Tak.
Jeg kan indlede med at bekræfte, at jeg er enig med fru Ellen Trane Nørby og hr.
Lars Barfoed i, at udgangspunktet for, at det ikke kunne føre til nogen forhandlinger, var, at der var stigende lønsumsafgifter og reklameafgifter.
Det var situationen.
Det har jo ikke noget som helst med medieændringerne eller medieforhandlingerne at gøre, det var min opfattelse, det var regeringens opfattelse, det var regeringsordførernes opfattelse, at de to var som at blande æbler og pærer sammen – jeg var lige ved at sige i en pærevælling.
Og sådan gør man ikke, men det er ærgerligt, det er rigtig bundhamrende ærgerligt.
Og nu har hr.
Lars Barfoed varslet, at der kan komme et valg, og det kommer der jo på et tidspunkt, og at det så kan være, at der er et andet flertal i Folketinget på det tidspunkt, og så kan man lave alt det her om.
Jeg synes da, det er fornøjeligt, at der er relativt meget af det, der ikke skal laves om, fordi der er rigtig meget af det, som den nuværende opposition er enig i.
Men det kunne jo også godt være, at der kom en anden slags opposition på det tidspunkt, som gerne ville indgå i en forhandling, så vi fik en bred aftale, og jeg hørte også på hr.
Lars Barfoed, at det var ønskeligt, hvis det kunne være sådan.
Så det er jeg fortrøstningsfuld over for.
Men vi får ikke en anden regering.
Så jeg vil gerne takke for alle bemærkningerne under førstebehandlingen, jeg synes, det har været ganske interessant at høre, hvor langt vi i virkeligheden kunne være blevet enige.
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen på baggrund af Mediestøtteudvalgets arbejde ønsker at modernisere den danske mediestøtte, og derfor har vi lavet en omlægning.
Hovedformålet med loven er, at mediestøtten i fremtiden i højere grad kan medvirke til at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder med henblik på at styrke demokratiet og den demokratiske debat i landet.
Det kan ske ved at støtte nye former for journalistik, nye medier, de trykte mediers omlægning til digital distribution samt internetmedier i øvrigt.
Derfor er det tanken med lovforslaget at omlægge den nuværende distributionsstøtte til trykte aviser til redaktionel produktionsstøtte, så både trykte og internetbaserede nyhedsmedier kan få del i støtten.
Samtidig er det et formål med lovforslaget at understøtte nytænkning og innovation af mediebranchen, og derfor stilles der forslag om at oprette en innovationspulje, hvorfra der kan søges støtte til etablering af nye medier eller udvikling af eksisterende nyhedsmedier, herunder omstilling til ny teknologi og infrastruktur.
Det er klart, at når en ordning omlægges ved at ændre fordelingsprincippet og inkludere nye medier, vil der ske en omfordeling af tilskuddene, det kan simpelt hen ikke undgås, og det er også det, der er meningen.
Derfor foreslås det, at der oprettes en overgangspulje, hvorfra der i 3 år ydes ekstra støtte til den nuværende støttemodtager, som får mindre støtte i den nye ordning.
Det giver de berørte medier tid til at omstille sig til den ændrede støtte, og de særlige aviser, som får ekstra støtte fra en supplementsordning i den nuværende distributionsstøtteordning, foreslås at få adgang til støtte fra en tilsvarende supplementsordning i den nye ordning.
Det er meget indforstået.
Der er to aviser, der får en særlig støtteordning, og det er Information og Kristeligt Dagblad.
Derudover foreslås det i lovforslaget, at fritstående internetmedier tillige kan få del i supplementsordningen.
Endelig skal jeg bemærke, at ordningen foreslås evalueret senest efter 3 år, og så bliver det muligt at tage stilling til, om der er behov for at revidere ordningen i lyset af den meget hastige udvikling i forbrugsmønster, teknologi og mediemarked.
Regeringen forventer, at lovforslaget vil være med til at understøtte den nødvendige udvikling af de trykte og skrevne internetbaserede medier de kommende år.
Jeg vil meget gerne bidrage til et konstruktivt udvalgsarbejde.
Jeg vil bare lige knytte et par kommentarer til nogle af indlæggene.
Hr.
Jørgen Arbo-Bæhr havde nogle spørgsmål til mig, som jeg har aftalt med ordføreren at vi vender tilbage til under udvalgsbehandlingen.
Fru Mette Bock havde mange meget interessante bemærkninger og betragtninger, også en problematisering af, hvad støttesystemer i virkeligheden gør.
Det er jo fuldstændig korrekt, at det påvirker vores adfærd:
Man stikker næsen derhen, hvor pengene er.
På mange måder er det jo også det, der er meningen.
Det er jo derfor, vi prøver at tænke på, hvad det er for en adfærd og udvikling, vi så fremmer.
Det kan også give anledning til, at man spørger sig selv, om det er den rigtige måde at fremme tingene på.
De overvejelser, fru Mette Bock var inde på, synes jeg er helt relevante.
Det er bare en kæmpe mundfuld at skulle forholde sig til lige her og nu, men det er jo en diskussion, som måske kan modnes på en eller anden måde.
Når man omlægger, er der nogle, der bliver vindere, og nogle, der bliver tabere i forhold til status quo.
Derfor er Samsø Posten altså også ramt.
Og så vil jeg godt lige sige, at jeg har fået leveret nogle tal her under debatten, der viser, at for Samsø Posten betaler man 249 kr.
pr.
kvartal.
Det svarer til størrelsesordenen 4,15 kr.
pr.
eksemplar.
Morsø Folkeblad, som jo også er et hæderværdigt og udmærket skrift, betaler man 779 kr.
pr.
kvartal for, hvilket svarer til knap 11 kr.
pr.
eksemplar.
Så man kunne jo godt forestille sig, at når Samsø Posten koster 4,15 kr., kunne den godt hæves en lille smule i pris og tilgodese det behov for økonomi, som Samsø Posten har.
Så det var bare et godt råd.
Jeg skal måske også understrege endnu en gang, som hr.
Mogens Jensen har gjort det, at der er 17 af de lokale medier, der får flere midler, end de fik før, og der er 7, der får mindre.
Det er fantastisk svært at undgå, at der sker den forrykning, for der lægges op til, at man ændrer en adfærd, og dermed er der også nogle, der mærker det mere, end andre mærker det.
Med disse ord ser jeg frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.