B 123 Forslag til folketingsbeslutning om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL.

Af: Udenrigsminister Martin Lidegaard
Udvalg: Forsvarsudvalget
Samling: 2013-14
Status: Vedtaget

Betænkning

Afgivet: 01-10-2014

Afgivet: 01-10-2014

Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 1. oktober 2014

20131_b123_betaenkning.pdf
Html-version

Tilføjelse til betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 2. oktober 2014

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. september 2014 og var til 1. behandling den 1. oktober 2014. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 1. oktober 2014. Beslutningsforslaget var til 2. behandling den 1. oktober 2014, som blev afbrudt, hvorefter beslutningsforslaget blev henvist til fornyet behandling i Forsvarsudvalget.

Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets Forretningsorden § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af tilføjelsen til betænkning, til beslutningsforslaget kommer til 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 2. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 1. behandling.

Møder

Udvalget har, efter beslutningsforslaget blev henvist til fornyet behandling i udvalget, behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Samråd

Udvalget har, efter beslutningsforslaget blev henvist til fornyet behandling i udvalget, stillet 1 spørgsmål til udenrigsministeren og justitsministeren til mundtlig besvarelse, som disse har besvaret i et samråd med udvalget den 2. oktober 2014. Justitsministeren har efterfølgende oversendt det talepapir, der dannede baggrund for justitsministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmålet.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og SIU) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Det Konservatives Folkepartis medlemmer af udvalget lægger til grund for vedtagelsen af beslutningsforslaget, at der med Danmarks deltagelse i koalitionen mod ISIL er det fornødne grundlag for at tage straffelovens paragraf 101 og 102 m.v. (Landssvigerparagrafferne) i anvendelse over for danske statsborgere eller personer bosiddende i Danmark, som måtte deltage på ISIL's side i konflikten.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et andet mindretal i udvalget (SIU) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget.

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for tilføjelsen til betænknings afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tilføjelsen til betænkning.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tilføjelsen til betænkning.

Annette Lind (S) nfmd. Bjarne Laustsen (S) Jacob Lund (S) Morten Bødskov (S) Ole Hækkerup (S) Trine Bramsen (S) Zenia Stampe (RV) Nadeem Farooq (RV) Lone Loklindt (RV) Holger K. Nielsen (SF) Trine Mach (SF) Nikolaj Villumsen (EL) Christian Juhl (EL) Johan Lund Olsen (IA) Doris Jakobsen (SIU) Jakob Engel-Schmidt (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Peter Juel Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) fmd. Troels Lund Poulsen (V) Søren Pind (V) Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF) Søren Espersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Leif Mikkelsen (LA) Lars Barfoed (KF)

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)47
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)12
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 123 omdelt efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

4
Betænkning afgivet 1/10-14
5
1. udkast til tilføjelse til betænkning
6
Talepapir fra samrådet 2/10-14, fra justitsministeren


Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende B 123 omdelt efter afgivelse af betænkning

Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om en redegørelse for, om straffelovens paragraf 101 og 102 m.fl. (»landssvigerparagrafferne«) finder anvendelse over for de jihadister med dansk statsborgerskab eller opholdstilladelse, der kæmper på Islamisk Stats side, til udenrigsministeren og justitsministeren