Betænkning afgivet af
Forsvarsudvalget den 17. december 2013
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 4.
december 2013 og var til 1. behandling den 10. december 2013.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Forsvarsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 9
spørgsmål til udenrigsministeren og 1
spørgsmål til forsvarsministeren til skriftlig
besvarelse, som disse har besvaret.
2. Indstilling og politisk
bemærkning
Udvalget
indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Enhedslisten mener grundlæggende, at
dansk udenrigspolitik bør arbejde for at styrke FN og
hjælpe der, hvor vi kan gøre en forskel. Det
gør det danske og nordiske bidrag i Mali, da vi kan bidrage
med kapaciteter, som de afrikanske nabolande ikke har, i form af
stabsofficerer og transportfly. Derfor støtter Enhedslisten
et dansk bidrag til FNs fredbevarende mission i Mali, kaldet
MINUSMA.
Enhedslisten var imod den franskledede
invasion af Nordmali i starten af året og er stadig imod
tilstedeværelsen af tropper fra den tidligere franske
kolonimagt i landet. EL frygter, at det medvirker til at
forlænge og eskalere konflikten, da det kan være en
rød klud for nogle grupper i Mali.
Det er derfor også afgørende
for Enhedslisten, at et dansk bidrag udelukkende arbejder under
FN-flag og -ledelse. EL finder det også afgørende, at
der er tale om et fredsbevarende mandat for
stabiliseringsmissionen, og at målsætningen er
skabelsen af en national dialog. Derudover vil vi opfordre til, at
regeringen arbejder for, at Frankrig hurtigst muligt trækker
sine tropper ud af Mali. Det er i den sammenhæng
problematisk, at blot halvdelen af FN-styrken er kommet på
plads. Det danske bidrag er for Enhedslisten derfor også et
bidrag til, at MINUSMA kan blive fuldt etableret og de franske
tropper trukket ud.
Det er afgørende, at der fra FN's
side skelnes klart mellem den traditionelle konflikt mellem
tuaregerne i Nordmali og centralregeringen i Bamako, som
FN-missionen sigter på at løse med national dialog og
forsoning, og de udefrakommende islamistiske grupper med
tilknytning til Al Qaeda, som Mali skal stabiliseres imod.
Ligeledes er det afgørende for Malis fremtidige stabilitet,
at der gennemføres politiske reformer i hele landet,
så magten bredes ud i stedet for blot at være centreret
om en lille elite i hovedstaden Bamako. Præsident- og
parlamentsvalgene har været et lille skridt på vejen.
Men det er en vej, der stadig er lang.
Det er positivt og nødvendigt, at FN
som neutral part aktivt overvåger overholdelsen af
menneskerettighederne og sikrer straf ved den internationale
straffedomstol i tilfælde af krænkelser. Ligeledes er
det positivt, at den tidligere kupgeneral Amadou Sanogo er blevet
anholdt og der indledes en retsag imod ham om et muligt ansvar for
mord på modstandere. Det kan være et vigtigt skridt
på vejen mod forsoning. Tilstedeværelsen af
menneskerettighedsobservatører er en vigtig del af
missionen, som Enhedslisten varmt støtter, og som den
seneste tids uroligheder og mulige beskydning af
tuaregdemonstranter i Kidal understreger vigtigheden af.
Enhedslisten kan støtte det danske
bidrag til MINUSMA, da der er tale om en fredsbevarende styrke
på et klart FN-mandat og under FN-ledelse. Det danske bidrag
til FN kan sammen med Danmarks humanitære engagement og
støtte til den politiske forsoningsproces medvirke til at
skabe den nødvendige nationale dialog og politiske reformer,
så Mali kan gå en bedre fremtid i møde.
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Annette Lind (S) nfmd. Bjarne Laustsen (S) Jacob
Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S) Ole Hækkerup (S) Trine
Bramsen (S) Zenia Stampe (RV) Christian Friis Bach (RV) Lone
Loklindt (RV) Ole Sohn (SF) Nikolaj Villumsen (EL) Jørgen
Arbo-Bæhr (EL) Sara Olsvig (IA) Doris Jakobsen (SIU) Jakob
Engel-Schmidt (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Peter Juel Jensen (V)
Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V)
fmd. Troels Lund Poulsen (V) Hans
Christian Thoning (V) Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF)
Søren Espersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Leif Mikkelsen
(LA) Lene Espersen (KF)
Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 16 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
B 28
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Tidsplan for udvalgets behandling af
beslutningsforslaget | 2 | Pressemeddelelse: Dansk bidrag til
FN-mission i Mali | 3 | Udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende B 28
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. , om ministeren vil tage kontakt til
relevante uafhængige eksperter for få analyser af
situationen i Mali med særligt fokus på årsagerne
til konflikterne i Nordmali og mulige løsningsforslag, til
udenrigsministeren, og ministerens svar herpå | 2 | Spm. , om ministeren vil undersøge
mulighederne for at sende en gruppe konfliktløsere til
Nordmali, til udenrigsministeren, og ministerens svar
herpå | 3 | Spm. , om ministeren vil kommentere den
seneste udvikling i Mali, til udenrigsministeren, og ministerens
svar herpå | 4 | Spm. , om ministeren vil kommentere det
angreb, der var på MINUSMA i oktober, til udenrigsministeren,
og ministerens svar herpå | 5 | Spm. om oversendelse af en status over
dræbte civile i Mali i forbindelse med konflikten, til
udenrigsministeren, og ministerens svar herpå | 6 | Spm. om, hvilket samarbejde der er mellem
FN-styrken MINUSMA og de franske styrker i Mali, til
udenrigsministeren, og ministerens svar herpå | 7 | Spm. om, hvilke beføjelser en
FN-stabiliseringsmission har, til udenrigsministeren, og
ministerens svar herpå | 8 | Spm. om, i hvilket omfang det er lykkedes
MINUSMA at udsende menneskerettighedsobservatører i hele
landet, til udenrigsministeren, og ministerens svar
herpå | 9 | Spm. om oversendelse af
Generalsekretærens underretninger til Rådet om
situationen i Mali, til udenrigsministeren, og ministerens svar
herpå | 10 | Spm. om det danske flybidrag, til
forsvarsministeren, og ministerens svar herpå |
|