Fremsat den 2. april 2014 af Martin
Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen
(DF), Christian? ?Langballe? ?(DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om genindførelse af pointsystemet for
ægtefællesammenføring m.v.
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2014 at fremsætte lovforslag om
genindførelse af pointsystemet for
ægtefællesammenføring, som blev afskaffet i
2012. Regeringen pålægges ligeledes at
genindføre det skærpede tilknytningskrav, den
økonomiske garantistillelse på 100.000 kr. og det
skærpede danskkrav til
ægtefællesammenførte, som også tidligere
var gældende i forbindelse med
ægtefællesammenføring.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget
er at sikre en genindførelse af pointsystemet for
udlændinge, der vil familiesammenføres med deres
ægtefælle i Danmark. Pointsystemet for
udlændinge, der ville ægtefællesammenføres
i Danmark, blev forhandlet mellem den tidligere VK-regering og
Dansk Folkeparti i 2010 og gennemført ved lov i 2011
(lovforslag nr. L 168, folketingsåret 2010-11, 1. samling).
Systemet indebar bl.a., at unge under 24 år skulle have
dobbelt så mange point (120 point) som unge over 24 år
(60 point) for at komme til landet. Det overordnede formål
med pointsystemet for ægtefællesammenføring var
at sikre, at de, der kom til Danmark, kunne bidrage til samfundet,
ligesom Dansk Folkeparti ønskede at begrænse dele af
indvandringen, set i lyset af at 24-årsreglen og
tilknytningskravet på dette tidspunkt var begyndt at miste
sin effekt. Efter folketingsvalget i november 2011 overtog
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
regeringsmagten. Disse partier har - med deres støttepartier
i udlændingepolitikken - siden da slækket på en
lang række udlændingepolitiske regelsæt og har
dermed gjort det nemmere og mere attraktivt for udlændinge
fra bl.a. ikkevestlige lande at komme til Danmark. I 2012
afskaffede man således pointsystemet for
ægtefællesammenføring, hvilket har været
medvirkende til en kraftig stigning i bl.a. antallet af
familiesammenføringstilladelser, ligesom antallet af
ansøgninger om familiesammenføring er steget kraftigt
(se f.eks. »Tal på
udlændinge-o?mrådet«, Justitsministeriet den 28.
februar 2014.)
Ifølge Danmarks Statistiks seneste
befolkningsfremskrivning vil antallet af ikkevestlige indvandrere i
befolkningen stige med 41 pct. fra 2013 til 2050 (Kilde:
»Indvandrere i Danmark«, Danmarks Statistik, 2013.)
Denne udvikling vil uundgåeligt betyde et mere opdelt samfund
med skabelse af nye parallelsamfund. Efter forslagsstillernes
opfattelse vil denne udvikling påvirke Danmark negativt,
både kulturelt og socialt, og dermed svække
sammenhængskraften i samfundet. Rockwool Fondens
Forskningsenhed har beregnet, at ikkevestlig indvandring trods
mange års øget fokus på f.eks. forbedret
integration fortsat udgør en stor udgift (»Indvandrere
og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser«,
Arbejdspapir nr. 30, Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2014 ). Det
forventes således, at ikkevestlige indvandrere og
efterkommere i 2014 vil bidrage med et underskud på 16,6 mia.
kr. til de offentlige kasser. Forslagsstillerne har med bekymring
noteret sig, at beregningerne ikke omfatter samtlige udgifter
forbundet med ikkevestlig indvandring.
Forslagsstillerne ønsker at få
vendt denne negative tendens og fremadrettet målrette
indvandringen til personer, der kan og vil integreres i det danske
samfund, og som har mulighed for at bidrage til den danske
velfærdsstat. Dette beslutningsforslag er et skridt i denne
retning.
Det foreslås således, at man
genindfører pointsystemet for
ægtefællesammenføring, som er gengivet som bilag
1 til beslutningsforslaget. Herudover ønsker
forslagsstillerne at genindføre det skærpede
tilknytningskrav, som ligeledes blev indført i 2011, og som
indebar, at ægtefællernes samlede tilknytning til
Danmark skulle være væsentlig større end deres
samlede tilknytning til et andet land. Forslagsstillerne
ønsker desuden at genindføre kravet om, at den
herboende ægtefælle skulle stille en bankgaranti
på 100.000 kr. for at få sin ægtefælle til
Danmark, hvilket ligeledes er et krav, som er afskaffet af den
nuværende regering. Endelig indebærer dette
beslutningsforslag en genindførelse af det skærpede
sprogkrav til ægtefællesammenførte, som
ligeledes blev indført i 2011 af det daværende
VOK-flertal ved at forhøje niveauet for
indvandringsprøvens sprogprøvedel.
Dertil kommer, at forslagsstillerne med dette
beslutningsforslag ønsker at genindføre klageadgangen
til ressortministeriet i en række udlændingesager,
f.eks. hvad angår forlængelse af opholdstilladelser
på familiesammenføringsområdet. Klageadgangen og
muligheden for at bremse eller udskyde en udvisning skal bruges i
sjældne og særlige sager og skal således have
karakter af en undtagelsesbestemmelse. Den konkrete udformning af
lovforslaget og klageadgangen aftales mellem de partier, der
måtte støtte beslutningsforslaget.
Såfremt forslaget vedtages, forventer
forslagsstillerne, jf. beregningerne fra bl.a. Rockwool Fondens
Forskningsenhed, en forbedring af dansk økonomi. En
stramning af udlændingepolitikken og begræsning af den
ikkevestlige indvandring forventes således at frigøre
økonomiske ressourcer i det danske samfund.
BILAG 1
POINTSYSTEMET FOR
ÆGTEFÆLLESAMMENFØRING
Uddrag af lov nr. 601 af 14/06/2011 (Lov om
ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning).
»Stk. 15. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,
kan, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, taler derimod, kun gives, hvis udlændingen
og den herboende er over 24 år og udlændingen
opnår 60 point, eller hvis udlændingen eller den
herboende er under 24 år og udlændingen opnår 120
point, og point gives efter følgende pointsystem:
1) Udlændingen opnår
a) 40 point for at have haft erhvervserfaring fra ordinær
fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 år og 6 måneder
inden for de sidste 3 år,
b) 60 point for at have haft kvalificeret erhvervserfaring
(positivlistejob) i mindst 2 år og 6 måneder inden for
de sidste 3 år i udlandet eller
c) 80 point for at have haft erhvervserfaring i mindst 2
år i Danmark med opholdstilladelse efter § 9 a,
stk. 2, nr. 4, eller § 9 a, stk. 2, nr. 6,
eller for i mindst 2 år i Danmark at have haft et job
anført på positivlisten eller et job, som har
indebåret en årlig bruttoindkomst på mindst
375.000 kr.
2) Udlændingen opnår
a) 40 point for at have enten engelsk-, tysk-, fransk- eller
spanskkundskaber på niveau svarende til studieprøven
(C1), jf. bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2010 om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller
b) 50 point for at have enten dansk-, svensk- eller
norskkundskaber på niveau svarende til studieprøven
(C1), jf. bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2010 om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
3) Udlændingen opnår
a) 40 point for at have færdiggjort en uddannelse i
udlandet, som er på niveau med en dansk erhvervsuddannelse af
mindst 2 år og 6 måneders varighed, en dansk
erhvervsakademiuddannelse, en dansk professionsbacheloruddannelse
eller en uddannelse ligestillet hermed,
b) 50 point for at have færdiggjort en erhvervsuddannelse
af mindst 2 år og 6 måneders varighed, en
erhvervsakademiuddannelse, en professionsbacheloruddannelse eller
en uddannelse på tilsvarende niveau i Danmark,
c) 50 point for at have færdiggjort en bacheloruddannelse
på et universitet i udlandet eller en uddannelse ligestillet
hermed, som er på niveau med en dansk bacheloruddannelse,
d) 70 point for at have færdiggjort en bacheloruddannelse
på et universitet eller en uddannelse på et tilsvarende
niveau i Danmark eller på et universitet, der er anerkendt
som værende blandt de 50 bedste i verden på den
rangliste, som anvendes af Undervisningsministeriet ved vurdering
af, om der kan tildeles udlandsstipendium til hele
kandidatuddannelser, og af Videnskabsministeriet,
e) 80 point for at have færdiggjort en ph.d.- eller
kandidatuddannelse på et universitet i udlandet, som er
på niveau med en dansk ph.d.- eller kandidatuddannelse eller
en uddannelse ligestillet hermed, eller
f) 100 point for at have færdiggjort en ph.d.- eller
kandidatuddannelse på et universitet eller en uddannelse
på et tilsvarende niveau i Danmark eller på et
universitet, der er anerkendt som værende blandt de 50 bedste
i verden på den rangliste, som anvendes af
Undervisningsministeriet ved vurdering af, om der kan tildeles
udlandsstipendium til hele kandidatuddannelser, og af
Videnskabsministeriet.
4) Udlændingen kan herudover supplerende opnå op til
20 point:
a) 20 point for at have enten engelsk-, tysk-, fransk- eller
spanskkundskaber på et niveau svarende til Prøve i
Dansk 2 (B1-B2), jf. bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2010
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., medmindre
udlændingen har opnået point for sprogkundskaber i
samme sprog efter nr. 2, litra a,
b) 20 point for at have danskkundskaber på et niveau
svarende til Prøve i Dansk 2 (B1-B2), jf.
bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2010 om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl., medmindre udlændingen har
opnået point for danskkundskaber efter nr. 2, litra b,
c) 20 point, hvis udlændingen dokumenterer, at
udlændingen ikke bosætter sig i et boligområde,
der er omfattet af § 51 b, stk. 3 og 4, i lov om
almene boliger, eller
d) 10 point, hvis udlændingen har deltaget aktivt og
ulønnet i en global humanitær organisation i mindst 1
år, og
e) 10 point, hvis udlændingen har været
selvforsørgende i hjemlandet, medmindre udlændingen
har opnået point på grund af erhvervserfaring, jf. nr.
1.«
Skriftlig fremsættelse
Martin Henriksen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
genindførelse af pointsystemet for
ægtefællesammenføring m.v.
(Beslutningsforslag nr. B 88)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.