Fremsat den 3. oktober 2013 af Marie
Krarup (DF), Alex Ahrendtsen (DF),
Kristian Thuelsen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF),
Martin Henriksen (DF)
og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
ny forberedelsesskole for unge (reform af hf)
Folketinget opfordrer undervisningsministeren
til at oprette en ny forberedelsesskole for unge med dette
hovedindhold:
a. Skolen skal
udgøre et alternativt uddannelsesforløb, som ligger
mellem de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.
b. Skolen skal
være målrettet unge, der efter 9. eller 10. klasse ikke
har interesse for en gymnasial uddannelse med henblik på
efterfølgende videregående uddannelse eller endnu ikke
er klar til at træffe et erhvervsvalg og dermed til at tage
en erhvervsuddannelse.
c. Skolen skal
udgøres af et 2-årigt modulopbygget forløb med
fag på B- og C-niveau, som kan afsluttes med en eksamen efter
1 eller 2 år.
d. Bestået
eksamen efter et 2-årigt forløb skal være
adgangsgivende til de fleste professionsbacheloruddannelser, og man
skal kunne påbegynde en erhvervsuddannelse efter 1 eller 2
år.
e. Hvis en ung
undervejs fortryder ikke at have valgt gymnasiet, skal det
være muligt for denne efter 2 år at supplere med et 3.
år på f.eks. VUC, hvor den unge kan lægge
A-niveauer på sin eksamen og få adgang til
videregående uddannelser.
f. Der skal
fastsættes adgangskrav for optagelse på skolen.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund for
forslaget
Ministeriet for Børn og Undervisning
udgav i december 2012: »Endnu bedre uddannelser - for unge og
voksne«. Det fremgår bl.a. af dette udspil, at andelen
af en ungdomsårgang, som søger direkte ind på en
erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, er faldet fra 32 pct.
i 2001 til 20 pct. i 2012. Samtidig er andelen, som søger
direkte ind på en gymnasial uddannelse, steget fra 58 til 72
pct. Denne problemstilling tager forslagsstillerne også
op i Dansk Folkepartis seneste uddannelsesudspil:
»Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og
ungdomsuddannelserne« af 3. september 2013.
Det fremgår også, at mange unge,
der begynder på en ungdomsuddannelse, falder fra. Frafaldet
er især et problem på erhvervsuddannelserne, hvor 47
pct. af alle elever falder fra i løbet af deres uddannelse.
På gymnasierne er der i gennemsnit ca. 13 pct. af eleverne,
som ikke fuldfører uddannelsesforløbet. Mange unge,
som vælger en gymnasial uddannelse, benytter ikke deres
eksamen til at påbegynde en videregående uddannelse, og
nogle vælger at starte på en ny ungdomsuddannelse,
f.eks. en erhvervsuddannelse, som de kunne have gennemført
direkte efter grundskolen. Mange må endvidere
gennemføre gymnasiale suppleringskurser for at kunne blive
optaget på en videregående uddannelse.
Undervisningsministerens forslag til at
imødegå disse udfordringer er, jf. pressemeddelelse af
7. december 2012, flere og bedre undervisningstimer til eleverne,
en mere differentieret undervisning, så alle får den
undervisning, der svarer til deres niveau og forudsætninger.
Samtidig skal lærer og elever være mere sammen
både i forbindelse med den traditionelle undervisning og ved
lektiehjælp og skriftligt arbejde.
Dansk Folkeparti finder, at ovennævnte
fakta viser, at der er tale om et enormt spild af ressourcer i
forbindelse med ungdomsuddannelserne. Det giver ikke mening, at
unge begynder med at tage en studentereksamen for bagefter at
starte på en erhvervsuddannelse, eller at unge med en
studentereksamen må gennemføre suppleringskurser for
at kunne blive optaget på universitetet.
Dansk Folkeparti afviser
undervisningsministerens forslag om, at mere differentiering i
undervisningen, mere undervisningstid og mere lektiehjælp i
gymnasiet kan løse problemerne. Det vil koste, men det vil
ikke virke. For det giver ikke mening at kræve mere
undervisningsdifferentiering i den enkelte gymnasieklasse,
når sandheden er, at eleverne vil have meget mere glæde
af at blive sorteret efter interesser og evner.
Dansk Folkeparti finder, at der er brug for at
gentænke ungdomsuddannelserne, og at der er brug for at
indrette forskellige uddannelser til forskellige grupper af unge.
Gymnasiet skal fastholdes for unge, der senere ønsker at
studere på de videregående uddannelser, og som har gode
boglige resultater fra folkeskolen. Erhvervsuddannelserne skal
fastholdes for unge, der har truffet et erhvervsvalg tidligt i
deres liv og er klar til at tage en praktisk uddannelse. Men som
man kan se af søgningen og frafaldet, jf. ovenfor, er der
ikke mange unge, der er klar til dette valg efter 10. klasse.
Derfor bruges gymnasiet i dag som en varmestue for de uafklarede.
Denne brug sænker niveauet for alle på gymnasiet og
udgør et samfundsøkonomisk spild. Dansk Folkeparti
foreslår derfor, at der bliver oprettet en ny
ungdomsuddannelse, der overtager hf's nuværende plads de
fleste steder, jf. nedenfor.
Forslagets
indhold
Dansk Folkeparti foreslår, at der
oprettes en ny forberedelsesskole for unge. 2-årigt hf
nedlægges derfor på en række
uddannelsesinstitutioner, da ressourcerne i stedet skal bruges
på forberedelsesskolen, - dog består muligheden
for at tage den klassiske hf-uddannelse på VUC og ved
særlig ansøgning på andre
uddannelsesinstitutioner. Dansk Folkeparti ønsker
således med dette beslutningsforslag både at oprette en
ny skoleform og at målrette det eksisterende hf til i
højere grad at gælde voksne studerende.
Forberedelsesskolen skal udgøre et
uddannelsesforløb, som falder mellem de gymnasiale
uddannelser og erhvervsuddannelserne. Skolen skal give boglig
ballast uden at være studieforberedende til
videregående uddannelser og samtidig være med til at
kvalificere erhvervsvalget for de unge. Skolen skal være
målrettet unge, der efter 9. eller 10. klasse ikke har
interesse for en gymnasial uddannelse med henblik på
efterfølgende videregående uddannelse eller endnu ikke
er klar til at træffe erhvervsvalg og dermed til at tage en
erhvervsuddannelse. Der skal fastsættes adgangskrav for
optagelse på skolen, ligesom der bør fastsættes
adgangskrav for de øvrige ungdomsuddannelser.
Skolen skal bestå af et 2-årigt
modulopbygget forløb med gode, gedigne boglige fag på
C- og B-niveau - lidt tilsvarende den måde, som nogle unge i
dag bruger hf (men uden akademiske og studieforberedende
elementer). Modulopbygningen skal gøre det muligt at
afslutte forløbet med en eksamen efter 1 eller 2
år.
Bestået eksamen efter et 2-årigt
forløb skal være adgangsgivende til de fleste
professionsbacheloruddannelser.
Det skal være muligt for skolerne at
tone den 2-årige forberedelsesskole til forskellige
professionsbacheloruddannelser, sådan som visse hf-kurser
allerede gør med den nuværende hf-uddannelse.
Skolen skal ikke være en omvej til
gymnasiet, som skal fastholdes som en samlet 3-årig pakke,
der vælges umiddelbart efter 9. klasse. Hvis en ung fortryder
ikke at have valgt gymnasiet, skal det være muligt for denne
efter 2 år at supplere med et 3. år på VUC, hvor
den unge kan lægge A-niveauer på sin
forberedelseseksamen og få adgang til videregående
uddannelser. Det nuværende hf på VUC skal derfor
bibeholdes som det klassiske hf, dvs. en studentereksamen for
voksne. Samtidig skal skoler og kurser i særlige
tilfælde stadig kunne oprette den klassiske hf. Dette kan ske
efter ansøgning, hvor det vil være et hovedkrav, at
den 2-årige klassiske hf-uddannelse er målrettet voksne
studerende. Dette indebærer, som nævnt ovenfor, at de
fleste nuværende 2-årige hf-uddannelser erstattes med
den nye forberedelsesskole.
Da forberedelsesskolen er et alternativ for de
unge til de gymnasiale uddannelser og
erhvervsuddannelserne, og da skolen foreslås oprettet i
nuværende hf-bygninger og med de nuværende
hf-lærere og undervisningsmaterialer, vurderes forslaget ikke
at have økonomiske konsekvenser for staten eller
skolerne.
På længere sigt må der
forventes en frigørelse af ressourcer, da det offentlige
skal bruge færre midler på, at unge studerende skifter
uddannelsesretning, da forberedelsesskolen vil kvalificere de unges
uddannelsesvalg.
Partierne, der stemmer for
beslutningsforslaget, indkaldes af den ansvarlige minister for at
drøfte den konkrete udforming af et lovforslag.
Skriftlig fremsættelse
Marie Krarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ny
forberedelsesskole for unge (reform af hf).
(Beslutningsforslag nr. B 7)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.