Fremsat den 6. december 2013 af
udenrigsministeren (Rasmus Helveg Petersen, fg. )
Forslag til folketingsbeslutning
om
dansk bidrag til FN's og OPCW's mission i
Syrien
Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark bidrager til
FN's og OPCW's mission i Syrien med henblik på at sikre
destruktion af det syriske kemiske våbenprogram, inden for
rammerne af FN's Sikkerhedsråds resolution 2118 af 27.
september 2013.
Bemærkninger til forslaget
I. Et kemisk angreb mod Damaskus'
forstæder natten til den 21. august 2013 vurderes at have
kostet over 1000 civile livet. Som reaktion på angrebet og
efter stort internationalt pres, herunder fra dansk side, vedtog
FN's Sikkerhedsråd den 27. september 2013 resolution 2118,
der skal sikre identifikation og destruktion af Syriens kemiske
våben. I forlængelse af sikkerhedsrådsresolution
2118 og beslutning i organisationen for forbud mod kemiske
våben (OPCW) af samme dato er der etableret en fælles
FN-OPCW mission med det formål at identificere og destruere
Syriens kemiske våben. Denne er autoriseret ved brev fra FN's
Sikkerhedsråd til FN's Generalsekretær den 11. oktober
2013.
FN-OPCW missionen består af ca. 100 mand
og ledes af en civil koordinator, der er udpeget af FN og OPCW. FN
bistår med støtte til logistik, sikkerhed,
administration og kommunikation, mens OPCW bidrager med teknisk
ekspertise ift. inspektion og destruktion.
Missionen skal forløbe i tre faser: En
indledende fase, som er gennemført, hvor opgavens omfang er
blevet analyseret. En efterfølgende fase frem til den 1.
november 2013, som også er gennemført, hvor missionen
har destruereret produktions- og blandingsudstyr. Med en beslutning
fra OPCW's styrelsesråd den 15. november 2013 om
vilkårene for destruktionen af Syriens kemiske våben
har missionen indledt sin tredje og afsluttende fase, hvor Syriens
kemiske våben skal destrueres. Denne fase løber frem
til udgangen af første halvår af 2014, hvor
destruktionen i henhold til sikkerhedsrådsresolution 2118
skal være afsluttet.
FN's resolution 2118 opfordrer alle
medlemslande til at støtte FN-OPCW missionen.
II. Danmark har siden konfliktens begyndelse
leveret en betydelig bistand til Syrien-relaterede aktiviteter
både i form af humanitær bistand og støtte til
stabiliseringsindsatser, menneskerettigheds- og
civilsamfundsinitiativer og fremme af en politisk løsning
samt med kort varsel udsendt 10 stabsofficerer til FN's tidligere
mission i Syrien, UNSMIS. Danmark har indtil videre bevilget 100
mio. kr. i ikke-humanitær støtte. Humanitært har
Danmark indtil videre bevilliget 461 millioner kroner, hvoraf over
300 millioner kroner er givet i 2013. Hovedparten af de danske
bidrag i 2013 er givet som ikke-øremærkede bevillinger
til regionale indsatser under Verdensfødevareprogrammet og
FN's Flygtningehøjkommissariat. Danmark er blevet
fremhævet som en af de mest generøse bidragsydere til
de humanitære appeller for Syrien. Danmark har igennem hele
konflikten i Syrien arbejdet for en politisk løsning og
støtter afholdelse af Geneve II-konferencen den 25. januar
2014.
III. FN og OPCW har givet udtryk for, at man
gerne ser Danmark støtte implementeringen af
sikkerhedsrådsresoluti?on 2118 ved bidrag med maritim
transportkapacitet, maritim eskortekapacitet og maritim
føringskapacitet, herunder varetage ledelsen af den samlede
maritime transportoperation. Der er desuden modtaget formelle
anmodninger fra FN om danske bidrag til den fælles FN-OPCW
mission i form af et personbeskyttelseshold samt
lufttransportkapacitet. Forsvarsministeriet har meddelt, at
Forsvaret kan bidrage med op til to skibe til maritim transport, et
flådefartøj til maritim eskorte, en maritim
føringskapacitet, lufttransportkapacitet samt facilitere
FN's ansættelse af et personbeskyttelseshold til
støtte for missionen.
IV. Det maritime bidrag vil bestå af op
til to transportskibe, et fleksibelt støtteskib af
ABSALON-klassen til sikkerhedseskorte samt en maritim
føringsstab. Bidraget forventes at bestå af op til 30
personer (transport), 200 personer (eskorte) samt 20 personer
(føringsstab), idet det endelige antal bl.a. vil
afhænge af andre nationers bidrag til operationen. Maritime
specialstyrker vil være en del af eskortebidraget og vil
også kunne opholde sig på transportskibene.
De maritime opgaver vil omfatte transport af
kemiske stoffer fra Syrien til et tredjeland, som endnu ikke er
fastlagt, eskorte af denne transport samt ledelse af den samlede
maritime operation. Bidraget forventes hovedsageligt at skulle
samarbejde med andre flådeenheder til eskorte og
transport.
OPCW har besluttet, at de kemiske stoffer, der
endnu ikke er påfyldt ammunition, skal destrueres uden for
Syrien. De farligste stoffer (prioritet 1) skal ifølge
sikkerhedsrådsresolution 2118 være ude af Syrien senest
den 31. december 2013, mens en række mindre farlige stoffer
(prioritet 2) skal indskibes i februar 2014. Det danske maritime
bidrag vil stå til rådighed indtil sidste udskibning af
prioritet 2-stoffer har fundet sted, dvs. forventeligt frem til den
1. marts 2014.
Prioritet 1-stofferne vil skulle omlastes til
destruktion ved såkaldt hydrolyse om bord på et andet
lands fartøj. USA forventes at påtage sig denne
opgave. Det er endnu ikke afgjort, i hvilken havn omlastning skal
foregå. Det er forudsætningen for dansk transport af
kemisk materiale fra Syrien, at destinationen er bekræftet.
Inden Folketinget vedtager nærværende beslutning om
samtykke til det maritime bidrag, skal destinationen for den danske
transport og omlastningen være fastlagt, og OPCW skal have
truffet de nødvendige beslutninger i relation til
transporten.
Det maritime bidrag tilbydes til
løsning af transportopgaven samt eskorte. Transporten
forventes indledt ved indskibning i syrisk havn og afsluttes,
når der er sket udskibning på bestemmelsessted. Det
må forventes, at der i forbindelse med indskibning kan
opstå behov for, at personel fra transportskibe og
eskorteskibe i kort tid opholder sig på land i
havneområdet i Syrien.
Den maritime føringsstab vil
bestå af op til 20 personer, heri forventes der at
indgå bidrag fra andre nationer. Opgaverne vil bestå i
planlægning og gennemførelse af den samlede maritime
operation som ovenfor beskrevet. Dette vil in?debære
føring af egne og andre nationers maritime bidrag. Det
danske maritime bidrag vil være under operativ kommando af
Søværnets Operative Kommando, mens forsvarschefen
bevarer fuld kommando.
Den fælles FN-OPCW missions maritime
operative planlægningsgruppe vil få en koordinerende
rolle i relation til den maritime operation.
Det danske sømilitære bidrag vil
have mandat til magtanvendelse i selvforsvar af
flådebidragene, lasten og de ledsagede transportskibe.
V. Lufttransportbidraget vil bestå af et
C-130J (Herkules) transportfly. Bidraget vil være på 96
timers beredskab med henblik på at kunne deployere til Cypern
og indgå i opgaveløsningen. Bidraget vil bestå
af op til 25 personer.
Opgaverne vil omfatte flyvning af personel og
materiel, alt efter missionens behov, hovedsageligt fra missionens
hovedkvarter på Cypern til Beirut, Libanon. Eventuelle andre
destinationer vil kunne beflyves efter konkret aftale med den
fælles FN-OPCW mission. I øjeblikket vurderes
sikkerhedsforholdene ikke som egnet til beflyvning af Syrien.
Flyvninger til Syrien eller i syrisk luftrum kan ikke udelukkes,
men dette vil afhænge af en konkret risikovurdering.
Når indsat vil bidraget være under
operativ kontrol af FN. Den danske forsvarschef bevarer fuld
kommando.
Ud over selvforsvar vil det danske
transportflybidrag ikke være bemyndiget til magtanvendelse.
Det danske personel vil medbringe håndvåben til dette
formål. Det danske C-130J er ikke bevæbnet, men er
alene udstyret med elektroniske systemer til selvforsvar.
Det danske transportflybidrag vil være
på beredskab fra den 1. januar 2014 og indtil den 30. juni
2014, hvor den fælles FN/OPCW mission forventes at have
afsluttet destruktionen af de kemiske våben.
VI. Danmark vil desuden facilitere FN's
ansættelse af et personbeskyttelseshold til støtte for
den fælles FN-OPCW mission. Personbeskyttelsesholdet vil
bestå af op til 19 særligt uddannede soldater.
Personbeskyttelsesholdet vil få til
opgave at varetage beskyttelse af den særlige koordinator for
missionen, Sigrid Kaag, samt andre højtstående
personer ved missionen.
Et personbeskyttelseshold bestående af
danskere vil være ansat af FN. Personbeskyttelsesbidraget
udøver ikke dansk myndighed og vil således skulle
gennemføre opgaveløsningen under FN's ansvar,
herunder i relation til mulig magtanvendelse.
Personbeskyttelsesholdet opstilles, uddannes og stilles samlet til
rådighed for FN. Under forudsætning af, at
ansættelsesforhold samt operative forhold, herunder
spørgsmål vedrørende sikkerheden for
personbeskyttelsesholdet, er afklaret, forventes
personbeskyttelsesholdet stillet til rådighed pr. 1. marts
2014 og indtil den 30. juni 2014, hvor den fælles FN-OPCW
mission forventes at være afsluttet.
Forsvarsministeriet vil sikre, at personer,
der indgår i personbeskyttelsesholdet, ved udsendelse ikke
ift. løn, pension, erstatning mv. vil stilles ringere, end
hvis de var udsendt af Forsvaret.
VII. Samlet set forventes det danske bidrag at
udgøre op til 294 personer. Hertil kommer forbindelses- og
stabsofficerer i relevante hovedkvarterer.
I forbindelse med indsættelsen af det
danske bidrag vil der blive indgået nødvendige aftaler
med FN og øvrige samarbejdspartnere.
VIII. Det folkeretlige grundlag for et dansk
bidrag til destruktionen af kemiske våben i Syrien i form af
et dansk bidrag til søtransport af de kemiske stoffer,
eskorte af transportskibe, en maritim føringsstab, bidrag
med C-130J samt et personbeskyttelseshold stillet til
rådighed for ansættelse af FN, foreligger med
Sikkerhedsrådets resolution 2118 af 27. september 2013. Heri
fastslås det bl.a., at brugen af kemiske våben i Syrien
udgør en trussel mod international fred og sikkerhed.
Med resolutionen opfordrer
Sikkerhedsrådet FN's medlemsstater til at yde støtte
og bidrag til FN-OPCW missionen, herunder personel, teknisk
ekspertise, information, udstyr samt finansielle og andre
ressourcer og bistand til implementering af elimineringen af
Syriens program for kemiske våben.
Resolutionen autoriserer herudover FN's
medlemsstater til at erhverve, kontrollere, transportere, overdrage
og destruere kemiske våben, der identificeres af
Generaldirektøren for OPCW, i overensstemmelse med
principperne i konventionen om forbud mod kemiske våben med
henblik på at sikre eliminering af Syriens kemiske
våbenprogram så hurtigt og sikkert som muligt.
Det danske bidrag vil være undergivet
folkeretten, herunder den humanitære folkeret.
IX. Forsvarets Efterretningstjeneste har
afgivet følgende trusselsvurdering:
Personbeskyttelseshold:
I Syrien er terrortruslen, herunder truslen
fra tilbageholdelser og kidnapninger HØJ. Ligeledes er
truslen fra den væbnede opposition, herunder fra
tilbageholdelser og kidnapninger HØJ. Truslen fra civile
uroligheder er HØJ. Truslen fra indirekte og direkte
beskydning er HØJ langs konfrontationslinjerne i Damaskus'
forstæder - primært i de østlige og sydvestlige
forstæder, mens den i den centrale del af Damaskus er MIDDEL.
Truslen fra improviserede sprængladninger (Improvised
Explosive Device, IED) er HØJ. Truslen fra miner og
ueksploderet ammunition er HØJ ved færdsel i
områder, hvor der har været intensive kampe, og i visse
grænseregioner. I alle andre områder er den LAV.
Truslen fra beskydning af luftfartøjer, der beflyver
Damaskus lufthavn er HØJ. Truslen fra spionage mod et
FN-OPCW-bidrag i Syrien er HØJ.
I Libanon er terrortruslen HØJ, og
truslen fra tilbageholdelser og kidnapninger HØJ. Ved
færdsel tæt på den syriske grænse og i
Bekaadalen, hvor der forekommer kamphandlinger afledt af konflikten
i Syrien, er truslen fra indirekte beskydning HØJ og MIDDEL
fra direkte beskydning. Truslen fra civile uroligheder i Libanon er
HØJ. Truslen fra spionage mod et FN-OPCW-bidrag i Libanon er
MIDDEL.
Det maritime
bidrag
I Syrien er terrortruslen HØJ. Den
generelle trussel fra oppositionen, herunder truslen fra
tilbageholdelser og kidnapninger er HØJ, men truslen fra
regulære konventionelle kamphandlinger, tilbageholdelser og
kidnapninger udført af den væbnede opposition ved
Latakia og Tartus havn er LAV. Truslen fra civile uroligheder i
Syrien er HØJ. Den generelle trussel fra spionage i Syrien
er HØJ, men truslen fra spionage mod et evt. dansk maritimt
bidrag i Syrien er LAV.
I Libanon er terrortruslen er HØJ,
ligesom truslen fra tilbageholdelser og kidnapninger er HØJ.
Truslen fra civile uroligheder i Libanon er HØJ.
Terrortruslen ved sejllads i Middelhavet og
ved passage af Gibraltarstrædet er LAV.
Luftmilitære bidrag
I Syrien er terrortruslen, herunder truslen
fra tilbageholdelser og kidnapninger HØJ. Ligeledes er
truslen fra den væbnede opposition, herunder fra
tilbageholdelser og kidnapninger HØJ. Truslen fra civile
uroligheder er HØJ. Truslen mod et dansk transportfly i
syrisk luftrum er HØJ under 20.000 fod (AGL) og LAV over
20.000 fod (AGL). Truslen fra indirekte og direkte beskydning er
HØJ langs konfrontationslinjerne i Damaskus' forstæder
- primært i de østlige og sydvestlige forstæder,
mens den i den centrale del af Damaskus er MIDDEL. FE vurderer, at
truslen fra spionage mod et dansk transportflybidrag i Damaskus'
internationale lufthavn er HØJ.
I Libanon er terrortruslen HØJ, ligesom
truslen fra civile uroligheder og truslen fra tilbageholdelser og
bortførelser er HØJ. Truslen fra spionage i
forbindelse med et dansk C-130 bidrag i Libanon er MIDDEL.
X. Det danske bidrag vil indgå i en
indsats, hvor det ikke kan udelukkes, at der bliver tale om
anvendelse af militære magtmidler. På den baggrund
fremsætter regeringen et beslutningsforslag til Folketingets
behandling under henvisning til Grundlovens § 19, stk. 2. Med
fremsættelsen anmoder regeringen om, at Folketinget meddeler
sit samtykke til, at det danske bidrag stilles til rådighed
for opgaveløsningen inden for rammerne af resolution 2118 af
27. september 2013.
XI. Regeringen vil løbende vurdere det
danske bidrags sammensætning med henblik på at sikre en
effektiv opgaveløsning. Såfremt det skulle vise sig
hensigtsmæssigt at justere eller forlænge bidraget
væsentligt, eller såfremt der skulle ske en
væsentlig ændring i opgavernes karakter, vil regeringen
rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn herom
eller om nødvendigt forelægge sagen for Folketinget
på ny.
XII. Meromkostningerne forbundet med
indsættelsen afhænger af udsendelseslængden, samt
hvilke opgaver der endeligt skal løses.
Til illustration af meromkostningernes
forventede omfang har Forsvaret foretaget følgende vurdering
af meromkostningerne forbundet med de mulige elementer af et dansk
bidrag:
Maritimt bidrag til transport af kemiske
stoffer fra Syrien i 75 dage kan medføre meromkostninger i
størrelsesordenen 58,1 mio. kr., heraf: 35 mio. kr. for to
RO/RO skibe (17,5 mio. kr. pr. RO/RO-skib), 22 mio. kr. for et
fleksibelt støtteskib af ABSALON-klassen og 1,1 mio. kr. for
en maritim føringskapacitet.
En lufttransportkapacitet på 96 timers
beredskab vil ikke i sig selv medføre meromkostninger.
På nuværende tidspunkt kendes det konkrete behov for
indsættelse af bidraget ikke. Som eksempel vil en 14-dages
indsættelse under beredskabsperioden medføre
meromkostninger på ca. 2,5 mio. kr.
Meromkostninger forbundet med
personbeskyttelsesbidraget vil andrage ca. 5,5 mio. kr.
Meromkostningerne forbundet med udsendelsen
afholdes inden for Forsvarets eksisterende økonomiske ramme
på § 12.