L 20 Forslag til lov om mediestøtte.

Af: Kulturminister Marianne Jelved (RV)
Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 02-10-2013
1. behandlet / henvist til udvalg 08-10-2013
Betænkning afgivet 11-12-2013
2. behandlet/henvist til udvalg 17-12-2013
Betænkning afgivet 18-12-2013
Tillægsbetænkning afgivet 18-12-2013
3. behandlet, vedtaget 20-12-2013
Ministerområde:
Kulturministeriet
Resumé:
Loven indebærer en ændring af den danske mediestøtte. Den nuværende distributionsstøtte til dagblade og dagbladslignende publikationer erstattes af produktionsstøtte til trykte og skrevne internetbaserede nyhedsmedier. Der vil kunne ydes ekstra støtte til små landsdækkende dagblade og fritstående internetmedier.

Det nuværende Dagbladsnævn erstattes af en innovationspulje, hvorfra der kan ydes projektstøtte til etablering og udvikling af trykte og skrevne internetbaserede nyhedsmedier. Der kan desuden ydes saneringsstøtte til nyhedsmedier i akutte økonomiske vanskeligheder. Derudover nedsættes et medienævn, som yder tilskud efter loven.

Den nye ordning implementeres over en 3-årig overgangsperiode, og der etableres en overgangsordning for blade, der vil opnå mindre støtte i den nye ordning.
Afstemning:
Vedtaget 56 stemmer for forslaget (S, RV, SF, EL, UFG) 50 stemmer imod forslaget (V, DF, LA, KF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget