Fremsat den 28. marts 2014 af Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Christian Langballe (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om afholdelse af en vejledende folkeafstemning, inden Danmark tilslutter sig en europæisk bankunion

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende kalenderår at fremsætte lovfor­slag, der får den virkning, at den danske befolkning skal spørges ved en vejledende folkeafstemning, inden Danmark kan tilslutte sig en europæisk bankunion med Den Europæiske Centralbank som tilsynsmyndighed.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med indeværende beslutningsforslag er at sikre, at den danske befolkning ved en folkeafstemning får mulighed for at tage stilling til dansk deltagelse i en fremtidig europæisk bankunion, inden Danmark tilslutter sig en sådan.

Indeværende forslag er netop aktualiseret af de pågående forhandlinger mellem eurolandene om oprettelsen af en fælles bankunion. Alle 18 eurolande er automatisk med i bankunionen, men EU-lande, som ikke er med i euroen, kan selv vælge, om de vil være med. Bankunionen består af to dele. Den første del er et fælles banktilsyn. Denne del er vedtaget og skal efter planen fungere fra 2015. Tilsynet skal gælde for bankunionens største banker og bliver underlagt Den Europæiske Centralbank. Bankunionens mindre banker vil stadig være underlagt de nationale banktilsyn, men under ECB's retningslinjer. Den anden del består af en fælles afviklingsmekanisme. Den skal stå for afviklingen af en bank, når den går ned. Denne del blev forhandlet på plads mellem de europæiske økonomi- og finansministre i december 2013 og med Europa-Parlamentet den 20. marts 2014. Derudover er der stadig uenighed om en fælles afviklingsfond. Denne skal finansieres af bankerne selv (jf. artikel i Information den 25. februar 2014 »De danske banker vil ikke betale for krisen igen«). Det vil betyde, at såfremt Danmark vælger at deltage i bankunionen, vil danske banker komme til at hæfte for banker i andre lande. Og danske myndigheder vil efter al sandsynlighed ikke kunne gøre noget, hvis ECB kommer og siger, at en dansk bank skal lukkes, udover naturligvis at tage det drastiske skridt at melde os ud af unionen! Der er således tale om en meget stor afgivelse af suverænitet.

Finansrådet har dog også været advaret mod at hoppe med på en bankunion, da de danske banker, der allerede har betalt for krakkede danske banker som følge af finanskrisen, risikerer at skulle betale for dårlige europæiske banker. Således udtaler kontorchef i Finansrådet, Birgitte Bundgaard Madsen: »Noget af det, vi har sagt hele vejen igennem, er, at de danske banker har betalt for krisen i Danmark, så vi er ikke interesseret i at betale for noget, der er opstået i de andre lande« (jf. artikel i Information den 25. februar 2014 »De danske banker vil ikke betale for krisen igen«).

Forslagsstillerne forstår godt, at eurolandene har brug for noget mere styring for at få euroen til at fungere tilstrækkelig godt. Men den danske befolkning har valgt, at Danmark skal holde sig uden for euroen. Det er vigtigt, at vi i Danmark sørger for at holde orden i eget hus og har en god økonomi, og at bankerne fungerer og er velkonsoliderede. Dette har vi arbejdet hårdt på i mange år, bl.a. gennem fem bankpakker. Så vi behøver ikke være med i en fælles bankunion. Andre lande som eksempelvis Sverige og Storbritannien har heller ingen planer om at deltage i bankunionen. Desuden har de danske banker allerede betalt en høj pris for finanskrisen. Ifølge en beregning fra Finansrådet har de fem bankpakker kostet bankerne 48,6 mia. kroner (jf. artikel fra Nyhedsbrevet Finans den 19. februar 2013 »Staten scorer kassen på bankpakkerne«). I et notat fra Erhvervs- og Vækstministeriet fra den 25. januar 2013 regner ministeriet sig frem til, at den økonomiske status på bankpakkerne er, at staten opnår et overskud på skønnet 11,2 mia. kroner (jf. notat af 25. januar 2013 »Økonomisk status på bankpakkerne - januar 2013«).

De danske banker har allerede betalt en høj pris for finanskrisen. Deltagelse i en bankunion kan øge denne pris betragteligt. Suverænitetsafgivelsen ved deltagelse er efter al sandsynlighed ganske omfattende. Danske myndigheder får i realiteten ingen indflydelse på en eventuel banklukning i Danmark. Forslagsstillerne ser helst, at den danske regering melder klart ud, at vi ikke ønsker at deltage i en bankunion. Men da der ikke er flertal i Folketinget for det synspunkt, finder vi, at en folkeafstemning om emnet er mest fair over for den danske befolkning. En folkeafstemning om Danmarks medlemskab af en fremtidig bankunion sikrer en bred folkelig og demokratisk debat om emnet og sikrer ligeledes folkelig legitimitet til deltagelse i bankunionen, såfremt denne vedtages.

Skriftlig fremsættelse

Pia Adelsteen (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af en vejledende folkeafstemning, inden Danmark tilslutter sig en europæisk bankunion

(Beslutningsforslag nr. B 75)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.