Skriftlig fremsættelse (29. januar 2014)

Klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling og forskellige andre love (Implementering af EU's energieffektivitetsdirektiv m.v.)

(Lovforslag nr. L 121)

Lovforslaget indeholder ændringer af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning, lov om kommunal fjernkøling, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og lov om fremme af vedvarende energi.

Lovforslagets primære formål er at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EU's energieffektivitetsdirektiv). Forslaget indebærer desuden en delvis opfølgning på regeringen vækstplan for energi og klima af oktober 2013 om at undersøge - og hvis hensigtsmæssigt udnytte - synergierne mellem fjernvarme og fjernkøling.

Danmark opfylder allerede en stor del af direktivet, og andre dele kan gennemføres med hjemmel i den gældende lovgivning. Lovforslaget vedrører de dele af direktivet, hvor den gældende lovgivning ikke indeholder hjemmel til at fastsætte regler på området. Det er de dele i energieffektivitetsdirektivet, der handler om energisyn og energiledelsessystemer i store virksomheder og om fremme af effektivitet under opvarmning og køling.

Lovforslaget indeholder en forpligtelse for store virksomheder og private institutioner til at få udført et obligatorisk energisyn hvert fjerde år. Virksomheden kan efterleve forpligtelsen ved at benytte og vedligeholde et certificeret energi- eller miljøledelsessystem. Desuden vil de gældende godkendelses- og tilladelsesprocedurer på varme- og elområdet blive ændret til at fremme udnyttelse af overskudsvarme fra kraftværker, industrianlæg og fjernkølingsanlæg med en indfyret termisk kapacitet på over 20 MW. Bemyndigelsen til at godkende disse anlæg vil ligge hos klima-, energi- og bygningsministeren og blive delegeret til Energistyrelsen.

Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser, der går videre end energieffektivitetsdirektivets krav. Den gældende regulering for godkendelse af kollektive varmeforsyningsanlæg, som bliver opretholdt, kan dog til en vis grad betragtes som en strengere foranstaltning i forhold til direktivets krav om udnyttelse af overskudsvarme. Godkendelse af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver god samfundsøkonomi, og der tages i mindre grad hensyn til selskabsøkonomi, end energieffektivitetsdirektivet foreskriver. Fordi kollektive varmeforsyningsanlæg alligevel skal levere varme og er underlagt hvile i sig selv-princippet, vurderes det, at selskabsøkonomien er mindre relevant ved vurdering af, om projektet bør indrettes til at udnytte overskudsvarme.

Lovforslaget udvider endvidere mulighederne for private og kommunale virksomheder til at etablere og drive varmepumper til produktion af varme og køling som kollektive varmeforsyningsanlæg.

Herudover indeholder lovforslaget konsekvensændringer af lov om elforsyning og tekniske ændringer af lov om fremme af energibesparelser i bygninger og lov om fremme af vedvarende energi.

Godkendelsesordningen for industrianlæg og merudgifterne til Energitilsynet bliver gebyrfinansieret. Øvrige merudgifter for staten vil blive afholdt inden for de eksisterende rammer. Forslaget ventes ikke at have økonomiske konsekvenser for regioner eller kommuner.

Lovforslaget giver erhvervslivet information til at fremme energieffektivisering. I forbindelse med energieffektivitetsdirektivets krav om energisyn kan der være tale om væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Kommissionen har dog vurderet, at omkostningerne i forbindelse med energisyn vil kunne dækkes af de hermed forventede energibesparelser hos de pågældende virksomheder.

De nye regler for kraftværker, industrianlæg og fjernkølingsanlæg vil have begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser. De foreslåede regler for varmepumper til produktion af varme og køling vil formindske omkostningerne for erhvervslivet til at etablere og drive disse anlæg.

Lovforslaget forventes at have positive, miljømæssige konsekvenser i form af energieffektiviseringer.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.