L 5 Forslag til lov om statsborgerskabsprøve.

Af: Justitsminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Indfødsretsudvalget
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 02-10-2013
1. behandlet / henvist til udvalg 10-10-2013
Betænkning afgivet 21-11-2013
2. behandlet/direkte til 3. behandling 28-11-2013
3. behandlet, vedtaget 03-12-2013
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Loven bemyndiger justitsministeren til - efter forhandling med undervisningsministeren - at etablere en statsborgerskabsprøve, som erstatter den tidligere gældende indfødsretsprøve. Loven skaber således en lovgivningsmæssig ramme for udmøntningen af den aftale om indfødsret, som blev indgået den 23. maj 2013 mellem partierne Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten.

I den pågældende indfødsretsaftale står der, at det bl.a. er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at en ansøger dokumenterer at have bestået en statsborgerskabsprøve, der vægter aspekter af det hverdagsliv og det aktive politiske liv, som møder borgerne i et moderne samfund.
Afstemning:
Vedtaget 58 stemmer for forslaget (S, RV, SF, EL, UFG) 46 stemmer imod forslaget (V, DF, LA, KF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget På grund af teknisk fejl er der ikke registreret afstemning for Mette Bock (LA).