Betænkning afgivet af Retsudvalget den 8. maj 2014

1. Ændringsforslag

Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2. Justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 3.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. januar 2014 og var til 1. behandling den 30. januar 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 29. oktober 2013 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 24. Den 22. januar 2014 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Samråd

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til justitsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent samråd den 9. april 2014. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget talepapiret, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.

Ekspertmøde

Udvalget har den 19. marts 2014 afholdt et åbent ekspertmøde om ændring af straffelovens § 81 a.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 27 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Deputationer

Endvidere har Grundejeren.dk og Grundejerforeningen Vanløse Ny Villakvartér mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og SIU) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af justitsministeren under nr. 3 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) vil ved 3. behandling redegøre for sin indstilling til lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker indledningsvis, at lovforslaget, der bedst kan karakteriseres som kosmetiske ændringer af regeringens i forvejen fejlslagne  politik,  er milevidt fra den handlekraft, som justitsministeren igen og igen giver indtryk af at udvise for at stoppe bande- og rockerkriminalitetens hærgen i Danmark.

V, DF, LA og KF finder det afgørende, at myndighederne slår hårdt og konsekvent ned på rockergrupperne og banderne, der sidder på en massiv andel af den kriminalitet, der finder sted i Danmark. Rockerne og banderne skaber med deres aggressive og synlige kriminalitet desuden en høj grad af utryghed for den almindelige dansker, der tilfældigvis bor eller færdes i områder, som rockere eller bander mere eller mindre kontrollerer. Det er afgørende, at myndighedernes indsats genskaber den tryghed og ikke blot ser passivt og opgivende til, når rockere flytter ind i klubhuse i villakvarterer og bander efterhånden kontrollerer store områder i byerne.

V, DF, LA og KF har i beslutningsforslag B 37 (om en rocker- og bandepakke) foreslået nye initiativer, der kan give myndighederne effektive redskaber i kampen mod den organiserede kriminalitet. Partierne har bl.a. foreslået, at rocker- og bandekriminalitet altid straffes dobbelt, at bandemedlemmer og rockere ikke kan prøveløslades, og at stramme udvisningsreglerne, som regeringen har lempet. Disse initiativer vil samlet betyde en langt hårdere kurs og en mere konsekvent indsats, der kan sikre, at rockere og bandemedlemmer idømmes strengere straffe og sidder længere tid i fængsel, og at udlændinge udvises, hvis det overhovedet er muligt.

Regeringen har af uforståelige årsager igen og igen afvist oppositionens initiativer til en hårdere og mere konsekvent indsats og har i øvrigt nægtet at indkalde til forhandlinger om indsatsen. Regeringen har i stedet været ubøjelig og konfrontatorisk - en stil, som man kunne håbe på, at ministeren i højere grad ville anvende over for kriminelle grupperinger og i mindre grad over for et mindretal i Folketinget, der blot ønsker at fjerne forhærdede kriminelle rockere og bandemedlemmer fra gaderne.

Justitsministeren afviste ved 1. behandling mindretallets ønske om at nedsætte en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, der inden sommerferien 2014 skulle se på, hvordan borgernes tryghed og sikkerhed kunne tillægges større værdi, når mulighederne for at lukke en rockerborg i villakvarterer skal vurderes. Justitsministeren begrundede sin afvisning med, at man ikke kunne gå videre end i dag, og at der derfor ikke var »nogen udsigt til, at en arbejdsgruppe om rockerloven vil føre til noget reelt nyt.«

Justitsministeren har dog på trods heraf for nylig meddelt, at hun selv ønsker at nedsætte lige netop en sådan arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan indsatsen mod rockerborge kan styrkes. Mindretallet hilser justitsministerens holdningsskifte velkommen, men noterer sig, at justitsministeren ikke ønsker at fastsætte en tidsfrist for udvalgets arbejde.

Ministerens ageren i forhold til nedsættelse af en arbejdsgruppe er desværre symptomatisk for den mangel på politisk vilje, der præger regeringens indsats for at bekæmpe rocker- og bandekriminalitet generelt, men som i særdeleshed gør sig gældende over for de problemer, som naboer til rockerborge i villakvarterer oplever dagligt.

Mindretallet er selvfølgelig positivt overrasket over, at ministeren nu alligevel vil nedsætte en arbejdsgruppe, men frygter, at regeringens mangel på politisk vilje til at håndtere problemet vil betyde, at arbejdsgruppen blot bliver en afledningsmanøvre, hvis eneste formål reelt bliver at sende et signal om, at regeringen faktisk tager problemet alvorligt. Mindretallet vil derfor holde nøje øje med arbejdets fremdrift og bidrager gerne til, at udvalget får et mere omfangsrigt politisk mandat.

V, DF, LA og KF anerkender, at lovforslaget vil udgøre et lille om end ubetydeligt skridt i den rigtige retning. Partierne ønsker naturligvis at støtte ethvert sådant skridt fra en regering, der ellers har indført en betydelig slappere linje i retspolitikken, men understreger, at en eventuel støtte på ingen måde må forstås som en støtte til regeringens totale mangel på samarbejdsvilje, uforståelige uvilje til at imødekomme blot en del af oppositionens forslag og parlamentariske amatørisme, der betyder, at regeringen ikke har sikret sig et flertal for lovforslaget. V, DF, LA og KF vil derfor igen opmuntre regeringen til at indkalde til forhandlinger med henblik på en aftale om en hårdere kurs over for rocker- og bandekriminalitet. Partierne afventer derfor ministerens initiativ, før partierne tager endeligt stilling til lovforslaget.

Et tredje mindretal (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for det af justitsministeren under nr. 3 stillede ændringsforslag, men vil stemme imod de under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget. Grundlæggende tror EL ikke på, at strafskærpelser er vejen til en løsning af bandeproblemerne. Et bandemedlem lader ikke sit skydevåben blive hjemme, fordi strafferammen hæves fra 1 til 1 1/2 år.

Det ene hovedproblem ved lovforslaget er, at det er symptombehandling. Det er ubestrideligt, at bandemedlemmer er »væk fra gaden«, mens de sidder i fængsel, men hvis man ensidigt fokuserer på strafskærpelser, løser man ikke det problem, der opstår, når bandemedlemmet er tilbage efter endt afsoning. Det ville kræve et langt større fokus på - og langt flere penge til - forebyggelse, exitprogrammer og resocialisering

Det andet hovedproblem er, at der er tale om symbolpolitik. Man vil sende »signaler« til bandemedlemmerne om, at samfundet ikke accepterer deres kriminalitet. Men kriminaliteten er strafbar, og signalerne er sendt for længst. Signalerne bliver ikke mere effektive, fordi man skærper nogle strafferammer.

Endelig er det problematisk, at regeringen ikke vil gøre op med straffelovens § 81 a, som fra mange sider - også i høringssvar til dette lovforslag - er blevet kritiseret for at sine vage formuleringer og kriterier, som giver meget store bevisvanskeligheder ved domstolene.

Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (V, DF, LA og KF):

1) Det under nr. 2 foreslåede § 38, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Prøveløsladelse kan ikke ske, hvis politiet vurderer, at den dømte er tilknyttet en rocker- eller bandegruppering, medmindre det vurderes, at den pågældende person reelt ønsker at udtræde af rocker- eller bandegrupperingen.«

[Bestemmelse om, at prøveløsladelse fra en tidsbestemt fængselsstraf ikke kan ske, hvis politiet vurderer, at den dømte er tilknyttet en rocker- eller bandegruppering. ]

2) Det under nr. 8 foreslåede § 41, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Prøveløsladelse kan ikke ske, hvis politiet vurderer, at den dømte er tilknyttet en rocker- eller bandegruppering, medmindre det vurderes, at den pågældende person reelt ønsker at udtræde af rocker- eller bandegrupperingen.«

[Bestemmelse om, at prøveløsladelse fra en fængselsstraf på livstid ikke kan ske, hvis politiet vurderer, at den dømte er tilknyttet en rocker- eller bandegruppering. ]

Til § 6

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

3) Datoen »1. maj 2014« ændres til: »1. juni 2014«.

[Udskydelse af tidspunktet for lovens ikrafttræden]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker med ændringsforslagene at slå fast, at formålet med prøveløsladelse er at prøve at leve en tilværelse fri for kriminalitet, hvilket slet ikke harmonerer med det at være medlem af en rocker- eller en bandegruppering. Derfor må det være et krav, at personer, der skal opnå prøveløsladelse, ikke har tilknytning til en rocker- eller bandegruppering.

Ændringsforslagene medfører derfor, at det ikke skal være muligt at opnå prøveløsladelse, hvis den dømte er tilknyttet en rocker- eller bandegruppering, medmindre det vurderes, at den pågældende person reelt ønsker at udtræde af rocker- eller bandegrupperingen.  Med tilknytning sigtes der til det samme tilknytningskrav, som anvendes i det fremsatte lovforslags bestemmelser og som fremgår af de almindelige bemærkninger til det fremsatte lovforslag (afsnit 6.2.1.1).

Til nr. 3

Efter lovforslagets § 6 træder loven i kraft den 1. maj 2014.

Det foreslås med ændringsforslaget at udskyde lovens ikrafttrædelsestidspunkt til den 1. juni 2014. Baggrunden herfor er, at lovforslaget ikke blev færdigbehandlet inden den 1. maj 2014.

Trine Bramsen (S) Julie Skovsby (S) Astrid Krag (S) Mette Reissmann (S) Jeppe Bruus (S) Rasmus Prehn (S) Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia Stampe (RV) Camilla Hersom (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) fmd. Pernille Vigsø Bagge (SF) Pernille Skipper (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Henning Hyllested (EL) Doris Jakobsen (SIU) Kim Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Inger Støjberg (V) Karen Jespersen (V) Jan E. Jørgensen (V) Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Pia Adelsteen (DF) Kim Christiansen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Tom Behnke (KF) nfmd. 

Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.