Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 3. behandling af lovforslag nr. L 5:

Forslag til lov om statsborgerskabsprøve.

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 02.10.2013. 1. behandling 10.10.2013. Betænkning 21.11.2013. 2. behandling 28.11.2013).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Christian Langballe som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak til formanden. Regeringen demonstrerer endnu en gang, at den ikke er til at stole på, at den løber fra de løfter, som blev afgivet inden valget. Statsministeren sagde inden valget, at der med hende ved magten ikke ville blive lempet på flygtninge- og integrationspolitikken. Lad os blot give statsministeren ordet selv for at høre, hvad hun udtalte den 20. november 2010:

Jeg kunne ikke drømme om at gå over imod en lempeligere udlændingepolitik. Det bliver ikke De Radikale, som skal bestemme vores udlændingepolitik. Det er de brede vælgergrupper ikke interesserede i, og jeg er slet, slet ikke interesseret i det.

Tænk, det sagde hun virkelig. Man må konstatere, at der, siden statsministeren kom til magten, er foregået en ren massakre på den stramme flygtninge- og integrationspolitik, som vi også i Dansk Folkeparti stillede os bag. Man kan spørge, om det var ren og skær opportunisme eller rå politisk magtvilje, at statsministeren sagde, som hun gjorde. Var det for at binde danskerne noget på ærmet, eller er den nuværende politik blot et vidnesbyrd om, at den virkelige statsminister slet ikke hedder Helle Thorning-Schmidt, men Margrethe Vestager? Det kan man gisne om.

Tilbage står, at statsministeren er løbet fra alle de løfter, som hun gav det danske folk, og at hun systematisk sammen med regeringen arbejder på at underminere de nødvendige stramninger af flygtninge- og integrationspolitikken, som vi i DF fik indført sammen med V og K.

Lad os gå til den pågældende lov om ny statsborgerskabsprøve, som vi her behandler. Formålet er, at det skal være nemmere at få dansk statsborgerskab – med streg under nemmere. Sprogkravet lempes fra danskprøve 3 til danskprøve 2, dvs. fra 9. klasses- til 7. klassesniveau. Spørgsmålenes antal reduceres fra 40 til 30. Alle de spørgsmål, der angår vores kultur og vores historie, pilles ud, for det betyder åbenbart ikke det mindste for regeringen. Man er fuldstændig ligeglad med den kultur og historie, som har formet det danske samfund, skabt det Danmark, vi har i dag.

Det er vi i DF ikke – sagt lige ud. Vi mener, at dansk kultur og historie er det kit, der binder danskerne sammen som et folk. Det er fundamentet for Danmark som en nation. Selvfølgelig skal folk, der søger statsborgerskab, vide noget om dansk kultur og historie. Det giver sig selv. Selvfølgelig. Det er kun ignoranter og en hel del politikere, der kan finde på at betvivle det.

Man har så også lempet selvforsørgelseskravet, og det vil sige, at det er lempelser og lempelser fra en regering, som lovede ikke at lempe.

Her til sidst nævner man navne som Vollsmose eller Egedalsvænge. Det er eksempler på, hvad indvandringen, den rundhåndede uddeling af statsborgerskaber og en underliggende ødelæggende multikulturel ideologi har gjort af skade på Danmark. Man troede, at det ville føre til et overordnet fællesskab, men der er i stedet for blevet skabt parallelsamfund og subkulturer, hvor alt, hvad der er dansk, modarbejdes.

Lovforslaget kan ses som et led i denne skadelige udvikling og ødelæggelse af Danmark. DF stemmer nej til forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Jan E. Jørgensen som Venstres ordfører vil gerne have ordet. Det er ikke et spørgsmål, det er en ordførertale. Værsgo.

Jo tak. Jeg vil også starte med at røbe, at Venstre også stemmer imod statsborgerskabsprøven.

Vi har stillet nogle spørgsmål under udvalgsbehandlingen, og nu er jeg ikke nogen Martin Krasnik og har derfor ikke mulighed for at stille spørgsmålene igen og igen, men kan i hvert fald stille dem en gang til her, for jeg mener ikke, at vi har fået svar på i hvert fald et af de spørgsmål, vi har stillet.

Det var nemlig sådan, at ved førstebehandlingen af L 5 kom det frem fra den radikale ordførers side, at man da godt fremover i statsborgerskabsprøven vil kunne få spørgsmål, der kræver kendskab til dansk kultur og dansk historie. Det var nyt for os i Venstre, for vi læste loven som et forslag om, at man skulle afskaffe spørgsmålene, der handler om kultur og historie, og så erstatte dem med nogle mere nutidige spørgsmål. Det kunne være rart at få afklaret det, før man skal stemme om loven, og derfor stillede vi et spørgsmål under udvalgsbehandlingen: Vil ministeren redegøre for, om den nye statsborgerskabsprøve vil indeholde spørgsmål, der kræver kendskab til dansk kultur og dansk historie? Det er sådan set et forholdsvis nemt spørgsmål at besvare, for det kan besvares med enten »ja, det vil den« eller »nej, det vil den ikke«.

Det svar, vi har fået fra justitsministeren, lyder som følger: Statsborgerskabsprøven vil indholdsmæssigt bevæge sig inden for emner, der afspejler det hverdagsliv og det aktive politiske liv, som møder borgerne i et moderne samfund – altså en ordret afskrift af loven. Jeg forstår ikke helt, hvad man skal med udvalgsbehandlingen, hvis ikke man kan få svar på spørgsmål, som stilles på baggrund af debatten i salen under førstebehandlingen.

Så var der et andet emne, som blev diskuteret. Det var, at vi jo havde lidt vanskeligt ved at forstå, hvorfor regeringen ikke vil opfylde den del af sit regeringsgrundlag, der handler om, at statsborgerskab fremover er noget, der skal gives ved lov og ikke ved skiftende politiske aftaler. Det skrev man i regeringsgrundlaget. Hvorfor opfylder man ikke den del af regeringsgrundlaget? Det er jo ikke noget, der kræver økonomi. Det kan man sådan set bare gøre. Der har vi fået et interessant svar fra justitsministeren. Der står: Udmøntningen af denne del af regeringsgrundlaget er under overvejelse i Justitsministeriet. Så fortsætter man: Det bemærkes i den forbindelse, at disse overvejelser giver anledning til spørgsmål af forfatningsretlig karakter.

Så det, mit spørgsmål går på, er: Var regeringsgrundlaget i strid med grundloven, for det vil i hvert fald sætte den kritik, der har været af den tidligere regering og vores administration af bestemmelserne om indfødsret, lidt i perspektiv?

Så jeg har altså to konkrete spørgsmål til vores justitsminister, som jeg håber han vil svare på: Vil statsborgerskabsprøven fremover indeholde spørgsmål, der kræver kendskab til dansk kultur og dansk historie? Og mit spørgsmål nr. 2 er: Var regeringsgrundlaget i strid med grundloven?

Tak til ordføreren. Er der flere, der ønsker at udtale sig? Justitsministeren.

Tak for det formand. Er regeringsgrundlaget i strid med grundloven? Det er det ikke. Dernæst: Med den nye statsborgerskabsprøve skabes der, som det er blevet sagt, en prøve, som i højere grad end indfødsretsprøven fokuserer på emner og temaer, der afspejler det aktuelle danske hverdagsliv og politiske liv frem for historiske forhold og årstal. Det kan slet ikke afvises, at det er ganske udmærket at have kendskab til dansk kultur, når man sætter sig til bordet og skal svare på spørgsmål i statsborgerskabsprøven. Det vil være en prøve, der afspejler det liv, som folk går ind til i det danske samfund.

Derfor er det indgangen for regeringen til at lave en ny statsborgerskabsprøve frem for den indfødsretsprøve, som den tidligere regering havde, hvor man nogle gange godt kunne få på fornemmelsen, at det mere var et spørgsmål om paratviden i historiske forhold og årstal end om at sikre et ordentligt afsæt for en endnu bedre integration i det danske samfund.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe.

Altså, jeg tror godt, ministeren ved, at der var udgivet et fint lærebogsmateriale, som vi i Dansk Folkeparti også stillede os bag, hvor man jo så kunne sidde og læse op. Det lyder, som om det var en ren professoreksamen, man skulle op til, men den gamle prøve var faktisk en meget fin prøve, der var afstemt med det undervisningsmateriale, man havde. Det er det ene.

Det andet er så, at man nu sætter sprogkravene for at opnå dansk statsborgerskab ned, og jeg vil egentlig godt spørge ministeren, om man fra regeringens side mener, at det er med til at fremme integrationen, at kravene til sprog sættes ned i en sådan grad.

Ministeren.

Nu taler vi her om et lovforslag om statsborgerskabsprøve og ikke om cirkulæret og aftalen om cirkulæret, men det er helt fair. Regeringen har ingen som helst problemer med at sige, at de ændringer, vi har lavet på udlændingeområdet, også er med til at understøtte, at folk får et bedre afsæt for integration i det danske samfund – overhovedet ikke. Og vi mener, at det at man nu laver en statsborgerskabsprøve, som afspejler hverdagen frem for historiske spørgsmål om fakta og årstal, altså er med til at sikre, at folk i højere grad ved, hvad det er for et samfund, de skal være en del af, end de ville have vidst med den nuværende prøve, altså indfødsretsprøven. Og så skal man jo huske, at alt andet lige er det jo folk, der har været i Danmark i nogle år, og derfor er der samlet set et udmærket afsæt her for den videre integration i det danske samfund.

Hr. Christian Langballe.

Altså, nu tror jeg, at man skal være totalt ignorant for ikke at anerkende, at kultur og historie har en afgørende rolle at spille i forhold til det danske samfund i dag. Det er faktisk formet af en kultur og en historie, og den kultur og historie er jo det middel, der kitter det danske folk sammen, hvad jeg også sagde i min tale. Og jeg synes, det er utroligt, at regeringen temmelig skamløst jo bare bliver ved med at lempe og lempe og siger, at man faktisk gør det modsatte. Men hvorfor ikke komme med den indrømmelse, så det kan høres, være ærlig og sige, at det er endnu et stort led i de mange lempelser, der er foregået på det her område, siden regeringen trådte til?

Justitsministeren.

Nu behøver hr. Christian Langballe med de partier, der står bag det her lovforslag, ikke at bruge tid på at belære de pågældende partier om værdien af dansk kultur og dansk historie. Det må han opgive. Jeg mener ikke, at han er i en position til at kunne gøre det. Der er ingen, der i det her spørgsmål skal hævde sig over for andre. Det her handler om at sikre, at de, der søger om indfødsret, får en prøve lagt foran sig, som betyder, at den videre integration i det danske samfund kan fortsætte. De skal svare på spørgsmål, hvor der indgår et billede af, hvad det er for Danmark, de skal være en del af, når de får statsborgerskab.

Fru Mette Bock for en kort bemærkning.

Jeg synes, at den her diskussion endnu en gang viser, hvor lavt et niveau vi altid lander på, når vi skal diskutere de her ting. Det har nu igen igen udviklet sig til at blive en diskussion om, om det er vigtigt, at vi ved noget om dansk historie og kultur, eller om det er vigtigt, at vi ved noget om det moderne samfund. I Liberal Alliance vil vi gerne sætte barren højt. Det skal ikke være let at blive dansker. Men det er da ved gud i et moderne globaliseret samfund, når man ønsker at blive en del af Danmark, vigtigt, at man både ved noget om dansk kultur og historie og ved noget om, hvad det er for et samfund, man nu bliver en del af.

Derfor synes jeg, det er ualmindelig uklogt, at regeringen lægger op til en ny statsborgerskabsprøve, som vi meget gerne også i Liberal Alliance ville have været en del af at være med til at diskutere, hvor man skærer ned på antallet af spørgsmål og skærer ned på antallet af uforberedte spørgsmål. Hvorfor i alverden favner prøven ikke begge de ben, som enhver ved er vigtige at kunne stå på, når man bliver dansk statsborger, ved f.eks. at have udvidet antallet af spørgsmål? Det her lægger jo op til fra regeringens side, at man netop får den platte diskussion på et lavt niveau, og derfor stemmer vi imod.

Justitsministeren.

Det er helt fair, hvis Liberal Alliance vil gøre det. Regeringen mener, at det er vigtigt, at vi har en statsborgerskabsprøve, som i højere grad end at være baseret på paratviden – må man gå ud fra – om historiske forhold og årstal giver et billede af Danmark – apropos globaliseringen og de udfordringer, der kommer heraf, apropos det fundament, vi skal klare udfordringerne ved globalisering på, er det jo alle de spørgsmål, der vil være en del af det.

Jeg kan ikke se, hvorfor Liberal Alliance skulle mene, at det er forkert. Det er netop med til at sikre, at der bruges mere tid op til den her statsborgerskabsprøve og i besvarelsen af spørgsmålene på, at man kan give et svar på, hvad det er for et Danmark, man skal være en del af, når man får et statsborgerskab. Jeg synes da, det er helt rimeligt, at det er den vej, man ændrer det, frem for at det er historiske forhold og årstal, som man jo kunne forstå var det væsentligste for Dansk Folkeparti.

Fru Mette Bock.

Nu ville ministeren jo lige før retlede hr. Christian Langballe om, hvad det vil sige at vide noget om dansk kultur og dansk historie. Nu bliver jeg så nødt til at spørge ministeren: Mener ministeren ikke, at det er væsentligt, at man ved noget om dansk kultur og dansk historie, når man bliver dansk statsborger?

Ministeren.

Jo, selvfølgelig er det væsentligt, og det kan da heller ikke helt afvises, at forudsætningen for at svare på de her spørgsmål er, at man har en bred viden om, hvad baggrunden er, for at der spørges, som der spørges. Det, der jo er hele pointen i det her, er, at det skal være et bredere tema; at det skal være et bredere billede af Danmark. Og der er det da vigtigt, at man har perspektiverne, og i de perspektiver indgår selvfølgelig også viden om dansk kultur og historie.

Jeg kan ikke se, hvorfor man fra Liberal Alliances side med deres fokus på globaliseringen og andet, som fru Mette Bock sagde før, ikke kan støtte op om det her. Det er jo netop ikke Dansk Folkepartis udgave, hvor man nærmest fik den opfattelse, at det i sig selv var en værdi at have særlig fokus på historiske forhold og årstal.

Hr. Tom Behnke for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge ind til noget, der skete under førstebehandlingen af lovforslaget, for da var der adskillige ordførere, inklusive undertegnede, der blev ved med til at spørge både regeringspartiernes ordførere og ministeren: Kommer det til at være sådan, at prøven vil omfatte spørgsmål af kulturmæssig og historisk karakter? Man blev ved med at glide af på spørgsmålet, man svarede ikke på det, man ville ikke forholde sig til det, man veg udenom hele tiden. Hvorfor ville man ikke svare på det? Hvorfor er det først nu, man ligesom siger: Det er rigtigt nok, det kommer prøven ikke til at indeholde?

Ministeren.

Altså, hvis hr. Tom Behnke havde læst det lovforslag, som vi nu har behandlet tre gange i Folketinget, ville han slet ikke behøve at stille det spørgsmål, for der det står faktisk meget klart.

Hr. Tom Behnke.

Det er lidt underligt, at man ikke svarede på det ved førstebehandlingen, hvis det er så indlysende logisk, og det er det jo heller ikke. For det fremgår ikke af lovforslaget; det gør det ikke på nogen måde. Det er muligt, at ministeren siger, at det er godt at have en viden om det, men det, vi spørger til, er, om prøven vil være omfattet af det, og det vil den ikke – sådan må jeg forstå ministerens svar.

Der vil jeg så høre justitsministeren, om ikke det er en væsentlig forudsætning og en væsentlig årsag til, at man kan have forståelse for det samfund, man lever i, at man ved, hvorfor vores samfund ser ud, som det gør. Det er jo ikke noget, der blev opfundet i formiddags kl. 10; der er sådan set en grund til, at Danmark ser ud, som det gør. Det er vel væsentligt, når man skal integreres i det danske samfund, at man kender baggrunden for, at vi er der, hvor vi er i dag.

Ministeren.

Det er da helt sikkert rigtigt, og det kan der da ikke være to synspunkter om, og derfor er virkeligheden jo den, at det, i forhold til de pågældende, som skal op til en prøve, da vil være naturligt, at man så at sige orienterer sig om Danmark, danmarkshistorien og forudsætningerne for den, inden man går op til prøven.

Så altså, hvis man skal optages på lovforslaget om indfødsret, skal – som der står i lovforslaget, jeg er ked af det, må jeg sige til hr. Tom Behnke – »ansøgeren dokumentere at have bestået en statsborgerskabsprøve, der vægter aspekter af det hverdagsliv og det aktive politiske liv, som møder borgerne i et moderne samfund.«

Det er det, der står i lovforslaget, og derfor behøver hr. Tom Behnke slet ikke at have de her bekymringer og stille de spørgsmål. Han kunne læse lovforslaget.

Fru Karen Jespersen for en kort bemærkning. Der er trykket, men det er måske en fejl. Hr. Jan E. Jørgensen for en kort bemærkning.

Jeg synes ikke, at det er så simpelt, og det var jo også derfor, at der blev stillet spørgsmål om det under førstebehandlingen, og vi fik et svar fra den radikale ordfører om, at der da fortsat kunne komme spørgsmål om dansk kultur og dansk historie. Så derfor synes jeg ikke, at det er så simpelt, som justitsministeren gør det til. Når man skriver, at spørgsmålet skal vægte, er det vel ikke det samme som, at der alene skal være spørgsmål om aktuelle samfundsforhold og aktuelle politiske spørgsmål. Altså at noget skal vægte, kunne jo bare betyde, at nu flyttede man vægten lidt mere over i retning af det aktuelle og lidt mindre over i retning af det historiske. Men det, vi hører, er, at det historiske og det kulturelle glider helt ud, bortset fra at det måske kan være en god idé at have det som forudsætning for at kunne besvare nogle aktuelle spørgsmål. Så jeg synes nu ikke, at det er så simpelt, som justitsministeren forsøger at fremstille det.

Justitsministeren.

Jeg tror ikke, at der var noget spørgsmål. Jeg tror bare, at det var en kommentar til det, jeg havde sagt, så vidt jeg har hørt.

Hr. Jan E. Jørgensen igen.

Jeg kan godt sætte spørgsmålstegn til sidst, hvis justitsministeren foretrækker det. Er justitsministeren enig med mig i, at det ikke er så enkelt, som han forsøger at gøre det til?

Justitsministeren.

Svaret er nej.

Tak til justitsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse nu, og der kan stemmes.

Der er en afstemning, der ikke virker. Det er hos fru Mette Bock. Den er heller ikke registreret heroppe. Så må vi finde en ny plads til fru Mette Bock, medmindre vi kan nøjes med at notere afstemningen.

Afstemningen slutter.

For stemte 58 (S, RV, SF, EL og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 47 (V, DF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.