Fremsat den 16. november 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(Midlertidig forhøjelse af jobrotationsydelsen til private arbejdsgivere, individuel aftale om mentorstøtte og midlertidig sænkelse af driftsloftet over de kommunale aktiveringsudgifter)

§ 1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 706 af 28. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 78, stk. 2, indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Ved bevilling af mentorstøtte skal der indgås en skriftlig aftale om mentorstøtte mellem jobcenteret og den person, der får støtten. Aftalen kan højst indgås for 6 måneder med mulighed for forlængelse. Aftalen skal indeholde

1) målet med mentorstøtten,

2) mentorens navn og kontaktdata,

3) hvilke opgaver mentor skal bistå med,

4) varigheden af aftalen,

5) timetallet for mentorstøtte og

6) klagevejledning.«

2. § 98 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Jobrotationsydelsen udgør 173,09 kr. (pr. 1. januar 2013) for hver time, en beskæftiget er i uddannelse, og der samtidig er ansat en vikar. Jobrotationsydelsen til private arbejdsgivere, der indgår aftale om en jobrotationsordning, der påbegyndes i perioden fra 1. januar 2013 og indtil 1. juli 2014, udgør dog 194,84 kr. (pr. 1. januar 2013).«

3. I § 118, stk. 2, 1. pkt. ændres »13.700 kr. pr. år (2011-niveau)« til: »14.317 kr. pr. år (2013-niveau)«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013.

Stk. 2. Rådighedsbeløbet opgøres i 2013 til 13.329 kr. (2013-niveau), i 2014 til 13.716 kr. (2013-niveau), i 2015 til 13.787 kr. (2013-niveau) og i 2016 til 14.217 kr. (2013-niveau) gange antallet af personer, jf. § 118, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget indeholder den lovgivningsmæssige udmøntning af dele af aftalen om finansloven for 2013, som er indgået mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten.

Lovforslaget udmønter følgende elementer:

• Midlertidig forhøjelse af jobrotationsydelsen til private arbejdsgivere.

• Individuel aftale om mentorstøtte.

• Midlertidig sænkelse af driftsloftet over de kommunale aktiveringsudgifter.

Af aftalen fremgår følgende om midlertidig forhøjelse af jobrotationsydelsen til private arbejdsgivere:

»Regeringen og Enhedslisten er enige om at fremme brugen af jobrotation i den private sektor.

Jobrotation bruges i langt mindre omfang i private virksomheder end på offentlige arbejdspladser.

I private virksomheder er der mange ufaglærte og faglærte med behov for efteruddannelse og opkvalificering. Samtidig viser undersøgelser, at chancerne for varig beskæftigelse efter at have været i støttet beskæftigelse er størst i private virksomheder.

For at fremme brugen af jobrotation i den private sektor er parterne derfor enige om midlertidigt at forhøje jobrotationsydelsen fra 160 pct. til 180 pct. af højeste dagpengesats for private arbejdsgivere. En forhøjelse af jobrotationsydelsen vil skabe større tilskyndelse til at anvende jobrotation i den private sektor.

Der afsættes 35 mio. kr. i 2013 og 12 mio. kr. i 2014 til mere jobrotation i den private sektor.«

Af aftalen fremgår følgende om styrkelse af varslingsindsatsen og om individuel aftale om mentorstøtte:

»Varslingspuljerne sikrer, at ansatte i forbindelse med større afskedigelser hurtigt kan få hjælp til at komme tilbage i job. Varslingspuljerne har vist sig at være et meget brugt redskab til at afbøde de negative virkninger af større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.

Regeringen og Enhedslisten er enige om, at varslingspuljerne permanent skal tilføres nye midler. Der afsættes på den baggrund yderligere 15 mio. kr. årligt fra 2013 og frem til varslingspuljerne.

De ekstra midler til varslingspuljerne finansieres ved at stille krav om, at der ved anvendelse af mentorstøtte fremover skal indgås en individuel aftale mellem personen og jobcentret. Individuelle aftaler om mentorstøtte vil modvirke en uhensigtsmæssig brug af ordningen, men ikke forringe den nuværende mulighed for den enkelte ledige. Aftalen skal som minimum indeholde oplysninger om formålet med tilkendelsen, timetallet og varigheden af mentorstøtten, navn på den person, der skal være mentor, og ankevejledning.«

Den del af aftalen, der vedrører permanent tilførsel af nye midler til varslingspuljerne, vil indtil videre være udmøntet ved en forsøgsbekendtgørelse. Ordningen vil blive permanentgjort ved et senere lovforslag.

Som del af finansieringen af finanslovsaftalen har aftalepartierne endvidere aftalt en midlertidig sænkelse af driftsloftet over de kommunale aktiveringsudgifter, som bl.a. skal finansiere uddannelsesløftet for ledige, en styrket ungeindsats og etablering af en uddannelsespulje.

Lovforslaget skal således ses i sammenhæng med forslag til lov om uddannelsesordning for ledige, som opbruger deres dagpengeret.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Midlertidig forhøjelse af jobrotationsydelsen til private arbejdsgivere

2.1.1. Gældende regler

Efter gældende regler har offentlige og private arbejdsgivere ret til jobrotationsydelse fra jobcenteret, når en beskæftiget, der ikke har uddannelse, der overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed, deltager i uddannelse. Målgruppen omfatter tillige ansatte med en højere uddannelse, som ikke har haft beskæftigelse inden for uddannelsens område i de sidste 5 år.

Efter gældende regler kan der inden for en økonomisk ramme også gives mulighed for, at arbejdsgiveren kan få jobrotationsydelse til beskæftigede med en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Der er tale om en pulje, som administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen efter først-til-mølle-princippet. Før igangsætning af et jobrotationsforløb for grupper med videregående uddannelse skal jobcentrene søge Arbejdsmarkedsstyrelsen om et beløb fra puljen. Hvis der er udisponeret bevilling, meddeler Arbejdsmarkedsstyrelsen dette til jobcenteret.

Der kan ikke udbetales jobrotationsydelse, hvis der udbetales VEU-godtgørelse i forbindelse med, at en ansat deltager i uddannelser, der berettiger til godtgørelse efter VEU-lovgivningen eller støtte efter lov om statens voksenuddannelse (SVU).

Efter gældende regler kan arbejdsgiveren ikke samtidig med udbetaling af jobrotationsydelsen modtage løntilskud til vikaren efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobrotationsydelsen for hver ansat, der deltager i uddannelse, svarer til højeste dagpenge efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. plus 60 pct. og reguleres årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Satsen udgør pr. 1. januar 2012 170,36 kr. pr. time.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Jobrotation bruges i langt mindre omfang i private virksomheder end på offentlige arbejdspladser. I private virksomheder er der mange ufaglærte og faglærte med behov for efteruddannelse og opkvalificering. Samtidig viser undersøgelser, at chancerne for varig beskæftigelse efter at have været i støttet beskæftigelse er størst i private virksomheder.

For at fremme brugen af jobrotation i den private sektor foreslås det, at jobrotationsydelsen til private arbejdsgivere på forsøgsbasis forhøjes fra 160 pct. til 180 pct. af højeste dagpenge fra 1. januar 2013 og indtil 1. juli 2014. Hensigten med forslaget er, at en forhøjelse af jobrotationsydelsen vil skabe større tilskyndelse til at anvende jobrotation i den private sektor.

2.2. Individuel aftale om mentorstøtte

2.2.1. Gældende regler

Mentorstøtte kan bevilges til alle målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Mentorordningen har til formål at understøtte personer med at opnå eller fastholde et beskæftigelsesrettet forløb eller job.

Efter gældende regler stilles der ikke krav om, at der indgås en aftale mellem jobcenteret og personen om mentorstøtte. Det er således jobcenteret, der afgør, om der skal indgås en aftale om mentorstøtte.

2.2.2. Den foreslåede ordning

I nogle kommuner har det vist sig, der er personer, for hvem det står uklart, at de har fået bevilget mentorstøtte, fx hvis kommunens medarbejdere er tilknyttet kommunale projekter som mentorer.

Det foreslås derfor, at der indføres krav om, at der indgås en skriftlig aftale om mentorstøtte mellem personen og jobcenteret.

Den skriftlige aftale om mentorstøtte skal som minimum indeholde oplysning om formålet med mentorstøtten, mentorens navn, hvilke opgaver mentoren skal bistå med, varigheden og timetallet af mentorstøtten, samt klagevejledning. Aftalen kan højst indgås for 6 måneder ad gangen med mulighed for forlængelse.

2.3. Midlertidig sænkelse af driftsloftet over de kommunale aktiveringsudgifter

2.3.1. Gældende regler

Efter gældende regler udgør driftsloftet 14.317 kr. (2013-pris- og lønniveau) pr. helårsperson i målgruppen gange antallet af helårspersoner, hvorved kommunens rådighedsbeløb beregnes.

Efter gældende regler får kommunen 50 pct. refusion af driftsudgifterne op til rådighedsbeløbet til bl.a. tilbud om vejledning og opkvalificering.

Kommunernes driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige inkl. ledige, der deltager i seks ugers selvvalgt uddannelse, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere, har siden 1. januar 2011 været underlagt et fælles driftsloft.

Driftsloftet er en øvre ramme for hvor store driftsudgifter, den enkelte kommune kan hjemtage refusion for. Ud fra antallet af helårspersoner i målgruppen i kommunen beregnes kommunens rådighedsbeløb. Kommunen får 50 pct. refusion af driftsudgifterne op til rådighedsbeløbet.

Hvis den enkelte kommune ønsker at anvende midler ud over rådighedsbeløbet til målgruppen, skal disse finansieres af kommunen uden refusion - dvs. 100 pct. kommunal finansiering.

Kommunernes samlede nettodriftsudgifter er dog samtidig omfattet af budgetgarantien i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Dette betyder, at kommunerne under ét får dækket deres driftsudgifter til målgruppen - enten via refusion inden for rådighedsbeløbet eller via budgetgarantien til alle kommuner. Den del af nettoudgiften, som finansieres via budgetgarantien, indgår i det samlede bloktilskud til kommunerne, der fordeles efter reglerne i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Der kan derfor være forskel på den enkelte kommunes nettoudgifter og indtægterne via bloktilskuddet, og kommunerne har dermed et økonomisk incitament til at holde udgifterne under rådighedsbeløbene.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det indgår i aftalen om finansloven for 2013, at en del af finansieringen af Uddannelsesløftet og Ungepakken "Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job" tilvejebringes ved en midlertidig reduktion af det fælles driftsloft i 2013-2016.

Med Uddannelsesløftet har regeringen og Enhedslisten for 2013-2015 afsat 300 mio. kr. i 2013 og 150 mio. kr. årligt i 2014-2015 til at finansiere en styrket uddannelsesindsats for ledige. Initiativet udmøntes med Akutpakken fra august 2012, etablering af en akutjobpræmie til arbejdsgivere, initiativet vedrørende uddannelse til ledige, der opbruger dagpengeretten i første halvår 2013, og afsættelsen af en uddannelsespulje for 2014-2015.

Som led i Ungepakken tilvejebringes 47 mio. kr. i 2013, 57 mio. kr. i 2014, 31 mio. kr. i 2015 og 35 mio. kr. i 2016 ved en yderligere reduktion af det fælles driftsloft. Pengene anvendes til at målrette den ordinære beskæftigelsesindsats blandt andet ved at styrke jobrotationsordningen, sikre en bedre voksenlærlingeordning og etablere særlige brobygningsforløb for unge uddannelsessvage.

Målgruppen for initiativerne er dagpengemodtagere samt kontanthjælpsmodtagere og selvforsørgende efter dagpengerettens udløb, som efter de gældende regler vil kunne modtage tilbud fra kommunen under det fælles driftsloft. Dette målgruppesammenfald er baggrunden for, at indsatsen finansieres via en reduktion af driftsloftet.

Det foreslås, at det fælles driftsloft reduceres midlertidigt i perioden 2013-2016 fra 14.317 kr. pr. helårsperson til 13.329 kr. i 2013, 13.716 kr. i 2014, 13.787 kr. i 2015 og 14.217 kr. i 2016 (2013 pris- og lønniveau). Forslaget vil medføre mindreudgifter til driftsudgifter til bl.a. vejledning og opkvalificering.

Det er forudsat, at sænkningen af driftsloftet er midlertidig, og at driftsloftet genoprettes fuldt ud fra og med 2017 til 14.317 kr. (2013 pris- og lønniveau) opregnet til 2017 pris- og lønniveau.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Midlertidig forhøjelse af jobrotationsydelsen til private arbejdsgivere

Der indføres en midlertidig forhøjelse af jobrotationsydelsen til private arbejdsgivere i perioden fra 1. januar 2013 og frem til 1. juli 2014.

Forslaget vil medføre øgede statslige udgifter til jobrotationsydelse. Samtidig vil der være mindreudgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, idet forsørgelsesudgifterne reduceres, når aktiviteten på jobrotationsordningerne forøges. De samlede offentlige merudgifter skønnes at udgøre 35,0 mio. kr. i 2013 og 12,0 mio. kr. i 2014, jf. tabel 2.

3.2. Individuel aftale om mentorstøtte

Det foreslås, at der indføres krav om, at der indgås en skriftlig aftale om mentorstøtte mellem personen og jobcenteret. Det vurderes, at forslaget vil medføre mindreudgifter til mentorstøtte på ca. 17 mio. kr. samt administrative merudgifter på ca. 2 mio. kr. årligt. De samlede offentlige mindreudgifter skønnes at udgøre 15,0 mio. kr. årligt i 2013-2016, jf. tabel 3.

3.3. Midlertidig sænkelse af driftsloftet over de kommunale aktiveringsudgifter

Det fælles driftsloft reduceres midlertidigt i perioden fra 2013 til 2016.

Forslaget vil medføre mindreudgifter til driftsudgifter til aktive tilbud under det fælles driftsloft. Det fælles driftsloft reduceres fra 14.317 kr. pr. helårsperson til 13.329 kr. i 2013, 13.716 kr. i 2014, 13.787 kr. i 2015 og 14.217 kr. i 2016 (2013 pris- og lønniveau), jf. tabel 4.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer mv.:

Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassernes Samvirke, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Frie Funktionærer, FTF, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kooperationen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, Landsforeningen for Arbejdsskadede (LFA), Rigsrevisionen, Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, Rådet for Socialt Udsatte, Statsforvaltningerne og Sundhedskartellet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende regler kan personer få mentorstøtte med henblik på at fremme, at de kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse i fleksjob eller i ordinær ansættelse.

Efter gældende regler stilles der ikke krav om, at der indgås en aftale mellem jobcenteret og personen om mentorstøtte. Det er således jobcenteret, der afgør, om der skal indgås en aftale om mentorstøtte.

I nogle kommuner har det vist sig, at der er personer, for hvem det står uklart, at de har fået bevilget mentorstøtte, fx hvis kommunens medarbejdere er tilknyttet kommunale projekter som mentorer.

For at sikre, at de personer, der har fået bevilget mentorstøtte, er klar over, at de har fået tilknyttet en mentor, og hvad formålet med mentorstøtten er, foreslås det, at der indføres krav om indgåelse af en skriftlig aftale om mentorstøtte mellem personen og jobcenteret. Dette vil være med til at skabe det fornødne ejerskab til mentorstøtten for personen.

Den skriftlige aftale om mentorstøtte skal som minimum indeholde oplysning om formålet med mentorstøtten, mentorens navn, hvilke opgaver mentoren skal bistå med, varigheden og timetallet af mentorstøtten samt klagevejledning. Aftalen kan højst indgås for 6 måneder med mulighed for forlængelse.

Aftalen om mentorstøtte knytter sig til kommunens afgørelse om bevilling af mentorstøtte. Denne afgørelse skal efter de forvaltningsretlige regler indeholde en klagevejledning og kan påklages til Beskæftigelsesankenævnet, jf. gældende lovs § 128.

Til nr. 2

Efter gældende regler udgør jobrotationsydelsen 144,22 kr. (pr. 1. januar 2006) for hver time en beskæftiget er i uddannelse, og der samtidig er ansat en vikar. Satsen er således den samme for offentlige og private arbejdsgivere. Jobrotationsydelsen for hver ansat, der deltager i uddannelse, svarer til højeste dagpenge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., plus 60 pct. og reguleres årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås, at jobrotationsydelsen i lovteksten anføres i 2013 pris- og lønniveau, hvor den udgør 173,09 kr. (pr. 1. januar 2013) for hver time, en beskæftiget er i uddannelse, og der samtidig er ansat en vikar.

Det foreslås samtidig, at jobrotationsydelsen for private arbejdsgivere, der indgår aftale om en jobrotationsordning, der påbegyndes fra 1. januar 2013 og indtil til 1. juli 2014, udgør 194,84 kr. (pr. 1. januar 2013). Jobrotationsydelsen for hver ansat, der deltager i uddannelse, svarer således midlertidigt til højeste dagpenge plus 80 pct. og reguleres årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Ved private arbejdsgivere forstås arbejdsgivere, der ikke defineres som offentlige arbejdsgivere efter reglerne om ansættelse med løntilskud i § 55, stk. 1, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter denne bestemmelse forstås der ved offentlige arbejdsgivere følgende:

1) kommuner, regioner og kommunale fællesskaber,

2) statsinstitutioner og

3) organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud.

Til nr. 3

Efter gældende regler i § 118, stk. 2, opgøres rådighedsbeløbet til 13.700 kr. pr. år (2011-niveau) gange antallet af personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 1-5, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik. Antallet af personer opgøres som antal helårspersoner i regnskabsåret. Driftsloftet reguleres årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås i § 118, stk. 2, at rådighedsbeløbet anføres i 2013 pris- og lønniveau, hvor det udgør 14.317 kr. pr. år (pr. 1. januar 2013) gange antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik.

Det er uændret, at driftsloftet reguleres årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2013.

Som led i den midlertidige sænkelse af driftsloftet foreslås det i stk. 2, at rådighedsbeløbet opgøres i 2013 til 13.329 kr. (2013-niveau), i 2014 til 13.716 kr. (2013-niveau), i 2015 til 13.787 kr. (2013-niveau) og i 2016 til 14.217 kr. (2013-niveau) gange antallet af personer, jf. § 118, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Rådighedsbeløbet reduceres således for årene 2013 til 2016.

Det er uændret, at driftsloftet reguleres årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov