Betænkning afgivet af Socialudvalget den 29. april 2014

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. februar 2014 og var til 1. behandling den 18. marts 2014. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 16 spørgsmål til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold til skriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmål 1-14. Udvalget forventer at modtage svar på spørgsmål nr. 15 og 16 den 2. maj 2014.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres medlemmer af udvalget støtter beslutningsforslaget om at ratificere De Forenede Nationers valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap. Ved ratifikationen af den valgfri protokol anerkender Danmark FN's handicapkomités kompetence til at modtage og behandle individuelle klager og anerkender, at komiteen af egen drift kan foretage undersøgelser under særlige omstændigheder. Venstre støtter beslutningsforslaget, da det sender et positivt signal om, at Danmark tager sine? internati?onale forpligtelser, herunder særligt FN's handicapkonvention, alvorligt.

Et mindretal i udvalget (DF) vil redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget ved 2. behandling. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker, at mennesker med handicap skal have den hjælp, som de er berettiget til ifølge loven. Dansk Folkeparti mener ikke, at en tiltrædelse af tillægsprotokollen vil sikre mennesker med handicap bedre vilkår her i Danmark. Det er indsatsen i Danmark, der i stedet bør styrkes.

Regeringen indgik sammen med Enhedslisten og Liberal Alliance en politisk aftale i 2012, der nedlagde de sociale nævn i 2013, så klager på området blev samlet et sted - hos Ankestyrelsen. Derfor er der en kæmpe sagspukkel i Ankestyrelsen, som bl.a. har medført, at mennesker med handicap desværre skal vente meget længe for at få afgjort deres sag. Det mener Dansk Folkeparti ikke er rimeligt.

Dansk Folkeparti har således anmodet regeringen om at tage stilling til et sagsbehandlingsloft - en grænse for, hvor længe sagsbehandlingen må tage, så man ikke skal være fanget i systemet i årevis. Dette er blevet afslået fra regeringens side.

Dansk Folkeparti har desuden fremsat flere beslutningsforslag for at sikre, at mennesker med handicap får den hjælp, som de er berettiget til ifølge lovgivningen, heriblandt at mennesker med handicap bliver kompenseret, hvis de uberettiget får frataget deres hjælp, jf. Dansk Folkepartis beslutningsforslag nr. B 110 om økonomisk kompensation i forbindelse med klagesager (folketingsåret 2012-13). Beslutningsforslagene er fremsat netop for at forebygge, at kommunerne prøvekører sager blot for at spare penge, mens behandlingen af sagen pågår.

Dansk Folkeparti har i år fremsat forslag om opsættende virkning i de situationer, hvor man som handicappet ikke har fået forbedret sin funktionsevne, jf. beslutningsforslag nr. B 101 om opsættende virkning i klagesager for borgere med handicap.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Dansk Folkeparti finder det vigtigt, at det er det danske Folketing, der laver de regler og de love, der skal gælde i Danmark, og at det er klagesystemet i Danmark, der skal behandle borgernes klager.

En tiltrædelse af handicapkonventionens tillægsprotokol handler om et politisk signal, som regeringen ønsker at sende. Det vil sige, at der på kort sigt ikke er tale om en retslig proces, og der er heller ikke tale om, at komiteen med bindende virkning kan afgive fortolkninger af konventionen eller afgøre konkrete sager. På længere sigt er det usikkert, hvordan praksis vil udvikle sig i forhold til komiteens afgørelser, og hvilke områder komiteen vil dække.

Forbedringer på socialområdet vil efter Dansk Folkepartis opfattelse ikke ske med en ratifikation af denne tillægsprotokol. Det kan derimod betyde, at man som borger kan blive ved med at være fanget i et klagesystem.

Dansk Folkeparti mener, at vi skal sikre mennesker med handicap de bedste vilkår og rammer her i Danmark. Vi står med store udfordringer på det sociale område. Der er bl.a. sagspuklen i Ankestyrelsen, som medfører, at mennesker med handicap kan være fanget i det danske system i årevis, mens sagsbehandlingsprocessen kører.  Det er her, at Dansk Folkeparti mener, at Folketinget kan og bør gøre en fælles indsats. Det er i Danmark, man skal sikre, at mennesker med handicap hurtigt får afgjort deres klagesag. Dansk Folkeparti vil mere end bare at sende et signal. Vi ønsker konkrete forbedringer for mennesker med handicap. Det handler om, hvordan man styrker indsatsen i Danmark, og om, hvordan vi forbedrer indsatsen i Danmark. Hvis man havde et klagesystem og en velfungerende praksis, der fungerede i Danmark, var der jo ingen grund til at klage til FN.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Mette Reissmann (S) Jens Joel (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) Julie Skovsby (S) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen (RV) Zenia Stampe (RV) Pernille Vigsø Bagge (SF) fmd. Özlem Sara Cekic (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Kim Andersen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Louise Schack Elholm (V) Finn Thranum (V) Troels Lund Poulsen (V) Eyvind Vesselbo (V) Karen Ellemann (V) Karin Nødgaard (DF) René Christensen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Mai Mercado (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.