drevet i væsentligt omfang i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder. En selvstændigt erhvervsdrivende, som har modtaget tilskud i fem år, skal således ikke opfylde kravet om nye 12 måneders drift i væsentligt omfang indenfor 24 måneder ved et nyt tilbud om støtte i form af tilskud for fem nye år.

Ved vurderingen af, om virksomheden har været drevet som hovedbeskæftigelse i mindst 12 måneder inden for 24 måneder, skal det som hidtil være muligt at se bort fra perioder på indtil to år, hvor der er udbetalt ydelser efter lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service til personer, der i hjemmet forsørger et sygt barn under 18 år, eller hvor der er ydet plejevederlag efter § 119 i lov om social service til en person, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. De nævnte perioder skal fortsat medføre en udvidelse af perioden på de 24 måneder. Det vil der blive fastsat nærmere regler om i medfør af den foreslåede § 70 g, stk. 6.

Stk. 2

Det foreslås i § 70 g, stk. 2, at kommunen skal forelægge sager om tilkendelse af tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende for rehabiliteringsteamet, inden der træffes afgørelse herom. Kommunen skal på baggrund af rehabiliteringsplanen umiddelbart kunne vurdere nedsættelsen af arbejdsevnen, således at bl.a. afprøvning i anden virksomhed undgås.

Dokumentationen for, at en selvstændigt erhvervsdrivende opfylder betingelserne for at få tilbud om støtte i form af tilskud for fortsat at kunne drive virksomheden, sker som led i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del. Planens forberedende del skal som minimum indeholde følgende:

1) en beskrivelse af personens beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer,

2) beskrivelse af personens arbejdsopgaver i den selvstændige virksomhed, herunder hvilke opgaver den pågældende har svært ved at påtage sig, og

3) oplysning om, hvor mange timer personen kan arbejde i virksomheden om ugen.

Kommunen udarbejder i rehabiliteringsplanens forberedende del en systematisk beskrivelse af den enkelte borgers ressourcer og udfordringer i forbindelse med drift af virksomheden, hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situation indgår, fx også borgerens sociale kompetencer, fritidsinteresser m.v. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvis personen arbejder ved siden af driften af virksomheden. Endelig skal det fremgå af rehabiliteringsplanen, om personen har udøvet den selvstændige virksomhed i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder inden første tilkendelse af tilskud i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Stk. 3

Det foreslås i § 70 g, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret skal følge op på, om der er sket ændringer i den selvstændiges forhold efter drift af selvstændig virksomhed med tilskud i 2½ år. Dette skal ske ved en personlig samtale. Jobcenteret skal samtidig vurdere, om betingelserne for tilskuddet fortsat er opfyldt. Jobcenteret er ikke forpligtet til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, men jobcenteret kan vælge at gøre det, hvis det finder det nødvendigt.

Hvis jobcenteret vurderer, at betingelserne for tilskud ikke er opfyldt ved vurderingen efter § 70 g, stk. 3, skal jobcenteret træffe afgørelse om, at den selvstændige ikke længere er berettiget til tilskud.

Stk. 4

Efter forslaget til § 70 g, stk. 4, skal jobcenteret efter 4½ år udarbejde en status, hvor der vurderes, om personen fortsat opfylder betingelserne for at få tilbud om støtte i form af tilskud ved drift af selvstændig virksomhed. Opfølgningen skal sikre, at personen fortsat opfylder betingelserne for ret til tilskuddet efter § 70 g, stk. 1. Personen skal således fortsat:

1) have en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til virksomheden,

2) udnytte sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden,

3) være under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,

4) ikke modtage førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og

5) drive virksomheden som hovedbeskæftigelse.

Det er ikke en betingelse, at personen efter første tilkendelse af tilskuddet fortsat opfylder beskæftigelseskravet på 12 måneders drift af virksomheden i væsentligt omfang inden for de seneste 24 måneder, men den skal fortsat drives som hovedbeskæftigelse.

Jobcenteret vil normalt kunne træffe afgørelse på baggrund af den udarbejdede status og skal derfor ikke forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Hvis jobcenteret vurderer, at der på ny er behov for en tværfaglig afklaring eller iværksættelse af beskæftigelsesrettede, sociale eller andre initiativer for at kunne træffe afgørelse, kan jobcenteret forelægge sagen for rehabiliteringsteamet.

Konstaterer jobcenteret, at personen ikke opfylder betingelserne for at få tilskud efter stk. 1, skal jobcenteret træffe afgørelse om bortfald af tilskuddet.

Ophør med tilskud

Efter gældende regler ophører tilskuddet til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed ved folkepensionsalderen. Det foreslås at bevare denne aldersgrænse.

Tilskuddet tilkendes for fem år ad gangen, og jobcenteret skal derfor hvert femte år træffe ny afgørelse om tilkendelse af tilskuddet.

Tilskuddet bortfalder, hvis jobcenteret vurderer, at personen ikke længere er berettiget til tilskuddet, og jobcentret træffer afgørelse herom.

Hvis personen ophører med sin selvstændige virksomhed og ønsker at overgå til fleksjobordningen for lønmodtagere, vil den pågældende skulle visiteres på ny og opfylde visitationskravene for fleksjob for lønmodtagere, jf. forslaget til § 70 a. Den pågældende vil ved ledighed ikke kunne modtage ledighedsydelse, jf. forslaget til § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved lovforslagets § 3, nr. 11. Opfylder personen ikke kravene for at kunne få fleksjob som lønmodtager, vil personen kunne være berettiget til dagpenge, hvis personen har bevaret medlemskabet af en arbejdsløshedskasse. Personen skal dog opfylde samtlige betingelser for ret til dagpenge, herunder kravet om rådighed og beskæftigelse.

Hvis den pågældende opfylder betingelserne for kontanthjælp, jf. § 11, vil personen kunne modtage denne ydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed.

Hvis personen har fået tilkendt tilskud efter § 75, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan personen få ledighedsydelse uden at skulle visiteres på ny til fleksjob for lønmodtagere, da personen er omfattet af de hidtil gældende visitationsregler.

Stk. 5

Efter gældende regler er tilskuddet maksimalt ½ eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn på området for nyansatte uden faglige kvalifikationer. Dog kan tilskuddet højst svare til 226.722 kr. årligt ved ½ tilskud og 302.297 kr. årligt ved 2/3 tilskud. Dem, der har fået tilkendt tilskud efter § 75, bevarer retten til dette tilskud til den aktuelle virksomhed.

Det foreslås, at personer, som får tilkendt tilskud efter § 70 g, kan få et tilskud på 125.000 kr. årligt, som nedsættes med 30 pct. af overskuddet i virksomheden og 30 pct. af evt. anden arbejdsindkomst, jf. forslaget til § 70 g, stk. 5. Tilskuddet vil således være fuldt aftrappet ved et overskud på ca. 415.000 kr. årligt.

Kommunen udbetaler hver måned 1/12 af det beregnede årlige tilskud til tilskudsmodtageren.

Nedsættelsen af tilskuddet beregnes én gang årligt på baggrund af de to bedste regnskabsår inden for de seneste tre år. Har virksomheden været drevet i mindre end to år, beregnes årsindtægten med baggrund i seneste hele regnskabsår. Kommunen beregner årsindtægten i virksomheden efter de samme principper, som danner grundlag for beregning af dagpengesatsen til selvstændige i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændig erhvervsdrivende. Derudover nedsættes tilskuddet med 30 pct. af den gennemsnitlige arbejdsindkomst i beregningsperioden.

Ved beregning af tilskuddet sættes årsindtægten til 0 kr. for regnskabsår, hvor virksomheden er drevet med underskud. Tilskuddet kan således ikke blive større end 125.000 kr. (2012 niveau).

Eksempel

En person (P) bliver tilkendt tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed pr. 1. januar 2014. P har haft følgende årsindtægt:

År 2014:

P vil være berettiget til 35.000 kr. i tilskud i 2014 (125.000 kr. minus 90.000 kr. ((400.000 kr. plus 200.000 kr.) divideret med 2 gange 30 pct.))

P's samlede indtægt i 2014 er 185.000 kr. (150.000 kr. fra virksomhed plus 35.000 kr. tilskud)

År 2015:

P vil være berettiget til 72.500 kr. i tilskud i 2015 (125.000 kr. minus 52.500 kr. ((200.000 kr. plus 150.000 kr.) divideret med 2 gange 30 pct.))

P's samlede indtægt i 2015 er 222.500 kr. (150.000 kr. fra virksomhed plus 72.500 kr. tilskud)

År 2016

P vil være berettiget til 80.000 kr. i tilskud i 2014 (125.000 kr. minus 45.000 kr. ((150.000 kr. plus 150.000 kr.) divideret med 2 gange 30 pct.))

P's samlede indtægt i 2016 er 230.000 kr. (150.000 kr. fra virksomhed plus 80.000 kr. tilskud)

Virksomhedens årsindtægt afgør hvilken regnskabsperiode, der lægges til grund for nedsættelsen af tilskuddet. Er årsindtægten den samme i flere af de tre regnskabsår, er det de seneste regnskabsår, der lægges til grund. Eventuel anden arbejdsindkomst i regnskabsperioden nedsætter tilskuddet, men er ikke afgørende for opgørelsesperioden.

Det foreslås, at opgørelsen af arbejdsindkomst som hovedregel alene forudsætter oplysninger om løn og indberetningsperioder, som kan hentes i indkomstregistret.

Indkomstregistret indeholder imidlertid ikke oplysninger om alle forhold om arbejdsindkomst. Det drejer sig fx om perioder med anden selvstændig virksomhed, ferie med feriegodtgørelse, beskæftigelse i udlandet og overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold. Hertil kommer, at der kan forekomme situationer, hvor arbejdsgiveren undtagelsesvis har undladt at indberette eller har indberettet fejlagtigt til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes lønoplysninger til indkomstregistret, skal medregnes til arbejdsindkomsten.

Eksempel

En person (P) bliver tilkendt tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed fra den 1. januar 2013. Virksomhedens regnskabsår starter 1. april.

P har i hvert af årene 2010, 2011 og 2012 haft en årsindtægt på 150.000 kr. Da årsindtægten er den samme i de tre seneste regnskabsår, lægges gennemsnittet af de to seneste regnskabsår til grund for beregningen.

Den gennemsnitlige årsindtægt for de to bedste af de seneste tre regnskabsår er således 150.000 kr. (150.000 kr. år 2012 plus 150.000 kr. år 2011 divideret med 2 år)

P har desuden fået indberettet følgende lønindkomst i indkomstregistret

P's gennemsnitlige lønindkomst i beregningsperioden er 15.000 kr. (10.000 kr. år 2012 plus 20.000 kr. år 2011 divideret med 2).

P's tilskud i 2013 fastsættes til 125.000 kr. minus 30 pct. af 165.000 kr. (150.000 kr. i gennemsnitlig årsindtægt plus 15.000 kr. i gennemsnitlig lønindkomst). Det svarer til 75.500 kr. i tilskud i 2013.

I det kalenderår, hvor p får tilkendt tilskud til egen virksomhed, deles det beregnede årlige tilskud med 12 kalendermåneder, hvilket giver den månedlige udbetaling pr. tilskudsmåned.

Eksempel

En person får tilkendt tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed fra 1. marts 2013. Kommunen har beregnet det årlige tilskud i 2013 til kr. 60.000. Personen kan i 2013 få tilskud med 60.000 kr. divideret med 12 måneder lig med 5.000 kr. om måneden i 10 måneder (1. marts til 31. december 2013).

Stk. 6

Det foreslås i § 70 g, stk. 6, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter stk. 1-5. Desuden bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere regler om udbetaling af tilskuddet og den selvstændiges oplysningspligt.

Bemyndigelsen skal blandt andet bruges til at fastsætte nærmere regler i bekendtgørelsesform, som svarer til betingelserne for ret til støtte efter § 75, som er fastsat i kapitel 4 i bekendtgørelse om fleksydelse.

Der vil i medfør af forslaget til § 70 g, stk. 6, desuden blive fastsat nærmere regler om opgørelsen af årsindtægten for de forskellige virksomhedsformer, svarende til den opgørelse som finder anvendelse ved beregning af dagpengesatsen til selvstændigt erhvervsdrivende. Det foreslås, at årsindtægten opgøres med udgangspunkt i virksomhedens skattemæssige overskud/underskud, der reguleres, så grundlaget for beregningen bliver udtryk for personens hidtidige arbejdsfortjeneste ved drift af selvstændig virksomhed. Renteindtægter og -udgifter og andre finansielle poster, der vedrører finansiering af selve driften og forrentning af virksomhedens egenkapital, indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Efter forslaget skal arbejdsindkomst kun nedsætte tilskuddet én gang. Er arbejdsindkomsten medregnet i virksomhedens årsindkomst, skal den ikke også nedsætte tilskuddet som anden arbejdsindkomst.

Overskrift til §§ 71-73

Som en konsekvens af at personer, der er ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013, skal fortsætte i fleksjob på samme ansættelsesbetingelser som efter de gældende regler, herunder i forhold til tilskud til arbejdsgiveren, indsættes en overskrift, så det tydeligt fremgår, at §§ 71-73 fortsat gælder for denne persongruppe.

Til nr. 42 (§ 71)

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 5 i § 71, således at det fremgår af bestemmelsen, at en person kun kan være visiteret til fleksjob frem til pensionsalderen, som er fastsat i § 1 a i lov om social pension. Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af fleksjobreformen, idet det svarer til den gældende § 69, stk. 1.

Til nr. 43 (§ 73)

Efter de gældende regler i § 69, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan beskæftigelsesministeren for personer, der er visiteret til fleksjob før den 1. januar 2013, fastsætte regler om, i hvilket omfang en person, der er ansat i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, kan udføre arbejdet i udlandet.

Som en konsekvens af fleksjobreformen bliver denne bestemmelse flyttet til § 73, som omhandler personer, der allerede er visiteret til et fleksjob, jf. forslaget til lovens § 73, stk. 2. Der vil blive fastsat regler i lighed med de regler om udstationering, som gælder i dag. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 36 og pkt. 2.2.1.2.

Til nr. 44 (Overskrift)

Som følge af, at ledige fleksjobvisiterede skal indlægge cv og møde til cv-samtaler, ændres overskriften, jf. forslagets § 1, nr. 46.

Til nr. 45 (§ 73 a)

Efter de gældende regler om personer, der modtager ledighedsydelse, er der ikke et krav om, at personerne skal være aktivt jobsøgende.

Med reformen vil det fremover være et krav, at personer, der modtager ledighedsydelse, skal være aktivt jobsøgende. Kravene til den aktive jobsøgning skal være tilpasset til, at vilkårene for personer, der er visiteret til fleksjob, ikke er de samme som for andre ledige. Der vil således ikke kunne stilles krav til den aktive jobsøgning, som den enkelte modtager af ledighedsydelse ikke kan honorere.

Efter forslaget til § 73 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremgår det nu, at jobcentrene som en del af det individuelle kontaktforløb skal følge op på borgerens jobsøgning. Jobcenteret skal følge op på, om borgeren har søgt relevante fleksjob, om de har søgt job på den måde, som er den normale inden for ansættelsesområdet, og om de har orienteret sig på Min Side i Jobnet vedrørende fleksjob. Jobcenteret skal endvidere vejlede modtageren af ledighedsydelse om, hvor man kan finde ledige fleksjob m.v. samt yde støtte til jobsøgning herunder tilbyde rimelige fleksjob.

Til nr. 46 (§ 73 c)

Efter de gældende regler vil en person, der er visiteret til fleksjob, og som ikke opfylder betingelserne i § 74 a, stk.1, modtage kontanthjælp, hvis den pågældende opfylder betingelserne for dette. Hvis den pågældende ikke er berettiget til kontanthjælp på grund af formue eller en eventuel ægtefælles indtægt, kan den pågældende modtage særlig ydelse.

Da reglerne om særlig ydelse ophæves, og da de personer, der i dag modtager kontanthjælp efter visitationen til fleksjob, fremover vil overgå til ledighedsydelse, konsekvensrettes § 73 c, stk. 1 og 2, således at det alene er ledighedsydelse, som fremgår af bestemmelserne.

Til nr. 47 (§§ 73 d og e)

Efter de gældende regler er der ikke krav om, at ledige fleksjobvisiterede i lighed med andre ledige skal udarbejde og lægge deres cv i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet), eller at de skal deltage i en cv-samtale senest 3 uger efter, at de har opnået ret til ledighedsydelse.

For at forbedre de ledige fleksjobvisiteredes chance for at komme i arbejde, og samtidig forbedre jobcentrenes og andre aktørers mulighed for at understøtte deres jobsøgning, foreslås det i § 73 d, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at de ledige fleksjobvisiterede skal indlægge fyldestgørende oplysninger om job, arbejds- og uddannelsesmæssig baggrund m.v. (cv'er) i Jobnet. Ved at indlægge cv-oplysninger i Jobnet skabes et større overblik og gennemsigtighed i udbuddet af job og arbejdssøgende, ligesom det vil medvirke til at understøtte et mere fleksibelt og rummeligt arbejdsmarked.

Et krav om løbende ajourføring af oplysningerne i Jobnet skal sikre, at cv'et fortsat er fyldestgørende og opdateret, jf. forslaget til § 73 d, stk. 3. Jobcenteret skal i forbindelse med kontaktforløbet, jf. lovens § 73 a, løbende påse, at oplysningerne i cv'et er fyldestgørende.

Hvis der allerede foreligger oplysninger i Jobnet, som er nævnt i stk. 2, skal oplysningerne gøres tilgængelige på ny, når personen bliver ledig, jf. forslaget til § 73 d, stk. 4.

Hvis personen ikke selv kan lægge sit cv i Jobnet, foreslås det i lovens § 73 d, stk. 5, at personen kan få hjælp hertil af jobcenteret.

I forslaget til § 73 e, stk. 1, foreslås det, at der senest 3 uger efter, at personen har opnået ret til ledighedsydelse holdes en samtale med den ledige, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen lægger i Jobnet, er fyldestgørende. Samtalen skal understøtte, hvordan personen aktivt kan søge job. Det skal under samtalen sikres, at de oplysninger, som personen har indlagt i Jobnet, er tilstrækkelige til, at de hjælper personen med at få et fleksjob.

Der skal dog ikke afholdes en cv-samtale, hvis der inden for de seneste 3 måneder før, personen er blevet ledig, har været afholdt en samtale om personens cv, jf. § 73 e, stk. 2.

Til nr. 48 (Overskrift)

Overskriften ændres, så det fremgår, at bestemmelsen alene omhandler tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt til og med 31. december 2012.

Til nr. 49 og 50 (§ 75)

Det præciseres i § 75, stk. 1, at jobcenteret kun kan give tilskud efter § 75 til og med den 31. december 2012.

Fra og med 1. januar 2013 kan kommunen ikke længere bevilge tilskud efter § 75. Det er derfor ikke relevant at henvise til visitationsbestemmelserne for tilkendelse af fleksjob for lønmodtagere i tidligere § 70, stk. 1 og 2.

Det er under § 1, nr. 40 foreslået at ændre opfølgningen på personer visiteret til fleksjob for lønmodtagere, så jobcenteret fremover skal følge op på personen hvert 2½ år, jf. § 70 d, stk. 1.

Personer, som før 31. december 2012 har fået bevilget tilskud efter § 75, er blevet visiteret til fleksjobordningen på samme vilkår som lønmodtagere. Det foreslås derfor, at jobcenterets opfølgning af personer, som har fået bevilget tilskud efter § 75, fortsat skal ske efter de til enhver tid gældende regler om opfølgning for en person, som har fået tilkendt fleksjob som lønmodtager.

Henvisningen i § 75 ændres som følge heraf fra § 70 til § 70 d, stk. 1.

Til nr. 51 (§ 76)

Der kan efter § 76, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, gives støtte til særlige udgifter til personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 4, til hjælpemidler, der er nødvendige som følge af uddannelsen eller af en fysisk eller psykisk funktionsevne. For at støtten kan ydes, skal der være tale om, at hjælpemidlet er en forudsætning for at kunne gennemføre uddannelsen eller er nødvendige for at gennemføre specielle funktioner.

Der kan ydes støtte til arbejdsredskaber eller indretninger, der er nødvendige på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og som ikke stilles til rådighed på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen.

Der kan endvidere efter lovens § 76, stk. 4, ydes støtte til personlig assistance til revalidender. For at der kan ydes støtte til personlig assistance, skal funktionsnedsættelsen være varig og betydelig. Der kan ydes støtte ved både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, og der skal være dokumentation for funktionsnedsættelsen fx fra en speciallæge.

Der kan fx ydes støtte til personlig assistance, hvis en person har så svær en synsnedsættelse, at den pågældende kun med meget stort besvær er i stand til at læse eller en meget betydelig funktionsnedsættelse som følge af et handicap, og af denne grund har behov for praktisk eller særlig bistand ved udførelsen af arbejdsfunktoner. Af psykiske funktionsnedsættelser kan det fx dreje sig om hjerneskade eller udviklingshæmning.

Den personlige assistent må kun hjælpe med praktiske ting og ikke udføre selve opgaven. Det kan fx dreje sig om sekretær- eller tolkebistand, hjælp til at huske og forstå instruktioner m.v.

Det foreslås, at personer, der er visiteret til et ressourceforløb, får mulighed for i samme omfang som revalidender at få støtte til særlige udgifter og personlig assistance.

Til nr. 52 (§ 82 )

Efter gældende regler kan visse målgrupper i loven, der deltager i tilbud efter lovens kapitel 10-12, få befordrings­godtgørelse under nærmere beskrevne betingelser.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, og som deltager i tilbud efter lovens kapitel 10-12 som en del af et ressourceforløb, skal have ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres, og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km.

Det foreslås endvidere, at disse personer skal have ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Det foreslås også, at de personer, som deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11 om vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik også efter jobcenterets vurdering kan få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved deltagelse i tilbuddet. Godtgørelse anvendes dog ikke til dækning af udgifter til befordring ud over de første 24 km. , jf. § 82, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21, 24 og 25.

Til nr. 53 (§§ 114-115 a)

Til § 114

Efter de gældende regler betaler arbejdsgiveren fuld løn under fleksjobbet samt indbetaler ATP-bidrag efter de almindelige regler for indbetaling af ATP-bidrag for beskæftigede. Den fleksjobansatte betaler selv 1/3 af ATP-bidraget og arbejdsgiveren betaler de resterende 2/3.

Efter forslaget i § 1, nr. 40, ændres fleksjobordningen således, at arbejdsgiveren betaler ordinær løn inkl. pension og ATP-bidrag for det antal arbejdstimer, der er aftalt. Kommunen supplerer med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Tilskuddet udbetales direkte til den fleksjob-ansatte.

For at sikre, at den fleksjobansattes pensionsvilkår ikke forringes markant som følge af ændringen af aflønningen i fleksjob, foreslås det, at den fleksjobansatte skal indbetale et forhøjet bidrag til ATP af fleksløntilskuddet på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr. om måneden. Kommunen tilbageholder bidraget til ATP ved udbetalingen af fleksløntilskuddet.

Til § 115

Det foreslås, at der ud over den fleksjobansattes bidrag til ATP indbetales et bidrag til ATP for antallet af timer med fleksløntilskud. Antallet af timer med fleksløntilskud beregnes som forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, der er indberettet fra fleksjobansættelsen til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

Det foreslås, at ATP-bidraget udgør 2/3 af A-bidragssatsen efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvilket svarer til 1,12 kr. pr. time (2012). Hvis antallet af løntimer i fleksjobansættelsen er under 9 timer om ugen for uge- eller 14-dages lønnede eller 39 timer om måneden for månedslønnede, således at der ikke indbetales ATP-bidrag af lønnen, foreslås det, at der indbetales et fuldt A-bidrag til ATP, svarende til 270 kr. om måneden. Det foreslås, at staten finansierer dette ATP-bidrag.

Eksempel:

Person P får løn for 20 timer om ugen (86,66 timer om måneden) med en månedsløn på 13.000 kr. (inkl. 15 pct. pension). Månedslønnen for fuldtidsarbejde (37 timer/uge) udgør 24.050 kr. pr. måned.

Person P's umiddelbare fleksløntilskud udgør 16.732 kr. minus 30 pct. af 13.000 kr. = 12.832 kr. Person P's løn og fleksløntilskud bliver dermed til sammen 25.832 kr. Da tilskud og løn tilsammen maksimalt kan udgøre lønnen for fuldtidsarbejde, som i P's tilfælde er på 24.050 kr., nedsættes tilskuddet med forskellen på 25.832 kr. og 24.050 kr., dvs. 1.782 kr. Fleksløntilskuddet udgør herefter 12.832 kr.1.782 kr.= 11.050 kr./måned.

Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måneden. Da 5 pct. af 11.050 kr. er mere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet er efter ATP-bidraget på 10.550 kr.

Der indbetales, et ATP-bidrag på 83 kr. om måneden (160,33 timer minus 86,66 løntimer gange med 2/3 af 1,68 kr.).

Der indbetales således samlet 583 kr. om måneden i bidrag til ATP af fleksløntilskuddet.

Eksempel 2:

Person P, der får løn for 8 timer om ugen (knap 35 timer om måneden) med en månedsløn på 5.200 kr. Fleksløntilskuddet er på 15.172 kr.

Staten betaler det fulde ATP-bidrag på 270 kr. om måneden, da personen arbejder mindre end 9 timer om ugen.

Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måneden. Da 5 pct. af 15.172 kr. er mere end 500 kr. indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet er efter ATP-bidraget på 14.672 kr.

Fleksløntilskuddet er efter ATP-bidraget på 14.413 kr.

Der indbetales således samlet 770 kr. om måneden i bidrag til ATP af fleksløntilskuddet.

Det foreslås, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales tilskud for. Dette svarer blandt andet til fastsættelsen af bidragets størrelse ved betaling af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, jf. § 85 c, stk. 2, og § 85 d, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til § 115 a

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension at fastsætte nærmere regler om beregning, indberetning og indbetaling af bidrag efter §§ 114-115.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om beregning af timetallet for uge-14-dages- og månedslønnede, som skal benyttes til beregning af ATP-bidraget efter § 115. Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om kommunens indberetning af bidraget til ATP, kommunens frister for indbetaling, og hvordan bidraget skal indbetales til ATP.

Til nr. 54 (§ 117)

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats afholder kommunen endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner og til administration i øvrigt m.v. Kommunen afholder desuden endeligt udgifterne til lægeerklæringer.

Det foreslås, at kommunen desuden endeligt skal afholde udgifterne til udarbejdelse af rehabiliteringsplaner og til kontaktforløbet under ressourceforløb og til administration i øvrigt m.v. Kommunen skal således fremover afholde de administrative udgifter til de nye opgaver med forelæggelse af sager for rehabiliteringsteamet og med opfølgningen på teamets indstillinger, herunder med ressourceforløb og kontaktforløb for ressourceforløbspersoner.

Til nr. 55 (§ 118)

Der foretages efter forslaget til § 118, stk. 1 og 2, en konsekvensændring, som følge af at reglerne om særlig ydelse ophæves.

Til 56 og 57 (§ 119 og § 120)

Det foreslås, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, når udgifter angår tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling, undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77, udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a, godtgørelse efter § 83 og opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud, jf. forslaget til nr. 56 (§ 119).

Det foreslås endvidere, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, når udgiften angår løntilskud efter kapitel 12, jf. dog § 121, hjælpemidler efter §§ 76 og 77, jf. dog § 118, stk. 1, nr. 2, og § 119, stk. 1, nr. 2, mentor efter §§ 78-81 og befordringsgodtgørelse efter § 82, jf. forslaget til nr. 57 (§ 120).

Til nr. 58 (§ 122, stk. 1)

Efter de gældende regler udbetales der tilskud til arbejdsgivere, som har ansat personer i fleksjob.

Efter forslaget til § 70 g kan en selvstændig erhvervsdrivende modtage tilbud om støtte i form at tilskud for at bevare den selvstændige virksomhed.

Kommunerne kan modtage 65 pct. i statsrefusion for kommunens udgifter til fleksløntilskuddet og udgifter til tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende efter forslaget til ændringen af § 122, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i lighed med, hvad kommunen i dag får i refusion i forbindelse med udgifter til tilskud efter lovens § 71 og § 75.

Til nr. 59 (§ 122, stk. 3)

Efter de gældende regler i § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har kommunen ikke ret til statsrefusion i en konkret sag for udgifter til tilskud til fleksjob, hvis kommunen ikke har tilvejebragt grundlaget for afgørelsen om fleksjob, jf. § 74 a eller for revurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 74 c i lov om aktiv socialpolitik. Retten til statsrefusion bortfalder i en periode på 36 måneder. Ved beregning af perioden medregnes perioder, hvor refusionen er bortfaldet efter §§ 100, 104 og 104 a i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås at § 122, stk. 3, ophæves, da kommunerne fremover ikke mister retten til statsrefusion, hvis kommunen ikke har foretaget visitering til fleksjob eller revurdering af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt korrekt.

Til nr. 60 og 61 (§ 127)

Efter de gældende regler udbetales der tilskud til arbejdsgivere, som har ansat personer i fleksjob.

Muligheden for, at personer, der driver selvstændig virksomhed, kan modtage støtte i form af tilskud, når de har en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne, bevares, jf. forslaget til § 70 g.

Det foreslås i § 127, stk. 1, at det af nr. 2 kommer til at fremgå, at tilskuddet til en selvstændigt erhvervsdrivende reguleres med satsreguleringsprocenten en gang årligt, i lighed med, hvad der gælder for tilskud efter § 71 vedrørende ansatte i fleksjob og § 75 vedrørende tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

I § 127, stk. 1, indsættes et nyt nr. 3, da beløbet på de 13.000 kr., efter § 70 f, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, også skal reguleres med den til enhver tid gældende satsreguleringsprocent.

Til nr. 62 (§ 128, stk. 5)

Som følge af forslaget til § 70 f om fleksløntilskud og § 70 g, stk. 5 om beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, hvor det er kommunen, der udbetaler og beregner disse ydelser, indsættes der hjemmel til, at borgerne kan klage over kommunens afgørelse til beskæftigelsesankenævnet.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 3)

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indføre rehabiliteringsteam, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 2 og 3 (§ 15)

Efter den gældende lovgivning varetager kommunalbestyrelsen beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret.

Det foreslås i stk. 1 og 3, at kommunalbestyrelsen kan fravige den generelle bestemmelse om, at jobcenteret varetager beskæftigelsesindsatsen, og beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 68 c i lovforslagets § 1, nr. 34.

Forslaget indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan være gennemgående og koordinerende sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, som vedrører faktisk forvaltningsudøvelse. Der kan fx være tale om at udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, foretage opfølgning og understøtte, at personen når målet. En sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan ikke træffe afgørelse efter beskæftigelseslovgivningen.

Til nr. 4 (§ 25 a-e)

Til § 25 a

Det foreslås som noget nyt i stk. 1, at der skal etableres rehabiliteringsteam i alle kommuner. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i sager, der behandles i teamet. Det er et helt centralt omdrejningspunkt, at rehabiliteringsteamets arbejde har et beskæftigelses- og uddannelsesfokus, og at indsatsen i videst muligt omfang medvirker til, at den enkelte borger får fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det foreslås, at rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Det gælder også sager, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne. I disse sager skal sagsbehandlingen være hurtig, og sagen kan forelægges uden personlig kontakt til borgeren. Der vil være tale om borgere, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. De er derfor undtaget fra ressourceforløb og skal kunne tilkendes førtidspension. Det kan fx være borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, med en alvorlig hjerneskade eller med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, hvor prognosen er kort levetid, eller hvor sygdommen er hastigt accelererende.

Kommunen er ansvarlig for at få sagen forelagt teamet. Behandlingen af sagen sker på grundlag af rehabiliteringsplanens forberedende del, som er udarbejdet af borgeren og sagsbehandleren i fællesskab og med bl.a. inddragelse af den praktiserende læge samt de øvrige forvaltninger, som deltager i teamet.

Teamets indstilling indgår i beslutningsgrundlaget, når den enkelte forvaltning efterfølgende træffer afgørelse i sagen. Det er således fortsat den enkelte forvaltning, der har kompetencen til at træffe afgørelse i den enkelte sag. Teamets indstilling danner udgangspunkt for udarbejdelse af rehabiliteringsplanens indsatsdel, hvor den samlede rehabiliteringsindsats fastsættes på baggrund af de enkelte forvaltningers afgørelser om den konkrete indsats til den enkelte borger. Teamet kan indstille, at teamet inddrages i den løbende opfølgning på sagen.

Kommunens forelæggelse af sager for teamet er en del af den faktiske forvaltningsudøvelse som led i sagsbehandlingen. Der kan derfor ikke klages over, at sagen forelægges, eller at sagen ikke forelægges for teamet. Ligesom der heller ikke kan klages over teamets indstilling i en sag.

Det foreslås i stk. 2, at formålet med rehabiliteringsteamet er at sikre den enkelte borger en helhedsorienteret, tværfaglig, koordineret indsats med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt opnår fodfæste på arbejdsmarkedet. Arbejdet i rehabiliteringsteamet skal medvirke til, at den enkelte borger kommer i centrum i egen sag, at der sker en parallel afklaring af den enkelte borgers beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer med fokus på uddannelse, job og selvforsørgelse, samt at de samlede ressourcer anvendes effektivt og til gavn for den enkelte borger.

Det foreslås i stk. 3, at rehabiliteringsteamet altid skal afgive indstilling om følgende:

1) Hvorvidt borgeren skal gives et ressourceforløb, et fleksjob, tilbud til selvstændigt erhvervsdrivende, en anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension.

2) Hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger eller fra det regionale sundhedsvæsen, der er nødvendige for at bidrage til at bringe den enkelte borger til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres.

3) Hvordan opfølgningen på ressourceforløbet tilrettelægges, så personer støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang, der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Det foreslås i stk. 4, at rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder:

1) beskæftigelsesområdet

2) sundhedsområdet

3) socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet

4) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 25 b, og

5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov.

Rehabiliteringsteamets behandling af sager sker på møder. Det foreslås i stk. 5, at borgeren og sagsbehandleren deltager i møderne. På mødet deltager sagsbehandleren i rehabiliteringsteamets behandling af sagen og bidrager til teamets indstilling til kommunen. Borgeren skal deltage i møderne både af hensyn til sagens afklaring og for at sikre, at borgeren inddrages i og får ejerskab til egen sag. Hvis der er tale om en sag, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne, skal sagsbehandlingen være hurtig, og sagen kan derfor behandles i teamet uden, at borgeren deltager.

Kommunen skal gøre opmærksom på, at borgeren har mulighed for at inddrage en bisidder i sagen, fx en pårørende.

Det foreslås i stk. 6, at hvis kommunen ikke kan følge rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse i sagen. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen på baggrund af kommunens oplysninger, sendes sagen retur til kommunen, der herefter træffer afgørelse i sagen.

Det foreslås i stk. 7, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med social- og integrationsministeren at fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling. Der kan i den forbindelse fastsættes nærmere regler om krav til indholdet i rehabiliteringsteamets indstilling alt efter om der indstilles til ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Til § 25 b

Efter sundhedsloven er kommuner og regioner forpligtet til at samarbejde om indsatsen på sundhedsområdet og om indsatsen mellem sundhedsområdet og de tilgrænsende sektorer. Der findes således allerede etablerede samarbejdstraditioner- og fora i regioner og kommuner, der kan tages afsæt i i forbindelse med udarbejdelse af aftalen om samarbejde om sundheds- og beskæftigelsesindsatsen.

Det foreslås i stk. 1, at kommuner og regioner som noget nyt skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til kommunen. Aftalen skal indgås med den region, hvori den enkelte kommune er beliggende. I aftalen fastlægges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion skal levere rådgivningen og vurderingen til beskæftigelsesområdet, herunder hvordan og med hvilke faglige kompetencer sundhedskoordinatorfunktionen bemandes.

I stk. 2 foreslås det, at kommunen og regionen skal aftale, hvorledes kommunens rehabiliteringsteam får adgang til rådgivning og vurdering fra en klinisk funktion i regionen, herunder adgang til en sundhedskoordinatorfunktion, som repræsenterer regionen i rehabiliteringsteamet.

Det foreslås i stk. 3, at hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser, kan kommunen vælge at opsige samarbejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering med en anden region.

Til § 25 c

Det foreslås i stk. 1, at sundhedskoordinatoren skal deltage i rehabiliteringsteamet, og sundhedskoordinatoren efter behov skal yde bistand i kommunens forberedelse af sager til forelæggelse for teamet samt i teamet bidrage til vurdering af den konkrete sag, herunder om der er behov for yderligere rådgivning eller vurdering fra den kliniske funktion. Sundhedskoordinatorens vurdering indgår som en del af teamets indstilling i den enkelte sag.

Kommunerne benytter sig i dag i vid udstrækning af lægekonsulenter, som enten er ansat i kommunen eller er eksterne konsulenter. Ofte er det praktiserende læger, der fungerer som lægekonsulenter. I stk. 2, nr. 1. foreslås det som noget nyt, at kommunen i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, samt i sager om ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende alene kan benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge. Det indebærer, at kommunen i det omfang, der er brug for sundhedsfaglig bistand i sagsbehandlingen i sager, der forberedes til forelæggelse i rehabiliteringsteamet, kun kan benytte sundhedsfaglig bistand fra klinisk funktion og den praktiserende læge. Det indebærer endvidere, at hvis der er behov for sundhedsfaglig bistand under et ressourceforløb, i forbindelse med tilkendelse af fleksjob eller under et fleksjob, så kan kommunen kun benytte sundhedsfaglig bistand fra klinisk funktion og den praktiserende læge. Forslaget betyder, at det alene er klinisk funktion eller den praktiserende læge, der yder sundhedsfaglig bistand i sagsbehandlingen i de mest udsatte personers sager.

Efter gældende regler kan kommunen vælge at indhente lægeattester fra praktiserende læger eller fra speciallæger i privat praksis eller på sygehus. I komplekse langvarige forløb indhentes ofte speciallægeattester serielt. Der er brug for et mere struktureret samarbejde mellem kommunen og sundhedsvæsnet om bl.a. lægeattester, og der er brug for lægeattester, som understøtter, at borgerens arbejdsevne styrkes og udvikles i stedet for som i dag, hvor lægeattester ofte indhentes efter et langvarigt forløb og bruges til at dokumentere alt det, borgeren ikke kan. Fremover skal der ske en tidlig, parallel og samlet afklaring af den enkelte borger.

Det foreslås derfor i stk. 2, nr. 2, at der fastsættes nye rammer for kommunernes rekvirering af lægeattester. Kommunen skal fremover som i dag rekvirere almene lægeattester fra den praktiserende læge. Det foreslås endvidere, at kommunen i denne type sager herudover alene kan rekvirere speciallægeattester fra den kliniske funktion. Klinisk funktion kan efter behov rekvirere en eller flere speciallægeattester som grundlag for klinisk funktions vurdering til kommunen. Det kan fx være i tilfælde med sjældne sygdomme, hvor der er ganske få med specialviden.

Til § 25 d

Det foreslås i § 25 d, at kommunen betaler for de ydelser, der rekvireres fra den kliniske funktion i regionen, herunder for sundhedskoordinatorens deltagelse i rehabiliteringsteamet.

Til § 25 e

I stk. 1 foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om samarbejdsaftalen, herunder om sundhedskoordinatorfunktionen og om fastsættelse af pris m.v., samt om krav til lægeattesters udformning og indhold. Reglerne vil blive fastsat med henblik på at tilvejebringe attester, som kan bidrage til udvikling af borgerens arbejdsevne mv.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse og social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet samt i sager om ressourceforløb og fleksjob. Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte bindende regler på området.

Der vil blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med udmøntning i bekendtgørelsesform, jf. persondatalovens § 57.

Endvidere foreslås det i stk. 3, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter regler om krav til tilrettelæggelse og indhold i den sundhedsfaglige rådgivning i sager på det øvrige beskæftigelsesområde, herunder sager om kontanthjælp, sygedagpenge og revalidering. Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte bindende regler på området.

Der vil blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med udmøntning i bekendtgørelsesform, jf. persondatalovens § 57.

Til nr. 5 (§ 58, stk. 2)

Efter den gældende § 58, stk. 2, kan oplysninger i det fælles datagrundlag bruges til fastlæggelse af borgernes rettigheder og pligter efter lovgivningen, jobsøgning, matchkategorisering, tilrettelæggelse og opgørelse af indsatsen over for de forskellige målgrupper, udarbejdelse af jobplaner samt understøttelse af selvbetjeningsløsninger og sagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger, visitation, tilsyn, statistik og anden forvaltning af lovgivningen. Oplysningerne kan endvidere bruges til kontrol.

Hensigten er, at den enkelte borger skal have en helhedsorienteret indsats, herunder relevante tilbud, aktiviteter og indsatser, som både kan indeholde beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale- og sundhedsmæssige tilbud, aktiviteter og indsatser.

Det foreslås derfor, at § 58, stk. 2, udbygges med rehabiliteringsplaner.

Til nr. 6 (§ 62, stk. 1)

Efter den gældende § 62, stk. 1, har offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af beskæftigelsesindsatsen, pligt til at indberette data om virksomheder og om borgeres beskæftigelsesprofil, forløb og modtagne ydelser til det fælles datagrundlag.

Det foreslås, at offentlige myndigheder m.fl. også får pligt til at indberette relevante oplysninger om aktiviteter og indsatser for borgerne på cpr.nummerniveau på uddannelses-, social- og sundhedsområdet.

På baggrund af det udvalgsarbejde, som er nævnt i de almindelige bemærkninger pkt. 2.6. vil kravene til indberetning blive udmøntet i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus for beskæftigelsesindsatsen. Der vil også under udvalgsarbejdet blive fastlagt, hvilke oplysninger om aktiviteter og indsatser på uddannelses-, social- og sundhedsområdet, der vil være relevante af indberette. Der vil blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med udfærdigelsen af bekendtgørelsen, jf. persondatalovens § 57.

Det foreslås endvidere, at der til brug for statistisk opfølgning og evaluering af indsatsen, skal kunne indhentes data om borgernes afgang til uddannelse, job og andre forsørgelsesordninger, herunder sygedagpenge, SU, SVU, efterløn m.v.

Til nr. 7 (§ 63)

Til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen, den koordinerede indsats over for borgeren, opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling, samt opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser, kan der efter den gældende § 63 udveksles relevante oplysninger mellem følgende ministerier med tilhørende styrelser m.fl.: Beskæftigelsesministeriet, Social- og Integrationsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Ministeriet for Børn og Undervisning samt uddannelsesinstitutioner, kommuner, arbejdsløshedskasser, told- og skatteforvaltningen, Det Centrale Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister og andre myndigheder, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger.

Det foreslås, at § 63 udvides, så den også kommer til at omfatte oplysninger om uddannelsesmæssige, sociale og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, der er relevante for beskæftigelsesindsatsen.

For at der løbende kan skabes et overblik over den samlede indsats, foreslås det endvidere, at adgangen til at udveksle relevante data mellem ministerierne med tilhørende styrelser m.fl. til brug for den koordinerede indsats over for borgeren og varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen udvides med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne.

Til nr. 8 (§ 66, stk. 2)

Ved videregivelse af oplysninger, der ikke er indsamlet hos den registrerede selv, skal den dataansvarlige som udgangspunkt orientere den registrerede om videregivelsen m.v., jf. persondatalovens § 29. I den udstrækning videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved lov, kræves der ikke orientering af den registrerede, jf. persondatalovens § 29, stk. 2. Orientering af den registrerede er heller ikke påkrævet, hvis underretningen viser sig umulig eller forholdsmæssigt vanskelig, jf. persondatalovens § 29, stk. 3.

Af administrative grunde foreslås derfor, at det kommer til at fremgå i den gældende § 66, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning og udveksling af uddannelsesoplysninger omfattet af den gældende § 68 a, stk. 8-11.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren på tilsvarende måde skal kunne fastsætte regler om indberetning og udveksling af oplysninger omfattet af den foreslåede § 68 a, stk. 12 og 13. De nærmere regler vil blive fastlagt på baggrund af det udvalgsarbejde, der er nævnt i de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.

Til nr. 9 (§ 68, stk. 8, 9 og 10)

Der er tale om redaktionelle ændringer, som følge af lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love, jf. lov nr. 641 af 14. juni 2010, hvor titlen på "lov om vejledning om uddannelse og erhverv" blev ændret til "lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.".

Til nr. 10 (§ 68 a, stk. 12 og 13)

Af "Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob" fremgår, at der til både administrativt og statistisk brug skal tilvejebringes det nødvendige datagrundlag.

Det foreslås i § 68 a, stk. 12, at Beskæftigelsesministeriet til statistiske formål modtager data på individniveau om indsatsen på socialområdet for personer omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra Social- og Integrationsministeriet og kommunerne. Data anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus, jf. den gældende § 59, stk. 2, til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet.

Det foreslås endvidere i § 68 a, stk. 13, at Beskæftigelsesministeriet til statistiske formål modtager data på individniveau om indsatsen på sundhedsområdet for personer omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, regionerne og kommunerne. Data anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus, jf. den gældende § 59, stk. 2, til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet.

På baggrund af udvalgsarbejdet, som er nævnt i de almindelige bemærkninger pkt. 2.6, vil kravene til indberetning blive udmøntet i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus for beskæftigelsesindsatsen, jf. senest bekendtgørelse nr. 334 af 30. marts 2012. Der vil også under udvalgsarbejdet blive fastlagt, hvilke oplysninger om aktiviteter og indsatser på uddannelses-, social- og sundhedsområdet, der vil være relevante af indberette.

Beskæftigelsesministeriet kan efter gældende regler modtage uddannelsesoplysninger på individniveau, dvs. på cpr.nummerniveau, til statistiske formål fra Danmarks Statistik, jf. § 68 a, stk. 11, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Til § 3

Til nr. 1 (§ 5)

Retten til hjælp efter denne lov er principielt afgrænset til enhver, der opholder sig lovligt her i landet. I særlige tilfælde kan kontanthjælpsmodtagere modtage hjælp i udlandet, for eksempel når de udnytter deres ret til at holde ferie efter 12 sammenhængende måneder på kontanthjælp. Det foreslås, at modtagere af ressourceforløbsydelse i lighed med kontanthjælpsmodtagere sikres ret til at opholde sig i udlandet i den periode, de har ret til ferie, jf. den foreslåede § 69, stk. 4.

Henvisningen til reglerne om særlig ydelse ophæves som en konsekvens af forslagets § 3, nr. 20.

Til nr. 2 (§ 10, stk. 3)

Efter de gældende regler i § 10, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen i sager efter kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik om ledighedsydelse og særlig ydelse samt kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om fleksjob foretage en opfølgning senest seks måneder efter, at ydelsen eller tilskuddet er udbetalt første gang. I sager om fleksjob skal kommune herefter følge op hver gang, der er gået 12 måneder fra sidste opfølgning. I sager om ledighedsydelse, hvor der skal ske revurdering efter § 74 c, træder denne revurdering i stedet for opfølgning i 10, stk. 3.

Det foreslås i § 1, nr. 41, til § 70 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunerne fremover skal foretage en opfølgning af en fleksjobansættelse, når en person har været ansat i fleksjob i 2½ år. Herefter skal kommunen følge op, hver gang en person har været ansat i et fleksjob i 2½ år siden sidste opfølgning for personer, der har fået bevilget et permanent fleksjob eller er ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013. Kommunen skal endvidere efter 4½ år vurdere, om en person, der er ansat i et midlertidigt fleksjob, fortsat opfylder betingelserne for visitation til fleksjob.

Med forslaget ændres § 10, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, således at der ikke længere skal foretages opfølgning vedrørende fleksjob m.v. i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter denne bestemmelse.

Kommunerne skal fortsat foretage opfølgning efter § 10, stk. 3, 1. pkt., i sager vedrørende ledighedsydelse efter kapitel 7 i lighed med, hvad der gælder i dag.

Hvis der er tale om en person, der modtager ledighedsydelse efter ophør i ordinær beskæftigelse, jf. § 74 f, skal kommunen vurdere, om den pågældende fortsat kan klare ordinær beskæftigelse, eller om den pågældende skal visiteres til fleksjob igen.

Herefter foretages opfølgningen efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.4.2. og 2.2.5.2.

Til nr. 3 (§ 13, stk. 2)

Efter de gældende regler har kommunen pligt til at vurdere, om en kontanthjælpsmodtager, herunder en kontanthjælpsmodtager med andre problemer end ledighed, fortsat opfylder betingelserne for at få kontanthjælp, hvis personen fx udebliver fra fx en jobsamtale i jobcenteret.

I forbindelse med forslaget i § 1, nr. 34 om ressourceforløb foreslås det, hvis kommunen vurderer, at ressourceforløb kan være relevant, skal den forelægge personens sag for rehabiliteringsteamet. Personen og dennes sagsbehandler skal deltage i møder i rehabiliteringsteamet, hvor personens sag bliver behandlet. Dette følger også af forslaget til § 2, nr. 4.

Fremmøde til rehabiliteringsteamets behandling af personens sag er således en del af grundlaget for rehabiliteringsteamets oplysning af sagen, som danner grundlag for teamets indstilling om, hvilken fremadrettet foranstaltning, der bør iværksættes.

Det foreslås derfor, at en kontanthjælpsmodtager på tilsvarende vis som ved jobsamtaler m.v. skal stå til rådighed for møder i rehabiliteringsteamet, hvor kontanthjælpsmodtagerens sag behandles.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 7.

Til nr. 4 (§ 13, stk. 11)

Som en konsekvens af, at reglerne om særlig ydelse ophæves, jf. lovforslaget § 3, nr. 20, ophæves henvisningen til særlig ydelse i bemyndigelsesbestemmelsen vedrørende opgørelse af retten til ferie.

Efter forslaget til § 3, nr. 10 (§ 69, stk. 4) skal personer, der modtager ressourceforløbsydelse, have ret til ferie i samme omfang som kontanthjælpsmodtagere. Det foreslås desuden, at ministeren kan fastsætte regler om, at perioder med såvel kontanthjælp som ressourceforløb kan indgå i opgørelsen af retten til ferie.

Som en konsekvens heraf foreslås det, at ressourceforløbsydelse fremgår af bemyndigelsesbestemmelsen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 10 (§ 69, stk. 4).

Til nr. 5 og 6 (§ 34)

Personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter § 25 få en særlig støtte. Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om beregningen af støtten, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.

Ressourceforløbsydelsen udbetales uafhængig af ægtefælleindtægter og formueforhold. Det indebærer, at modtagere af ressourceforløbsydelse generelt ikke nødvendigvis vil have behov for særlig støtte. Der vil imidlertid være modtagere af ressourceforløbsydelsen, typisk enlige, der er i en situation, hvor høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde ville udløse særlig støtte, hvis de var kontanthjælpsmodtagere. Det foreslås på den baggrund, at alene modtagere af ressourceforløbsydelsen, der ville have været berettiget til kontanthjælp, kan modtage særlig støtte.

Til nr. 7 (§ 37)

Efter de gældende regler kan en kontanthjælpsmodtager, herunder en kontanthjælpsmodtager med andre problemer end ledighed, der uden rimelig grund udebliver fra fx en jobsamtale, få foretaget fradrag i kontanthjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen og indtil kontakten til kommunen igen er genoprettet.

I forbindelse med forslaget i § 1, nr. 34, om ressourceforløb foreslås det, hvis kommunen vurderer, at ressourceforløb kan være relevant, skal den forelægge personens sag for rehabiliteringsteamet. Personen og dennes sagsbehandler skal deltage i møder i rehabiliteringsteamet, hvor personens sag bliver behandlet. Dette følger også af forslaget til § 2, nr. 4.

Fremmøde til rehabiliteringsteamets behandling af personens sag er således en del af grundlaget for rehabiliteringsteamets oplysning af sagen, som danner grundlag for teamets indstilling om, hvilken fremadrettet foranstaltning, der bør iværksættes.

Det foreslås derfor, at en kontanthjælpsmodtagers udeblivelse fra rehabiliteringsteamets møder, hvor kontanthjælpsmodtagerens sag behandles, sidestilles med udeblivelse fra fx jobsamtaler i jobcenteret. Kommunen kan således foretage fradrag i kontanthjælpen for de dage, der går, fra kontanthjælpsmodtageren skulle være mødt til rehabiliteringsteamet møde og indtil kontakten til kommunen igen er genoprettet.

Kommunen skal som altid foretage en konkret vurdering af, om der er en rimelig grund til udeblivelsen, jf. den gældende § 13, stk. 4, samt foretage en socialfaglig vurdering efter den gældende § 13, stk. 5.

Til nr. 8 (§ 46, stk. 1)

Som følge af forslagene om ophævelse af reglerne om særlig ydelse konsekvensrettes § 46, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 9 (§ 46, stk. 2)

Efter de gældende regler skal kommunen anvende reglerne i § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende er berettiget til revalidering.

Som en konsekvens af ændringen af § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til § 1, nr. 4, hvorefter bestemmelsen om, at der kunne fastsættes regler om krav til undersøgelse af arbejdsevnen og om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, erstattes af lovforslagets § 1, nr. 19 og 20, bliver der i § 46, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik efter forslaget indsat en henvisning til § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Denne regel fastsætter, hvilke krav der skal indgå i rehabiliteringsplanens forberedende del ligesom beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, hvordan kommunerne skal anvende rehabiliteringsplanen i forbindelse med vurderingen af en persons arbejdsevne.

Til nr. 10 (§ 68 - § 69 i)

Til § 68

Stk. 1

Forsørgelsesgrundlaget for den i denne bestemmelse omhandlede persongruppe har hidtil typisk været kontanthjælp eller sygedagpenge, også under deltagelse i aktive tilbud, sygeopfølgning m.v.

Med lovforslagets § 1, nr. 34, foreslås det, som noget nyt, at personer under 40 år med komplekse problemstillinger, som har brug for en helhedsorienteret og tværgående indsats for at komme på fode igen og øge tilknytningen til arbejdsmarkedet, skal tilbydes et ressourceforløb. Personer over 40 år, skal også tilbydes et ressourceforløb inden evt. tilkendelse af førtidspension. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.5.2. samt bemærkningerne til § 1, nr. 34.

På den baggrund foreslås det i stk. 1, at personer, der visiteres til et ressourceforløb, modtager en ressourceforløbsydelse.

Det foreslås, at ydelsen ikke er afhængig af egen formue eller ægtefællens indkomst og formue. Det indebærer, at personer, der i dag ikke er berettiget til kontanthjælp på grund af egen formue eller ægtefælleindkomst eller formue, som minimum får kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere, mens forsørgere får kontanthjælpssatsen for forsørgere, uden hensyn til ægtefællens indkomst og formue.

Stk. 2 og 3

Det foreslås i stk. 2, at forsørgere, uanset alder, modtager en ydelse svarende til kontanthjælpssatsen for forsørgere, jf. gældende lovs § 25, stk. 1, nr. 1, hvilket udgør 13.732 kr. pr. måned (2012).

Personer, der ikke er forsørgere, kan uanset alder, modtage en ydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen for personer fyldt 25 år, jf. gældende lovs § 25, stk. 1, nr. 2, hvilket udgør 10. 335 kr. pr. måned (2012).

Det foreslås endvidere, at hjemmeboende unge under 25 år, som ikke har forsørgelsespligt overfor børn, modtager en ydelse svarende til kontanthjælpssatsen for hjemmeboende under 25 år, hvilket, jf. den gældende § 25, stk. 1, nr. 4, udgør 3.214 kr. pr. måned (2012).

Efter den gældende lovs § 25, stk. 4, får en person under 25 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager hjælp efter stk. 1, nr. 3 eller 4, et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 13.732 kr. (2012).

Det foreslås, at samme regler finder anvendelse på personer under 25 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager ressourceforløbsydelse.

I stk. 3 foreslås det, at det er en betingelse, at børnene opholder sig i her i landet, med mindre andet følger af EU-retten eller bilaterale overenskomster.

Reglen, som finder tilsvarende anvendelse på kontanthjælpsmodtagere, gælder ikke i det omfang, det følger af Rådets forordning 492/11, artikel 7, stk. 2, af 5. april 2011 (tidligere art. 1612/68 af 15. oktober 1968) og den tilhørende EØS-aftale. Således fraviges hovedreglen om, at børnene skal opholde sig her i landet, for arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdrivende m.v., der efter EU-retten skal have samme sociale fordele som indenlandske arbejdstagere. Det er en forudsætning, at også børnene bor i et EU/EØS land.

Stk. 4 og 5

Det fremgår af "Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob", at personer, der forud for visitationen modtog en anden, højere, ydelse end kontanthjælp, skal have mulighed for at modtage ressourceforløbsydelse på niveau med den tidligere ydelse i den periode, de ville have været berettiget til denne.

Det foreslås derfor i stk. 4, at personer, der forud for påbegyndelsen af et ressourceforløb, modtog sygedagpenge, skal modtage en ydelse på niveau med sygedagpengene. Når en person, der modtager sygedagpenge visiteres til et ressourceforløb, træffes der samtidig afgørelse om, at den pågældende ikke længere er omfattet af sygedagpengeordningen og udbetalingen af sygedagpenge ophører. Den pågældende kan således ikke ved at fravælge ressourceforløbsordningen fortsætte med at modtage sygedagpenge. Efter sygedagpengeloven udgør sygedagpengene højst 3.940 kr. pr. uge, svarende til ca. 17.000 kr. pr. måned. Retten til denne sats bevares indtil retten til sygedagpenge ville være ophørt efter den generelle varighedsbegrænsning på 52 uger, jf. kapitel 8 i sygedagpengeloven. I situationer, hvor sygedagpengene udgør et mindre beløb end kontanthjælpen, vil ressourceforløbsydelsen skulle beregnes efter stk. 2. Udgør sygedagpengene til en hjemmeboende person under 25 år, som ikke har forsørgerpligt, således mindre end kontanthjælpen for en hjemmeboende person under 25 år, som ikke er forsørger, vil vedkommende skulle have en ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3. Ressourceforløbsydelsen kan således ikke udgøre mindre end et beløb svarende til kontanthjælpssatsen.

Hvis personen inden visitation til et ressourceforløb modtog sygedagpenge efter en forlængelsesregel i kapitel 9 i sygedagpengeloven, bevares retten til den hidtidige, højere ressourceforløbsydelsessats, indtil retten til sygedagpenge efter den konkrete forlængelsesregel ville være ophørt.

Herefter modtager personen ressourceforløbsydelse efter reglerne i den foreslåede stk. 2.

Det betyder fx, at en sygedagpengemodtager, der visiteres til et ressourceforløb efter 40 uger på sygedagpenge, modtager ressourceforløbsydelse, svarende til sygedagpengesatsen i de første 12 uger, dvs. frem til det tidspunkt, hvor den generelle varighedsbegrænsning på sygedagpenge ville indtræde. Herefter bliver ydelsen ændret til at svare til kontanthjælpssatsen for personer fyldt 25 år, eller evt. forsørgersatsen, hvis personen har børn.

Som et andet eksempel kan nævnes en person, hvis sygedagpenge er blevet forlænget i yderligere 26 uger efter forlængelsesreglen i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4. Kommunen har vurderet, at personen ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det er endnu ikke endeligt afklaret, om personen vil være berettiget til et fleksjob eller en førtidspension. Seks uger efter forlængelsen bliver personen visiteret til et ressourceforløb, fordi kommunen nu vurderer, at personen er i målgruppen for dette. Personen vil herefter modtage ressourceforløbsydelse svarende til sygedagpengesatsen de første 20 uger i ressourceforløbet, hvorefter ydelsen ændres som beskrevet ovenfor.

Som et tredje eksempel kan nævnes en person, som har fået forlænget udbetalingen af syge­dagpenge efter forlængelsesreglen i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3. Personen er under eller venter på lægebehandling og kommunen har vurderet, at den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for to gange 52 uger. Personen er på dette tidspunkt ikke i målgruppen for et ressourceforløb, idet der er en forventning om tilbagevenden til erhvervsmæssig beskæftigelse inden for to gange 52 uger. Efter et år rammes personen imidlertid af yderligere sygdom, og det bliver klart, at personen ikke vil kunne vende tilbage til erhvervsmæssig beskæftigelse inden for de to gange 52 uger. Sygedagpengene skal stoppes, når personen ikke opfylder betingelserne for fortsat udbetaling efter forlængelsesreglerne. Personen overgår derfor til kontanthjælp, hvor reglerne om formue og/eller ægtefælle­afhængig­heden kan betyde, at personen ikke får nogen udbetaling. Hvis personen er i målgruppen, visiteres personen til et ressourceforløb. Personen vil modtage ressourceforløb på kontanthjælpsniveau, men beregningen er ikke afhængig af ægtefælle eller formue.

Det foreslås endvidere i stk. 5, at personer, der kommer fra ledighedsydelse, modtager en ydelse på niveau med den ledighedsydelse, de modtog forud for deltagelsen i et ressourceforløb. For så vidt angår ledighedsydelsens størrelse m.v. henvises til forslaget til § 3, nr. 11 (§ 74 a) med tilhørende bemærkninger.

Personer, der ved lovens ikrafttræden 1. januar 2013, modtager ledighedsydelse på mere end 89 pct. af den højeste dagpengepengesats, kan fortsat modtage ledighedsydelse på dette niveau, frem til de bliver ledige efter ansættelse i et fleksjob. Ledighedsydelsen nedsættes dog til 89 pct. af den højeste dagpengesats senest et halvt år efter lovens ikrafttræden. I det omfang ovennævnte personer er overgået til at deltage i et ressourceforløb, vil deres ressourceforløbsydelse blive nedsat tilsvarende, således at satsen for tidligere ledighedsydelsesmodtagere fra 1. juli 2013 ikke kan overstige 89 pct. af den højeste dagpengesats. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 21, stk. 5.

Det bemærkes i øvrigt, at personer, der modtager revalideringsydelse, ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne. Revalidender deltager i et revalideringsforløb med et konkret erhvervssigte, jf. den gældende lovs kapitel 6, fordi kommunen har vurderet, at de efter endt forløb vil kunne stå til rådighed for det ordinære arbejdsmarked. Revalidender er derfor ikke i målgruppen for ressourceforløb. Hvis det i forbindelsen med et revalideringsforløb vurderes, at revalidenden ikke længere har et konkret erhvervssigte, og forløbet ikke vil føre til selvforsørgelse, skal revalideringsforløbet afbrydes, og revalideringsydelsen stoppes. Personen overgår herefter til den ydelse, vedkommende er berettiget til fx kontanthjælp. Hvis kommunen herefter vurderer, at personen er i målgruppen for ressourceforløb, jf. lovforslagets § 1, nr. 40, vil personen i forbindelse med visitationen blive berettiget til ressourceforløbsydelse i reglen svarende til den hidtidige ydelse, personen har modtaget, og som minimum kontanthjælpssatsen for personer fyldt 25 år.

Stk. 6

Det fremgår af "Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob", at førtidspensionister under 40 år kan få ressourceforløb, hvis de selv ønsker det, og hvis kommunen vurderer, at de kan få udbytte af det. Hvis en førtidspensionist går i gang med et ressourceforløb, vil den pågældende fortsat modtage førtidspension. Personer, der modtager førtidspension, har således ikke ret til ressourceforløbsydelse.

Stk. 7

Den omhandlede persongruppes forsørgelsesgrundlag er i dag som nævnt typisk kontanthjælp eller ledighedsydelse. Disse persongrupper bevarer retten til ydelsen under sygdom eller barsel.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer retten hertil i forbindelse med sygdom eller barsel.

Stk. 8

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune. Dermed sikres, at personen ikke risikerer at stå uden ydelse, hvis personen fx flytter med sin ægtefælle, der har fået job et andet sted i landet. Hvis den nye kommune finder anledning hertil, kan kommunen revurdere retten til ydelsen, herunder træffe beslutning om, at personen ikke opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse.

På tilsvarende vis følger personens rehabiliteringsplan med til den nye kommune. Den nye kommune kan tage udgangspunkt i den medfølgende plan og foretage de fornødne justeringer m.v., fx i forhold til de tilbud kommunen har, personens forhold m.v.

Til § 68 a

Stk. 1 og 2

Efter kontanthjælpsreglerne (§ 30) skal indtægter som hovedregel fratrækkes krone for krone i den beregnede kontanthjælp.

Det foreslås i lighed hermed, at indtægter også som hovedregel skal fratrækkes krone for krone i ressourceforløbsydelsen, med de undtagelser der følger nedenfor. Det betyder bl.a., at hvis personen fx modtager sygedagpenge som led i et ansættelsesforhold, eller andre offentlige ydelser, der træder i stedet for løn, vil dette beløb blive fradraget i ressourceforløbsydelsen eller lignende. Dermed undgås, at personen modtager dobbeltforsørgelse fra det offentlige under sygdom.

For den del af persongruppen, der i dag har kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag, ses der ved fradraget af arbejdsindtægter i kontanthjælpen bort fra et beløb på 14,99 kr. (2012-niveau) i timen, dog max for 160 timer om måneden.

Det fremgår af "Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob", at personer, der deltager i et ressourceforløb, skal have mulighed for at beholde en større del af lønindtægten, hvis de får et job på det ordinære arbejdsmarked, end efter de regler der gælder for kontanthjælp. Fradraget i ressourceforløbsydelsen skal således følge reglerne for fleksjobordningen.

Det foreslås derfor, at ressourceforløbsydelsen, i lighed med hvad der gælder for fleksløntilskuddet, jf. lovforslagets § 1, nr. 41 (§ 70 f), nedsættes med 30 pct. af lønnen inklusiv pension op til en løn på 13.000 kr. før skat, og derefter med 55 pct. af lønnen. Den høje fradragsregel gælder alene for indtægter, der stammer fra arbejde på det ordinære arbejdsmarked, herunder udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med arbejdsgivers konkurs m.v.

Lønindtægter trækkes først fra efter, at indtægten er reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag. Det vil sige, at det er modtageren af ressourceforløbsydelsens skattepligtige personlige indkomst opgjort på månedsbasis, som trækkes fra med ovennævnte modifikationer.

Stk. 3

For indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, foreslås det, at der gælder de samme fradragsregler som for kontanthjælpsmodtagere.

Det foreslås derfor, at der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen efter § 68 ses bort fra 14,99 kr. pr. udført arbejdstime for indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Det foreslås endvidere, at det beløb, der samlet kan ses bort fra, ikke kan beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned.

Stk. 4

Det foreslås, at hovedreglen bliver, jf. § 68 a, stk. 1, og som efter de gældende regler for kontanthjælp, at indtægter trækkes fra i hjælpen. I kontanthjælpssystemet findes der en række undtagelser vedrørende fradrag, og det foreslås, at disse også skal gælde for modtagere af ressourceforløbsydelse. Det betyder bl.a., at der ikke sker fradrag for bl.a. invaliditetsydelse og erhvervsevnetabserstatning m.v., jf. nedenfor.

Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 42 i lov om social service foreslås trukket fra i ressourceforløbsydelse, når ferien holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til ressourceforløbsydelsen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække.

Stk. 5

Der foreslås i lighed med gældende regler for kontanthjælp, at der ikke foretages fradrag i ressourceforløbsydelsen for:

1) Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension.

2) Godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og hjælp efter integrationslovens § 23 f.

3) Vederlag som tilforordnet ved valg.

4) Legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.

5) Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn efter § 38 i lov om social service.

6) Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i mere end tre måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.

7) Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde og ulønnet, frivilligt arbejde.

8) Jobpræmie udbetalt for perioden fra den 1. januar 2011 til og med den 31. december 2012 efter lov om en to-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere.

9) Jobpræmie udbetalt for perioden fra den 1. juni 2012 til og med den 31. maj 2014 efter lov om en to-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed.

De erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 3 og 4, godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i ressourceforløbsydelsen.

Det foreslås, at der anvendes samme sondring mellem formue og indtægter som for kontanthjælpsmodtagere. Formue er fx penge, herunder overskydende skat, og værdier, som hurtigt kan omsættes til penge, fx aktier, obligationer, andre værdipapirer samt guld, sølv o.l. Desuden omfatter begrebet kapitalpensioner, kostbart indbo, fx malerier og tæpper samt indbo udover det normale, lotterigevinster, fx pengebeløb, forbrugsgoder, rejser m.v., biler, boliger og sommerhuse. En kapitalpension, der hæves, eller et efterlønsbidrag, der udbetales, er fortsat formue.

Derimod vil et eventuelt afkast af formue eller et formuegode være en indtægt. Da ressourceforløbsydelsen er skattepligtig, skal indtægter trækkes fra, uanset hvordan de behandles skattemæssigt.

Til § 69

Stk. 1-3

Det fremgår af "Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob", at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, skal kunne sanktioneres efter tilsvarende regler, som gælder for kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed. De skal således stå til rådighed for forskellige tilbud og indsatser m.v., og manglende rådighed kan medføre en sanktion.

Efter gældende lovs § 13, er det en betingelse for at få kontanthjælp, at kontanthjælpsmodtageren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Det er kommunen, der vurderer, om en personen fortsat opfylder betingelserne for kontanthjælpen, hvis personen fx afslår et arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en jobsamtale, udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, eller undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom m.v., jf. gældende lovs § 13, stk. 2.

I nogle situationer behøver kontanthjælpsmodtagere dog ikke at stå til rådighed. Det er fx tilfældet, hvis der ikke er tale om et rimeligt tilbud, kontanthjælpsmodtageren ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes, den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, og den pågældende har ret til ferie m.v., jf. lovens § 13, stk. 4.

Endvidere skal kommunen altid, hvis der er tale om en kontanthjælpsmodtager, der har problemer udover ledighed, foretage en socialfaglig vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. lovens § 13, stk. 5.

Det foreslås derfor i stk. 1, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, skal stå til rådighed efter regler svarende til de regler, som gælder for kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed. Det vil sige, at de skal stå til rådighed for de tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen, og som er en del af ressourceforløbet og deltage i opfølgningssamtaler o.l. i kommunen m.v.

Ved sygdom skal personer, der modtager ressourceforløbsydelse give besked der, hvor de skulle være mødt frem, så der kan blive fulgt op på, om der er behov for tiltag i forbindelse med sygdommen. Det kunne fx være justeringer i rehabiliteringsplanen eller det konkrete tilbud, sundhedsfremmende tilbud eller blot tættere kontaktforløb i en periode. Personen modtager ressourceforløbsydelse under sygdom og er ikke i øvrigt omfattet af særlige regler om sygeopfølgning, idet det forudsættes, at eventuelle aktiviteter m.v. i forbindelse med sygdomsforløb vil kunne indarbejdes i rehabiliteringsplanen, så det bliver en integreret del af ressourceforløbet. Dermed sikres en større grad af kontinuitet og helhedsorientering i indsatsen, så sygdom ikke indebærer et stop i indsatsen, men håndteres som en integreret del af et forløb mod en normal tilværelse med job eller uddannelse. Nogle sygdomme vil naturligt indebære en justering af rehabiliteringsplanen, så der bliver en pause i forløbet, indtil personen er rask igen, andre sygdomme vil indebære at der gives andre tilbud, der afhjælper sygdommen eller støtter op om personer under sygdommen.

Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, skal efter samme regler som der gælder for kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed, stå til rådighed for evt. arbejde, som kommunen henviser dem til. Selvom der er tale om en udsat gruppe, der umiddelbart er langt fra det ordinære arbejdsmarkedet, kan det i nogle tilfælde være relevant at give tilbud om et ordinært arbejde. Det kan fx være i forbindelse med afslutningen af et ressourceforløb, hvor personen er kommet så tæt på arbejdsmarkedet, at det kan være motiverende at overtage et ordinært enkelt job på ganske få timer, fx i en socialøkonomisk virksomhed, hvor der er en særlig opmærksomhed på de ansattes skånebehov. Kommunen skal dog altid være opmærksom på personens individuelle behov og kompetencer og tage hensyn hertil fx i forhold til jobbets timetal og jobfunktionerne.

Der forslås i stk. 2, at det er kommunen, der efter de tilsvarende regler for kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed, vurderer, om en person forsat opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, hvis personen fx ikke deltager i tilbud m.v. i ressourceforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Det foreslås desuden i stk. 3, at de rimelige grunde, der fremgår af den gældende lovs § 13, stk. 4, også finder anvendelse på personer, der modtager ressourceforløbsydelse. Hvis personen således har en rimelig grund til fx at udeblive fra en samtale i kommunen, skal der ikke gives en sanktion for manglende fremmøde.

Endvidere foreslås det i stk. 3, at den gældende lovs § 13, stk. 5, hvorefter kommunen skal foretage en socialfaglig vurdering af, om der er andre grunde til, at personen fx udeblevet fra en samtale i kommunen, der gør det rimeligt, at personen ikke er mødt frem, også gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse.

Det er således et ufravigeligt krav, at kommunen altid foretager en konkret socialfaglig vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end dem, der er nævnt i § 13, stk. 4, som kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis ansøgeren har problemer ud over ledighed. Fx kan alvorlige psykiske lidelser i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion. Det fremgår tillige af vejledning om rådighed og sanktioner for personer, der ansøger om eller modtager kontanthjælp, at hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos kontanthjælps­modtageren, skal der ikke gives en sanktion. Det samme vil gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse.

Stk. 4

Kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget hjælp i en periode på 12 sammenhængende måneder, fik pr. 1. april 2012 ret til at holde ferie på kontanthjælp i op til fem uger i de følgende 12 sammenhængende måneder. Der er ikke tale om en egentlig optjening af ferie, og personen kan ikke efterfølgende få udbetalt kontanthjælp under ferie i ansættelsesforhold. Desuden kan kontanthjælpsmodtageren ikke få erstatningsferie, hvis personen bliver syg, når ferien begynder eller under ferien.

Ferien kan afholdes som enkelte dage og ugevis, herunder flere uger ad gangen. Det er muligt at opholde sig i udlandet under ferien. Den samlede ferie kan højst udgøre fem uger.

Det foreslås, at modtagere af ressourceforløbsydelse får ret til at holde ferie i det omfang kontanthjælpsmodtagere har ret til ferie, jf. § 13, stk. 8. Retten til ferie på ressourceforløbsydelse følger således de til enhver tid gældende regler for ferie på kontanthjælp.

Som i den gældende lovs § 13, stk. 9, foreslås det, at der er en betingelse for at holde ferien, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved aftalens indgåelse skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder særligt placering af den øvrige families ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker det ressourceforløb, der er tilrettelagt for personen. Her kan være tale om planlagte aktiviteter og aktiviteter, der allerede er iværksat for personen. Ved familie forstås i denne sammenhæng, at der er tale om ægtefælle/samlever og egne eller ægtefælles/samlevers hjemmeboende børn under 18 år.

Hvis ressourceforløbspersonen og kommunen ikke kan blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse, der kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. de almindelige regler om klage til beskæftigelsesankenævnet.

I stk. 4 foreslås det, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med ressourceforløbsydelse, samt hvordan kontanthjælp kan indgå i opgørelsen. Denne bemyndigelse svarer til bemyndigelsen i den gældende lovs § 13, stk. 11, for så vidt angår kontanthjælpsmodtagere, og § 74 i, stk. 5, for så vidt angår personer, der modtager særlig ydelse. Bemyndigelsen skal bl.a. give mulighed for, at personer, der overgår fra kontanthjælp til ressourceforløbsydelse, ikke mister retten afholdelse af ferie som følge af ydelsesskiftet. Dette skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsydelsen i høj grad er sammenlignelig med kontanthjælpen og primært er målrettet gruppen af de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere. Det vil således være uhensigtsmæssigt, hvis det mere tekniske ydelsesskift, som måske for personen selv ikke indebærer ændringer i ydelsens størrelse e.l. , betyder, at allerede opnået mulighed for at holde ferie bortfalder og ny ferie kræver yderligere 12 sammenhængende måneder på den nye ydelse. Tilsvarende gælder for personer, der skifter fra ressourceforløbsydelse til kontanthjælp, fx fordi de nu har opnået så tæt tilknytning til arbejdsmarkedet, at de vurderes at være uddannelses- eller arbejdsmarkedsparate.

Til § 69 a

Stk. 1

Af "Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob" fremgår, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, kan pålægges en sanktion efter tilsvarende regler som kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed.

Derfor foreslås det i stk. 1, at det på tilsvarende vis er en betingelse for at kunne anvende sanktionsreglerne i lovens §§ 69 b-f, at kommunen konkret i forbindelse med henvisningen til arbejde, indkaldelse til samtale, afgivelsen af tilbud i ressourceforløbet m.v. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for hjælpen, hvis personen undlader at opfylde sin pligt, samt om hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til ydelsen. Det skal således klart fremgå af kommunens vejledning, at personen vil få en sanktion, hvis personen fx uden rimelig grund udebliver fra en samtale efter § 69 c.

Stk. 2

Af "Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob" fremgår det, at det en betingelse for at kunne pålægge personen en sanktion, at kommunen har været i personlig kontakt (dialog) med personen forud for sanktionen.

Personer i målgruppen for ressourceforløb kan være meget udsatte og skrøbelige personer, der kan have svært ved at overskue de betingelser, kommunen stiller for at kunne modtage ydelsen, herunder ressourceforløbsydelse. Der vil også ofte være tale om personer, som ikke kan reagere på en økonomisk sanktion i form af fradrag i eller tab af deres forsørgelsesgrundlag. Nogle vil også på grund af psykiske problemer, manglende bolig eller andre faste rammer omkring deres tilværelse, have svært ved at forholde sig til skriftlige henvendelser fra kommunen, fx indkaldelser til samtaler eller partshøringer i forbindelse med evt. sanktioner for manglende fremmøde o.l.

Derfor foreslås det i stk. 2, at der stilles krav om, at kommunen skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen. Dette betyder i princippet, at kommunen skal være i personlig kontakt med personen, hvis denne ikke reagerer på en skriftlig partshøring forud for en sanktion. Den personlige kontakt kan være telefonisk eller personlig kontakt på bopæl, opholdssteder - herunder behandlingssteder.

Dermed sikres det, at der skabes klarhed over, om der er omstændigheder, som gør, at borgeren skal eller ikke skal sanktioneres. Først når kommunen har udtømt alle rimelige muligheder i forsøget på at skabe kontakt til borgeren, vil der kunne pålægges en sanktion, hvis kommunen vurderer, at der er grundlag for at give en sanktion.

Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå kontakt med personen, og vedkommende har en mentor eller støtte-kontaktperson m.v., vil kontakten evt. kunne etableres via mentoren m.v. Fx kan kommunen kontakte mentoren med henblik på, at mentoren hjælper personen med at komme i kontakt med kommunen, eller kommunen kan via mentoren efter omstændighederne få oplysninger til belysning af baggrunden for fraværet e.l. , der kan danne grundlag for vurderingen af, hvorvidt der skal pålægges en sanktion i det konkrete tilfælde.

Stk. 3

Det foreslås, at fradrag, nedsættelser eller ophør af ydelsen sker efter reglerne for kontanthjælpsmodtagere, herunder kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed, i den gældende lovs § 35, stk. 2-5. Det vil sige med virkning fra og med den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af ydelsen uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter, idet ressourceforløbsydelsesmodtageres rådighedsforpligtelse dog følger forslaget til lovens § 69.

Fradrag for udeblivelser for tilbud sker med en gennemsnitssats pr. dag med fravær, jf. den gældende lovs § 35, stk. 3. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige ressourceforløbsydelse og beregnes på grundlag af en 5-dages-uge. Fradraget sker pr. dag med udeblivelse uanset omfanget af udeblivelsen, jf. forslaget til § 69 b, stk. 2.

Fradrag for udeblivelse fra en samtale eller en rådighedsvurdering sker efter den gældende lovs § 35, stk. 4, med en forholdsmæssig andel af månedens samlede ydelse svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen ikke har opfyldt betingelserne for at få ydelsen, sat i forhold til månedens samlede antal kalenderdage. Fradraget sker i ydelsen inden skat. Fradraget sker altid med hele dage uanset omfanget af udeblivelsen eller undladelsen. Der sker også fradrag (for én dag), selvom personen kontakter jobcenteret samme dag, som samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted.

Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget i hjælpen pr. dag, jf. gældende lovs § 35, stk. 5.

Til § 69 b

Stk. 1

Efter den gældende lovs § 36, kan en kontanthjælpsmodtager, herunder en kontanthjælpsmodtager, der har andre problemer end ledighed, blive pålagt en sanktion, hvis personen uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. Sanktionen er et fradrag i kontanthjælpen for den periode, hvor personen er udeblevet, dvs. en dags fravær indebærer tab af en dags kontanthjælp.

Det foreslås i stk. 1, at tilsvarende regel gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, og som udebliver fra tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen og er en del af ressourceforløbet. Uden rimelig grund skal forstås i overensstemmelse med § 13, stk. 4 og 5 i gældende lov, og kommunen skal således i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der foreligger en rimelig grund, være opmærksom på, at reglerne i § 13, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse, når den vurderer, om der skal gives en sanktion til en person i et ressourceforløb jf. også bemærkningerne til forslaget til § 69, stk. 1-3.

Der henvises desuden til bemærkningerne til forslaget til § 69 a, stk. 2, for så vidt angår krav til kommunen om personlig kontakt forud for afgivelse af en sanktion.

Stk. 2

Det foreslås, at den gældende lovs § 36, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at der foretages fradrag i ydelsen for den eller de dage, hvor personen helt eller delvis er udeblevet uden rimelig grund. Endvidere kan der ske et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når personen uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Det forholdsmæssige fradrag beregnes ud fra forholdet mellem den forud fastsatte og faktiske deltagelse af tilbuddet.

Til § 69 c

Stk. 1

Efter den gældende lovs § 37 kan en kontanthjælpsmodtager, herunder en kontanthjælpsmodtager, der har andre problemer end ledighed, blive pålagt en sanktion, hvis personen uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølgning, en cv-samtale eller en rådighedsvurdering i jobcenteret. Kommunen foretager fradrag i kontanthjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, cv-samtalen eller rådigheds­vurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Det foreslås i stk. 1, at tilsvarende regel gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, og som udebliver fra en samtale eller en rådighedsvurdering i kommunen.

Uden rimelig grund skal forstås i overensstemmelse med § 13, stk. 4 og 5 i gældende lov, og kommunen skal således i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der foreligger en rimelig grund, være opmærksom på, at reglerne i § 13, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse, når den vurderer, om der skal gives en sanktion til en person i et ressourceforløb, jf. også bemærkningerne til forslaget til § 69, stk. 1-3.

Der henvises desuden til bemærkningerne til forslaget til § 69 a, stk. 2, for så vidt angår krav til kommunen om personlig kontakt forud for afgivelse af en sanktion.

Stk. 2

I stk. 2 foreslås det, at reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis det er en anden aktør, der skulle have afholdt samtalen. Det er kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i ydelsen på baggrund af meddelelsen fra anden aktør om udeblivelse fra samtalen uden rimelig grund.

Til § 69 d

Stk. 1

Efter den gældende lovs §§ 39 og 40 nedsættes kontanthjælpen, hvis en kontanthjælpsmodtager, herunder en kontanthjælpsmodtager, der har andre problemer end ledighed, uden rimelig grund ophører med sit arbejde, afviser tilbud om arbejde, undlader at give meddelelse om sygdom, undlader at søge job m.v. §§ 39 og 40 omhandler de såkaldte punktsanktioner, der gives som en nedsættelse af ydelsen med et fast beløb i de tilfælde, hvor en forseelse ikke løber over tid, fx hvis personen siger nej til et tilbud om arbejde, herunder udebliver fra en ansættelsessamtale.

Det foreslås i stk. 1, at tilsvarende regel gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, og som uden rimelig grund fx afviser tilbud om arbejde eller undlader at give besked om sygdom.

Kommunen skal i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der foreligger en rimelig grund være opmærksom på, at reglen i lovens § 13, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse, jf. også bemærkningerne til forslaget til § 69, stk. 1-3.

Der henvises desuden til bemærkningerne til forslaget til § 69 a, stk. 2, for så vidt angår krav til kommunen om personlig kontakt forud for afgivelse af en sanktion.

Stk. 2

Det foreslås, at nedsættelse af ydelsen efter stk. 1 sker med et fast beløb. Efter forslaget nedsættes ressourceforløbsydelsen med 1.590 kr. For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, nedsættes ydelsen dog kun med 246 kr.

Beløbene reguleres en gang årligt, jf. lovforslagets § 3, nr. 30 (§ 109, stk. 1).

Stk. 3

Det beløb, som hjælpen skal nedsættes med, sker på grundlag af personens hjælp på tidspunktet for forseelsen. I de tilfælde, hvor personen endnu ikke modtager hjælp, sker nedsættelsen på baggrund af den hjælp, som personen ville have været berettiget til på forseelsestidspunktet. Dette gælder fx, når en person uden rimelig grund er ophørt i arbejde, og personen først efterfølgende søger hjælp.

Til § 69 e

Målgruppen for ressourceforløb er udsatte ledige, der har mange og komplekse problemstillinger, der skal arbejdes med, før de kan nærme sig arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. For nogle vil blot det at skulle deltage i tilbud og overholde aftaler med kommunen om at komme til samtaler eller møde op til aktiviteter udgøre en barriere. Det er derfor vigtigt, at der er den fornødne fleksibilitet og tålmodighed i ressourceforløbene, så personerne ikke føler, at de bliver udsat for krav og forventninger, de ikke kan leve op til. Derfor skal det også være muligt at forblive i ressourceforløbet, selvom personen, måske særligt i starten, har svært til at overholde rehabiliteringsplanen.

Omvendt er det vigtigt, at der stilles overkommelige krav til ressourceforløbspersonen, som vedkommende kan honorere, og at kommunen har rimelige forventninger til, at personen medvirker til, at ressourceforløbet lykkes.

Det foreslås derfor, at kommunen kan beslutte, at personer, der gentagne gange er udeblevet fra tilbud, samtaler e.l. , og som efter kommunens vurdering ikke aktuelt medvirker konstruktivt til at ressourceforløbet gennemføres, ikke længere skal deltage i ressourceforløbet og modtage ressourceforløbsydelse.

Ophører forløbet, vil det som hovedregel betyde, at personen herefter vil være henvist til at søge om kontanthjælp, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Kommunen vil altid have muligheden for at genvisitere personen til et nyt ressourceforløb på et senere tidspunkt, efter at sagen har været forelagt for rehabiliteringsteamet, jf. lovforslagets § 1, nr. 34.

Bestemmelsen skal ses i forhold til den lignende bestemmelse i den gældende lovs § 41, stk. 2, hvorefter kontanthjælpen skal ophøre, hvis en kontanthjælpsmodtager, herunder en kontanthjælpsmodtager, der har andre problemer end ledighed, gentagne gange uden rimelig grund udebliver fra tilbud m.v.

Til § 69 f

Som led i bekæmpelsen af misbrug af sociale ydelser m.v. er der i den gældende lovs § 42 og § 43 en pligt for kommunerne til at sanktionere modtagere af kontanthjælp i de tilfælde, hvor ydelsesmodtageren mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Endvidere kan Arbejdsmarkedsstyrelsen efter den gældende lovs § 45 indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt der er taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser, hvis styrelsen modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af § 42 eller § 43.

Som nævnt under bemærkningerne til forslaget til § 69 a fremgår det af "Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob", at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, skal kunne sanktioneres efter tilsvarende regler, som gælder for kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed

Det foreslås derfor, at reglerne i §§ 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse, jf. forslaget til § 69 f, stk. 1 og 2. §§ 42 og 43 angår de særlige sanktionsregler for modtagere af kontanthjælp, som mod bedre vidende har tilsidesat pligten til at oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Det foreslås ligeledes, at der indsættes en bestemmelse svarende til § 45, således at Arbejdsmarkedsstyrelsen skal kunne indhente en redegørelse fra en kommune om kommunens opfølgning i konkrete sager fx om en persons evt. tilsidesættelse af oplysningspligten. Dette kan være aktuelt, når der - f.eks. i forbindelse med kontrolarbejdet efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. - opnås viden om, at en modtager af ressouceforløbsydelse muligvis har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde, og hvor der er berettiget tvivl om, at kommunen har foretaget det fornødne i sagen.

Til § 69 g

Beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i lovens § 69 - 69 f. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 13, stk. 10, og § 44, for så vidt angår kontanthjælpsmodtagere.

Bemyndigelsen blev oprindelig indsat som § 41 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Tilsyn med kommunale rådighedsvurderinger, tilsyn med kommunernes visitation, aktiveringsfri periode, nedsættelse af befordringsgodtgørelse, refusion m.v.) - lov nr. 423 af 9. juni 2004. Hensigten var at fastsætte nærmere regler om sanktionerne for selvforskyldt ledighed, afvisning af tilbud om arbejde og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. samt udeblivelser og fravær fra sådanne tilbud m.v.

Dette lovforslag var et led i implementeringen af aftalen om Flere i Arbejde, hvor hensigten var, at reglerne på kontanthjælpsområdet skulle udformes sådan, at de så vidt muligt er identiske med reglerne for de forsikrede ledige i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i regler udstedt i medfør heraf. Der var derfor behov for at fastsætte detailregler om bl.a. placering, afvikling og forældelse af sanktionerne for selvforskyldt ledighed og manglende rådighed og udnyttelse af arbejdsmulighederne.

Bemyndigelsen skal sikre, at der kan udstedes regler, der præciserer gældende regler og praksis på området i forhold til kontanthjælpsmodtagere. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.

Datatilsynet vil blive hørt, når bemyndigelsen udmøntes i bekendtgørelsesform, jf. persondatalovens § 57.

Til § 69 h

Efter den gældende lovs § 44 a kan opholdskommunen uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller modtager kontanthjælp, forlange, at den tidligere opholdskommune giver oplysninger om sanktioner efter den gældende lovs §§ 36 - 43, hvis oplysningerne herom aktuelt er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen. Uanset muligheden for at indhente oplysninger uden samtykke skal opholdskommunen forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Det betyder, at hvis en person ikke giver samtykke til, at oplysningerne kan indhentes, kan opholdskommunen uden personens samtykke anmode om, at den tidligere opholdskommune videregiver oplysninger om tidligere sanktioner, der fortsat er nødvendige og relevante i forhold til opholdskommunens sagsbehandling i forhold til en konkret afgørelse. Der skal således ikke videregives oplysninger om tidligere sanktioner, hvis oplysningerne ikke vil være nødvendige og relevante for en afgørelse, som kommunen skal træffe. Det vil fx være tilfældet, hvis det er mere end fem år siden, at personen har fået en sanktion for ikke at have overholdt sin oplysningspligt ved ikke at give kommunen oplysninger om arbejde samtidigt med, at pågældende har modtaget kontanthjælp, da der i så fald ikke er mulighed for at give en gentagelsessanktion. Det er den nuværende opholdskommune, der vurderer, om oplysningerne om sanktioner er nødvendige og aktuelle for opholdskommunens behandling af sagen. Opholdskommunen må alene indhente oplysninger, der er nødvendige, relevante og tilstrækkelige for at træffe afgørelse i en aktuel sag.

En tilsvarende bestemmelse foreslås i lovens § 69 h at skulle gælde for modtagere af ressourceforløbsydelse for så vidt angår oplysninger om sanktioner efter lovens §§ 69 b-f.

Når opholdskommunen indhenter oplysninger fra den tidligere opholdskommune, skal opholdskommunen sikre, at oplysningspligten i persondatalovens § 29 overholdes.

Lovforslaget vurderes at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, idet den tidligere opholdskommune med henvisning til den foreslåede bestemmelse vil skulle videregive oplysninger om eventuelle sanktioner uden at foretage en vurdering af, om betingelserne i persondatalovens § 8, stk. 3, er opfyldt.

§ 8, stk. 3, blev indsat i persondataloven med henblik på at yde en ekstra beskyttelse, når forvaltningsmyndigheder, der arbejder inden for det sociale område, skal videregive følsomme oplysninger om fx væsentlige sociale problemer og andre rent personlige forhold.

Fravigelsen af persondatalovens § 8, stk. 3, skønnes at være nødvendig og proportional, fordi oplysningerne ikke kan indhentes på anden måde, hvis personen ikke giver samtykke til, at opholdskommunen kan indhente oplysningerne. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at opholdskommunen skal anmode personen om samtykke til at indhente oplysninger om sanktioner efter §§ 36-43 i lov om aktiv socialpolitik eller integrationslovens §§ 29-31 a, før oplysningerne kan indhentes uden samtykke.

Til § 69 i

Kapitel 11 og 12 i loven omhandler henholdsvis hvordan udbetaling af kontanthjælp sker samt i hvilke situationer der kan ske tilbagebetaling af hjælpen, herunder særlig støtte efter § 34.

Da ressourceforløbsydelse så vidt muligt skal følge samme regler som kontanthjælp, dog uden at være ægtefælle- eller formueafhængig, foreslås det, at kapitel 11 og 12 finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse.

Til nr. 11 og 12 (§ 74 a)

Efter de gældende regler har personer, der er visiteret til fleksjob, ret til ledighedsydelse, hvis de opfylder betingelserne i § 74 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. En person skal ved visitationen være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller om lov ret til orlov og dagpenge ved barsel, modtage sygedagpenge, deltage i revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller modtage ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, modtager personen, der er visiteret til fleksjob, kontanthjælp, jf. §§ 11 og 25, eller hvis betingelserne for kontanthjælp ikke er opfyldt, særlig ydelse efter § 74 i.

Efter de gældende regler i § 74 d, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik udgør ledighedsydelsen et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt, i de forudgående tre måneder. Ydelsen kan ikke udgøre mere end 91 pct. eller mindre end 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at alle fleksjobvisiterede fremover skal modtage ledighedsydelse, men på forskelligt niveau afhængigt af deres hidtidige forsørgelsesgrundlag. Hvis betingelserne i forslaget til § 74 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, er opfyldt, modtager den fleksjobvisiterede ledighedsydelse med et beløb, der svarer til 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Betingelserne i lovens § 74 a, stk. 2, er, at en person ved visitationen til fleksjob ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller om lov ret til orlov og dagpenge ved barsel, modtager sygedagpenge, deltager i revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Hvis betingelserne i stk. 2 ikke er opfyldt, modtager en person, der er visiteret til fleksjob og er forsørger, ledighedsydelse med et beløb, der svarer til den kontanthjælp, der ydes til personer, der er forsørgere, eller, hvis personen ikke er forsørger, med et beløb, der svarer til den kontanthjælp, der ydes til personer, der ikke er forsørgere, jf. forslag til § 74 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

En person, som bliver ledig efter et fleksjob, vil uanset, at fleksløntilskuddet på baggrund af lønindkomst har været fuldt aftrappet, være berettiget til ledighedsydelse, i det omfang den pågældende opfylder betingelserne for fleksjob, herunder at personen står til rådighed for fleksjob.

Hvis baggrunden for, at den pågældende har haft en lønindtægt på 36.352 kr. eller derover, er, at den pågældende har arbejdet i et omfang, der medfører, at den pågældende ikke længere kan anses for berettiget til fleksjob, kan den pågældende få ledighedsydelse efter de gældende regler i § 74 f og § 74 g i lov om aktiv socialpolitik om ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob.

Ledighedsydelsen er uafhængig af formue og ægtefællens indkomst.

Efter de gældende regler kan fleksjobvisiterede, der ikke opfylder betingelserne for at modtage ledighedsydelse, optjene retten til ledighedsydelse ved at være ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder. Tilsvarende gælder for personer, der har mistet retten til ydelsen, jf. § 77 a, stk. 5.

Efter forslaget vil det være muligt at optjene retten til ledighedsydelse efter den høje sats, jf. stk. 2, ved at opfylde et beskæftigelseskrav. For at optjene retten til ledighedsydelse skal man have været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, jf. forslaget til lovens § 74 a, stk. 4. Der er ikke noget krav til antallet af ugentlige arbejdstimer.

Personer, der modtager tilbud om støtte i form af tilskud til at bevare deres selvstændige virksomhed, jf. forslaget til § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bliver ikke visiteret efter de samme regler som lønmodtagere. Efter forslaget til § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, vil de derfor alene have ret til ledighedsydelse ved ophør af deres selvstændige virksomhed, hvis de pågældende er visiteret til fleksjob som lønmodtager efter reglerne i forslaget til § 70 a i lov om aktiv socialpolitik.

Efter de gældende regler i lovens § 74 d, stk. 6, offentliggør beskæftigelsesministeren endvidere størrelsen på det beløb, der kan udbetales i ledighedsydelse. Dette videreføres i forslaget til § 74 a, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik.

Der foretages en konsekvensændring i forslaget til § 74 a, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik som følge af, at reglerne om rådighed og sanktioner nyaffattes, jf. forslagets § 3, nr. 20.

Efter forslaget til § 74 a, stk. 10, skal beskæftigelsesministeren bekendtgøre størrelsen af ledighedsydelsen efter stk. 2 og 3.

Til nr. 13 (§ 74 b)

I lighed med de gældende regler i § 74 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, vil det fortsat være en betingelse for at kunne modtage ledighedsydelse, at den pågældende opfylder betingelserne for at få et fleksjob og står til rådighed efter reglerne i §§ 75-77 b, jf. forslagets § 3, nr. 20.

Forslaget til ophævelse af § 74 b, stk. 1, nr. 2-5, og stk. 2-6, i loven, er en konsekvens af forslagets § 3, nr. 22, som indebærer, at reglerne om rådighed og sanktioner for modtagere af ledighedsydelse nyaffattes og flyttes til et nyt afsnit.

Efter de gældende regler i § 74 b, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik kan en modtager af ledighedsydelse ikke længere modtage ledighedsydelse, når den pågældende i sammenlagt seks måneder har modtaget ledighedsydelse efter at have nået fleksydelsesalderen efter lov om fleksydelse.

Med forslaget til § 74 b, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, får den fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse med henholdsvis 89 pct. af højeste dagpengesats eller et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for forsørgere, ret til denne ydelse i sammenlagt 6 måneder efter, at den fleksjobvisiterede har nået fleksydelsesalderen, jf. lov om fleksydelse. Ved ledighed herefter modtager den fleksjobvisiterede ledighedsydelse svarende til et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere frem til folkepensionsalderen, eller til de overgår til fleksydelse.

Hvis en person modtager ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2, og den pågældende har forsørgerpligt over for børn, kan denne få ledighedsydelse suppleret med kontanthjælp op til forsørgersatsen, hvis betingelserne for at modtage kontanthjælp er opfyldt.

Med lovforslaget er alle personer, der er visiteret til fleksjob, dermed sikret et forsørgelsesgrundlag frem til de når folkepensionsalderen.

Til nr. 14 (§ 74 d)

Efter de gældende regler sker der fradrag i ledighedsydelsen for et eventuelt kortvarigt arbejde efter lovens § 74 d, stk. 3. Kommunen foretager en beregning af ledighedsydelsens størrelse forud for hver udbetaling, der er baseret på oplysninger om fradrag for arbejdsindkomst og anden indkomst, fx pensionsudbetalinger i ydelsesperioden. Fradraget i ledighedsydelsen sker i forhold til den arbejdstid, som den pågældende har arbejdet i ugen i forhold til 37 timer, jf. § 74 d, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i § 74 d, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at der i lighed med tidligere skal ske fradrag i ledighedsydelsen for lønindkomst og anden indkomst, der træder i stedet for lønindkomst, når en person har arbejde af kortere varighed. Det foreslås, at beregningen af fradraget i ledighedsydelsen sker efter de samme principper, som anvendes ved beregningen af det tilskud, der udbetales til personer, der er ansat i fleksjob. Det betyder, at der foretages et fradrag på 30 pct. op til en A-indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag herunder personens eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag m.v. før skat på 13.000 kr. pr. måned (2012-pl) og derefter et fradrag på 55 pct., hvis den samlede arbejdsindkomst før skat overstiger 13.000 kr. inkl. pension pr. måned (2012-pl).

Hvis en person har arbejde samtidig med udbetaling af ledighedsydelse, skal kommunen vurdere, om beskæftigelsen skal betragtes som et fleksjob.

Det følger af forslaget til lovens § 74 d, stk. 3, at kommunen udbetaler ledighedsydelse bagud i den følgende måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister samt oplysninger om modtagerens af ledighedsydelse eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag, lønindkomst, indkomst fra selvstændig bibeskæftigelse eller pensionsudbetaling fra udlandet.

Ved beregningen ses der bort fra arbejdsfrie indtægter fx erstatninger, herunder erstatninger udbetalt efter lov om arbejdsskadesikring. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 41 til § 70 f om flekslønstilskud.

Da oplysningerne om indkomst sjældent vil være tilgængelige på opgørelsestidspunktet, sker fradraget i ydelsen forskudt i forhold til den aktuelle måned. Fradrag for arbejde m.v. vil derfor først finde sted i ydelsen i den næstfølgende måned.

Det foreslås i § 74 d, stk. 4, at modtageren af ledighedsydelse får pligt til at oplyse kommunen om sit eget og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold. For kommunens indhentelse af andre oplysning om løn og arbejdsindtægter henvises til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 41 til § 70 f. Der henvises endvidere til lovforslaget § 3, nr. 23, til § 91 i lov om aktiv socialpolitik vedrørende tilbagebetaling af ydelser, når oplysningspligten ikke er overholdt.

Efter de gældende regler har beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for beregning af ledighedsydelse, herunder regler om fradrag i ledighedsydelse. Denne bemyndigelse videreføres med forslaget til § 74 d, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, og vil blive udnyttet til at fastsætte regler for indtægter m.v. i samme omfang som efter de gældende regler.

Til nr. 15 og 16 (§ 74 e)

Efter de gældende regler kan der i det ferieår, hvor personen opnår ret til ledighedsydelse, eller hvor den pågældende første gang ansættes i et fleksjob, udbetales

- 15 feriedage, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. maj til 31. juli,

- 10 feriedage, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. august til 31. december, eller

- 5 feriedage, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. januar til 30. april.

Efter forslaget til § 74 e, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik skal personer, der modtager ledighedsydelse eller bliver ansat i fleksjob, fortsat have ret til at holde ferie med ledighedsydelse. I det ferieår, hvor personen opnår ret til ledighedsydelse, eller hvor den pågældende første gang ansættes i et fleksjob, udbetales ledighedsydelse med det beløb, som den pågældende er berettiget til efter § 74 a, stk. 2 og 3:

- 15 feriedage, svarende til sammenlagt tre ugers ferie, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. maj til 31. juli,

- 10 feriedage, svarende til sammenlagt to ugers ferie, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. august til 31. december, eller

- fem feriedage, svarende til sammenlagt en uges ferie, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. januar til 30. april.

Hvis den ansatte i et fleksjob arbejder under 5 dage om ugen, har den ansatte i et fleksjob ret til at holde 5 ugers ferie i alt, dvs. at ferien dækker både arbejdsdage og arbejdsfrie dage. Dette er nu præciseret ved formuleringen om, at ferien skal svare til et sammenlagt ugeantal.

Ledighedsydelsen udbetales med det beløb, som den pågældende i øvrigt er berettiget til at modtage i ledighedsydelse, jf. forslaget til § 74 e, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik. Det tydeliggøres i bestemmelsens sidste punktum, at ledighedsydelsen ikke nedsættes med beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiver eller Lønmodtagernes Garantifond.

Til nr. 17 ( § 74 f)

Efter de gældende regler i § 74 f, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, er det en betingelse for retten til ledighedsydelse, at personen var berettiget til ledighedsydelse ved overgang til ustøttet beskæftigelse, eller at personen har været ansat i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller ustøttet beskæftigelse efter ophør af fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Efter forslaget til § 74 f, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, kan en person, der har været ansat i ustøttet beskæftigelse, ligesom i dag, modtage ledighedsydelse, jf. forslaget til § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d i lov om aktiv socialpolitik. Pågældende kan modtage ledighedsydelse efter lovens § 74 a, stk. 2, når den pågældende har været ansat i ustøttet beskæftigelse i sammenlagt 9 måneder inden for 18 måneder.

Til nr. 18 (§ 74 g)

Efter de gældende regler i § 74 g, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik kan en modtager af ledighedsydelse ikke længere modtage ledighedsydelse, når den pågældende i sammenlagt 6 måneder har modtaget ledighedsydelse efter at have nået fleksydelsesalderen efter lov om fleksydelse.

Med forslaget til § 74 g, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, får en person, der modtager ledighedsydelse med henholdsvis 89 pct. af højeste dagpengesats eller et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for forsørgere efter lovens § 74 a, stk., 3, nr. 2, ret til denne ydelse i sammenlagt 6 måneder efter, at den pågældende har nået fleksydelsesalderen. Ved ledighed herefter modtager den pågældende ledighedsydelse svarende til et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere, frem til de ikke længere opfylder betingelserne for ledighedsydelse i den gældende § 74 f, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, eller hvis de fortsat har ret til ledighedsydelse, frem til de når folkepensionsalderen.

Til nr. 19 (§ 74 i)

Som en konsekvens af at alle personer, der er visiteret til fleksjob, bliver berettiget til ledighedsydelse, jf. §§ 74 a og 74 d, ophæves overskriften til § 74 i om særlig ydelse.

Til nr. 20 (§§ 75-77 b)

Som en konsekvens af at alle personer, der er visiteret til fleksjob, bliver berettiget til ledighedsydelse, jf. §§ 74 a og 74 d, ophæves § 74 i om særlig ydelse.

Det foreslås, at de gældende bestemmelser om rådighed og sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne i § 74 b, stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2-6, i lov om aktiv socialpolitik erstattes af nye bestemmelser.

Baggrunden for forslaget til § 3, nr. 20, er dels, at ledige fleksjobvisiterede fremover skal være aktivt jobsøgende og dels, at reglerne om selvforskyldt ledighed så vidt muligt skal kunne sidestilles med reglerne for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge.

Samtidig er det vigtigt, at reglerne om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne medfører, at sanktionerne gives så tæt som muligt på den hændelse, der udløser sanktionen, og at reglerne er lette at forstå og administrere, så de anvendes mere konsekvent i kommunerne, og at modtagerens forståelse af sanktionen øges, så den pågældende også i højere grad vil reagere på sanktionen og ændre adfærd.

Til § 75

Efter de gældende regler om rådighed i § 74 b, stk. 1, nr. 3-5, og stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, er det en betingelse for at kunne modtage ledighedsydelse, at den pågældende står til rådighed for fleksjob. Hvis der opstår tvivl om rådigheden, skal kommunen vurdere denne fx ved anvendelse af tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette følger af § 74 b, stk. 3, i loven. Her fremgår det endvidere, at hvis en modtager af ledighedsydelse ikke står til rådighed, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

Stk. 1

Efter forslaget til § 75, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det i lighed med tidligere, at en person, der modtager ledighedsydelse skal tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob samt tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre tilbud, som kan forbedre muligheden for at finde arbejde.

Samtidig skal modtageren af ledighedsydelse møde til de samtaler, som den pågældende bliver indkaldt til. Det gælder cv-samtaler, jobsamtaler i det individuelle kontaktforløb, møder i rehabiliteringsteamet, samtaler om rådighedsvurdering og opfølgningssamtaler efter § 74 c i lov om en aktiv socialpolitik. Det er endvidere en betingelse for at modtage ledighedsydelse, at personen deltager aktivt i de tilbud, som kommunen har givet.

En person, der modtager ledighedsydelse, får som noget nyt pligt til at være aktivt jobsøgende. Kravene til den aktive jobsøgning skal være tilpasset til, at vilkårene for modtagere af ledighedsydelse ikke er de samme som for andre ledige.

Kommunerne skal i lighed med i dag fortsat yde en aktiv indsats for at bringe modtagere af ledighedsydelse tættere på arbejdsmarkedet, herunder ved at bistå med jobsøgning og kontakter til virksomheder. Det er dog samtidigt vigtigt, at også personer, der er visiteret til fleksjob, selv deltager aktivt i arbejdet med at finde fleksjob.

Som noget nyt skal en modtager af ledighedsydelse lægge sit cv på Jobnet senest 3 uger efter, at den pågældende har fået ret til ledighedsydelse. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 47.

Stk. 2

Efter forslaget til § 75, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, skal kommunen i lighed med, hvad der gælder i dag, afprøve personens rådighed, hvis der opstår tvivl om denne. Det kan ske ved at anvende tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tvivl om rådighed kan fx opstå i forbindelse med kommunens opfølgning på, om personen opfylder betingelserne for et fleksjob. Der kan endvidere opstå tvivl om rådigheden, hvis en person afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, eller hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen skal møde til samtaler eller får et tilbud om fleksjob eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre den pågældendes muligheder for at få et fleksjob.

Til § 76

Stk. 1

Der har ikke tidligere været krav om, at en person, der modtager ledighedsydelse, skulle være aktivt jobsøgende i lighed med, hvad der gælder for forsikrede ledige. Med "Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob" skal en modtager af ledighedsydelse fremover være aktivt jobsøgende, jf. forslaget til § 75, stk. 1, nr. 1.

Hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt en modtager af ledighedsydelse er aktivt jobsøgende, skal kommunen give den pågældende en frist på op til 3 måneder til at dokumentere, at den pågældende er aktivt jobsøgende. Dette gælder fx, hvis der er tvivl om, hvorvidt jobsøgningen er tilstrækkelig seriøs, realistisk og bred. Der er fx tvivl om seriøsiteten af jobsøgning, hvis personen i overvejende grad har sendt ansøgninger via et jobsøgningsprogram eller alene har sendt sit cv som ansøgning til job, hvor det er kutyme at sende en egentlig ansøgning.

Der skal i forbindelse med afgørelsen om, at der gives en frist til at bevise den aktive jobsøgning, lægges en plan for personens jobsøgning i fristperioden. I denne plan kan indgå antallet af ansøgninger, som den pågældende skal sende, inden for hvilke ansættelsesområder, der skal søges fleksjob m.v. Kommunen skal endvidere vejlede personen om, hvordan de kan finde fleksjob, give tilbud om kurser i jobsøgning m.v.

Når fristperioden udløber, skal kommunen vurdere, om den pågældende er aktivt jobsøgende, eller, hvis planen ikke er fulgt, hvorvidt den pågældende har haft en rimelig grund til ikke at følge planen fx sygdom. Hvis kommunen vurderer, at personen ikke er aktivt jobsøgende, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

Ved rådighedsvurderingen efter fristens udløb skal det indgå, om modtageren af ledighedsydelse har deltaget i samtaler, aktiviteter og tilbud, som kommunen har indkaldt til.

Hvis planen ikke er fulgt, og der ikke er en rimelig grund til dette, skal kommunen træffe afgørelse om, at ledighedsydelsen ophører. Dette følger af forslaget til § 76, stk. 1.

Stk. 2

Det fremgår af forslaget til § 76, stk. 2, at når en person har mistet retten til ledighedsydelse, kan personen igen få ledighedsydelse, når personen på ny har opfyldt kravet om at være ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efter at have mistet retten til ledighedsydelse.

Til § 77

Stk. 1

Efter de gældende regler, skal en person, der modtager ledighedsydelse deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik og samtaler i det individuelle kontaktforløb efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis en person afslår eller udebliver fra en opfølgningssamtale efter § 74 c eller fra en samtale i det individuelle kontaktforløb efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan personen ikke få ledighedsydelse i 3 uger.

Hvis en person inden for 12 måneder efter hændelsen igen afslår eller udebliver fra en af de nævnte samtaler, mister personen retten til ledighedsydelse, jf. § 74, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik. Dette gælder dog ikke, hvis personen har en gyldig grund til afslaget eller udeblivelsen.

Med forslaget til § 77, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, bliver sanktionsreglerne sidestillet med reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at en person, der uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, ikke kan modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor samtalen skulle have fundet sted, og indtil den pågældende genopretter kontakten til kommunen. Hvis den pågældende kontakter kommunen samme dag, som samtalen skulle have fundet sted, men efter samtale skulle være påbegyndt, kan personen ikke modtage ledighedsydelse for denne dag. Baggrunden for dette er, at personen i den periode, hvor pågældende er udeblevet, ikke udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt.

Kontakten kan fx genoprettes ved, at pågældende møder op på kommunen. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring m.v.

Kommunen kan også give en sanktion, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, er indkaldt til samtalerne digitalt via Min Side på Jobnet, jf. § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende udebliver fra samtalen.

Hvis det er en anden aktør, jf. § 4 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der skulle have afholdt jobsamtalen, finder reglerne tilsvarende anvendelse. Det er kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i hjælpen på baggrund af meddelelse fra anden aktør om udeblivelse fra disse samtaler uden rimelig grund.

Stk. 2

Efter de gældende regler er der ikke stillet krav om, at en modtager af ledighedsydelse skal lægge sit cv i Jobnet senest 3 uger efter at den pågældende har fået ret til ledighedsydelse.

Da der nu stilles krav om indlæggelse af cv i Jobnet foreslås det i § 77, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en modtager af ledighedsydelse ikke har lagt sit cv i Jobnet rettidigt, dvs. senest 3 uger efter at have opnået ret til ledighedsydelse, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor cv'et skulle være lagt i Jobnet, og frem til det sker. Hvis baggrunden for, at modtageren af ledighedsydelse ikke har lagt sit cv rettidigt ind, skyldes fx it-nedbrud eller andre forhold, der ikke skyldes personens forhold, skal der ikke gives en sanktion.

I det omfang en modtager af ledighedsydelse har behov for det, skal kommunen bistå den pågældende med at lægge sit cv i Jobnet.

Stk. 3

Efter de gældende regler er der i dag ikke krav om, at en person skal lægge sit cv i Jobnet og have en cv-samtale.

Med forslaget til § 77, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, bliver sanktionsreglerne sidestillet med reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at en person, der uden rimelig grund udebliver fra en cv-samtale, ikke kan modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor samtalen skulle have fundet sted, og indtil den pågældende genopretter kontakten til kommunen. Hvis den pågældende kontakter kommunen samme dag, som samtalen skulle have fundet sted, men efter samtalen skulle være påbegyndt, kan personen ikke modtage ledighedsydelse for denne dag. Baggrunden for dette er, at personen i den periode, hvor pågældende er udeblevet, ikke udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt.

Kontakten kan fx genoprettes ved, at pågældende møder op på kommunen. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring m.v.

Kommunen kan også give en sanktion, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, er indkaldt til samtalerne digitalt via Min Side på Jobnet, jf. § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende udebliver fra samtalen.

Hvis det er en anden aktør, jf. § 4 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der skulle have afholdt jobsamtalen, finder reglerne tilsvarende anvendelse. Det er kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i hjælpen på baggrund af meddelelse fra anden aktør om udeblivelse fra disse samtaler uden rimelig grund.

Til § 77 a

Efter den gældende sanktionsregel i § 74 d, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, mister en person retten til ledighedsydelse i 5 uger, hvis personen uden en gyldig grund afslår et rimeligt tilbud om fleksjob. Hvis en person inden for 12 måneder efter hændelsen igen uden en gyldig grund afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister personen retten til ledighedsydelse.

Hvis en person uden en gyldig grund ophører i et fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

En person, som har mistet retten til ledighedsydelse, kan igen få ledighedsydelse, når den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder. Kun ansættelser i fleksjob efter, at den pågældende har mistet retten til ledighedsydelse tæller med ved opgørelsen af de 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 1 og 2

For at harmonisere reglerne om selvforskyldt ledighed for personer, der modtager ledighedsydelse, med reglerne, der gælder for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, foreslås det, jf. forslaget til § 77 a, at en person, der ophører i eller afslår et fleksjob uden en rimelig grund, ikke kan modtage ledighedsydelse i 3 uger. Det samme er tilfældet, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, ophører i eller afslår et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der forbedrer den pågældendes mulighed for at få et fleksjob.

En sanktion kan kun gives, hvis personen er blevet tilbudt et fleksjob eller har fået et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre den pågældendes mulighed for at få arbejde. Det skal af tilbuddet om fleksjob fremgå, hvilke arbejdsfunktioner personen skal udføre, personens arbejdstid, arbejdsbelastning, skånehensyn, løn- og ansættelsesvilkår m.v. Hvis disse forhold ikke er beskrevet i tilbuddet, vil det ikke være muligt at vurdere, om tilbuddet er rimeligt i forhold til modtageren af tilbuddet om fleksjob.

Hvis en person ophører i eller afslår et tilbud om fleksjob, skal kommunen træffe afgørelse om, at den pågældende ikke kan modtage ledighedsydelse i 3 uger, jf. forslaget til § 77 a, stk.1, i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis en person uden en rimelig grund ophører i eller afviser et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelse i 3 uger, jf. forslaget til § 77 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis personen uden en rimelig grund ophører i eller afslår et fleksjob, er personen selvforskyldt ledig. Ved selvforskyldt ledighed forstås, at personen på grund af sine egne forhold, og uden at der er en rimelig grund, er ophørt i eller har afslået fleksjobbet. Der kan være tale om selvforskyldt ledighed, både når ophøret skyldes egen opsigelse, og når den fleksjobvisiterede er blevet afskediget. Kommunen skal derfor altid foretage en konkret vurdering af, om personen har en rimelig grund til at opsige arbejdet, eller om afskedigelsen beror på personens egne forhold. Dette kan fx være tilfældet, hvis den fleksjobvisiterede udebliver fra sit arbejde uden at give meddelelse om dette eller trods flere advarsler fortsætter med at komme for sent uden en undskyldelig grund. Hvis personen afskediges på grund af ordremangel, materialemangel eller lignende, er der ikke tale om selvforskyldt ledighed.

I en vurdering af, om en person er selvforskyldt ledig ved ophør i eller afslag på et fleksjob, skal altid indgå de konkrete forhold, der har ført til ophøret eller afslaget. Det kan fx være, om der ligger en aftale med arbejdsgiveren om, at pågældende kan holde ferie ud over, hvad ferieloven tillader. Hvis arbejdsgiveren efterfølgende afskediger den fleksjobvisiterede på denne baggrund, vil personen ikke være selvforskyldt ledig, da årsagen til afskedigelsen ikke alene beror på personens forhold.

Hvis en person har gentagne udeblivelser fra et tilbud, kan det medføre, at den pågældende kan anses for ophørt i tilbuddet. Det vil fx være tilfældet, hvis formålet med tilbuddet ikke kan opnås på grund af gentagne udeblivelser. Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med ophør i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang i forhold til månedens samlede tilbud indgår som en vigtig del af denne vurdering. Men herudover kan indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på andre kursister, hvilket kan sidestilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der skal således foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfang og dels af, om personen kan siges at deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelserne.

Med forslaget, ændres der ikke på de rimelige grunde, som hidtil har været gældende for personer, der er visiteret til fleksjob. Som en konsekvens af, at der henvises til § 13, stk. 4 og 5, i loven, hvor der anvendes betegnelsen rimelige grunde, bruges denne formulering nu i stedet for som hidtil "gyldige grunde".

De rimelige grunde er:

1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,

2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,

7) den pågældende har ret til ferie efter stk. 8 og 9,

8) den pågældende aftjener værnepligt,

9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller

10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Kommunen skal endvidere efter § 13, stk. 5, vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de ovenfor nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det betyder, at det er et krav, at kommunen altid foretager en konkret vurdering af, om der foreligger andre forhold end dem, der er nævnt i § 13, stk. 4, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder i forhold til et fleksjob. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion for ikke at stå til rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden for en modtager af ledighedsydelse, skal der ikke gives en sanktion.

Stk. 3

Hvis den pågældende inden for en periode af 12 måneder fra sidste ophør eller afslag igen uden rimelig grund ophører i eller afviser et tilbud om fleksjob eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre den pågældende mulighed for at få et fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse, jf. § 77 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 4

Ved vurderingen af, om en person har afvist et tilbud, indgår, om den pågældende har afslået at tage imod et tilbud om fleksjob eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som forbedrer den pågældendes mulighed for at få et fleksjob. Herudover indgår også situationer, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist tilbuddet om fleksjob eller aktive tilbud, fx hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet om fleksjob, har så mange forbehold eller krav til fleksjobbet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette, jf. forslaget til § 77 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Det samme vil gøre sig gældende ved tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.

Stk. 5

Efter forslaget til § 77 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, kan personen igen få ledighedsydelse, når den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efter ophøret eller afslaget.

Til § 77 b

Efter de gældende regler i § 74 b, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, skal en person tage imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som kan fremme personens muligheder for ansættelse i et fleksjob. Hvis personen uden en rimelig grund udebliver fra eller afslår tilbuddet, opstår der tvivl om personens rådighed. I denne situation skal kommunen afprøve personens rådighed, jf. lovens § 74 b, stk. 3. Hvis kommunen vurderer, at den pågældende ikke står til rådighed, mister personen retten til ledighedsydelse. Hvis kommunen har indledt en sag om førtidspension, kan den pågældende forsætte med at modtage ledighedsydelse, frem til kommunen har truffet afgørelse om, hvorvidt den pågældende er berettiget til pension eller ej. Hvis der udbetales pension for samme periode, som der er udbetalt ledighedsydelse for, skal ledighedsydelsen tilbagebetales.

Stk. 1

Med forslaget til § 3, nr. 20, til § 77 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen afprøve en modtager af ledighedsydelses rådighed, hvis der opstår tvivl om denne.

Rådighedsafprøvningen kan - som i dag - fx ske ved at give personen et tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I vurderingen af, om personen forsat står til rådighed for et fleksjob, indgår følgende:

- Personens deltagelse i tilbuddet

- Eventuelt fravær

- Tilbagemelding fra tilbudsstedet m.v.

Hvis kommunen vurderer, at en person ikke har vilje til at overtage et fleksjob og dermed ikke står til rådighed, mister personen retten til ledighedsydelse. Personen er trods den manglende rådighed stadig visiteret til et fleksjob. Kommunen kan ikke træffe afgørelse om manglende rådighed for et fleksjob, alene fordi kommunen eller modtageren af ledighedsydelse ikke kan finde et fleksjob, som personen kan klare. I denne situation skal kommunen vurdere, om personen stadig opfylder betingelserne for et fleksjob, og træffe afgørelse om, at den tidligere visitation til fleksjob ophæves. Dette kan ske, hvis personen fx er blevet så dårlig, at personen er berettiget til førtidspension, eller hvis personens helbred fx på grund af nye behandlingsmuligheder er bedret, så personen ikke længere kan anses for at have en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen.

Der er ikke fastsat en nedre grænse for, hvor meget personens arbejdsevne skal være nedsat for, at personen kan stå til rådighed for et fleksjob. Kommunen kan således ikke alene lægge vægt på, at personens arbejdsevne i tilfælde, hvor person alene kan arbejde få timer om ugen, men skal også lægge vægt på, om der er mulighed for, at arbejdsevnen over tid kan udvikles og dermed forbedres.

Kommunen skal endvidere altid konkret vurdere, om en person har en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedspligt, før der træffes afgørelse om, at en modtager af ledighedsydelse ikke står til rådighed for et fleksjob, og dermed mister retten til ledighedsydelse.

Stk. 2

Med forslaget til § 77 b, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, i lighed med hvad der gælder i dag, at hvis kommunen har påbegyndt en sag om førtidspension af egen drift eller efter ansøgning fra personen, skal der fortsat udbetales ledighedsydelse. Ledighedsydelsen kan udbetales, så længe sagen behandles. Hvis der senere træffes afgørelse om, at personen er berettiget til førtidspension, og der udbetales pension for samme periode, som der er udbetalt ledighedsydelse for, skal ledighedsydelsen tilbagebetales.

Hvis personen under sagens behandling når fleksydelsesalderen, vil personen dog også i denne situation blive omfattet af varighedsbegrænsningen for ledighedsydelse, jf. forslagets § 3, nr. 13, til § 74 b, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Den pågældende vil i stedet kunne modtage ledighedsydelse på satsen for kontanthjælp for ikke forsørgere.

Hvis kommunen træffer afgørelse om, at en person ikke kan få førtidspension, fordi personens arbejdsevne ikke er tilstrækkeligt nedsat eller der fortsat er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles, kan personen som udgangspunkt fortsætte på ledighedsydelse, hvis betingelserne for at modtage ledighedsydelse fortsat er opfyldt, herunder at personen står til rådighed for fleksjob.

Dette ændres ikke af, at personen klager over kommunens afgørelse om førtidspension, hvis personen fortsat stiller sig til rådighed for et fleksjob. En klage kan således ikke i sig selv skabe tvivl om personens rådighed, men kan kombineret med andre forhold medføre, at kommunen kommer i tvivl om personens rådighed. I sådanne tilfælde kan jobcenteret afprøve personens rådighed, jf. forslagets § 3, nr. 20, til § 75, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3

Det fremgår af forslaget til lovens § 77 b, stk. 3, at når en person har mistet retten til ledighedsydelse, kan personen igen få ledighedsydelse, når personen på ny har opfyldt kravet om at være ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Til nr. 21 og 22 (§ 79, stk. 1 og 3, samt § 80, stk. 1)

Efter § 79 i lov om aktiv socialpolitik indbetales der bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtager kontanthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse. Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 80, stk. 3, er der fastsat regler om, at der indbetales det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvilket i 2012 er 270 kr. pr. måned. Udbetales ydelsen for mindre end en måned, beregnes ATP-bidraget forholdsmæssigt.

Det foreslås, at bestemmelsen udvides til, at der også skal indbetales ATP-bidrag af ydelsen under ressourceforløb.

Det foreslås også, at der ikke skal være en karensperiode for indbetaling af ATP-bidrag af ydelsen, og at ATP-bidraget finansieres ved, at ydelsesmodtagere betaler 1/3 af bidraget og staten betaler de resterende 2/3. Dette svarer til finansieringen af ATP-bidrag af kontanthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse.

Der vil med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 80, stk. 3, blive fastsat regler om, at der indbetales det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og at ATP-bidraget beregnes forholdsmæssigt, hvis ydelsen udbetales for mindre end en måned.

Efter de gældende regler i lovens § 79, stk. 3, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag af kontanthjælp, revalideringsydelse eller ledighedsydelse, at ydelsen efter fradrag for arbejdsindtægter, pensioner m.v. mindst er på 13.732 kr. (2012) for forsørgere af børn eller 10.335 kr. (2012) for ikke-forsørgere.

Efter lovens § 80, stk. 1, er den ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidraget efter § 79, den ydelse, der er beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter lovens §§ 30-33, 36-43, 58, 59 og 74 d, stk. 3.

Det foreslås, at beløbsgrænserne i lovens § 79, stk. 3, også finder anvendelse for ATP-bidrag af ressourceforløbsydelsen. Det foreslås også, at den ressourceforløbsydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidraget efter § 79, er den ydelse, der er beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter § 68 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 10.

Til nr. 23 (§ 91)

Efter de gældende regler i § 91, nr. 1, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis en person mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt og dermed fået udbetalt en ydelse med urette.

På baggrund af lovforslagets § 3, nr. 14 til § 74 d, stk. 3, indsættes der hjemmel til, at kommunen også i tilfælde af, at en ansat i fleksjob med bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt fx ved ikke at oplyse om ændringer i arbejdsgiverens pensionsbidrag, skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af ledighedsydelse, der er udbetalt med urette.

Til nr. 24 (§ 93 a)

Det følger af gældende ret, at kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen, når en person to eller flere gange inden for de seneste 12 måneder uden rimelig grund ophører med sit arbejde, uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde eller der uden rimelig grund ophører i eller afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder en uddannelse pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a.

Det foreslås, at det skal være muligt for kommunen at pålægge en modtager af ressourceforløbsydelse at tilbagebetale hjælpen, hvis denne på lige fod med, hvad der gælder for en kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund afviser eller ophører med arbejde eller tilbud.

Tilbud i indsatsdelen af rehabiliteringsplanen i ressourceforløbet kan udover tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven også omfatte tilbud efter anden lovgivning herunder sundheds- og serviceloven. Det forslås, at § 93 a, nr. 3 ændres således, at også tilbud efter anden lovgivning herunder sundheds- og serviceloven er tilbud, der kan udløses tilbagebetaling af hjælpen, hvis borgeren uden rimelig grund ophører eller afviser et tilbud givet i medfør af indsatsdelen af rehabiliteringsplanen.

Aktiviteter, som borgeren frivilligt har tilmeldt sig, som ikke er en del af kommunens tilbud, og som kommunen fx ikke betaler for deltagelse i, men som er blevet skrevet ind i rehabiliteringens indsatsdel, skal ikke kunne udløse en tilbagebetalingspligt.

Det er en forudsætning for, at kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen, at kommunen har lavet en socialfaglig vurdering af, om der er en rimelig grund til, at modtageren af ressourceforløbsydelse afviser eller ophører med arbejde eller tilbud.

Til nr. 25 (§ 100, stk. 1)

Efter de gældende regler i § 100, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, afholder kommunerne fuldt ud udgifterne til kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse til personer, der efter visitering til fleksjob har modtaget kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Hvis personen efterfølgende har været i fleksjob i en periode på 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen.

Som en konsekvens af forslagets § 3, nr. 11, til § 74 a i lov om aktiv socialpolitik ophæves 3. og 4. pkt., jf. forslaget til lovens § 100, stk. 1, idet en person, der er visiteret til fleksjob, fra den 1. januar 2013 vil modtage ledighedsydelse og ikke kontanthjælp eller særlig ydelse ved ledighed.

Til nr. 26 (§ 103 a)

Det foreslås, at der skal gælde de samme refusionsregler for ressourceforløbsydelse, som der gælder for kontanthjælp. Det foreslås således, at staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse.

Deltager en modtager af ressourceforløbsydelse i ordinær uddannelse eller i virksomhedspraktik efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, foreslås at staten refunderer 50 pct. af udgifterne til de nævnte ydelser.

Det foreslås, at staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til ydelse efter kapitel 6 a for personer, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.

Til nr. 27 (§ 104, stk. 1)

Efter de gældende regler i § 104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, afholder kommunerne fuldt ud udgifterne til kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse til personer, der efter visitering til fleksjob har modtaget kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder.

Som en konsekvens af forslagets § 3, nr. 11, til § 74 a i lov om aktiv socialpolitik fremgår det nu af § 104, stk. 1, 3. pkt., at kommunerne fuldt ud afholder udgifterne til ledighedsydelse til personer, der efter visitering til fleksjob har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder, idet en person, der er visiteret til fleksjob, fra den 1. januar 2013 vil modtage ledighedsydelse og ikke kontanthjælp eller særlig ydelse ved ledighed.

Til nr. 28 (§ 104, stk. 2)

Efter de gældende regler i § 104, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, modtager kommunen 30 pct. i refusion af kommunens udgifter til særlig ydelse. Hvis personen, der modtager særlig ydelse deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager kommunen 50 pct. i statsrefusion. Kommunerne afholder endvidere fuldt ud udgifterne til kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse til personer, der efter visitering til fleksjob har modtaget kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Hvis personen efterfølgende har været i fleksjob i en periode på 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen.

Som en konsekvens af forslagets § 3, nr. 11, til § 74 a samt § 3, nr. 20, til § 74 i i lov om aktiv socialpolitik, ophæves § 104, stk. 2, idet en person, der er visiteret til fleksjob, fra den 1. januar 2013 vil modtage ledighedsydelse og ikke kontanthjælp eller særlig ydelse ved ledighed.

Til nr. 29 (§ 104 a)

Efter de gældende regler i § 104 a i lov om aktiv socialpolitik har kommunen ikke ret til statsrefusion efter §§ 100 og 104 i en konkret sag for udgifter til kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse til personer, der er visiteret til fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis kommunen ikke har tilvejebragt grundlaget for afgørelsen om fleksjob, jf. § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller for vurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 74 c i lov om aktiv socialpolitik.

Retten til statsrefusion bortfalder i en periode på 36 måneder. I denne periode medregnes perioder, hvor personen har været i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, perioder, hvor refusionen er bortfaldet efter § 100 og 104 i lov om aktiv socialpolitik, og perioder, hvor refusionen er bortfaldet efter § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bestemmelsen ophæves, da kommunerne fra den 1. januar 2013 ikke længere mister retten til statsrefusion, hvis grundlaget for en afgørelse om fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke er tilvejebragt efter reglerne i § 70 a i den gældende lov eller for vurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 74 c i lov om aktiv socialpolitik.

For sager, hvor revurderingen skulle have været foretaget inden lovens ikrafttræden, finder overgangsbestemmelsen i § 21, stk. 4, anvendelse.

Til nr. 30-31 (§ 109)

En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent de beløb, der er nævnt i loven.

Minimumssatsen i § 68, jf. forslagets § 3, nr. 10, henviser til beløb efter bestemmelserne i lovens § 25, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, og vil derfor blive reguleret som konsekvens af den satsregulering, som gælder for kontanthjælp, herunder den midlertidige mindreregulering af kontanthjælp m.v., der følger af § 2 i lov nr. 928 af 18. september 2012.

Det foreslås, at timefradraget for indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, jf. forslaget til § 68 a, stk. 3, satsreguleres med den samme procent, som gælder for indtægter efter § 31 om timefradraget for kontanthjælp. Herudover foreslås det, at nedsættelsessatsen efter forslaget til § 69 d for ressourceforløbsydelsen reguleres med den samme satsreguleringsprocent tilsvarende den regel, der gælder for kontanthjælpsmodtagere, jf. § 40.

Det foreslås derudover, at beløbet på 13.000 kr., som fremgår af forslaget til § 74 d, stk. 2, en gang årligt reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent, efter samme principper som anvendes ved regulering af beløbet på 13.000 kr., som fremgår af § 70 f, stk. 2, jf. forslaget til § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1, nr. 61.

Af lovtekniske årsager foreslås det, at bestemmelserne om den midlertidige mindreregulering af kontanthjælp, ledighedsydelse m.v. i § 2, nr. 2, i lov nr. 928 af 18. september 2012, affattes på ny i lovforslagets § 3, nr. 31. Dette er for at sikre en korrekt sammenhæng i bestemmelserne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 18, som ophæver § 2, nr. 2, i lov nr. 928 af 18. september 2012.

Til § 4

Efter de gældende regler kan Arbejdsmarkedsstyrelsen føre tilsyn på offentlige steder, hvor der er en formodning om at antræffe personer, der har været udrejst af Danmark. Formålet med tilsynet er at konstatere, om personer under opholdet i udlandet uberettiget kan have modtaget dagpenge, jf. § 62. Det fremgår af § 91 b, stk. 1.

Hvis Arbejdsmarkedsstyrelsen i forbindelse med tilsynet får en formodning om, at en person under opholdet i udlandet kan have modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik introduktionsydelse efter integrationsloven eller sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, kan styrelsen uden retskendelse sikre sig en kopi af personens pas og rejsedokumenter. Arbejdsmarkedsstyrelsen skal snarest videresende kopierne til personens opholdskommune.

En person, der modtager ressourceforløbsydelse, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og derfor kan en person, der modtager ressourceforløbsydelse, og som har været udrejst af Danmark, have modtaget ydelsen uberettiget under udlandsopholdet.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 91 b, stk. 4, udvides til også at gælde situationer, hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen i forbindelse med tilsynet får en formodning om, at en person under opholdet i udlandet uberettiget kan have modtaget ressourceforløbsydelse. I den situation kan styrelsen uden retskendelse sikre sig en kopi af personens pas og rejsedokumenter og videregive kopierne til personens opholdskommune.

Da ydelserne starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsydelse efter integrationsloven blev afskaffet ved lov nr. 1364 af 28. december 2011, lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love, er ydelserne fjernet fra bestemmelsen. Samtidig foretages der en konsekvensændring, således at særlig ydelse ikke længere fremgår af bestemmelsen, som følge af forslaget til § 3, nr. 20.

Til § 5

Til nr. 1 (§ 7, stk. 2)

Efter gældende regler § 7, stk. 2, 2. pkt., er det en betingelse for en lønmodtagers ret til sygedagpenge, at den pågældende har et sygefravær er på mindst 4 timer pr. uge.

Det foreslås, at der for personer, der ansættes i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke skal være en nedre grænse for, hvor mange timer, den ansatte skal være syg i ansættelsesforholdet, for at det udløser ret til sygedagpenge og sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren. Derved sikres, at arbejdsgivere, der har en person ansat i fleksjob i få timer om ugen, vil være berettiget til at modtage sygedagpengerefusion under den ansattes sygefravær.

Til nr. 2 ( § 7, stk. 5)

Efter gældende regler i § 7, stk. 5, ophører sygedagpengene helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændigt erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter anvendelse af arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension. Udbetalingen af sygedagpenge vil dog senest ophøre ved varighedsbegrænsningen, medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden er opfyldt.

Det foreslås i § 7, stk. 5, at kommunen før ophør af udbetaling af sygedagpenge ved stationærtidspunktet fremover skal foretage en individuel, konkret vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og på den baggrund vurdere, om den sygemeldte skal have tilbud om revalidering eller visiteres til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Hvis personen vurderes at skulle have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal kommunen sammen med den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del og forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at beskæftigelsesministerens adgang til at fastsætte regler om arbejdsevnemetoden efter § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophæves og erstattes af en adgang til efter § 31, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til at fastsætte regler om, hvordan beskrivelse og dokumentation skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.

Til nr. 3 (§ 7)

Efter gældende praksis fortsætter en person, der under sygdom er ophørt i sit fleksjob, med at modtage sygedagpenge, hvis betingelserne i sygedagpengeloven i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås, at sygedagpenge til en person, der ansættes i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ophører, når personen ikke længere er ansat i fleksjobbet, og derved ikke længere er berettiget til at modtage fleksløntilskuddet. Personen overgår til i det hele at modtage ledighedsydelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger til pkt. 2.2.2. og 2.2.3.

Til nr. 4 (§ 21, stk. 1, nr. 1)

Efter gældende regler bortfalder retten til sygedagpenge så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning efter sygedagpengelovens kapitel 6, herunder indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Som en konsekvens af forslag om rehabiliteringsteam med sygemeldtes deltagelse i teamets møder og om udarbejdelse rehabiliteringsplan med sygemeldtes deltagelse, foreslås det, at retten til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens udarbejdelse af rehabiliteringsplanen, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30 a eller undlader at deltage i møde i rehabiliteringsteamet, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 25 a.

Til nr. 5 (§ 28)

Efter gældende regler skal kommunen, før udbetaling af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, anvende arbejdsevnemetoden ved kommunens undersøgelse af, om en sygemeldt er berettiget til revalidering eller visitation til fleksjob eller førtidspension, jf. reglerne i § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i § 28, i sygedagpengeloven, at kommunen, før udbetaling af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 og 27, fremover skal foretage en individuel, konkret vurdering af, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Hvis personen vurderes at skulle have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal kommunen sammen med den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del og forelægge sagen for rehabiliteringsteamet

Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at beskæftigelsesministerens adgang til at fastsætte regler om arbejdsevnemetoden efter § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophæves og erstattes af en adgang til efter § 31, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til at fastsætte regler om, hvordan beskrivelse og dokumentationen skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.

Til nr. 6 (§ 42)

Efter sygedagpengelovens § 42, stk. 1, er en selvstændig erhvervsdrivendes ret til sygedagpenge betinget af, at der inden for de seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet. Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af den overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid, hvilket svarer til 18,5 time. Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder ved forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Det foreslås, at en selvstændig erhvervsdrivende, der får tilskud efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed, ikke skal opfylde beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 42, stk. 1, for at kunne opnå ret til sygedagpenge. Derved sikres, at den selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke kan drive virksomhed i væsentligt omfang, også vil kunne opnå ret til sygedagpenge ved sygdom. Dette svarer til retstilstanden for personer ansat i fleksjob.

En selvstændig erhvervsdrivende med støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil derved altid opfylde beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge. Der vil fortsat først være ret til sygedagpenge efter 2 ugers sygdom, jf. sygedagpengelovens § 41. Ligesom andre selvstændige vil den selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager tilskud efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kunne tegne sygedagpengeforsikring efter § 45 i sygedagpengeloven, så den selvstændige får ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag.

Til nr. 7 (§ 49)

Beregningen af sygedagpenge til en person ansat i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er i dag reguleret i sygedagpengelovens § 49.

For lønmodtagere i fleksjob lægges det timetal, der er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud, også til grund for beregningen af sygedagpenge. Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn eller sygedagpenge fra 1. fraværsdag, har arbejdsgiveren ret til at få refunderet udgiften til sygedagpenge.

Det følger af § 13 i bekendtgørelsen om sygedagpenge, at sygedagpenge til selvstændige, fleksjobbere bliver beregnet på grundlag af arbejdsfortjenesten ved virksomheden. Fleksløntilskuddet regnes ikke med i den indkomst, sygedagpengene beregnes ud fra.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregningen af sygedagpenge til personer ansat i fleksjob og til selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager støtte i form af tilskud til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For så vidt angår personer, som før 1. januar 2013 er ansat i fleksjob eller har fået tilkendt tilskud efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil beskæftigelsesministeren fastsætte regler som sikrer, at de hidtidige beregningsregler fortsat vil finde anvendelse.

For så vidt angår personer, som ansættes i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller som modtager støtte efter § 70 g i samme lov, vil beskæftigelsesministeren fastsætte regler ud fra følgende principper:

Modtager den ansatte løn under sygefraværet, vil der fortsat ske udbetaling af fleksløntilskuddet til den ansatte, og arbejdsgiveren vil kunne modtage sygedagpengerefusion for de timer, den ansatte har fravær på grund af sygdom. Modtager den ansatte ikke løn under hele eller dele af sygefraværsperioden, vil den ansatte modtage sygedagpenge fra kommunen for de timer, den sygemeldte har fravær, samt fleksløntilskuddet efter de regler, der er om fradrag for evt. lønindtægt og offentlige ydelser. Den ansatte kan maksimalt få udbetalt et samlet beløb svarende til det maksimale løntilskud.

En selvstændig erhvervsdrivende, der modtager støtte i form af tilskud til bevarelse af beskæftigelse i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil under sygefravær modtage tilskuddet samt sygedagpenge for sygefraværet. Sygedagpengenes størrelse beregnes efter de nuværende regler for selvstændigt erhvervsdrivende.

Til § 6

Til nr. 1-3 (§ 27)

En person ansat i fleksjob skal opfylde beskæftigelseskravet for lønmodtagere i barsellovens § 27 for at opnå ret til dagpenge efter barselloven. Det vil sige, at personen skal have været tilknyttet arbejdsmarkedet de sidste 13 uger før barsel og have været i beskæftigelse i mindst 120 timer i denne periode. Det svarer til ca. 9,15 timers beskæftigelse om ugen.

Det foreslås, at personer ansat i fleksjob undtages fra beskæftigelseskravet for ret til dagpenge efter barselloven. Det svarer til den tilsvarende bestemmelse i § 32, stk. 1, nr. 5, i lov om sygedagpenge.

Med forslaget sikres, at en person, som ansættes i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor ansættelsen er under 9,15 timer om ugen, vil kunne opnå ret til dagpenge efter barselloven. Derved sikres, at omlægningen af fleksjobordningen, hvorefter den ansatte i fleksjob alene modtager løn for de faktiske udførte arbejdstimer, ikke vil afskære personer i fleksjob for at opfylde betingelserne for ret til dagpenge efter barselloven.

Til nr. 4 (§ 28)

Efter barsellovens § 28 skal en selvstændig erhvervsdrivende opfylde et beskæftigelseskrav for at få ret til dagpenge efter barselloven. Den selvstændige skal inden for de sidste 12 måneder have udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Det foreslås, at en selvstændig erhvervsdrivende, der får tilskud fra kommunen til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke skal opfylde beskæftigelseskravet i barsellovens § 28, stk. 1, for at kunne opnå ret til dagpenge efter loven. Derved sikres, at den selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke kan drive virksomhed i væsentligt omfang, også kan opnå ret til barseldagpenge.

En selvstændig erhvervsdrivende med støtte til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed vil derved altid opfylde beskæftigelseskravet for ret til dagpenge efter barselloven.

Til nr. 5 (§ 34)

Beregningen af barseldagpenge til en person ansat i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er i dag reguleret i barsellovens § 34. Barseldagpenge til personer i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes på grundlag af det timetal gange den timefortjeneste, som er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregningen af barseldagpenge til personer ansat i fleksjob og til selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed. Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregningen af barseldagpenge til personer, hvis ansættelse i fleksjob ophører i en barselperiode.

For så vidt angår personer, som er ansat i fleksjob, eller har fået tilkendt tilskud efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsat før 1. januar 2013, vil beskæftigelsesministeren fastsætte regler som sikrer, at de hidtidige beregningsregler fortsat vil finde anvendelse.

For så vidt angår personer, som ansættes i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller som modtager støtte efter § 70 g i samme lov, vil beskæftigelsesministeren fastsætte regler ud fra følgende principper:

Modtager den ansatte løn under barselperioden, vil der fortsat ske udbetaling af fleksløntilskuddet til den ansatte, og arbejdsgiveren vil kunne modtage barseldagpengerefusion for de timer, den ansatte er fraværende på grund af barsel. Modtager den ansatte ikke løn under hele eller dele af barselperioden, vil den ansatte modtage barseldagpenge fra Udbetaling Danmark for de timer, der er fravær på grund af barsel, samt fleksløntilskuddet efter de regler der er om fradrag for evt. lønindtægt og offentlige ydelser. Den ansatte kan maksimalt få udbetalt et samlet beløb svarende til det maksimale løntilskud.

Ophører ansættelsen i fleksjob under barselorloven, vil beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at den pågældende ved ansættelsens ophør overgår til at få udbetalt barseldagpenge beregnet som 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

En selvstændig erhvervsdrivende, der modtager støtte i form at tilskud til bevarelse af beskæftigelse i egen virksomhed efter § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil i forbindelse med barselorloven fortsat modtage tilskud. Derudover vil den pågældende modtage barseldagpenge beregnet efter de gældende regler for selvstændige erhvervsdrivende.

Til nr. 6 (§ 39)

Barsellovens § 39, stk. 4, foreslås ophævet, idet indholdet af bestemmelsen fra 1. december 2012 fremgår af barsellovens § 39, stk. 3, som blev ændret ved lov nr. 326 af 11. april 2012. Der er således alene tale om at fjerne et overflødigt stykke i § 39.

Til § 7

Til nr. 1 (§ 17)

Efter de gældende regler er fleksydelsen som udgangspunkt en fast sats. For personer, der er født den 1. juli 1959 eller senere er satsen 100 pct. af sygedagpengenes højeste beløb. For personer, der er født før 1. juli 1959 er satsen 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis. For personer, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959 er satsen dog 100 pct. af sygedagpengenes højeste beløb, hvis de udskyder overgangen til fleksydelse til 3 år eller mindre før folkepensionsalderen.

For alle aldersgrupper gælder, at fleksydelsen højst kan udgøre et årligt beløb, der svarer til personens indtægt i de sidste 12 måneder forud for overgangen til fleksydelse.

Ved beregningen kan der alene lægges vægt på indtægter, der relateres til visitationen til fleksjob. Der kan således alene lægges vægt på følgende indtægter:

- Lønindtægt fra et fleksjob.

- Selvstændig erhvervsindtægt efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

- Dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven).

- Ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik.

- Kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.

- Særlig ydelse efter § 74 i i lov om aktiv socialpolitik.

Der kan kun lægges vægt på indtægter, der er ligger efter visitationen til fleksjob. Hvis personen er visiteret til fleksjob mindre end 12 måneder før overgangen til fleksydelse, beregnes fleksydelsen på grundlag af indtægten efter visitationen til fleksjob og ganges op til et årligt beløb.

Overgang til fleksydelse sker altid med virkning fra den 1. i måneden efter, at personen har ansøgt om fleksydelse og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det vil sige, at der ved beregning af fleksydelsen lægges vægt på de indtægter, personen har optjent helt frem til dagen før, personen overgår til fleksydelse.

Ved ansøgningen om fleksydelse skal personen bl.a. vedlægge løndokumentation for indtægterne så langt frem det er muligt. Den løndokumentation, der mangler ved indsendelse af ansøgningen, vil ofte være løndokumentationen for måneden op til overgangen til fleksydelse. Personen skal eftersende denne, når den foreligger.

Stk. 1-3

Det foreslås, at fleksydelsessatsen er 100 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis for personer, der er født den 1. juli 1959 eller senere. For personer, der er født før 1. juli 1959 er fleksydelsessatsen på 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb, beregnet på årsbasis. For personer, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959 er satsen dog 100 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, hvis de udskyder overgangen til fleksydelse til 3 år eller mindre før folkepensionsalderen. For personer, der er født den 1. juli 1959 eller senere er satsen 100 pct. af sygedagpengenes højeste beløb.

Dette svarer til de gældende regler i lovens § 17, stk. 1 og 7-8. Det er dog præciseret i forslaget til stk. 2 og 3, at fleksydelsessatsen på 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb, er sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 21 - Lov om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.) - Folketingstidende 2011-2012 (Tillæg A).

Stk. 4

Det foreslås, at fleksydelsen højst kan udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som personen har haft i beregningsperioden. Det foreslås, at den indtægt, der lægges til grund for beregningen, er indtægten, som er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

Udbetalinger fra pensionsordninger kan dog ikke medregnes i beregningsgrundlaget. Det vil fx være udbetaling af invalidepension fra en pensionsordning, svagelighedspension, alderspensioner m.v.

Forslaget indebærer en udvidelse af de indtægter, der kan danne grundlag for beregning af fleksydelse. Efter de gældende regler kan der kun lægges vægt på indtægter, der kan oppebæres i forbindelse med visitationen til fleksjob. Efter forslaget vil der også kunne lægges vægt på indtægter, der ikke har forbindelse til visitationen til fleksjob.

Ved beregning af fleksydelse på grundlag af ledighedsydelse, særlig ydelse og kontanthjælp, foretages beregningen efter de gældende regler på baggrund af indtægten før pensioner og arbejde. Denne bestemmelse blev indsat i reglerne ved lov nr. 1544 af 20. december 2006 for at undgå, at fradrag for pensioner eller ustøttet arbejde i den indtægt, der ligger til grund for fleksydelsen, får indflydelse på beregningen af fleksydelse. Forslagets udvidelse af de indtægter, der kan danne grundlag for beregning af fleksydelse indebærer, at bestemmelsen ikke længere er nødvendig.

Stk. 5

Det foreslås, at beregningsperioden for opgørelse af indtægten efter stk. 4, er de seneste hele indberetningsperioder, der er indberettet til indkomstregistret, der dækker et sammenhængende år. Beregningsperioden regnes bagud fra den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse. Det betyder, at indtægten for den eller de indberetningsperioder, der ligger i måneden op til overgangen til fleksydelse, og som ofte først vil være indberettet efter overgangen til fleksydelse, ikke medregnes i beregningsgrundlaget. Ved at regne beregningsperioden et år bagud før den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse er beregningsperioden den samme for alle, uanset hvornår arbejdsgiveren efter reglerne skal indberette indkomstregister.

Eksempel 1:

Person P blev visiteret til fleksjob i august 2010. P, som er månedslønnet, ansøger om overgang til fleksydelse med virkning fra 1. juli 2013. Da den 1. i måneden inden P's overgang til fleksydelse er den 1. juni 2013 omfatter beregningsgrundlaget de hele indberetningsperioder, der dækker et år bagud fra og med den 31. maj 2013.

I P's tilfælde er den seneste hele indberetningsperiode den, der vedrører maj måned 2013. Det vil sige, at beregningsperioden for P's fleksydelse er fra og med den 1. juni 2012 til og med den 31. maj 2013.

Eksempel 2:

Person P blev visiteret til fleksjob i marts 2010. P, som er 14 dages-lønnet, ansøger om overgang til fleksydelse med virkning fra 1. maj 2013. Da den 1. i måneden inden P's overgang til fleksydelse er den 1. april 2013 omfatter beregningsgrundlaget for P's fleksydelse de hele indberetningsperioder, der dækker et år regnet bagud fra og med den 31. marts 2013.

I P's tilfælde er den seneste hele indberetningsperiode den, der vedrører perioden 11.-22. marts 2013. Det vil sige, at beregningsperioden for P's fleksydelse er fra den 26. marts 2012 til og med den 24. marts 2013.

Stk. 6

Det foreslås, at hvis personen visiteres til fleksjob mindre end et år før overgangen til fleksjob, og der således ikke er indberetningsperioder med indtægtsoplysninger, som dækker et år, omfatter beregningsgrundlaget de hele indberetningsperioder, som ligger efter visitationen til fleksjob og indtil den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse. Indtægten i beregningsperioden ganges op til et årligt beløb.

Eksempel:

Person P er født den 15. juni 1953. P, som er månedslønnet, visiteres til fleksjob den 1. februar 2013. P ansøger om overgang til fleksydelse med virkning fra 1. juli 2013. Da den 1. i måneden inden P's overgang til fleksydelse er den 1. juni 2013 omfatter beregningsgrundlaget de hele indberetningsperioder, der ligger fra og med visitationen den 1. februar 2013 til og med den 31. maj 2013.

Indtægten i denne periode ganges op til et årligt beløb ved, at indtægten i indberetningsperioden divideres med 4 måneder og ganges med 12 måneder. I det omfang den beregnede årlige indtægt er mindre end 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, udgør fleksydelsen et beløb, der svarer til den beregnede årlige indtægt.

Stk. 7

Det foreslås, at den beregnede fleksydelse efter stk. 4-6 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Dette svarer til den gældende lovs i § 17, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 161 - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse, indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på døgninstitutioner m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg) - Folketingstidende 2001-2002 (Tillæg A) side 4240-4241.

Stk. 8

Det foreslås, at den beregnede fleksydelse efter forslaget til § 17, stk. 4 og 6, reguleres en gang om året med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det foreslås også, at det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Dette svarer til den gældende lovs § 17, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 161 - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse, indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på døgninstitutioner m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg) - Folketingstidende 2001-2002 (Tillæg A) side 4240-4241.

Stk. 9 og 10

Af lovtekniske årsager foreslås det, at bestemmelserne om den midlertidige mindreregulering af fleksydelse i § 3 i lov nr. 928 af 18. september 2012, affattes på ny. Dette er for at sikre en korrekt sammenhæng i bestemmelserne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 18, som ophæver § 3 i lov nr. 928 af 18. september 2012.

Mindrereguleringen indebærer, at der i perioden 2016 til 2023 ved den årlige regulering af den beregnede fleksydelse anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende år med et efterfølgende fradrag på grundlag af en procentsats. Procentsatsen for år 2016 udgør 0,3 og for år 2017 0,4, og for finansårene 2018-2023 0,75. Dette betyder, at reguleringen nedsættes i perioden 2016 til 2023 med samlet 5,1 pct.-point.

Ved den årlige regulering af fleksydelse med satsreguleringsprocenten er det det aktuelle, indtil da gældende beløb, der reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det gældende beløb de enkelte år i perioden 2016-2023 skal efter forslaget beregnes på grundlag af satsreguleringsprocenten for det pågældende år efter fradrag af en procentsats for året. Den mindre regulering af fleksydelsen som følge af dette fradrag vil derfor indgå i grundlaget for næste års regulering. Den procentsats, der fratrækkes satsreguleringsprocenten i et år, vil således også have betydning for størrelsen af fleksydelsen i de efterfølgende år.

Reglerne herom er fastsat i lov nr. 928 af 18. september 2012 (L 200), som træder i kraft den 1. januar 2013. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3 i lov nr. 928 af 18. september 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 og forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister).

Stk. 11

Det foreslås, at fleksydelse udbetales efter, at der er foretaget fradrag for pensionsordninger og fradrag på grund af erhvervsarbejde. Dette svarer til den gældende lovs § 17, stk. 6.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 135 - lov om fleksydelse - Folketingstidende 2000-2001 (Tillæg A) side 3076.

Stk. 12

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning af fleksydelse efter stk. 4 og 5. Bemyndigelsen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om beregningsperioden, herunder beregningsperioden for uge-, 14-dages eller månedslønnede. Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvilke indkomsttyper, der kan tages med ved beregning af fleksydelse samt regler om beregningen af fleksydelse i forbindelse med dokumenteret fravær i beregningsperioden.

Stk. 13

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning af fleksydelse på baggrund af perioder med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 70 g eller § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 17, stk. 3, 3. pkt., dog således at den foreslåede bestemmelse omfatter indtægt fra selvstændig virksomhed, hvor kommunen har givet tilbud om støtte den 1. januar 2013 eller senere hhv. før 1. januar 2013.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 161 - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse, indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på døgninstitutioner m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg) - Folketingstidende 2001-2002 (Tillæg A) side 4240-4241.

Til § 8

Til nr. 1 og 2 (§ 2 a)

I § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension opregnes personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension for modtagere af forskellige offentlige ydelser, fx modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp m.v.

Det foreslås, at personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lovens § 2 a udvides til også at omfatte modtagere af ydelse under ressourceforløb og ansatte i fleksjob, som modtager fleksløntilskud. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 53, og § 3, nr. 23 og 24.

Til nr. 3 (§ 17 r, stk. 1-6)

Efter gældende regler indbetales bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP)til en særskilt konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Afkast tilskrives det enkelte SUPP-medlems konto. Når SUPP-medlemmet når folkepensionsalderen, anvendes det samlede indestående på personens konto til erhvervelse af livslang pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension på samme vilkår, som gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspensions egne medlemmer, dog således at SUPP-medlemmer ved erhvervelse af pensionsret ikke opnår ret til ATP-medlemmernes dødsfaldsydelser og derfor heller ikke betaler herfor ved erhvervelsen.

Forslaget til § 17 r, stk. 1, svarer til gældende regler om indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Efter lov nr. 326 af 11. april 2012 om fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark overtager Udbetaling Danmark fra 1. marts 2013 kommunernes opgaver i forbindelse med indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i § 17 r, stk. 2, at bidragsbeløb, som indbetales til SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension, fra den 1. januar 2013 anvendes til erhvervelse af pensionsret på samme tarif som Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige medlemmer.

Der sker herved en ændring af SUPP fra at være en opsparingsordning med efterfølgende samlet erhvervelse af pensionsret ved folkepensionsalderen til at blive en ordning med indbetaling af bidrag med løbende erhvervelse af pensionsret på ATP Livslang Pensions tarifgrundlag med tillæg af en særskilt dødsfaldsydelse for SUPP-medlemmer.

Efter de gældende regler forrentes medlemmernes indeståender på de særskilte konti med afkast af investeringerne. Det foreslås i § 17 r, stk. 3, at indbetalte bidrag fremover administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med fondens øvrige formue. Efter forslaget vil der være et formuefællesskab med ATP Livslang Pension, hvor der føres en fælles investeringspolitik på tværs af alle rettigheder, og hvor risici vedrørende investeringer, afkast, solvens, levetid og realværdisikring deles og bæres i fællesskab, og hvor der føres en fælles bonuspolitik med udgangspunkt i et fælles bonuspotentiale.

Da førtidspensionister ikke omfattes af de særlige ægtefælle- og børneydelser i Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, men har sin egen dødsfaldsordning, skal der ikke ved erhvervelsen af pensionsret trækkes i bidraget til betaling heraf. På samme måde bidrager SUPP-indbetalingerne ikke til at opfylde karenskravene i forhold til dødsfaldsydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

De bemærkes, at mange førtidspensionister også har opnået ret til dødsfaldssum i ATP Livslang Pension på grundlag af bidrag, der er indbetalt til ATP Livslang Pension, fx som lønmodtager, dagpengemodtager eller førtidspensionist.

Det foreslås i § 17 r, stk. 4, at udbetaling af ATP Livslang Pension optjent ved bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension i Arbejdsmarkedets Tillægspension følger reglerne ved udbetaling af ATP Livslang Pension optjent ved ATP-bidrag. Udbetalingen af pensionen vil således blive påbegyndt, når medlemmet når folkepensionsalderen, og vil som udgangspunkt blive udbetalt månedligt resten af livet. Mindre pensionsrettigheder kan udbetales som et kapitaliseret engangsbeløb. Udbetalingen af pensionen kan udskydes. For hver måned udbetalingen udskydes, forhøjes den optjente pension.

Det foreslås i § 17 r, stk. 5, Udbetalingen af pensionen vil således blive påbegyndt, når medlemmet når folkepensionsalderen, og vil som udgangspunkt blive udbetalt månedligt resten af livet. Mindre pensionsrettigheder kan udbetales som et kapitaliseret engangsbeløb. Udbetalingen af pensionen kan udskydes. For hver måned udbetalingen udskydes, forhøjes den optjente pension.

Det foreslås i § 17 r, stk. 6, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter den konkrete størrelse af engangsbeløbet ved dødsfald efter lovens ikrafttræden for SUPP-ordningen i ATP. Dette sker på baggrund af de regler om størrelsen af engangsbeløbet, som social- og integrationsministeren fastsætter i henhold til forslaget til bemyndigelsen i forslaget til § 33 d, stk. 5, i lov om social pension, jf. forslagets § 11, nr. 8, og under hensyn til de rammer som gælder for størrelsen af engangsbeløbet efter forslaget til § 33 c, stk. 4 og § 33 d, stk. 3, i lov om social pension.

Det foreslås endvidere, at størrelsen af den årlige rente og principperne for forrentningen af henholdsvis depotet fra 1. januar 2013 og de løbende indbetalte bidrag efter den nye ordning frem til dødsfaldet fastsættes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det er hensigten, at fastsætte renten således, at den for de enkelte år svarer til en risikofri rente med en løbetid op til 2 år. Den af Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte rente kan fx basere sig på 2 års punktet i den markedsværdibaserede optjeningsrente, som indgår i forbindelse med den af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension årlige fastsatte markedsværdibaserede optjeningsrente, som danner grundlag for den årlige tarif, jf. § 8 c, stk. 2, sidste punktum i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som fastsættes i overensstemmelse med Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensionsgrundlag, som anmeldes over for Finanstilsynet.

Det foreslås i § 17 r, stk. 7, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om noter m.v. om den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister i ATP's årsrapport. Efter de gældende regnskabsbestemmelser udarbejdes der i dag en særskilt årsrapport for den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Som følge af at alle midler nu overføres til administration og forvaltningen sammen med ATP-ordningen, vil den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister nu blive en del af ATP's årsrapport. Såfremt der er behov for i årsrapporten at vise særlige oplysninger om den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister kan Finanstilsynet angive dette efter bemyndigelsen.

Til nr. 4 (§ 17 s)

Bestemmelserne i § 17 s foreslås ophævet, da de er foreslået flyttet til forslagets § 17 r, stk. 2, jf. forslagets § 8, nr. 3.

Til § 9

Til nr. 1 (§ 17 a )

Efter gældende regler i arbejdsskadesikringsloven fastsættes tabet af erhvervsevne til personer, der er i fleksjob eller er visiteret til fleksjob, på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet. Indtjeningen i fleksjobbet udgør i dag den overenskomstmæssige løn for det pågældende arbejde. Efter gældende regler får arbejdsgiveren et tilskud fra kommunen til denne løn.

Den nye fleksjobordning indebærer, at ansatte i fleksjob får løn fra deres arbejdsgiver for den arbejdsindsats, de reelt yder. Derudover får de et tilskud til lønnen fra kommunen, som kan udgøre op til cirka 16.700 kroner om måneden (98 pct. af den højeste dagpengesats).

Det foreslås i forslaget til § 9, nr. 1, at præcisere, at den indtjening i fleksjobbet, der skal lægges til grund, er summen af lønnen fra arbejdsgiveren og tilskuddet fra kommunen. Dette svarer til gældende principper for fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne i arbejdsskadesikringsloven.

Til nr. 2 (§ 17 a )

Efter de gældende regler, anses den erhvervsmæssige situation for endeligt afklaret i forhold til erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven, når en person er tilkendt fleksjob. Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen skal træffe afgørelse om endelig erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Dette har betydning for udbetalingen af erstatningen.

Når der er truffet endelig afgørelse om erstatningen, kan erstatningen inden for reglerne af § 27 i arbejdsskadesikringsloven udbetales som et engangsbeløb (kapitalerstatning), for så vidt angår den del af erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevne på 50 pct.

Når der i stedet er truffet en midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, kan erstatningen ikke udbetales som et engangsbeløb. I stedet udbetales der en løbende erstatning til tilskadekomne.

Arbejdsskadestyrelsen træffer efter gældende regler midlertidig afgørelse vedrørende tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og modtager ledighedsydelse.

Uanset om der er truffet endelig eller midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, kan sagen genoptages efter lovens almindelige regler om genoptagelse. Skift af fleksjob m.v. vil medføre adgang til at genoptage arbejdsskadesagen, uanset om der er gået mere end fem år efter første afgørelse om erstatning, jf. lovens § 42, stk. 1.

Reformen af fleksjobordningen indebærer, at kommunen bevilliger fleksjobbet for op til fem år ad gangen. Når de op til fem år er gået, skal kommunen vurdere, om borgeren fortsat er berettiget til et fleksjob. Midlertidige fleksjob betyder ikke, at borgeren skal skifte fleksjob hver femte år, men alene at kommunen hvert femte år skal vurdere, om den enkelte fortsat er berettiget til et fleksjob.

Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få bevilliget et permanent fleksjob. Det gælder, hvis kommunen vurderer, at borgeren aldrig bliver i stand til at kunne varetage et almindeligt arbejde på ordinære vilkår.

Det foreslås i forslaget til § 9, nr. 2, at der skal træffes midlertidig afgørelse både, når tilskadekomne modtager ledighedsydelse, og når der ikke er bevilget permanent fleksjob. Det betyder, at de tilskadekomne, der får bevilget midlertidige fleksjob også får en midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne. For så vidt angår tilskadekomne på ledighedsydelse sker der ingen ændringer.

Det foreslås tillige i forslaget til § 9, nr. 2, at Arbejdsskadestyrelsen i visse situationer fortsat kan træffe endelig afgørelse, når tilskadekomne har fået tilkendt et midlertidigt fleksjob.

Den endelige afgørelse kan træffes i de situationer, hvor Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at de erhvervsmæssige forhold med sikkerhed medfører et tab af erhvervsevne.

For at Arbejdsskadestyrelsen kan træffe endelige afgørelser om tabet af erhvervsevne er det som hidtil en forudsætning, at Arbejdsskadestyrelsen har modtaget det fornødne vurderingsgrundlag til at kunne vurdere et sikkert varigt (endeligt) tab af erhvervsevnen på et forsvarligt grundlag.

Til nr. 3 (§ 27 )

Forslaget er en konsekvensændring af § 9, nr. 1.

Til nr. 4 (§ 37)

Det foreslås tillige at udvide det digitale advis, der giver Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne mulighed for at udveksle informationer om, at der oprettes sager om arbejdsskade og sygedagpenge m.v. samt indhentes visse oplysninger m.v., således at det digitale advis også omfatter sager om ressourceforløb.

Det digitale advis omfatter kun sagsoplysninger, som dokumenterer tilskadekomnes arbejdsevne, herunder helbredsmæssige oplysninger med henblik på at vurdere arbejdsevnen. Det digitale advis indebærer - som hidtil - alene, at der uden tilskadekomnes/borgerens samtykke sendes meddelelse om, at myndigheden vedrørende en bestemt person indhenter en bestemt oplysning eller træffer afgørelse. Udveksling af selve sagsoplysningen (for eksempel en lægeerklæring) eller afgørelsen, når den foreligger, kræver fortsat samtykke fra den, oplysningen vedrører.

Til § 10

Til nr. 1 (§ 2)

Efter gældende regler i § 2, stk. 2, udbetaler kommunen jobpræmie til personer omfattet af § 1, der er registreret til at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, og som ikke samtidig får udbetalt dagpenge eller feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, barseldagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller SU efter lov om statens uddannelsesstøtte.

Det foreslås, at § 2, stk. 2, ændres, så selvstændigt erhvervsdrivende, der samtidig modtager ressourceforløbsydelse, sidestilles med de øvrige persongrupper i bestemmelsen, der ikke kan modtage jobpræmie.

Der foretages endvidere en konsekvensændring af bestemmelsen som følge af, at reglerne om særlig ydelse ophæves, jf. § 3, nr. 20.

Til nr. 2 (§ 7)

Efter gældende regler i § 7 medregnes præmien ikke ved beregning af kontanthjælp, engangshjælp og hjælp i særlige tilfælde efter §§ 81-83 og 85 i lov om aktiv socialpolitik og hjælp i særlige tilfælde efter §§ 35-37 og 39 i lov om integration af udlændinge i Danmark og af tilskud efter lov om individuel boligstøtte og lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.

Det foreslås, at § 7 ændres således, at jobpræmien ikke medregnes ved beregning af ressourceforløbsydelse. Derved sikres det, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, sidestilles med modtagere af de øvrige ydelser, som nævnt i § 7, og at de dermed får et økonomisk incitament i form af en jobpræmie til at finde arbejde.

Til § 11

Til nr. 1 (§ 3, stk. 5)

Efter de gældende regler i lov om social pension har førtidspensionister ret til at modtage førtidspensionen i udlandet, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldte.

Det foreslås, at det fremadrettet ikke er hele førtidspensionen, der kan modtages i udlandet efter § 3, stk. 5 i lov om social pension. Det foreslås, at en del førtidspensionsbeløbet udgøres af et fastsat pensionstillæg, og at dette pensionstillæg ikke kan modtages i udlandet efter § 3, stk. 5 i lov om social pension.

Ligebehandlingsbestemmelsen i EF-forordningen om social sikring fører til, at en person, der er omfattet af forordningen, kan få udbetalt pensionen under bopæl i et andet EU/EØS-land og Schweiz, med samme beløb som ved bopæl i Danmark i det omfang, de øvrige betingelser for ret til pension er opfyldt. Det kan endvidere fremgå af indgåede overenskomster om social sikring mellem Danmark og andre lande, at visse regler i lov om social pension er fraveget.

Det foreslås i § 22, stk. 10, at den hidtil gældende § 3, stk. 5, i lov om social pension fortsat finder anvendelse for førtidspensionister, der den 31. december 2012 havde ret til at modtage førtidspensionen under fast bopæl i udlandet, så længe førtidspensionisten har uafbrudt fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.4.2.2, samt til bemærkningerne til § 21.

Til nr. 2 (§§ 16-19)

Til § 16

Efter gældende regler kan førtidspension tilkendes personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Det foreslås i stk. 1, at førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen. Formålet er at flest mulige skal i arbejde og forsørge sig selv og adgangen til førtidspension begrænses.

Det foreslås i stk. 2, at personer i alderen 18 til 39 år dog kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, skal stadig kunne tilkendes førtidspension. Det kan fx være borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen er hastigt accelererende.

Det foreslås i stk. 3, at det, som hidtil, er en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Efter lovforslaget lempes kriterierne for visitation til fleksjob. Det betyder samtidig, at betingelserne for tilkendelse af førtidspension skærpes. En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor kommunen vurderer, at borgeren aktuelt alene kan arbejde få timer om ugen, vil således kunne blive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles inden for en rimelig periode, således at personen kan øge sin arbejdsindsats på et senere tidspunkt. Hvis arbejdsevnen derimod vurderes ikke at kunne forbedres, og den pågældende varigt kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.1.2.

Til § 17

Efter gældende regler skal kommunalbestyrelsen behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Det foreslås i stk. 1, at den hidtil gældende § 17, stk. 1, 1. pkt. videreføres som stk. 1, med indsættelse af en henvisning til stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at sager der efter anmodning fra borgeren skal behandles på det foreliggende dokumentationsgrundlag, forelægges for kommunens rehabiliteringsteam umiddelbart efter ansøgningen. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal behandle sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen. Hensigten er at sikre en fortsat hurtig behandling af sager, der skal behandles på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Forslaget er en konsekvens af, at alle sager om førtidspension skal behandles i kommunens rehabiliteringsteam, inden der kan træffes afgørelse i sagen. Det bemærkes, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, uanset hvilken indstilling rehabiliteringsteamet kommer med. Dette følger af selve retten til, at borgeren kan anmode om, at der alene tages stilling til spørgsmålet om førtidspension. Selvom rehabiliteringsteamet har indstillet, at der gives afslag på førtidspension påbegyndes sagen alligevel som en førtidspensionssag, hvorefter kommunen kan give afslag på tilkendelse af førtidspension.

Den foreslåede stk. 3, svarer til den hidtil gældende stk. 2. Der er tale om en videreførelse af kommunalbestyrelsens adgang til at påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.1.2.

Til § 18

Efter gældende regler træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.

Det foreslås, at det er en forudsætning for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam.

Før en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, er det som hidtil en betingelse, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, og det forudsættes, som noget nyt, at borgeren har deltaget i ressourceforløb.

Det vil dog fortsat som efter hidtil gældende regler være muligt at behandle en sag efter reglerne om førtidspension, uden at den pågældende forud har deltaget i et ressourceforløb, hvis det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres. Sådanne sager kræver også, at rehabiliteringsteamet har vurderet sagen og er kommet med en indstilling, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om førtidspension.

Det foreslås endvidere præciseret, at kommunalbestyrelsen i sager om ansøgning om førtidspension, jf. § 17, stk. 2, træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension uden at det skal være dokumenteret, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb, aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger,.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.1.2.

Til § 19

Stk. 1

Efter de gældende regler, jf. lovens § 19, skal grundlaget for en afgørelse om førtidspension blandt andet bestå af en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem.

Det foreslås, at det fortsat er kommunen, der har kompetencen til at træffe afgørelser om førtidspension. Rehabiliteringsteamets indstilling er ikke bindende for kommunens afgørelse om førtidspension. Det forudsættes dog, at teamets indstilling tillægges stor vægt ved kommunens vurdering af, om der kan tilkendes førtidspension. Hvis kommunen ikke kan følge rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse.

I relation til reglerne for tilkendelse af førtidspension skal den systematiske beskrivelse og vurdering af borgerens ressourcer sammenholdt med dokumentationen for den faktisk gennemførte indsats efter rehabiliteringsplanen og ressourceforløb, således udgøre grundlaget for vurderingen af, om der vil kunne tilkendes førtidspension. Kommunen skal gennemføre en selvstændig vurdering i forhold til tilkendelse af førtidspension, således at det sikres, at der alene tilkendes førtidspension, hvis der er en tilstrækkelig og objektivt sammenhængende dokumentation for, at nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og af et sådant omfang, at der kan tilkendes førtidspension i henhold til praksis.

Hvis kommunen vurderer, at personen på trods af, at vedkommende har deltaget i et ressourceforløb, i kraft af sine ressourcer burde kunne arbejde indenfor nærmere angivne jobfunktioner, fx i et fleksjob - selv om man ikke har kunnet dokumentere dette gennem indsatsen, kan der ikke tilkendes førtidspension.

Det fremgår af pkt. 2.2.1.2, at kriterierne for visitation til fleksjob lempes, således at kommunen kan visitere til et fleksjob, selv om pågældendes arbejdsevne aktuelt er meget lille. Det betyder samtidig, at betingelsen for at være berettiget til førtidspension skærpes. En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor kommunen vurderer, at borgeren aktuelt kun kan arbejde få timer om ugen, vil således kunne blive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne indenfor en rimelig periode kan udvikles, således at personen kan øge sin arbejdsindsats på et senere tidspunkt. Hvis arbejdsevnen derimod vurderes ikke at kunne forbedres, og den pågældende varigt kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension.

I kommunens vurdering kan der i forhold til kravet om nedsættelse af arbejdsevnen henses til hidtil gældende praksis for tilkendelse af førtidspension. Afgørelsen skal dog træffes under hensyn til de foreslåede ændrede regler om aldersgrænser, deltagelse i ressourceforløb, timetal i fleksjob m.v., samt til fremtidig praksis på området.

Stk. 2.

Kommunerne benytter sig i dag i vid udstrækning af lægefaglig bistand fra lægekonsulenter, som enten er ansat i kommunen eller er eksterne konsulenter. Der er ikke fastsat bindende regler om lægekonsulenters medvirken i kommunernes behandling af sager om fx fleksjob og førtidspension.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 4, at kommunerne fremover ved behandlingen af bl.a. sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet alene kan benytte sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion i det omfang, der er behov for sundhedsfaglig assistance.

Forslaget indebærer, at kommunerne ikke kan benytte egne ansatte eller eksterne lægekonsulenter uden for regionens kliniske funktion, fx i forbindelse med vurderingen af det helbredsmæssige dokumentationsgrundlag i forhold til tilkendelse af førtidspension.

Der foreslås indsat en bestemmelse, der præciserer dette med henvisning til §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Stk. 3

Det foreslås, at der indsættes en henvisning til bestemmelsen i § 25 e, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som bemyndiger beskæftigelsesministeren til efter forhandling med social- og integrationsministeren og ministeren for sundhed og forebyggelse at fastsætte nærmere regler om organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning fra klinisk funktion.

Det foreslås desuden præciseret, at de regler, der vil blive fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen, finder tilsvarende anvendelse i sager om førtidspension

Reglerne vil blive udarbejdet med udgangspunkt i bl.a. tidligere udsendte vejledninger og skrivelser om lægekonsulenters medvirken i den kommunale sagsbehandling med de korrektioner i forhold til de udmeldte retningslinjer, der er nødvendige som følge af den ændrede organisering af den sundhedsfaglige rådgivning.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.4.1.3.

Til nr. 3 (§§ 16-19)

Lov om social pension §§ 16-19, som affattet ved lovforslagets § 11, nr. 3, svarer til bestemmelserne i lovforslagets § 11, nr. 2, med indarbejdelse af de allerede vedtagne bestemmelser om indførelse af seniorførtidspension, der først træder i kraft 1. januar 2014, samt konsekvensændringer som følge af forslaget i § 11, nr. 2.

Lov om social pension §§ 16-19, er af lovtekniske årsager affattet i deres helhed i § 11, nr. 3, for at sikre korrekt sammenhæng af bestemmelserne med virkning fra 1. januar 2014.

Reglerne om seniorførtidspension fremgår af lov nr. 1386 af 28. december 2011, § 1, nr. 3-5. Efter disse bestemmelser kan en person med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet fra 5 år før folkepensionsalderen ansøge om førtidspension (seniorførtidspension). Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at en sag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, når ansøgeren er 5 år eller kortere tid fra folkepensionsalderen og har haft en langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Der iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen. Kommunen kan dog indhente nye oplysninger til brug for sagens afgørelse. Social- og Integrationsministeren fastsætter regler for vurderingen af opfyldelse af kravet om langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.

Den foreslåede bestemmelse i § 16, viderefører den foreslåede bestemmelse til § 16 i lov om social pension, som affattet ved lovforslagets § 11, nr. 2.

Ved den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 1, videreføres den foreslåede bestemmelse til § 17, stk. 1, som fremgår af lovforslagets § 11, nr. 2, med en indsat henvisning til § 17, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2 viderefører uændret den foreslåede bestemmelse til § 17, stk. 2, som fremgår af lovforslagets § 11, nr. 2.

Det foreslås i § 17, stk. 3, at personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet fra 5 år før folkepensionsalderen kan ansøge om seniorførtidspension. . Der iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen. Kommunalbestyrelsen kan dog indhente nye oplysninger til brug for sagens afgørelse. Dette forslag svarer til reglerne, der fremgår af lov nr. 1386 af 28. december 2011, § 1, nr. 3-5. der træder i kraft den 1. januar 2014.

Som en konsekvens af forslaget om indførelse af rehabiliteringsteam foreslås det, at kommunalbestyrelsen forelægger sagen for kommunens rehabiliteringsteam, og at kommunen umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen træffer afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Det bemærkes, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, uanset hvilken indstilling rehabiliteringsteamet kommer med. Såfremt kommunen har vurderet, at ansøgeren opfylder betingelserne om langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, har borgeren ret til at få truffet afgørelse om berettigelsen til førtidspension. Selvom rehabiliteringsteamet har indstillet, at der gives afslag på førtidspension påbegyndes sagen alligevel som en førtidspensionssag, hvorefter, kommunen kan give afslag på tilkendelse af førtidspension.

Den foreslåede § 17, stk. 4, viderefører den foreslåede bestemmelse til § 17, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 11, nr. 2.

Det foreslås, at § 17, stk. 5, svarer til bemyndigelsesbestemmelsen i § 17, stk. 5, i lov om social pension som gældende fra 1. januar 2014, jf. § 1, nr. 5 i lov nr. 1386 af 28. december 2011. Der er dog foretaget en konsekvensrettelse, idet der henvises til § 17, stk. 3 i stedet for § 17, stk. 4 som følge af dette lovforslag.

Den foreslåede § 18, viderefører den foreslåede bestemmelse til § 18 i lov om social pension, som affattet ved lovforslagets § 11, nr. 2, med en konsekvensændring som følge af forslaget til et nyt stk. 3.

Den foreslåede § 19, stk. 1, viderefører uændret den foreslåede bestemmelse til § 19, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 11, nr. 2.

Det foreslås i § 19, stk. 2, at § 19, stk. 1, nr. 1 og 2 ikke finder anvendelse ved behandlingen af ansøgninger om seniorførtidspension. Forslaget svarer til bestemmelsen i § 1, nr. 7 i lov nr. 1386 af 28. december 2011, med konsekvensændringer som følge af forslaget om indførelse af rehabiliteringsteam og ressourceforløb.

Den foreslåede § 19, stk. 3 viderefører uændret den foreslåede § 19, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 11. nr. 2.

Den foreslåede § 19, stk. 4 viderefører uændret den foreslåede § 19, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 11, nr. 2.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.4.1.3.

Til nr. 4 (§ 21, stk. 1)

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af lovforslagets § 11, nr. 2.

Til nr. 5. (§ 21, stk. 2)

Der er tale om en uændret videreførelse af § 21, stk. 2, i lov om social pension, Denne bestemmelse blev indført ved lov nr. 1386 af 28. december 2011 om forhøjelse af folkepensionsalder, indførelse af seniorførtidspension m.v. Denne lovændring træder i kraft den 1. januar 2014. Med dette forslag er der ikke foreslået ændringer til bestemmelsen eller til ikrafttrædelsestidspunktet.

Til nr. 6 (§ 33 b, stk. 5)

Med ændringen ensrettes ordlyden af begrebet i bestemmelsen. Pensionsordningen, som paragraf 33 b omhandler, er i overskriften til § 33 b, og i § 33 b, stk. 1, benævnt "supplerende arbejdsmarkedspension". Det foreslås, at denne betegnelse også anvendes i § 33 b, stk. 5.

Til nr. 7 (§ 33 c, stk. 4-8)

Efter gældende regler udbetales der et engangsbeløb ved SUPP-medlemmets død før folkepensionsalderen. Engangsbeløbet udbetales til boet, når ordningen er etableret i ATP, og til boet eller en begunstiget, når ordningen er etableret i et livsforsikringsselskab eller pensionskasse. Ved dødsfald efter folkepensionsalderen er der ingen udbetaling. Engangsbeløbet udgør indeståendet på pensionistens konto i ATP eller værdien af den optjente pensionsret i et livsforsikringsselskab elle pensionskasse.

Det foreslås i § 33 c, stk. 4, at der indføres regler om udbetaling af et engangsbeløb ved dødsfald efter opnåelse af folkepensionsalderen, og at beregningen af engangsbeløbet ved dødsfald ændres. Det foreslås, at der skal være dødsfaldsdækning både før og efter folkepensionsalderen. Indførelse af en ret til et engangsbeløb ved dødsfald efter opnåelse af folkepensionsalderen finansieres af en lavere dødsfaldsdækning end i dag ved dødsfald før folkepensionsalderen, således at den livsvarige alderspension fra SUPP ikke bliver mindre som følge af de ændrede dødsfaldsregler.

Forslaget til § 33 c, stk. 4, fastsætter endvidere nogle rammer for omfanget af dødsfaldsdækningen. Ved dødsfald før folkepensionsalderen foreslås det, at engangsbeløbet mindst skal udgøre summen af 1/3 af de indbetalte bidrag og et tillæg. Ved dødsfald efter personens folkepensionsalder foreslås det, at engangsbeløbet højst må udgøre summen af 1/2 af de indbetalte bidrag og et tillæg, jf. forslaget til § 33 c, stk. 5 og 6.

Det foreslås i § 33 c, stk. 5, at tillægget ved beregning af engangsbeløbet, jf. forslaget til § 33 c, stk. 5, ved dødsfald før folkepensionsalderen udgør et beløb svarende til mindst 1/3 af et indestående på personens konto ultimo 31. december 2012 i ATP eller mindst 1/3 af værdien af den erhvervede pensionsret i et livsforsikringsselskab eller pensionskasse ultimo 31. december 2012.

Det foreslås endvidere i § 33 c, stk. 5, at tillægget ved beregning af engangsbeløbet, jf. forslaget til § 33 c, stk. 4, ved dødsfald efter opnåelse af folkepensionsalderen udgør et beløb svarende til højst 1/2 af et eventuelt indestående på personens konto pr. 31. december 2012 i ATP eller højst 1/2 af værdien af den erhvervede pensionsret i et livsforsikringsselskab eller pensionskasse pr. 31. december 2012.

Det foreslås i § 33 c, stk. 6, at der ved opgørelsen af den mindste værdi af engangsbeløbet ved dødsfald før folkepensionsalderen og den højeste værdi af engangsbeløbet ved dødsfald efter folkepensionsalderen, jf. § 33 c, stk. 4, der tillægges en forrentning af de indbetalte bidrag og af tillægget frem til dødsfaldet. Det er den enkelte administrator af SUPP, dvs. Arbejdsmarkedets Tillægspension eller et livsforsikringsselskab eller pensionskasse, der fastsætter renten, der forudsættes ikke at kunne blive negativ. Udgangspunktet for fastsættelsen af renten kan være den af Finanstilsynet fastsatte diskonteringsrente ved opgørelse af pensionsforpligtigelser.

Det foreslås i § 33 c, stk. 7, at engangsbeløbet ved dødsfald efter folkepensionsalderen aftrappes over 5-10 år fra folkepensionsalderen. Det er op til den enkelte administrator af SUPP at fastlægge den konkrete aftrapning inden for disse rammer, jf. også bemærkningerne til nr. 7 (§ 33 d, stk. 5) om SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der er ikke noget krav, at aftrapningen sker gradvis. Dødsfaldsydelsen kan godt udformes således, at den udgør samme beløb i perioden med dødsfaldsdækning, dvs. i minimum 5 år og højest 10 år fra folkepensionsalderen.

Til nr. 8 (§ 33 d, stk. 1-5)

§ 33 d i lov om social pension vedrører indbetalinger til SUPP, når denne administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Efter gældende regler indbetales bidrag til SUPP-ordningen i ATP-regi, der indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, til en særskilt konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Afkast tilskrives det enkelte SUPP-medlems konto. Når SUPP-medlemmet når folkepensionsalderen, anvendes det indestående på personens konto til erhvervelse af livslang pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension på samme vilkår, som gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspensions egne medlemmer, dog således at SUPP-medlemmer ved erhvervelse af pensionsret ikke opnår ret til ATP-medlemmernes dødsfaldsydelser og derfor heller ikke betaler herfor ved erhvervelsen.

Det foreslås i § 33 d, stk. 1, at bidragsbeløb, som indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, anvendes til løbende erhvervelse af pension efter nærmere regler fastsat i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der henvises til forslagets § 8, nr. 3, om forslag til regler i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forslagets § 33 d, stk. 2, svarer til gældende regler. Det foreslås, at ved for sen indbetaling af bidrag til ATP Livslang Pension, kan anvendes samme rentebestemmelse, som følger af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i § 33 d, stk. 3, at det udbetalte engangsbeløb ved dødsfald før folkepensionsalderen, som minimum skal udgøre indeståendet på den enkeltes særskilte konto den 31. december 2012. Herved sikres det, at eksisterende medlemmer af SUPP ikke mister rettigheder ved overgangen til en ændret dødsfaldsdækning.

Det foreslås i § 33 d, stk. 4, at udbetalingen af ATP Livslang Pension optjent ved indbetaling af SUPP bidrag følger reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for udbetalingen af ATP Livslang Pension optjent ved indbetaling af ATP bidrag.

Det foreslås i § 33 d, stk. 5, at social- og integrationsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte nærmere regler om administrationen af SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det er hensigten at fastsætte dødsfaldsydelsen i SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension således, at den både før og efter folkepensionsalderen udgør halvdelen af de indbetalte bidrag efter 1. januar 2013 med tillæg af et beløb svarende til halvdelen af et eventuelt indestående på personens konto pr. 31. december 2012, og med tillæg af forrentning frem til dødsfaldet, dog med den aftrapning, der er fastsat i overensstemmelse med forslaget til § 33 c, stk. 7, i lov om socialpension, jf. forslagets § 11, nr. 7. Det er hensigten at fastsætte aftrapningen således, at engangsbeløbet fra folkepensionsalderen nedsættes med 1/60 for hver påbegyndt kalendermåned dødsfaldet sker efter folkepensionsalderen, og således at engangsbeløbet bortfalder fuldt ud 5 år efter folkepensionsalderen.

Til nr. 9 (§ 33 e, stk. 2)

§ 33 e i lov om social pension vedrører indbetalinger til SUPP, når denne administreres af et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse. Det foreslås i § 33 e, stk. 2, at det udbetalte engangsbeløb ved dødsfald før folkepensionsalderen som minimum skal udgøre værdien af den optjente pensionsret den 31. december 2012. Herved sikres det, at denne personkreds ikke mister rettigheder ved overgangen til en ændret dødsfaldsydelse.

Til nr. 10 (§ 49, stk. 1)

Af lovtekniske årsager er § 49, stk. 1, affattet i sin helhed for at sikre korrekt sammenhæng i bestemmelsen med virkning fra 1. januar 2013.

Bestemmelsen, som opregner alle relevante satser, fradragsbeløb og formuegrænser efter lov om social pension, blev nyaffattet i § 7, nr. 1, i lov nr. 928 af 18. september 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 samt forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister). Denne lov træder i kraft den 1. januar 2013.

Der er med dette forslag alene foretaget indholdsmæssige ændringer i § 49, stk. 1, nr. 8.

Efter gældende regler i lov om social pension består førtidspensionen af et fastsat beløb på 208.176 kr. årligt for enlige førtidspensionister og 176.952 kr. årligt for førtidspensionister, der er gift eller samlevende. Satserne er angivet i 2013-niveau.

Det foreslås, at en del af førtidspensionen udgøres af et pensionstillæg, og at pensionstillægget udgør 57.000 kr. for enlige og 49.000 kr. for gifte og samlevende. Satserne er angivet i 2013 niveau. De fastsatte beløb reguleres. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.4.2.2.

Til § 12

Til nr. 1 (§ 100, stk. 3)

Med den foreslåede affattelse af servicelovens § 100, stk. 3, ændres udmålingssystemet for merudgiftsydelsen, således at de faste ydelsestrin, som tilskuddet udbetales efter, afskaffes. Det foreslås således, at tilskud til nødvendige merudgifter som i dag kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned, men at tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Om gældende ret henvises til pkt. 2.4.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Med forslaget ændres der ikke på, at udmålingen af tilskuddet til nødvendige merudgifter skal ske på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte. Reglen herom videreføres således uændret.

Forslaget indeholder endvidere ingen ændringer i forhold til de betingelser, der i øvrigt skal være opfyldt, for at en person er berettiget til hjælp til dækning af nødvendige merudgifter, herunder betingelserne i forhold til personkreds, (om justering af personkreds, se dog nr. 2), betingelsen om årsagssammenhæng mellem merudgifterne og den nedsatte funktionsevne og betingelsen om, at merudgiften ikke må kunne dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven. Disse betingelser videreføres således uændret.

Hvis forslaget vedtages, vil der blive foretaget konsekvensændringer i bekendtgørelse nr. 648 af 25. juni 2012 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, som er udstedt med hjemmel i servicelovens § 100, stk. 4, der giver social- og integrationsministeren hjemmel til at fastsætte regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor. Endvidere vil der i bekendtgørelsen blive fastsat regler om, hvornår ydelsesmodtageren har ret til at få omberegnet et tidligere fastsat tilskud til dækning af merudgifter. Her tænkes på den situation, hvor de sandsynliggjorte merudgifter er steget, efter at kommunen har fastsat tilskuddet. Det vil i bekendtgørelsen blive fastsat, at uanset stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter, som ligger til grund for kommunens fastsættelse af den udbetalte hjælp, kan ydelsesmodtageren først forlange at få fastsat ydelsen på ny, når der er forløbet et år regnet fra den seneste fastsættelse. Såfremt kommunen herefter finder grundlag for en ændret fastsættelse af den udbetalte hjælp, skal ændringen ske med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor stigningen i de sandsynliggjorte merudgifter fandt sted. Formålet med denne regel er at sikre, at det foreslåede udmålingssystem for merudgiftsydelsen ikke medfører væsentligt øget administration i kommunerne. Samtidig skal reglen også sikre, at ydelsesmodtagerne inden for en rimelig periode (et år, jf. ovenfor) kan forlange at få fastsat deres merudgiftsydelse på ny, hvis der sker stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter.

Såfremt lovforslaget vedtages, vil det ændrede udmålingssystem gælde for alle bevillinger af merudgiftsydelse, både eksisterende og nye bevillinger. Der vil således i forbindelse med lovens ikrafttræden skulle ske en omberegning af alle eksisterende bevillinger, således at udmålingen af ydelsen fremadrettet sker i overensstemmelse med den foreslåede ændring.

Til nr. 2 (§ 100, stk. 5)

Med den foreslåede tilføjelse i § 100, stk. 5, sker der en justering i den personkreds, der kan modtage hjælp til dækning af nødvendige merudgifter. Det foreslås således, at personer, der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som samtidig er bevilget kontant tilskud til ansættelse af hjælper efter servicelovens § 95, får ret til hjælp til dækning af nødvendige merudgifter.

Forslaget indebærer i øvrigt ingen ændringer i forhold til vurderingen af, om en person er omfattet af personkredsen for merudgiftsydelsen. Det er således uændret en betingelse for at være omfattet af personkredsen, at personen er mellem 18 år og folkepensionsalderen eller har opsat udbetalingen af folkepensionen, ligesom personen skal have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Til nr. 3 (§ 182, stk. 5)

Med den foreslåede bestemmelse i servicelovens § 182, stk. 5, sker der en regulering af bagatelgrænsen for merudgiftsydelsen. Det foreslås således, at beløbet på 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned, som de sandsynliggjorte merudgifter skal overstige, før der kan udbetales hjælp, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2014.

Til § 13

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvensændring, som følge af indsættelse af et nyt stykke 2 i § 17 i lov om social pension, jf. lovforslagets § 11, nr. 2.

Til § 14

Efter de gældende regler i lov om frikommuner har kommunalbestyrelserne i frikommunerne mulighed for at træffe beslutning om at fravige reglerne i § 74 c i lov om aktiv socialpolitik således, at revurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, gennemføres i forbindelse med den løbende opfølgning i det individuelle kontaktforløb. Der er ikke fastsat procesregler for, hvordan opfølgningen i forbindelse med det individuelle kontaktforløb skal foretages.

Hvis en frikommune i forbindelse med den løbende opfølgning vurderer, at en person ikke længere opfylder betingelserne for fleksjob, og dermed for fortsat udbetaling af ledighedsydelse, skal frikommunen, inden der træffes afgørelse om dette, anvende betingelserne i § 74 c, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. forslagets stk. 2. Det medfører, at frikommunen skal give borgeren et tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der skal endvidere udarbejdes de redegørelser, der fremgår af § 74 c, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Dette gælder dog ikke, hvis frikommunen har truffet afgørelse om, at borgeren er berettiget til førtidspension.

Hvis frikommunen ved en afgørelse efter forslagets stk. 2 om, at en person ikke opfylder betingelserne for fleksjob og dermed ikke længere er berettiget til ledighedsydelse, ikke har fulgt reglerne i § 74 c, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, kan frikommunen ikke modtage refusion for udgifter til kontanthjælp i 36 måneder, jf. § 7, stk. 3, i lov om frikommuner.

Som en konsekvens af at § 104 a i lov om aktiv socialpolitik ophæves, således at kommunerne ikke længere mister retten til refusion, hvis de ikke har gennemført revurderingen rettidig og efter de regler, der følger af § 74 c, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, foreslås det, at § 7, stk. 3, i lov om frikommuner, ligeledes ophæves.

Til § 15

Den kommunale budgetgaranti indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommunale udgifter på visse områder, herunder kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse og førtidspension. Kompensationen sker via en regulering af bloktilskuddet.

Den foreslåede ændring indebærer, at udgifter til ressourceforløbsydelse samt udgifter til aktivering af modtagere af ressourceforløbsydelse vil være omfattet af den kommunale budgetgarantiordning.

Til § 16

Til nr. 1-3

De foreslåede ændringer af pensionsafkastbeskatningsloven er en konsekvens af forslaget om, at opsparing i SUPP-ordningen i ATP-regi løbende anvendes til køb af pensionsret i ATP i stedet for som efter gældende regler først, når den pensionsberettigede når folkepensionsalderen.

En SUPP-ordning, hvor der løbende erhverves ATP-pension, beskattes som ATP-pension, dvs. på institutniveau. Når indbetalinger til SUPP-ordninger i ATP løbende indgår i ATP-ordningen, bliver særreglen om individbeskatning af SUPP-ordninger i ATP i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, litra a, og bestemmelsen om opgørelse af det skattepligtige afkast for SUPP-ordningen i § 5 i pensionsafkastbeskatningsloven for så vidt angår SUPP i ATP, derfor overflødige.

På den baggrund forslås det i nr. 1 at ophæve individbeskatningen af SUPP-ordninger i ATP-regi i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, litra a, og i nr. 2 foreslås det at præcisere, at § 5 ikke finder anvendelse på SUPP-ordninger i ATP-regi. Herudover foreslås det i nr. 3, at ophæve undtagelsen for SUPP-ordninger i pensionsafkastbeskatningslovens § 6 om institutbeskatning af ATP.

Til § 17

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer i pensionsbeskatningsloven som følge af de foreslåede ændringer i §§ 33 c og d i lov om social pension, jf. lovforslagets § 11, nr. 7 og 8.

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 29 B, nr. 3, at der af udbetaling af engangsbeløb efter § 33 c, stk. 4, § 33 d, stk. 2, og § 33 e, stk. 2, i lov om social pension, betales en afgift på 40 pct.

Det er i § 33 c, stk. 4, i lov om social pension foreslået, at der indføres regler om udbetaling af et engangsbeløb ved dødsfald efter opnåelse af folkepensionsalderen, jf. lovforslagets § 11, nr. 7.

Det er hensigten, at udbetaling af sådanne engangsbeløb i lighed med udbetaling af engangsbeløb efter den gældende § 33 c, stk. 4, som efter forslaget bliver til § 33 c, stk. 8, i lov om social pension skal pålægges en afgift på 40 pct. Det foreslås derfor i pensionsbeskatningslovens § 29 B, nr. 3, at indsætte en henvisning til § 33 c, stk. 4 og stk. 8, i lov om social pension.

Det er i § 33 d, stk. 3, i lov om social pension foreslået, at det udbetalte engangsbeløb ved dødsfald før folkepensionsalderen som minimum skal udgøre indeståendet på den enkeltes særskilte konto den 31. december 2012, jf. lovforslagets § 11, nr. 8. Det er endvidere i § 33 d, stk. 5, i lov om social pension foreslået, at social- og integrationsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte nærmere regler om administrationen af supplerende arbejdsmarkedspension (SUPP) i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. ligeledes lovforslagets § 11, nr. 8. Det er hensigten at fastsætte dødsfaldsydelsen i SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension således, at den både før og efter folkepensionsalderen udgør halvdelen af de indbetalte bidrag efter 1. januar 2013 med tillæg af et beløb svarende til halvdelen af et eventuelt indestående på personens konto pr. 31. december 2012, og med tillæg af forrentning frem til dødsfaldet, dog med den aftrapning, der er fastsat i forslaget til § 33 c, stk. 7, i lov om social pension, jf. lovforslagets § 11, nr. 7.

Med lovforslaget bliver § 33 d, stk. 2, i lov om social pension ændret til en regel om, at der ved for sen indbetaling af bidrag til ATP Livslang Pension, kan anvendes samme rentebestemmelse, som følger af ATP-loven. Henvisningen i pensionsbeskatningslovens § 29 B, nr. 3, til denne bestemmelse skal derfor ændres.

Det er hensigten, at udbetaling af engangsydelser efter de foreslåede regler i § 33 d, stk. 3 og 5, i lov om social pension skal pålægges en afgift på 40 pct. Det foreslås derfor i pensionsbeskatningslovens § 29 B, nr. 3, at ændre henvisningen fra § 33 d, stk. 2, i lov om social pension til § 33 d, stk. 3 og 5, i denne lov.

Til § 18

Til nr. 1

Lov om social pension §§ 16 til 19 er af lovtekniske årsager affattet i deres helhed for at sikre en korrekt sammenhæng i bestemmelserne.

Som en konsekvens heraf ophæves bestemmelserne i § 1, nr. 3-9 i lov nr. 1386 af 28. december 2011 om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af folkepensionsalder, indførelse af seniorførtidspension m.v.), der træder i kraft den 1. januar 2014.

Til § 19

Til nr. 1

Efter § 2 i lov nr. 928 af 18. september 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 samt forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) foretages der en midlertidig mindreregulering af en række af de satsregulerede ydelser i lov om aktiv socialpolitik, herunder kontanthjælp og ledighedsydelse og revalideringsydelse. Efter § 3 i lov nr. 928 af 18. september 2012 mindrereguleres den beregnede fleksydelse på tilsvarende måde.

Lov nr. 928 af 18. september 2012 træder i kraft den 1. januar 2013.

Af lovtekniske årsager er det foreslået i nærværende lovforslags § 3, nr. 31, at bestemmelserne om den midlertidige mindreregulering af kontanthjælp, ledighedsydelse m.v. efter § 2, nr. 2, i lov nr. 928 af 18. september 2012, affattes på ny. Dette er for at sikre en korrekt sammenhæng i bestemmelserne om satsregulering af kontanthjælp, ledighedsydelse m.v. i § 109 i lov om aktiv socialpolitik.

Med samme begrundelse er det foreslået i lovforslagets § 7, at bestemmelserne om den midlertidige mindreregulering af fleksydelse efter § 3 i lov nr. 928 af 18. september 2012, affattes på ny.

Som en konsekvens heraf foreslås det at ophæve bestemmelserne i § 2, nr. 2, og § 3 i lov nr. 928 af 18. september 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 samt forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister).

Ved § 7 i lov nr. 928 af 18. september 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love blev § 49, stk. 1, nyaffattet af forenklingsmæssige grunde, således at alle beløb angivet i bestemmelsen blev ændret til 2013-niveau.

Det foreslås at ophæve § 7, nr. 1, i lov nr. 928 af 18. september 2012. Forslaget er en konsekvens af, at den nyaffattede § 49, stk. 1, ved lov nr. 928 af 18. september 2012 træder i kraft samtidig med forslaget til ændring af § 49, stk. 1, nr. 8, ved dette lovforslag, jf. § 11, nr. 10, der har samme ikrafttrædelsesdato som lov nr. 928 af 28. september 2012. Lov om social pension § 49, stk. 1, er af lovtekniske årsager affattet i sin helhed for at sikre en korrekt sammenhæng i bestemmelserne.

Til § 20

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2-6 og stk. 8. Der henvises til de almindelige bemærkninger til § 15.

I stk. 2 foreslås det, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af §§ 73 d og e, jf. forslagets § 1, nr. 47 og § 75, stk. 1, nr. 6, og § 77, stk. 3, jf. § 3, nr. 20, vedrørende krav om indlæggelse af cv i Jobnet, deltagelse i cv-samtaler samt sanktioner ved manglende rettidig indlæggelse af cv i Jobnet og udeblivelse fra cv-samtale.

Det foreslås i stk. 3, at for personer, der før tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelserne i §§ 73 d og e samt §§ 75, stk. 1, nr. 6, og § 77, stk. 2 og 3, har modtaget ledighedsydelse, skal der senest lægges cv i Jobnet og afholdes en cv-samtale 3 måneder efter denne bestemmelses ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 4, at som følge af, at § 70 g og § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lov § 1, nr. 41 og 48-50, skal notificeres over for EU-Kommissionen, kan forslaget have et andet ikrafttrædelsestidspunkt end de øvrige forslag. Efter forslaget fastsætter beskæftigelsesministeren derfor tidspunktet for ikrafttræden af muligheden for, at selvstændigt erhvervsdrivende kan få udbetalt et tilskud til, at den selvstændige kan fastholde sin beskæftigelse i den selvstændige erhvervsvirksomhed.

I stk. 5 foreslås det, at §§ 25 b - 25 d og § 25 e, stk. 1 og 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. § 2, nr. 4, der vedrører samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, træder i kraft den 1. juli 2013. Som følge heraf foreslås det endvidere, at § 25 a, stk. 4, nr. 4, der vedrører repræsentation af regionen i rehabiliteringsteamet ved en sundhedskoordinator, ligeledes træder i kraft den 1. juli 2013. Kommunerne og regionerne får dermed tid til at forhandle samarbejdsaftalerne på plads. Herudover vil det understøtte, at alle regioner har etableret en klinisk funktion, der kan levere alle nødvendige ydelser til kommunen.

Endvidere foreslås det, at en kommune og en region kan vælge at indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til kommunen fra en klinisk funktion i regionen som nævnt i §§ 25 b - 25 d, som har virkning fra et tidspunkt, der ligger før 1. juli 2013. Det betyder, at en kommune og en region kan vælge at indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til kommunen fra en klinisk funktion i regionen som beskrevet i §§ 25 b - 25 d, som har virkning fra et tidspunkt, der ligger før 1. juli 2013. Regionen kan ligeledes være repræsenteret i teamet ved en sundhedskoordinator fra klinisk funktion på et tidligere tidspunkt, hvis kommunen og regionen har indgået en aftale om sundhedsfaglig rådgivning til kommunen, der har virkning fra før den 1. juli 2013.

Det foreslås herudover, at kommunen, indtil der indgås samarbejdsaftale med regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, herunder om en sundhedskoordinatorfunktion, skal sørge for, at rehabiliteringsteamet har en sundhedsfaglig repræsentant, som kan varetage sundhedskoordinatorfunktionen med sundhedsfaglig rådgivning i teamet, herunder med bidrag til rehabiliteringsteamets indstilling. Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at kommuner og regioner ikke nødvendigvis skal indgå samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering før 1. juli 2013. I perioden frem til, at der indgås en aftale, er kommunen ansvarlig for, at teamet har en repræsentant med den nødvendige sundhedsfaglige baggrund. Der skal som udgangspunkt være tale om en fagperson med en lægefaglig baggrund. Det kan være en ansat i kommunen, regionen, mv. Ordningen gælder længst til 1. juli 2013. Fra dette tidspunkt indgår regionen i rehabiliteringsteamet med en sundhedskoordinatorfunktion.

I stk. 6 foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for hvornår de relevante oplysninger om aktiviteter og indsatser på det uddannelsesmæssige, social- og sundhedsrettede område skal indberettes og udveksles. Den konkrete udmøntning i bekendtgørelsesform af relevante oplysninger afventer således et udvalgsarbejde med deltagelse af Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Social- og Integrationsministeriet og Finansministeriet samt KL og Danske Regioner med henblik på at afdække modeller for etablering af det nødvendige data- og styringsgrundlag.

I stk. 7 foreslås en ændring som konsekvens af lovforslagets § 16, hvor de supplerende arbejdsmarkedspensioner for førtidspensionister (SUPP) i ATP omlægges fra individ- til institutbeskatning.

Efter gældende regler skal ATP lave endelige opgørelser af SUPP'erne i ATP den 31. december 2012, når SUPP'erne overgår fra individbeskatning til institutbeskatning. Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 1, skal pensionsafkastskatten afregnes senest en måned efter den endelige opgørelse. Samtidig med indbetaling af pensionsafkastskatten skal ATP give den skattepligtige underretning om indbetalingen.

Det findes ikke hensigtsmæssigt, at ATP skal foretage en selvstændig underretning af medlemmerne i SUPP om slutskatten samtidig med betalingen af skatten, når underretningen i stedet kan foretages i forbindelse med den årlige pensionsoversigt fra ATP, der forventes sendt til medlemmerne i foråret 2013. Det foreslås derfor at indføre en undtagelse til hovedreglen om samtidig underretning, så ATP i denne særlige situation, hvor hele SUPP-bestanden i ATP overgår fra individ- til institutbeskatning den 1. januar 2013, kan underrette den skattepligtige om betaling af skatten i den årlige pensionsoversigt. Særreglen har kun virkning for underretning af den skattepligtige i perioden 1. januar 2013 til 30. juni 2013.

Det foreslås i stk. 8, at §§ 16-19 i lov om social pension, som affattet ved lovforslagets § 11, nr. 3 og § 21, stk. 2, i lov om social pension, som affattet ved lovforslagets § 11, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2014, svarende til ikrafttrædelsestidspunktet for de allerede vedtagne bestemmelser om ansøgning om seniorførtidspension, jf. § 2 i lov nr. 1386 af 28. december 2011 om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af folkepensionsalder, indførelse af seniorførtidspension m.v.).

Til § 21

I stk. 1 foreslås det, at personer, der før lovens ikrafttræden er ansat i fleksjob som lønmodtager eller har modtaget tilbud om støtte i form af tilskud på grund af en varigt nedsat arbejdsevne, fortsat skal have behandlet deres sag efter § 71, § 72 og § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til løn og ansættelsesforhold og det tilskud, der kan ydes til selvstændigt erhvervsdrivende. Der vil således ikke ske ændringer for denne persongruppe, så længe de pågældende fortsætter i samme fleksjob eller med samme selvstændige virksomhed.

I stk. 2 foreslås det, at personer, der ved lovens ikrafttræden er i ansat i et fleksjob, fortsætter som hidtil i fleksjobbet. Det betyder, at den ansatte fortsætter på de ansættelsesvilkår, som den pågældende er omfattet af i ansættelsen, og at arbejdsgiverens tilskud beregnes efter de hidtidige regler i §§ 71 og 72 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvis en person i et fleksjob efter lovens ikrafttræden påbegynder et nyt fleksjob, bliver den pågældende omfattet af reglerne i § 70 c, § 70 e og § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til løn, ansættelsesvilkår og udbetaling af fleksløntilskud. Dette gælder, uanset om der er en ledighedsperiode mellem de to fleksjob eller om der er indgået en aftale om ansættelse i fleksjob inden lovens ikrafttræden med tiltrædelse den 1. januar 2013 eller derefter. Det betyder, at en aftale om ansættelse i et fleksjob, der er indgået før lovens ikrafttræden med påbegyndelse efter lovens ikrafttræden, skal ændres i forhold til løn og ansættelsesforhold, da ansættelsen vil være omfattet af reglerne i lovens § 1, nr. 41 i forhold til løn, opfølgning m.v.

Der vil ikke være tale om et nyt fleksjob, hvis det alene er skånebehovet eller timetallet, der bliver ændret. Det samme vil være tilfældet, hvis der ændres i den ansatte i et fleksjobs jobbeskrivelse fx som følge af en forfremmelse, men hvor ansættelsesområdet og opgaverne er sammenfaldende med de hidtidige arbejdsopgaver. Det kan fx være tilfældet, hvis en fuldmægtig bliver forfremmet til specialkonsulent, men ikke ændrer arbejdsopgaver.

Hvis den pågældende skifter tjenestested inden for fx en kommune eller fra et ministerium til et andet ministerium, fordi de hidtidige arbejdsopgaver flyttes til et nyt tjenestested, vil der ikke være tale om et nyt fleksjob. Det samme vil gøre sig gældende, hvis to virksomheder fusionerer eller der sker virksomhedsoverdragelse, og ansættelsesmyndigheden dermed bliver en anden, men arbejdsopgaverne og ansættelsesvilkår er fortsat i uændret form. Det vil være tilfældet, hvis der sker omlægning af ressortområder mellem forskellige ministerier fx at opgaver fra Integrationsministeriets ressort område bliver flyttet til Beskæftigelsesministeriets område, og den ansatte i et fleksjob flytter med sine opgaver til Beskæftigelsesministeriet. Det samme vil gøre sig gældende, hvis en statslig institution bliver overflyttet til fx ATP som følge af indførelsen af Udbetaling Danmark.

Der vil altid være tale om et nyt fleksjob, hvis den pågældende er ophørt i et fleksjob på grund af kontraktens ophør, afskedigelse eller opsigelse. Hvis den fleksjobvisiterede skifter fra en arbejdsgiver til en anden arbejdsgiver inden for samme eller et andet ansættelsesområde, vil der være tale om et nyt fleksjob, jf. dog ovenstående om skift af tjenestested.

Endelig vil det også være at betragte som et nyt fleksjob, hvis en ansat i fleksjob skifter til et nyt ansættelsesområde inden for samme virksomhed/hos samme arbejdsgiver, og løn- og ansættelsesvilkårene er ændret. Det vil fx være, hvis en ansat i fleksjob har arbejdet som pædagog, men på et tidspunkt skifter til administrativt arbejde på samme institution.

I stk. 3 foreslås det, at personer, der modtager tilbud i form af støtte på grund af en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, hvor tilskuddet er tilkendt før den 1. januar 2013, får ret til ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor de er ophørt i deres selvstændige virksomhed, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for ledighedsydelse, herunder at de ikke er selvforskyldt ledige.

Baggrunden for dette er, at personer, der modtager støtte efter den gældende § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er visiteret til fleksjob på samme betingelser, som gælder for personer, der bliver visiteret til fleksjob som lønmodtager efter både de gældende og nye regler. Der er derfor ikke behov for en ny visitation til fleksjob i lighed med, hvad der vil gælde for personer, der fra den 1. januar 2013 får tilbud om støtte i form af tilskud på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen i forhold til deres selvstændige virksomhed, jf. forslaget til § 1, nr. 41 til § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I stk. 4 foreslås det, at det alene er i sager, hvor der sker visitation til fleksjob, jf. 70 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skal foretages en vurdering af, om en person fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, jf. § 74 c, i lov om aktiv socialpolitik, fra den 1. januar 2013, at ophævelsen af § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslagets § 1, nr. 59, og § 104 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. forslaget § 3, nr. 29, får virkning. For sager, hvor visitationen til fleksjob eller vurderingen af, om en person fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, er foretaget eller burde være foretaget før den 1. januar 2013, skal de hidtil gældende regler i § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 104 a i lov om aktiv socialpolitik fortsat anvendes.

I stk. 5 foreslås det, at personer, der før lovens ikrafttræden var berettiget til ledighedsydelse på over 89 pct. af højeste dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fortsætter med at få udbetalt ledighedsydelse på mellem 90 og 91 pct. af dagpengenes højeste beløb frem til de bliver ledige efter ansættelse i et fleksjob. Ledighedsydelsen nedsættes dog til 89 pct. af højeste dagpengebeløb senest den 1. juli 2013. Herefter modtager de pågældende ledighedsydelse efter forslagets § 3, nr. 11 til § 74 a, i lov om aktiv socialpolitik. De pågældende får dermed en rimelig periode til at indrette sig på, at ledighedsydelsen nedsættes til 89 pct. af højeste dagpengebeløb.

I stk. 6 foreslås det, at personer som har bevaret retten til ledighedsydelse på mellem 90 og 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. stk. 5, og som visiteres til ressourceforløb, kan modtage ressourceforløbsydelse med et beløb svarende til deres hidtidige ydelse, indtil ledighedsydelsen ville være sat ned efter stk. 5. Herefter nedsættes ressourceforløbsydelsen til et beløb svarende til 89 pct. af højeste dagpengebeløb, svarende til nedsættelsen i stk. 5.

I stk. 7 foreslås det, at person, der har mistet retten til ledighedsydelse, fordi de efter fleksydelsesalderen, som fastsat i lov om fleksydelse, har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder, igen bliver berettiget til at modtage ledighedsydelse, jf. forslaget til § 3, nr. 13 til § 74 b, stk. 2. Med bestemmelsen bliver personer, der havde mistet retten til ledighedsydelse, således omfattet af en begunstigende afgørelse, da de igen kan modtage ledighedsydelse. Det er dog en betingelse, at den pågældende opfylder betingelserne for at modtage ledighedsydelse, jf. forslaget til § 3, nr. 13, til § 74 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og står til rådighed for fleksjob ved at være aktivt arbejdssøgende, møde til indkaldte samtaler og tager imod tilbud om fleksjob eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der forbedrer muligheden for at komme i arbejde, jf. forslaget til § 3, nr. 20, til § 75 i lov om aktiv socialpolitik.

I stk. 8 foreslås det, at kontanthjælp og særlig ydelse, der inden lovens ikrafttræden er udbetalt til en person, der er visiteret til fleksjob, indgår i opgørelsen af den periode på 18 måneder inden for 24 måneder, hvorefter kommunen afholder udgifterne til hjælp fuldt ud. Efter de gældende regler i § 100, stk. 1, 3. pkt., § 104, stk. 1, 3. pkt., og § 104, stk. 2, 3. pkt., afholder kommunen fuldt ud udgiften til hjælp, hvis en person, der er visiteret til fleksjob, har modtaget hjælp i en periode på 18 måneder indenfor 24 måneder efter visiteringen til fleksjob.

I stk. 9 foreslås det, at § 9 i lov om arbejdsskadesikring alene får virkning for sager, hvor tilskadekomne på ikrafttrædelsestidspunktet eller senere visiteres til fleksjob. Sager, hvor den tilskadekomne inden den 1. januar 2013 er visiteret til fleksjob, behandles efter de hidtil gældende regler i § 17 a i arbejdsskadesikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009.

Det foreslås i stk. 10, at lovforslagets § 11, nr. 1, ikke finder anvendelse for personer, der ved lovens ikrafttræden, har ret til førtidspension efter den hidtil gældende § 3, stk. 5, i lov om social pension, så længe førtidspensionisten har uafbrudt fast bopæl i et ikke EU/EØS-land eller Schweiz.

Den hidtil gældende § 3, stk. 5, i lov om social pension finder fortsat anvendelse i disse tilfælde.

Flytning mellem forskellige ikke EU/EØS-lande eller Schweiz medfører således ikke tab af retten til at få udbetalt førtidspension efter den hidtil gældende § 3, stk. 5, i lov om social pension. Hvis førtidspensionisten efterfølgende tager fast bopæl i et EU/EØS-land eller Schweiz fortabes retten til at få udbetalt førtidspensionen efter den hidtil gældende § 3, stk. 5, i lov om social pension. Pensionstillægget udbetales under bopæl i et EU/EØS-land eller Schweiz efter EU-forordningen og under bopæl i USA, Indien, Sydkorea og Filippinerne efter den gældende overenskomst med disse lande.

Det foreslås i stk. 11, at §§ 16-19 i lov om social pension, som affattet ved dette lovforslags § 11, nr. 2, ikke finder anvendelse i sager om tilkendelse af førtidspension, hvis kommunalbestyrelsen før 1. januar 2013 har truffet afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. Forslaget betyder, at de sager, der ved lovens ikrafttræden er overgået til behandling efter reglerne om førtidspension, behandles færdig efter de hidtil gældende regler i §§ 16-19 i lov om social pension, indtil der er truffet en endelig afgørelse i sagen.

I stk. 12 foreslås det, at det nuværende indestående på særskilte konti i SUPP for alle medlemmer i SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension overføres til Arbejdsmarkedets Tillægspension og administreres og forvaltes sammen med fondens øvrige formue med virkning fra 1. januar 2013. Den eksisterende SUPP ordning består pr. 1. januar 2012 af knapt 100.000 medlemmer. De største depoter i SUPP ordningen er på ca. 50.000 kr., mens et gennemsnitligt depot er på ca. 23.500 kr. Efter overførslen af midlerne fra de særskilte konti vil midlerne i SUPP og i ATP Livslang Pension indgå i et formuefællesskab, hvor der føres en fælles investeringspolitik på tværs af alle rettigheder, og hvor risici vedrørende investeringer, afkast, solvens, levetid og realværdisikring deles og bæres i fællesskab, og hvor der føres en fælles bonuspolitik med udgangspunkt i et fælles bonuspotentiale, hvorfra der kan udloddes bonus. Der henvises til de almindelige bemærkninger for så vidt angår de administrative og økonomiske fordele ved dette formuefællesskab.

I stk. 13 foreslås det, at de enkelte SUPP-medlemmers opsparing på særskilte konti i SUPP hos Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31. december 2012 i forbindelse med overførslen anvendes til at erhverve pensionsret i ATP Livslang Pension pr. 1. januar 2013 samtidig med den foreslåede ikrafttræden af denne lov. Erhvervelse af pensionsret sker efter fradrag af individuel PAL-skat. Erhvervelse af pensionsret vil således blive fremrykket til 1. januar 2013, i stedet for på tidspunktet, hvor det enkelte medlem når sin folkepensionsalder. Det skal bemærkes, at de nye regler for SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil gælde for personer født 1. januar 1948 eller senere.

I stk. 14 og 15 fastlægges grundlaget for erhvervelse af pensionsret i ATP Livslang Pension i forbindelse med overgangen fra opsparing på individuelle konti til ATP Livslang Pension. I lighed med hvad der gælder for erhvervelse af pensionsret ved de løbende indbetalinger af bidrag, foreslås det at opdele den enkelte kontohavers indestående den 31. december 2012 i et garantibidrag og et bonusbidrag.

Det foreslås, at størrelsen af garantibidraget udgør 80 pct. af indestående pr. 31. december 2012, svarende til størrelsen af det garantibidrag, som i dag anvendes ved erhvervelse af pensionsret i Arbejdsmarkedet Tillægspension. For efterfølgende år vil garantibidraget blive fastsat årligt af beskæftigelsesministeren i henhold til de gældende regler i § 8 c, stk. 3 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Garantibidraget foreslås anvendt til erhvervelse af garanteret pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Den resterende del af den enkelte kontohaversindestående pr. 31. december 2012 udgør bonusbidraget, som foreslås overført til Arbejdsmarkedets Tillægspensions bonuspotentiale. Medlemmer i SUPP hos Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår således i en fælles bonuspolitik med medlemmerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor risici vedrørende investeringer, afkast, solvens, levetid og realværdisikring deles og bæres i fællesskab.

I stk. 15 foreslås det, at garantibidraget anvendes til erhvervelse af pension den 1. januar 2013 i overensstemmelse med en af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsat tarif. Før erhvervelsen sker der ikke fradrag medbeløb efter § 16 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet den erhvervede pensionsret for medlemmer af SUPP ikke omfatter ret til dødsfaldsydelser efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

I stk. 16 foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter tariffen, jf. stk. 15, efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Tariffen fastsættes på grundlag af en pr. 31. december 2012 markedsværdibaseret optjeningsrente opgjort i overensstemmelse med principperne i pensionsgrundlaget i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 18 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Som følge af at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2013, er det ikke muligt at anvende den tarif, som fastlægges af beskæftigelsesministeren i henhold til § 8 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet denne tarif beregnes på grundlag af en markedsværdibaseret optjeningsrente fastlagt ud fra en markedsrentekurve pr. 30. september 2012.

Det foreslås derfor, at tariffen i stedet fastsættes på grundlag af en markedsværdibaseret optjeningsrente pr. 31. december 2012 svarende til det tidspunkt, hvor de nye regler får virkning. Det foreslås endvidere at anvende de principper for fastlæggelse af den markedsværdibaserede optjeningsrente og den bagvedliggende rentekurve, som er fastlagt i pensionsgrundlaget i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 18 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Herved sikres, at kontohaverne indtræder i ATP-ordningen på lige vilkår med ATP's medlemmer.

Ved fastsættelse af tariffen kan Arbejdsmarkedets Tillægspension umiddelbart efter årsskiftet fremsende det tekniske beregningsgrundlag for markedsrentekurven og tariffen til beskæftigelsesministeren, således at beskæftigelsesministeren i en bekendtgørelse udstedt umiddelbart efter årsskiftet kan fastsætte tariffen efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Herved sikres, at de medlemmer, som efter forslagets § 21, stk. 17, kan vælge at udskyde erhvervelsen af pensionsret til folkepensionsalderen, har et tilstrækkeligt og relevant grundlag for at kunne træffe beslutningen om eventuel udskydelse.

For førtidspensionister, som i forvejen har en pensionsret i ATP Livslang Pension, vil de indbetalte bidrag til den SUPP blive anvendt til en forhøjelse af medlemmets pensionsret i ATP Livslang Pension eksklusiv dødsfaldsrettighederne i ATP Livslang Pension. Dette svarer til, hvad der gælder for de livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der forvalter SUPP, jf. § 33 e, hvor indbetaling til SUPP efter gældende regler kan anvendes til en specificeret forhøjelse af en eksisterende livsvarig pensionsret. Arbejdsmarkedets Tillægspension har under 1.000 førtidspensionister, som ikke har indbetalt til ATP Livslang Pension. Deres pensionsret hos Arbejdsmarkedets Tillægspension vil udelukkende bestå af deres pensionsret i SUPP.

I stk. 17 foreslås det, at medlemmer, der er født i perioden 1. januar 1949 til 31. december 1952 og som ultimo 2012 har sparet op på særskilte konti i SUPP hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan fravælge at erhverve pensionsret den 1. januar 2013 og vente med at erhverve pensionsret til de når folkepensionsalderen. De pågældende vil i stedet få overført deres indestående på den særskilte konto til Arbejdsmarkedets Tillægspension og få forrentet det overførte beløb fra 31. december 2012 og frem til folkepensionsalderen, jf. bemærkningerne til stk. 18, og på dette tidspunkt med det forrentede beløb erhverve ATP livslang pension på de tarifvilkår, der gælder på dette tidspunkt, hvor kontohaveren når folkepensionsalderen.

På trods af, at det vurderes at være mest fordelagtigt for alle medlemmer af SUPP-ordningen at erhverve livslang pension allerede 1. januar 2013 indføres denne valgmulighed, da ændringerne til SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension sker meget tæt på pensionering for denne gruppe. Derfor får denne gruppe mulighed for at vente med erhvervelsen, således at det kan ske ved folkepensionsalder, som den enkelte hidtil har forventet.

I stk. 18 foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter de nærmere regler om størrelsen af renten samt principperne for forretningen af deres indestående på særskilte konti fra den 31. december 2012 frem til folkepensionsalderen for personer, der har valgt ikke at erhverve pensionsret for deres indestående den 1. januar 2013. Det er hensigten, at renten og principperne for forrentningen så vidt muligt sker efter lignende principper som ved fastsættelsen af den forrentning, der sker ved beregning af størrelsen af det udbetalte engangsbeløb ved af dødsfald, jf. bemærkningerne til forslagets § 8, nr. 3.

I stk. 19 foreslås det, at social- og integrationsministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte nærmere regler om overførslen af de særskilte konti i SUPP hos Arbejdsmarkedets Tillægspension og erhvervelsen af pensionsrettigheder i ATP Livslang Pension den 1. januar 2013. Det er hensigten at fastsætte regler således, at personer, som ikke ønsker at erhverve livslang pensionsret den 1. januar 2013, skal give Arbejdsmarkedets Tillægspension meddelelse inden for et kortere tidsrum, fx 2 måneder, efter lovens ikrafttræden. De førtidspensionister, der er omfattet af denne mulighed vil modtage nærmere orientering herom, herunder også den konkrete tidsfrist for tilbagemelding.

I stk. 20 foreslås, at § 16, nr. 1-3, har virkning fra og med indkomståret 2013. Det skal ses i sammenhæng med, at SUPP efter forslaget den 1. januar 2013 bliver en mere ATP-nær ordning som følge af formue- og investeringsfællesskab og løbende køb af pension i ATP. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

I stk. 21 og 22 foreslås det, at merudgifterne til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven er omfattet af DUT.

Med forslaget fraviges § 14, stk. 2, nr. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud samt § 3, stk. 2, nr. 4, i lov om regionernes finansiering. Bestemmelsen har til formål at fravige disse regler for kompensation af kommuner og regioner ved merudgifter for kommunale og regionale arbejdsgivere som følge merudgifter til arbejdsskadeerstatninger, da Beskæftigelsesministeriet ikke finder, at de kommunale og regionale arbejdsgivere skal kompenseres for disse arbejdsgiverudgifter.

Forslaget indebærer herefter, at alle arbejdsgivere - offentlige og private - berøres byrdemæssigt ens af stigende udgifter til arbejdsskadeerstatninger.

Til § 22

Bestemmelsen svarer til § 89 i arbejdsskadesikringsloven.

Når et forsikringsselskab hæver forsikringspræmierne uden for hovedforfald, skal forsikringsselskabet tilbyde forsikringstagerne (på arbejdsskadeområdet: arbejdsgiverne) at blive fritstillede. Det foreslås, at forsikringsselskaberne ikke skal fritstille forsikringstagerne, der således ikke kan opsige forsikringerne alen på baggrund af præmieforhøjelser, der skyldes merudgifter som følge af lovforslaget.

Bestemmelsen anvendes normalt ved ændringer af arbejdsskadesikringsloven, der medfører øgede udgifter for forsikringsselskaberne og dermed for arbejdsgiverne.

Som det fremgår af lovforslaget økonomiske bemærkninger medfører lovforslaget øgede udgifter for forsikringsselskaberne og dermed for arbejdsgiverne. Det skyldes, at den samlede indtjening i fleksjobbet fremover er mindre i forhold til gældende regler, og at der indføres midlertidige fleksjob.

Det kan derfor være nødvendigt for forsikringsselskaberne at hæve forsikringspræmien for forsikringstagerne (de sikringspligtige arbejdsgivere) uden for hovedforfald. Det er derfor hensigtsmæssigt, at en forhøjelse, der alene skyldes øgede udgifter som følge af lovforslaget ikke medfører, at forsikringstageren skal fritstilles.

Forhøjer forsikringsselskabet præmien udover den forhøjelse, der er en følge a lovforslaget, skal forsikringstageren fritstilles på normal måde.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov