Fremsat den 16. november 2012 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse

(Særligt børnetilskud til selvvalgte eneforsørgere og tilpasning af optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud)

§ 1

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 23. august 2012, foretages følgende ændringer:

1 I § 4, stk. 1, ændres »reglerne i stk. 2, 3, 12 og 13« til: »reglerne i stk. 2 og 3«.

2 § 4, stk. 3, nr. 3, affattes således:

»3) når barnet adopteres af en enlig person,«

3 § 4, stk. 12 og 13, ophæves.

4 I § 5 a ændres fem steder »i Danmark« til: »her i riget«.

5. I § 5 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

6 I § 10 a, stk. 2, udgår »§ 5 a«.

§ 2

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 19. september 2011, som ændret ved § 7 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, § 9 i lov nr. 326 af 11. april 2012 og § 2 i lov nr. 920 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 7, ændres fire steder »i Danmark« til: »her i riget«.

2. I § 2 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 1, nr. 7, finder ikke anvendelse for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.«

3. I § 13, stk. 2, ændres »bopæl og beskæftigelse i Danmark i henhold til § 2, nr. 7.« til: »bopæl og beskæftigelse her i riget i henhold til § 2, stk. 1, nr. 7.«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1-3, træder i kraft den 1. januar 2014.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

Forslaget fremsættes som led i udmøntningen af finanslovsaftalen for 2013 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten. Forslaget vedrører særligt børnetilskud til selvvalgte eneforsørgere samt tilpasning af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelse og børnetilskud.

Af aftalen om finansloven fremgår det bl.a., at parterne er enige om »at give personer, som selv har valgt eneforsørgerrollen ret til særligt børnetilskud fra den 1. januar 2014. Dermed ligestilles selvvalgt enlige forsørgere med andre enlige forsørgere.«

Denne del af forslaget gennemfører samtidig et element fra regeringsgrundlaget »Et Danmark der står sammen" fra oktober 2011, hvorefter regeringen "vil sikre at frivilligt enlige mødre sidestilles med andre enlige forsørgere i forhold til blandt andet det særlige børnetilskud.«

Af aftalen om finansloven fremgår det endvidere, at parterne er enige om »at undtage flygtninge, der får opholdstilladelse i Danmark, fra optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud, der trådte i kraft den 1. januar 2012. […] Desuden ændres reglerne for optjening således, at bopælsperioder og beskæftigelse i Grønland og Færøerne sidestilles med bopæl og beskæftigelse i Danmark.«

Lovforslaget indeholder på den baggrund følgende elementer:

1) Ændring af reglerne for ret til særligt børnetilskud således, at der også er ret til særligt børnetilskud for børn af eneadoptanter og for børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af enlige kvinder.

2) Ændring af optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud således, at flygtninge undtages fra optjeningsprincippet, og således at perioder med bopæl eller beskæftigelse i Grønland og Færøerne sidestilles med perioder med bopæl eller beskæftigelse i Danmark i relation til optjeningsprincippet.

Lovforslaget indeholder endvidere en enkelt ændring af børnetilskudsloven af redaktionel karakter.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Særligt børnetilskud til selvvalgte eneforsørgere

2.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler udbetales det særlige børnetilskud bl.a. i tilfælde, hvor barnet kun har én forsørger. Retten til særligt børnetilskud til børn af eneforsørgere gælder både, når eneforsørgeren lever alene med barnet, og når vedkommende og barnet lever sammen med en anden person. Retten gælder indtil barnet fylder 18 år og ophører kun, hvis eneforsørgerens ægtefælle eller partner stedbarnsadopterer barnet. Det særlige børnetilskud inklusive tillæg udgør i 2013 årligt i alt 14.964 kr.

Særligt børnetilskud ydes efter de gældende regler til et barn under 18 år, som kun har én forsørgelsespligtig forælder som følge af,

- at kun en af barnets forældre lever (hvis ingen af barnets forældre lever, udbetales to gange særligt børnetilskud),

- at faderskabet ikke er fastslået efter gældende regler, eller

- at barnet, efter forældremyndighedsindehaveren er død, er blevet adopteret af dennes ægtefælle eller af en enlig person, som har en vis form for tilknytning til barnet.

I praksis vil disse situationer ofte have det fællestræk, at eneforsørgerrollen er en følge af en udefrakommende begivenhed. Samtidig er der med de gældende regler taget stilling til, at børn af eneforsørgere i følgende situationer ikke kan få særligt børnetilskud, fordi eneforsørgerrollen kan siges at være selvvalgt:

- Et barn af en eneadoptant kan som udgangspunkt ikke modtage særligt børnetilskud. Der undtages herfra i det ovenfor nævnte tilfælde, hvor der er tale om et barn, der efter forældremyndighedsindehaverens død adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person, som har en vis form for tilknytning til barnet.

- Et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af en enlig kvinde, kan som udgangspunkt ikke modtage særligt børnetilskud. Det bemærkes, at bestemmelsen herom trådte i kraft 1. januar 2009 og ikke omfatter børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning foretaget før ikrafttrædelsen.

Børn af eneadoptanter samt børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af enlige kvinder, kan dog modtage særligt børnetilskud, hvis en eller flere nærmere betingelser er opfyldt, som bringer dem ind under de øvrige betingelser for at modtage særligt børnetilskud. F.eks. vil et barn af en eneadoptant eller et barn, som er blevet til ved kunstig befrugtning af en enlig kvinde, blive betragtet som forældreløs, hvis eneforsørgeren dør. I denne situation har barnet ret til to gange særligt børnetilskud.

Det bemærkes, at særligt børnetilskud endvidere udbetales i bestemte situationer til børn af folkepensionister samt førtidspensionister, som har fået tilkendt førtidspension efter reglerne fra før 2003. Endelig udbetales særligt børnetilskud, når der ifølge overenskomst med andre stater ikke kan udfærdiges en bidragsresolution, der kan danne grundlag for forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Særligt børnetilskud ydes efter ansøgning herom,

- når faderskabet ikke er fastslået efter gældende regler,

- når der ifølge overenskomst med andre stater ikke kan udfærdiges en bidragsresolution, der kan danne grundlag for forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og

- i forbindelse med særligt børnetilskud til en bidragspligtig pensionist.

Særligt børnetilskud ydes uden ansøgning herom,

- når kun en eller ingen af et barns forældre lever,

- når et barn, efter forældremyndighedsindehaveren er død, er blevet adopteret af dennes ægtefælle eller af en enlig person, som har en vis form for tilknytning til barnet, og

- i forbindelse med særligt børnetilskud til en pensionist, som ikke er bidragspligtig.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at udvide reglerne om særligt børnetilskud, således at børn af eneadoptanter og børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af enlige kvinder, får ret til særligt børnetilskud. Det foreslås, at ændringen får virkning fra 1. januar 2014. Børn, der er omfattet af udvidelsen af retten til særligt børnetilskud, vil have ret til særligt børnetilskud uanset om tidspunktet for eneadoptionen eller tidspunktet for den kunstige befrugtning ligger før ikrafttrædelsestidspunktet.

Det bemærkes, at den gældende regel om, at børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af enlige kvinder, ikke har ret til særligt børnetilskud, ikke omfatter børn, hvor den kunstige befrugtning er foretaget før 1. januar 2009. Denne gruppe har således efter de gældende regler ret til særligt børnetilskud.

2.2. Tilpasning af optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud

2.2.1. Gældende ret

Optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud blev indført med lov nr. 1609 af 22. december 2010 med virkning fra 1. januar 2012.

Ret til den fulde ydelse er efter de gældende regler betinget af, at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten overfor barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i mindst 2 år forud for den periode, udbetalingen vedrører. Retten til fuld ydelse optjenes gradvist, så der efter 6 måneders bopæl eller arbejde er ret til 25 pct. af ydelsen. Efter 1 år er der ret til 50 pct., efter 1½ år 75 pct., og efter 2 år 100 pct.

Optjeningsprincippet omfatter modtagere af børne- og ungeydelse og børnetilskud uanset nationalitet og opholdsgrundlag, herunder flygtninge.

Efter de gældende regler er den geografiske afgrænsning af optjeningsprincippet »i Danmark«. Dette medfører, at eventuelle perioder med bopæl eller beskæftigelse andre steder i riget - dvs. Færøerne og Grønland - ikke kan medregnes ved opgørelse af perioder med bopæl eller beskæftigelse til opfyldelse af optjeningsprincippet. Det bemærkes, at optjeningsprincippet på folke- og førtidspensionsområdet er indrettet således, at bopælsperioder i Grønland og Færøerne er sidestillet med bopælsperioder i Danmark i forhold til betingelser om forudgående bopælsperioder i Danmark.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at flygtninge - dvs. udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven - generelt undtages fra optjeningsprincippet. Flygtninge vil dermed være berettiget til fuld børne- og ungeydelse og børnetilskud fra det tidspunkt, hvor de får opholdstilladelse, hvis de opfylder de øvrige betingelser for ret til ydelserne.

Det foreslås endvidere, at perioder med bopæl eller beskæftigelse i Grønland og Færøerne sidestilles med perioder med bopæl eller beskæftigelse i Danmark i relation til optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes at medføre samlede merudgifter på 12,5 mio. kr. i 2013, 78 mio. kr. i 2014, 89 mio. kr. i 2015, 100 mio. kr. i 2016 og stigende til ca. 215 mio. kr. årligt fuldt indfaset.

Det skønnes, at der i 2014 vil være ca. 4.300 nye helårsmodtagere af det særlige børnetilskud som følge af forslaget om, at selvvalgte eneforsørgere skal have ret til særligt børnetilskud. Heraf er ca. 800 børn af eneadoptanter og ca. 3.500 børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af enlige kvinder. Børn af eneadoptanter har ikke tidligere haft ret til det særlige børnetilskud. I 2014 omfattes alle nuværende børn af eneadoptanter således og udgør så godt som alle relevante årgange. Det er antaget, at gruppen af børn af kunstigt befrugtede enlige kvinder forøges med 700 nyfødte årligt, indtil alle årgange af børn er nået. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at årgange, hvor den kunstige befrugtning er foretaget før 1. januar 2009, efter de gældende regler har ret til særligt børnetilskud. På den baggrund skønnes merudgifterne for denne del af lovforslaget at være på ca. 64 mio. kr. i 2014 stigende til ca. 200 mio. kr. årligt fuldt indfaset, jf. tabel 1.

Forslaget om at tilpasse optjeningsprincippet skønnes samlet set efter tilbageløb at medføre merudgifter på ca. 12,5 mio. kr. i 2013 og ca. 14,0 mio. kr. årligt herefter. Undtagelse af flygtninge fra optjeningsprincippet skønnes med betydelig usikkerhed at vedrøre ydelser for ca. 750 børn årligt og at medføre mer­ud­gifter på ca. 8,5 mio. kr. i 2013 og ca. 9,5 mio. kr. årligt herefter. Tilpasning i forhold til Grønland/Færøerne skønnes at vedrøre ydelser for ca. 500 børn årligt og at medføre merudgifter på 4,0 mio. kr. årligt i 2013 og ca. 4,5 mio. kr. årligt herefter.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

Det vurderes, at lovforslaget vil have ubetydelige administrative konsekvenser. Det bemærkes, at administration og sagsbehandling efter børnetilskudsloven og børne- og ungeydelsesloven er overgået fra kommunerne til Udbetaling Danmark pr. 1. oktober 2012.

Lovforslagets administrative konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører begrænsede administrative konsekvenser for de borgere, der ikke længere vil være omfattet af optjeningsprincippet, eller som skal have medregnet perioder i Grønland eller Færøerne. Der er tale om et begrænset antal borgere.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget sendes samtidig med fremsættelsen i høring hos KL, Udbetaling Danmark, Ankestyrelsen, statsforvaltningsdirektørerne, Dansk Socialrådgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Adoption & Samfund, Børnesagens Fællesråd, Dansk Flygtningehjælp, Dokumentations- og Rådgivningscenter om Racediskrimination, Rådet for Etniske Minoriteter, Landsstyret i Grønland, Rigsombudet på Færøerne, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Frie Funktionærer, FTF, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse og Landsorganisationen i Danmark.

10. Sammenfattende skema

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelse af børnetilskudslovens § 4, stk. 12, og stk. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 2

Den gældende bestemmelse i børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 3, vedrører særligt børnetilskud til et barn, som efter forældremyndighedsindehaveren er død, adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person, som har en vis form for tilknytning til barnet. Særligt børnetilskud i denne situation ydes uden ansøgning herom, se de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.

Det foreslås med den nye affattelse af børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 3, at udvide bestemmelsen, så der ydes særligt børnetilskud til ethvert barn, der adopteres af en enlig person. Særligt børnetilskud vil i disse situationer blive ydet uden ansøgning herom.

Til nr. 3

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i børnetilskudslovens § 4, stk. 12, om, at et barn af en eneadoptant, ikke har ret til særligt børnetilskud. Bestemmelsen blev indsat i loven med virkning fra 1. januar 2009 for at præcisere gældende ret.

Det foreslås endvidere at ophæve bestemmelsen i børnetilskudslovens § 4, stk. 13, om, at et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af en enlig kvinde, ikke har ret til særligt børnetilskud. Bestemmelsen trådte i kraft 1. januar 2009 og gælder for børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af enlige kvinder foretaget den 1. januar 2009 og senere.

Med ophævelsen af bestemmelsen har et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af en enlig kvinde, ret til særligt børnetilskud, når faderskabet til barnet ikke er fastslået efter gældende regler, jf. børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 1. Særligt børnetilskud til et barn, når faderskabet ikke er fastslået, ydes efter ansøgning herom, se de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.

I tilfælde, hvor en enlig kvinde er blevet gravid ved kunstig befrugtning, og hvor sæddonor ikke kan anses som barnets far, jf. børnelovens § 28, stk. 1, vil faderskabet ikke kunne fastslås.

Efter børnelovens § 8 har moderen pligt til at oplyse, hvem der er eller kan være barnets far.

Når barnet er født, skal kvinden give oplysning til statsforvaltningen, hvis hun er blevet kunstigt befrugtet og indsende dokumentation herfor. Dokumentationen skal anvendes i faderskabssagen til at fastslå, om der er tale om donor, der kan udlægges som far eller faderskabet ikke kan fastslås.

Til nr. 4

Det foreslås, at den geografiske afgrænsning af optjeningsprincippet i børnetilskudsloven ændres fra »i Danmark« til »her i riget«. Dermed sidestilles perioder med bopæl eller beskæftigelse andre steder i det danske rige (dvs. Grønland og Færøerne) med perioder med bopæl eller beskæftigelse i Danmark. Dette vil gælde både for danske statsborgere, herunder borgere hjemmehørende i Grønland og Færøerne, og for statsborgere fra andre lande, der har haft bopæl eller beskæftigelse i Grønland eller Færøerne.

Med denne ændring foreslås det samtidig at give social- og integrationsministeren bemyndigelse til også at fastsætte nærmere regler for udbetaling og dokumentation samt beregningen af perioden med bopæl og beskæftigelse her i riget for personer, for hvem perioder med bopæl eller beskæftigelse i Grønland eller Færøerne skal tælle med ved opgørelsen i forhold til optjeningsprincippet.

Det bemærkes, at der ikke findes registreringer her i landet, som Udbetaling Danmark kan anvende til at opgøre perioder med bopæl eller beskæftigelse i Grønland og Færøerne. I forbindelse med Udbetaling Danmarks sagsbehandling vil det derfor være nødvendigt at oplyse borgerne om, at de selv skal afgive sådanne oplysninger.

Til nr. 5

Det foreslås, at udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven, generelt undtages fra optjeningsprincippet i børnetilskudsloven.

Det bemærkes, at Udbetaling Danmark typisk ikke vil have oplysninger om,­­­ hvorvidt en given borgers opholdsgrundlag her i landet hidrører fra en opholdstilladelse efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven. I forbindelse med Udbetaling Danmarks sagsbehandling vil det derfor være nødvendigt at oplyse borgerne, om, at de selv skal afgive sådanne oplysninger.

Til nr. 6

Det foreslås, at henvisningen til børnetilskudslovens § 5 a ophæves som overflødig.

Børnetilskudslovens § 10 a vedrører flerbørnstilskud. I den gældende § 10 a, stk. 2, i børnetilskudsloven fremgår det blandt andet, at børnetilskudslovens § 5 a (som vedrører optjeningsprincippet) finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af flerbørnstilskud. Henvisningen til optjeningsprincippet er imidlertid overflødig, da optjeningsprincippet i den gældende affattelse finder anvendelse for ret til alle ydelser efter børnetilskudsloven.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at den geografiske afgrænsning af optjeningsprincippet i børne- og ungeydelsesloven ændres fra »i Danmark« til »her i riget«. Det vil være nødvendigt at oplyse borgerne om, at de selv skal afgive oplysninger om perioder med bopæl eller beskæftigelse i Grønland og Færøerne. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Til nr. 2

Det foreslås, at udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven, generelt undtages fra optjeningsprincippet i børne- og ungeydelsesloven. Det vil være nødvendigt at oplyse borgerne om, at de selv skal afgive oplysninger om deres opholdsgrundlag. Der henvises til bemærkninger til § 1, nr. 5.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at den geografiske afgrænsning af optjeningsprincippet ændres fra "i Danmark" til "her i riget".

Med denne ændring foreslås det samtidig at give skatteministeren bemyndigelse til også at fastsætte nærmere regler for udbetaling og dokumentation samt beregningen af perioden med bopæl og beskæftigelse her i riget for personer, for hvem perioder med bopæl eller beskæftigelse i Grønland eller Færøerne skal tælle med ved opgørelsen i forhold til optjeningsprincippet.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2013.

Tilpasningen af optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud foreslås at træde i kraft den 1. januar 2013. Ændringen har virkning både for modtagere, som for første gang skal modtage børne- og ungeydelse eller børnetilskud pr. 1. januar 2013 og derefter (herunder første gang efter en afbrydelse af ydelsesudbetalingen), og for modtagere, som før 1. januar 2013 har modtaget reduceret eller ingen børne- og ungeydelse eller børntilskud som følge af optjeningsprincippet.

Det foreslås i stk. 2, at udvidelsen af retten til særligt børnetilskud først træder i kraft den 1. januar 2014. Børn, der er omfattet af udvidelsen af retten til særligt børnetilskud, vil have ret til særligt børnetilskud pr. 1. januar 2014. Udvidelsen af retten til særligt børnetilskud får også virkning for børn af eneadoptanter, der er adopteret før ikrafttrædelsestidspunktet. Udvidelsen af retten til særligt børnetilskud får også virkning for børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af enlige kvinder foretaget før ikrafttrædelsestidspunktet. Det bemærkes, at børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af enlige kvinder foretaget før 1. januar 2009, allerede har ret til særligt børnetilskud, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 3.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov